Nordisk Kriminologi, 26 (2) 2000 Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi

Transkript

1 Nordisk Kriminologi, 26 (2) 2000 Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi Nordisk Kriminologi Indhold Side Fra Sekretariatet 3 Seminar Kontroll och behandling av narkotikamisbrukare i Norden 5 EG s 28th Annual Conference - Call for Papers 8 - Bookingform 10 Rejsebreve 12 Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder - Danmark 15 - Finland 28 - Grønland 32 - Island 36 - Norge 40 - Sverige 44 Manusstop for Nordisk Kriminologi 26(3) er den 1. oktober 2000 Manusstop for Nordisk Kriminologi 27(1) er den 1. februar 2001 Manusstop for Nordisk Kriminologi 27(2) er den 1. juni

2 NSfK ISSN Nordisk kriminologi udgives 3 gange årligt af Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi. Redaktør: Layout: Tryk & Omslag: Tryk: Nina Löwe Krarup Camilla Kvist De Grafiske Fag, Statsfængslet i Nyborg Reprocenteret Indlæg til Nordisk Kriminologi, bestillinger af nyhedsbrevet, adresseændringer m.v. sendes til sekretariatet i København. De synspunkter, som præsenteres i signerede artikler, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Samarbejdsrådets opfattelse. 2

3 Nordisk Kriminologi Fra Sekretariatet Rådsmøde 2000 Samarbejdsrådet holdt sit årlige møde den marts i Helsingfors. På mødet blev der blandt andet taget stilling til konkrete ansøgninger om forskningsstøtte. Sammenlagt blev der bevilget støtte med cirka ½ million DKK. Retningslinjerne for tildeling af bevillinger fra NSfK blev endvidere drøftet mere generelt. Samarbejdsrådet fandt ikke grund til at foretage mere omfattende ændringer af retningslinjerne, men foretog visse justeringer. For så vidt angår bevillinger til forskningsprojekter, blev for det første kravet om et projekts nordiske relevans blødt op. Der er herefter ikke længere tale om et ufravigeligt krav, men om at Samarbejdsrådet ved prioritering af ansøgningerne lægger vægt på, om projektet er komparativt m.v. Der blev for det andet blødt op for den hidtidige praksis, hvor Samarbejdsrådet har uddelt bevillinger i størrelsesordenen netto DKK Det blev overladt til Rådsmødet at tage konkret stilling til de ansøgte bevillingssummer. For det tredje blev der blødt op på hovedreglen om ikke at yde støtte til samme projekt flere gange. Samarbejdsrådet vil dog fortsat lægge vægt på, om der er tale om et nyt projekt. For så vidt angår rejsebevilliger til deltagelse i konferencer m.v. blev kravet om, at ansøgeren skal fremlægge paper blødt op, sådan at formanden i højere grad kan fremme hensynet til nordiske kriminologers besøg i andre nordiske lande. De reviderede retningslinjer for bevillinger fra NSfK vil i sin helhed blive offentliggjort i næste nummer af nyhedsbrevet, der udkommer primo november. Her vil også skemaet for ansøgninger om forskningsstøtte m.v. blive trykt. Ny grønlandsk kontaktsekretær Elisæus Kreutzmann, leder af den grønlandske kriminalforsorg, har takket af efter mange års virke som grønlandsk kontaktsekretær. Ny i hvervet bliver pr. 1. juli 2000 Marie-Kathrine Poppel, der præsenteres nærmere under Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Grønland. NSfK takker Elisæus for godt samarbejde i årenes løb. 3

4 NSfK Årsrapport 1999 Samarbejdsrådets årsrapport for 1999 udkom i april måned. Årsrapporten kan rekvireres gratis fra sekretariatet eller downloades fra NSfK s hjemmeside. Forskerseminar 2000 NSfK afholdt årets forskerseminar i Bergen under overskriften: Kriminaliteten er ikke hva den var. Avviket i historisk lys. Der var også i år stor tilslutning, og et omfattende program for seminaret. De indlæg, der blev præsenteret, udkommer i en seminarrapport, der forventes publiceret i august måned. 4

5 Nordisk Kriminologi Seminar Seminarium om kontroll och behandling av narkotikamissbrukare i Norden På initiativ av de nordiska ministrarna med ansvar för narkotikafrågor ordnar Nordiska nämnden för alkohol- och drog forskning (NAD) i samarbete med Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi (NSfK) ett seminarium om kontroll och behandling av narkotika missbrukare. Planeringsgruppen träffades i juni i Oslo och diskuterade innehållet för det kommande seminariet. Planeringsgruppen består av: Hildigunnur Ólafsdóttir (IS), Hedda Giertsen (N), Einar Ødegård (N), Peter Lindström (S), Aarne Kinnunen (SF), Anette Storgaard (DK), Petra Kouvonen (NAD), Pia Rosenqvist (NAD). Den övergripande målsättningen med seminariet är att diskutera aktuella frågeställningar i anslutning till kontroll och behandling av narkotikamissbrukare. Seminariet kommer att ha formen av ett kontaktseminarium, som riktar sig till forskare, administratörer och verksamma på området. Av intresse är att se dels på vilka aktörerna är och hur systemet fungerar men dels också att kunna ge en bild av hur den enskilda missbrukaren berörs av systemet. Generella kontrollpolitiska inslag i narkotikapolitiken tas inte upp, utan temat avgränsas till att innefatta missbrukarens kontakt med polisen, socialväsendet, straff- och behandlingsapparaten, fängelset och kriminalvården. Preliminära teman för seminariet är: 1. Framväxten av behandlingsideologin i det straffrättsliga tänkandet 2. Förhållandet mellan formell och informell kontroll 3. Vad vill man uppnå med behandling- humanism i motsats till att uppnå resultat i form av ett reducerat bruk? 4. Decentraliserad vård i ett centraliserat straffsystem- hur har den allmänna omstruktureringen av välfärdssamhället påverkat systemen av straff och behandling? 5. Evalueringar och erfarenheter av projekt och program på området Tidtabell: 5

6 NSfK Seminariet ordnas den Preliminär ort för seminariet är Köpenhamn. Under hösten fastställs programmet för mötet av planeringsgruppen utgående från rubrikerna ovan. Också landsrapporter, som beskriver framväxten av behandlingsideologin i det straffrättsliga tänkandet i de nordiska länderna utarbetas för vart land under loppet av hösten. Rapporterna används som bakgrund för mötet, där temat berörs närmare. Seminariet planeras under ledning av Hildigunnur Ólafsdóttir. Förfrågningar om seminariet kan riktas till Petra Kouvonen på NAD:s sekretariat, tel: eller e- mail: kouvonen@kaapeli.fi. 6

7 Nordisk Kriminologi Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention NSfK och de nordiska brottsförebyggande råden har kommit överens om att börja ge ut en ny vetenskaplig journal på engelska. Journalen är avsedd som en efterföljare av två skilda serier, NSfK s årsbok Scandinavian Studies in Criminology samt det svenska Brottsförebyggande rådets biannual review Studies on Crime & Crime Prevention. Redaktionrådet består av representanter för alla deltagare: Inger Marie Fridhov och Heidi Mork Lomell från Norge, Arne Gram och Anette Storgaard från Danmark, Hannu Takala från Finland, Erik Grevholm och Marie Torstensson från Sverige, Ragnheidur Bragadottir från Island. Redaktören är Kauko Aromaa från Finland. Förlaget är Universitetsforlaget som nyligen gick ihop med Taylor & Francis. Den nya Journalen vill presentera vetenskapligt arbete inom området av både kriminologi och brottsförebyggande verksamhet, med ett nordiskt perspektiv. Att ha ett gemensamt forum för kriminologiska och brottsförebyggande arbeten förefaller välkommet bl.a. därför att några av de mer betydelsefulla teoretiska framsteg i området under de senaste två decennierna har utvecklats inom arbtet med brottsförebyggande perspektiv. Att föredra arbeten med nordisk relevans vill också främja spridningen av goda nordiska bidrag som inte är tillräckligt väl tillgängliga utanför den skandinaviska miljön. Bidragen genomgår en normal refereebehandling. Nr. 1 är komma ut. Den innehåller åtta bidrag, författarna är Erlendur Baldursson, Kjersti Ericsson, Tapio Lappi-Seppälä, Jukka Savolainen, Steven Messner och Janne Kivivuori, Hanns von Hofer, Helene Lööw, Britta Kyvsgaard och Willy Pedersen. Nr. 2 är under förberedelse. Nya bidrag är välkomna. Redaktionens adress är: Kauko Aromaa Rättspolitiska forskningsinstitutet POB 1200, Helsingfors Finland kauko.aromaa@om.vn.fi Forlagets adress är: Mona Serenius, Scandinavian University Press Holländergatan 20, Box 3255 S Stockholm Sverige mse@scup.se 7

8 NSfK The European Group for the Study of Deviance and Social Control 28th Annual Conference Stockholm, Sweden 31 st August - 3 rd September Punishment enough? The issue of crime, and what becomes defined and policed as crime, cannot be conceptualised without analysing its crucial relationship with institutional responses. Crime and punishment relate to the selectivity of penal systems, social construction of insecurity, the production and perception of social harm, and changing definitions of violence. Crime rates and trends also relate to developments in social control, in governance, institutionalisation, social exclusion, inequality, gender identities and gender politics. While victimology is attempting to reorient attention on vulnerable social groups, and reformers are trying to develop alternatives to custody, imprisonment and other forms of containment continue to expand. This expansion is mainly directed towards the marginalised, ethnic and cultural minorities, the poor and children. Meanwhile, many violations committed by powerful people are either not criminalised or leniently dealt with. We welcome contributions on the following themes: From welfare to crime prevention societies Social construction and political exploitation of insecurity Realistic and imagined risks and related fear of crime and victimisation 8

9 Nordisk Kriminologi New preventive measures and the concept of zero tolerance Penal managerialism Gender and the criminal process The use of the judicial system in larger spheres of social life Differentiated control of 'crimes in the street and crimes of the elite' The control of gendered violence Abstracts should be submitted to Maria Kaspersson by the 15 th of August but see Booking Form or web site for other, earlier registration deadlines!! For further information, contact: Karen Leander (until July 9 th after Aug 12 th ) Tjubergsgatan 27B, IV Stockholm, Sweden Karen.leander@smd.sll.se Tlf: Fax: Maria Kaspersson (until June 16 th ; after July 10 th ) Dept of Criminology; Stockholm Univ Stockholm, Sweden maria.kaspersson@crim.su.se Tel: ; Fax:

10 NSfK Booking Form European Group for the Study of Deviance and Social Control 28th Annual Conference Stockholm, Sweden; 31 st August 3 rd September 2000 Punishment enough? Note: The prices below are subsidized prices. They are available on a first come-first serve basis. So please note the various deadlines. To register and reserve a place at these prices, send this form to Karen Leander (see below by the end of June) we need to reserve the rooms at the facility. Include the title if you intend to give a paper. To be included on the program, abstracts should be sent to Maria Kaspersson by August 15 th. Payment should be made as soon as possible to reserve place (at below prices) but by end of July. All later bookings or payment will have to be individually and directly agreed upon with KL or MK with no guarantees at this point. The subsidized prices will not apply to accompanying partners (but please register these persons along with your registration) or to nights prior to or after the conference if you stay at the Utsikten facility where the conference is being held in Nynäshamn, one hour south of Stockholm. However, reasonable costs negotiated with the facility will apply in these cases. More information will be sent after we receive your Booking Form registration and will be on the web site. All payments will be made in Swedish crowns (SEK). Please book me a place at the European Group conference: Name(s)..... Address..... Tel:...Fax:

11 Nordisk Kriminologi Paper title: Conference charges (includes 3 nights accommodation, meals, and conference fee). Note that with changes in conversion rates between currencies, it is the amount in SEK that applies when you pay. It is possible to stay for one or two nights if registration is made according to instructions above: Single rooms Double rooms (limited number) Fully employed / waged SEK 2700 (~ 200 ) SEK 2200 (~ 165 ) Part time / temporary employment * SEK 1800 (~ 135 ) Student / unemployed * SEK 1500 (~ 110 ) (* Can only be subsidized under special circumstances. Contact MK, KL) Dietary requirements: Vegetarian Any other requirements Payment Please pay from post or bank via Eurogiro or S.W.I.F.T to our account number: (European Group for the Study of Deviance and Social Control), with PostGirot Sweden, S Stockholm. The S.W.I.F.T. address is PGSI SESS. Note that the SWIFT address is not necessary when paying via Eurogiro. Again, payment is in SEK. Send this form or questions to: Karen Leander (until July 9 th after Aug 12 th ) / Maria Kaspersson (until June 16 th ; after July 10 th ) For addresses, see Call for papers 11

12 Rejsebreve NSfK Et møde i Trondheim - mellem liv og død Af Jørn Vestergaard, Det retsvidenskabelige Institut D Hvilken slags dødshjælp er der tale om, hvis en stærkt nedtrykt kræftpatient efter aftale modtager en kontinuerlig infusion af smertestillende og beroligende midler, sådan at patienten bliver bevidstløs og uden tilførsel af næring eller væske dør i løbet af få dage? Skal en sådan behandlingsmåde opfattes som strafbar aktiv dødshjælp? Eller drejer det sig om lindrende behandling, der er berettiget, selv om den muligvis fremskynder tidspunktet for dødens indtræden? Denne slags spørgsmål - der selvsagt kun kan besvares med nærmere kendskab til omstændighederne i en given sag - indgik som centrale temaer under en del af den 6. nordiske konference om palliativ vård (palliation er lindrende, ikke helbredende behandling). Konferencen blev afholdt i Trondheim den maj 2000 med tværfaglig deltagelse af ca. 650 personer, hvoraf mange er aktive i de nationale foreninger for omsorg ved livets afslutning, som gennem det seneste årti har været betydningsfulde drivkræfter i udviklingen af den palliative indsats i de enkelte nordiske lande. Den nordiske forening er nu paraplyorganisation for de nationale foreninger. En del af de mange sessioner handlede om spørgsmål, der ligger i den yderste periferi af, hvad kriminalister normalt har berøring med inden for deres arbejdsområde. Det er imidlertid menneskeligt berigende at blive konfronteret med forskellige faggruppers engagement i den vanskelige opgave, det er at yde god pleje, støtte og omsorg til alvorligt syge og døende. Af mange grunde har den form for dødshjælp, som består i at gøre livets sidste tid så god som muligt, fået en stadig større betydning såvel i sundhedsvæsenet og den sociale sektor som i den offentlige debat. Og kvaliteten af den palliative indsats er afgørende for, i hvilken grad det kan være relevant at interessere sig for at udfri alvorligt syge mennesker af deres lidelser ved tilsigtet afkortning af deres liv. Så også i denne sammenhæng har kriminalister godt af at få 12

13 Nordisk Kriminologi kundskab om alternativer, i dette tilfælde alternativer til de former for dødshjælp, som i de nordiske lande er strafbare, men som enkelte steder i verden lovligt kan udføres (først og fremmest i Holland og i enkeltstaten Oregon). Alternativer som mange mennesker ønsker lovliggjort, også i Norden. Min egen interesse for feltet opstod i forbindelse med et medlemsskab af Det Etiske Råd, der førte til, at jeg for et par år siden skrev en større redegørelse om dødshjælp. Et stort flertal af Rådets medlemmer tilsluttede sig i redegørelsen en anbefaling af ikke at lovliggøre aktiv dødshjælp. Den danske retstilstand på området har jeg senest redegjort for i maj-nummeret af tidsskriftet Juristen fra i år. Begge steder behandles bl.a. spørgsmålet om iværksættelse af lindrende behandling, der kan fremskynde tidspunktet for dødens indtræden, et spørgsmål der i Danmark bl.a. var aktuelt for få år siden i forbindelse med den såkaldte Gentofte-sag, der vedrørte behandling med morfindrop af en ældre kræftpatient. Dosis blev mekanisk fordoblet hver 8. time, indtil patientens døde knap halvandet døgn senere. De pårørende mente, at der var tale om aktiv dødshjælp, men Patientklagenævnet fandt alene grundlag for en konstatering af, at journaltilførslerne var mangelfulde. Det skal ikke nægtes, at det intellektuelt er særligt pirrende for en kriminalist, når de behandlede emner på den ene eller anden måde ligger i normative og/eller reguleringsmæssige gråzoner. Konferencen i Trondheim bød på særdeles stimulerende redegørelser og diskussioner vedrørende den indledningsvis omtalte praksis, der - afhængigt af verdenssyn og fagetisk inklination - kan betegnes som enten terminal eller palliativ sedation. Den første betegnelse lyder nok mest kontroversiel, for den kan give indtryk af, at formålet med sederingen er at få patienten til at dø sovende så hurtigt som muligt, og det er jo strafbart. Dette er måske en medvirkende årsag til, at nogle fagfolk klart foretrækker sidstnævnte udtryk. Debatten havde en særlig aktualitet i lyset af den såkaldte Bærum-sag, som optager de sundfaglige og juridiske miljøer såvel som offentligheden i Norge. En overlæge fandt det stødende, at en anden overlæge ordinerede en behandling som den nævnte. Da henvendelser til sygehusdirektøren og tilsynsmyndighederne blev fejet af, anmeldte førstnævnte overlæge for et år siden anmeldt sin kollega til politiet, hvilket gav anledning til stor opmærksomhed. I det tætte faglige miljø er der skabt dybe kløfter mellem de implicerede, og 13

14 NSfK der har været alvorlige habilitetsproblemer, som bl.a. har belastet ledende tjenestemænd i Helsetilsynet og givet næring til den opfattelse, at der i et sammenspist lægeligt miljø dækkes over den anklagede, mens the whistleblower er blevet frosset ud ligesom de (få) kolleger, der har vovet at stå frem med støtte til ham. Den offentlige debat bølger; men kun enkelte fagfolk ytrer sig åbent. Den nyindsatte helsedirektør har overgivet sagen til Rigsadvokaten, hvilket efter nogens mening indebærer et klart indicium for, at den kritiske overlæge havde tilstrækkeligt grundlag for sin bekymring, sine anfægtelser og sin varsling af sagen, uanset hvad denne strafferetligt ender med. Ikke mindst Aftenposten har herefter fulgt sagen indgående, som det kan ses på avisens hjemmeside. Ved konferencen deltog flere af de involverede, herunder både de to nævnte læger og den læge, som i første omgang som særligt udpeget sagkyndig afviste de rejste anklager. Sidstnævnte og lægen med de fagetiske anfægtelser havde begge generelle præsentationer vedrørende problemstillingen og talte begge deres sag med stor overbevisning og kyndighed. De ydre rammer blev i den sidste ende tilrettelagt således, at oplæggene blev afviklet ved samme session; men egentlig dialog blev der ikke. Og for (nogle af ) vi andre består de store spørgsmål stadig, om end de nu kan analyseres med den indsigt, som deltagelsen i konferencen har bibragt. Og det er vel det optimale, der kan siges om konferencedeltagelse: at man fagligt og menneskeligt beriget kom hjem med såvel flere besvarede som flere ubesvarede spørgsmål, end man rejste ud med. 14

15 Nordisk Kriminologi Kriminologiske & kriminalpolitiske nyheder fra Danmark Af kontaktsekretær Anne-Stina Sørensen RisikoUngdom Ungdomsundersøgelse 1999 I 1979 blev den såkaldte Gladsaxeundersøgelse foretaget. Der var tale om en selvrapporteringsundersøgelse baseret på spørgeskemaer, som blev uddelt i folkeskolernes 8. klasser i Gladsaxe kommune (14-15årige). Undersøgelsen blev (om end indholdsmæssigt beskåret og geografisk udvidet) fulgt op Med den nu publicerede undersøgelse fra der er baseret på det oprindelige spørgeskema fra 1979, og som medtager de geografiske udvidelser fra er der etableret en ganske enestående mulighed for at belyse den faktiske kriminalitets udvikling for de 14-15årige i Danmark over en tidsperiode på 20 år. De tre undersøgelser, der altså er gennemført med 10 års mellemrum, opererer med samme hovedgruppering af unge efter kriminalitet: de lovlydige (unge, som aldrig har begået tyveri/røveri, eller som højest en enkelt gang har stjålet penge el.lign. fra forældrene), flertallet (unge, som har begået mindre alvorlige tyverier - ikke indbrudstyveri, biltyveri eller røveri), de erfarne (unge, som 1-2 gange har begået relativt alvorlige tyverier dvs. indbrudstyveri, biltyveri og/eller røveri) og gengangerne (unge, som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlige tyverier). Som det måske mest centrale resultat vedrørende udviklingen i ungdomskriminaliteten dokumenterer forfatteren, Flemming Balvig, en tendens til øget polarisering blandt de unge. Imens gruppen af helt lovlydige unge inden for det seneste årti således er steget fra 25% til 36%, ligger gruppen af gengangere fortsat på 2-3%. De relativt lidt kriminelle unge er blevet endnu mindre kriminelle end før, og de relativt meget kriminelle unge er blevet endnu mere kriminelle. Nogle af de øvrige centrale konklusioner omkring udviklingen er følgende: *Den almene ungdomskriminalitet er faldet i løbet af de sidste to årtier. Der er færre unge, der begår den typisk lejligheds- og situationsprægede kriminalitet, og de, der gør det, gør det sjældnere. *Hvad angår køn findes i løbet af 15

16 16 NSfK de seneste 10 år ingen entydig tendens til udjævning af den forskel, der består i, at drenge hyppigere begår kriminalitet end piger. Dette sammenholdes med undersøgelsens resultater om forskellige livsstilsfaktorer, hvor det fremgår, at drenges og pigers livsstil og -situation på centrale områder ikke har nærmet sig hinanden. *Udviklingen i de unges forbrug af rusmidler har ikke fulgt kriminaliteten. Stadig flere af de unge drikker således alkohol, og de, der gør det, gør det oftere end før. Klart flere har endvidere stiftet bekendskab med hash nu end for 10 år siden. Hashens karakter som taber-stof er imidlertid tiltaget; koncentrationen i stigningen blandt dem, der har brugt hash mange gange, ligger hos de kriminelle unge. *Det almene fald i ungdomskriminaliteten kan heller ikke forklares med bedre forhold i familien eller med et bedre forhold til skolen. *Faldet er sket til trods for, at de unge bruger mere tid i de offentlige, frie rum (på gaden, i butikscentre, på burgerbar m.v. dvs. ikkeorganiserede fritidsaktiviteter), og til trods for, at de går mere til fest. Ud over at beskrive udviklingen i ungdomskriminaliteten i de seneste 20 år, tegnes i bogen et statistisk portræt af de unges kriminalitet (kap. 2) og sociale forhold (kap. 3) anno 1999, ligesom der gennemføres en udførlig analyse af kriminalitetens sammenhæng med de unges sociale situation og dagligdag. I 1999-undersøgelsen er der endvidere - til forskel fra 1989, og udbyggende i forhold til 1979-undersøgelsen - medtaget et tema om vold. Nogle centrale resultater omkring voldstemaet er følgende: *Flertallet af de 14-15årige har inden for det seneste år ikke på nogen måde været i berøring med vold, hverken som gerningspersoner, ofre eller vidner. 19% har slået eller tævet andre, og 16% er selv blevet slået eller tævet. *Vurderet ud fra oplysninger om udsatheden for vold i Gladsaxe er der sket et væsentligt fald i ungdomsvolden i de sidste par årtier. I 1979 blev 26% af de 14-15årige udsat for at blive slået eller tævet i løbet af et år; i 1999 udgør de udsatte 14%. *For den lille gruppe af unge, der har et mærkbart problematisk forhold til bl.a. skolen, er voldsniveauet ikke blevet mindre. Volden er langt mest udbredt blandt drengene, og i modsætning til tyverikriminalitet er den mere udbredt i landdistrikterne end i (stor)byerne. *Voldsudøvelsen har nær sammenhæng med anden kriminalitet. *Der eksisterer blandt de unge en overordentlig stærk sammenhæng mellem voldsudsathed og begåelse af vold. *Der findes en meget lille gruppe på knapt 3% af de unge, som både har været udsat for og har begået, vold mange gange. Denne lille grupper tegner sig for 22% af alle de slag og tæv,

17 Nordisk Kriminologi de 14-15årige har uddelt, og har selv lagt ryg til mindst 29% af tilfældene. *Meget lidt af ungdomsvolden synes at have bandetilknytning. 1-2% af de unge oplever sig som medlemmer af en bande, og har været involveret i vold, idet vold her også inkluderer trusler og slagsmål. *Vold som adfærds- og omgangsform kan siges at have udviklet sig til at være en taber-stil i stil med brug af hash og rygning af tobak. Supplerende tabelmateriale og spørgeskema er bilagt bagest i bogen. Flemming Balvig (2000): RisikoUngdom.Ungdomsundersøgelse Undersøgelsen er gratis og kan rekvireres hos Det Kriminalpræventive Råd: Tlf. (+45) eller dkr@crimprev.dk Kriminalistisk Årbog 1999 Kriminalistisk Årbog 1999 er udkommet. Bogen indeholder følgende artikler: Flemming Balvig: Kriminalitetens udvikling i Danmark som ofrene har mærket den. Joi Bay: Endnu et kriminalpolitisk trylleord gadebander. Thomas Elholm: Fusk, svig og svindel med EU-støtte. Vagn Greve: Bør vold mod de svageste koste mindst?. Lars Holmberg: Typologier og performance to perspektiver på politiets skøn. Nina Löwe Krarup og Anja Eliassen: Et portræt af en forbryder. Peter Kruize: Opklaring af røveri og inkapaciteringseffekter. Anne Lemonne: The development of Restorative Justice the case of penal mediation in Belgium. Shin Matsuzawa; Overvejelser vedrørende forsøgslærens rolle og baggrund. Lene Ravn: Kriminalprævention i lovgivningen. Annika Snare: Når ofrene bliver ofre. David W.M. Sorensen: Behavioral stability and its recent investigation in theoretical criminology. Jørn Vestergaard: Evaluering af en forskningsbaseret juridisk uddannelse. Lene Ravn og Peter Kruize (red.) 2000: Kriminalistisk Årbog Det Retsvidenskabelige Institut D, Københavns Universitet. Konstruktionen af dansk narkotika kontrolpolitik Lau Lauersen Storgaard har udgivet sin ph.d. handling: Konstruktionen af dansk narkotika kontrolpolitik siden Lauersen søger på grundlag af et omfattende empirisk materiale at belyse, hvilke samfundsmæssige mekanismer og aktører, der er afgørende i dannelsen af kontrolpolitikken på narkotikaområdet. Analysen er bl.a. udført på baggrund af myndighedsdokumenter, 17

18 NSfK nyhedsartikler, kronikker fra dagspressen og politiske dokumenter. Med teoretisk afsæt i både socialkonstruktivisme, diskursanalyse og ideer om moralsk panik, søger forfatteren at efterprøve to grundlæggende hypoteser. Den ene: at narkotikapolitikken og det offentlige billede af narkotikaproblemet er domineret af strafferetlige holdninger og løsninger. Den anden: at det narkotikapolitiske debatniveau er forårsaget af en narkotikapolitisk diskurs, der overvejende præges af forenklede fremstillinger og manglende tradition for at udvikle nye synsmåder på narkotikaproblemet. Lauersen Storgaard, Lau (2000). Konstruktionen af dansk narkotika kontrolpolitik siden Djøfs forlag. Unges brug af illegale rusmidler En ny kvalitativ undersøgelse udarbejdet for Sundhedsstyrelsen går tæt på unges forhold til illegale rusmidler. Den bygger på interviews med unge brugere og ikke-brugere samt med rusmiddeleksperter og informanter i festog nattelivet og på ungdomsuddannelser landet over. Undersøgelsen tegner et detaljeret billede af de unges omgang med illegale rusmidler, de unges holdninger, viden og selvopfattelse, samt de nye trends, som de unge oplever på rusmiddelscenen lige nu. Interviewmaterialet peger, groft skitseret, i retning af; at motivet for brugen af stoffer er en søgen efter oplevelser og de mest effektive stoffer til dette brug; at forbruget af syntetiske stoffer er blevet mere almindeligt og accepteret i den brede mainstream af unge; at den rekreative brug dominerer; at der er sket et holdningsskift, som har gjort det acceptabelt at ryge hash og benytte de mest populære former for syntetiske stoffer til festbrug; og at det er gennemgående, at de unge ikke oplever forbruget som stigmatiserende, idet de oplever at de har forbruget under kontrol. Der er m.a.o. en tendens til, at brugen af stoffer har fået nye og bredere brugergrupper, der bruger dem på nye scener og i nye situationer, på nye måder (piller frem for injektion), og at der er en udbredt grad af markedsføring i retning af gamle stoffer i ny indpakning. Undersøgelsens forfattere finder perspektivet i undersøgelsen ganske skræmmende, idet en hel ungdomsgeneration eksponeres for stofbrugen i større eller mindre omfang, og fordi tærskelen til at prøve rusmidlernes tilbud om den ultimative oplevelse er blevet mindre. 18

19 Nordisk Kriminologi Undersøgelsen kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Kortlægning af SSP-samarbejdet i kommunerne Voldssekretariatet, Narkotikarådet og Det Kriminalpræventive Råd har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de personer, der varetager det kriminalpræventive arbejde med børn og unge i kommunerne. Undersøgelsen giver et systematisk kendskab til blandt andet SSP-samarbejdets organisering, målgrupper, arbejdsområder og metoder i arbejdet. Analyserne peger bl.a. på, at sandsynligheden for en bredere kriminalitetsforebyggende indsats stiger i takt med stigningen i kommunestørrelse. Merete Watt Boolsen 2000: SSP-samarbejdet - udvikling og perspektiver. København: Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen kan ses på: Betænkning om placering af indsatte Differentieringsudvalget under Direktoratet for Kriminalforsorgen har afgivet sin betænkning vedrørende principper og kriterier for placering af indsatte på Kriminalforsorgens forskellige afdelinger. Betænkningen lægger op til et brud med det hidtidige fordelingsprincip om at lade alle typer af indsatte afsone sammen (det såkaldte fortyndingsprincip ). Udvalget anbefaler blandt andet: flere behandlingsafdelinger til narkomaner; tilbud om behandling til seksualforbrydere og alvorligt psykisk syge på beskyttede afdelinger i de åbne fængsler; etablering af halvåbne afdelinger til de indsatte, der ikke kan klare sig i det store fællesskab i et åbent fængsel; og oprettelse af en visitationsafdeling i et lukket fængsel til indsatte med domme på over 4 år. I forbindelse med udvalgets arbejde er der foretaget 3 empiriske undersøgelser. Den ene er en trivselsundersøgelse blandt indsatte, udarbejdet af Flemming Balvig. Undersøgelsen påviser at de indsattes trivsel har en direkte sammenhæng med deres forventninger til løsladelsesperioden. Jo større trivslen er for en indsat under anstaltsopholdet, desto mere motiveret er han/hun for at satse på en tilværelse efter løsladelsen uden kriminalitet. Undersøgelsen er udført som en spørgeskemaundersøgelse, der skal blotlægge de indsattes subjektive oplevelse af fængselsmiljøet. Den er udført blandt 340 indsatte i fem danske fængsler og arresthuse og omhandler graden af tilfredshed med 19

20 NSfK forholdene i disse anstalter blandt de indsatte, samt forekomsten af vold, trusler o.lign. Undersøgelsen viser, at der generelt er flere utilfredse end tilfredse indsatte. For hver indsat der trives godt og er meget tilfreds med forholdene, er der fem der vantrives, d.v.s. indsatte der er meget utilfredse med forholdene. Den første gruppe omfatter således 4% af de indsatte, den sidste 19%. Den generelle utilfredshed er desuden mere udbredt blandt yngre indsatte end blandt ældre, mere blandt gengangerne end blandt førstegangsindsatte, og utilfredsheden øges med den tid, man tilbringer i fængslet. Blandt indsatte med en anbringelsestid på mere 3 måneder er utilfredsheden med forholdene i fængslerne dominerende. Den anden, den såkaldte Klientundersøgelse er en undersøgelse af, hvilke forhold, der har betydning for placeringen af indsatte i kriminalforsorgens forskellige institutioner, og er udarbejdet af Britta Kyvsgaard, der ligeledes har udarbejde den tredje undersøgelse, som afdækker omfanget af vold og trusler mod kriminalforsorgens personale. I Klientundersøgelsen konkludees det at fordelingen mellem åben og lukket anstalt, udover at være baseret på forhold der udtrykkeligt nævnes i anbringelsescirkulæret, også påvirkes af andre faktorer. Det være sig: personens tidligere kriminelle karriere, tidligere afsoningsforhold eller institutionsanbringelser samt den sociale situation ved indsættelsen, herunder også spørgsmål om misbrug. Opsummeret kan det siges, at ringe kriminel belastning og gode opvækstforhold og ingen misbrugs - eller arbejdsmæssige problemer ved indsættelsen fremmer den dømtes mulighed for at afsone straffen i åbent fængsel. Undersøgelsen af omfanget af trusler og vold mod kriminalforsorgens personale, viser at der i perioden er indberettet i alt 355 tilfælde af vold eller trusler om vold mod personalet i fængsler og arresthuse. 208 af disse episoder er også meldt til politiet. Indberetningstallene for de enkelte år tyder på et fald i antallet af voldsepisoder. Det er fundet bemærkelsesværdigt at en væsentlig del af episoderne udspiller sig i lukkede fængsler, men det understreges, at der er store forskelle mellem de enkelte anstalter, hvilket på sigt måske bør lede til mere dybtgående undersøgelser af hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer voldsepisoder i fængsler og arresthuse. Betænkningen og de 3 undersøgelser kan ses på: 20

21 Nordisk Kriminologi Kritik fra fængselsinspektører: vi straffer for hårdt Den 13. marts kritiserede en række fængselsinspektører i Jyllands Posten det danske retssystem for at straffe for hårdt. Inspektørerne argumenterede for, at mange simple voldssager kunne afgøres med betingede domme, og at drabsog hårde narkotika domme kunne sættes ned med flere år. Samtidig appellerede de til, at politikerne tænker mere på nytten af straffen, end det hidtil har været tilfældet, når de lovgiver. Justitsminister Frank Jensen, vil ikke umiddelbart foreslå lempelser af strafniveauet. Justitsministeren henviser til, at Straffelovrådet i øjeblikket arbejder på et forslag til revision af straffeloven, og herunder blandt andet ser på strafniveauet. Ministeren vil derfor ikke tage stilling til det rimelige i strafniveauet før Straffelovrådet er kommet med sin indstilling. Anne Baastrup (SF) mener, at fængselsinspektørernes kritik giver en tiltrængt nuancering af debatten. Hun henviser til Straffelovrådets arbejde og siger, at det i denne sammenhæng er: uhyre vigtigt, at der kommer andre signaler på banen end krav om strengere straffe for næsten enhver pris. De Konservative, Dansk Folkeparti og Centrum Demokraterne afviser mildere straffe. Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, mener, at forslaget om et lavere strafniveau er fornuftigt, men henviser til stemningen i befolkningen, og siger, at det i hvert fald vil kræve oplysning til befolkningen, hvis man skal sænke strafniveauet uden at det går ud over retsfølelsen. Også Flemming Balvig og Vagn Greve er inde på, at befolkningens viden om straffesystemet bør øges. Vagn Greve peger på, at det er de færreste, der er klar over, at Danmark er det land i Vesteuropa, der idømmer flest ubetingede frihedsstraffe pr indbyggere, og at man kunne halvere antallet af ubetingede frihedsstraffe, uden at dette ville få nævneværdig betydning for kriminalitetsniveauet. Balvig foreslår, at man fordobler antallet af lægdommere i byretten fra 2 til 4 for at flere får mulighed for at se retssystemet fungere i praksis. Balvig foreslår også, at man opretter en slags skolebestyrelse i de enkelte fængsler, så befolkningen får mulighed for at få føling med, hvem der sidder i fængslerne i deres lokalområde (Jyllands Posten ). Ny lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Straffuldbyrdelsesloven samler reglerne om indsattes rettigheder og pligter, herunder udgangstilladelser, modtagelse af breve, brug af mobiltelefon m.v. 21

22 NSfK Med loven er de indsattes muligheder for at gå til domstolene med visse indgribende afgørelser endvidere udvidet, fx: tilbageholdelse af breve, disciplinærstraf og nægtet prøveløsladelse. Også muligheden for at få erstatning for hændelser i fængslet er udvidet. (Lov nr. 432 af 31/5-2000). Loven overflødiggør skelnen mellem hæftestraf og fængselsstraf, hvilket er baggrunden for Folketingets afskaffelse af hæftestraffen. (Lov nr. 433 af 31/5-2000). Tidsbegrænsning for varetægtsfængsling i isolation Folketinget har skærpet reglerne for isolationsfængsling sådan, at tidsbegrænsningen for isolation i visse tilfælde er ufravigelig. For forbrydelser, der giver en straf på under 6 år, er tidsbegrænsningen for isolation ufravigeligt på 8 uger. Det samme gælder for sigtede under 18 år. En lovovertrædelse, der kan koste under 4 år i fængsel, kan alene udløse 4 ugers isolation under varetægtsfængslingen. For forbrydelser, der er takseret til mere end 6 års fængsel, er vedtaget en tidsbegrænsning på 3 måneders isolation, men retten kan i enkelte tilfælde forlænge isolationen. (Lovforslag nr. L14, vedtaget 18/5-2000). Tidsbegrænsning på visse behandlingsdomme Folketinget har besluttet at indføre en tidsbegrænsning på 3 år på de behandlingsdomme, som folk, der har begået ikke personfarlig kriminalitet, har fået. I særlige tilfælde kan retten forlænge behandlingen med yderligere 2 år. (Lov nr. 438 af 31/5-2000). Forsøg med konfliktråd forlænges Gode erfaringer med at lade offer og gerningsmand mødes i de 3 politikredse, der har været omfattet af forsøget med konfliktråd (Glostrup, Roskilde og Ringsted), fører nu til, at forsøget udvides til at gælde alle politikredse. Samtidig har Justitsministeriet besluttet at forlænge forsøget frem til sommeren Mæglingen skal fortsat ikke erstatte en retssag, men deltagelse i konfliktråd kan få betydning for strafudmålingen. Næstformanden for Folketingets retsudvalg Anne Baastrup (SF) håber, at forsøget efter sommeren 2002 vil blive gjort til en permanent ordning gerne på samme grundlag som i Norge (Berlingske Tidende ). 22

23 Nordisk Kriminologi Mangel på sikrede institutionspladser til unge En opgørelse fra Kriminalforsorgen viser, at der i årets første 4 måneder i gennemsnit har siddet unge under 18 år i landets arresthuse og fængsler og ventet på dom. De seneste 3 år har der i gennemsnit siddet 4-6 unge varetægtsfængslet sammen med voksne. I forbindelse med voldspakken i 1997 lovede regeringen 11 nye sikrede institutionspladser til unge. Dette er dog kun, indtil videre blevet til 4 nye pladser. Formanden for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, kalder tallene for oprørende, og mener, i lighed med Det Danske Center for Menneskerettigheder, at fængslingerne er i strid med FN s børnekonvention (Politiken ). Uroligheder i Vollsmose Det sociale boligbyggeri Vollsmose udenfor Odense er efter en periode med roligere forhold på ny præget af uroligheder, vold og hærværk, begået af en lille gruppe børn og unge med indvandrer baggrund. Konflikten eskalerede en lørdag i maj, da en gruppe unge lavede ballade i bebyggelsens indkøbscenter, hvor også nærpolitiet har til huse. Belært af tidligere episoder i området forsøgte de 2 nærbetjente, der var på vagt at slippe væk fra nærpolitistationen, men de blev holdt i skak af de unge, der med køller smadrede politistationens facade. De 2 betjente slap først ud, da en større styrke fra politigården i Odense kom til hjælp. Natten til mandag d. 29. maj blev der kastet molotowcocktails mod nærpolitistationen, muligvis som hævn for at politiet havde anholdt 7 personer i forbindelse med lørdagens uroligheder. På grund af de talrige konfrontationer mellem politi og unge har rigspolitichefen besluttet at sende forstærkninger til Odense politi (Politiken og Berlingske Tidende ). Stigningen i 1999 anmeldt grov vold var ikke reel I sidste nummer af NK blev der omtalt en kraftig stigning i antallet af grove voldssager (straffelovens 245 og 246) i de første 11 måneder af Denne stigning i anmeldelsestallet har imidertid vist sig at dække over, at politiet har en tendens til at vurdere sagerne som værende grovere end der er belæg for. Ifølge en undersøgelse fra Københavns Politi kan kun hver tredje anmeldelse for grov vold reelt kategoriseres som grov vold, og kun i godt halvdelen af de anmeldte tilfælde af almindelig vold, er der reelt grundlag for en voldssag. Københavns Politi har bl.a. planer om at indlede et samarbejde med skadestuerne, så man kan sammenholde antallet af tilskadekomne, der 23

24 NSfK fortæller, de har været udsat for vold, med antallet af anmeldelser (Jyllands Posten ). Forbud mod maskering vedtaget Justitsministerens forslag til maskeringsforbud (omtalt i NK26(1)2000) er vedtaget. (Lov nr. 440 af 31/5-2000). Det er ikke første gang, der indføres maskeringsforbud i Danmark. Det hidtil sidste forbud blev ophævet i DNA-register Folketinget har netop vedtaget at der skal oprettes et DNA-register. DNAprofilen må kun bestå af en talkode, og må ikke indeholde oplysninger om arveanlæg og sygdomme (Berlingske Tidende ). Skærpede regler ved misbrug af børn Reglerne om forældelse af sager om misbrug af børn er ændret. For fremtiden vil tidspunktet for forældelse først blive udregnet fra den dag, den misbrugte fylder 18 år. Samtidig er reglerne om udbredelse af børneporno skærpet. Blot at deltage i udbredelsen er pr. 1. juli strafbart, og det er uafhængigt af, om man tjener på det eller ej. Det er således gjort strafbart at sende billeder af børneporno videre fx via internettet. Strafferammen for udbredelse af børneporno øges fra 6 måneder til 2 år. Betaler man for at kigge på børneporno, kan man straffes med op til 6 måneders fængsel. (Lov nr. 441 af 31/5-2000). HIV-smittet pædofil dømt Der er faldet dom i sagen mod en 39-årige kampsportstræner, der var tiltalt for seksuelt overgreb på 10 drenge og for at have udsat 2 af drengene for risiko for HIV-smitte (straffelovens 252, stk. 2). Senere er en af drengene konstateret HIV-smittet. Kampsportstræneren har erkendt sig skyldig i tiltalen for sexuelle overgreb mod alle drengene, men nægter at have kendt til, at han var HIV-smittet på gerningstidspunktet. Et nævningeting i Østre Landsret fandt, at den tiltalte havde været vidende om smitten, og idømte den tidligere kampssportstræner en samlet dom på 6 års fængsel. Forsvareren i sagen overvejer at anke strafudmålingen, idet han sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt HIV-smitte stadig kan betegnes som en livstruende sygdom i 24

25 Nordisk Kriminologi juridisk forstand (jf. straffebestemmelsens formulering), set i lyset af de nye kombinationsbehandlinger (Berlingske Tidende ). Forstærket indsats mod hustruvold på vej Den danske indsats for at bekæmpe vold mod kvinder skal under lup i en tværministeriel embedsmandsgruppe nedsat af ligestillingsministeren. Der har igennem hele foråret været fokus på såvel vold mod som sexuel udnyttelse af kvinder. I Information peger Annika Snare på, at der kunne gøres meget i det præventive arbejde men også i det lovgivningsmæssige arbejde, for at hjælpe voldsramte kvinder. For eksempel kunne man tænke sig forbedrede regler om tilhold og at politiet fik mulighed for selv at rejse sigtelse mod voldelige ægtemænd i de sager, hvor kvinden ikke ønsker eller tør anmelde sagen til politiet. Politimesteren i Glostrup udstedte for mange år siden en generel instruks til sine betjente, der går på, at de, hvis de møder klar hustruvold ved husspektakler, skal indlede en voldssag, uden først at spørge kvinden om hun vil anmelde det. Ordningen er blevet drøftet mellem parterne bag sidste års politiforlig, og ligger i øjeblikket til vurdering hos rigsadvokaturen. Justitsministeren har i den forbindelse bedt rigsadvokaten undersøge om denne ordning i Glostrup politikreds bør gøres landsdækkende. (Information , Politiken og ) 7 unge dømt for massevoldtægt af 14-årig I Februar blev en 14-årig pige voldtaget af 9 unge mænd i alderen år, der alle er af palæstinensisk oprindelse. Voldtægten foregik i en skurvogn, der var stillet til rådighed for en gruppe unge i det sociale boligbyggeri Bispehaven uden for Århus. 2 af de mistænkte var under den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet, og er derfor overgivet til de sociale myndigheder. De øvrige 7 blev ved retten i Århus kendt skyldige i voldtægt, forsøg på voldtægt og/eller medvirken til det. 5 af de tiltalte blev idømt 6 måneders fængsel, hvoraf de 3 måneder blev gjort betinget, 1 blev idømt 9 måneders fængsel, fordi han havde en tillægsdom tilgode, heraf blev de 6 gjort betinget og for 1 af de dømte er der afsagt dom uden straffastsættelse, idet han gennemgår en retspsykiatrisk undersøgelse. Alle 7 kunne forlade retten straks efter domsafsigelsen, idet de alle havde siddet varetægtsfængslet i 3 måneder. Ved strafudmålingen lagde dommerne vægt på de tiltaltes unge alder samt det forhold, at pigen hverken havde været udsat for fysisk vold eller trusler (Berlingske Tidende og Politiken ). 25

26 NSfK Dansk Kvindesamfund har efterfølgende kritiseret dommen for at sende et signal, der næsten legitimerer overgreb mod kvinder og også en lang række politikere har kritiseret strafudmålingen offentligt (Berlingske Tidende ). Anklagemyndigheden, der havde krævet 2 års fængsel, har anket sagen. Den følelsesladede debat udspilledes før dommens præmisser blev offentliggjort, hvilket aktualiserede spørgsmålet om domstolenes brug af lukkede døre. Ny ligestillingslov mod bl.a. seksuel chikane Folketinget vedtog 30/ Lov om ligestilling af kvinder og mænd (Lov nr. 388). Loven er blandt andet motiveret af ønsket om at modvirke af seksuel chikane. Tidligere PET-agent begik selvmord før afhøring i kommission Den tidligere PET-agent Anders Nørgaard, der for 2 år siden afslørede ulovlige arbejdsmetoder hos Politiets efterretningstjeneste (PET), blev medio marts fundet død i sin lejlighed. Det er senere fastslået at han begik selvmord. Nørgaard nåede aldrig at blive afhørt af den undersøgelseskommission, der blev det politiske resultat af hans afsløringer. Politiet efterforskede sagen som en drabssag og drabsafdelingen ransagede lejligheden for at sikre alt materiale, som kan være af interesse for undersøgelseskommissionen. Politiet er efterfølgende blevet kritiseret for sin håndtering af sagen, blandt andet fordi undersøgelseskommissionen ikke blev tilkaldt i forbindelse med ransagningen og fordi politiet åbnede et brev, der var stilet til Nørgaards advokat. Dette kan ifølge kritikerne medvirke til at så tvivl om efterforskningen og dermed også undersøgelsens resultater, allerede inden den er kommet i gang. Efter at have redegjort for sagen i Folketingets retsudvalg, udtalte justitsministeren, at PET ikke har spillet nogen rolle i forbindelse med efterforskningen af Nørgaards død. Der var politisk flertal for ikke at forfølge sagen yderligere. (Berlingske Tidende og ). Statsadvokaten afviser alle anklager mod betjente fra Station 1 Statsadvokaten har nu afvist alle 99 klager, der er indgivet over betjente fra Station 1 på Vesterbro i København (se omtale i NK 25(2)1999), men opfordrer samtidig politiet til at rydde op inden for egne rækker. Politidirektøren i 26

27 Nordisk Kriminologi København fastslår, at politiet skal udvise takt og tone også overfor de socialt belastede borgere, og lægger op til et øget samarbejde med de sociale myndigheder. Statsadvokatens afgørelse har fået debatten om, hvem der skal undersøge politiet til at blusse op igen, men der er tilsyneladende ikke politisk flertal for at ændre på den nuværende undersøgelsesprocedure. (Berlingske Tidende ) Navne og nyt Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier er oprettet ifølge lov til fremme af studier af de processer, der fører til folkedrab på såvel etniske som nationale, religiøse og politiske grupper. (Lov nr. 477 af 31/5-2000). Cand.jur., ph.d., Helle Blomquist, forsvarede den 9/ sin afhandling med titlen "The Social Construction and Lawyers' Professionalism - Danish Practicing lawyers and Some Pre-conditions for their Ethics". Den indsats mod volden, der hidtil er varetaget af Voldsekretariatet, skal per forankres i Det Kriminalpræventive Råd. 27

28 NSfK Kriminologiska & kriminalpolitiska nyheter från Finland Av kontaktsekretær Arne Kinnunen Ökning i alkoholbruk, ökning i ekonomin och migration förklarar ökad våldsbrottslighet I Reino Siréns forskning (Rättspolitiska forskningsinstitutets forskningsrapport 169/2000) granskas våldsbrottslighet som kommit till polisens kännedom år Antal av misshandel fyradubblades i 50 år. En stark ökning hände i början av 1970-talet. På lång sikt beror ökningen på det att man anmäler misshandel lättare än förut. Dessutom har ökningen varit real. Finska folket har flyttat till städer och på grund av detta har brottstillfällena ökat. På kort sikt förklarar ökningen i alkoholbruk och ökningen i ekonomin våldssituationen. Enligt modellen Sirén konstruerat har en deciliters ökning i alkoholbruk på restaurang orsakat en tre procents ökning i misshandel. Ökning i ekonomin förorsakar att man har mera fritid och den fritidsorienterade livsstilen innebär en typ av alkoholbruk som innehåller risk för våldssituationer. Finland fick en ny grundlag Genom den nya grundlagen ändrades inte grunderna för den finska statsförfattningen utan syftet med reformen var närmast att förbättra och se över statsförfattningen utgående från de nuvarande grunderna. Målet för reformen är att förenhetliga de nu gällande grundlagarna och att modernisera dem så att de bestämmelser som ges i grundlag samlas så att de bildar en enhetlig och klar helhet. Det viktigaste målet för innehållet i grundlagsreformen är att stärka styrelsesättets parlamentariska drag. Den nya grundlagen betonar riksdagens ställning som högsta statsorgan och stärker det inför riksdagen ansvariga statsrådets ställning. Republikens president kvarstår dock alltjämt som ett betydelsefullt statsorgan vars maktbefogenheter hör samman med bl.a. utrikespolitiken, lagstiftningen, förordnande om förtida riksdagsval och utnämningen av de högsta tjänstemännen. Presidenten är också i fortsättningen överbefälhavare för Finlands försvarsmakt. Lagen trädde i kraft den 1 mars Justitieministeriet delade ut broschyr om den nya grundlagen till alla hushåll. Justitieministeriet har också samman 28