En population af stikmyren Myrmica vandeli (Bondroit, 1920)(Hymenoptera: Formicidae) fundet i Danmark
|
|
- Kaj Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En population af stikmyren Myrmica vandeli (Bondroit, 1920)(Hymenoptera: Formicidae) fundet i Danmark Jørn Bittcher Bittcher, J.: A population of the red ant Myrmica vandeli (Bondroit, 1920) (Hymenoptera: Formicidae) found in Denmark. Ent. Meddr 79: Copenhagen, Denmark ISSN Abstract The ant Myrmica vandeli (Bondroit, 1920) is recorded from Denmark for the first time. A population was found in a wet alkaline meadow in North Zealand in August 2010, where it was living sympatric with large numbers of Myrmica scabrinodis. M. vandeli nests were found in the wettest parts of the meadow, but usually the nest spot itself was slightly more dry than its surroundings like in large tussocks etc. 25 nests each of M. vandeli and M. scabrinodis were sampled. One mixed nest was found containing 31 M. scabrinodis and 9 M. vandeli workers. The morphological characters most useful for recognizing the species in the field are outlined and the distribution and ecology are summarized. The finding of a M. vandeli nest in Väster Götland, Sweden, in June 2010 is presented. Jørn Bittcher; Svanens Kvarter 1A, DK-2620 Albertslund, Danmark. jbit@privat.dk Indledning I Danmark er der hidtil fundet 11 arter af myreslægten Myrmica. Her præsenteres arten Myrmica vandeli (Bondroit, 1920) som ny for den danske fauna. Slægten Myrmica kaldes på dansk stikmyrer. De lever af små insekter og andre smådyr, men også af sukkersaft fra bladlus. Deres samfund er forholdsvis små, dvs. med gennemsnitligt færre end 1000 arbejdermyrer. Deres reder er oftest rent underjordiske, men flere arter bygger små såkaldte solarier af gennemtygget plantemateriale og jord for at forøge solindstrålingen og dermed hæve temperaturen for deres yngel. Et nyt svensk fund af arten I juni 2010 besøgte Per Stadel Nielsen en række svenske lokaliteter for dagsommerfuglen Phengaris (Maculinea) arion (Linnaeus, 1758) (sortplettet blåfugl), der lever som parasit hos arter af myreslægten Myrmica. I den forbindelse blev der indsamlet prøver af Myrmica, som jeg fik overdraget til videre behandling. Blandt det indsamlede materiale fandt jeg en redeprøve bestående af ca. 70 arbejdere samt lidt yngel, som jeg lidt tøvende, især på grund af manglende referencemateriale, bestemte til arten Myrmica vandeli. (Bestemmelsen er senere verificeret af Bernhard Seifert). Uheldigvis var der på denne prøve fra Stenstorp i Väster Götland ikke noteret præcise oplysninger om biotoptypen. Arten er fra Sverige tidligere kun kendt i fire eksemplarer fanget i en faldfælde i 2006 i Uppland (Espadaler, 2008). Fra Skandinavien i øvrigt kendes kun et ældre fund fra det sydligste Finland, som først i nyere tid er blevet erkendt som denne art (Seifert, 2007 og pers. medd.). Ent. Meddr 79,
2 Fig. 1. Vådt kalkkær ved Ganløse. Lokalitet for Myrmica vandeli (foto Jørn Bittcher). Det danske fund Mest sandsynligt stammede den svenske prøve af M. vandeli fra et fugtigt kalkkær, og det var på den baggrund, at jeg besluttede at lede efter arten i Danmark i et af de få kalkkær jeg kendte i Nordsjælland, nemlig Småsøerne/Krogenlund Mose nord for Ganløse (UTM: UB28). Allerede ved første besøg på lokaliteten den 7. august 2010 kunne jeg lokalisere 11 reder af arten, og efterfølgende besøg den 10. august, 27. august og 8. oktober, bragte det samlede antal lokaliserede reder op på over 25. Lokaliteten Småsøerne, som området betegnes på Kort & Matrikelstyrelsens kort, er nok mere kendt under navnet Krogenlund Mose. Det aflange og stedvis meget våde kærområde ligger i en øst-vest gående tunneldal, i vandskellet mellem Buresø og Bastrup Sø omkranset af gammel skov, Ganløse Eged mod syd og Krogenlund mod nord. Mod vest afgrænses lokaliteten af en lille sandet bakke med en spændende overdrevsvegetation. De meget værdifulde kalkkær (ekstremrigkær) er botanisk særdeles artsrige og har været kendt af botanikere i mange år for specialiteter som melet kodriver (Primula farinosa), den nu desværre fra området forsvundne rust-skæne (Schoenus ferrugineus) og flere arter af orkidéer i stort antal (Moeslund, 1989). Området ejes af Naturstyrelsen og plejes med særlige botaniske hensyn dvs. med ekstensiv græsning og på et mindre område med et årligt sent høslet i august. Også blandt entomologer har der i hvert fald tidligere været interesse for disse kær. Den nu i Danmark uddøde dagsommerfugl Melitaea diamina (Lang, 1789) (mørk pletvinge) havde sin sidste danske forekomst i området frem til omkring 1982 (Stoltze, 1996). 32 Ent. Meddr 79,
3 Fig. 2. Myrmica vandeli rede med solarium (foto Jørn Bittcher). Iagttagelser på lokaliteten Undersøgelse af lokaliteten blev foretaget ved eftersøgning af reder på i alt fire besøg i kæret. Der kunne hurtigt konstateres en subjektivt vurderet ganske stor redetæthed af den almindelige Myrmica scabrinodis (Nylander, 1846), som meget let kan forveksles med M. vandeli i felten. Efter fundet af den første rede af M. vandeli målrettedes eftersøgningen denne art. Reder af M. vandeli blev fortrinsvis fundet i de vådeste, lavt bevoksede dele af kæret, men her typisk på små pletter, hvor overfladen var lidt tørrere end omgivelserne, fx i tuer eller knolde. Rederne var ofte udstyret med solarier. De mere talrige, men mindre iøjnefaldende reder af M. scabrinodis blev især fundet i fugtigt eller vådt mos og også i områder af kæret, hvor M. vandeli ikke kunne findes. Forskellen og fordelingen af de to arters reder på mikrohabitat er ikke entydig, men kan være et nyttigt og brugbart fingerpeg ved eftersøgning af den sjældnere M. vandeli. En tilsvarende forskel er beskrevet fra det sydlige Polen (Sielezniew & Stankiewicz, 2004). På grund af lokalitetens sarthed og de sjældne planter blev der ikke foretaget egentlige udgravninger af reder, men i de øvre dele af rederne fandtes både vingede dronninger og hanner i adskillige af dem. At lokalbefolkningen er bevidst om lokalitetens naturhistoriske værdi, oplevede jeg ved flere gange at måtte forklare forbipasserende, at når jeg sad på knæ og forsigtigt stak en skruetrækker i jorden, så var det for at få adgang til en myrerede og ikke for at opgrave sjældne planter! Foruden de allerede nævnte M. vandeli og M. scabrinodis blev myrearterne Myrmica ruginodis (Nylander, 1846), Formica rufa (Linnaeus, 1761), Formica picea (Nylander, 1846) og Lasius platythorax (Seifert, 1991) fundet i kæret. Blandede reder Der blev i undersøgelsesperioden indsamlet ca. 25 redeprøver af hver af arterne M. vandeli og M. scabrinodis. Myrmica vandeli er overrepræsenteret i materialet, så denne fordeling er ikke repræsentativ for arternes indbyrdes hyppighed. Én redeprøve indeholdt eksemplarer af begge arter, 31 arbejdere af M. scabrinodis og 9 arbejdere af M. vandeli. Der er også fra udlandet flere eksempler på fund af blan- Ent. Meddr 79,
4 Fig. 3. Myrmica vandeli arbejder, Ganløse 7.viii.2010 (leg. & foto Jørn Bittcher). dede reder af disse to arter, som tilsyneladende altid forekommer sympatrisk (Elmes, Radchenko & Thomas, 2003; Sielezniew & Stankiewicz-Fiedurek, 2009; Stankiewicz & Antonova 2005). Da M. vandeli samtidig har flere morfologiske træk, som fx reducerede skinnebenssporer, kraftigere behåring og bred postpetiolus hos dronningerne, som ofte ses hos Myrmica-arter med socialparasitisk levevis, har det været foreslået, at M. vandeli, måske især i yderkanten af sit udbredelsesområde, er en temporær, måske fakultativ, socialparasit hos M. scabrinodis (Elmes, Radchenko & Thomas, 2003; Radchenko & Elmes, 2003). Artsbestemmelse Arbejdere af M. vandeli og M. scabrinodis ligner hinanden særdeles meget. Der er ingen enkelt morfologisk karakter der isoleret set kan adskille arbejdere af de to arter helt sikkert, da deres variationsbredde overlapper. Elmes & Thomas (1985) anvendte morfometriske målinger og multivariable statistiske metoder for at adskille de to arter. Det er nødvendigt at undersøge dyrene under stereomikroskop og tage en række gennemsnitlige forskelle i betragtning, men med øvelse og erfaring kan man opnå stor sikkerhed i bestemmelsen også uden at foretage egentlige målinger på dyrene. Når man i felten blandt mange M. scabrinodis eftersøger M. vandeli og hvor man typisk blot har en håndlup til rådighed, er det fordelagtigt at fokusere på nogle få kendetegn, som kan bruges til en foreløbig adskillelse af arterne og derved identificere de prøver der skal med hjem til nærmere undersøgelse. Det mest konkrete og i mine øjne bedste kendetegn til brug i felten er at M. vandeli typisk er kraftigere behåret end M. scabrinodis i området omkring stilkleddene (se figur 4, til højre). Dette ses tydeligst på forreste stilkled (petiolus), hvor M. vandeli næsten altid 34 Ent. Meddr 79,
5 Fig. 4. Overside af forkrop (til venstre) og stilkled (til højre) af Myrmica vandeli (øverst) og M. scabrinodis (nederst). Stilkled belyst kraftigt fra siden for at fremhæve behåring (foto Jørn Bittcher). har flere end 10 hår, M. scabrinodis færre end 10 hår, oftest færre end 8. Hertil har begge stilkled hos M. vandeli en svagere struktur på oversiden, især kan bageste stilkled (postpetiolus) på nogle eksemplarer virke næsten blank. Strukturen på oversiden af forkroppen består hos M. vandeli typisk af fine, mere regelmæssige længderibber, hvor M. scabrinodis oftere har en grovere og mere uregelmæssig netagtig struktur (se figur 4, til venstre). Dronninger og især hanner af de to arter er lettere at adskille, men i langt de fleste tilfælde vil man kun have arbejdere til rådighed. For bestemmelse af dronninger og hanner, samt detaljerede beskrivelser af kendetegn henvises til Seifert (2007), Seifert (1988), Elmes, Radchenko & Thomas (2003) og Elmes & Thomas (1985). Artens udbredelse Myrmica vandeli blev beskrevet af Bondroit (1920) på basis af kun hanner og dronninger fra Frankrig og typeserien var i mange år den eneste kendte, indtil Kutter (1977) beskrev artens arbejdere ud fra ganske få individer fundet i Schweiz (Kutter, 1936). Først da Elmes & Thomas (1985) publicerede fundet af større populationer af arten i Frankrig under deres arbejde med dagsommerfugleslægten Phengaris (Maculinea), blev der større opmærksomhed på arten. Dens generelle sjældenhed og store lighed med M. scabrinodis har utvivlsomt været medvirkende til, at artens udbredelse først nu er ved at blive kortlagt. Den nu kendte udbredelse har et tyngdepunkt i Midteuropa (Seifert, 2007) og strækker sig fra Pyrenæerne i vest til Bulgarien i øst (Stankiewicz & Antonova, 2005), men i store dele af udbredelsesområdet er fundene meget spredte. Der er således ingen fund fra de nordlige dele af Tyskland og Polen, blot to fund fra Storbritannien (Elmes, Radchenko & Thomas, 2003), et fra Holland (Boer, 2010) og i Skandinavien kun de i denne artikel tidligere nævnte fund. Ent. Meddr 79,
6 I hele udbredelsesområdet synes arten at være tæt knyttet til en meget smal habitatniche (Seifert, 1988), der beskrives som våde, nærmest vandmættede enge og kær, der udsættes for tilpas høj solindstråling til at rederne bliver meget varme i sommerperioden (Elmes, Radchenko & Thomas, 2003; Elmes et al. 1998). Den danske lokalitet passer fint til denne beskrivelse. Fremtidsperspektiver Hvor udbredt Myrmica vandeli er i Danmark, kan kun fremtidige eftersøgninger kaste lys over. Selvom M. vandeli i Danmark først blev fundet i et kalkkær og at det her nævnte nye svenske fund med stor sandsynlighed ligeledes er fra et kalkær, bør man også søge efter arten på andre lysåbne og våde lokalitetstyper. Hedemoser og kærsamfund i tilknytning til højmoser vil være oplagte steder at lede efter arten. Egnede biotoper kan på længere sigt formentlig kun opretholdes ved passende kontinuert udnyttelse eller pleje, og få kærlokaliteter kan fremvise en kontinuitet som kæret ved Ganløse. Alene i kraft af sin tilknytning til en sjælden og truet biotoptype, vil M. vandeli være sårbar. Det bør være fordelagtigt for arten på den nu kendte danske lokalitet, at området er statsejet og allerede plejes med særlige hensyn til den sjældne flora. Det er i den sammenhæng interessant, at M. vandeli efter både dansk og europæisk målestok formentlig er en lige så stor specialitet som de botaniske værdier, lokaliteten ellers er kendt for og plejes for, især hvis det viser sig, at den optimale pleje for myren og floraen ikke er absolut sammenfaldende. Fra Tyskland nævnes for eksempel, at mekaniske forstyrrelser som høslet kan påvirke arten negativt, hvis det foretages omkring det tidspunkt, hvor de kønnede individer skal til at sværme (Glaser, Kopf & Steinberger, 2003; Münch, 2004). Jeg kunne da også konstatere, at adskillige reder på den danske lokalitet havde fået en temmelig hård medfart ved høslettet i august, men om og i hvilken grad det eventuelt har skadet kolonierne, er svært at påvise. Hvis man er opmærksom på placeringen af artens reder, vil det næppe kræve megen ulejlighed at tage de nødvendige hensyn for at forhindre unødig ødelæggelse. Tak En varm tak til Per Stadel Nielsen, Holte, for kritisk gennemlæsning af manuskriptet og for stor hjælp med prøveindsamling. Tak til Martin Bjerg, Allerød, for historiske oplysninger om lokaliteten ved Ganløse og til Per Douwes, Lunds Universitet, for oplysning om skandinaviske fund. En særlig tak til Bernhard Seifert, Senckenberg Museum für Naturkunde, Görlitz, for at verificere mine artsbestemmelser. Litteratur Boer, P Mieren van de Benelux. 184 pp. Stichting Jeugdbondsuitgeverij, s Graveland. Bondroit, J Notes diverses sur les fourmis d Europe. Annales de la Société Entomologique de Belgique 59 (1919): Elmes, G. W.; Radchenko, A. G.; Thomas, J. A First records of Myrmica vandeli Bondroit (Hymenoptera, Formicidae) for Britain. British Journal of Entomology and Natural History 16: Elmes, G.W. & Thomas, J.A Morphometrics as a tool in identification: a case study on a Myrmica from France. Actes des Colloques Insectes Sociaux 2: Elmes, G.W., Thomas, J.A., Wardlaw, J.C., Hochberg, M., Clarke, R.T. & Simcox, D.J The ecology of Myrmica ants in relation to the conservation of Maculinea butterflies. Journal of Insect Conservation 2: Espadaler, X., Myrmica vandeli Bondroit 1920, an ant species new to Sweden (Hymenoptera, Formicidae). Entomologisk Tidskrift 129: Ent. Meddr 79,
7 Glaser, F., Kopf, T. & Steinberger, K.H Ameisen (Hymenoptera: Formicidae) im Frastanzer Ried und den Illauen (Vorarlberg, Österreich). Artenspektrum, Gefährdung und Schutzempfehlungen. Vorarlberger Naturschau 13: Kutter, H Neue Schweizerameisen. Mitteilungen der Schweizerischen Entomologischen Gesellschaft 16:722. Kutter, H Insecta Helvetica. 6: Hymenoptera Formicidae. 298 pp. Fotorotar AG, Zürich. Moeslund, S Overvågning og pleje af Melet Kodriver (Primula farinosa) i hovedstadsregionen. URT 13: Münch, W Neue Funde der stark gefährdeten Moorameisen Myrmica vandeli, M. gallienii und Formica transcaucasica in Südbaden. Beiträge der Hymenopterologen-Tagung in Stuttgart (2004): Radchenko, A. & Elmes, G.W A taxonomic revision of the socially parasitic Myrmica ants (Hymenoptera: Formicidae) of the palaearctic region. Annales Zoologici (Warszawa) 53: Seifert, B A taxonomic revision of the Myrmica species of Europe, Asia Minor, and Caucasia (Hymenoptera: Formicidae). Abhandlungen und Berichte des Naturkundemuseums Görlitz 62: Seifert, B Die Ameisen Mittel- und Nordeuropas. 368 pp. Lutra, Tauer. Sielezniew, M. & Stankiewicz, A.M Simultaneous exploitation of Myrmica vandeli and M. scabrinodis (Hymenoptera: Formicidae) colonies by the endangered myrmecophilous butterfly Maculinea alcon (Lepidoptera: Lycaenidae). European Journal of Entomology 101: Sielezniew, M. & Stankiewicz-Fiedurek, A.M Host ant use by Phengaris (= Maculinea) alcon (Lepidoptera, Lycaenidae) in Poland. Polish Journal of Entomology 78: Stankiewicz, A. M.; Antonova, V Myrmica vandeli Bondroit (Hymenoptera: Formicidae) a new ant species to Bulgaria. Acta Zoologica Bulgarica 57: Stoltze, M Danske dagsommerfugle. 383 pp. Gyldendal, København. Ent. Meddr 79,
Myre-svirrefluen Microdon myrmicae Schönrogge et al. 2002 (Diptera: Syrphidae) i Danmark
Myre-svirrefluen Microdon myrmicae Schönrogge et al. 2002 (Diptera: Syrphidae) i Danmark Rune Bygebjerg Bygebjerg, R.: The hoverfly Microdon myrmicae Schönrogge et al. 2002 (Diptera: Syrphidae) in Denmark.
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereKORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE
KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereAGLAJAs KURSUSTILBUD 2013
AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereHuset fortæller. En historie i fire afsnit
Huset fortæller Thomas Bloch Ravn I 1974-kvarteret er der mange lejligheder og butikker. Men ingen steder fortæller vi om selve huset som bygning, hvad det består af, dets historie, og hvem der bor i huset
Læs mereUdstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012
Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereFra registrering til information
Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereOffentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten
Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereTemperaturen er faldet væsentligt det er ikke mere end 25 grader og overskyet perfekt rovejr for os danskere.
Dag 5 Junior og Senior VM i Plovdiv Bulgarien Af Finn Andersen Efter en fantastisk dag i går med flotte præstationer af alle de danske roere, specielt de juniorer der roede i mindre finaler, men som virkelig
Læs mereKLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG
KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereSådan bygges en International One Metre
Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig
Læs mereBIT-evaluering efteråret 2013
BIT-evaluering efteråret 13 Spørgeskemaundersøgelsen Som en del af BIT-projektet på Randers HF & VUC har vi bedt de deltagende kursister om at besvare et spørgeskema, der blandt andet afdækker kursisternes:
Læs mereNyhedsbrev nr. 51 august 2014
Mandag d. 14. august 2014 Nyhedsbrev nr. 51 august 2014 Vildmarkstur i Lille Vildmose. Lørdag d. 16. august kl. 10.00-14.00 afholder Vildmoseforeningen sin årlige vildmarkstur i Lille Vildmose. Vi mødes
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereVi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og
foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget
Læs mereRapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.
Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk
Læs mereKortlægning af salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri til forbrugere i Danmark samt undersøgelse af nabolandenes regler
28. oktober 2013 MIU/ LJA-SIK Kortlægning af salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri til forbrugere i Danmark samt undersøgelse af nabolandenes regler 1. Baggrund I perioden fra december 2012 til
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereTitel: Overvågning af sortplettet blåfugl Maculinea arion
Maculinea arion Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Flemming Helsing² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Flemming Helsing NaturConsult
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mere07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs merelã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==
Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereIndhold. Side 2 af 14. Sammenfatning... 3. Baggrund... 4. Risici... 4. Mønsterdybde... 4. Lufttryk... 4. Vinterdæk i varm årstid...
Resultat af dækrazzia september 2012 Side 2 af 14 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici....................................
Læs mereDisposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål
Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereTrine Gregers, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mere(Farve)Genetik hos katte
Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereNaturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Læs mere1 Indledning. 1.1 Formål
1 Indledning 1.1 Formål Rapporten hvilken oplevelse FOAs medlemmer har mht. arbejdspres. Data kommer fra undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø fra 2010, der belyste arbejdsmiljøet
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereStrandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher
Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereKvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde
Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Menneskerettighedserklæringen http://alexkrofchak.blogspot.dk Date Event Regulering af
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereUdsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Læs mereVirkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske
Læs merePortræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer
Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider
Læs mereZA5887. Flash Eurobarometer 370 (Attitudes of Europeans towards Tourism in 2013) Country Questionnaire Denmark
ZA887 Flash Eurobarometer 70 (Attitudes of Europeans towards Tourism in 0) Country Questionnaire Denmark Tourism - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereVejledning til læseren
OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mereBirkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:
Læs mere