Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Transkript

1 Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorraport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den sendes til Sundhedsstyrelsen. Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden et planlagt Inspektorbesøg. Skemaet skal sendes til: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Amaliegade 13 Postboks København K 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: H:S Bispebjerg Hospital Patologisk afd. Speciale/specialer: Patologisk anatomi og cytologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 2/3 (afdelingen har 1 undervisningsstilling (½ års ansættelse i forbindelse med kursistforløb i H:S). Denne stilling besættes næste gang efteråret I vacant speciallægestilling er midlertidigt ansat én ekstra introduktionsreservelæge) B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 0 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 2 afdelingslæger Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 3 introduktionsreservelæger (1 undervisningsstilling midlertidigt ubesat, jvf. ovenstående) Andre relevante personalegrupper: 2 bioanalytikere og 1 sekretær B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Alle introduktionsreservelæger gav udtryk for, at de havde fået en god modtagelse på afdelingen, og de har alle opfattet den kliniske vejleder som den gennemgående figur. Alle har haft en god faglig og social kontakt med vejlederen. De har alle fået udsendt skriftligt materiale før ansættelsen. De fremsendte uddannelsesprogrammer indeholder således en detaljeret gennemgang af introduktionsprogrammet, som omfatter rundvisning i afdelingen og praktiske demonstrationer af afdelingens rutiner, ligesom introduktion til EDB-systemer mv. er inkluderet. Man har valgt først at gennemføre egentlig introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende læge og den uddannelsesansvarlige overlæge til 2. uge af den yngre læges ophold i afdelingen, idet introduktionen herved får mere karakter af en tovejskommunikation, eftersom den yngre læge allerede har "snust" til afdelingens struktur og dynamik. Introduktionslægerne omtaler også generelt introduktionssamtalen som en positiv oplevelse. Introduktionen til afdelingens laboratorium sker for introduktions- og kursistreservelæger via hhv. 2 og 5 dages ophold i laboratoriet. Nogle introduktionsreservelæger påpeger, at introduktionen til laboratoriearbejdet finder for tidligt sted i deres ét årige ansættelsesforløb, hvor de endnu ikke havde opnået grundlæggende kendskab til specialets lægelige ydelser. På den anden side fremhævede bioanalytikerne fordelene ved en tidlig placering, set fra deres side, men samtidig en absolt villighed til at ændre denne laboratorieintroduktion til et senere tidspunkt. 1

3 B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger differentierede uddannelsesprogrammer for hhv. introduktionsreservelæger og læger ansat i undervisningsstilling (kursister), begge er sidst revideret primo Uddannelsesprogrammerne giver en god introduktion til afdelingens rutiner, er velstrukturerede og opsætter klare mål for ansættelsens lægefaglige indhold. Introduktionsreservelægeprogrammet er kompletteret med en checkliste, medens checkliste for uddannelsesstillingen er under udarbejdelse mhp. næstkommende kursist, som begynder i afdelingen pr. 1. november Man har diskuteret en mulig optimeret anvendelse af checklister, og hvorvidt disse opfattes som værende pålidelige værktøjer i vejledningen af de uddannelsessøgende læger. Man anvender bla. de yngre lægers beskrivelser af pato-anatomiske præparater til registrering, og validerer dermed checklisterne. Beskrivelserne gemmes, som dokumentationsbilag til checklisterne. At checklisterne anvendes løbende i vejledningen af de uddannelsessøgende læger fremgår bla. af det forhold, at disse lister rent praktisk indgår i den løbende justering for den individuelle uddannelsessøgende. Eksempelvis kan det nævnes, at enkelte introduktionslæger ansat i kirurgisk team i lange perioder kun havde arbejdet med obduktioner og udskæring af operationspræparater, og således kun fået meget beskeden erfaring i mikroskopisk pato-anatomisk undersøgelse. Her blev checklisternes operationalitet demonstreret, og misforholdet blev rettet op. B 3.3. Evalueringssystemet Bedømmelse af uddannelsesevalueringssystemet på Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital kan af inspektorerne kun foretages mhp. introduktionsreservelæge funktionen, idet afdelingen for tiden ikke har læge ansat i uddannelsesstilling/kursist. Afdelingen har udpeget en uddannelsesansvarlig overlæge, og der foreligger funktionsbeskrivelse for denne funktion, udfærdiget af H:S Direktionen. Denne beskrivelse er ganske detaljeret, og bruges relativt sparsom i praksis, idet afdelingen via velformulerede uddannelsesprogrammer og brug af checklister finder valid evaluering opnåelig. Det viser sig også, at det vigtigste satsningsområde som er kontraktligt fastsat med den uddannelsesansvarlige overlæge stort set er indfriet, nemlig udarbejdelse af operationelle uddannelsesprogrammer. Det fremgår af samme kontrakt, at der ikke i afdelingen er afsat ressourcer til den uddannelsesansvarlige overlæge i form af formaliseret, skemalagt tidsforbrug. I denne sammenhæng viser det sig, at der til funktionen i gennemsnit anvendes ca. 2 timer pr. uge med nuværende bemanding af 3 introduktionsreservelæger. Dette tidsforbrug kan den uddannelsesansvarlige overlæge finde rum til, og føler heller ikke at funktionen i sig selv er en belastning. Tværtimod er det inspektorernes indtryk, at der lægges endog megen energi og virkelyst i aktiviteten, selvom funktionen til tider også indebærer ubehagelige opgaver som "bussemand". Samlet vurderer inspektorerne, at den uddannelsesansvarlige overlæge er glad for virket i denne funktion (citat: "ikke mindst motiveret af dårlig uddannelse, som tidligere var tilstede i faget patologisk anatomi"). Evalueringssamtalerne finder sted ifølge "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse". Den uddannelsesansvarlige overlæge mener, at evalueringssystemet kunne optimeres, hvis samtalerne følges af en skriftlig redegørelse, som er bindende for de tiltag, som der skal sættes ind på efterfølgende, såfremt der måtte være mangler i uddannelsesværdien på enkelteområder, eller såfremt man vil indbygge individualiserede tiltag for den uddannelsessøgende i efterfølgende forløb på afdelingen. Checklisterne fremhæves også her af den uddannelsesansvarlige overlæge som et uundværligt redskab i evalueringsfunktionen. Der er endnu ikke indført formaliserede møder mellem uddannelsesansvarlige overlæge og kliniske vejledere, men den uddannelsesansvarlige overlæge er opmærksom på sådanne møders vigtighed, og vil etablere disse snarest. De kliniske vejledere mener på den anden side, at ad hoc konsultationer ofte er givtige, således at egentlige formaliserede møder måske er overflødige. Afdelingen er imidlertid opdelt i to team, med forskellige funktionsområder og lægelig bemanding, og inspektorerne er af den opfattelse, at fællesmøder mellem uddannelsesansvarlige overlæge og kliniske vejledere er at foretrække, ikke mindst i forbindelse med uddannelsessøgendes overgang fra det ene team til det andet. Den uddannelsesansvarlige overlæge påpeger vanskelighederne i at interferere i et andet team, end det man selv tilhører. Et forum for diskussion synes derfor tilrådeligt. 2

4 I denne sammenhæng kan der også tilskyndes til fælles tiltag, baseret på de informationer inspektorerne har hentet fra samtaler med bioanalytikere og sekretær (se pkt. B.3.10), idet de problemer som påpeges i forhold til disse nøglepersoner i afdelingen bedst løses ved information om problemernes karakter og omfang via uddannelsesansvarlige overlæge til de kliniske vejledere, og, i medfør af afdelingens mesterlæreprincip, ikke mindst til afdelingens samlede lægelige personale. Det fremgår, at den uddannelsesansvarlige overlæge er åben overfor ansvarsuddelegering, herunder også indenfor de bløde kompetancer, og et solidt forum af kliniske vejledere og førstnævnte ville optimalt kunne foretage individualiserede skøn og i praksis uddelegere ansvar til de yngre, uddannelsessøgende læger. Afdelingens administrerende overlæge har også gjort sig overvejelser vedr. ansvarsfordelingen blandt det lægelige personale, og anfører modsætningen i at give ansvar til uddannelsessøgende læge, samtidig med at der kræves speciallægeanerkendelse for afgivelse af diagnostik. I denne henseende kan inspektorerne henstille, at der ved uddelegering af ansvar også ses på andre arbejdsfunktioner end de strikte diagnostiske, - herunder bløde kompetancer i forbindelse med konferencer og arbejdet i sektionsstuen, og måske også en differentieret kompetancefordeling til fordel for kursister med skyldig hensyn til den diagnostiske præparatkategori. B 3.4. Vejledning Inspektorerne havde lejlighed til at tale med 2 af afdelingens 3 vejledere (1 vejleder var i USA). Den ene kliniske vejleder har gennem i alt 7 år verataget vejledning udelukkende af introduktionsreservelæger, medens den anden kliniske vejleder har varetaget vejledning af introduktionsreservelæger i afdelingen, og under tidligere ansættelse på anden afdeling også af krusister. De kliniske vejledere er alle speciallæger, med bred uddannelsesbaggrund, og som afdelingslæger foretages en vis rotation indenfor afdelingens specialteam, således at bredden også i længden synes sikret mht. kliniske vejledningsopgaver. Valg af kliniske vejledere har bevidst været blandt patologiafdelingens afdelingslæger, idet disse kan tildeles et funktionstillæg som vejleder. Begge kliniske vejledere har fået udleveret og gennelæst funktionsbeskrivelsen for deres virke. Inspektorerne har ligeledes haft denne manual, udarbejdet af H:S Direktionen, til gennemsyn og finder beskrivelsens formulering af funktion og mål for klinisk vejledning adækvat. Begge kliniske vejledere er tilmeldt pædagogisk kursus, men som følge af stase i det pædagogiske uddannelsessystem, har ingen endnu gennemført kursus, men den ene kliniske vejleder skal på kursus foråret Sidstnævnte kliniske vejleder har imidlertid tidligere gennemgået universitetspædagogisk kursusforløb. Direkte adspurgt synes der at være lidt divergerende opfattelse af hvordan vejledningen skal udføres, idet den ene vejleder ønsker at der tages individuelle hensyn overfor den enkelte uddannelsessøgende læge, herunder også med uddelegering af individuelt ansvar, medens den anden vejleder ikke i praksis tilstræber differentiering i sin vejledning. Der er ligeledes en noget divergerende opfattelse af den arbejdsbelastning, som de kliniske vejledere føler i forbindelse med vejledningsaktivitet, - man er nok enige om at funktionen er tidskrævende, men det personlige udbytte for den enkelte kliniske vejleder vurderes forskelligt. En mener at få stort personligt udbytte af vejledningsopgaverne, en anden mener at funktionen i forhold til afdelingens arbejdsbyrde ofte er belastende og lidet fagligt udviklende. Der er også forskelligt syn på, hvorvidt funktionen som klinisk vejleder opfattes som meriterende. Den kliniske vejledning ses som en integreret, højt prioriteret funktion i det daglige arbejde, men betegnes tidvist som både krævende og belastende. Specielt kan det være krævende at fungere som sekundant i forbindelse med arbejdet på sektionsstuen og i præparatudskæringen. Selvom tidforbruget nok anses for at være beskedent bevirker de mange afbrydelser i den kliniske vejleders øvrige, rutinediagnostiske funktioner. Dette skyldes måske, at afdelingen har valgt en såkaldt ad hoc model for vejledningen, medens en mere formel vejledning, udover de i "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" ikke praktiseres. Dette betyder i praksis, at de uddannelsessøgende i forbindelse med en given supervisors fravær, ofte henvender sig til den kliniske vejleder mhp. supervision og andre praktiske gøremål. På den anden side har afdelingens integrerede kliniske vejledningsfunktion den fordel, at andre speciallæger varetager opgaver i vejledningshenseende overfor uddannelsessøgende læger i de kliniske vejlederes fravær. Det påpeges iøvrigt i denne sammenhæng, at det kan være vanskeligt at "styre" den kliniske vejledningsopgave, når de uddannelsessøgende læger overgår til det team, som den kliniske vejleder ikke er tilknyttet på samme tidspunkt, men her fremhæves samtidig værdien af checklisterne som styringsredskab i disse situationer. Den daglige vejledning omfatter bla. uddeling af mikroskopiske præparater, og her anvender de kliniske vejledere også checklisterne som arbejdsredskab, og det synes således, at såvel kliniske vejledere som uddannelsessøgende introduktionsreservelæger har glæde af checklistesystemet. Samtidigt fremgår det, at checklisterne ikke blot er rigide styringsredskaber, idet også sjældne cases og andre spændende diagnostiske opgaver videregives fra klinisk vejleder til uddannelsessøgende introduktionslæge udover, hvad checklisterne måtte foreskrive. 3

5 De kliniske vejledere tør begge at "gå tæt på" den uddannelsessøgende, således at der tales frit om også mere problematiske sider af den yngre uddannelsessøgende læges aktivitet på afdelingen. Inspektorer vurderer således, at der er en god kontakt og tone mellem de uddannelsessøgende introduktionslæger og deres respektive kliniske vejledere. Man tør også, i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge at melde ud i tilfælde af uacceptabel adfærd, hvilket bla. kunne eksemplificeres ved afsked af en yngre læge, som var "passant" i faget patologisk anatomi. Med hensyn til den fremtidige funktion som klinisk vejleder udtrykkes håb om en mulig rotationsordning blandt afdelingens speciallæger i denne funktion. Denne tanke er i tråd med afdelingens flade ledelsesstruktur, ligesom den giver mulighed for at alle speciallæger i afdelingen kan bidrage til den kliniske vejlederfunktion. Værdien af den kliniske vejledning set fra funktionen som kursist kan som følge af afdelingens bemanding med udelukkende introduktionsreservelæger på besøgstidspunktet ikke evalueres. B 3.5. Konferencer Konferenceemnet blev diskuteret en del i flere interviews. Generelt fremføres det fra de uddannelsessøgende læger, at de kun sjældent kan nå at deltage i de planlagte konferencer, idet de rent fysisk ikke altid kan være til stede, - enten som følge af tidsmæssigt udstrakte funktioner i sektionsstuen eller i præparatudskæringen. Inspektorerne anser det for et væsentligt problem, at der ikke er etableret en konferencefunktion indenfor den meget omfattende kirurgiske gastroenterologiske diagnostiske funktion. Det fremføres, at de kirurgiske aktører ikke ønsker konferencer, men her bør der fokuseres på den samlede diagnostiske og behandlingsmæssige funktion, idet der også fra kirurgisk side må savnes uddannelsesmæssig input fra pato-anatomisk, diagnostisk side. Inspektorene skal opfordre til etablering af konferencer med deltagelse af samtlige aktører fra de gasto-enterologiske specialer. Dermatopatologisk konference gennemføres én gang om ugen, men kun hver 4. gang med egentlig pato-anatomisk indhold, idet hovedparten af konferencerne er klinisk orienterede med karakter af patientdemonstrationer. Alle har lov til at deltage i disse konferencer, men det er inspektorerenes indtryk, at de uddannelsessøgende i patologisk anatomi og cytologi kun sjældent medvirker. Lunge- og røntgenkonferencer er planlagt til gennemførelse én gang ugentligt, men det oplyses for inspektorerne, at disse konferencer ofte aflyses. Endelig gennemføres ugentlige konferencer i urologi. Disse afvikles imidlertid på Frederiksberg Hospital, og de uddannelsessøgende har stort set ikke mulighed for at deltage i denne aktivitet som følge af tidsmæssigt sammenfald med rutinearbejdet på patologiafdelingen, - herunder specielt afvikling af obduktionsvirksomheden. Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital varetager bla. via telepatologisk service pato-anatomisk diagnostik for Bornholms Amt. Konferencevirksomheden i denne sammenhæng sker ved, at én speciallæge tager til Bormholm, og de uddannelsessøgende læger deltager ikke i denne funktion. Der kan således spores en generel mangel på uddannelsesmæssig værdi i forbindelse med afvikling af konferencevirksomhed, - alene pga. af logistiske forhold, hvor de uddannelsessøgende læger ikke fysisk har mulighed for at deltage. Det fremføres tillige, at de uddannelsessøgende læger ikke motiveres til konferencedeltagelse, i og med, at de efter eventuel konferencedeltagelse ikke kan nå resten af dagens arbejde indenfor normal arbejdstid. Forholdet accentueres derved, at de uddannelsessøgende læger ikke selvstændigt præsenterer præparater ved konferencer, - dette gælder såvel læger på introduktionsniveau som i undervisningsstilling. Dette forhold må betegnes som uhensigtsmæssigt. Det er inspektorernes fornemmelse, at man er åben for at aktivere de uddannelsessøgende i forbindelse med konferencegennemførelse. På baggrund af de udførte interviews mener inspektorerene, at der er behov for en væsentlig opstramning af de uddannelsesssøgende lægers deltagelse i og bidrag til konferenceaktivitet. Der tænkes her ikke blot på etablering af faste rutiner, hvor uddannelsessøgende læger medvirker aktivt til afvikling af konferencer, men også på monitorering af denne aktivitet. Inspektorerne kan her opfordre til, at der arbejdes på en bedre planlægning i de interne arejdsgange, som vil tillade de uddannelsssøgende at deltage i konferencer, og ydermere give de yngre læger et ansvar i konferencesammenhæng i form af fremlæggelse af pato-anatomisk diagnostik, kyndigt sekunderet af speciallæge i patologisk anatomi og cytologi. B 3.6. Undervisning 4

6 Patologiafdelingen afvikler hver torsdag kombineret informations- og undervisningsmøde for det lægelige personale. Det fremføres fra flere sider (såvel fra de uddannelsessøgende som fra speciallægerne), at en stor del af disse møder bliver anvendt til orientering om diverse ledelsesmæssige nyheder, og møderne kan derfor ofte antage et "bureaukratisk" tilsnit, hvor den uddannelsesmæssige, lægefaglige værdi træder tilsvarende i baggrunden. Når der bliver tid til fremlæggelse af lægefaglige, pato-anatomiske diagnostiske problemer er der ofte tale om cases fra raritetskabinettet, og det hører til sjældenhederne, at de uddannelsessøgende selv fremlægger diagnostiske præparater og problemstillinger til bred lægefaglig diskussion. Der efterlyses ligeledes fra flere sider et forum til teoretisk undervisning, hvor YL kan undervises separat. Dette tiltag figurerer også i afdelingens selvrapportering som ønskværdigt, ligesom tværfaglige arrangementer med uddannelsesværdi efterspørges, herunder ikke mindst midler/ressourcer til gennemførelse af sådanne. Flere af de uddannelsessøgende har deltaget i efteruddannelseskurser og Årsmøder arrangeret af Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi, og for enkeltes vedkommende har der også været mulighed for deltagelse i Memorial Sloan-Kettering Cancer Center kursus i København i 2001, med delvis udgiftsrefusion via Patologiafdelingens kursusmidler. Det dokumenteres i denne sammenhæng, at videnskabelige tiltag fra de uddannelsessøgende fremlægges på ovennævnte Årsmøder, således at de under pkt. B.3.7. omtalte 10 forskningsdage udmøntes i praksis. Eksterne kursusprogrammer bliver cirkuleret i lægestaben, og der er også fri adgang til internet og kopiering af videnskabelige artikler (serviceres via sekretariatet). De problemer som fremhæves i forbindelse med kursus- og kongresdeltagelse konkretiseres som værende af administrativ karaktér, idet økonomiske midler til disse formål bevilges fra en central pulje på Bispebjerg Hospital. Patologiafdelingen har imidlertid ydet en væsentlig indsats til forbedring på dette felt, idet afdelingen har etableret et annuum til hele personalet mhp. kursusdeltagelse. Desværre er midlerne ikke tilstrækkelige til at mætte behov for/ønsker om kursus- og kongresdeltagelse, men man har opprioriteret de yngre uddannelsessøgende læger, således at deres udgifter mhp. A-kurser, Årsmøder og enkelte andre kursusaktiviteter kan financieres af Patologiafdelingen. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Med hensyn til forskning har de tre uddannelsessøgende introduktionsreservelæger, som inspektorerne har interviewet, en meget forskellige baggrund. Én har således igennem længere tid fungeret som forsker, medens de to andre ikke har veletableret forskningsmæssig ballast. Afdelingen har tildelt hver introduktionsreservelæge 10 arbejdsdage til forskningsopgaver, hvilket umiddelbart ikke syner af meget, men afdelingen fortjener stor ros for dette tiltag. Det vidner om en god opbakning og generel tilskyndelse til forskningsaktivitet. Alle introduktionsreservelæger, er således i gang med forskningsopgaver, bla. med henblik på fremlæggelse på Årsmøde i Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi, til hvilket formål der også ydes økonomisk støtte. Der gives således rum til videnskabelig aktivitet, ligesom konkrete forskningsopgaver kædes sammen med præsentation i videnskabelige sammenhænge. Det er inspektorernes indtryk, at samtlige uddannelsessøgende på Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital får god opbakning i videnskabelig henseende, og der spores generelt en positiv holdning overfor de uddannelsessøgendes forskningsmæssige indsats, såvel i den holdningsmæssige motivation som i den økonomisk understøttende rolle. Rammerne for forskningsaktivitet er til stede, hvilket også sammenholdt med afdelingens fysiske størrelse synes veldokumenteret med 13 igangværende videnskabelige projekter i året Som forslag til yderligere promovering af afdelingens forskningsmæssige profil, herunder også de uddannelsessøgendes deltagelse heri, efterlyses fra både de uddannelsessøgendes side, som fra den uddannelsesansvarlige overlæge, en jævnligt tilbagevendende "forskningsdag". Inspektorerne ser positivt på denne tanke, men vil tilskynde til, at forskningsfunktionen promoveres sideløbende med de uddannelsessøgendes funktion i rutinediagnostikken og naturligt integreres hermed. Afdelingens uddannelsessøgende læger har gennem den seneste tid på sidelinien været involveret i et omfattende arbejde indenfor kvalitetsudvikling, idet man netop har gennemført international certificering. Selvom de uddannelsessøgende ikke har været frontfigurer i denne sammenhæng, har de medvirket i en kvalitetsudviklingsproces, og således haft mulighed for at stifte kendskab til også denne vigtige del af moderne lægegerning. Det oplyses, at Patologiafdelingens instrukser mv. jævnligt revideres, og at de uddannelsessøgende læger også i denne sammenhæng inviteres til aktiv indsats, men hvorvidt de yngre læger faktisk har deltaget i revisionsarbejdet kan ikke afgøres udfra de gennemførte interviews. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse 5

7 Som anført tidligere, har afdelingen for tiden ingen læge ansat i uddannelsesstilling, hvorfor inspektorerne ikke har haft mulighed for at evaluere arbejdstilrettelæggelsen på kursistniveau. Afdelingens diagnostiske funktioner er opdelt i 2 team, - et kirurgisk team (kirurgisk gastroenterologi, urologi, gynækologi og mammapatologi) og et dematologisk-medicinsk team (hud-, lunge-, ortopædkirurgisk-, thyreoidea- og hæmatologisk patologi). Introduktionslæger er i løbet af deres ét årige ansættelse tilknyttet medicinsk team i 4 måneder og kirurgisk team i 8 måneder, medens kursister i hele deres forløb i afdelingen på 6 måneder er tilknyttet dermatologisk-medicinsk team (kursisterne har tilknytning til specialets øvrige discipliner via ansættelser på hhv. Hvidovre Hospital i ½ år og Rigshospitalet i 1 år). Obduktionsarbejdet foretages på Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital på tværs af de 2 team, idet dette arbejde hovedsageligt udføres af afdelingens uddannelsessøgende læger. Studium af planlægningen af sektionsstuearbejdet viser at de uddannelsessøgende maksimalt skal varetage obduktionsarbejde to dage pr. uge. I praksis er det udelukkende de uddannelsessøgende, der foretager obduktioner, idet de i introduktionsperioden assisteres af kliniske vejleder. Praksis viser også, at den uddannelsesansvarlige overlæge tidvis deltager i obduktionsarbejdet. Det er inspektorernes fornemmelse, at de uddannelsessøgende føler sig "alene" mht. organiseringen af sektionsstuearbejdet, og der rapporteredes også om flere forsøg på omrokeringer, idet sektionsarbejdet generelt tager for lang tid, og man bliver ofte alt for sent færdig. Man kan i denne sammenhæng diskutere, hvorvidt afdelingens målsætning med udførelse af 40 og 80 obduktioner på hhv. kursist- og introduktionslægeniveau i løbet af hhv, ½ og 1 år, i en tid, hvor denne pato-anatomiske ydelse generelt synes vigende, og samtidigt overveje, om ikke den meget velgennemførte form for mesterlære som praktiseres på Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital også bør udstrækkes til at omfatte arbejdet på sektionsstuen. Måske ville denne arbejdsfunktion blive hurtigere indarbejdet af de uddannelsessøgende, såfremt afdelingens speciallæger indgår i den prakstiske udførelse af obduktioner i hverdagen, og ikke blot som nu fungerer i en supervisionsrolle. Arbejdet med præparatudskæring er specielt for det kirurgiske team relativt omfattende, og uddannelsessøgende med tilknytning til dette team kan ofte bruge en meget stor del af arbejdsdagen med denne funktion. Som det er tilfældet med arbejdet i sektionsstuen, trækker udskæringsarbejdet ofte ganske meget ud, hvilket bla. har meget uheldig indflydelse på bioanalytikernes arbejdsplanlægning. Der forefindes gode udskæringsvejledninger, med til trods for disse kan arbejdet ikke afvikles smidigt og i fornuftige tidsmæssige rammer. Det er også her inspektorernes opfattelse, at en mere kontinuert tilstedeværelse af speciallæger i udskæringsfunktionen, specielt i en mere udstrakt introduktionsperiode for nyansatte uddannelsessøgende læger, vil kunne smidiggøre afviklingen af dette arbejde Mesterlægeprincippet opleves af inspektorerne som ret velgennemført i forbindelse med supervisionen af det mikroskopiske, diagnostiske arbejde. Netop at denne funktion er velfungerende kunne antyde, at der ved lignende indsats med "mesterlære" i obduktions- og udskæringsfunktionerne kunne opnås betydelige gevinster mht. både uddannelsesværdi og tidsmæssig afvikling af dagens arbejde. B 3.9. Uddannelsesmiljø De fysiske rammer for de uddannelsessøgende betegnes samstemmende som tilfredsstillende. Der forefindes adgang til relevant faglitteratur, og der er adgang til internet fra de enkelte arbejdsstationer. Det fremgår tillige, at man er meget tilfredse med, at afdelingen har mere end én uddannelsessøgende læge, idet der herved befordres et stimulerende og motiverende uddannelsesmiljø, ligesom man har en eller flere "på samme niveau" at støtte sig til i den daglige rutine. På et tidspunkt havde det været foreslået, at de uddannelsessøgende fortrinsvis skulle være på Rigshospitalet og kun tre måneder på Bispebjerg Hospital og vist nok slet ikke på Hvidovre Hospital. Motivet var en mindre fragmenteret opdeling af forløbet for de yngre læger ansat i uddannelsesstilling/kursister. Man kan fra afdelingen ikke tilslutte sig denne model, idet man mener, at tre måneders ophold på Bispebjerg Hospital vil være alt for kortvarigt. Man er imidlertid åben overfor en løsning, hvor uddannelsesforløbet for kursister deles mellem Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, men hvor opholdet på Bispebjerg Hospital mindst skal omfatte ½ års ansættelse på Patologiafdelingen. Den uddannelsesansvarlige overlæge efterlyser en "summegruppe" bestående af de uddannelsesansvarlige overlæger på Hvidovre Hospital, på Rigshospitalet og på Bispebjerg Hospital, hvor postgraduate uddannelsesmæssige problemer kunne diskuteres i forum blandt alle ansvarlige aktører. Som det fungerer for nuværende kan det få karaktér af, at man giver "aben videre" til næste afdeling efter afsluttet ophold på egen afdeling. B Andet 6

8 Inspektorerne havde lejlighed til at interviewe to bioanalytikere, hvoraf den ene var den ledende bioanalytiker og den anden den uddannelsesansvarlige bioanalytiker. Desuden deltog den ledende sekretær. Sidstnævnte gav udtryk for, at de uddannelsessøgende generelt sætter sig ret dårligt ind i EDBinstrukserne (B-data) og derfor også ofte begår fejl. Sekretærgruppen bruger megen tid på at instruere de uddannelsessøgende læger, dette til trods for skriftlige instrukser og mundtlig information fra sekretærgruppen i forbindelse med nyansættelse af uddannelsessøgende læger. Dette forhold kunne forsøges smidiggjort via formelle kontakter til uddannelsesansvarlige overlæge, og dermed videre til de kliniske vejledere, som har tættetst kontakt med de uddannelsessøgende læger. Det er ikke inspektorernes indtryk, at der eksisterer "skel" eller samarbejdsvanskeligheder mellem sekretærer og læger. Fra bioanalytikerne gives udtryk for, at der var for lidt instruktion vedrørende præparatudskæring, hvilket giver anledning til en masse tidsspilde og forsinker udskæringen meget. Selv når der blev tilkaldt instruktionshjælp, enten via klinisk vejleder eller anden speciallæge, var der ofte for megen hyggesnak og derfor var arbejdet i forbindelse med udskæringen gennemgående langsommeligt. Et andet problem fremhævet fra bioanalytikerne er bestilling af "unødvendige" specialfarvninger. Problemet var imidlertid koncentreret til én uddannelsessøgende læge og dennes vejleder, og kan på den anden side i praksis have haft indlæringsmæssige hensigter, hvorfor inspektorerne ikke kan påpege et egentlig tema i denne sammenhæng. Sektionsstuearbejdet henhører ansvarsmæssigt under den ledende bioanalytikers resortområde, og her kunne der påpeges en del problemer, som trods mange tiltag er stadigt eksisterende. Generelt er der tale om, at arbejdet på sektionsstuen afsluttes alt for sent, - til tider så sent, at det kan være vanskeligt for rengøringen at varetage funktionen indenfor normal arbejdstid. Der henvises til pkt. B.3.8 for uddybende kommentarer. I laboratoriefunktionen påpegedes, at de uddannelsessøgende ofte var "rundt på gulvet" og havde manglende viden, og det påpegedes, at der kunne spores en uensartethed i de kliniske vejlederes funktion i denne henseende. Samlet kan inspektorerne fornemme, at der er et stærkt ønske fra både sekretær- og bioanalytikerside om bedre kommunikation med kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige overlæge. For øjeblikket er der ingen formelle kontakter, men et fælles forum kunne være "isbryder" til udbedring af de anførte skævheder, og måske også bidrage til fastholdelse af gensidig respekt mellem de involverede parter. Afdelingen har for tiden ingen læge ansat i uddannelsesstilling, hvorfor inspektorerne ikke har haft mulighed for at vurdere det lægelige syn på ugekursus i laboratorieteknik, som er indbygget i kursiststillingen på Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring 1) Optimering af arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med præparatudskæring og obduktion. Alle interviewede parter finder problemer associeret med især tidforbruget for de uddannelsessøgende i forbindelse med hhv. præparatudskæring og obduktion, jævnfør ovenstående. Obduktionsarbejdet kan tænkes tidsmæssigt bedre afviklet, såfremt speciallæger deltager i dette arbejde, ikke blot på supervisionsbasis eller i forbindelse med kortvarig introduktion af nyankomne uddannelsessøgende læger. Sidstnævnte ville så kunne have kontakt med speciallæge under obduktionsarbejdets udførelse, og derfor også tilegne sig teknik og visdom i et interaktivt forum. En længere introduktionsperiode med medvirken af speciallæge i selve obduktionsarbejdets udførelse kan på sigt vise sig at give en betydelig tidsmæssig gevinst for alle parter. Samtidig bør obduktionsarbejdets plads i den uddannelsessøgendes hverdag tilrettes også i kvantitativt henseende, således at denne pato-anatomiske ydelse ikke bliver det dominerede arbejdsfelt for de uddannelsessøgende, og der kan tilrådes en differentiering mellem introduktionslæger og kursister i henseende til kvantitativt mål for obduktionsvirksomhed. Samme model kan i en længere introduktionsperiode anvendes i forbindelse med præparatudskæring, idet der atter her efterlyses en i praksis mere interaktiv undervisningsmodel mellem speciallæge og uddannelsessøgende yngre læge. Selvom afdelingen har udmærkede udskæringsvejledninger, vil der ofte for den nyintroducerede uddannelsessøgende læge være usikkerhed og mange spørgsmål i forbindelse med håndteringen af operationspræparater. Det er her inspektorernes opfattelse, at denne model med tættere og mere langvarigt praktisk forløb mellem speciallæge og yngre læge kan være en fordel på langt sigt, ikke blot mht. kvaliteten af arbejdet, men i særlig grad også den tidsmæssige afvikling heraf. Et tæt samarbejde med bioanalytikere omkring den mere detaljerede optimering af præparatudskæringsfunktionen tilrådes. 2) Konferencevirksomhed bør optimeres. 7

9 Der synes generelt at være et beskedent antal konferencer, hvor nogle specialområder (kirurgisk gastroenterologi) slet ikke er repræsenteret, ligesom konferencer ofte aflyses eller er associerede med logistiske problemer, som hindrer de uddannelsessøgendes tilstedeværelse. Samtidig inddrages de uddannelsessøgende læger kun meget beskedent i den aktive konferencevirksomhed, med selvstændig fremlæggelse i lægefagligt forum. Der bør arbejdes på etablering af konferencefunktion indenfor den kirurgiske gastroenterologiske diagnostiske funktion. De dermatopatologiske konferencer har kun hver 4. uge egentlig pato-anatomisk indhold, hvilket ikke er motiverende for de uddannelsessøgendes deltagelse, endsige aktivering i henseende til konferencevirksomhed som tværgående funktion. Lunge- og røntgenkonferencer bør gennemføres efter skema, således at de gentagne aflysninger undgås. Urologikonferencer på Frederiksberg Hospital bør også kunne have aktiv medvirken af de uddannelsessøgende, hvilket muligvis kunne opnås ved smidig koordinering med bla. gennemførelsen af obduktionsarbejdet. De uddannelsessøgende kunne udmærket deltage i og få væsentligt udbytte af konferencevirksomheden med Bornholms Amtssygehus, ikke mindst fordi det patoanatomiske diagnostiske spektrum her kan tænkes at være mindre subspecialiseret end det er tilfældet med konferencer afviklet på Bispebjerg Hospital. Den manglende uddannelsesmæssige værdi i forbindelse med afvikling af de konferencer, som gennemføres, bør der arbejdes aktivt med. Der kan oprettes faste rutiner, hvor de uddannelsessøgende pålægges ansvar for at fremlægge ét eller flere præparater ved konference (sekunderet af speciallæge), og denne aktivitet bør monitoreres og indgå i Afdelingens udmærkede checklister. Inspektorerne kan her opfordre til, at der i denne sammenhæng arbejdes målrettet med planlægningen af den interne arbejdsgang i Afdelingen, således at de uddannelsessøgende kan frigøres både tids- og arbejdsbelastningsmæssigt til konferenceaktivitet. 3) Torsdags-lægemøderne bør optimeres mhp. uddannelsesmæssigt indhold. Der kan være god grund til at optimere den uddannelsesmæssige værdi af torsdagsmøderne, - måske kunne det overvejes at ændre disse møders indholdsmæssige afvikling. Således kunne det foreslås, at møderne deles i 2 seancer, hvor den første bør være med lægefaglig, undervisningsmæssigt indhold, og efterfølgende kunne der gives information om administrative samt praktiske, afdelingsrelatede forhold. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at de uddannelsessøgende også her pålægges et ansvar, der vil kunne inddrage dem aktivt i disse torsdagsmøders afvikling. 4) Etablering af fælles forum for afdelingens nøglepersoner, der direkte eller indirekte medvirker i den lægelige uddannelsesfunktion. Der er allerede initiativ til gennemførelse af regelmæssige møder mellem kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige overlæge, som varmt kan støttes. Det kan her tænkes, at være en fordel jævnligt at inddrage sekretærer og bioanalytikere i en slags høring, idet mange ansvarsområder i Afdelingens hverdag ikke blot henhører under den lægelige ekspertice. Problemer med EDB-system, introduktionskurser i laboratorium, afvikling af sektionsstuearbejdet og præparatudskæring er blot nogle af de emneområder, som efter inspektorernes opfattelse med udbytte kan diskuteres og tilrettes hensigtsmæssigt i en sådan tværgående arbejdsgruppe. 5) Bevarelse af uddannelsesmiljø i forbindelse med evt. omlægning af uddannelsesforløb i H:S. Det er oplyst for inspektorerne, at en omlægning af kursistforløbet i patologisk anatomi og cytologi har været diskuteret inden for de 3 afdelinger i H:S, som varetager denne funktion. Såfremt der arbejdes videre med disse tanker, vil inspektorerne anbefale den uddannelsesansvarlige overlæges idé om et fælles forum blandt de uddannelsesansvarlige overlæger på disse 3 afdelinger, idet der bør tages nøje hensyn til det vigtige i bevarelse af uddannelsesmiljøet i de afdelinger, som fremover tænkes at deltage i fase II uddanelsesforløbet indenfor H:S. B 5. Konklusion Ved inspektorernes besøg på Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital d. 28. februar 2002 kunne man tale frit og ligefrem under samtlige interviews, og inspektorerne fornemmer, at der opnåedes en sådan grad af fortrolighed, at ovennævnte årsagsanalyse kan anses som solid og give fundament for de foreslåede tiltag til optimering af den lægelige videreuddannelse i patologisk anatomi og cytologi på afdelingen, som udfærdiget i aftaleskemaet. 8

10 For såvidt angår introduktionslægeuddannelsen ved afdelingen kan inspektorerne udtale sig meget konkret, men da afdelingen på besøgsdagen ikke har kursist ansat i uddannelsesstilling, kan inspektorerne ikke vurdere videreuddannelsesfunktionen på fase II niveau. Det er dog inspektorerenes opfattelse, at der investeres en ikke ubetydelig tid og energi i at give optimale rammer for yngre læger ansat i fase I og/eller fase II undervisningsstillinger i specialet patologisk antomi og cytologi. Inspektorerenes generelle indtryk af den lægelige videreuddannelsesfunktion på Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital er meget positiv. Der er differentieret fokuseret på uddannelsesforpligtelsen af såvel introduktions- som uddannelsesreservelæger indenfor specialet, ikke blot i de skriftligt formulerede uddannelsesprogrammer og checklister, men også i praksis via den daglige arbejdstilrettelæggelse og evaluering. Der fornemmes åbenhed overfor ændringer og tiltag som måtte smidiggøre og optimere det uddannelsesmæssige/ lægefaglige indhold af den postgraduate uddannelsesfunktion. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? 9

11 Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 10

12 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 11