Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Transkript

1 Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen

2 Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på marken vil øge miljøbelastningen

3 Reduktion på mellem 13 og 21% af Danmarks samlede drivhusgasemission i 3 scenarier Gylling et al., 2016

4 I +10 mio. tons planen indgik justeringer for øget biomasseleverance FX: Kornsorter med mere halm Ændret høstteknik for øget opsamling af halm Ændret management af efterafgrøder for at opnå et høstbart udbytte Høst af enge, vejrabatter m.m. Skift til mere produktive afgrøder på en del af landbrugsarealet Fødevareproduktionen uændret Gylling et al., 2012

5 Tre biomassescenarier i +10 mio tons planen Business as usual Ingen ændringer i afgrødevalg eller teknologi Historisk stigning i afgrødeudbytte og fodereffektivitet Eksisterende ressourcer (halm, gylle, rapsolie m.m.) Biomasseoptimeret Kornsorter med mere halm Øget halmopsamling Mindre korn og raps > højtydende biomasseafgrøde (roer, 19 t/ha) Gødskning af græs på lavbundsarealer Vejrabatter, grødeskæring, efterafgrøder m.m. Miljøoptimeret Ingen halmfjernelse i områder med kritisk lavt kulstof i jord Maksimal eftergrøde og flerårige biomasseafgrøder (græs, 15 t/ha) Ingen korn eller raps i nitratfølsomme områder Ingen gødskning af græs på lavbundsarealer Øget skovrejsning Gylling et al., 2012

6 Land- og skovbrug kan levere 8-10 mio. tons mere biomasse Gylling et al., 2012

7 Scenarieresultater samlet i biomassetyper Gylling et al., 2012

8 Biomassen konverteres til energi og foder Larsen,

9 Samlet drivhusgaseffekt beregnet på baggrund af ændret management i landbruget og fortrængning af fossil energi Biogas af husdyrgødning metan Gødskning af afgrøder lattergas Øget halmudnyttelse kulstof i jord Høst af efterafgrøder kulstof i jord, lattergas Ethanol (halm) fortrænger benzin Biogas fortrænger naturgas Træ fortrænger kul og naturgas Gylling et al., 2016

10 Samlet beregning viser stor effekt af fossil substitution og lille effekt i landbruget (LUC) (mio. tons CO 2 ækv.) Gylling et al., 2016

11 Øvrige effekter af scenarier Reduceret nitratudvaskning op til ton N årligt Reduceret pesticidforbrug i miljøscenarie Øget biodiversitet i miljøscenarie Øget samfundsmæssig indkomst og beskæftigelse Driftsøkonomi??? Jørgensen et al., 2013, Gylling et al., 2012

12 Konklusioner Landbruget kan bæredygtigt levere op til 10 mio. ton yderligere biomasse Det kan reducere Danmarks samlede drivhusgasudledning med op til 21% Langt den største reduktion vil dog ske i energisektoren Samtidig kan opnås positive effekter på nitratudvaskning, pesticidforbrug og biodiversitet

13 Ændringerne kommer ikke af sig selv fx skal udvikles en bioraffineringssektor 13

14 19/01/ GHG emission mitigation Larsen, 2016

15 Korn og raps giver stor miljøpåvirkning Pesticid behandlingshyppighed vintersæd: 3,0 Raps: 3,7 Nitratudvaskning sædskifte på sandjord: kg N/ha/år Jordens kulstofpulje reduceres

16 Græs giver lav miljøpåvirkning Græs ditto Pesticid behandlingshyppighed græs: 0,07 Nitratudvaskning græs på sandjord: kg N/ha/år Jordens kulstofpulje øges

17 Øget biomasseudnyttelse kan reducere nitratudvaskningen (ton N/år) Biomassetype BAU Biomasse Miljø Husdyrgødning Energiskov (pil og poppel) Omlægning af rapsarealer til biomasseafgrøder Omlægning af kornarealer til biomasseafgrøder Skovrejsning Efterafgrøder I alt Svarer ca. til manglende målopfyldelse i Vandrammedirektivet Gylling et al., 2012