ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013"

Transkript

1 CONCITO 2013 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 Danmarks CO2e-budget (mio. ton) CO2e-udledning fra CO2e-udledning i 2012 CO2e-udledning i ved -40% CO2e-budget for 2021 til 2050 CO2e-budget per år i

2 Annual Climate Outlook of Denmark 2013 Udgivet af Danmarks grønne tænketank CONCITO september 2013 med støtte fra VELUX FONDEN. Kan downloades på Danmarks grønne tænketank CONCITO Forside: Hofdamerne ApS Ansvarshavende redaktør: Thomas Færgeman Må gerne citeres med kildeangivelse.

3 INDHOLD Klimaloven Anbefalinger Baggrund... 6 Formålet med en klimalov... 6 Climate Change Acts i Storbritannien og Skotland... 7 Kilder

4 Klimaloven Klimaloven er den fremtidige ramme for store dele af den danske klimapolitiske indsats, og CONCITO valgte derfor i 2012 at bruge sin årlige klimapolitiske workshop til at komme med anbefalinger til både indholdet i og formen af den kommende lov, da det lå i kortene, at klimaloven ville blive fremsat i folketingsåret 2012/2013. Klimaloven blev imidlertid forsinket og vil nu blive fremlagt i 2013/2014-samlingen. CONCITO har derfor på sit rådsmøde i efteråret 2013 justeret sine anbefalinger. Anbefalingerne nedenfor er således skrevet på baggrund af dialogen mellem CONCITOs medlemmer og inviterede gæster på vores klimapolitiske workshops den 31. maj 2012 og den 30. september Anbefalinger På baggrund af a) Annual Climate Outlook 2012 og 2013 Hovedrapport b) Storbritanniens og Skotlands klimalovgivning (beskrevet i afsnit 2) c) Regeringsgrundlaget (beskrevet i afsnit 2) d) Energiaftalen af 22. marts 2012 e) Regeringens klimaplan og tilhørende virkemiddelkatalog fra august 2013 anbefaler CONCITO det danske folketing og regering i samlingen at vedtage en klimalov med følgende form og indhold: 1. Klimaloven fastslår at Danmarks klimamål er: Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i Reduktionen skal ske i Danmark. Den samlede reduktion skal modsvare en lineær reduktion fra 2012 til Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med mindst 90 % i 2050 i forhold til niveauet i Reduktionen skal ske i Danmark. Den samlede reduktion skal modsvare en lineær reduktion fra 2020 til Danmarks energiforsyning dækkes af vedvarende energi senest i Danmarks el- og varmeforsyning dækkes af vedvarende energi senest i Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i Mindst halvdelen af Danmarks el-forbrug skal komme fra vind i I EU vil Danmark arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi også efter 2020 og at EU s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 % til 2

5 30 %, hvoraf der højst tillades 5 %-points af de 30 % uden for EU. Danmark vil også arbejde for, at EU snarest bliver enige om ambitiøse reduktionsmål for perioden efter 2020, som gør det muligt for EU at spille en ledende rolle i de internationale klimaforhandlinger. Reduktionsmål og delmål skal som minimum afspejle en omkostningseffektiv vej som f.eks. fremlagt i Kommissionens Low Carbon Roadmap 2050 til EU s reduktionsvedtagelse på % i 2050 i forhold til Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering. 2. Klimaloven pålægger regeringen at udarbejde en rullende planlægning for reduktion af drivhusgasudledningen i form af emissionsbudgetter, der ser 12 år frem og er opdelt i fireårs-intervaller, svarende til kommuneplanerne. Nye budgetter udarbejdes mindst hvert fjerde år. Budgetterne fordeles ud på de relevante ministerier, som får ansvar for at nå emissionsbudgetterne. 3. Lagring af kulstof i jord og vegetation indgår i emissionsbudgetterne. 4. Klimaloven forpligter regeringen til overfor folketinget hvert år at give en vurdering af, hvorvidt klimaindsatsen er på rette spor og, hvis dette ikke er tilfældet, at fremsætte forslag i folketinget til hvordan indsatsen ændres, så den svarer til de umiddelbare mål. Til dette arbejde etableres et uafhængigt klimaråd hvis medlemmer har kompetencer indenfor klimapolitik og klimavidenskab, energi, erhverv, jordbrug, transport, byggeri, økonomi, sociologi og teknologiudvikling. 5. Klimaloven sikrer, at alle offentlige indkøb inddrager drivhusgasudledning. 6. Klimaloven specificerer, hvorledes strategiske miljøvurderinger og vurderinger af virkning på miljøet (SMV og VVM) inddrager drivhusgasudledninger. 7. Klimaloven giver regeringen ret og pligt til at inddrage kommunerne og regionerne i en aktiv indsats for at nå klimamålene. 8. Klimaloven pålægger regeringen hvert år at opgøre danskernes drivhusgasudledning på en transparent måde baseret på hvert af følgende principper: 3

6 a. reglerne i det internationale klimasamarbejde b. reglerne i det internationale klimasamarbejde, tillagt den reelle udledning af CO2 fra energiproduktion baseret på biomasse c. danskernes forbrug d. den danske produktion, inkl. international transport, herunder bunkring foretaget af dansk indregistrerede skibe (alternativt kan indtjeningen fra danske skibe fratrækkes BNP, når det opgøres, hvorvidt Danmark har afkoblet klimabelastning fra økonomisk vækst). Danskernes drivhusgasudledning opgøres på en række forskellige måder: Langt de fleste opgørelser af drivhusgasudledninger sker på nationalt plan, fordi alle internationale aftaler er baseret på nationale opgørelser. Det indebærer blandt andet, at reduktionen i Danmarks officielle udslip er en konsekvens af, at flere klimabelastende goder nu produceres i andre lande, hvorfra Danmark importerer dem. Reduktionen er således ikke nødvendigvis en konsekvens af en dansk klimapolitik. En anden måde at opgøre udslippet af drivhusgasser er ved at kortlægge udslippet på baggrund af vores forbrug. I dette perspektiv er det ikke udslippet af drivhusgasser indenfor Danmarks grænser, der er i fokus, men det globale udslip, som forårsages af danskernes individuelle og fælles forbrug. CONCITO (2012) opgør danskernes forbrugsudledning som udslippet fra det danske territorium fratrukket udslippet fra de varer og serviceydelser vi eksporterer og geneksporterer fra import, men tillagt udslippet fra de varer vi importerer og forbruger. Opgørelsen viser, at danskernes forbrugsudledning i 2010 var 18,4 ton CO2e per borger, mens den officielle nationale udledning var 10,8 ton CO2e per borger. CONCITO (2013) vurderer, at medtages den reelle udledning fra biomasse der i officielle sammenhænge regnes som CO2-neutral så bør den nationale udledning forhøjes med ca. 10 %. Danmarks Statistik opgjorde i 2013 de direkte udslip fra danske erhverv og husholdninger og nåede frem til, at Danmarks udledninger og BNP begge er steget ca. 40 % siden Danmarks Statistik finder ikke, at der er sket en afkobling i Danmark mellem økonomisk vækst og CO2e-udledning. Danmarks Statistik medregnede udledningen fra international transport, herunder søtransport udført af danske rederier. 4

7 25 Ton CO2e per dansker Forbrugsudledning (globalt) 10 Officiel udledning (nationalt) Opgørelse af danskernes udledning af drivhusgas. Kilde: CONCITO (2012) Handlingsplan for Ikke-kvote belagte sektorer CONCITO opfordrer endvidere det danske folketing og regering til i folketingssamlingen at vedtage en samlet handlingsplan for de ikke kvote belagte sektorer (herunder transport og landbrug) i forbindelse med klimaloven. Handlingsplanen skal tage udgangspunkt i regeringens klimakatalog og have 2050 som sigtelinje for at sikre, at der tænkes i langsigtet tilpasning af de berørte sektorer. 5

8 Baggrund Det seneste år har klimapolitisk været præget af, at Danmark fik en ny regering i efteråret 2011 og at alle folketingets partier undtaget Liberal Alliance i marts 2012 indgik et energiforlig, der rækker frem mod I august 2013 fremlagde regeringen sin klimaplan og et tilhørende virkemiddelkatalog. Energiforliget vil sammen med klimaplanen, resultaterne fra regeringens Natur- og landbrugskommission og en kommende grøn transportstrategi udgøre de tre ben i en kommende klimalov, jf. regeringsgrundlaget fra Formålet med en klimalov Af regeringsgrundlaget fremgår det: der skal fastsættes ambitiøse målsætninger for dansk klima- og energipolitik: Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et. Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier. I EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi også efter 2020 og at EU s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct. Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering. 6

9 Målene skrives ind i en klimalov inspireret af den britiske og den skotske klimalov. Samtidig søges eksisterende lovgivning forenklet. Loven skal på et bredt politisk grundlag gøre det muligt at foretage årlige vurderinger af, hvorvidt klimaindsatsen er på rette spor. Til dette arbejde udvides det miljøøkonomiske råds opgaver, så de løbende evaluerer igangsatte tiltag og rådgiver regeringen i klimaspørgsmål. For at leve op til målene kræves en bred indsats på især energi, transport og landbrug. Regeringen vil tage initiativer til en sådan bred indsats, der tilsammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi. Climate Change Acts i Storbritannien og Skotland I Storbritannien vedtog man i 2008 som det første land i verden en Climate Change Act, som sikrer en politisk forpligtelse til at udarbejde og gennemføre langsigtede klimaplaner baseret på input med faglig tyngde. Skotland vedtog i 2009 en tilsvarende klimalov. Den skotske klimalov vurderes til at være den mest ambitiøse af de to den fastsætter højere reduktionsmål for 2020 end den engelske (42 % mod 34 %), stiller krav om årlige reduktionsmål, inkluderer udledning fra luftfart og skibstrafik og begrænser køb af kreditter i andre lande. Hovedprincipperne i begge love er: Fastsættelse af langsigtede mål og delmål for drivhusgasudledningen I både Storbritannien og Skotland fastsætter klimalovene det langsigtede mål (80 % reduktion i forhold til 1990). Der lægges op til, at målet om nødvendigt kan justeres som følge af nye videnskabelige resultater på klimaområdet eller europæiske/internationale bestemmelser eller politikker. Samtidig fastsætter lovene bestemmelser om delmål. I Storbritannien skal der således sættes 5-årige emissionsbudgetter mindst 15 år ud i fremtiden, dvs. bindende maksimalgrænser for drivhusgasudledning. Disse mellemlange delmål betragtes som væsentlige i den britiske klimalov for at sikre, at det langsigtede mål kan nås, og at der er klare rammer for industri, virksomheder og myndigheder. 7

10 UK Scotland Base year for GHG emissions target 80% 80% 2020 target 26% (Now 34%) 42% Government Targets 5-year carbon budgets Annual targets International Aviation and Shipping Committee on Climate Change Included from the end of 2012 Formally launched as a statutory committee in December 2008 Fully taken into account Has not yet been created, Scottish Government relies on advice by UK CCC Duties of Public Bodies Not specified Must be sustainable and follow targets set by the Act Yearly reports Provided by the CCC Provided by Scottish Ministers, who follow advice given by the UK CCC, until a Scottish CCC is established Oversigt over Storbritanniens og Skotlands klimalove. Kilde: WWF (2012) 8

11 Senest vedtog parlamentet i 2011 delmål for perioden på 50 % reduktion i 2025 ift niveauet. Det er første gang, at et land opsætter retligt bindende mål for drivhusgasreduktionen for perioden efter Skotland opererer i stedet med årlige reduktionsmål fra Årlig rapportering om målopfyldelse I både Storbritannien og Skotland har regeringen en forpligtelse til årligt at evaluere fremdriften i klimaindsatsen, herunder reduktionen af de enkelte drivhusgasser. Evalueringen afrapporteres i Parlamentet. Der redegøres i den forbindelse for, hvorvidt reduktionen sker som forventet eller for hvorfor der eventuelt er sket en afvigelse. Dermed sikres det, at der er et klart og opdateret grundlag at vurdere klimapolitikken og nødvendigheden af eventuelle supplerende tiltag på. Permanent, uafhængig klimakommission Den permanente klimakommission spiller i den britiske klimalov en helt central rolle som uafhængig videnskabelig rådgiver for regeringen. Kommissionen rådgiver om fastsættelse af mål og delmål, udarbejder den årlige evaluering af fremdriften samt analyser og anbefalinger relateret til indsatser og virkemidler. Klimakommissionens anbefalinger skal tages i betragtning af regeringen. Den britiske klimakommission fungerer indtil videre også som rådgiver for Skotland, indtil Skotland får sin egen klimakommission. Kommissionen består af en formand og 5-8 andre eksperter og bakkes op af et sekretariat. Der lægges vægt på, at kommissionen kompetencemæssigt har kendskab til klimapolitik og klimavidenskab, energi, erhverv, økonomi, finansiering og teknologiudvikling. Klimahensyn som tværgående princip Den britiske klimalov lægger det overordnede juridiske ansvar for at nå klimamålene hos klimaministeren, men hele konstruktionen bag loven har til formål at sikre, at klimahensyn er på dagsordenen på tværs af alle politikområder og sektorer. I den skotske klimalov er det tværgående princip mere tydeligt formuleret ved udtrykkeligt at placere en forpligtelse hos alle offentlige instanser ministre, parlamentet, administrationen, uddannelsesinstitutioner etc. til at bidrage til, at klimamålene nås. 9

12 Kilder CONCITO (2012): Annual Climate Outlook Hovedrapport. Frederiksberg, maj CONCITO (2013): Annual Climate Outlook Hovedrapport. København, september Danmarks Statistik (2009): NYT FRA DANMARKS STATISTIK. Emnegruppe: Nationalregnskab og betalingsbalance. Dansk økonomis udslip af drivhusgasser Nr november 2009 WWF (2012): Notat til CONCITOs klimapolitiske workshop afholdt 31. maj Skrevet af Hanne Jersild m.fl., WWF Verdensnaturfonden, København. 10

13 Danmarks grønne tænketank CONCITO udarbejder hvert år en detaljeret analyse af den aktuelle danske klimapolitik og dens konsekvenser for alle nøglesektorer The Annual Climate Outlook of Denmark (ACO). ACO 2013 består af denne anbefalingsrapport og en hovedrapport. Begge dele samt de tidligere års rapporter kan downloades på Udarbejdelsen og udgivelsen af ACO er 100 % støttet af VELUX FONDEN. CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Vores formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Besøg os på

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012 CONCITO 2012 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Udledning 2000-2011 (mio. ton CO2e) 2050-reduktionssti Minus 40% i 2020 ift. 1990 0 Reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Rammer for klimapolitikken

Rammer for klimapolitikken Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Principper i en dansk klimalov

Principper i en dansk klimalov AARHUS UNIVERSITET Principper i en dansk klimalov NOAH s & INFORSE Europe s debatmøde den 11.10.2012 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus University, Business and Social Sciences - Department

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

FRA MILJØ TIL MILLION

FRA MILJØ TIL MILLION Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Klimakommissionens udbud af. Fremtidsbilleder og virkemidler

Klimakommissionens udbud af. Fremtidsbilleder og virkemidler 5. februar 2009 J.nr. 1901/1444-0001 Ref. MNI Side 1/11 UDBUDSMATERIALE af 4. februar 2009 Klimakommissionens udbud af Fremtidsbilleder og virkemidler Udbydende myndighed og adresse hvortil tilbud kan

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde?

Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde? Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde? Et konkret forsøg på at formulere en skitse til et lovforslag (uden ledsagende lovbemærkninger) NOAH Energi og Klima 26. marts 2010 Den

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Vand og klima - fra problem til potentiale

Vand og klima - fra problem til potentiale Vand og klima - fra problem til potentiale ATV vintermøde tirsdag den 8. marts 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 Udgivet af Danmarks grønne tænketank CONCITO i november 2014 med støtte fra VELUX FONDEN Forside: Hofdamerne ApS Redaktør: Michael Minter Må gerne citeres med kildeangivelse

Læs mere

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 17. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet? Magnus Gottlieb, Dansk Energi EU: med- eller modspiller på energiområdet? Dansk Energi Organiserer Danmarks energiselskaber Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21 EU s energiog klimapolitik

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Reaktioner på Klimakomissionens rapport

Reaktioner på Klimakomissionens rapport Reaktioner på Klimakomissionens rapport Seminar i Aalborg Mandag 1. november 2010 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies

Læs mere

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge Klimakompasset 18. jan. 10 Udarbejd en klimastrategi og tjen penge www.klimakompasset.dk Fortsat fokus på klima? Fremtidig lovgivning eksempelvis kvotesystem 2013 Reducerer energiforbrug Efterspørgsel

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere