Fordeling af indkomstskattelettelser vedtaget i perioden

Transkript

1 Februar 19 Projekt for 3f. Skat Fordeling af indkomstskattelettelser vedtaget i perioden -17 Resume I løbet af den 1-årige periode -17 blev indkomstskatten lettet ad flere omgange. Samlet viser beregninger fra Finansministeriet, at indkomstskatten er lettet med mia. kr. i den periode. Disse skattelettelser har været med til at øge uligheden. Mens den rigeste procent af befolkningen i gennemsnit har fået 8. kr. i skattelettelse, har de fattigste pct. i gennemsnit fået Den skæve fordeling afspejles også i skattelettelserne fordelt på geografi. Der er således en meget klar tendens til, at de kommuner der i forvejen havde de højeste indkomster, også er de kommuner, der har fået de største indkomstskattelettelser. Skattelettelserne har dermed været med til at forstærket tendensen til stigende indkomstforskelle mellem kommunerne. Mens Gentofte og Rudersdal har fået henholdsvis 1,8 mia. kr. og 1, mia. kr. af den samlede skattelettelse, har Mariagerfjord fået,1 mia. kr. Skattelettelser på mia. kr. over 1 år I løbet af de seneste 1 år har der ad flere omgange været gennemført skattereformer, der har lettet indkomstskatten. Blandt fokusområderne i skattereformerne har været indførelse og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, afskaffelse af mellemskatten samt stigninger i topskattegrænsen. I løbet af erne kom der således tre skattereformer, hvor de to første begge løftede grænsen for mellemskatten, og i Forårspakke. fra blev mellemskatten helt afskaffet. Samtidig blev beskæftigelsesfradraget indført, og topskattegrænsen blev løftet. Også S-R-SF s skattereform fra 1 indeholdt stigning i beskæftigelsesfradraget og en yderigere forhøjelse af topskattegrænsen. I perioden har der også været skattestigninger, som har været med til at finansiere lettelserne. Personfradraget er bl.a. blevet reduceret, rentefradraget er blevet mindre, og de ligningsmæssige fradrag er blevet mindre. Derudover er der indført et loft over indbetalinger på ratepensioner samt aftrapning af børnechecken. I denne analyse er der set på effekten af ændringerne i indkomstskattesystemet vedtaget i perioden -17. Skattereformen vedtaget af VLAK-regeringen er belyst i et særskilt papir. Der er således set på forskellen mellem skattebetalingen af indkomstskat med de gældende regler vedtaget i 17 fuldt indfaset i forhold til et skattesystem med -skattereglerne, hvor alle beløbsgrænser er fremskrevet med satsreguleringen. Blandt de store ændringer i skattesystemet er afskaffelsen af mellemskatten, indførelsen af beskæftigelsesfradraget og stigningen i topskattegrænsen. Skattestoppet er ikke medregnet, ligesom ændringer i overførsler, afgifter mv. ikke er med, da fokus i analysen er på ændringer i indkomstskatten. Det er uddybet i boks 1. Finansministeriets beregninger viser, at der er givet indkomstskattelettelser for mia. kr. siden. Det fremgår af tabel 1. Den førte skattepolitik har øget uligheden i Danmark. I var gini-koefficienten,3 point. Den isolerede virkning af skattetiltagene siden har øget gini-koefficienten til,7 point. Det er en stigning på 1, point. Det fremgår ligeledes af tabel 1. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 Tabel 1. Virkning af lettelser i indkomstskatten vedtaget i perioden -17 Offentlige finanser mia. kr. Umiddelbart provenu - Provenu efter tilbageløb -39 Provenu efter tilbageløb og adfærd -3 Gini-koefficient Point -skatteregler i 17,3 -skatteregler i 17,7 Stigning i gini 1, Anm.: FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet Boks 1. Beregningsforudsætninger for ændringer i indkomstskatten I analysen er den nuværende skattebetaling (-skatteregler i 1-niveau) sammenholdt med, hvad indkomstskatten ville have været, hvis skattesystemet havde været som i fremskrevet mekanisk til 1-niveau. Der er altså beregnet indkomstskat for de samme personer i hhv. et -skattesystem og det nuværende skattesystem, således at effekten af ændringer i indkomstskatten kan isoleres. I beregningen af skatten i er alle indkomstgrænserne fremskrevet med satsreguleringen, svarende til den måde man normalt regulerer indkomstgrænserne. Dvs. eksempelvis personfradraget, topskattegrænsen og mellemskattegrænsen er fremskrevet fra niveauet i til dagens niveau med satsreguleringen. I forhold til det nuværende skattesystem er der regnet på følgende større ændringer i indkomstskatten (udover ændringerne af beløbsgrænserne): Kommune-, amt- og kirkesatser sættes til -værdier. I tilfælde af kommunesammenlægninger tages gennemsnittet af satsen for de sammenlagte kommuner. Bundskattesats sættes til, pct. Sundhedsskatten fjernes Mellemskattesats sættes til pct. Aktieindkomstsatser sættes til 8 pct. og 3 pct. for lav hhv. høj, Det skrå skatteloft sættes til 9 pct. for både personlig indkomst og positiv kapitalindkomst Beskæftigelsesfradraget fjernes Fradraget for positiv kapitalindkomst i topskattegrundlag sættes til kr. Grøn check fjernes Loftet over fradragsretten for ratepensioner fjernes (varig virkning) Aftrapning af børnecheck fjernes I beregningerne indgår der ikke ændringer uden for indkomstskatten. Dvs. fx afgiftsændringer og skattestoppet er ikke medregnet, ligesom ændringer i erhvervsstøtten ikke er indregnet. Der er taget udgangspunkt i lovmodellens datagrundlag for 13 i beregningen af både skatten i dag og i. Dvs. der indgår ikke ændringer i overførslerne. Der er altså alene set på en sammenligning af indkomstskatten med det nuværende system (-regler) i forhold til indkomstskatten med de gældende skatteregler i fremskrevet mekanisk til dagens niveau. Skattelettelserne betyder, at de pct. rigeste har fået 33. kr. mere årligt. De fattigste pct. har fået Det fremgår af figur. Ser man på den rigeste procent alene, så har de fået 8 mere til sig selv. Det fremgår ligeledes af figur 1.

3 Figur 1. Virkning af lettelser i indkomstskatten efter indkomstgrupper siden år Rigeste pct. Anm.: Den rigeste procent indgår også i den. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet Målt relativt er den største lettelse også gået til de rigeste. Målt i forhold til disponibel indkomst får den rigeste procent en fremgang på over pct. De pct. af befolkningen med de laveste indkomster får en fremgang i disponibel indkomst på knap 1 pct. I figur er skattelettelserne vist opgjort i forhold til gruppens disponible indkomst. Figur. Virkning af lettelser i indkomstskatten siden år, pct. af disp. indkomst 1 Pct. Pct Rigeste pct. Pct. af disponibel indkomst Anm.: Den rigeste procent indgår også i den. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet

4 Største skattelettelser til de nordsjællandske kommuner I figur 3 er gevinsten fra de samlede skattelettelser opdelt på kommuner. I beregningen indgår hele befolkningen, og det er den husstandsækvivalerede gevinst, der er vist. De mørkeste kommuner er den fjerdedel af kommunerne med den største gevinst, mens de lyseste kommuner er den fjerdedel af kommunerne med den laveste gevinst. Af landkortet ses det, at særligt kommunerne omkring hovedstaden får den store gevinst fra de samlede skattelettelser. Omvendt er de mindste gevinster i udkantsområderne i Danmark. Figur 3. Fordeling af skattelettelser siden, kommuner Gevinst i Skagerak Hjørring Frederikshavn,7-9,1 ( kommuner) 9,1 -,3 ( kommuner),3-1, ( kommuner) 1, - 3, ( kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm: Se boks 1. Der er vist husstandsækvivalerede gevinster for hele befolkningen. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel Tabel viser top og bund for de kommuner, der har fået de største og de mindste skattelettelser per indbygger. I Gentofte kommune kan skattelettelsen opgøres til 3. kr., hvilket cirka er dobbelt så meget som i Gladsaxe, der ligger på. plads, mens det er næsten 7 gange så meget som Mariagerfjord, der har fået de mindste skattelettelser. Målt i forhold til den disponible indkomst er forskellen mindre om end stadig betydelig. I Gentofte svarer skattelettelsen til 7,3 pct. målt i forhold til de disponible indkomster. I Mariagerfjord er skattelettelsen til sammenligning pct. altså en forskel på næsten faktor. I bilag 1 ses den fulde opgørelse for alle landets kommuner. Endelig viser tabel en opgørelse over den geografiske fordeling af de mia. kr., der umiddelbart er givet i indkomstskattelettelser fra -17. Her gælder det for alle kommuner i top, at de har fået en større andel af de mia. kr. end det tilsvarende antal skattepligtige modsvarer, mens det modsatte

5 gør sig gældende i bunden. Fx har Gentofte få 1,8 mia. kr. og Rudersdal 1, mia. kr. svarende til 3, og,3 pct. af den samlede skattelettelse. Mariagerfjord, der ligger i bunden, har fået ca.,1 mia. kr. svarende til,3 pct. af den samlede skattelettelse. Tabel. Største og mindste skattelettelser Top Skattelettelse, Pct. af disp. indkomst Provenu, mia. kr. Bund Skattelettelse, Pct. af disp. indkomst Provenu, mia. kr. Gentofte 3, 7,3 1,8 Tønder 7, 3,3, Rudersdal 8,3,9 1, 7, 3,, Hørsholm,8,, Aabenraa 7,3 3,1,3 Brønderslev Lyngby- Taarbæk 1,,,9 Hedensted,8,7, Allerød 1,,3, Lolland,7 3,1, Dragør 19,8,,,8, Furesø 18,,, Morsø,,9,1 17,, 1,,,8,3 Vejle 1,, 1, Langeland,9,8,1 Gladsaxe 1,,8 Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel Vesthimmerlands Frederiksberg Guldborgsund Mariagerfjord,7, Som det fremgår af figur, er der en meget klar tendens til, at de kommuner der i forvejen () havde de højeste indkomster, også er de kommuner, der har fået de største indkomstskattelettelser. Skattelettelserne har dermed været med til at forstærket tendensen til stigende indkomstforskelle mellem kommunerne. Figur. Indkomstniveau og skattelettelser -17 skattelettelse R =,73 skattelettelse indkomst per indbygger, Anm..: Måler disponibel indkomst fra mod indkomstskattelettelse sfa. -17 skattetiltag på kommuneniveau. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel

6 Boks. Skattestoppet på boliger er også gået til de rigeste Udover de beskrevne ændringer i indkomstskatten har der også været skattestop på ejendomsværdibeskatningen i hele perioden samt stigningsbegrænsning på grundskylden. Det er ikke med i beregningerne ovenfor. Også denne skattelettelse har givet den største gevinst til de rigeste i Danmark. Det er senest dokumenteret af Vismændene i deres seneste rapport fra foråret 1. Ifølge deres rapport får de ti pct. rigeste boligejere end gevinst årligt på over 8. kr. fra skattestoppet på ejendomsværdiskat samt en årlig lettelse på. kr. fra grundskylden. Gevinster der kommer oveni de gevinster den samme gruppe har fået fra ændringerne i indkomstskatten i de seneste 1 år. I figur B1 og B nedenfor er gevinsterne fra skattestoppet på boliger vist. Data er fra 1. B1. Gevinst fra skattestop, ejendomsværdiskat B. Gevinst fra stigningsbegrænsning - grundskyld Boligejere Hele befolkningen Ejere. Lejere Kilde: AE pba. Dansk Økonomi, Forår 1, De Økonomiske Råd

7 Bilag. Skattelettelser fordelt på alle kommuner Bilagstabel. Skattelettelser fordelt på kommuner Kommune Skattelettelse, kr. Pct. af disponibel indkomst Provenu, mia. kr. Gentofte 3. 7,3 1,8 Rudersdal 8.3,9 1, Hørsholm.8,, Lyngby-Taarbæk 1.,,9 Allerød 1.,3, Dragør 19.,8, Furesø 18.,, Frederiksberg 17., 1, Vejle 1., 1, Gladsaxe 1.,8 Vallensbæk 1.,3, Egedal 1., Hillerød 1.,1, Århus 1.,8 3, København 1.,1, Fredensborg 13.8,, Odense 13.7,9,1 Herlev 13.,,3 Tårnby 13., Glostrup 13.,, Odder 13.,9, Rebild 1.8,3 Holbæk 1.8,1,7 Helsingør 1.7,, Ballerup 1.,9, Solrød 1.,, Greve 1.,3, Billund 1.,9, Kolding 11.9,8,8 Hvidovre 11.9,8, Frederikssund 11.9,, Roskilde 11.9,3,8 Næstved 11.7,8,7 Favrskov 11.,, Middelfart 11.,,3 Slagelse 11.,8,7 Esbjerg 11., 1

8 Faxe 11.,,3 Aalborg 11.,8 1,8 Silkeborg 11.,,8 Stevns 11.,, Kalundborg 11.,, Høje-Taastrup.9,, Viborg.7,3,8 Lejre.7 3,8, Køge.,1, Gribskov. 3,8,3 Rødovre.,3,3 Nordfyns.3,3, Fredericia.3,, Halsnæs.,1, Sorø., Randers.,3,8 Holstebro.,1, Lemvig.,1, Skanderborg. 3,, Læsø 9.9,3 Assens 9.9,,3 Varde 9.9, Ringsted 9.8 3,9, Vordingborg 9.7,1,3 Herning 9.7 3,9, Svendborg 9., Nyborg 9., Brøndby 9., Faaborg-Midtfyn 9., Skive 9.3,3 Vejen 9. 3,9,3 Kerteminde 9. 3,8, Ikast-Brande 9. 3,7,3 Jammerbugt 9. 3,8,3 Syddjurs 9. 3,,3 Struer 9. 3,9,1 Fanø 9. 3, Horsens 9. 3,7, Thisted 9. 3,9,3 Albertslund 8.7 3,8, Ishøj 8. 3,7,1

9 Norddjurs 8. 3,7,3 Hjørring 8. 3,, Haderslev 8.3 3,, Sønderborg 8. 3,, Samsø 8. 3, Odsherred 8. 3,, Frederikshavn 7.9 3,3, Ærø 7.8 3, Ringkøbing-Skjern 7.7 3,,3 Bornholm 7. 3,, Tønder 7. 3,3, Brønderslev 7. 3,, Aabenraa 7.3 3,1,3 Hedensted.8,7, Lolland.7 3,1, Vesthimmerlands.,8, Morsø.,9,1 Guldborgsund.,8,3 Langeland.9,8,1 Mariagerfjord.7,1 Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel