GODE PENSIONER MED KONTROLLERET RISIKO SIDE 1. Akademikeres indkomst før og efter pensionering. Analyserapport 2019:1. Lene Back Kjærsgaard
|
|
- Bertha Hansen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GODE PENSIONER MED KONTROLLERET RISIKO SIDE 1 Akademikeres indkomst før og efter pensionering Lene Back Kjærsgaard
2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Akademikere sammenlignet med andre uddannelser Udviklingen i dækningsgraden Tilbagetrækning og dækningsgrad Akademikeres dækningsgrad fordelt på uddannelsesretning Konklusion A. Bilag om dækningsgrader for 65-årige i 2006 og B. Bilag om gruppering af akademiske uddannelser C. Bilag om indkomster for akademikere Side 2
3 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport sammenligner de nuværende akademikeres indkomst som pensionist med deres indkomst før pensionering. Til sammenligningen anvendes data fra Danmark Statistik fra årerne Når man bliver pensionist, oplever mange, at forbrugsmulighederne formindskes, da de har en lavere indkomst, end før de blev pensioneret. Pensionisters indkomst, i forhold til før de blev pensioneret, kan udtrykkes ved nettodækningsgraden, som sammenligner 65-årige folkepensionisters disponible indkomst med deres disponible indkomst som 58-årige. Indkomsten som 58-årige og 65-årige afhænger af flere forhold, herunder ens pensionsformue, tidspunkt for tilbagetrækning og samfundsøkonomiske forhold. Dette ses der nærmere på i denne rapport. Overstående forhold varierer på tværs af befolkningen i Danmark. I denne rapport er der valgt at fokusere på akademikeres nettodækningsgrad både samlet og for de enkelte akademiske uddannelsesretninger. Resultaterne er: Pensionerede akademikere har en disponibel indkomst, som i gennemsnit er 18 pct. lavere end deres indkomst som 58-årige. Akademikeres nettodækningsgrad er den højeste sammenlignet med andre videregående uddannelsesniveauer samt faglærte. Eksempelvis er faglærtes indkomster som pensionister 23 pct. lavere end deres indkomst som 58-årige. Nettodækningsgraden for ufaglærte er højere end for akademikere. Dækningsgraden svinger fra år til år, da der er forskel på, hvor meget de enkelte akademikere har sparet op til pension, og da de samfundsøkonomisk forhold er forskellige. I 2009 og 2012 er dækningsgraden 80 pct., mens i 2016 er dækningsgraden steget til 87 pct, hvorefter den i 2017 er faldet til 82 pct. Den væsentligste grund til at akademikere har en høj dækningsgrad, er, at der er mange akademikere, som vælger at blive ved med at arbejde, også selvom de har mulighed for at gå på pension. Der er stor spredning på dækningsgraden inden for akademikeres uddannelsesretninger: De laveste gennemsnitlige dækningsgrader findes hos akademikere inden for pædagogik, mens de højeste gennemsnitlige dækningsgrader findes hos dyrlæger samt akademikere inden for fødevarer og landbrug mv. De fleste akademikere har en privattegnet og/eller en arbejdsmarkedspension, men størrelsen af pensionsformuen varierer dog meget inden for de akademiske uddannelsesretninger. Læger, tandlæger og farmaceuter samt ingeniører har den største pensionsformue, mens arkitekter og akademikere inden for pædagogik har den laveste pensionsformue. Rapporten starter med at sammenligne akademikeres nettodækningsgrad med andre uddannelsesgrupper. I det efterfølgende afsnit beskrives udviklingen i nettodækningsgraden, og det belyses hvilke samfundsøkonomiske forhold, som kan påvirke dækningsgraden. I afsnit 4 beskrives, hvorledes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan påvirke dækningsgraden. I afsnit 5 sammenlignes dækningsgraden for de forskellige akademikeres uddannelsesretninger samt deres indkomst som pensionist. Side 3
4 2. Akademikere sammenlignet med andre uddannelser Når man bliver pensionist, oplever mange, at forbrugsmulighederne formindskes. Ændringen kan måles ved nettodækningsgraden. Nettodækningsgraden kan beregnes ved at sammenligne 65-årige folkepensionisters disponible indkomst med deres disponible indkomst som 58-årige, jf. boks 1. En nettodækningsgrad på under 100 pct. betyder, at indkomsten som pensionist er lavere end før pensionering, og omvendt, hvis den er over 100 pct. En høj nettodækningsgrad kan både forekomme, hvis indkomsten som 58-årige er lav, og hvis indkomsten som 65- årige er høj. For akademikere er den gennemsnitlige nettodækningsgrad på 82 pct. i 2017, dvs. deres indkomst som pensionist er 18 pct. lavere end som 58-årige. Akademikere har den laveste forskel på indkomsten blandt de videregående uddannelser samt erhversuddannelser jf. figur 1. Eksempelvis er faglærtes indkomster som pensionister 23 pct. lavere end deres indkomst som 58-årige, mens de korte og mellemlange videregående uddannelser er 20 pct. lavere. Den gennemsitlige nettodækningsgrad for pensionister med en grundskole uddannelse eller en gymnasiel uddannelse er begge højere end den tilsvarende for akademikere. Årsagen hertil skal findes i en lavere disponibel indkomst som 58- årig, og dermed en større dækningsgrad. Figur 1. Nettodækningsgrad fordelt på uddannelsesgrupper, 2017 Pct Grundskole udd. Gymnasiel udd. Erhvervsudd. Kort videreg. udd. Ml. videreg. udd. Lang videreg. udd. Anm.: I figuren indgår folkepensionister, som fylder 66 år i Indkomsten i 2017 sammenlignes med indkomsten i det kalenderår de fylder 59 år. Ydelser fra aldersopsparing og kapitalpension indgår ikke i beregningerne. Der er kun medtaget dækningsgrader mellem 0 og 250 pct. Side 4
5 Boks 1. Definition af nettodækningsgrad Pensionisters dækningsgrad er defineret som indkomsten som 65-årige pensionist i forhold til indkomsten som 58-årige. A) Nettodækningsgraden beregnes ved at sammenligne deres disponible indkomst. Den disponible indkomst består af indkomster tillagt en beregnet lejeværdi for egen bolig for personer med en ejerbolig fratrukket skatter og renteudgifter. Disponibel indkomst = + erhvervsindkomst efter bidrag til pension + overførselsindkomst + formueindkomster + udbetalte private pensioner + restindkomster + lejeværdi af egen bolig indkomstskatter fradrag af renteudgifter Indkomsterne er erhvervsindkomst, overførselsindkomst fx folkepension, formueindkomster såsom renter og afkast af aktier, årlige løbende udbetalinger fra private pensioner såsom ratepension og livrente og restindkomst fx tilbagebetalt efterlønsbidrag og honorarer. Udbetalinger fra aldersopsparing og kapitalpension indgår ikke i beregningerne. Lejeværdien for egen bolig indgår i den disponible indkomst for at kunne sammenligne lejeres og boligejeres opsparings- og forbrugsmuligheder. B) Udover indkomsten som pensionist er der også mulighed for at bruge af en eventuel formue. Forbrug af formuen indgår ikke i nettodækningsgraden, udover at lejeværdien af egen bolig til en vis grad udtrykker den beregnede boligydelse fra ens bolig. A) Der tages udgangspunkt i kalenderåret, hvor personerne primo året er hhv. 65 år og 58 år, dvs. indkomsterne sammenlignes for kalenderåret, hvor de er hhv år og år. Alle akademikere indgår i opgørelsen både 58-årige på og uden for arbejdsmarkedet. Den disponible indkomst som 58-årige bliver fremskrevet med DA s lønstigningstakt, så indkomsten for 58-årige og 65-årige er sammenlignelige. B) Kilde: Danmark Statistiks definition af disponibel indkomst, jf. DISPON_13 i Times. 3. Udviklingen i dækningsgraden Dækningsgraden svinger fra år til år, da der er forskel på, hvor meget de enkelte akademikere har sparet op til pension, og da de samfundsøkonomisk forhold er forskellige. I perioden 2006 til 2017 varierer nettodækningsgraden fra 80 pct. til 87 pct., og dækningsgraden er lavere i årerne med lavkonjunktur ( ) i forhold til årerne med højkonjunktur, jf. figur 2. Side 5
6 Figur 2. Nettodækningsgrad for akademikere, Pct Nettodækningsgrad Nettodækningsgrad ekskl. lejeværdi af egen bolig Bruttodækningsgrad Anm.: I figuren indgår folkepensionister, som fylder 66 år i det pågældende kalenderår. Indkomsten sammenlignes med indkomsten i det kalenderår de fylder 59 år. Ydelser fra aldersopsparing og kapitalpension indgår ikke i beregningerne. Der er kun medtaget dækningsgrader mellem 0 og 250 pct. Nettodækningsgraden indeholder flere forskellige indkomstkomponenter, som afspejler de samfundsøkonomiske forhold, og som hver især kan påvirke størrelsen på nettodækningsgraden, jf. boks 2. Eksempelvis bliver nettodækningsgraden påvirket af boligpriserne og skattereglerne i både året, hvor personerne pensioneres og året, hvor de fylder 59 år. Hvis den beregnede lejeværdi af egen bolig tages ud af nettodækningsgraden, er der dog stadig stor variation og endda større variation, end hvis den beregnede lejeværdi af egen bolig indgår. Hvis man derimod sammenligner bruttodækningsgraden, dvs. indkomsten før skatter og fradrag, så fluktuerer dækningsgraden knap så meget, den er dog stadig høj i årene Side 6
7 Boks 2. Lejeværdi af egen bolig, fradrag for renteudgifter og indkomstskatters betydning for nettodækningsgraden For akademikere er den gennemsnitlige nettodækningsgrad på 82 pct. i Hvis lejeværdien for egen bolig tages ud af den disponible indkomst, falder den gennemsnitlig nettodækningsgrad til 76 pct. Hvis der kun tages udgangspunkt i indkomsten før skat og fradrag for renteudgifter samt uden lejeværdien af egen bolig, er den gennemsnitlig dækningsgrad 70 pct. Dækningsgraden bliver dermed væsentlig lavere, når der ses på bruttoindkomster frem for nettoindkomster. Dette skyldes, at skattefradrag udgør en større del af indkomsten for lave indkomster end for høje indkomster, og færre pensionister betaler topskat, så gennemsnitsskatteprocenten vil derfor være lavere for 65- årige end for 58-årige. A) Gennemsnitlig dækningsgrad for akademikere, Pct. -- Nettodækningsgrad 82 Nettodækningsgrad ekskl. lejeværdi af egen bolig 76 Bruttodækningsgrad B) 70 Anm.: Dækningsgraden er beregnet for pensionister, som primo 2017 er 65 år. Der er kun medtaget dækningsgrader mellem 0 og 250 pct. Udbetalinger fra aldersopsparing og kapitalpension indgår ikke i beregningerne. For at sammenligne en persons indkomst som 58-årig og som 65-årig, vil det være bedst at anvende nettodækningsgraden. Dette skyldes, at skattesystemet kan have ændret sig i de to år, og dette kommer til udtryk i nettodækningsgraden. Derudover kan en person gå fra at være ejer til lejer eller omvendt, og for at de to indkomster kan sammenlignes, skal lejeværdien af egen bolig medtages i nettodækningsgraden. A) Gennemsnitsskatten er 38 pct. for 58-årige og 32 pct. for 65-årige, jf. tabel C.3 og C.4 i bilag. B) Bruttodækningsgrad er nettodækningsgrad fratrukket lejeværdi af egen bolig og fradrag for renteudgifter og indkomstskatter. Nettodækningsgraden varierer også over pensionisttilværelse, jf. figur 3. Hvis der tages udgangspunkt i 65-årige pensionister i 2006, som følges de efterfølgende 11 år, er deres nettodækningsgrad nogenlunde konstant de første syv år (undtagen som 68-årige), hvorefter den stiger. Det lave niveau i det 68. år, og stigningen efter det 71. år skyldes hovedsagelig udviklingen i konjunkturerne, indkomst- og skattereglerne. 65-årige pensionister i 2007 vil således have tilsvarende udvikling i dækningsgraden bortset fra, at udviklingen finder sted et alderstrin før, men i samme kalenderår, jf. figur A.1 i bilag. Side 7
8 Figur 3. Nettodækningsgraden over pensionisttilværelsen, Pct Alder Folkepensionister som 65-årige Alle folkepensionister Anm.: I opgørelsen sammenlignes den disponible indkomst i det år, hvor de i året er hhv. 65 år, 66 år, osv., med deres disponible indkomst i 1999, hvor de fylder 59 år. I kurven Folkepensionister som 65-årige indgår kun personer, som er pensioneret som 65-årige i 2006, og ikke de som bliver pensioneret senere. Dvs. man følger de samme pensionister som 65 år og til og med 75 år. I kurven Alle folkepensionister indgår alle nytilgåede pensionister, dvs. personer, som ikke er pensioneret som 65-årige, men som bliver det i en senere alder. Hvis der også medtages nytilgåede pensionister i beregningen af nettodækningsgraden - dvs. inkl. 65-årige akademikere i 2006, som pensioneres senere end bliver nettodækningsgraden højere. En senere tilbagetrækning påvirker altså nettodækningsgraden positivt. Dette ses der nærmere på i nedenstående afsnit. 4. Tilbagetrækning og dækningsgrad Nettodækningsgraden vil alt andet lige stige for de akademikere, som vælger at trække sig senere, da akademikere har mulighed for at spare op til pension i længere tid, og har mulighed for at udsætte udbetalingen af sin pensionsopsparing og folkepension. Dækningsgraden er også højere for de akademikere, som trækker sig tilbage senere, jf. figur 4. 1 Det er dog ikke nødvendigvis personer med samme indkomster, som eksempelvis trækker sig tilbage som 61-årige og 63- årige, hvilket også forklarer, hvorfor 61-årige pensionister har en højere dækningsgrad end personer, som trækker sig tilbage som 63-årige. Tre fjerdedele af alle akademikere, som går på pension i 2016, trækker sig tilbage på folkepension, mens fire ud af ti trækker sig tilbage senere end 65 år. Der er dermed mange akademikere, som vælger at blive ved med at arbejde, også 1 I figuren er den gennemsnitlige nettodækningsgrad 83 pct. Dette er forskellig for de øvrige beregninger i rapporten, da dækningsgraden i denne figur er beregnet i det første år efter tilbagetrækning, og ikke kun for 65-årige. Derudover er der kun medtaget personer i arbejdstyrken i perioden op til pensionering. Side 8
9 selvom de har mulighed for at gå på pension, hvilket også er en væsentlig grund til, at akademikere har en høj dækningsgrad. Figur 4. Akademikeres tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet og deres nettodækningsgrad det første år som pensionist, 2017 Pct og over Tilbagetrækningsalder Pct Andel som trækker sig tilbage på efterløn Andel, som trækker sig tilbage på folkepension Nettodækningsgard (h. akse) Anm.: Tilbagetrækningsalderen er beregnet i 2016, mens nettodækningsgraden er beregnet i Nettodækningsgraden er den disponible indkomst det første hele kalenderår som pensionist i forhold til den disponible indkomst i kalenderåret, hvor man fylder 59 år. Personer er tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet, hvis de får udbetalt efterløn eller folkepension og samtidig ikke har en væsentlig erhvervsindkomst svarende til kr. om året (2016- priser). Derudover har de en erhvervsindkomst på under kr. (2007-priser) i kalenderåret, efter de er tilbagetrukket. Der ses kun på personer, som er en del af arbejdsstyrken og er fuld skattepligtige i perioden op til tilbagetrækningspunktet. Historisk set vælger flere akademikere at trække sig senere fra arbejdsmarkedet i dag i forhold til for ti år siden. I 2017 trak 83 pct. af akademikerne sig tilbage på folkepension, mens godt halvdelen træk sig tilbage på folkepension i 2007, jf. figur 5. Dette forhold - samtidig med, at akademikerne går senere på efterløn - har øget tilbagetrækningsalderen med 1½ år fra 2007 til Hvis nettodækningsgraden beregnes i det første år efter tilbagetrækning, som i figur 4, har den senere tilbagetrækning i de sidste ti år alt andet lige fået akademikeres nettodækningsgrad til at stige. Side 9
10 Figur 5. Tilbagetrækningsalderen for akademikere, og andelen som trækker sig tilbage på efterløn og folkepension, Pct Alder Efterløn Folkepension Tilbagetrækningsaldder (h.akse) Anm.: Der er et databrud mellem 2009 og Tallene for 2017 er foreløbige. Tilbagetrækningen kan ske ved, at en person får udbetalt efterløn eller folkepension og samtidig ikke har en væsentlig erhvervsindkomst (lønindkomst og overskud fra selvstændig virksomhed) svarende til kr. om året i 2016-priser. Der ses kun på personer, som er en del af arbejdsstyrken. 5. Akademikeres dækningsgrad fordelt på uddannelsesretning De enkelte nettodækningsgrader varierer inden for uddannelsesretningerne for akademikerne. De laveste gennemsnitlige dækningsgrader blandt akademiker findes hos personer med en uddannelse inden for pædagogvidenskab og naturvidenskab, jf. tabel 1. De højeste gennemsnitlige dækningsgrader blandt akademiker findes inden for dyrlæge, fødevarer og landbrug samt jura, psykologi, økonomer mv. Der er stor forskel på de enkelte individers dækningsgrad inden for de enkelte uddannelsesretninger. Spedningen på dækningsgraderne er mindst for akademikere inden for pædagogik, mens dækningsgraderne for arkitekter mv. har har den største spedning. Side 10
11 Tabel 1. Nettodækningsgraden fordelt på uddannelsesretninger for akademikere, 2017 Gnm. P25 P50 P75 Antal Pct Pers. - Pædagogik Biologi, matematik, fysik Læge, tandlæge, farmaceut Ingeniør Sprog, historie og teologi Arkitekt, musik Jura, psykologi, økonomi, samfund Dyrlæge, fødevarer, landbrug Alle Anm.: Dækningsgraden er beregnet for 65-årige folkepensionister primo Der kun medtaget dækningsgrader mellem 0 og 250 pct. Ydelser fra aldersopsparing og kapitalpension indgår ikke i beregningerne. P25 er 25 pct. kvartilen, P50 er medianen, og P75 er 75 pct. kvartilen. For hver uddannelsesretning er der nævnt de mest hyppigste uddannelser. Andre uddannelser kan ses i tabel B.1 i bilag. Tallene er beregnet for alle uddannelser inden for uddannelsesretningen. Både akademikere i og uden for arbejdsstyrken før pensionering indgår i beregningen. Nettodækningsgraden for akademikere i arbejdsstyrken er noget lavere, jf. tabel 2. Dette gælder især uddannelsesretningerne: dyrlæge, fødevarer og landbrug, da disse uddannelsesretninger har en den største andel af personer, som ikke er i arbejdsstyrken. Tabel 2. Nettodækningsgraden fordelt på uddannelsesretninger for akademikere i arbejdsstyrken som 58-årige, 2017 Nettodækningsgrad Andel i arbejdsstyrken Antal Pct Pers. -- Pædagogik Biologi, matematik, fysik Læge, tandlæge, farmaceut Ingeniør Sprog, historie og teologi Arkitekt, musik Jura, psykologi, økonomi Dyrlæge, fødevarer, landbrug Alle Anm.: Dækningsgraden er beregnet for 65-årige folkepensionister primo Der er kun medtaget dækningsgrader mellem 0 og 250 pct. Ydelser fra aldersopsparing og kapitalpension indgår ikke i beregningerne. For hver uddannelsesretning er der nævnt de mest hyppigste uddannelser. Andre mindre hyppige uddannelser kan ses i tabel B.1 i bilag. Tallene er beregnet for alle uddannelser inden for hver uddannelsesgruppe. Lave nettodækningsgrader hos akademikere er udtryk for, at de betaler en lavere andel af deres indkomst ind til pension end andre akademikere, eller at de har sparet op til pension i kortere tid i forhold til andre akademikere. Akademikere Side 11
12 inden for pædagogik og læger, tandlæger og farmaceuter er blandt de akademikere, som har de laveste gennemsnitlige nettodækningsgrader. Akademikere inden for pædagogik har den laveste gennemsnitlige indkomst som både 58- og 65- årige blandt akademikerne, mens læger, tandlæger og farmaceuter har den højeste gennemsnitlige indkomst som både 58- og 65-årige, jf. tabel C.1 og tabel C.2 i bilag. Lave nettodækningsgrader er dermed ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har en lav disponibel indkomst som 65-årige eller en høj disponibel indkomst som 58-årige. De fleste akademikere har en pensionsformue året inden de bliver folkepensionist. Bedst ser det ud for læger, tandlæger og farmaceuter, hvor 96 pct. har en arbejdsmarkedspension eller en privattegnet pension, jf. tabel 3. Tjenestemandspensioner indgår dog ikke i nedenstående opgørelse. Tabel 3. Andel af 63-årige med en pensionsformue, 2015 Livsvarig ydelse Ratepension Engangsbeløb Pensioner i alt Pct Pædagogik Biologi, matematik, fysik Læge, tandlæge, farmaceut Ingeniør Sprog, historie og teologi Arkitekt, musik Jura, psykologi, økonomi Dyrlæge, fødevarer, landbrug Alle Anm.: I beregningen indgår ikke tjenestemandspension, ATP og LD. I beregningen indgår kun de personer, som er i beregningen af nettodækningsgraden for 2017, dvs. personer, som bliver folkepensionister som 65-årige. Pensionsformuen er opgjort i 2015, hvor personerne er 63 år primo året. Hvis personerne har trukket sig tilbage tidligere, fx på efterløn, har de haft mulighed for at få udbetalt noget af deres pensionsformue. For hver uddannelsesretning er der nævnt de mest hyppigste uddannelser. Andre mindre hyppige uddannelser kan ses i tabel B.1 i bilag. Tallene er beregnet for alle uddannelser inden for hver uddannelsesgruppe. Størrelsen på pensionsformuen inden folkepension varierer dog meget inden for de akademiske uddannelsesretninger. Ingeniører, læger, tandlæger og farmaceuter har den største gennemsnitlige pensionsformue, som er på over 4 mio. kr., jf. tabel 4. Arkitekter og akademikerne inden for pædagogik har i gennemsnit en pensionsformue på under 2 mio. kr. Side 12
13 Tabel 4. Gennemsnitlig pensionsformue for 63-årige akademikere, 2015 Livsvarig ydelse Ratepension Engangsbeløb Pensioner i alt kr Pædagogik Biologi, matematik, fysik Læge, tandlæge, farmaceut Ingeniør Sprog, historie og teologi Arkitekt, musik Jura, psykologi, økonomi Dyrlæge, fødevarer Alle Note: I beregningen indgår ikke tjenestemandspension, ATP og LD. I beregningen indgår kun de personer, som er i beregningen af nettodækningsgraden for 2017, dvs. personer, som bliver folkepensionist som 65-årige. Pensionsformuen er opgjort i 2015, hvor personerne er 63 år primo året. Hvis personerne har trukket sig tilbage tidligere, fx på efterløn, har de haft mulighed for at få udbetalt noget af deres pensionsformue. For hver uddannelsesretning er der nævnt de mest hyppigste uddannelser. Andre uddannelser kan ses i tabel B.1 i bilag. Tallene er beregnet for alle uddannelser inden for hver uddannelsesgruppe. Grunden til, at uddannelsesretningerne med små privattegnede ordninger og arbejdsmarkedspensionsformuer stadig kan have en høj dækningsgrad, er, at de har en anden indkomst udover privattegnet og arbejdsmarkedspensioner, så som offentlige pensioner, tjenestemandspensioner og formueindkomst, jf. tabel C.4. Eksempelvis får pædagogiske akademikere en tjenestemandspension udbetalt gennemsnitligt over kr. i 2017, mens arbejdsmarkedspensioner og privattegnet pensioner kun er knap kr., jf. tabel 5. Tabel 5. Udbetalte private pensioner for 65-årige pensionister, 2017 ATP Tjenestemandspension Arbejdsmarkedspensioner og private pensioner I alt kr Pædagogik Biologi, matematik, fysik Læge, tandlæge, farmaceut Ingeniør Sprog, historie og teologi Arkitekt, musik Jura, psykologi, økonomi Dyrlæge, fødevarer Alle Anm.: Alle beløbene er før skat. I beregningen indgår kun de personer, som er i beregningen af nettodækningsgraden for 2017, dvs. personer, som bliver folkepensionister som 65-årige. For hver uddannelsesretning er der nævnt de hyppigste uddannelser. Andre uddannelser kan ses i tabel B.1 i bilag. Tallene er beregnet for alle uddannelser inden for hver uddannelsesgruppe. Side 13
14 6. Konklusion De fleste af de nuværende pensioneret akademikere har en relativ høj dækningsgrad i forhold til andre videregående uddannelsesniveauer, men der er dog forskel mellem uddannelsesretninger for akademikere. Akademikeres nettodækningsgrad er i gennemsnit på 82 pct. i 2017, mens den varierer fra 74 til 87 pct. for de enkelte uddannelsesretninger. De laveste gennemsnitlige dækningsgrader blandt akademiker findes hos akademikere inden for pædagogik mens de højeste gennemsnitlige dækningsgrader blandt akademikere findes hos uddannelserne inden for dyrlæge, fødevarer og landbrug mv. Lave nettodækningsgrader udtrykker ikke nødvendigvis, at akademikerne inden for uddannelsesretningerne har en lav disponibel indkomst som 65-årige eller en høj disponibel indkomst som 58-årige. Lave nettodækningsgrader er derimod typisk et udtryk for, at der er betalt en lavere andel af indkomsten ind til pension, end andre grupper har indbetalt. Alle akademikere har dog sparet op til pension. Nogle uddannelsesretninger har fortrinsvis tjenestemandspensioner, mens andre har sparet op i primært arbejdsmarkedspensioner og private pensioner. Side 14
15 A. Bilag om dækningsgrader for 65-årige i 2006 og 2007 Figur A.1. Nettodækningsgrad for akademikere fordelt på alder, 2006 og 2007 Pct Alder Folkepensionister som 65-årige i 2006 Folkepensionister som 65-årige i 2007 Anm: I opgørelsen sammenlignes den disponible indkomst i det år, hvor de primo året er hhv. 65 år, 66 år, osv., med deres disponible indkomst i det kalenderår, hvor de fylder 59 år. I kurven Folkepensionister som 65-årige indgår kun personer, som er pensionerede som 65-årige i 2006, og ikke de som bliver pensioneret senere. Dvs. man følger de samme pensionister som 65 år og til og med 75 år. I kurven Alle folkepensionister indgår også nytilgåede pensionister, dvs. personer, som ikke kun er pensioneret som 65-årige, men som bliver det i en senere alder. Side 15
16 B. Bilag om gruppering af akademiske uddannelser Tabel B.1. Uddannelser inden for de enkelte uddannelsesretninger hos akademikere Uddannelsesretning Pædagogikvidenskab Humanvidenskab og teologi Kunstnerisk videnskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Landbrug- og fødevarervidenskab Sundhedsvidenskab Uddannelser og titel Pædagogik (cand.pæd.), Psykologi-pædagogik (cand.psyk.pæd.), Humanistisk-pædagogik (cand.hum.pæd.), Gymnasiepædagogik, Voksenuddannelse (master) Dansk (cand.phil.), Engelsk (cand.mag.), Fransk studier (cand.mag.), Historie (cand.mag.), Humanistisk/teologisk Indv.udd. lang videregående, Norrøn filologi (cand.mag.), Teologi (cand.theol.), Tysk (cand.mag.) Arkitekt (cand.arch.), Instrumentalist/sanger, almen musikpædagogik Biologi (cand.scient.), Fysik (cand.scient.), Geografi (cand.scient), Matematik (cand.scient.), Naturvidenskab Indv.udd. lang videregående Erhvervsøkonomi (cand.merc.), Jura (cand.jur.), Psykologi (cand.psych.), statskundskab (cand.scient.pol.), Samfundsvidenskab Indv.udd. lang videregående, Økonomi (cand.oecon/cand.polit.) Bygning (civiling.kand.), Civilingeniør kand. u.n.a., Elektro (civiling.kand.), Kemi (civiling.cand.polyt.), Landinspektør, Maskin (civiling. cand.polyt.), Teknisk Indv.udd. lang videregående Havebrugsvidenskab gartneri (cand.hort.), Landbrugsvidenskab (cand.agro.), levnedsmiddelvidenskab (cand.brom.), Landskabsarkitektur (cand.hort.arch.), Teknologisk-samfundsvis. Planlægning (cand.techn.soc.), Veterinærvidenskab (cand.med.vet.) Farmaci (cand.pharm.), Læge (cand.med.), Tandlæge (cand.odont.) Anm.: Der er kun medtaget uddannelser, som udgør mindst 5 pct. inden for uddannelsesretningen. Side 16
17 C. Bilag om indkomster for akademikere Tabel C.1. Disponibel indkomst som 58-årige fordelt på uddannelsesretning for akademikere, pct. perc. Disponibel indkomst som 58-årige 25 pct. 50 pct. 75 pct. perc. perc. perc. 90 pct. perc. Gnm kr Pædagogik Biologi, matematik, fysik Læge, tandlæge, farmaceut Ingeniør Sprog, historie og teologi Arkitekt, musik Jura, psykologi, økonomi Dyrlæge, fødevarer mv Alle Anm.: Der er kun medtaget personer, som er pensioneret som 65-årige i primo 2017, og som har en dækningsgrad mellem 0 og 250 pct. Indkomsten som 58-årige bliver fremskrevet med DA s lønstigningstakt, så indkomsten som 58-årige og 65-årige er sammenlignelige. For hver uddannelsesretning er der nævnt de hyppigste uddannelser. Andre uddannelser kan ses i tabel B.1 i bilag. Tallene er beregnet for alle uddannelser inden for uddannelsesretningen. Tabel C.2. Disponibel indkomst som 65-årige fordelt på uddannelsesretning for akademikere, pct. perc. Disponibel indkomst som 65-årige 25 pct. perc. 50 pct. perc. 75 pct. perc. 90 pct. perc. Gnm kr Pædagogik Biologi, matematik, fysik Læge, tandlæge, farmaceut Ingeniør Sprog, historie og teologi Arkitekt, musik Jura, psykologi, økonomi Dyrlæge, fødevarer mv Alle Anm.: Der er kun medtaget personer, som er pensioneret som 65-årige i primo 2017, og som har en dækningsgrad mellem 0 og 250 pct. For hver uddannelsesretning er der nævnt de hyppigste uddannelser. Andre uddannelser kan ses i tabel B.1 i bilag. Tallene er beregnet for alle uddannelser inden for uddannelsesretningen. Side 17
18 Tabel C.3. Indkomsternes sammensætning for 58-årige akademikere, 2010 Renteudgifter Skat Lejeværdi af egen bolig Offentlige overførsler Private pensioner Renteindtægter Restindkomst Erhvervsindkomst Personindkomst kr Pædagogik Biologi, matematik, fysik Læge, tandlæge, farmaceut Ingeniør Sprog, historie og teologi Arkitekt, musik Jura, psykologi, økonomi Dyrlæge, fødevarer, landbrug Alle Anm.: Restindkomst er indkomster, som ikke kan grupperes i offentlige overførsler, formueindkomst, private pensioner og erhvervsindkomst, f.eks. tilbagebetalt efterlønsbidrag, hædersgaver og honorarer. Derudover er restindkomst fratrukket betalt underholdbidrag. I beregningen indgår kun de personer, som er i beregningen af nettodækningsgraden for 2017, dvs. personer, som bliver folkepensionister som 65-årige. Tabel C.4. Indkomsternes sammensætning for 65-årige pensionister, 2017 Renteudgifter Skat Lejeværdi af egen bolig Offentlige overførsler Private pensioner Renteindtægter Restindkomst kr Personindkomst Pædagogik Biologi, matematik, fysik Læge, tandlæge, farmaceut Ingeniør Sprog, historie og teologi Arkitekt, musik Jura, psykologi, økonomi Dyrlæge, fødevarer, landbrug Alle Anm.: Restindkomst er indkomster, som ikke kan grupperes i offentlige overførsler, formueindkomst, private pensioner og erhvervsindkomst, f.eks. tilbagebetalt efterlønsbidrag, hædersgaver og honorarer. Derudover er restindkomsten tillagt negativ erhvervsindkomst. I beregningen indgår kun de personer, som er i beregningen af nettodækningsgraden for 2017, dvs. personer, som bliver folkepensionister som 65-årige. Side 18
19
Ældres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs merePædagoger og læreres pensionsopsparing
9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.
Læs merePensionisternes økonomi
Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere
Læs mereKøn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen
Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionisternes indkomst og formue 2015 Ældre Sagen November 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereVideregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing
Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereREGIONALE INDKOMSTFORSKELLE
7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereLigestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen
2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereDekomponering af den stigende Gini-koefficient
d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers
Læs mereMarkant flere offentligt ansatte med en lang videregående
20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereIndvandrernes indkomst som pensionerede
Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister
Læs mereBeskatning af pensionsopsparing
Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse
Læs mereTopindkomster i Danmark
Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereKilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html
Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs mereBeregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer
d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 7. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 496 (Alm. del) af 14. august
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereManagement Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010
Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereUdviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereProfil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer
Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereIndhold. Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2. Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4. Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5
Indhold Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2 Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4 Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5 Afsnit 2 - Ledighedsberørte og gennemsnitligt antal bruttoledige 6 Tabel 2 - Ledighedsberørte
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mere