Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder"

Transkript

1 Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske heder benyttes kvæg til pleje af arealerne. Blandt andet benyttes den gamle husdyrrace Jydsk Kvæg, der klarer sig godt på heden. Ud fra erfaringer i udlandet med kalves indlæring af foderindtagelse fra deres mor eller et ældre dyr, er der på heden afprøvet effekten af at lade ungdyr af henholdsvis Jersey og Hereford afgræsse sammen med erfarne hede-græssere af Jydsk Kvæg. Der blev benyttet to folde til Jersey stude, henholdsvis med og uden tante, to folde til Hereford ungdyr, henholdsvis med og uden tante, samt en fold til ungdyr ar Jydsk Kvæg alene. Der blev indsamlet prøver til foderanalyse af blåtop, bølget bunke og bævreasp fire gange gennem sæsonen, og græsningstryk samt fødepræference blev vurderet i en række prøvefelter i alle foldene. Vejning af ungdyr viste en højere tilvækst hos dyr med tanter sammenlignet med samme type dyr uden tanter. Tilvæksten var ca. 50 % højere. Af de tre hold uden tanter var tilvæksten højest hos Jydsk Kvæg, der var opvokset på heden. Deres tilvækst lå lidt højere end for Jersey og Hereford med tanter. Foderkvaliteten blev lavere gennem sæsonen, mest for blåtop, medens bølget bunke holdt en mere stabil kvalitet. Der var en større andel af blåtop i dyrenes foder, end forventet. De indsamlede data for fødepræference viste en tendens til at ungdyr med tanter var bedre til at skifte foderemne efterhånden som kvaliteten ændrede sig gennem sæsonen. Side 1 af 10

2 Baggrund for projektet I Danmark har vi stadig en del hedearealer - ca ha. Heder har brug for at blive plejet, men på grund af den lave foderkvalitet kan det knibe med at skaffe græsningsdyr til dette plejearbejde. Derfor er der brug for at inddrage de driftsjusteringer, der kan være med til at forbedre græsningsforholdene. I udlandet er der arbejdet med betydningen af indlæring for hvilke foderemner dyrene foretrækker. Kalven lærer af sin mor, hvad den kan spise. Hvis den ikke opdrættes med sin mor kan den lære af et ældre dyr i flokken. Da der på de himmerlandske heder er gode erfaringer med græsning med Jydsk Kvæg er det i et MVJ-demonstrationsprojekt afprøvet om ungdyr, der ikke kender hederne på forhånd, kan have fordel af at græsse sammen med køer, der kender arealerne. Demonstrationsprojektets indhold Til projektet blev der benyttet Hereford/krydsninger, Jersey stude og Jydsk Kvæg. Dyrene blev inddelt i fem grupper som det fremgår af tabel 1, således at Hereford og Jersey, der ikke kendte arealerne på forhånd, græssede enten uden eller med tanter, hvilket var to køer af Jydsk Kvæg. En gruppe ungdyr af Jydsk Kvæg græssede også alene, men disse dyr var født og opvokset på heden. Ud fra de eksisterende folde på heden blev det vurderet at der skulle være ca. 5 ungdyr i grupperne uden tanter og ca. 10 ungdyr i grupperne med tanter. På kortet er vist foldenes placering på heden. Side 2 af 10

3 Tabel 1. Græsningsdyr i de forskellige indhegninger, der er vist på kortet. Grupper uden tanter: 1) Hereford/krydsninger 2) Jersey 3) Jydsk kvæg Tanter: To køer af Jydsk Kvæg. Grupper med tanter: 4) Hereford/krydsninger 5) Jersey Tilvækst hos de græssende dyr Dyrenes tilvækst er vist i figur 1. Som det fremgår, var der en højere daglig tilvækst hos Hereford og Jersey med tanter, ca. 50 %, sammenlignet med tilvækst hos dyr uden tanter. Af ungdyr uden tanter var den daglige tilvækst højest hos Jydsk Kvæg, der var opvokset på heden. Der er lidt forskel i græsningsperioder, idet indfangnings-fold og vægt skulle rotere mellem grupperne. Desuden var nogle dyr vanskeligere at indfange end andre. Tilvækst hos ungdyr gram per dag Jydsk kvæg født hede Jersey Hereford/krydsninger 0 Ungdyr alene Ungdyr med tanter Fig. 1. Tilvækst hos de græssende ungdyr. For Jersey studene var der tre vejninger. De viste at den daglige tilvækst var væsentligt højere i sidste del af sæsonen sammenlignet med første del af sæsonen. Dyrene skulle tilvænne sig de helt anderledes forhold på heden end fodring i stalden. Desuden blev de kastreret temmelig kort tid inden udbinding. Disse forhold synes at overskygge fald i foderkvalitet gennem sæsonen. Foderkvalitet af plantearter på heden Et af problemerne ved hedepleje er den relativt lave foderkvalitet af de planter, som de græssende dyr skal leve af. I dette projekt er det valgt at se på foderkvalitet af tre arter og Side 3 af 10

4 udtage prøver fire gange gennem sæsonen. De valgte arter er blåtop, bølget bunke og bævreasp. Arterne blev indsamlet indenfor samme delområde på hver af de fire datoer: 11. juni, 11. juli. 10. august og 13. september, Bølget bunke havde en højere fordøjelighed end blåtop og bævreasp gennem hele sæsonen, se figur 2. Der var generelt tendens til fald i fordøjelighed gennem sæsonen. Fordøjelighed af blåtop i Himmerland var højere end sammenlignelige data fra Skotland, figur Enkeltarter - fordøjelighed FK org. stof Dato Blåtop Bølget bunke Bævreasp Fig. 2. Fordøjelighed hos tre arter indsamlet på heden. Fordøjelighed af planter på heden Pct. fordøjeligt organisk stof Bølget bunke - Himmerland Blåtop - Himmerland Blåtop - Scotland Hedelyng - nye buske Hedelyng - gamle buske Tilstrækkeligt niveau Måned Fig. 3. Fordøjeligheden hos blåtop i Himmerland ligger højt i forhold til analyser fra Skotland. Ifølge de skotske undersøgelser fortsætter faldet i blåtops fordøjelighed hen over efteråret ned til omkring 20 og ligger således langt under den værdi på ca. 60, der angives som tilstrækkelig. For lyng er det kun ung lyng i sommermånederne, der har tilstrækkelig fordøjelighed i forhold til husdyrs behov. Side 4 af 10

5 25,0 Enkeltarter - råprotein Pct. af tørstof 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Dato Blåtop Bølget bunke Bævreasp Fig. 4. Råprotein hos de tre arter indsamlet på heden. Bævreasp og blåtop havde i juni et højere indhold af råprotein end bølget bunke, figur 4. Samlet set var der et fald gennem sæsonen, men hos bølget bunke findes den laveste værdi i forbindelse med blomstring og frøsætning. Indhold af råprotein stiger igen i takt med at der udvikles nye grønne blade. Det målte indholdet af råprotein i blåtop og bølget bunke ligger relativt højt i forhold til resultater fra andre steder i Danmark og i udlandet. Det kan evt. hænge sammen med at der var rigeligt med nedbør gennem hele vækstsæsonen. Indhold af råprotein i de tre arter er tilstrækkeligt i forhold til at dække dyrenes behov, bortset fra bølget bunke i august. 2,5 Enkeltarter - kg ts per fe kg ts per FE 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Dato Blåtop Bølget bunke Bævreasp Fig. 5. Kilo tørstof per foderenhed af de tre undersøgte arter. De tre arter var relativt ens i juni måned med hensyn til kg tørstof per foderenhed, men sidst på sæsonen var der væsentlig forskel, med bedst kvalitet for bølget bunke, figur 5. Side 5 af 10

6 Fiberindhold (målt som NDF) var gennem hele sæsonen relativt højt for blåtop (60-70 % af tørstof), og for bævreasp meget lavt (30-40 % af tstørstof). For alle tre arter var askeindhold på ca. 5 procent. Planternes tørstofindhold var højt sammenholdt med hvad græssende kvæg møder på andre græsgange. Ved de første to målinger var tørstofindhold på % og ved de sidste to målinger % af tørstof. Tabel 2. Mineralindhold i arterne blåtop og bølget bunke i juli og september. Dato Calcium Fosfor Magnesium Kalium Natrium Svovl Mangan Zink Kobber Jern Selen % % % % % % mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg ts Blåtop 0,13 0,11 0,08 1,20 <0,03 0, <0,03 Bølget bunke 0,12 0,12 0,08 1,60 <0,03 0, <3 47 <0, Blåtop 0,18 0,09 0,08 0,89 <0,03 0, <0,03 Bølget bunke 0,15 0,11 0,06 1,30 <0,03 0, <3 34 <0,03 Mineralindhold blev kun undersøgt i blåtop og bølget bunke på to datoer, som vist i tabel 2. Indholdet af P, Na, Ca, Mg og selen ligger både hos blåtop og bølget bunke under dyrenes behov, mens indholdet af kobber er på grænsen eller lidt under i forhold til kvægs behov. De målte værdier for næringsindhold gælder for den del af vegetationen, der er frisk og som bliver vedligeholdt i en forlænget vækstfase gennem græsningen. En meget stor del af den tilstedeværende plantevækst består af visne tuer og andet vissent plantemateriale, der har et meget lavere næringsindhold og derfor kun i begrænset omfang er tilgængeligt for dyrene som foder. Græsningstryk og fødepræference Vegetationens sammensætning, dyrenes valg af foder samt hvor stor en andel af den tilgængelige plantevækst, der blev ædt, blev registreret i 32 permanent udlagte prøvefelter i hver af de fem græsningsfolde. Felterne blev analyseret tre gange i juni, august og september. Disse data blev sammenholdt med observationer af dyrenes adfærd i øvrigt. Side 6 af 10

7 Græsningstrykket blev registreret efter en firedelt skala: 0: ingen synlige spor af græsning 1: let græsning 2: middel græsning 3: hård græsning, med fjernelse af hovedparten af den tilgængelige biomasse Det samlede græsningstryk var lavt i alle de fem folde med værdier på omkring eller under 1. Det optimale græsningstryk i forhold til målsætningen for heden ligger mellem 2 og 3, og der er således tale om en undergræsning. Det lave græsningstryk betyder at der akkumuleres førne (vissent plantemateriale), foderværdien reduceres og der er ikke tilstrækkelig foryngelse af hedevegetationen. Mangel på foryngelse er dog markant lavere i ugræssede folde, som det ses på foto af ugræsset område. Indhegning der ikke afgræsses i midten af billedet. Græsningstrykket blev vurderet på plantevæksten inddelt i kategorier: - Grove urter - Fine urter - Grove græsser - Fine græsser - Grove starer - Fine starer - Dværgbuske - Vedplanter - Mosser Og ud over de nævnte kategorier blev græsningstrykket registreret på en række enkelt arter, der indgik som et væsentligt element i plantevæksten på heden eller som har særlig bevaringsinteresse: Lyng-snerre, tormentil, guldblomme, lav skorzoner, djævelsbid, hvene arter, blåtop, bølget bunke, rapgræs arter, hedelyng, revling, tyttebær og gederams. Registreringen af græsningstrykket på den enkelte art blev sat i sammenhæng med artens udbredelse (% dække). Side 7 af 10

8 Tabel 3. Dækningsgrad af de forskellige arter og artsgrupper i de moniterede felter. Fold blåtop bølget b. andre gr. grov star/siv fin star gederams fin urt særlige urter hedelyng revling tyttbær , , , , Der er stor variation i vegetationen ud over det store hedeareal på cirka 115 ha. Revling, bølget bunke, hedelyng, blåtop og tyttebær var arter der udgjorde betydelige andele af vegetationen. Ser man på græsningstrykket i forhold til planternes forekomst er der nogle arter, der foretrækkes (dvs. de indgår som en større andel af foderet end deres forekomst), det gælder især blåtop, som græsses med op til en faktor 3-5 gange dens forekomst, men også bølget bunke, andre græsser og pille-star indtages i større omfang end forventet. Blandt urterne hører lyng-snerre trods sin ringe størrelse til blandt de foretrukne urter. Andre planter indtages i mindre grad i forhold til deres forekomst, det gælder f.eks. hedelyng og tyttebær eller vrages helt som revling. Hedelyng ædes i mindre grad end forventet. Det kan skyldes, at det meste af den tilstedeværende lyng består af ældre lyngbuske, og at der er rigeligt af andre foderemner. Der er en tydelig sæsonvariation i optagelsen specielt af dværgbuske, der kun ædes i en begrænset periode i august-september. Der er også en variation imellem de forskellige flokke af dyr, men på grund af variationen i foldenes vegetationssammensætning er det vanskeligt med de relativt få målinger at få et entydigt billede af forskellene. Konklusion og perspektiver For ungdyr uden erfaring med at græsse på heden var tilvæksten højere i de hold, hvor der var en erfaren tante, end når de græssede alene. Ungdyr med erfaring fra heden havde højere tilvækst end ungdyr uden erfaring fra heden, når de græssede uden tanter. Der var kun et enkelt hold af hver gruppe, og det var små hold, men resultaterne støtter hinanden. Vegetationens sammensætning varierer meget, og derfor skal der mange data til for at give endelige konklusioner på om fødeindtaget var forskellige i grupper med og uden tanter, men de indsamlede data tydede på at dyrene med tanter lærte at ændre fodersammensætning sidst på året samtidig med at næringsindholdet også ændrede sig i de forskellige plantearter. Desuden tillægges en positiv effekt ved den mindre uro, der er i en flok ungdyr med et par ældre dyr. Det var overraskende hvor vigtig blåtop var i dyrenes foder. På Randbøl hede er det således vanskeligt at få kvæget til at æde blåtop. Der var også en relativ høj foderkvalitet af de indsamlede arter, f.eks. var fordøjelighed af blåtop højere end målinger fra Skotland. En af grundende kan være, at der har været klimatisk gunstige forhold i Foderkvaliteten af de tre undersøgte arter, blåtop, bølget bunke og bævreasp gennem Side 8 af 10

9 sæsonen viste at blåtop især fik en dårlig kvalitet sidst på året, hvor bølget bunke var relativt god og bævreasp havde en mellemliggende værdi. Resultaterne viser at dyr, der opvokser på heden, har bedre mulighed for at klare sig på arealerne. De viser også, at et hold nye dyr med fordel kan græsse sammen med erfarne dyr. Da der er sundhedsmæssige hensyn ved at blande dyr fra forskellige besætninger, kan man også forestille sig at det er fordelagtigt med et system med stude, der græsser i to sæsoner, og at gruppen kan bestå af en blanding af to årgange. Eller man kan på en studebedrift holde sit eget tantehold. Forskellige racers egnethed til at udføre naturpleje af forskellig karakter har ligeledes brug for større bevågenhed, som et af midlerne til at opnå mere effektive plejesystemer. Tilsvarende kan udvikling af specialprodukter være en af vejene frem. Med hensyn til den aktuelle hedepleje er der brug for et højere græsningstryk. Der kan opnås en bedre start, hvis delområder slås af eller brændes af inden afgræsningen, således at der er et bedre foder på heden. Desuden vil tidlig udbinding og evt. et større dyrehold først på året give både bedre græsning og bedre hedepleje. På sigt kan der arbejdes med en rotationsdrift, hvor der undertiden græsses meget hårdt, så der bliver spirebede for ny lyng, og i herefter er græsningspause til de nye spirer er i gang. Fotos fra heden Blåtop i juni måned Plettet gøgeurt Lav skorzoner Side 9 af 10

10 Område med bævreasp i juni Bævreasp i september kun lidt løv tilbage Gyvel - skal helst ikke brede sig Træopvækst her røn holdes nede Områder med meget græs holdes nede Djævelsbid Lyng snerre Almindelig guldblomme (foto: biopix). Side 10 af 10

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Sortbroget Jysk Malkerace (SJM) bevaring gennem udvikling. Naturpleje med SJM

Sortbroget Jysk Malkerace (SJM) bevaring gennem udvikling. Naturpleje med SJM Sortbroget Jysk Malkerace (SJM) bevaring gennem udvikling Naturpleje med SJM 1. Opsummering 2 2. Projektets aktiviteter med hensyn til naturpleje 3 3. En vurdering af om SJM er gode naturplejere 3 - Hede

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Utraditionelle råvarer. Boghvede

Utraditionelle råvarer. Boghvede Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS

Læs mere

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001 KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016 Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt

Læs mere

Referenceområder på Randbøl Hede.

Referenceområder på Randbøl Hede. Notat. Referenceområder på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005. 1 Referenceområder. Det er velkendt, at heder skal plejes for at vedblive med at være heder,

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -

Læs mere

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Naturpleje i praksis. vfl.dk

Naturpleje i praksis. vfl.dk vfl.dk Indhold Pleje af naturarealer... 4 Afgræsningsbehov... 5 Græssende dyr... 6 Udbytteværdi fra forskellige naturtyper... 8 Egnede græsningslokaliteter... 10 Praktiske forhold omkring græssende dyr...

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær

Læs mere

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen,

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer

Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer Nordlys Aurora Borealis Mad med merværdi Ny Nordisk Mad projekt afrapportering maj 2009 Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer, afrapportering maj

Læs mere

Oversigt over projektet

Oversigt over projektet Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

TourTurf Liquid Feed Special (FS) TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.

Læs mere

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Jernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen

Jernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen Jernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen Formål med demonstrationen Demonstrere hvordan forskellige jerngødninger påvirker jordens indhold af jern og mangan Demonstrere

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Det skræddersyede ernæringsprogram til Rottweiler

Det skræddersyede ernæringsprogram til Rottweiler Det skræddersyede ernæringsprogram til Rottweiler www.royalcanin.dk Denne modige, charmerende hunds oprindelse Rottweileren er en af de ældste racer. Dens tyske oprindelse går helt tilbage til den tid,

Læs mere

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise

Læs mere

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Det skræddersyede ernæringsprogram til Grand danois

Det skræddersyede ernæringsprogram til Grand danois Det skræddersyede ernæringsprogram til Grand danois www.royalcanin.dk En majestætisk, hengiven kæmpe En Grand danois er en af de største hunde i verden. Den er stærk og elegant, og så skjuler dens atletiske

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere