Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse"

Transkript

1 Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse Af Michael Rosholm og Michael Svarer, 13. oktober 2015 Indhold Forord... 3 Opsummering... 4 Indledning... 5 Succeskriterier... 5 Datagrundlag... 5 Beskrivelse af populationen... 6 Metode og afgrænsning af datamaterialet... 7 Effekter af brobygningsindsatsen...10 Resultater for de enkelte erhvervsskoler...17 Resultater opdelt på udvalgte typer af ledige...17 Resultater opdelt på køn Resultater opdelt på alder Resultater opdelt på om de unge i forvejen har en gymnasiel uddannelse Resultater opdelt på den lediges SU historik Resultater opdelt på kontanthjælpshistorik Resultater opdelt på om den ledige har en eksamen i skriftlig dansk fra folkeskolen Resultater opdelt på om den unge har en sygdomsdiagnose Resultater opdelt på starttidspunkt Robusthedsanalyser

2 Referencer...29 Appendiks 1: Balancetest for forklarende variabler inkluderet i propensity score matching analysen...30 Appendiks 2: Effektmål for de 12 deltagende erhvervsskoler

3 Forord Denne rapport indeholder den kvantitative del af evalueringen af projektet Brobygning til uddannelse. Den kvantitative analyse kommer til at indgå i en rapport med en samlet evaluering af projektet, så indeværende rapport skal ses i lyset heraf. 3

4 Opsummering Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Undervisningsministeriet igangsatte 12 forsøg med Brobygning til uddannelse rundt om i landet. Forsøgene har til formål at understøtte, at flere unge kommer primært i uddannelse, sekundært arbejde. Denne rapport indeholder den kvantitative effektmåling af forsøgene med Brobygning til uddannelse. Rapporten leder til følgende hovedkonklusioner: Der kan konstateres en positiv effekt af deltagelse i Brobygning til uddannelse. Denne effekt gør sig både gældende i forhold til om, de unge går videre i uddannelse og gennem et evt. grundforløb på EUD-området. Det kan således dokumenteres, at 25 uger efter starten på brobygningsforløbet, er andelen af unge i uddannelse 20 %-point højere end blandt en sammenlignende gruppe af unge, der ikke har deltaget i et brobygningsforløb. Det kan derfor konkluderes, at der er en signifikant positiv effekt på de unges uddannelsestilbøjelighed som en følge af deltagelsen i brobygningsforløbene. Ses der specifikt på andelen af unge, der påbegynder et grundforløb, så er effekten i størrelsesordenen 15 %-point. Ses i stedet på unge, der afslutter et grundforløb indenfor rammerne af analyseperioden, kan der identificeres en positiv effekt på ca. 5%-point i forhold til kontrolgruppen. Samtidig findes også en positiv effekt i forhold til påbegyndelse af hovedforløb, lige som der findes positive effekter på påbegyndelse og fuldførelse af forløb på grundskoleniveau. I relation til effekten for hovedforløb skal resultatet tages med det forbehold, at det kun er en andel af personerne i deltagergruppen, der kan følges i den periode, hvor der findes en positiv effekt på andelen i hovedforløb. Det skyldes, at den positive effekt findes efter ca. 52 uger efter indsatsstart, og at de forløb, der er påbegyndt i løbet af 2014, ikke kan følges meget længere end 52 uger. Der er endelig en tendens til, at effekterne virker for alle grupper af unge, mænd og kvinder, med og uden historik i uddannelsessystemet og kontanthjælpssystemet, med og uden karakterer fra folkeskolen, med og uden sygdomsdiagnoser. Dog er der en omend svag tendens til, at effekterne er større for svagere grupper af unge; således findes eksempelvis signifikant bedre effekter for unge, som ikke har deltaget i folkeskolens afgangsprøve i dansk. 4

5 Indledning Dette afsnit indeholder resultaterne af den kvantitative effektevaluering af brobygningsindsatsen. Neden for gives en kort redegørelse for den anvendte metode, de anvendte data præsenteres, de estimerede effekter vises og er der en kort diskussion af disse. Effektevalueringen har til formål at analysere effekterne af brobygning til uddannelse, altså besvare spørgsmålet om og i hvilket omfang de unge, som er i et brobygningsforløb til uddannelse, kommer i gang med og fastholdes i uddannelse. Succeskriterier Der foretages en overordnet analyse af brobygningsindsatsens effekt på et antal succeskriterier: Det primære succeskriterium er, at den unge påbegynder og/eller gennemfører en ordinær uddannelse. Dette måles på to måder; der ses på, hvorvidt den unge er indskrevet på en uddannelse med udgangspunkt i data fra UNI-C, og der ses på hvorvidt den unge modtager SU. Vi studerer også effekten på en række underliggende indikatorer for, hvorvidt det primære succeskriterium opnås: Påbegyndelse af grundforløb Afslutning af grundforløb Påbegyndelse af hovedforløb Påbegyndelse af grundskoleforløb Påbegyndelse af gymnasiel uddannelse Det sekundære succeskriterium er, at den unge kommer i job. Endelig analyseres også effekten på andelen af unge, som stadig er på uddannelseshjælp. Datagrundlag Der benyttes data fra et antal kilder som er samkørt med forskellige registre hos Danmarks Statistiks forskningsservice. For det første forefindes data fra selve brobygningsindsatsen om deltagerne og deres starttidspunkt i indsatsen. For det andet har vi DREAM data for alle modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, både deltagerne og andre unge, så vi kan danne et sammenligningsgrundlag. Dette data materiale kan også benyttes til at 5

6 danne en ugentlig status med hensyn til modtagelse af overførselsindkomst, samt historik vedrørende samme. Personerne kan i DREAM følges indtil uge 17, For det tredje har vi data fra UNI-C vedrørende igangværende uddannelser; uddannelsens art, startdato, slutdato, og fuldførelsesstatus. Endelig har vi data fra en lang række administrative registre i Danmarks Statistik, som kan bruges til at fastslå, hvorvidt en ung person allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse (skal bruges til at afgrænse kontrolgruppen), og til at danne en lang række baggrundsvariable, som benyttes i den statistiske analyse. Starttidspunktet for indsatsen kendes for hver enkelt deltager i indsatsen. Starttidspunktet ligger mellem uge 10 i 2013 og udgangen af Beskrivelse af populationen I den population der i den kvantitative analyse indgår unge fra 12 forskellige erhvervsskoler. Det fremgår af tabel 1 hvordan fordelingen af deltagere i brobygningsindsatsen som indgår i denne analyse fordeler sig på de forskelle erhvervsskoler. De 2397 unge der følges i denne evaluering er baseret på de unge der er registreret som deltager i registreringsværktøjet udviklet til brobygningsindsatsen. Der er 2607 unge, der er registreret som deltagere. I registeranalysen er de unge, der ikke er registeret som kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere i den uge, de påbegynder indsatsen, udeladt af analysen. Derudover frasorteres unge, der er kategoriseret som matchgruppe 3. Efter disse frasorteringer består deltagergruppen af 2397 personer. Der er disse ledige, der beskrives og analyseres i det følgende. 6

7 Tabel 1: Antal deltagere i Brobygningsindsatsen Erhvervsskole Antal deltagere CELF 170 EUC Lillebælt 138 Holstebro 78 Kronjylland 356 Ringkøbing-Skjern 86 Rybners 230 TEC 420 Tech College Aalborg 171 Tietgenskolen 227 Vejle 105 Vendsyssel 72 Zealand 344 I alt 2397 Godt 50 % af projektdeltagerne er mænd, gennemsnitsalderen er mellem lidt under 23 år, deltagerne har i gennemsnit modtaget SU i uger inden for de seneste 52 uger og kontanthjælp i gennemsnit 40 uger siden Der er meget stor variation i deltagernes matchkategorisering på tværs af erhvervsskolerne, spændende fra 16 til 77 %. Andelen med ikke-vestlig baggrund ligger fra 3-26 %. Der er ca % af deltagerne der ikke har en 9. klasse eksamen i dansk (og mange flere i matematik, denne figur er ikke vist), hvilket vidner om at en stor del af populationen har betydelige faglige udfordringer i forhold til uddannelsessystemet. Samtidig har % af deltagergruppen en sygdomsdiagnose. Disse spænder lige fra cancer til brækkede lemmer. Metode og afgrænsning af datamaterialet Effektmålingen forudsætter, at der er en sammenlignelig gruppe, som kan benyttes til at konstruere det kontrafaktiske udfald; hvad ville der være sket med deltagerne, hvis de ikke havde deltaget i et brobygningsforløb? I fravær af et lodtræknings-forsøg må man dykke ned i den økonometriske værktøjskasse. 7

8 Målgruppen for indsatsen er unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som har enten sociale eller faglige problemer, men ikke begge dele. Imidlertid kan vi ikke ud fra de administrative data afgøre, hvem der har sociale eller faglige problemer, men ikke begge dele. I denne undersøgelse anvendes derfor en propensity score matching strategi, hvor den tilgængelige register-information anvendes til at konstruere en gruppe af individer som er sammenlignelige med deltagerne på alle målbare karakteristika, såsom folkeskolekarakterer, helbredsmål, forsørgelses- og uddannelseshistorik, match-kategori, og øvrige tilgængelige baggrundskarakteristika. Et konkret problem er, at de unge i den potentielle sammenligningsgruppe i sagens natur ikke har noget starttidspunkt for indsatsen. Dette problem løses ved for hver person i den potentielle sammenligningsgruppe at simulere en potentiel startdato et tilfældigt træk af en af de mulige startuger med lige stor sandsynlighed 1. Herefter slettes de unge fra den potentielle sammenligningsgruppe, som ikke er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i startugen, og tilsvarende slettes de unge, som allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse på starttidspunktet og unge, som er i matchgruppe 3. Konkret beregnes effektmålet med udgangspunkt i deltagerne på et givet tidspunkt i (eller efter) deres brobygningsforløb, og der matches på variable for køn alder civilstand etnicitet hvorvidt den unge har en gymnasiel uddannelse andelen af de forudgående 52 uger på SU målt ved indsatsstart antal uger på kontanthjælp siden 2008 målt ved indsatsstart dansk og matematik standpunkts- og afgangsprøve-karakterer fra 9. klasse (og indikatorer for disse variables tilstedeværelse) sygdomsdiagnoser (10 hovedgrupper) registreret stof- og alkoholmisbrug match kategorisering jobcenter (en indikator for hvert jobcenter) kalenderuge (en indikator for hver kalenderuge efter indsatsstart) 1 Dette er en metode der ofte anvendes i matching litteraturen og som er inspireret af Lechner (1999). 8

9 Alle variable er målt enten ugen eller året før start i brobygningsforløbet (i kontrolgruppen den simulerede startuge). Der anvendes en nearest neighbour matching estimation med op til 10 kontrolpersoner pr. deltager, da det vurderes, at den største risiko består i at få estimationsskævheder på grund af selektionsproblemer (selection on unobservables sociale og faglige problemer, eksempelvis, i det omfang de ikke opfanges af baggrundsvariablene), og nearest neighbour-estimatoren udnytter kun de tætteste matches i estimationen 2. Samtidig er de muligt at anvende 10 personer pr deltager, da den potentielle kontrolgruppe er meget større end gruppen af deltagere. Denne estimator tager netop højde for udvælgelsen ind i brobygningsforløb på alle de variable, som er angivet ovenfor kaldet selection on observables. I det omfang, der findes uobserverede variable, som er bestemmende både for deltagelse i brobygningsforsløb og for påbegyndelse af udddannelse og beskæftigelse, kan estimatoren give en estimationsskævhed. I det konkrete tilfælde er udvælgelseskriteriet for deltagerne, at de skal have enten faglige eller sociale problemer. Vi har så vidt muligt forsøgt at inkludere information, som kan tage højde for dette; de faglige problemer søges dækket især via informationer om karakterer fra folkeskolens afgangsprøve, mens de sociale problemer er sværere at håndtere, da der ikke findes informationer herom i registerdata. I et vist omfang kan information om sygdoms- og kontanthjælpshistorik, helbredstilstand, misbrugsproblemer, civilstand, og matchkategorisering til dels opfange nogle sociale problemer, men næppe alle. Derfor må forventes en vis estimationsskævhed. Det er imidlertid svært at vurdere retningen herfor. Sammenligningspersonerne er jo matchet på alle de ovenfor angivne variable, og det er uklart, om den således konstruerede sammenligningsgruppe har større eller mindre (flere eller færre) sociale problemer end deltagerne i brobygningsindsatsen. I deltagergruppen medtages alle deltagere fra alle relevante jobcentre. Deltagergruppen og den matchede sammenligningsgruppe er balancerede på alle de ovenfor angivne variable; der er ikke signifikante forskelle på nogle af dem på tidspunktet for start på brobygningsforløbet 3. 2 Der er også foretaget analyser med andre typer af matching estimatorer: nearest neighbour matching estimation med 5 kontrolperson pr. deltager, kernel matching og local linear regression. De kvalitative resultater har ikke været påvirket af valg af matching estimator og derfor præsenteres resultaterne fra nearest neighbour matching estimation med op til 10 kontrolpersoner pr. deltager i notatet. 3 Se appendiks hvor der er et såkaldt balancetest for de inkluderede forklarende variabler. 9

10 Effekter af brobygningsindsatsen I de følgende figurer vises resultaterne for alle deltagere i brobygningsindsatsen. Først vises resultaterne for deltagergruppen som helhed, og efterfølgende opdeles på udvalgte karakteristika 4. Alle figurerne viser udviklingen fra starttidspunktet og 80 uger frem. Det er ikke alle personer der kan observeres alle 80 uger frem. I figur 1 fremgår det, hvor mange af personerne i deltagergruppen, det er muligt at følge 80 uger frem. I den første uge er der 2397 personer i deltagergruppen. Herefter er der som det fremgår af figuren et frafald over tid, hvilket skyldes at nogle påbegynder brobygningsindsatsen helt frem til udgangen af Det betyder også, at de resultater der præsenteres neden for, hvor der måles et år efter indsatsstart og frem, er baseret på noget færre observationer end tidligere i forløbene. Disse resultater vil kunne påvirkes når der evalueres på alle brobygningsforløb over længere tid og de følgende resultater skal fortolkes med dette forbehold in mente. Figur 1. Antal personer i deltagergruppen siden indsatsstart 80 uger er valgt ud fra, at det er ca personer i deltagergruppen der kan følges i 80 uger efter indsatsstart. I alle effektfigurerne er der indsat et konfidensbånd med et signifikansniveau på 90 %. Dette konfidensbånd illustrerer den statistiske usikkerhed der er forbundet med beregningerne. 4 Udvalgte resultater for de enkelte jobcentre kan se i appendiks til denne rapport. 10

11 Figur 2. Effekten af brobygning til uddannelse på uddannelsestilbøjeligheden, SU-berettigede uddannelser Figur 2 viser effekten af at deltage i brobygningsindsatsen på tilbøjeligheden til at være på en SU-berettiget uddannelse (målt som modtagelse af SU). Figuren til venstre viser andelen på SU blandt deltagerne og i den matchede kontrolgruppe, mens figuren til højre viser forskellen på de to; altså effekten af at deltage i indsatsen. Det ses, at der efter relativt kort tid opstår en ganske stor effekt af indsatsen på deltagelse i SU-berettigede uddannelser. Effekten når sit maksimum efter ca. 25 uger, hvor andelen i SU-berettiget uddannelse er ca. 20 %-point højere for deltagere i brobygningsindsatsen end for sammenligningsgruppen. Det svarer til en fordobling af andelen på SU, og må siges at være en dramatisk effekt. Herefter falder effekten en anelse, og den ender med at ligge omkring %-point, hvilket er omkring en 50 % forøgelse af andelen på SU. Effekten er statistisk signifikant. En fordel ved at fokusere på SU-berettiget uddannelse er, at opgørelsen af SU er en datakilde af høj kvalitet, da der ligger en udbetaling bagved. Ulempen er, at personer, der deltager i ikke SU-berettigede uddannelser, ikke tælles med. For at nuancere billedet præsenteres neden for en række forskellige uddannelsesudfald baseret på uddannelsesdata fra UNI-C. Dette gør det muligt at se nærmere på hvilken type uddannelse, de unge deltager i, og dermed at fokusere på, om de påbegynder og gennemfører et grundforløb på en erhvervsskole, som er et af de primære succesmål med brobygningsindsatsen. Det ses af figur 3, at der her er en langt større andel der er registreret som værende i gang med en uddannelse. Dette gælder allerede på starttidspunktet, hvor personen modtager kontant- eller uddannelseshjælp. Dette formodes at afspejle, at uddannelsesregisteret formentlig korrekt afspejler starttidspunktet for påbegyndt uddannelse, men at man måske ikke i alle tilfælde har troværdig 11

12 information om tidspunktet for, hvornår en uddannelse er afbrudt eller afsluttetfigur 3. Effekten af brobygning til uddannelse på uddannelsestilbøjeligheden, baseret på uddannelsesregistre fra UNI-C På trods af forskelle i opgørelsesmetode viser figur 3 samme billede som figur 2, nemlig at der er en signifikant positiv effekt på uddannelsestilbøjeligheden af at deltage i brobygningsindsatsen. Effekten er en smule lavere end i figur 2 efter 25 uger, men herefter er effekterne stort set ens, i størrelsesordenen %-point. Effekten således stor og statistisk signifikant. Figur 3 viste effekten på at være indskrevet på en hvilken som helst uddannelse. Herefter ser vi på deltagelse i specifikke uddannelser. I figur 4 vises effekten af deltagelse i brobygningsindsatsen på tilbøjeligheden til at påbegynde og være på et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Det fremgår af figuren, at der er en klar signifikant effekt på andelen, der deltager i et grundforløb. Effekten er i omegnen af %-point, hvilket rundt regnet svarer til en fordobling af andelen på grundforløb. Figur 4. Effekten af brobygning til uddannelse på uddannelsestilbøjeligheden, Grundforløb 12

13 I figur 5 angives hvor stor en andel der afslutter et grundforløb i analyseperioden. Figur 5. Andel der afslutter et grundforløb Note: Forskellen er statistisk signifikant. Figur 5 viser, at der i deltagergruppen er godt 10 %, der når at afslutte et grundforløb i observationsperioden, mens det tilsvarende tal er omkring 5 % i sammenligningsgruppen. En af grundene til, at der er færre der afslutter et grundforløb, end der er registreret som påbegyndt i figur 4 er dels, at analyseperioden ikke følger alle personer, der påbegynder et forløb helt indtil de fuldfører. En anden grund er selvfølgelig, at der formentlig stadig er et stort frafald. 13

14 Figur 6. Effekten af brobygning til uddannelse på uddannelsestilbøjeligheden, Hovedforløb Figur 6 viser effekten af deltagelse i brobygningsindsatsen på sandsynligheden for at påbegynde og være i et hovedforløb på erhvervsuddannelserne. Det fremgår af figuren, at der er en signifikant effekt på deltagelse i hovedforløb. Der er naturligvis en tidsmæssig forskydning fra det tidspunkt en person indgår i brobygningsindsatsen til et hovedforløb kan påbegyndes (det forudsætter et fuldført grundforløb), og det er dermed ikke sandsynligt, at der er en effekt på dette udfald, før grundforløbet er tilendebragt. I figur 6 ses, at der ca. 35 uger efter indsatsstart findes en signifikant positiv effekt, og at den effekt består resten af observationsperioden. Effekten når et niveau på ca. 3%-point og er dermed en stigning på næsten 40%. Resultatet skal tages med det forbehold at det kun er godt halvdelen af alle brobygningsforløb, der følges efter ca. 52 uger. Hvis analysen gentages, når alle eksempelvis har gennemløbet mindst 90 uger efter indsatsstart, vil der kunne frembringes et mere robust billede af, hvorvidt der er tale om en robust signifikant positiv effekt på andelen i hovedforløb. Resultatet i figur 6 indikerer dog, at der er basis for at forvente en positiv effekt. 14

15 Figur 7. Effekten af brobygning til uddannelse på uddannelsestilbøjeligheden, Grundskolen Figur 7 viser, at der er en signifikant positiv effekt på deltagelse i uddannelsesforløb på grundskole-niveau. Disse forløb foregår typisk tidlig i brobygningsforløbet, og er et hurtigt overstået. Effekten tidligt i forløbet er i størrelsesordenen 6 %-point, men dør ret hurtigt ud. En matching-analyse af om deltagerne af afslutter et grundskoleforløb viser, at ca. 14 % flere afslutter et grundskole forløb som følge af deltagelse i brobygningsindsatsen. I sammenligningsgruppen afslutter ca. 13 % et grundskole forløb, mens den tilsvarende andel i deltagergruppen er ca. 27 %. 5 Vi har også undersøgt, om der er en effekt på deltagelse i gymnasieuddannelser. Som det ses i figur 8, er der ingen signifikant effekt på dette udfald. Figur 8. Effekten af brobygning til uddannelse på uddannelsestilbøjeligheden, Gymnasieskolen 5 Når dette er muligt på trods af, at der kun i figuren er 20-25% som er i gang med en grundskoleuddannelse, så skyldes det, at figuren viser andelen som er i gang med en grundskoleuddannelse i en given uge, og altså ikke den akkumulerede andel, som sagtens kan være og er større. 15

16 I figur 9 analyseres det sekundære effektmål; overgang til beskæftigelse. Det fremgår, at der er færre i deltagergruppen der overgår til beskæftigelse. Effekten er i størrelsesordenen 3-5 %-point, og den er statistisk signifikant. Denne negative effekt er dog ikke tilstrækkeligt stor til at eliminere den positive effekt på uddannelsestilbøjeligheden. Figur 9. Effekten af brobygning til uddannelse på beskæftigelsestilbøjeligheden Dette ses af Figur 10. Denne figur illustrerer, at brobygningsindsatsen har haft en markant indflydelse i forhold at nedbringe andelen af unge der er på kontant- eller uddannelseshjælp. Som ovenstående figurer viser, er drivkraften bag dette resultat primært, at flere unge påbegynder og senere afslutter et grundforløb på en erhvervsskole. Figur 10. Effekten af brobygning til uddannelse tilbøjeligheden til at være på kontanthjælp 16

17 Resultater for de enkelte erhvervsskoler Brobygningsindsatsen har været gennemført på 12 forskellige erhvervsskoler. I appendiks præsenteres to effektmål for hver af de 12 erhvervsskoler. Af disse fremgår, at der for alle erhvervsskoler har været en positiv effekt på andelen der overgår til SU, omend effekten ikke på alle skolerne har været statistisk signifikant. De overordnede resultater af brobygningsindsatsen er således bredt funderet blandt de deltagende erhvervsskoler. Resultater opdelt på udvalgte typer af ledige I dette afsnit præsenteres effekter fra brobygningsindsatsen opdelt på forskellige undergrupper. I afsnittet fokuseres på effektmålet på andelen der modtager SU og på andelen der enten er på SU eller i beskæftigelse. Af overskuelighedshensyn præsenteres kun selve effektmålene. Resultater opdelt på køn Figur 11 og 12 viser effekten af brobygningsindsatsen for henholdsvis mænd og kvinder. Figur 11: Resultater for mænd Figur 12: Resultater for kvinder 17

18 Det ses af ovenstående figurer, at der for begge køn gælder at der er statistisk signifikant effekt på begge effektmål. Effekten på uddannelsestilbøjeligheden er nogenlunde den samme for mænd og kvinder, men det ses, at for mænd er der en større tilbøjelighed til, at effekten fremkommer på bekostning af en lavere overgang til beskæftigelse effekten på SU og beskæftigelse er markant mindre end effekten på SU alene. For kvinder ser der ikke ud til at ske nogen fortrængning af beskæftigelse som følge af brobygningsindsatsen. Resultater opdelt på alder Det ses af figur 13 og 14, at der både for personer over og under 23 år er en statistisk signifikant effekt på begge effektmål. Effekterne er en anelse større for unge på 24 år eller derover, men forskellene til de yngre ledige er ikke statistisk signifikante. Figur 13: Resultater for unge på 23 år eller derunder Figur 14: Resultater for unge på 24 år eller derover 18

19 Resultater opdelt på om de unge i forvejen har en gymnasiel uddannelse Effekten opdelt på om de unge i forvejen har en gymnasiel uddannelse er vist i figur 15 og 16. Da der er relativt få, der har en gymnasiel uddannelse blandt deltagerne (ca. 5 %), er der større usikkerhed på effektmålene i den øverste af figurerne. Dette afspejles i, at konfidensbåndene er væsentligt bredere end i den nederste figur. Fokuseres på niveau for effektmålene ses, at der ikke er den store forskel på om den unge har en gymnasiel uddannelse eller ej. Figur 15: Resultater for unge med gymnasiel uddannelse Figur 16: Resultater for unge uden gymnasiel uddannelse 19

20 Resultater opdelt på den lediges SU historik De to figurer 17 og 18 neden for viser, at både unge som har været på SU inden for det seneste år og de, der ikke har, opnår positiv effekter på de to effektmål, men også, at gruppen af unge der ikke har modtaget SU de seneste 52 uger inden indsatsstart opnår signifikant bedre effekter end gruppen af unge, der allerede har modtaget SU inden for de seneste 52 uger. Det tyder således på, at det er lettere at hjælpe de unge, som ikke for nyligt har forsøgt sig i uddannelsessystemet. Figur 17: Resultater for unge uden SU de seneste 52 uger inden indsatsstart Figur 18: Resultater for unge der har modtaget SU de seneste 52 uger inden indsatsstart 20

21 Resultater opdelt på kontanthjælpshistorik Figur 19 og 20 neden for viser, at både unge med relativt lang og relativt kort anciennitet i kontanthjælpssystemet opnår positiv effekter af brobygningsindsatsen. Gruppen af unge der har en relativt lang kontanthjælpsanciennitet inden indsatsstart opnår dog noget bedre effekter end gruppen af unge, der har en lavere kontanthjælpsanciennitet. Forskellene er dog kun statistisk signifikante i korte perioder. Figur 19: Resultater for unge med mere end 40 ugers kontanthjælpsanciennitet siden Figur 20: Resultater for unge med mindre end 40 ugers kontanthjælpsanciennitet siden uger er valgt som grænseværdi, da det er det gennemsnitlige antal uger på kontanthjælp siden 2008 i deltagergruppen. 21

22 Resultater opdelt på om den ledige har en eksamen i skriftlig dansk fra folkeskolen Figur 21 og 22 viser, at både unge som har en karakter i dansk fra folkeskolens afgangsprøve og de der ikke har en sådan opnår positiv effekter på de to effektmål. Det ses imidlertid også, at gruppen af unge, der ikke har en eksamen i skriftlig dansk fra folkeskolen, opnår bedre effekter end gruppen af unge, der har en eksamen i skriftlig dansk. Figur 21: Resultater for unge uden eksamen i skriftlig dansk fra folkeskolen Figur 22: Resultater for unge med eksamen i skriftlig dansk fra folkeskolen Figur 23 neden for viser andelen på SU opdelt på, om de unge har en eksamen i skriftelig dansk fra folkeskolen. Heraf fremgår, at mens deltagergruppen uden en eksamen opnår næsten samme andel på SU som deltagergruppen med en eksamen i skriftlig dansk (35% vs 40%) er der en markant lavere andel uden en eksamen i kontrolgruppen der modtager SU end kontrolgruppen for unge med en skriftlig eksamen i 22

23 dansk (20% vs 35%). Det ser således ud til at brobygningsindsatsen med succes kan hjælpe de, som ikke har en afgangseksamen fra folkeskolen, til at komme i gang med et uddannelsesforløb. Figur 23: Andel på SU opdelt på om de unge har en eksamen i skriftelig dansk fra folkeskolen Med eksamen Uden eksamen 23

24 Resultater opdelt på om den unge har en sygdomsdiagnose Brobygningsindsatsen har en positiv effekt på de to effektmål uanset den lediges sygdomssituation. Det ses af figur neden for. Der er en svag tendens til at effekten i den første del af forløbet er en anelse større for unge med en sygdomsdiagnose der ikke er psykisk sygdom end for de øvrige to grupperinger. Det er dog ikke en effekt der gælder for hele den observerede periode. Figur 24: Resultater for unge med en sygdomsdiagnose, der ikke er psykisk sygdom Figur 25: Resultater for unge med en psykisk sygdomsdiagnose 24

25 Figur 26: Resultater for unge uden en sygdomsdiagnose Resultater opdelt på starttidspunkt Samtidig med brobygningsindsatsen har der også været indført et såkaldt uddannelsespålæg. Før 1. januar 2014 blev dette givet til unge under 25 år uden kompetencegivende uddannelse og uden forsørgerforpligtelser og efter en konkret vurdering. Målgruppen var dagpengemodtagere og arbejdsmarkeds- og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, og vurderingen af hvem der skulle have et uddannelsespålæg lå hos jobcentret. Fra 1. januar 2014 og frem er uddannelsespålæg udvidet til at gælde alle under 30 uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uanset forsørgelsesforpligtigelse. Da det således ikke er muligt at i identificere, hvem der har modtaget et uddannelsespålæg i DREAM data er det heller ikke muligt at underøge om de personer der er visiteret til at deltage i brobygningsindsatsen i højere grad end andre ledige kontanthjælpsmodtagere har modtaget et uddannelsespålæg og dermed om den effekt, der måles i denne evaluering, helt eller delvist skyldes uddannelsespålægget frem for brobygningsindsatsen. Da alle i populationen har et uddannelsespålæg efter 1. januar 2014 præsenteres neden for resultater opdelt på starttidspunkt i brobygningsindsatsen. Der skelnes mellem forløb påbegyndt i 2013 og forløb påbegyndt i For forløbene påbegyndt i 2014 er alle omfattet af uddannelsespålæg, og derfor afspejler effekterne for disse forløb alene brobygningsindsatsen. Det ses af nedenstående figur 27og 28, at der for både forløb påbegyndt i 2013 og i 2014 er statistisk signifikante effekter på begge effektmål. Effekten er en anelse højere for forløb påbegyndt i 2013, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Bemærk at i figur 28 har det kun været muligt at følge de unge i 50 uger efter indsatsstart, da observationsperioden ender i uge 17,

26 Figur 27: Resultater for forløb påbegyndt i 2013 Figur 28: Resultater for forløb påbegyndt i 2014 I nedenstående figur 29 vises andelen der overgår til SU for forløb påbegyndt i henholdsvis 2013 og Det ses, at for begge grupper er andelen i omegnen af 35 %. Den er en anelse højere for forløb påbegyndt i 2013, hvor der ikke var uddannelsespålæg til alle, hvilket forekommer kontraintuitivt, men der er altså ikke noget der tyder på, at uddannelsespålægget skulle have haft nogen markant indflydelse på de effekter, der er fundet for brobygningsindsatsen i denne rapport. 26

27 Figur 29: Andel på SU opdelt på tidspunkt for påbegyndelse af brobygningsforløb Robusthedsanalyser For at teste resultaternes robusthed har vi foretaget en række robusthedstests. Analyserne i rapporten er, som nævnt, foretaget som en nearest neighbor matching analyse med op til 10 neighbors per deltager, da deltagergruppen er meget lille sammenlignet med den potentielle kontrolgruppe. Der er kontrolleret for en lang række karakteristika, som angivet i starten af denne del af rapporten. Vi har for det første testet resultaternes robusthed over for selve matching algoritmen. Vi har således også estimeret modellen med 1, 5, og 15 nearest neighbors, lige som vi har forsøgt os med kernel og local linear regression matching estimatorer. Resultaterne er yderst robuste over for denne type ændringer af specifikationen. I matching estimationen er der kontrolleret for jobcenter, hvilket indebærer, at hver deltager i princippet matches med personer fra samme jobcenter. I brobygningsindsatsen deltager personer fra mere end 60 jobcentre, heriblandt alle de store, så det vil ikke give mening at danne en sammenligningsgruppe udelukkende bestående af personer udenfor disse jobcentre, især fordi disse jobcentre vil være placeret i kommuner hvor der kan være en helt anden adgang til ungdomsuddannelser end i de kommuner/jobcentre, deltaerne kommer fra. Vi har imidlertid afprøvet en estimation, hvor der ikke betinges på jobcenter, således at hver deltager principielt kan matches med sammenligningspersoner fra 27

28 hele resten af landet. Resultaterne ændres ikke markant herved. Alle fortegn er uændrede, og det sammen gælder for størrelsesordenerne på effekterne. Når vi udelader eller ændrer på inddragelsen af den unges historik i kontanthjælpssystemet, så ændres effekterne en anelse, hvilket ikke er overraskende, da vi ved erfaringsvist både fra den hjemlige og den internationale litteratur, at historik-kontrollerne er vigtige proxies for personernes uobserverede karakteristika (som potentielt påvirker både udfald og deltagelse i brobygningsindsatsen). Tilsvarende gælder, hvis vi undlader at kontrollere for match-kategori. Igen gælder det, at samtlige effekter er kvalitativt uændrede, dog med undtagelse af effekten på at påbegynde eller være i et hovedforløb. Her er en tendens til, at effekten varierer lidt mere og i nogle tilfælde kan blive nul og endog negativ (dog ikke statistisk signifikant). 28

29 Referencer Lechner, M., Earnings and Employment Effects of Continuous Off-the-job Training in East Germany after Unification, Journal of Business & Economic Statistics, 17,

30 Appendiks 1: Balancetest for forklarende variabler inkluderet i propensity score matching analysen Tabel A.1: Balancetest for forklarende variabler i matchinganalysen Variable Deltagergruppe Kontrolgruppe %bias P-værdi Mand 0,595 0,586 1,800 0,532 Gift 0,034 0,034-0,100 0,968 Alder 22,775 22,664 2,800 0,249 Har en gymnasieuddannelse 0,045 0,043 1,200 0,637 SU historik (i uger seneste år) 10,614 11,150-3,900 0,243 Kontanthjælpsanciennitet (i uger siden 2008) 43,366 42,774 0,800 0,724 Vestlige indvandrer 0,018 0,017 0,500 0,824 Ikke vestlige indvandrer 0,106 0,106 0,500 0,821 Matchgruppe 2 0,370 0,389-4,100 0,162 Mangler matchgruppe 0,078 0,076 0,800 0,794 Karakter i skriftlig dansk, eksamen 1,999 2,076-2,900 0,312 Karakter i skriftlig dansk, standpunkt 2,049 2,103-2,000 0,484 Karakter i skriftlig matematik, eksamen 0,600 0,599 0,100 0,970 Karakter i skriftlig matematik, standpunkt 0,715 0,734-1,100 0,713 Ingen karakter i skriftlig dansk, eksamen 0,469 0,460 1,900 0,524 Ingen karakter i skriftlig dansk, standpunkt 0,452 0,443 2,000 0,500 Ingen karakter i skriftlig matematik, eksamen 0,796 0,792 1,100 0,721 Ingen karakter i skriftlig matematik, standpunkt 0,779 0,773 1,600 0,596 Kræft 0,002 0,002-1,000 0,692 Sukkersyge 0,008 0,008 0,200 0,948 Psykisk sygdom 0,182 0,177 1,200 0,649 Nervesygdom 0,029 0,027 1,000 0,715 Hjertekarsygdom 0,013 0,012 1,100 0,651 Lungesygdom 0,039 0,041-0,900 0,739 Sygdom i bevægelsesapparat 0,084 0,084 0,200 0,954 Fødselsrelateret sygdom 0,138 0,146-2,200 0,424 Sygdom i fordøjelsessystemet 0,114 0,117-0,900 0,755 Diverse undersøgelser 0,398 0,410-2,500 0,395 Uheld m.m. 0,371 0,389-3,800 0,198 Anden sygdom 0,372 0,370 0,500 0,862 Alkoholmisbrug i flg. misbrugsregister 0,027 0,027 0,200 0,943 Narkoatiakmisburg iflg. misbrugsregister 0,003 0,002 0,300 0,883 Balancetestet er vist for den analyse der ligger til grund for hovedanalysen på hele populationen. Testresultatet viser, at det for alle inkluderede variabler gælder at der ikke er en signifikant bias i middelværdien for deltagergruppens karakteristika og for kontrolgruppens. Udover de variabler der er angivet i Tabel A.1 er der også inkluderet kommunevariabler og variabler for startuge. Balancetest for disse 30

31 variabler er af overskuelighedshensyn ikke medtaget i tabel A1, men viser ligeledes at der er lighed mellem deltager- og kontrolgruppen. Tilsvarende test er lavet for de enkelte underanalyser og viser ligeledes, at det er muligt at finde en kontrolgruppe med ens karakteristika baseret på de inkluderede forklarende variabler. 31

32 Appendiks 2: Effektmål for de 12 deltagende erhvervsskoler Figur A.1: Resultater for CELF Figur A.2: Resultater for EUC Lillebælt Figur A.3: Resultater for Holstebro 32

33 Figur A.4: Resultater for Kronjylland Figur A.5: Resultater for Ringkøbing-Skjern Figur A.6: Resultater for Rybners 33

34 Figur A.7: Resultater for TEC Figur A.8: Resultater for Tech Figur A.9: Resultater for Tietgenskolen 34

35 Figur A.10: Resultater for Vejle Figur A.11: Resultater for Vendsyssel Figur A.12: Resultater for Zealand 35

Michael Rosholm & Michael Svarer

Michael Rosholm & Michael Svarer Brobygning til uddannelse 25. februar, 2016 Brobygning til uddannelse - Første resultater Michael Rosholm & Michael Svarer Institut for Økonomi & TrygFonden s Børneforskningscenter, Aarhus Universitet

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Opdaterede effekter af Brobygning til uddannelse. - Af Michael Rosholm og Mai Mikkelsen

Opdaterede effekter af Brobygning til uddannelse. - Af Michael Rosholm og Mai Mikkelsen Opdaterede effekter af Brobygning til uddannelse - Af Michael Rosholm og Mai Mikkelsen 1 Indholdsfortegnelse Opsummering af analysen.... 3 Indledning, målsætning og baggrund... 3 Datagrundlag... 4 Metode...

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse

Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse Punkt 6. Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse 2012-3717 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til beskæftigelsesudvalget orientering evalueringen af Mentorforsøget til udsatte

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Brobygning til uddannelse. 4. april 2016 1

Brobygning til uddannelse. 4. april 2016 1 Brobygning til uddannelse 4. april 2016 1 12 erhvervsskoler 44 kommuner Videnspilot i perioden 2013-2014: 12 erhvervsskoler har sammen med tnist Tietgenskolen Zealand Business College Viden Djurs Teknisk

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Fra fængsel til job? En evaluering af projekt JobUpdate Anne Sofie Tegner Anker og Signe Hald Andersen

Fra fængsel til job? En evaluering af projekt JobUpdate Anne Sofie Tegner Anker og Signe Hald Andersen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 42 Fra fængsel til job? En evaluering af projekt JobUpdate Anne Sofie Tegner Anker og Signe Hald Andersen København 2016 Fra fængsel til job? En evaluering

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Karakteristik af 10.-klasse-elever

Karakteristik af 10.-klasse-elever Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang

Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Effektmåling af Mødrehjælpens projekt I Gang Jannie Helene Grøne Kristoffersen Jhgk.cebr@cbs.dk Sofie Bødker Sb.cebr@cbs.dk 18. september 2014 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden januar til september 2014

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats

Læs mere

FLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse

FLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse FLYGTNINGE Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse Side af og sammenhængen mellem sundhed og job I følgende notat anvendes antallet af kontakter hos vagt- og praktiserende læge (herefter

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

Af Anne Görlich, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Rosholm og Michael Svarer

Af Anne Görlich, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Rosholm og Michael Svarer 1 Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Af Anne Görlich, Noemi Katznelson, Niels-Henrik M. Hansen, Michael Rosholm og Michael Svarer Center for

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Frafaldet kort efter uddannelsesstart...

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Danmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) Akt.nr.

Danmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) Akt.nr. Danmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) MIF/- Akt.nr. Abstract Det skete et niveauskift med henblik på den danske befolknings uddannelsesniveau ifølge Arbejdskraft-undersøgelsen

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere