i en ny skoleledelse TÆT PÅ Hvordan ser Skolelederforeningen
|
|
- Johan Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skoleledelse i en ny Hvordan ser Skolelederforeningen på de udfordringer, medlemmerne står over for i den kommende tid, og hvilke ledelsestiltag anser foreningen for at være relevante i den sammenhæng? kontekst skoleledelse TÆT PÅ 2. udgave
2 forord Skolen er i forandring. Et nyt grundlag for fordeling af arbejdstiden og en kommende reform af folkeskolen udfordrer hele skolen og ikke mindst dens ledelse. Ledelse er på dagsordenen og fylder meget i den løbende debat om moderniseringen af den offentlige sektor det er god ledelse, der skal drive udviklingen frem. Vi får udvidet vores ledelsesrum med øget ledelsesmagt og kraft, og det er en udfordring, vi kan og skal tage på os, men det er også en udfordring, vi skal hjælpe hinanden med at løse. Hvis vi sikrer et kommunalt fællesskab og et stærkt samarbejdende ledelsesteam på skolen, har vi det bedste udgangspunkt for at komme succesrigt ud på den anden side. bliver en ikke mindre efterspurgt vare, når vi i højere grad skal lede på opgaver snarere end på tid. Skolelederforeningen er klar med værktøjer og hjælp til kompetenceudvikling, ligesom vi i denne folder giver et bud på, hvordan skoleledelse i en ny kontekst kan beskrives og effektueres. Vi identificerer her bl.a. en række hovedudfordringer for skolelederne og kommer med bud på relevante ledelsestiltag. Vi håber hermed at støtte skolelederne i deres ledelsesudøvelse. Anders Balle Formand Skolelederforeningen 2
3 indhold 4 Den grundlæggende opgave 4 De fire ledelsesområder 5 Grundlæggende faktorer for skoleledelse 6 Personaleledelse i en ny kontekst 7 Ledelse TÆT PÅ 8 Ledelse under omverdenens øgede bevågenhed 9 Andre ledelsesudfordringer 3
4 Den grundlæggende opgave De fire ledelsesområder En offentlig organisations eksistensberettigelse er at levere kvalitative ydelser for borgerne inden for de givne økonomiske rammer. En skoles eksistensberettigelse er derfor at skabe optimale vilkår for læring inden for den lovgivningsmæssige ramme, Folketinget sætter, og den økonomiske ramme, kommunalbestyrelsen sætter. Det er dette mål, skoleledelsen arbejder mod og har ansvaret for. De fire ledelsesområder Decentralisering af styrings- og beslutningskompetencer fra kommunalt niveau til skoleniveau har gennem årene medført et nødvendigt stort ledelsesmæssigt fokus på ressourcestyring og økonomisk, strategisk ledelse. Med baggrund i Danmarks resultater i internationale undersøgelser vedr. elevers læring efterspørges der imidlertid nu i stigende grad en traditionel faglig/pædagogisk ledelse. Personaleledelse herunder ledelsens opgave med at lede og fordele arbejdet blandt skolens ansatte må forudses at fylde mere i de kommende skoleår på baggrund af nye arbejdstidsregler og implementering af folkeskolereformen. Udfordring 1 Samlet set vil de fire traditionelle ledelsesområder: administrativ, strategisk, pædagogisk og personaleledelse kæmpe om skoleledelsens opmærksomhed og tid alle med ret til mere end 25 %! Relevante ledelsestiltag Skoleledelsen tænker og agerer i en mere distribueret ledelse, som dels kan gøre skolen mere effektiv, og dels kan udgøre en attraktiv mulighed for lærere med fokus på karriereudvikling. Opgaver og beslutninger delegeres til team, ressourcecentre, faglige vejledere m.fl. i videst muligt omfang. 4
5 Grundlæggende faktorer for skoleledelse Skoleledelsen har afgørende betydning for skolens resultater, men kan kun gøre en forskel, hvis de har den fornødne autorisation (ledelseskraft og -magt) til at træffe de vigtige beslutninger. Autorisationsbegrebet kan beskrives som evnen til og muligheden for at bestemme, og autorisationen kan komme ovenfra, nedefra, indefra og udefra. Autorisation ovenfra betyder i skolesammenhæng at kommunen sørger for realistiske proportioner mellem opgave og ressourcer, og at der gives skoleledelsen det fornødne ansvar for beslutninger og sanktionsmidler. Autorisation fra neden gives i form af opbakning og anerkendelse fra de ansatte. Autorisation indefra opnås ved, at den enkelte leder tager opgaven og ansvaret på sig, og endelig afhænger autorisation udefra af organisationens resultater selv den bedste leder kommer i vanskeligheder, hvis de positive resultater udebliver! Skolens hierarki kan beskrives som ethvert andet hierarki: Topledelse, mellemledere og medarbejdere. Topledelsen (kommunen) delegerer ansvaret for at udføre en opgave til mellemlederen (skolelederen), som til det formål råder over en gruppe medarbejdere. Mellemlederen må have visse sanktionsmidler (ansætte, forflytte/fyre medarbejdere mv.), hvis han/hun faktisk skal kunne træffe beslutninger, der er bindende for medarbejderne et niveau under. Ellers bliver det dem, der træffer beslutningerne, og lederen kommer i et afhængighedsforhold til medarbejderne. Lederen har så at sige fået sin mulighed for at leve op til sit ansvar deponeret hos medarbejderne. 1 Udfordring 2 Ændringerne af lærernes overenskomst sætter fokus på nogle af aspekterne ved autorisationsbegrebet. Afskaffelse af arbejdstidsaftalen kan ses som en måde at styrke autorisationen ovenfra ved at skolelederen får den fulde ret til at lede og fordele arbejdet, men samtidig kan den enkelte skoleleder blive presset i en overgangsperiode, fordi lærerforeningen giver udtryk for at føle sig tromlet af arbejdsgiverparten. Dette sætter pres på autorisationen nedefra. Relevante ledelsestiltag For at støtte den enkelte skoleledelse i at varetage den øgede ledelsesret udgør den kommunale skoleledergruppe og forvaltningen et vigtigt dialogforum. I skoleledergruppen drøftes og beskrives den komplekse opgaveportefølje for skolerne som grundlag for den enkelte skoles planlægning. Ingen skoleleder er a lonesome cowboy, men indgår i team eller netværk med kollegerne. Også Skolelederforeningen tilbyder et forum for erfaringsudveksling og indbyrdes inspiration. 1. Heinskou og Visholm: Psykodynamisk organisationspsykologi s.91 5
6 Personaleledelse i en ny kontekst Det er fra flere sider blevet påpeget, at sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne mellem KL og LC i foråret 2013 på kort sigt kan have en skadelig virkning på samarbejdet om arbejdets tilrettelæggelse på enkelte skoler. Knoop og Hildebrandt beskriver det således: Forestil dig et fodboldhold, hvor spillerne ikke respekterer træneren, og træneren ikke er i stand til bringe det bedste frem i spillerne. Holdet er ude af turneringen efter første runde. Senest. Sådan er det også med en skole, hvor ledelse (fx forpligtet i forhold til Kommunernes Landsforening) og medarbejdere (fx forpligtet i forhold til Danmarks Lærerforening) ikke kan blive enige om de grundlæggende forhold. En sådan skole duer ganske enkelt ikke, og det ville være synd for børn, om de skulle opholde sig der. 2 At opnå enighed om de grundlæggende forhold stiller krav til medarbejdernes og ledelsens indbyrdes anerkendelse og accept af samarbejdets præmisser. Ledelse skal være legitim, dvs. at de ansatte skal anerkende lederen og ledelsen som noget, der bør respekteres. Legitimitet opnås ved, at vurderinger bygger på et lødigt grundlag, samt pålidelige og gyldige metoder til afklaring og dokumentation, således at beslutningen kan ske på et kvalificeret og troværdigt grundlag. Legitimiteten hænger nøje sammen med reliabilitet og validitet. I hverdagssprog betyder det, at processen i alle faser skal gå ordentligt og retfærdigt til, så alle kan fæste lid til afgørelsen. Udfordring 3 Afgørelser om fag- og opgavefordeling samt tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid har hidtil været bundet op på lokale og centrale forhåndsaftaler med DLF, og legitimiteten har således i mange medarbejderes øjne været sikret igennem forhandlingerne om disse aftaler. Afskaffelsen af forpligtelsen til at indgå sådanne aftaler med medarbejdernes fagforening stiller ledelsen over for en ny udfordring i forhold til at sikre beslutningers legitimitet samt et godt arbejdsmiljø for den enkelte medarbejder. Relevante ledelsestiltag For at kunne styre på opgaver i højere grad end på tid beskriver ledelsen tydeligt sine forventninger til lærernes arbejde og forpligtelser i forhold til loven, til professionsidealet og til skolens opstillede mål. Tilrettelæggelsen af arbejdstiden foregår i direkte dialog med hver enkelt medarbejder, og der aftales en fleksibilitet, som både giver mulighed for den enkeltes selvstændige prioritering af opgaver og for at foretage ændringer efter behov i løbet af skoleåret. Skoleledelsen overvejer, hvilke principper der skal ligge til grund for fordelingen og tilrettelæggelsen af skolens samlede opgaver. Skolens MED-udvalg er et oplagt forum at drøfte og evt. nå til enighed om, hvilke principper der skal gælde. Fokus rettes mod skolens eksistensberettigelse og kerneopgave, og sammen med skolebestyrelse og medarbejdere opstilles konkrete, ambitiøse mål for skolens resultater. Processen kan med fordel tilrettelægges med udgangspunkt i erfaringer fra tidligere, vellykkede forandringsprocesser (fx indførelse af LP, ressourcecenter eller andet) hvordan gjorde vi? Skolens bidrag til den kommunale kvalitetsrapport giver skoleledelsen mulighed for en refleksiv belysning af mål, strategier, handlinger og resultater som grundlag for dialogen med medarbejderne. Skolelederforeningen har udarbejdet et værktøj, som i høj grad er anvendeligt i den forbindelse. 3 Skoleledelsen skal som udgangspunkt selv have et analytisk og distanceret blik på egen praksis. For at kunne iværksætte de nødvendige forandringsprocesser på skolen skal man så at sige bringes ud af sin selvforståelsesisolation. Dette kan fx ske ved hjælp af en coach eller mentor, som gennem observationer og spørgsmål til ledelsen faciliterer refleksion og understøtter strategier i forhold til skolens udviklingsbehov. 6
7 Ledelse TÆT PÅ Skolen adskiller sig som arbejdsplads fra mange andre bl.a. ved, at der som hovedregel hidtil én gang årligt er taget stilling til og planlagt en (ny) fordeling af stort set alle opgaver, der udføres. Lærernes arbejdstidsaftale fra hhv og 2008 har været et grundlæggende planlægningsværktøj, men det er vigtigt at huske, at dette ikke er hele skolens virksomhed, og at der er mange andre strukturer, der fungerer og fortsat kan fungere. Udfordring 4 Skolens grundlæggende opgave med at skabe mest mulig læring for eleverne kræver aftalte og fastlagte rutiner på skolen i forhold til målfastsættelse, planlægning og gennemførelse af undervisning samt evaluering af de opnåede resultater i en stadig cirkulær arbejdsgang. Fælles mål angiver, hvad eleverne skal nå, og sætter således rammen om lærerens opgaver. Ledelsen har ansvaret for og skal understøtte ikke blot den samlede opgaveløsning på skolen, men hver enkelt medarbejders indsats. Dette kræver ledelse tæt på kerneopgaven, hvilket igen stiller krav om synlighed og dokumentation af resultater, samt fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Relevante ledelsestiltag En fastlagt tilstedeværelsepligt på skolen for lærerne, også uden for forud aftalte skema- eller mødeaktiviteter, giver øgede, ubureaukratiske muligheder for mange gode initiativer, fx for kollegial faglig dialog, for dialog med ledelsen, for individuelle elevsamtaler, for videndeling og faglig udvikling og støtte gennem deltagelse i kollegers undervisning, for akutte, uformelle møder mv. Opgaverne fordeles i dialog med hver enkelt medarbejder ikke på minutter, men på indhold, og således at medarbejderne gives en vis mulighed for selv at op- og nedprioritere den tidsmæssige fordeling af ikke-skemalagte/aftalte aktiviteter hen over skoleåret. I vurderingen af opgavernes omfang indgår, ud over evt. centralt fastsatte timenormer, bl.a. klassetrin, klassestørrelse, elevsammensætning, lærerkvalifikationer, samarbejdsrelationer, samlet arbejdsmæssig belastningsgrad o.a. Den løbende dialog med den enkelte lærer omfatter desuden bl.a. evaluering og vejledning i forhold til lærerens undervisningspraksis med henblik på at forbedre skolens samlede resultater. 2. Kommentar i Berlingske Tidende den 3. april 2013: God ledelse er en befrielse! Af Hans Henrik Knoop & Steen Hildebrandt 3. Redskab_web_kvalitetesrapport.pdf 7
8 Ledelse under omverdenens øgede bevågenhed Folkeskolen er til stadighed genstand for en stor mediebevågenhed og offentlig interesse. Denne bevågenhed må forudses at fortsætte i de kommende år og fortsat med et stærkt fokus på dokumentation af bedre resultater for elevernes læring. Dokumentation vil i den sammenhæng først og fremmest være en synliggørelse af, hvad de bevilgede ressourcer bruges til om der er value for money men hvis dokumentationen skal give mening for skolen, skal den desuden tjene andre formål, som fx at give et systematisk overblik og et grundlag for metodeudvikling, så man kan lære af erfaringerne på en systematisk måde. Udfordring 5 Skolen må dokumentere forbedrede resultater for at dokumentere sin eksistensberettigelse. Ikke blot skolens elever og forældre vil ønske indsigt i opnåede resultater, men også det omgivende samfund vil interessere sig for både folkeskolens samlede resultater og den enkelte skoles præstationer. Dokumentation og mediehåndtering er tidskrævende, men er også særligt udfordrende, fordi fortrolighed/tavshedspligt omkring den enkelte elevs/borgers personlige forhold kan blive sat under pres under offentlighedens ønske om øget indsigt i læringsresultater. Relevante ledelsestiltag: Ledelsen sikrer, at dokumentation af resultater ikke blot er en samling sammenlignelige brugerinformationer, men at den samtidig udgør et udgangspunkt for evaluering og kvalitetsudvikling. Alle resultater vurderes, i et samarbejde med medarbejderne og skolebestyrelsen, i forhold til opstillede mål: Er vi tilfredse? Hvilke nye mål skal opstilles? Hvilke tiltag skal igangsættes? Offentliggørelsen af resultater og af, hvordan disse danner grundlag for skolens kvalitetsudvikling, sker dels gennem skolens kvalitetsrapport til det politiske niveau, dels på skolens hjemmeside. Skoleledelsen laver en kommunikationsstrategi, som understøtter den fælles løsning af skolens kerneopgave ved at stille forventninger om visse standarder i kommunikationen. Kommunikationsstrategien omfatter bl.a. skolens hjemmeside som en central del af kommunikationen med omverdenen. Hjemmesiden er skolens ansigt udadtil, og den er altid opdateret i forhold til skolens aktiviteter. 4 Rangordning af skoler er sammen med et frit skolevalg allerede nu med til at give skolerne højst forskellige vilkår for udvikling, hvor konkurrencen kan virke motiverende for nogle, men demotiverende for andre. 4. Til inspiration se fx 8
9 Andre ledelsesudfordringer De beskrevne fem ledelsesudfordringer udgør ikke en udtømmende liste over aktuelle fokusområder for skoleledelserne. Fx er opgaven med at lede skolens omstilling til en mere inkluderende praksis ikke færdigløst på nuværende tidspunkt, og det samme gælder den øgede digitalisering af undervisningen og af skolens øvrige virksomhed. Inklusion er en tankegang, der repræsenterer bestemte perspektiver på forholdet mellem barnet og dets sociale omverden. Det er ikke skoleledelsen, der har ansvaret for den overordnede økonomiske og praktiske forståelse af inklusionsindsatsen, idet denne er politisk givet, men det er skoleledelsens ansvar at udfylde den overordnede ramme med et indhold, der giver mening for alle skolens parter. Det betyder, at skoleledelsen skal træffe en række begrundede valg af indsatsområder og strategier i samarbejde med og rettet mod hhv. medarbejdere, forældre, børn, andre professionelle fagpersoner, politikere og forvaltning samt lokalsamfundet. Nationalt Videncenter for inklusion og eksklusion har for Skolelederforeningen udarbejdet et ledelsesværktøj, som kan kvalificere dette arbejde. 5 Digitalisering af undervisningen rummer ligeledes såvel økonomiske, som praktiske, pædagogiske og personaleledelsesmæssige udfordringer. Skolelederforeningen har gennem projektet Digital Forandringsledelse medvirket til en oversættelse af et norsk kortlægningsværktøj, hvor man kan få inspiration til arbejdet med at etablere en handleplan for anvendelsen af IT i fagene. Læs mere på Skolelederforeningens hjemmeside org/images/media/nye_tiltag/ledelsesvarktoj/18729_inklusionsvejledning_ Pjece_.pdf 2. udgave, Skolelederforeningen, juli
10 AKTUELLE UDFORDRINGER FOR SKOLELEDELSEN RELEVANTE LEDELSESTILTAG 1. De 4 traditionelle ledelsesaspekter - Økonomisk /administrativ ledelse - Strategisk ledelse - Pædagogisk ledelse Distribueret ledelse a. Til teams b. Til resursecentre c. Til faglige vejledere - Personaleledelse kæmper hver især om mere end 25 % af lederens opmærksomhed 2. Ledernes autorisation styrkes oppefra og sættes under pres nedefra a. Den kommunale skoleledergruppe og forvaltning kvalificeres som dialogforum og ledelsesfagligt netværk b. Skolelederforeningen organiserer lokal erfaringsudveksling og indbyrdes inspiration 3. Fra forhandlinger med TR til direkte dialog med hver enkelt medarbejder a. Tydelige forventninger, samt principper for skolens samlede opgavefordeling b. Øget fokus på skolens hovedopgave og kerneopgaver c. Opstilling af konkrete, ambitiøse mål for skolens resultater d. Belyses i kvalitetsrapporterne e. Coach/mentor: Ud af selvforståelsesisolationen 10
11 AKTUELLE UDFORDRINGER FOR SKOLELEDELSEN RELEVANTE LEDELSESTILTAG 4. Synlig ledelse tæt på kerneopgaverne a. Øget tilstedeværelse b. Faglig dialog c. Fælles undervisning, ansvar, forberedelse d. Fleksibel tilrettelæggelse og arbejdsfordeling 5. Skolen skal dokumentere forbedrede resultater a. Dokumentation af resultater skal være udgangspunkt for evaluering og kvalitetsudvikling b. Alle resultater vurderes c. Offentliggøres i kvalitetsrapporten d. Bevidste kommunikationsstrategier (hjemmeside m.v.) 6. Inklusion a. Værktøjer er udviklet/er under udvikling 7. Digitalisering a. Værktøjer er udviklet/er under udvikling 11
12 Kompagnistræde 22, 2 / 1208 København K / Tlf
Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereVALLENSBÆK LÆRERKREDS
Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereKODEKS TIL EFTERTANKE...
KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereForord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening
STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.
FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig
Læs mere2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen.
Punkt 4. 2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. 2013-38013. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender dansk og memik prioriteres særligt i kompetencedækningen, da de
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereSkoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereAftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende
Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende for skoleårene 2011/12 og 2012/13 Indholdsfortegnelse:
Læs mereAdministrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid
Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen, gælder følgende
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereBilagØU_141208_pkt.26.01. Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune
Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Herefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder, opgaver og
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Metal
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Metal Præsentation af værkstedet På værkstedet Jern & Metal beskæftiger vi os med grundlæggende opgaver inden for smedeområdet, konstruktion og reparation. Værkstedet producerer
Læs mere1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011
1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereSammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune
Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs merePolitik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017
Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre
Læs mereSocial kapital som arbejdsmiljøværktøj
Social kapital som arbejdsmiljøværktøj Arbejdsmiljødage 25-26 marts 2015 Hanne V. Moltke & Jens Karlsmose hanne@newstories.dk 30 40 23 60 Program for workshoppen Forventningsafstemning Oplæg om social
Læs mereResultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger
Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede
Læs mere