Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles udviklingsredegørelse for industriens område"

Transkript

1 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens Uddannelser (IU) udfører på tværs af de forskellige erhvervsuddannelser. Den fælles redegørelse fungerer som et supplement til de uddannelsesspecifikke udviklingsredegørelser, som er fremsendt af IU. Den fælles udviklingsredegørelse er udformet på vegne af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Industriens Fællesudvalg, Det faglige udvalg for Teknisk designer uddannelsen, Det Faglige Udvalg for beklædning, Billedmediernes Faglige Udvalg, Det Faglige Udvalg for Digital Media, Det faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser og Det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen. IU afdækker kompetencebehov til de enkelte erhvervsuddannelser og for nye uddannelser eller specialer. Behovsindsamlingen sker fra tværfaglige og brancherettede udviklingsprojekter og gennem en tæt sparring og behovsopfølgning med et udvalg af ressourcepersoner tilknyttet de faglige udvalg og gennem en løbende dialog med virksomheder, elever, lokale uddannelsesudvalg, erhvervsskoler samt andre vidensinstitutioner. IU har ansvaret for 44 selvstændige uddannelser, der tilsammen indeholder 83 specialer og 32 trin. Uddannelserne er beskrevet i bilag til indgangsbekendtgørelserne for de fire indgange: Produktion og udvikling; Bil, fly og andre transportmidler; Strøm, styring og it samt Medieproduktion. 1. Erhvervsmæssig udvikling på industriens område Danmark betragtes som et dyrt produktionsland, hvorfor virksomhedernes konkurrenceevne er betinget af, at produktiviteten og kvaliteten opvejer omkostningsniveauet. Danmark har tidligere kunnet kompensere for det høje omkostningsniveau ved at producere mange up market - og nicheprodukter, som via særlige egenskaber eller få direkte konkurrenter har kunnet oppebære højere priser 1. Men hvis Danmark fortsat skal gøre sig gældende, som produktionsland med et godt lønniveau, kræver det stor omstillingsparathed, fleksibilitet, viden 1 DI Dansk Industri Sådan ligger landet 12 Globaliseringsredegørelse 2012, og Dansk Metal: %20Danske%20varer%20storsælger.pdf; Side 1/9

2 og kompetencer 2. På industriens område er virksomheder inden for produktion og fremstilling stadig ramt af krisen 3 og virksomheder inden for det mere service orienterede område eks. personvognsmekanikere møder de samme betingelser på hjemmemarkedet 4. Virksomheder der opererer på hjemmemarkedet oplever også konkurrencen fra udenlandske produkter og har derfor samme fokus på produktivitet. Danske virksomheder konkurrerer i stigende grad på produkter og services med et højt indhold af viden og innovation. Derfor er det afgørende, at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer 5. Eksempelvis stiller teknologiudviklingen på industriens område store krav til medarbejderne, der skal udføre flere typer af arbejdsopgaver inden for håndtering af højteknologisk produktionsudstyr, såsom automatisering og robotteknologi, sikkerhed, kvalitetsstyring, computerstyring, produktivitetsudvikling (LEAN koncepter) service og vedligehold på høje niveauer. 2. Afdækning af kompetencer på industriens område CAP projekter IU har i år 2011/12 gennemført CAP - projektet Kompetencebehov blandt faglærte i fremtidens potentielle vækstindustrier - Kritiske kompetencer i sundhedsteknologi og fødevareindustri i en global økonomi. Projektet viser, at virksomheder inden for både sundhedsteknologi- og fødevareindustri i fremtiden efterspørger faglærte medarbejdere på et højt fagligt niveau, og at netop de faglærtes høje kompetencer er en vigtig faktor for bevarelsen af industriproduktion i Danmark. IU har lavet en handlingsplan for, hvordan projektets konklusioner skal indarbejdes i udviklingen af de relevante industrielle erhvervsuddannelser. Som et konkret eksempel kan nævnes, at konklusionerne fra projektet har bidraget til udviklingen af en ny struktur på industrioperatøruddannelsen rettet mod fødevareindustrien. Af de øvrige CAP-projekter gennemført i 2011/12 er også projekterne Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD) og Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej 2 DEA: 3 DI fødevarer: foedevarer.di.dk/.../omsaetningenfortsatpressetpaahjemmemarkedet 4 Jern og maskin Industrien, april 2012: 5 DI Dansk Industri Sådan ligger landet 12 Globaliseringsredegørelse 2012 Side 2/9

3 til videregående uddannelse interessante for industriens område. Disse projekter belyser, at kun et begrænset antal faglærte tager en videregående uddannelse. Projekterne peger på en række tiltag, der kan styrke de faglærtes videreuddannelsesfrekvens. De faglige udvalg, IU repræsenterer, lægger stor vægt på, at faglærte har gode og relevante videreuddannelsesmuligheder, og ser en styrkelse af EUD - uddannelsernes image og en tilrettelæggelse af uddannelserne, så de i højere grad også tiltrækker bogligt stærke unge, som nødvendige for, at flere faglærte i fremtiden vil tage en videregående uddannelse. Oprettelsen af de nye eux uddannelser er vigtige skridt i denne retning, og herudover har IU sat fokus på, at udvikle og tilbyde fag på højere niveau end det obligatoriske for at udfordre de talentfulde elever. Dette er områder, der arbejdes videre med i 2013, og konklusioner og anbefalinger fra de to ovenfor nævnte CAP - rapporter vil bl.a. indgå i dette arbejde. 3. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktik og skolepraktik Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på IU s hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan.dk en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. På flere af de enkelte erhvervsuddannelser findes supplerende vejledningsværktøj til praktikvirksomhederne, med forklaringer til praktikopholdene i virksomhederne og erfaringerne fra dette materiale vil indgå i det fremtidige praktikpladsopsøgende arbejde. På industriens område er der fokus på opgaven med kvalitetssikring og - udvikling af skolepraktik og praktikbedømmelse. I praksis betyder det, at der er udarbejdet en handlingsplan for dialog og samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. I forlængelse heraf er udviklet en ny håndbog til de Lokale Uddannelsesudvalg 6, som er udsendt til samtlige LUU medlemmer i de faglige udvalg tilknyttet IU. Desuden er der afholdt 4 regionale gå hjem møder for de Lokale Uddannelsesudvalg med henblik på at styrke dialogen og fokus på de mange opgaver om blandt andet kvalitet. Som nyt tiltag vil IU i 2012/2013 udsende nyhedsbreve til alle LUU repræsentanter med relevante fokusområder og inspirationsmateriale. 6 Side 3/9

4 Rigtig mange virksomheder på industriens område ønsker godkendelse, som praktikvirksomhed, og mange bliver besøgt af besigtigere fra egen branche, der informerer virksomhederne om det at have en elev. Besigtigerne er derfor gode ambassadører for virksomhed og elev. IU er i løbende kontakt med besigtigerne om udvikling af kvaliteten af ansøgningsskemaer samt information til virksomhederne omkring praktikken. Desuden følger IU projekterne om kvalitetsudvikling i skolepraktikken i de 21 nye praktikpladscentre. Specielt er her interesse for de projekter og modeller, der afprøver tilgange til at udnytte delkompetencer og muligheder gennem virksomhedsnetværk og kombinationsaftaler m.m., hvor administrationen ligger i praktikpladscentrene. En højnelse af image og kvalitet i skolepraktikken er nødvendig for elevernes fremtidige tilknytning til industrien. 4. Udvikling i praktikpladser på industriens område De faglige udvalg tager arbejdet med det praktikpladsfremmende arbejde meget alvorligt og arbejder seriøst på flere områder med at fremme virksomhedernes viden og kendskab til områdernes uddannelser, dels gennem de faglige udvalgs initiativer og dels ved at udbygge samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg. Industrien har ligesom andre uddannelsesområder oplevet et fald i antallet af praktikpladser som følge af den finansielle krise. Dette afspejles ved et stort fald i antallet af praktikpladser inden for industrien i Siden 2009 er antallet af indgåede praktikaftaler steget en smule til et niveau omkring ca praktikpladser. Samlet set har de faglige udvalg, IU repræsenterer, en forventning om, at antallet af praktikpladser på industriens område har fundet et niveau, der ikke ser ud til at ændre sig meget frem mod Det samlede antal indgåede uddannelsesaftaler for industriens uddannelser 2008 til 2011 samt IU s estimat for 2012 og 2013 kan ses i nedenstående skema. De specifikke tal fordelt på uddannelser ses i det vedlagte bilag 1. Total antal indgåede uddannelsesaftaler inden for industriens uddannelser Estimat 2012 Estimat Side 4/9

5 I dag oplever nogle af industriens uddannelsesområder, at det er svært at rekruttere elever. Samtidig er der et stort antal praktikplads søgende elever inden for industrien. IU ønsker derfor at se nærmere på datamaterialet for at systematisere og målrette de fremtidige initiativer mod uddannelser og områder med særlige udfordringer. Herunder bruge muligheden for at vejlede de praktikpladssøgende mod uddannelser med flere praktikpladsmuligheder. Med baggrund i datamaterialet vil der inden for udvalgte uddannelser og områder i løbet af foråret 2013 blive afholdt drøftelser med relevante LUU er og skoler. De demografisk betingede kompetencemangler kan få stor betydning for industrivirksomhederne, og IU har derfor i efteråret 2012 igangsat et projekt, der via bl.a. en grundig statistisk analyse skal belyse, hvor og inden for hvilke fagområder den største tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af alder vil finde sted, og hvilke kompetence- og uddannelsesbehov det vil skabe. Projektet finansieres af ministeriets midler til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne og har til formål at pege på, hvilke AMU - uddannelsesbehov der vil komme som konsekvens af den demografiske udvikling. Den viden, der indsamles i projektet, vil også kunne anvendes i det praktikpladsskabende arbejde. Tværgående praktikpladsfremmende aktiviteter IU opdaterer løbende sit vejledningsmateriale samt udsender nyheder til praktikvirksomheder på hjemmesiden med nyeste information, desuden vejleder sekretariatet potentielle praktikvirksomheder over telefonen med spørgsmål til det at tage en elev eller opnå godkendelse som praktikvirksomhed. Den elektroniske virksomheds godkendelse, (EVG) er en nem og tilgængelig central funktion, der løbende udvikles. Her kan virksomhederne let og hurtigt søge om at blive godkendt som praktikvirksomhed, og det digitale redskab sikrer en hurtig sagsbehandling og ajourføring af praktikvirksomheder på industriens område. Siden systemet blev indført i 2009 er der sket en positiv udvikling i antal behandlede ansøgninger, idet der i perioden 1/ / blev behandlet 1067 ansøgninger, mens der i perioden 1/ til 1/ blev til 1286 ansøgninger. Så alt i alt stiger interessen for elever i virksomhederne på industriens område. Et fortsat stabilt niveau i antallet af indgåede uddannelsesaftaler er en af forudsætningerne for at sikre nødvendige kompetencer på et højt fagligt niveau til industrien og dens medarbejdere. Derfor er skabelsen af flere praktikpladser fortsat et vigtigt indsatsområde for IU i 2013 og frem. Side 5/9

6 IU gennemfører en række konkrete praktikpladsfremmende aktiviteter både som løbende aktiviteter og enkeltstående projekter. En del af de aktiviteter, der foregår i 2012 og 2013, beskrives nærmere nedenfor, her ud over arbejdes med yderligere praktikpladsskabende aktiviteter for 2013, som endnu ikke er endeligt beskrevet eller konkret fastlagt. Desuden har hvert enkelt fagligt udvalg aktiviteter på de enkelte uddannelser eller fælles for flere uddannelsesområder, som beskrives nærmere i de specifikke udviklingsredegørelser for hver enkelt uddannelse. Skabelsen af flere praktikpladser indgår desuden som en del af Industriens Overenskomst 2012, hvor organisationerne bag IU har aftalt, at ville gennemføre en fælles praktikpladskampagne. Det er endnu ikke fastlagt, hvorledes den fælles praktikpladskampagne skal udmøntes. Konkrete praktikpladsfremmende aktiviteter: ML prisen fungerer som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien, som med særligt godt resultat har gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens uddannelsesudvalg. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. IU deltager ved DM i Skills med tre uddannelser: Klejnsmed, personvognsmekaniker og industritekniker. Her konkurrerer unge fra hele landet om at være de bedste inden for deres fag. Konkurrencen ligger placeret i januar og gennemføres årligt. Som noget nyt i 2013 deltager industriteknik i konkurrencen World Skills i Leipzig, som foregår i juli måned. Begge begivenheder synliggør de dygtige talenter og de kompetencer en målrettet uddannelse giver. Aktiviteterne nyder stor opmærksomhed og opbakning i branchen og bidrager positivt til uddannelsernes image, den større synlighed og medieomtale er med til at skabe flere praktikpladser til industrien. Flere virksomheder viser endvidere stor interesse for at rekruttere de meget dygtige lærlinge. Arbejdet med at fremme talentet og eliten inden for erhvervsuddannelserne har også ført til, at IU igangsatte et større markedsføringsprojekt med opsøgende personlige besøg i ca. 150 virksomheder. Målet var at informere virksomhederne om eux og mulighederne for at tage fag på højt niveau. Projektet er lavet på Side 6/9

7 tværs af uddannelser og faglige udvalg. Det konkrete resultat af projektet har været at oprette flere praktikaftaler til elever med talent og som er bogligt stærke. Finansiering af dette projekt sker med støtte fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Projektet er gennemført sommer 2012 og skal evalueres i efteråret På basis af projektets erfaringer tages der stilling til, hvilke initiativer IU kan anvende fremover i det praktikpladsopsøgende arbejde. For at tiltrække elever med interesse og færdigheder for de tekniske håndværk i industrien, vil Metalindustriens Uddannelsesudvalg udsende vejledende kompetence ark på de almene kompetencer på udvalgets uddannelser til UU-vejledere og erhvervsskoler. Da det vil kunne medvirke til gennem vejledning at skabe større afklaring om de kompetencer, der skal til for at gennemføre en teknisk uddannelse med en praktikplads i industriens virksomheder. Kompetencearkene er tænkt som et redskab til vejlederne, når de skal vurdere, planlægge og tilrettelægge det videre uddannelsesforløb for de unge. Samtidig er det tanken at bidrage til debatten om, hvordan vi målretter og styrker vejledningen til erhvervsuddannelserne. MI tror på, at en mere målrettet og styrket vejledning vil være med til at øge succesraten for de unge, der går i gang med en erhvervsuddannelse, og i sidste ende sikre, at langt flere unge end i dag opnår en erhvervsuddannelse som afsæt for job eller videre uddannelse. Inden for udvalgte områder udarbejder IU informations- og vejledningspjecer om de enkelte uddannelser, som bl.a. udsendes til virksomheder og kommende elever gennem skolerne og de lokale uddannelsesudvalg. Som tidligere nævnt udarbejdes også praktikvejledninger til virksomhederne, der har til formål at tydeliggøre, hvilke opgaver og ansvarsområder man har som praktikvirksomhed og inspirere til endnu bedre praktikforløb. Disse pjecer og vejledninger revideres i takt med at uddannelserne ændrer sig. IU har et nært samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, og har som nævnt udarbejdet en håndbog til LUU-medlemmerne. Håndbogen fortæller om de opgaver, man har som LUU-medlem, men kommer også med forslag til initiativer, som LUU kan iværksætte, herunder forskellige praktikpladsopsøgende aktiviteter. Fremadrettet fra efterår 2012 vil IU udsende målrettede nyhedsbreve til LUU indeholdende informations- og inspirationsmateriale bla. i form af gode eksempler og cases på praktikpladsfremmende aktiviteter. LUU erne har et nært samarbejde med skolerne, og meget af det praktikpladsopsøgende arbejde foregår gennem dialog mellem udvalget og skolen. De fagli- Side 7/9

8 ge udvalg i IU opfordrer LUU erne til at lave projekter, der via AER-midler vil understøtte det praktikpladsopsøgende arbejde. IU søger også selvstændige AER projekter, hvor den praktikpladsopsøgende aktivitet foregår i samarbejde med flere LUU. Som en del af det kontinuerlige arbejde med LUU, ønsker IU at fremme dialogen om erfaringerne med AER-projekterne. Aktiviteten foregår løbende hen over året, da der er ansøgningsfrist både april og september til AER. Praktikpladsprisen har ligesom ML prisen og DM i Skills bidraget til imageopbyggelse omkring erhvervsuddannelserne. Praktikpladsprisen er en honorering af enkeltpersoner, virksomheder og skoler, der gør en ekstra indsats for at skabe praktikpladser. Uddelingen af priserne er foregået i , og formålet er, foruden den konkrete erkendtlighed overfor modtagerne, at sætte spot på oprettelsen af praktikpladser lokalt og nationalt. Der er i alt uddelt 50 priser. Denne aktivitet har resulteret i markant presseomtale i lokale og nationale medier. Praktikpladsprisen er sponsoreret af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. IU producerer, som opfølgning på projektet, en eksempelsamling med en præsentation af de gode praktikpladsfremmende initiativer, som vil blive anvendt til inspiration for fremtidige praktikpladsfremmende aktiviteter og i informationsmaterialer. IU har de sidste år gennem udvikling af fag og tilrettelæggelse af forløb samarbejdet omkring Centres of Excellence. Centrene er placeret flere steder i landet og tilbyder et elitelæringsmiljø, hvor lærlinge undervises på et højt fagligt niveau inden for cleantech og fremstilling. Centrenes formål er både at imødekomme virksomhedernes generelle behov for et højt fagligt niveau, men samtidig at tydeliggøre elevernes muligheder for at kunne tilegne sig teknisk viden på et højere niveau end i de ordinære forløb, og der i denne sammenhæng sat gang i udviklingen af fag på det højest mulige niveau inden for erhvervsuddannelserne. IU ser centrene som en mulighed for at tiltrække nye typer af virksomheder til erhvervsuddannelsessystemet samt skabe interesse hos praktikgodkendte virksomheder, der har været tilbageholdende med at være aktive praktikvirksomheder. IU støtter projekterne gennem sparring og udviklingsarbejde, samarbejdet er løbende og fortætter også i 2012 og IU har skabt forskellige netværkssammenhænge, hvor der også udveksles erfaringer omkring det praktikpladsopsøgende arbejde. Netværkene er oprettet f.eks. blandt undervisere inden for uddannelserne eller gennem en skolekontaktgruppe bestående af skoleledere. Netværkene mødes flere gange om året Side 8/9

9 med sekretariatets konsulenter. Dette arbejde er løbende og fortsætter også i 2012 og Specifikke udviklingsredegørelser For mere specifikke fakta om den enkelte erhvervsuddannelse og uddannelsesområde henvises til det enkelte specifikke områdes udviklingsredegørelse, som følger herefter. Side 9/9

10 Bilag 1 til Fælles Udviklingsredegørelse Revideret estimat for indgåede uddannelsesaftaler på uddannelser - industriens område 2012 og i reelle tal Estimat 2012 Estimat 2013 Automatik- og procesuddannelsen Beklædningshåndværker (kvote) Beslagsmed Bådmekaniker Cykel og motoruddannelsen CNC - tekniker Data og kommunikationsuddannelsen Digital Media (kvote) Elektronik og svagstrømsuddannelenfagtekniker Elektronikoperatør Entreprenør og landbrugsmaskinuddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen (kvote) Finmekaniker Flymekaniker Forsyningsoperatør Fotograf (kvote) Frontline radio/tv supporter Frontline PC supporter Guld- og sølvsmed (Ædelsmed) (kvote) Industrioperatør Industritekniker Karrosseriuddannelsen Køletekniker Mekaniker Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker Maritime håndværksfag Metalsmed Modelsnedker 1 Overfladebehandler Oliefyrstekniker Plastmager Procesoperatør Produktør Skibsmekaniker Skibsmontør Skibstekniker Smed

11 Støberitekniker Teater- og udstillings- og eventtekniker (kvote) Teknisk designer Vindmølleoperatør Værktøjsuddannelsen Total Kilde: Praktikpladsstatistik MBU (reele tal)

12

13 Industriens Fællesudvalg 23. juli 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til elektronikoperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder

14 Elektronikindustrien i Danmark er ligesom den øvrige industri fortsat meget præget af den økonomiske krise og den globale konkurrence, som beskrives i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser i punkt 1. Det opleves stadig, at hele eller dele af virksomheders elektronikproduktion lukkes eller flyttes til andre lande, hvor produktionen kan gennemføres mere rentabelt. Men en række virksomheder vælger også at flytte elektronikproduktion, som tidligere har været placeret i udlandet, tilbage til Danmark bl.a. fordi man her bedre kan sikre den nødvendige kvalitet. Der sker således løbende ændringer i den danske elektronikindustri som følge af den internationale konkurrence. Udviklingstendenserne i den danske elektronikproduktion går i mod en mere og mere automatisering, hvor behovet for antallet af medarbejdere og dermed lønomkostningerne minimeres. Der ud over er den elektronikproduktion, der placeres i Danmark, typisk en meget specialiseret og kompleks produktion inden for områder, hvor vi har særlige kompetencer i Danmark fx inden for power electronics, eller hvor et tæt forhold til kunden har betydning for produktionen. Der findes også en del udviklings- og 0- serieproduktion i Danmark, der senere skal flyttes til masseproduktion i udlandet. 1 Et fællestræk ved disse produktionsformer er, at de stiller meget høje krav til produktionsmedarbejderes kompetencer, idet medarbejderne skal være meget fleksible og kunne varetage mange forskelligartede opgaver i produktionen samt have en høj viden om det avancerede produktionsudstyr og de processer, som de arbejder med. Der er således i høj grad brug for elektronikoperatører i den danske elektronikproduktion både nu og i fremtiden, idet elektronikoperatørernes teknisk faglige kompetencer og brede viden om hele produktionsprocessen gør dem til meget alsidige og fleksible medarbejdere. Industriens Fællesudvalg har derfor i samarbejde med de godkendte skoler stort fokus på at øge kendskabet til elektronikoperatøruddannelsen og dens muligheder blandt elektronikvirksomhederne. De ovenforstående nøgletal viser, at der har været en stigning i antallet af igangværende og indgåede uddannelsesaftaler fra 2010 til 2011, og det forventes at antallet af uddannelsesaftaler i 2012 vil ligge på samme niveau som i 2011 eller lidt højere. Der er i de senere år også uddannet elektronikoperatører gennem GVU-forløb, og det forventes at der kommer flere af disse forløb i fremtiden. GVU-eleverne har ingen uddannelsesaftale og indgår dermed ikke i nøgletallene for indgåede og igangværende uddannelsesaftaler. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der vurderes ikke at være behov for nyetablering af uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget gennemfører i øjeblikket en analyse af AMU uddannelsesbehovet inden for elektronikindustrien. Denne analyse kan også pege på behov for revision af elektronikoperatøruddannelsen. Det er forventningen at analysen vil pege på behov for nye specialefag samt evt. på behov for at ændre på specialestrukturen for uddannelsen. Der er muligvis også behov for at ændre på uddannelsens struktur og indføre flere og kortere skoleforløb samt for at ændre på uddannelsens specialeopdeling. Det forventes ikke at ændringerne vil få større økonomisk betydning. Her ud over vurderer udvalget at det primære fokus vedr. elektronikoperatøruddannelsen i 2013 skal være at øge kendskabet til elektronikoperatøruddannelsen hos elektronikvirksomheder og potentielle både unge og voksne elever. 1 DI ITEK Strategi og handlingsplan for elektronikområdet november

15 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der vurderes ikke at være behov for nedlæggelse af uddannelsen. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget har et godt løbende samarbejde med både skoler, lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomheder om elektronikoperatøruddannelsen herunder om praktikforløbet. Udvalget afholder i september 2012 et møde, hvor praktikvirksomhederne får information om uddannelsen og inspiration samt lejlighed til at udveksle erfaringer om tilrettelæggelsen af praktikforløb for elektronikoperatørelever. Det er forventningen, at sådanne møder skal gentages i fremtiden. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har revideret beskrivelsen af svendeprøven som beskrevet i udviklingsredegørelsen for Behovet for ændringer af specialeopdelingen på elektronikoperatøruddannelsen som også nævnes i redegørelsen for 2012 analyseres fortsat. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt 2 hvori opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort i 2012 beskrives. 8. Trin i uddannelsen Udvalget vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes, som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2012 og evt. de følgende et/to år. Der er i pt. ca. 28 godkendte praktikvirksomheder på elektronikoperatøruddannelsen. Udvalget forventer at dette antal vil stige i 2013 og i de kommende år, da udviklingen i elektronikindustrien peger på et stigende behov for højtkvalificerede medarbejdere i produktionen. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget afholder årligt gå-hjem-møder vedr. elektronikoperatøruddannelsen, hvor til der inviteres både eksisterende og potentielle praktikvirksomheder. Formålet med møderne er, at virksomhederne kan udveksle erfaringer om gevinsterne ved uddannelsen og ansættelsen af elektronikoperatører og om hvorledes de praktiske udfordringer kan håndteres. Det er udvalgets erfaring, at netop anbefalinger fra og erfaringsudveksling med andre virksomheder er meget givende for tilvejebringelsen af praktikpladser. Mødet i 2012 blev afholdt den 17. april, mødedatoen for 2013 er endnu ikke fastsat. 2 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

16 Her ud over udsender udvalget et årligt nyhedsbrev til elektronikindustrien vedr. elektronikuddannelserne. Udvalget søgte i foråret 2012 midler hos AER til et fælles landsdækkende projekt, som skulle skaffe flere aktive praktikpladser for elektronikoperatørelever, men projektet blev desværre ikke bevilliget grundet for mange ansøgninger. Udvalget vil søge AER om midler til et lignende projekt igen til den/de næste ansøgningsrunder. Der ud over er udvalget i løbende tæt kontakt med skolernes praktikpladsopsøgende medarbejdere. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Som beskrevet under punkt 5 har udvalget et godt og tæt samarbejde med de to lokale uddannelsesudvalg, der repræsenterer elektronikoperatøruddannelsen. De lokale uddannelsesudvalg inddrages i alle de tiltag der iværksættes vedr. tilvejebringelse af praktikpladser. Der henvises endvidere til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt 4. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 21. september 2012 til mailadressen

17 Industrins Fællesudvalg 25. juli 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Forsyningsoperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. - 0,89 0,92 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** - - 0,06 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder

18 Udviklingen i el-forsyningssektoren præges i høj grad af de energipolitiske beslutninger, indsatsområder og regulativer. De emner, der pt. ligger højt på den energipolitiske dagsordnen, er bl.a. Kabelhandlingsplanen, som indeholder bestemmelser om, at luftledningsnettet inden 2030 skal erstattes af nedgravede kabler, samt sikringen af forsyningssikkerheden ved overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energiformer som fx vind, sol og biomasse. Denne overgang kræver store tilpasninger af energiforsyningssystemet. En af metoderne til at gennemføre den nødvendige tilpasning er indførelsen af såkaldte Smart Grid-funktionaliteter. Smart Grid er betegnelsen en række forskellige teknologiske løsninger, der til sammen har til formål at udnytte el-forsyningssystemet mere intelligent og effektivt gennem måling, styring og automatik i el-nettet og hos forbrugerne. Smart Grid vil således være et meget stort tema inden for forsyningssektoren i de kommende år. Udviklingen i belastningen af el-nettet betyder endvidere, at spændingen mange steder sættes op, således at operatørerne fx kommer til at arbejdere med spændinger på over 70kV, hvor standarden i dag er 60 kv. Udviklingen af elforsyningssystemet og indførelsen af Smart Grid har og vil også i fremtiden få stor indflydelse på forsyningsoperatørernes arbejde i form af nye og ændrede arbejdsopgaver. De danske el-forsyningsvirksomheder opererer på et internationalt liberaliseret marked, hvor energi købes og sælges, og hvor der indgår opgaver og samarbejde på tværs af landegrænser. De danske forsyningsoperatører kan derfor både få arbejdsopgaver i udlandet og udføre opgaver i samarbejde med udenlandske kollegaer i Danmark, ligesom meget af arbejdet påvirkes af internationale standarder og regulativer. Alt i alt betyder den teknologiske udvikling i el-forsyningssektoren og de politiske beslutninger, at operatørernes arbejde er præget af stigende kvalitetskrav og øget kompleksitet, hvilket medfører stigende krav til operatørernes kompetencer. Den del af forsyningsbranchen der beskæftiger sig med vand, spildevand og affald oplever også en stor udvikling i øjeblikket, som betyder, at de efterspørger medarbejdere med et stigende kompetenceniveau. En række virksomheder har derfor ytret ønske om, at der oprettes en erhvervsuddannelse rettet mod dette område. Industriens Fællesudvalg i øjeblikket i gang med at undersøge, hvori i dette uddannelsesbehov mere præcist består og hvor dan det bedst kan dækkes. På forsyningsoperatøruddannelsen er specialet kraftværksektoren blevet nedlagt pr. 1. august 2012, således at uddannelsen nu kun er rettet mod el-forsyningsområdet. Samtidig har de godkendte skoler lavet en samarbejdsaftale som betyder, at hovedforløbet på uddannelsen nu kun udbydes på Skive Tekniske Skole, indtil volumen på uddannelsen bliver så stor, at der er basis for igen også at udbyde uddannelsen på Sjælland. Denne samarbejdsaftale forventes at give en vis stigning i antallet af elever på uddannelsen i 2013, idet en række interesserede elever på Sjælland har afventet en afklaring af, hvor de bedst kan få uddannelsen. De ovenforstående nøgletal viser, at der stort set ikke er frafald på uddannelsen, hvilket med stor sandsynlighed kan tilskrives, at eleverne overvejende er voksne, som allerede inden indgåelsen af uddannelsen af uddannelsesaftalen er ansat i deres praktikvirksomhed. El-forsyningsbranchen er præget af, at operatørerne har en meget høj gennemsnitsalder, og en række virksomheder giver udtryk for, at de i de kommende år har behov for at rekruttere yngre medarbejdere og uddanne dem som forsyningsoperatører. Der er ligeledes en høj beskæftigelsesfrekvens på uddannelsen, som ligeledes skyldes at uddannelsen som forsyningsoperatør for mange er en del af et allerede eksisterende ansættelsesforhold. Der findes ikke tal for uddannelsens videreuddannelsesfrekvens, men de mest oplagte videreuddannelsesmulighederne for forsyningsoperatørrer er bl.a. uddannelse til elektriker, maskinmester, el-installatør eller at starte på Adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

19 For yderligere uddybning af den erhvervsmæssige udvikling på industriens område henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt Behov for nyetablering af uddannelse Der vurderes ikke at være behov for nyetablering af uddannelse 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Samarbejdsaftalen mellem skolerne betyder, at der er behov for at se på, om uddannelsen kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i forhold til, at skolen i Skive nu bliver landsdækkende, og en del elever dermed får lang rejsetid og skal opholde sig væk hjemmefra under skoleopholdene. Der ud over betyder den tekniske udviklingen i branchen, at der er behov for at indføre nye valgfrie specialefag på uddannelsen og muligvis også for at foretage minde justeringer i uddannelsens obligatoriske del. Det vurderes ikke, at ændringerne vil få økonomiske konsekvenser. Som nævnt under punkt 1, er Industriens Fællesudvalg i gang med at analyser behovet for en erhvervsuddannelse rettet mod vand, spildevand og affaldsområdet. En mulig måde at dække dette uddannelsesbehov på er at oprettet et nyt speciale på forsyningsoperatøruddannelsen. Hvis denne løsning vælges, er det vurderingen, at volumen på dette speciale vil være ca. 1. hold om året. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der vurderes ikke at være behov for nedlæggelse af uddannelsen 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industriens Fællesudvalg har et meget tæt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelsens praktikdel. Der findes ikke skolepraktik på forsyningsoperatøruddannelsen. For en uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikforløb henvises til beskrivelsen af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Som beskrevet i udviklingsredegørelsen for 2012 har udvalget gennemført en revision af uddannelsens specialer, og der er blevet etableret et skolesamarbejde, som med det nuværende volumen på uddannelsen giver de bedste uddannelsesmuligheder for elever i hele landet. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort i 2012 beskrives i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser under punkt Trin i uddannelsen Industriens Fællesudvalg vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes, som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område.

20 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Der er pt. 25 godkendte praktikvirksomheder. Udvalget forventer et øget antal praktikpladser i de kommende år grundt et stigende behov for højt kvalificerede operatører i elforsyningssektoren som beskrevet under pkt En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk IF har i samarbejde med skolerne og de lokale uddannelsesudvalg stort fokus på at tilvejebringe flere praktikpladser og vil i 2013 arbejde med at optimere de praktikpladsopsøgende aktiviteter. Konkret arbejder udvalget pt. i samarbejde med Skive Tekniske skole og LUU på skolen på at fremstille og distribuere informationspjecer om uddannelsen til potentielle virksomheder og elever. Udvalget har også søgt og fået bevilliget midler fra AER til et landsdækkende projekt, der via personlige opsøgende virksomhedsbesøg skal skaffe flere aktive praktikpladser og flere uddannelsesaftaler på forsyningsoperatøruddannelsen. Projektet forløber fra september 2012 til juni Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalgets arbejde med praktikpladsskabelse foregår generelt i meget tæt samarbejde med både de lokale uddannelsesudvalg og skolerne disse er således både involveret i udsendelsen af informationspjecer og AER-projektet, som beskrives ovenfor. En generel beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser inden for industriens uddannelser kan ses i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt 4. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 21. september 2012 til mailadressen 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

21 Industriens Fællesudvalg Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Industrioperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 1 1 pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** GVU-planer *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,91 0,91 0,93 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,01 0,02 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Industrioperatøruddannelsen udviklingsområde er ganske bredt da uddannelsen bruges inden for mange forskellige brancher. Der henvises derfor overordnet til den indledende Fælles udviklingsredegørelse for industriens område.

22 Udviklingsudvalget for industrioperatøruddannelsen arbejder kontinuerligt for at matche industrioperatøruddannelsen med den udvikling der foregår bredt inden for industrien både inden for det fagtekniske samt inden for det arbejdsorganisatoriske felt. Desuden har udviklingsudvalget fokus på industrioperatøruddannelsens sammenhæng med øvrige erhvervsuddannelser inden for industrielproduktion, og ønsker fremadrettet at disse sammenhænge tydeligt fremgår af uddannelsesordninger og bilag. I første omgang vil sammenhængen mellem Industrioperatør- og Procesoperatøruddannelserne formidles til uddannede industrioperatører, men fremadrettet ønsker udvalget at dette skal fremgå af de respektive uddannelsesordninger og bilag. Industriens Fællesudvalg har generelt fokus på innovation i erhvervsuddannelserne. For produktionsmedarbejdere som industrioperatører er det vigtigt med en bevidsthed, om værdien af at ændre den upåagtede innovation til en bevidst innovation. Udvalget arbejder derfor kontinuerligt med at sikre at den viden, der bl.a. indhentes i udviklingsudvalget for arbejdets organisering implementeres i industrioperatøruddannelsen. Udviklingsarbejdet omkring forretningsforståelse, sporbarhed, sikkerhed og dokumentation er tillige elementer af stor betydning for produktionsvirksomhedernes fastholdelse i en dansk produktion. Udvalget ønsker fortsat at udvikle uddannelsen inden for disse områder gennem justeringer og præciseringer af uddannelsens kompentencemål, eller ved at tilknytte de nyeste kurser som valgfri specialefag på uddannelsen. Udviklingsudvalget for industrioperatør følger tillige de analyser der er i gang inden for procesindustrien herunder særligt nonfood (byggematerialer). Dette er et område der både er i vækst samt forventes at efterspørge industrioperatør kompetencer. I den forbindelse kan der ske ændringer specielt i de valgfri specialefag. Desuden følges det forventede tværgående projekt omkring vand, spildevand og affald, da dette kan have indflydelse på uddannelsen og dens præcisering af miljø, sikkerhed og teknologi i kompetecenmål og undervisningsmål. Af den fælles udviklingsredegørelse for industriens område fremgår bl.a. at Industrioperatøruddannelsen på baggrund af CAP-projektet Kompetencebehov blandt faglærte i fremtidens potentielle vækstindustrier har fokus på fødevarebranchen. Som det fremgår af forrige års udviklingsredegørelser har udviklingsudvalget bl.a. haft fokus på denne branche, da branchen har en høj andel af ufaglærte og branchen har ved analyser inden for AMU tilkendegivet et uddannelsesbehov, der matcher Industrioperatøruddannelsen. Med udgangspunkt i disse erfaringer har udviklingsudvalget igangsat et informationsarbejde, understøttet af et AER-projekt, for at fremme branchens brug af industrioperatøruddannelsen. Udvalget forventer, at implementeringen af uddannelsen inden for denne branche, vil kunne gøres inden for uddannelsens nuværende struktur. Tilsvarende har udvalget fokus på metalindustrien og vil sideløbende med fødevare-projektet rette denne branches opmærksomhed mod muligheden for at hæve uddannelsesniveauet i branchen. Den teknologiske udvikling inden for montage-området har bevirket at industrioperatøruddannelsens trin 2 industrioperatør-montage er blevet overflødigt. Virksomhederne vælger inden for dette område at varetage uddannelsen selv; enten af konkurrencehensyn via forhandler kurser eller ved mere enkle montageopgaver gennem sidemandsoplæring - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udviklingsudvalget er opmærksom på nedgangen af indgåede uddannelsesaftaler i Udvalget ved, at flere brancher, der tidligere har uddannet Industrioperatører fortsat er i krise. Udvalget ser dog opti-

23 mistisk på udbredelsen af uddannelsen, idet 2 nye skoler i Tønder og Skrive har startet lokale hold og dermed godkendes flere virksomheder og indgås flere aftaler. 1. Udviklingsudvalget sætter fortsat antallet af GVU-aftaler ind i skemaet over nøgletal for uddannelsen, da dette område fortsat har udvalgets bevågenhed. Udvalget arbejder kontinuerligt med skolerne i arbejdet omkring rapporteringen af GVU-planerne. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Intet behov pt. Industriens Fællesudvalg har fokus på sammenhængen mellem udvalgets uddannelser, og der vil i forlængelse heraf kunne opstå ændringer af uddannelsernes sammensætning. Såfremt der opstår en gennemgribende revision af udvalgets uddannelser, vil ministeriet blive orienteret særskilt. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget ønsker at nedlægge Trin 2 Industrioperatøruddannelse-montage. Trinnet har vist sig uaktuelt ønskes derfor nedlagt. Udvalget vurderer at der fortsat er behovet for videreuddannelse af industrioperatører inden for det fagtekniske område og forbeholder sig derfor retten til at udvikle et nyt trin inden for dette område. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen har udviklet en opgavebank til brug ved svendeprøvens skriftlige del. Denne bank skal sikre at elever, uanset brancheforhold og skole besidder en fælles industrioperatør-viden. Udviklingsudvalget har desuden en god dialog med uddannelsens censorer og undervisere netop for at sikre kvaliteten af uddannelsen. Desuden henvises til dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser punkt 3. Udvalget har tidligere udarbejdet en praktikvejledning, som skolerne fortsat henviser virksomhederne til at bruge. Udviklingsudvalget redigerer denne på linje med uddannelsens øvrige informationsmateriale; brochurer, svendeprøvevejledning (skuemestervejledning) og evalueringsskemaer. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Industrioperatør: Ændringer i montage og CNC vil muligvis have betydning for kompetencemålene i industrioperatøruddannelsen. En eventuel ændring af adgangskravene til trin 2 vil medføre ændringer i uddannelsens bilag. Industriens Fællesudvalgs arbejde omkring sammenhænge mellem uddannelserne er fortsat undervejs. Nedlæggelse af montagetrinnet er en konsekvens af arbejdet med at revidere montage-trinnet. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Som nævnt tidligere har udviklingsudvalget fokus på CAP-projektet Kompetencebehov blandt faglærte i fremtidens potentielle vækstindustrier konklusioner. Fokus er i første omgang på fødevareindustri- 1 Udvalget vedlægger IU s statistik for indgåede uddannelsesaftaler som bilag 1. Statistikken, der er trukket fra UNI-c, viser en øget indgåelse af uddannelsesaftaler inden for Industrioperatøruddannelsens område i 2012.

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal BILAG 1 IF 23/9-2011 Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal 2008 2009 2010 Igangværende uddannelsesaftaler 26 32 34 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Referat. Dato: 30. august 2012. Emne: Referat

Referat. Dato: 30. august 2012. Emne: Referat Referat Udvalg: PASS Udvalget Dato: 30. august 2012 Emne: Referat Til stede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Kirsten Højlyng, KL Stig Ove Jensen, FOA Lotte Meilstrup, FOA Gitte

Læs mere

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER. TEMA: IF Indsatsområder 2013

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER. TEMA: IF Indsatsområder 2013 København d. 27. februar 2013 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen Kurt Mikkelsen Niels Henning H. Jørgensen Helle Ankersen Industriens Uddannelser Tanja Bundesen Christina Stougaard Hansen 3F-repræsentanter:

Læs mere

Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1. København den 4. april 2012 Udvalgsmedlemmer: Bjarne Jensen Kaj Teglmann Bendixen Torben Andreassen Mikael Nielsen Verner Seibæk Finn Kyed Hanne Birgitte Nylev Afbud fra Michael Døssing Sekretariatet:

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

REFERAT AF FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: KVALITET I AMU OG EUD

REFERAT AF FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: KVALITET I AMU OG EUD København den 21.oktober 2013 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Rene Brix Olesen (3F Industri) Afbud: Hanne Jungquist Hansen (3F Industri) Allan Thomsen (3F Industri) Henry Mikkelsen (3F

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

Tom Brandt. Tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 10.00 12.00 Hos AMU Vest, Spangsbjerg Møllevej 304-306, 6705 Esbjerg TEMA: UDDANNELSENS VÆKSTPOTENTIALE

Tom Brandt. Tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 10.00 12.00 Hos AMU Vest, Spangsbjerg Møllevej 304-306, 6705 Esbjerg TEMA: UDDANNELSENS VÆKSTPOTENTIALE København den 29. september 2014 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Allan Borgwardt Schmidt René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier Jensen Tom Brandt

Læs mere

REFERAT AF FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI

REFERAT AF FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI København den 31.august 2010 Deltagere på mødet: LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Henry Mikkelsen (3F Byg) Jørgen Lausten (3F Byg) Oluf Lauritsen (DI) Poul Viggo Fisher (AMU Vest) Hans Hansen

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er

Læs mere

Christina Stougaard Hansen Afbud: Torsdag den 20. februar 2014 kl. 10.00 13.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4.sal, 1780 København V.

Christina Stougaard Hansen Afbud: Torsdag den 20. februar 2014 kl. 10.00 13.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4.sal, 1780 København V. København den 25. februar 2014 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Claus Eskesen Brigitte Pudor Gullev Vagn Schmidt John Krøier Jensen Dansk Byggeri repræsentanter: Benny

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 31. JANUAR 2011 KL: 10.00 HOS AMU-SYD, C. F. TIETGENSVEJ 6 8, KOLDING

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 31. JANUAR 2011 KL: 10.00 HOS AMU-SYD, C. F. TIETGENSVEJ 6 8, KOLDING REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 31. JANUAR 2011 KL: 10.00 HOS AMU-SYD, C. F. TIETGENSVEJ 6 8, KOLDING Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen 1 I januar 2016 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optaget på GF1, GF2, euv og eux for alle medlemsskolerne. Denne

Læs mere

Dagsorden Med referat. Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. møde Den 21. juni kl. 13.30 16.00

Dagsorden Med referat. Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. møde Den 21. juni kl. 13.30 16.00 Dagsorden Med referat Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. møde Den 21. juni kl. 13.30 16.00 Mødested: Hindsgavl, Middelfart 1. Nyt fra Industriens Uddannelser og Metalindustriens Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Kl. 10.00-12.00 Møde med AMU Nordjylland og Hytek 12.00-12.30 Frokost 12.30-15.00 Udvalgsmøde

Kl. 10.00-12.00 Møde med AMU Nordjylland og Hytek 12.00-12.30 Frokost 12.30-15.00 Udvalgsmøde SSK REFERAT FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 5. FEBRUAR KL. 10.00-CA.15.00 PÅ AMU NORDJYLLAND SOFIEVEJ 61, 9100 AALBORG Plan for dagen: Kl. 10.00-12.00 Møde med AMU Nordjylland og

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring

Læs mere

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation

Læs mere

Herkomst. Igangværende uddannelsesaftaler

Herkomst. Igangværende uddannelsesaftaler Uddannelsesudvalget UDU alm del - Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesaftale, og andelen der søger Herkomst Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher 12. oktober 2010 Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher Arbejdets organisering De udviklingstendenser, som er beskrevet i den generelle arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 14 19 20 pr. 31/12

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/06 2013

Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/06 2013 Referat fra møde i det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg for Maskinsnedkerfaget fredag den 21/06 2013 Deltagere: Gæst: Afbud: Peer Foged Ove Nielsen Inga Andersen Birgitte Larsen Klavs Klarskov

Læs mere

cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0

cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0 I I INDUSTRIENS cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC LY- Haandværkerskole LUU PLAST tj flø FORRETNINGSORDEN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Plast Den jydske Haandværkerskole Nedsættelse Det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse Formål: For elever i 8. klasse kan det være vanskeligt at have klare forestillinger om arbejdslivet og de personlige og uddannelsesmæssige kompetencer, som arbejdsmarkedet

Læs mere

Oversigt over ansøgninger til AER 01.09.2009 inden for MI's områder

Oversigt over ansøgninger til AER 01.09.2009 inden for MI's områder U:\Sekretariatet\Administration og lovgivning\\ 01-04-2008 Oversigt over ansøgninger til 01.09.2009 inden for MI's områder BILAG 3.1 EUC Syd Målrettet søgning efter lærepladser Vejlede EUD elever fra overgangen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. april

Læs mere

Referat fra møde i Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse tirsdag den 12. juni 2007

Referat fra møde i Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse tirsdag den 12. juni 2007 Referat fra møde i Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse tirsdag den 12. juni 2007 Næste møde i fagligt udvalg er den 18. september. Bemærk temamøde fra kl. 10-14. Deltagere: Peder Ring,

Læs mere

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT SUS Information November 2012 Lidt af hvert Udviklingsopgaver 2013 AMU Udvalgene har netop afsluttet vurderingen og beskrivelsen af de udviklingsopgaver, der

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 494 af /04/015 om erhvervsuddannelsen til

Læs mere

Ivan Bak REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI. Tirsdag den 22. februar 2011 kl. 10.00 13.00

Ivan Bak REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI. Tirsdag den 22. februar 2011 kl. 10.00 13.00 DI-repræsentanter: Brigitte Pudor Gullev Rene Damgaard Dansk Byggeri repræsentanter: Jan Lærke Jesper Juul Sørensen Afbud: Niels Henning Jørgensen, DI Benny Vinter Jensen, 3F Poul Viggo Fischer, AMU Vest

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 85 96 98

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

EUC Nords. Årsprogram

EUC Nords. Årsprogram EUC Nords Årsprogram 2015 EUC Nord, M. P. Koefoeds Vej 10, Box 330, DK-9800 Hjørring Tel. + (45) 7224 6000 Fax +(45) 7224 6101 E-mail: info@eucnord.dk eucnord.dk 2 Årsprogram 2015 For at bidrage til at

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu?

IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu? IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu? SWOT- Hvad fandt vi ud af i 2012? A Styrker - Relevante kurser - amukurs.dk - LUU og UU medlemmer = fagligt netværk i brancherne Svagheder - UU ernes sammensætning:

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Det Faglige Udvalg for Digital Media 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Digital media Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 56 60 69 pr. 31/12

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

Bil, fly og andre transportmidler. Bygge og anlæg

Bil, fly og andre transportmidler. Bygge og anlæg Erhvervsuddannelser, hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. januar 2015 Senest revideret 10. december 2014 Bil, fly og andre

Læs mere

Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750

Læs mere

om udbudsrunden 2017 for erhvervsuddannelserne og praktikcentre en guide til bestyrelserne

om udbudsrunden 2017 for erhvervsuddannelserne og praktikcentre en guide til bestyrelserne DANSKE KORT ERHVERVSSKOLER OG GODT DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT om udbudsrunden 2017 for erhvervsuddannelserne og praktikcentre en guide til bestyrelserne

Læs mere

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af

Læs mere

Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan

Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan - Information til virksomheder om lærlinge Positive tendenser i erhvervsuddannelsen Stigning i lærlinge/elever fra 2005-2006 I løbet af det sidste

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Udviklingstendenser inden for IF s brancheområder

Udviklingstendenser inden for IF s brancheområder 31. oktober 2011 Udviklingstendenser inden for IF s brancheområder Arbejdets organisering Blandt danske industrivirksomheder går tendensen stadig i retning af mindre manuel rutineproduktion og mere automatisering

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger Det faglige fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkeruddannelsen 20. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger Nøgletal

Læs mere

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS

Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS Udkast til referat af møde fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse, den 18. september 2006, kl. 10 12, EPOS Til stede: Peder Ring, Danske Regioner Per Hvenegaard, TL Birgit Andersen, H:S

Læs mere

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

DAGSORDEN TIL MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

DAGSORDEN TIL MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Peter Kobjevsky Johnny Wichmann København den 27. januar 2016 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Evy Andersen Tilforordnede:

Læs mere

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til

Læs mere

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 Handlingsplanen tager udgangspunkt i de to primære opgaver for TEKNIQ-rådene: Politisk interessevaretagelse og synlighed via pressekontakt til lokale og regionale

Læs mere

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med

Læs mere

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Fredag den 11. september 2015 kl 10.00-14.30

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Fredag den 11. september 2015 kl 10.00-14.30 Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Fredag den 11. september 2015 kl 10.00-14.30 Mødes holdes hos OJ Electronics A/S, Stenager 13B, 6400 Sønderborg Mødedeltagere: DI-repræsentanter

Læs mere

Tilskud til voksenlærling

Tilskud til voksenlærling Cykel- og motorcykelmekaniker-uddannelsen Cykelmekaniker 30.06.2009 Motorcykelmekaniker 30.06.2009 Cykelmontør 30.06.2009 Knallertmekaniker 30.06.2009 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Entreprenørmaskinmekaniker

Læs mere

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden Referat fra udvalgsmøde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning Onsdag den 14. december kl. 10.00 12.30 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V Deltagere: Christine Bernt

Læs mere

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 2015 Det

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Sagsnr.: 060.09S.54. Ikrafttrædelsesdato: [dato. måned. år] Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse... 3 Talentspor er fag på

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 318 af 26. marts 2015 om uddannelsen til

Læs mere

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 83 den 31. januar 2014 Formanden bød

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 27. august 2013 TAB MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Morten V.B. Revsbeck Helle Ankersen Finn Brøndum Niels Henning

Læs mere

Erhvervsuddannelser hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1.

Erhvervsuddannelser hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. Erhvervsuddannelser hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. januar 2016 Senest revideret 17. december 2015 Uddannelse Specialer

Læs mere

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker Maj 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 1 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) har i august 2016 indhentet optagetal hos samtlige medlemsskoler. På baggrund af indberetningerne

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

EUD - Erhvervsuddannelser

EUD - Erhvervsuddannelser EUD - Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser En typisk erhvervsuddannelse varer mellem 2 og 5 år (de fleste varer 4 år) består af grundforløb og hovedforløb skifter mellem praktik og skoleophold Forløbet

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det.

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. Virksomhedssekretariatet 19.januar 2010 Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. fag/uddannelser indenfor

Læs mere