Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Transkript

1 1

2 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for, fællesskabet - at der er plads til alle børn i Helsingør Kommunes dagtilbud, skoler, sundheds- og fritidstilbud - at alle primære personer i børn og unges liv bidrager til deres trivsel og udvikling - at kulturen er inkluderende - at de professionelle påtager sig ansvar, arbejder ud fra samme værdier, taler samme sprog og er kulturbærere - at en tidlig, stærk og koordineret indsats, med inkluderende pædagogik og forpligtende familieinddragelse, understøtter børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder - at børn med behov for en tidlig, stærk og koordineret indsats forbliver i kommunens almene tilbud - at alle bidrager i samarbejdet om trivsel og udvikling for alle børn og unge, med hver deres fagligheder - at alle ledere påtager sig et særligt ansvar, for at bære en inkluderende kultur For at leve op til målsætningerne, blev det besluttet, at der skulle arbejdes for at etablere et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem forældre og professionelle. Derfor er denne handleanvisning udarbejdet. Det er skolernes og dagtilbuddenes forpligtelse, at alle forældre orienteres om denne handleanvisning. Til handleanvisningen hører der en casesamling, med eksempler på, hvordan et samarbejde kan foregå i situationer, hvor børn er i fare for at blive udelukket fra fællesskabet, og hvor børns trivsel er i fare. Handleanvisningen er også udgivet i en kortere pjeceform Center for Dagtilbud og Skoler December

3 Indledning Forpligtende samarbejde mellem forældre og professionelle 1 indledes allerede inden et barn starter i dagtilbud eller skole. Denne handleanvisning fokuserer på, at der bliver handlet, straks det viser sig, at et barn, en børnegruppe, en ung eller en gruppe af unge er i risiko for ikke mere at være inkluderet i de fællesskaber, som de færdes i til dagligt, og på at familierne straks medinddrages i indsatsen. Handleanvisningen gælder alle, der beskæftiger sig med Helsingør Kommunes børn og unge. Handleanvisningen skal anvendes hver eneste gang, børn eller unge synes at være på vej til at blive ekskluderet af et relevant fællesskab. Børn og unge kan være i risiko for at blive ekskluderede af et fællesskab af mange forskellige grunde. Der kan være tale om forbigående situationer, som f.eks. når børn oplever en skilsmisse, en svær sygdom, eller når børn og unge kæmper med andre særlige sociale, fysiske eller psykiske problemstillinger. Fælles for alle situationer er, at der skal sættes ind hurtigt, med en indsats der involverer forældrene fra første øjeblik. Handleanvisningen angiver, at samarbejde mellem professionelle og forældre skal indgår hurtigst muligt, når der opstår situationer, som sætter et barn, en ung en gruppe børn eller unge, udenfor fællesskabet. Eller når et barn, en ung, eller en gruppe børn eller unge handler uhensigtsmæssigt. at forældre og professionelle skal blive enige om, hvad det er, der skal arbejdes hen i mod. Det er den tilstand, der i handleanvisningen benævnes som den ønskværdige fremtid. at gensidige forventninger til handling afklares mellem forældre og professionelle, i den konkrete situation. at forældre og professionelle følger op, og fastholder alle gode resultater. at barnet, børnene eller den unge, de unge deltager i samarbejdsmøder med videre, når det synes formålstjenligt. Samarbejdet mellem forældre og professionelle skal ske indenfor rammerne af anerkendelse, ligeværdighed, og med fokus på løsninger. Der fokuseres på, at problemer løses hurtigere og bedre hvis de ikke privatiseres. Der skal tilstræbes åbenhed i samarbejdet. Således forstået, at andre forældre kan pege på en problematik, foreslå løsninger i forhold til en problematik, uden at det vil blive betragtet som utidig indblanding, når blot det sker i respekt for de involverede. Det vil dog være de involverede forældre, der i den konkrete situation beslutter, hvilke andre forældre, der skal informeres og direkte involveres. 1 Lærere, pædagoger og det øvrige beskæftigede i dagtilbud, skoler og øvrige institutioner benævnes de professionelle. 3

4 Læsevejledning Det forpligtende samarbejde er beskrevet i 3 faser, nemlig 1.fase: Mobiliseringsfasen 2.fase: Introduktionsfasen 3.fase: Udviklingsfasen I mobiliseringsfasen begynder dialogen mellem forældre og professionelle, fordi en eller flere personer bliver opmærksom på, at der er en problematik der skal løses, i forhold til et barn, en børnegruppe eller en ung eller en gruppe af unge 2. I denne fase skabes et fælles billede af den ønskværdige fremtid, som er en beskrivelse af, hvordan situationen ser ud når problematikken ikke længere er til stede. I introduktionsfasen drøfter forældre og professionelle, hvilke kloge greb der skal udføres, som vil virke i retning af den ønskværdige fremtid. Der fokuseres på barnets ressourcer, og på situationer, hvor problematikken ikke er til stede. I udviklingsfasen begynder selve indsatsen, som er trinnene på vejen til den ønskværdige fremtid. Undervejs følges der op på handlinger og aftaler. Synlige fremskridt påskønnes og fejres. Ikke alle situationer vil gennemløbe de tre faser problemfrit, der vil allerede i fase 2 kunne opstå behov for at gå tilbage til fase et. For eksempel hvis det viser sig, at der ikke er enighed om den ønskværdige fremtid. Ligeledes kan der i fase 3 være behov for at gå tilbage til fase to, eller helt tilbage til fase et. Det er vigtigt at markere, når et forløb afsluttes. Det skal gøres tydeligt for alle involverede, at nu, er problemet løst, at den ønskværdige fremtid er nået. Dette skal ske, for ikke at risikere, at børn eller unge bliver fastholdt i uhensigtsmæssige positioner. 1. fase: Mobiliseringsfasen 2. fase: Introduktionsfasen 3. fase: Udviklingsfasen 2 Herefter vil der udelukkende blive nævnt et barn, selvom en situation både kan omhandle et barn, en børnegruppe, en ung eller en gruppe af unge. 4

5 Sådan gør vi 1. fase: Mobiliseringsfasen En indsats for et barn, i en bekymrende situation, begynder i Mobiliseringsfasen. I det øjeblik, hvor de professionelle, forældre eller andre personer, der er tæt på barnet, eller den unge bliver opmærksomme på en problematik, skal de professionelle i dialog med forældrene. For eksempel hvor et barn er i risiko for at blive udstødt af fællesskabet eller udviser en bekymrende adfærd. Såvel de professionelle som forældre giver udtryk for deres bekymring eller undring. Herefter skaber professionelle og forældre, et fælles billede af den ønskværdige fremtid. Hverken de professionelle eller forældre må tøve i forhold til at indlede dialogen med hinanden. Vi tror på, at jo tidligere dialogen indledes, jo tidligere kan den ønskværdige fremtid opnås. Målet er, at: få kendskab til, hvordan de involverede personer hver for sig og sammen forstår den aktuelle situation der etableres et fælles billede af den ønskværdige fremtid. Forudsætninger for succes er, at: såvel forældre som professionelle tager ansvar for dialog og handling de professionelle tager ansvar for at indlede en dialog om deres bekymring eller undring, med respekt for forældrenes og børnenes oplevelse en ledelsesperson fra skolen, SFO en, dagtilbuddet, de involverede professionelle og de involverede forældre og børn 3 deltager i processen arbejdsformen LØFT og processen (faserne), hen mod den ønskværdige fremtid, indledningsvis er blevet introduceret for forældrene forældrene får mulighed for at fremlægge deres subjektive oplevelse af situationen, og deres eget billede af den ønskværdige fremtid de professionelle tager ansvar for al kommunikation og information mellem møderne, det være sig pr. mail, telefon eller en ansigt til ansigt-dialog målet, den ønskværdige fremtid, beskrives inden der arbejdes med løsningsforslag 3 Hvorvidt børnene skal deltage må vurderes i hver enkelt situation, ofte vil det være formålstjenligt 5

6 2. fase: Introduktionsfasen I denne fase drøfter de professionelle og forældrene, hvad der kan gøres for at skabe ændringer, som fører i retning af den ønskværdige fremtid. Den ønskværdige fremtid defineres for såvel det enkelte barn, som for fællesskabet. Der lægges en plan, som bl.a. skal bygge på iagttagelser og analyser af, i hvilke situationer problematikkerne er mindst, eller slet ikke tilstede hos barnet. Målet er, at: Indsatsen er defineret og formuleret i fællesskab forventninger mellem forældre, mellem forældre og børn, samt mellem forældre og professionelle, er afstemt. Hvad er de professionelles forventninger til forældrene - f.eks. forventninger om forældreengagementet uden for skolen og på skolen? Hvad er forældrenes forventninger til institutionen - f.eks. vedr. informationsniveau eller specifik hjælp til barnet? Forudsætninger for succes er, at: De direkte involverede deltager i fasen. Involverede er forældre, børn og professionelle, evt. inklusionsvejleder og eventuelt hidkaldte ressourcepersoner (måske fra kommunens kompetencecenter) Der opsættes konkrete mål for barnet og for fællesskabet, på baggrund af beskrivelsen af den ønskværdige fremtid. Forældre og børn 4 omkring barnet (klassens/gruppens børn og forældre) informeres, inddrages og forpligtes til handling Beskrivelsen af den ønskværdige fremtid revideres løbende, for at sikre, at indsatsen peger i den rigtige retning Situationen omkring barnet drøftes i Tværfagligt forum (TF) 4 Afhængigt af situationen, børnenes alder 6

7 3. fase: Udviklingsfasen I denne fase begynder selve indsatsen, der skal føre hen mod den ønskværdige fremtid. Her drejer det sig om, at påskønne og vedligeholde de fremskridt, der sker i retningen mod den ønskværdige fremtid. De professionelle følger løbende op på handlinger og aftaler. De professionelle synliggør fremskridt og giver positiv respons på alle handlinger, der understøtter og peger i retning af den ønskværdige fremtid. Målet er, at: indsatsen fastholdes, og at alle de handlinger, der bliver foretaget, i retning af den ønskværdige fremtid, bliver påskønnede. Alle nåede mål fejres. Forudsætninger for succes er, at: det tilstræbes, at deltagerkredsen er den samme gennem hele forløbet de nødvendige ressourcer tilvejebringes, oftest indenfor enhedens egen ramme der arbejdes kontinuerligt med de opstillede mål forældre og børn 5 omkring barnet (klassens/gruppens børn og forældre) informeres, inddrages og forpligtes til handling, som det er aftalt barnets forældre og de professionelle, er i løbende dialog. Hyppigheden skal afspejle problemstillingens karakter, hvilken hvilket tidsperspektiv der er for problemstillingens løsning. I dialogen skal de aftalte mål eventuelt justeres alle børn involveres i den inkluderende praksis konflikter under vejs håndteres straks 5 Afhængigt af børnenes alder 7

8 Hvad nu hvis der opstår en problematisk situation undervejs? Hvis det viser sig, at der ikke sker fremskridt i retning af den ønskværdige fremtid, kan det være nødvendigt at vende tilbage til Introduktionsfasen. Et genbesøg i Introduktionsfasen skal sikre, at de nødvendige forudsætninger for at skabe en succes er på plads. Det kan være nødvendigt at afstemme forventninger om den ønskværdige fremtid endnu engang. Det kan også være nødvendigt at vende tilbage til Udviklingsfasen for at analysere, hvad der har været mest virksomt og evt. fastlægge nye delmål, som er realistiske at nå på kort sig. Såfremt et forløb til trods for en helhjertet indsats synes umulig at realisere, findes alternative veje ved at genbesøge Mobiliseringsfasen for at sikre, at der faktisk er et fælles billede af den ønskværdige fremtid. Eventuelt for at opnå et alternativt eller et mere realistisk billede af den ønskværdige fremtid. Hvad nu hvis situationen udvikler sig bedre end forventet? Er den ønskværdige fremtid nået, eller hvis vejen dertil viser sig at være hurtig og let, kan der være mulighed for videreudvikling. Således, at der skabes fornyelse og nye målsætninger for samarbejdet og for barnet. Det er vigtigt at markere, at den ønskværdige fremtid for processen er nået. Udgangspunktet for videreudviklingen kan være de allerede opstillede målsætninger og erfaringer indsamlet af alle involverede parter. Synes et inklusionsforløb at være så vellykket, at en egentlig løbende indsats ikke findes nødvendig, afsluttes forløbet. Der bør foretages en erfaringsudveksling og en videndeling mellem alle involverede parter, om de opnåede resultater, for at bekræfte de gode erfaringer, og for at kunne fastholde dem. Det er vigtigt at opnåede resultater påskønnes og fejres. Vi handler straks - i samarbejde med forældrene Oplever du, som professionel i et dagtilbud, en skole, eller en hver anden enhed, hvor børn opholder sig, at der er børn der er i risiko for at blive ekskluderede af fællesskabet, f.eks. grundet uhensigtsmæssig adfærd, så hjælper du barnet ved at arbejde efter den anvisning du netop har læst. Der er aldrig to situationer der er nøjagtig ens, og der skal derfor heller ikke handles på samme måde. Det stiller store krav til, at alle agerer situationsbestemt. Fælles for alle situationer er, at der arbejdes løsningsfokuseret, og at de tre faser følges. Held og lykke med arbejdet 8