INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion Undervisningens forudsætninger...12
|
|
- Sebastian Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDHOLD Forord Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske overvejelser Specialpædagogik...26 Undervisning og læring...26 Diagnoser...27 Diagnoselignende beskrivelser...27 Barnet er meget mere end sin diagnose...28 Private diagnoser...28 Barnets stemme Faglighed for alle...31 Læsevanskeligheder...32 ADHD...33 Autismespektrumforstyrrelser...35 Udviklingshæmmede...37 Socialt- og kulturelt bestemte skolevanskeligheder Den professionelle lærer...40 Lærerens personlige professionalitet...40 Lærerens sociale professionalitet...42 Lærerens faglige professionalitet Skolens fysiske miljø...52 Indretning af klasseværelset...53 Indretning af den lille klasse...56 Generelle forhold vedrørende indretning...59 Skolens legeplads og udearealer...59
2 7 - Opdragelse...61 Medspil og modspil...61 Læreren som barnets medspiller...62 Læreren som pædagog...63 Læreren som udfordrer...64 Læreren som autoritativ person...64 Læreren som vejleder...65 Læreren som den, der bestemmer kontekst og indhold...65 Læreren som ligeværdig...66 Lærerens forventninger til forældrene...66 Opdragelse og mestring Sansernes betydning Pædagogisk ledelse...74 Mål, opgaver og rammer...74 Skole-hjem samarbejde...74 Rammer for undervisningen...74 Udvikling...75 Internt samarbejde...75 Undervisningsdifferentiering...76 Mål for skoleudvikling...77 Værdigrundlag...77 Medarbejderes kompetenceudvikling...78 Fagbeskrivelser...78 Mentor- og vejledningsordninger...78 Samarbejde...79 Øvrige samarbejdspartnere...80 Begreber fra den pædagogiske verden...81 Gode bud til en undervisning med plads til alle...90 Litteratur...92 Stikordsregister...95
3 Forord Det er politisk besluttet, at flest mulige børn bliver en del af klassefællesskaberne ved at blive inkluderet i den almindelige folkeskole. Det stiller store krav til øget specialpædagogisk viden i normalundervisningen. Det er mit håb, at denne bog kan bidrage til den nødvendige opkvalificering. Bogen handler om holdninger, handlinger og professionalisering af undervisningen. Inklusion handler om, hvordan den enkelte lærer kan klædes på til - og får rammer for - at tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne lærer i forhold til deres evner. Og inklusion handler om, hvordan der etableres en social sammenhæng, hvor flest mulige oplever ligeværdighed på tværs af forskelligheder og skolemæssige vanskeligheder. At udvikle sin undervisning handler i al sin komplekse enkelhed om at tilegne sig viden, der gør læreren klarere i tanke og handling med løbende refleksion og revision. Det handler om at se og gense barnet hvert sekund - og erkende, at barnets medvirken skal vurderes i forhold til, hvor gode lærerne, pædagogerne og forældrene er til at samstemme udfordringer med barnets aktuelle evner. Bogen handler om undervisning. Den er skrevet til lærere, skoleledere og alle, der har skolen som deres arbejdsfelt, og vil forhåbentlig også inspirere til vigtige refleksioner på pædagogiske uddannelsesinstitutioner. Bogen viser, hvordan man kan integrere elementer fra specialpædagogikken i normalundervisningen. Det kræver, at lærerne øger deres bevidsthed om, hvad de kan og ved, og at de også er sig bevidste om, hvad de ikke ved, og hvad de derfor skal søge hjælp til. Endelig omhandler bogen også udvikling af lærerprofessionen. Hvordan man kan skabe en kvalificeret refleksion om skolens og lærerens opgaver i nutidens og fremtidens skole med fokus på faglighed for alle i en mere inkluderende skole. Mit mål med denne bog er at bidrage til, at lærerne tager den vigtige og komplekse undervisningsopgave på sig. At de gennem arbejdet holder sig i fortsat udvikling, og at de med ydmyghed, stolthed, glæde og engagement giver sig i kast med at udvikle skolen indefra. Jeg tager ikke specifikt stilling til hvilke elever, der skal inkluderes, men alle elever skal have optimalt udbytte ikke mindst fagligt. Inklusion er ikke blot at være i samme lokale. Inklusion er, at alle elever opnår et optimalt fagligt niveau, en personlig tro på egne evner og en social læring, der tilsammen gør dem i stand 5
4 til at tage en ungdomsuddannelse. Undervisning er ikke blot et tilbud, som læreren og skolen skal yde. Det er et ansvar for, at eleverne også får lært det, de med deres potentiale kan lære. En stor tak til alle de elever, lærere, forældre og kolleger i ind- og udland, som igennem mit arbejde har givet mig indsigt og inspiration. Også tak til egne børn, som ofte med kontant afregning har medført indsigt i forældrerollens vanskelige kunst, og til min kone Lene, med hvem jeg har kunnet reflektere om alle væsentlige pædagogiske og specialpædagogiske emner. Også stor tak til udgiveren, Erik Bjerre, for initiativ og præcis anerkendelse og opfølgning i bogens tilblivelsesproces. Skødstrup, maj 2012 Nis Christensen Når det forholder sig sådan, at vi kun kan udleve en lille del af det vi har i os hvad sker der så med resten? Fra Nattog til Lissabon af Pascal Mercier 6
5 1 - Læringens veje De didaktiske overvejelser før, under og efter undervisningen er forudsætningen for at tilrettelæge en undervisning, der angiver vejene til den enkelte elevs læring. Mange elevers måde at lære på falder sammen med hinanden, men ingen lærer helt på samme måde. Den individualiserede undervisning er forudsætningen for, at alle de forskellige talenter hos eleverne kan blive udnyttet. Skolen er et lærested og ganske uanset inklusion af elever med helt særlige læringsveje eller ej, er der behov for en differentieret undervisning, hvor alle elever får mulighed for at få udnyttet deres læringspotentiale. Skolen er først og sidst et læringssted. Det betyder ikke, at der ikke er plads til omsorg, socialt samvær mv. Men det betyder, at fokus er på læring og hvem siger i øvrigt, at omsorg ikke i et vist omfang også skal læres? Det sociale og det faglige er hinandens forudsætninger. Det store spørgsmål er, hvad elever skal lære, hvor fokus skal være. Ikke alt beskrives i love og cirkulærer. Skal læringsindholdet i skolen spejle samfundets aktuelle behov, eller skal skolen være orienteret mod et fremtidigt ønskeligt samfund? Det er et politisk spørgsmål, men det er en diskurs, som løbende påvirker skole, lærere og elever. Ikke mindst elever er søgende i forhold til, hvad der giver mening for dem at lære i et moderne samfund, hvor det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad man som barn skal kvalificere sig til. Udvikling af talenter Er talent noget man bare har, eller er det omstændigheder i opvækst, som skaber talentet? Udgangspunktet her er, at alle som udgangspunkt har et eller mange talenter, og at det er samspillet og dialogen med andre i omgivelserne, som fremmer eller hæmmer det enkelte barn i skabelsen af sit talent. Forældre, familie og venner eller fjender i skolen og i fritidsbeskæftigelserne er medansvarlige for, om et barns talent bliver set, anerkendt og udviklet. Barnet er fra sin spæde start fuldstændig afhængigt af, at det bliver opdaget. Nogle børn er hurtige til at smile, løfte hovedet, sidde, kravle, gå, løbe og cykle. Nogle er gode til at orientere sig rumligt, nogle er gode til at bruge og ko- 7
6 ordinere deres krop. Nogle er gode til at snakke og komme i kontakt med andre mennesker, nogle beskrives som smukke, charmerende, rolige, ligevægtige osv. Hvad barnet bliver opdaget som, har en afgørende indflydelse på, hvad det udvikler sig til. Opdagelsen af hvem barnet er, afhænger af, hvem barnet er i samspil med. Der eksisterer ikke et objektivt syn. De fleste børn bliver altså meget hurtigt konfronteret med ikke alene at blive set, men at blive genstand for kvalitetsvurderinger. Ingen er i tvivl om, at det er godt at være smuk og charmerende, ej heller at være ligevægtig. Men hvad med at være hurtigt reagerende? Når en tolvårig dreng møder en tyk mand i svømmehallen og lynhurtigt siger: Hvor er du dog fed, er det en hurtig og sandfærdig reaktion, men de fleste vil være enige om, at den hurtige reaktion i konteksten ikke er en god kvalitet. Børns talenter er afhængige af, om deres talenter bliver set og - i endnu højere grad - hvordan det sete bliver vurderet. Hvad med udsagnet: Det er da godt, at han er så køn og charmerende, for han virker ærlig talt ikke særligt kvik? Her mødes drengen med en konflikt. Skal han skabe et billede af sig selv som køn og charmerende, eller skal han forsøge at gøre noget ved at virke mere kvik. Børn udvikler sig i dialog med - og spejler sig i - omgivelserne. Personer omkring barnet kan være så magtfulde i deres vurderinger, at barnets eget input stort set ikke kan få en plads, og vurderingens magtfuldkommenhed besejrer barnets selvbillede. Barnets talenter ses ikke, eller vurderes negativt. I mødet med skolen er det lærerens opgave at se barnet og undgå vurderinger, der skader barnet. I nogle tilfælde skal barnet i undervisningen aflære negative selvbilleder for at kunne komme i gang med læring. Det kan gøres ved at have fokus på elevens talenter. Elever med ADHD handler ofte før de tænker, de er populært sagt i deres handlingers vold. Disse elever skal have pædagogiske rammer, der kan hjælpe dem med ikke hele tiden at skulle reagere, og de skal have lærere der ved, at de ikke er uartige eller dårligt opdragede, men er elever med talent for hurtig reaktion. Hvordan kan dette bruges i læringssammenhæng, og hvordan kan barnet bringes til at styre deres som udgangspunkt ustyrlige talent? Med en reel pædagogisk tilgang vil barnet blive frigjort fra et selvbillede af, at de er uartige, og både lærer og elev kan få øje på mange af de andre talenter, barnet har. På lignende måde vil alle børn have talenter, som når de ses og vurderes po- 8
7 sitivt vil have en gavnlig indvirkning på deres læring. Ved at have fokus på talenter og evner undgås de determinerende termer normalitet og unormalitet. Ingen børn er unormale. De har alle stærke og svage sider, i nogle tilfælde har de handicap, som der skal tages hensyn til og kompenseres for i et samspil med barnet og dets omgivelser. Inklusion Alle børn i Danmark har en lovsikret ret til undervisning i henhold til folkeskoleloven og dens bestemmelser. I folkeskolelovens 18 hedder det, at: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Der skal altså tages hensyn til den enkeltes individuelle behov, og der lægges op til en skole med plads til alle. Der er undervisningspligt, og skolen kan betragtes som en slags tvangsinstitution, hvor der ganske vist er valg mellem folkeskole og friskole. Man kan sige, at skolen i praksis har monopol på undervisning. Skolen og lærerne skal i princippet undervise alle de børn, der bliver indskrevet på skolen, og de må arbejde med en undervisningsdifferentiering, der tilgodeser alle børns behov og forudsætninger. Inklusion af elever med handicap må ikke ske på bekostning af fagligheden - slet ikke fagligheden for dem, der skal inkluderes. I praksis har alle børn særlige og forskellige behov og forudsætninger. I mange tilfælde vil de individuelle behov være nogenlunde samstemmende for de fleste børn på de fleste områder, og vi kan derfor tale om nogle fælles behov og nogle individuelle behov. Op igennem 1990 erne og 00 erne har der været en stærk stigning i antallet af børn med ADHD og autisme og en tilsvarende stigning i børn, som er kommet i specialiserede tilbud uden for normalskole. Der har samtidig været øget fokus på faglighed inden for fagene, ikke mindst læsning. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem disse forhold. Men et snævert fokus på, at de fleste skal kunne det samme på samme tid kan have medvirket til, at flere børn med vidtgående problemer (adfærdsmæssigt, fagligt og socialt) er blevet henvist til undervisning uden for normalskolen. 9
8 Øget inklusion forudsætter, at den specialiserede viden og pædagogik skal føres med eleverne ind i normalskolen. Ved en spredning af elever med handicap skal der samtidig ske en spredning af viden. De hidtidige erfaringer med integration i 1970 erne og 1980 erne var, at der blev for stor afstand mellem videnspersoner og praksispersoner. Det er et væsentligt problem for elever med handicap, at mange lærere mangler bevidsthed om deres ikke-viden om handicappet. Lærerne handler, som om de har viden, og er ikke vidende om, at de ikke har den. Der skal drages lære af disse erfaringer, så der på alle skoler er videnspersoner, som kan sikre, at viden er hos den, der skal bruge den. Lærerne handler, som om de har viden, og er ikke vidende om, at de ikke har den. En anden forudsætning for inklusion er, at alle omkring klassen bliver inddraget: Alle lærere og pædagoger, ledelsen, forældrene og eleverne. Forudsætningen for, at det kan lykkes på en etisk og pædagogisk brugbar måde er, at eleven med handicappet og dennes forældre inddrages i en tæt dialog med henblik på: At få en aftale om, hvordan andre elever og forældre i klassen skal informeres. At sikre forståelse hos eleverne for de særlige hensyn, de selv og lærerne skal tage. At lave aftaler om, hvordan eleven inddrages i sociale arrangementer. At lave mentorordninger mellem elever, så eleven med handicap kan føle sig tryg i frikvarter, kantine og ved deltagelse i klubber uden for skolen. Opståede problemer og konflikter behandles umiddelbart, og alle elever og forældre skal føle sig ansvarlige i forhold til den del af det sociale miljø, som de har indflydelse på. En inddragelse af specialiseret viden og udmøntning af en specialiseret indsats, kombineret med information og inddragelse af klassens interessenter vil med sikkerhed kunne sikre inklusion af langt flere elever, end tilfældet er i dag. Men udbytterig inklusion kommer ikke af sig selv. Den skal begynde og udvikles nedefra af de lærere, pædagoger og forældre, som er i problemets centrum. Politikere, skoleledelse og skoleforvaltninger har til opgave at skabe rammer, der gør en specialiseret indsats mulig på normalklasseniveau. Såfremt inklusionstiltag mislykkes, vil vi igen se en søgning mod specialiserede tilbud - ikke mindst med 10
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereKogebog for god nordisk skoleudvikling
Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereJurgita Versiackaite-Pedersen
Jurgita Versiackaite-Pedersen Fra: Karen M. Hansen Sendt: 20. august 2015 10:03 Til: Borgmesteren for BUF Emne: Klub Rughave: 18+ tilbud sagsnr. 2011-123460 Vedhæftede filer: Klub Rughave sagsnummer 2011
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereProfil Årstids Dagplejer i Vamdrup Øst. Mig og min familie
Profil Årstids Dagplejer i Vamdrup Øst Mig og min familie Mit navn er Lene Brun Munkholm, jeg er født i 1974 og har boet i Vamdrup siden 1992. Jeg bor sammen med min mand Sandi, som er fængselsbetjent
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereSPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv
SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereElse Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor
Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mere