Guide. Spis rigtigt og slip for mavesmerter. sider. August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris

Transkript

1 Foto: Scanpix/Iris Guide August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Spis rigtigt og slip for mavesmerter Sådan følger du FODMAP-diæten

2 Spis rigtigt og slip for mavesmerter INDHOLD: Elektroder lindrer mavesmerter Sådan foregår operationen...6 Det er næsten for godt til at være sandt Eksperter: Mavesmerter er et overset problem...9 FODMAP: Spis dig fra ondt i maven Sådan følger du FODMAP Gode opskrifter med FODMAP diæten PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 3

4 Elektroder lindrer mavesmerter Mette Norup har været stærkt invalideret af smerter i maven på grund af sin tarmsygdom irritabel tarm. Nu har hun fået indopereret en elektrode i den nedre del af ryggen. Den er forbundet med en pacemaker, som sidder på balden. Med en fjernbetjening kan hun skrue op og ned for styrken i pacemakeren, når hun får ondt i maven. Fotos: Henning Bagger Med en ny og skånsom operation er der håb for de tusindvis af patienter, der lever med irritabel tarm Heidi Pedersen hped@bt.dk Der er godt nyt for de mange danskere, der døjer med oppustethed, luft i maven og diarré. En ny og skånsom operation, hvor læger indopererer en elektrode i den nedre del af ryggen, kan lindre smerterne ved irritabel tarm. Behandlingen er egentlig ikke ny, den har eksisteret i en årrække, men det er første gang, at danske læger og forskere nu tager metoden i 4 brug på patienter med irritabel tarm (IBS). Førhen har den udelukkende været brugt til patienter, der døjer med urin- eller afføringskontinens. De danske læger på Aarhus Universitetshospital er de første i verden til at anvende operationen på folk med irriteret tarm en gruppe, der ofte er stærkt invalideret af smerter i maven. Professor Klaus Krogh har fulgt det første kuld patienter, der i løbet af de seneste tre år har været testpersoner for metoden, tæt. - Det er ret banebrydende, og det giver nogle gode muligheder fremover for en patientgruppe,

5 for hvem hverken diæt eller medicin har kunnet hjælpe. Så vi er ret tilfredse med de foreløbige resultater, siger Klaus Krogh. Smerter lindres betydeligt Omkring pct. af patienterne oplever færre smerter. Resultaterne er netop offentliggjort i en række anerkendte tidskifter, bl.a. det ansete Annals of Surgery. Operationen foregår ved, at lægerne indopererer en elektrode i den nederste del af ryggen, som derefter forbindes med en pacemaker indsat tæt ved balden. De elektriske impulser, som elektroden afgiver, får ikke smerterne til at forsvinde hos alle patienter, men de lindres betydeligt, fortæller overlæge Lilli Lundby ved Aarhus Universitetshospital: - Det er ikke bare deres symptomer, der mindskes, men deres livskvalitet bliver på alle måder bedre med denne behandling. Vi håber, at vi med vores arbejde kan være med til at vise, at det her virker, og at man på verdensplan får øjnene op for det, så vi måske kan lave nogle større studier og samarbejder på tværs, siger overlægen. Til de hårdest ramte Lider man af irriteret tarm (IBS), opstår maveproblemerne typisk, fordi tarmindholdet ikke bliver ført frem mod endetarmen som normalt. I stedet bevæger det sig ned i tyktarmen, hvor bakterier får maden til at forgære. Det er den proces, der giver mavesmerterne og kan betyde, at en person, der har haft en flad mave om morgenen, kan ligne en gravid i niende måned om aftenen. Der findes dog grader af sygdommen. Som det ser ud nu, vil det kun være de hårdest ramte personer, der kan få tilbudt operationen i Aarhus. - Vi har mulighed for at modtage patienter fra hele landet, og man er velkommen til at blive henvist hertil til en vurdering. Men da behandlingen foregår i videnskabelige forsøg, udvælger vi selv, hvem vi mener er egnet til operation. Det er typisk patienter, som har svært ved at passe et arbejde eller deres studie, fordi de skal på toilettet mange gange om dagen og har smerter på grund af diarré eller luft i maven, siger professor Klaus Krogh. Den nye behandling koster ca kroner og er ifølge overlæge Lilli Lundby et lille kirurgisk indgreb med meget få bivirkninger: - Der er risiko for, at der kan opstå infektion ved elektroden eller pacemakeren, som indsættes. Men det er under 1 pct., som oplever det, så det er ikke særlig betydningsfuldt. Hvis det er ubehageligt, kan vi nemt fjerne elektroden og pacemakeren igen, siger hun. Omkring 11 pct. af befolkningen har ifølge videnskabelig litteratur irritabel tyktarm. Det svarer til, at omkring en halv million danskere hver dag døjer med ondt i maven. Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (IBS/Irritable Bowel Syndrome) er en meget udbredt, ikkelivstruende mave-tarm-sygdom. Ca. 20 pct. af befolkningen anslås at have det. Typiske symptomer er ubehag eller mavesmerter og oppustethed. Afføringsmønstret kan skifte, ofte ses forstoppelse og problemer med luft og rumlen i maven. Sygdommen kan ikke påvises med blodprøver eller biopsier (vævsprøve), og der findes ingen helbredende medicin. Lægen stiller diagnosen ved en række undersøgelser, hvor han udelukker andre typer sygdomme, som f.eks. laktoseintolerans, tarmkræft, betændelse i tarmen og cøliaki (en kronisk tarmsygdom, hvor madens indhold af proteinet gluten ikke kan tåles, red.). Du skal have haft symptomerne mere end tre måneder, før du kan få diagnosen. Der findes flere typer af irritabel tarm. Nogle lider primært af diarré og opppustethed, mens andre lider mest af forstoppelse. 5

6 SÅDAN FOREGÅR OPERATIONEN (Sakral nervestimulation) En elektrode på 2-3 mm i diameter opereres ved lokalbedøvelse ind i den nedre del af ryggen ved de såkaldte sakrale nerverødder. 1 En pacemaker forbindes med elektroden, der således stimulerer de sakrale nerver. Derved kan den hjælpe til at genetablere koordinationen mellem hjernen og tarmene, som fungerer uhensigtsmæssigt, når man har irritabel tyktarm. I første omgang får elektroden kun lov til at sidde i tre uger for at se, om det har en effekt. Virker det, bliver der anlagt en permanent elektrode ved nerverødderne. En pacemaker bliver indopereret på baldemusklen, hvor den kan sidde i fem år og derefter skal skiftes igen. 3 2 UDSNIT Behandlingen er i mange år blevet brugt til patienter med urin- og afføringkontinens eller mennesker med nedsat afføringshyppighed. Som noget nyt bruges behandlingen nu i videnskabeligt kontrollerede forsøg - med succes - til mennesker med irritabel tyktarm, hvor diæter og anden behandling ikke har virket. Behandlingen udbydes indtil videre til denne patientgruppe på Aarhus Universitetshospital og koster kr. Du skal have udtømt alle andre muligheder med medicin, kostomlægning mv. for at kunne få operationen. GRAFIK: Fagerheim/Tekst: Heidi Pedersen Kilde: Overlæge Lilli Lundby ved Aarhus Universitetshospitals kirurgiske afdeling. 6

7 Det er næsten for godt til at være sandt 7

8 27-årige Mette Norup er sluppet af med sine invaliderende mavesmerter, som hun aldrig troede, hun skulle blive kvit Heidi Pedersen Mette Norup lignede ofte en gravid i niende måned, fordi hun blev så oppustet af sin tarmsygdom. Samtidig føltes smerterne, som om nogen stak en kniv ind i maven på hende. Men en ny type operation har været vejen til et nyt liv. 15 toiletbesøg om dagen, en mave på størrelse med en fodbold og jagende smerter og kramper. Sådan så Mette Norups hverdag ud for bare seks år tilbage. Dengang, tilbage i 2008, var der ikke noget, der hed stramme jeans eller tætsiddende kjole. Den nu 27-årige kvinde, der lider af irritabel tyktarm, følte sig stærkt begrænset: - Jeg var nødt til at planlægge min hverdag ned til mindste detalje. Jeg har f.eks. haft svært ved at tage på festival, fordi jeg altid har været nødt til hurtigt at få adgang til et toilet, siger hun. - Jeg oplevede på et tidspunkt, at en kvinde kom hen til mig i en bar og skældte mig ud, fordi jeg drak alkohol. Hun troede, jeg var gravid, men jeg var bare oppustet, siger Mette Norup, der bor i Skive og til daglig arbejder som veterinærsygeplejerske. Ikke så meget at gøre På arbejdet har de vist stor forståelse for den invaliderende sygdom. - Hvis jeg havde været ansat et andet sted, havde jeg nok ikke kunnet få det til at hænge sammen. Vi lavede en paragraf-ordning via kommunen, der gik på, at min arbejdsplads ikke ville lide tab, når jeg var syg, siger hun. I sundhedsvæsenet fik Mette Norup til gengæld ikke meget hjælp. - Der var ikke rigtig nogen, der kunne sige mig, hvad jeg fejlede. Jeg fik besked om, at hver tredje dansker har tarmproblemer, så der var ikke så meget andet at gøre, siger hun. Først da hendes mor tilfældigvis i 2011 fandt frem til en eksperimentel behandling på Aarhus Universitetshospital, skete der ændringer i Mettes liv: - Jeg fik en henvisning til sygehuset. De gav 8 mig diagnosen irritabel tarm. Jeg har været så hårdt ramt, at jeg kunne blive opereret som en del af et forsøg, siger hun. For snart tre år siden fik Mette Norup så som en af de første i Danmark foretaget en såkaldt sakral nervestimulation, hvor lægerne indopererer en elektrode i den nedre del af ryggen. Den kan hjælpe til at genetablere koordinationen mellem hjerne og tarm, som ved irritabel tarm ikke fungerer hensigtsmæssigt. Har fået livskvaliteten tilbage Allerede 24 timer efter operationen fik hun det bedre. - Det var en helt ny verden for mig. Jeg blev vanvittig lykkelig. Tænk engang at have et liv uden smerter og kramper. Nu kan jeg tage ud at spise med min kæreste uden at skulle tænke på, hvor længe jeg kan blive siddende, siger hun. Den eneste ulempe, der er forbundet med operationen, er, at Mette Norups elektrode ikke må være tændt, hvis hun en dag skulle blive gravid. Forskerne ved nemlig endnu ikke, om det kan skade barnet. Derfor vil hun i den periode skulle leve med smerterne igen. - Det bekymrer jeg mig ikke om nu. Jeg er bare glad for at have fået min livskvalitet tilbage, siger hun. Mindst hver femte dansker har problemer med irritabel tarm. Nu er der hjælp at hente. Foto: Scanpix

9 Eksperter: Mavesmerter er et overset problem Det kan være svært at få stillet en diagnose, når man lider af oppustethed, forstoppelse og ubehag i maven Heidi Pedersen hped@bt.dk Lider man af irritabel tarm (IBS) er der ofte ikke meget at stille op, hvis man vil smerterne til livs. Det efterlader tusindvis af danskere rådvilde i det danske sundhedssystem, siger førende eksperter. Spis mere fiber eller få et nyt job. Sådan kan beskeden meget vel lyde fra den praktiserende læge, når en patient med ondt i maven søger hjælp. Det kan nemlig være svært at diagnosticere irritabel tarm, som ofte findes ved at udelukke en række andre sygdomme som f.eks. tarmkræft eller betændelse i tarmen. Det fortæller klinisk diætist ved Aarhus Universitet Mette Borre: - Det er en gruppe patienter, som ingen rigtig interesserer sig for. Problemet er, at det ikke bliver betragtet som en sygdom i den forstand, at der ikke er noget godt behandlingstilbud, siger hun. - De får ofte bare at vide, at de skal spise en masse fibre eller finde et job, de kan passe, siger hun. Først sidste år kom en vejledning til de praktiserende læger i, hvordan de skal håndtere patientgruppen. Lægerne bør bl.a. oplyse patienterne om den såkaldte FODMAP-diæt. En diæt, der har vist sig at være det mest effektive middel mod sygdommen, og som kort fortalt går ud på at undgå bestemte type kulhydrater i kosten. Diæt hjælper otte ud af ti - Den er det mest håndgribelige tilbud, vi har lige nu, siger professor Pia Munkholm, der har bragt diæten til Danmark fra Australien, hvor den er udviklet. Klinisk diætist Mette Borre er nu gået i gang med at undervise en række overlæger og diætister i, hvordan de skal instruere patienter i FODMAP, der ved en lang række forskningsresultater har vist sig at hjælpe op mod 80 pct. af patienterne. Og noget tyder på, at der kan være et behov: - Det er en af verdens dyreste sygdomme at behandle, fordi patienterne bare kommer igen og igen for at få fred fra symptomerne. Så det giver god mening at udbrede den viden, vi har nu, siger Pia Munkholm. 9

10 FODMAP Spis dig fra ondt i maven 10

11 Er du ramt af irritabel tarm, kan du med stor sandsynlighed komme dine smerter til livs ved at følge diæten FODMAP HVAD ER FODMAP-diæt? FODMAP er en diæt, der går ud på at begrænse en bestemt type kulhydrater i kosten. Diæten er udviklet i Australien og kom til Danmark i FODMAP er den mest effektive behandling mod irritabel tarm, som læger og eksperter kan anbefale. Forskning har vist, at 80 pct. af de personer, der følger diæten i en periode på fire-otte uger, vil opleve, at den oppustede mave forsvinder. FODMAP er en forkortelse og dækker over disse ord: Fermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen. Oligosakkarider - en gruppe af kulhydrater med mellem to og op til ti molekyler. De optræder typisk i bælgfrugter, linser og kikærter. Diskkarider en gruppe kulhydrater, der består af to molekyler. De findes typisk i mælkeprodukter. Monosakkarider - er en betegnelse for kulhydrater, der består af et enkelt molekyle. De findes typisk i bestemte typer frugt såsom ananas, pære og tørret frugt. And ordet og på engelsk Polyoler - sukkeralkoholer (en særlig type sukker-udskiftning, der findes i f.eks. sukkerfri slik). 11

12 SÅDAN FØLGER DU FODMAP MONOSAKKARIDER Mange personer med irritabel tarm har nedsat evne til at optage fruktose (frugtsukker). Hvis ikke fruktose optages ordentligt fra tyndtarmen, forgæres det i stedet af bakterier i tyktarmen, og så opstår smerter i maven. Har du irritabel tarm, bør du begrænse dit indtag af fruktose til maksimalt gram pr dag. En bestemt type produkter indeholder særligt meget fruktose. problemer, f.eks. ved en såkaldt pusteprøve. Undersøgelsen er dog usikker. Hvis der ikke er testet, bør fruktose udelades. DISKKARIDER Mange med irritabel tarm reagerer med symptomer ved indtagelse af laktose. UNDGÅ DERFOR: Fløde, is, kakaomælk, kondenseret mælk (alle typer - ko, gede og får), myseost, mælkechokolade og syrnede mælkeprodukter. UNDGÅ DERFOR: Frugt fra dåse, æble, pære, mango, fersken, nektarin, vandmelon, frugtjuice, tørret frugt som f.eks. rosiner og svesker, sukkeræter og honning. VÆLG I STEDET: (dog maks pr. dag): Moden banan, kiwi, appelsin, mandarin, vindruer, ananas, papaja, netmelon, honningmelon, passionsfrugt, lime, citron, jordbær, blåbær, hindbær og rabarber. VÆLG ISTEDET: Laktosefri produkter, almindelige skæreoste og sorbet. Bemærk: Det kan testes, om laktose kan fordøjes. Hvis der ikke er testet, skal laktose udelades. Bemærk: Det kan testes, om fruktose kan fordøjes uden 12

13 OLIGOSAKKARIDER (fibersorter) UNDGÅ: byg, cikorie, hvede, rug, hvidløg, kikærter, ærter, bønner, linser, alle kålsorter, artiskok, porre, asparges, rødbede og broccoli. VÆLG I STEDET: Havre, glutenfri produkter, glutenfri pasta, rispasta, risnudler, kartofler, polenta, majstortilla, agurk, tomat, salat, majs, gulerod, squash, rød paprika, aubergine, pastinak, spinat, bønnespirer og bambusskud. Bemærk: I diæten udelukkes mange fiberrige fødevarer som rugbrød, løg og blomkål, æbler og avocado. Det er derfor vigtigt, at du husker at erstatte dem med fiberrige fødevarer som f.eks. fuldkornsspeltmel, grove grøntsager samt brune ris i stedet for almindelige hvide ris. Får du ikke nok fiber, risikerer du forstoppelse. For at undgå det kan du spise to spsk. hele hørfrø dagligt. Det kan også afhjælpes med naturmidlet HUSK. Suppler evt. med afføringsmidlet Movicol/Moxacole. HVAD ER KULHYDRATER? Kulhydrater er, sammen med fedt og protein, en af kostens grundlæggende bestanddele. Kulhydrater består af kemiske forbindelser, som indeholder store mængder kulstof, ilt og brint. Kulhydrater er uundværlige. De har indflydelse på kroppens energistofskifte og bidrager med brændstof til både muskler og hjernearbejde. POLYOLER (sukkeralkoholer): UNDGÅ: Abrikos, avocado, blomkål, brombær, svampe, kirsebær, sødemidler som xylitol og sorbitol, som findes i sukkerfri tyggegummi, halspastiller og slik. VÆLG I STEDET: Hold dig til almindelig strøsukker eller sødemidlet aspartam. 13

14 FÅ OVERBLIK OVER HVAD DU MÅ SPISE Har du svært ved at holde styr på, hvilke fødevarer du må spise og ikke må, kan du ved at scanne denne QR-kode downloade appen FODMAP diet, som indeholder en udførlig fortegnelse over egnede og uegnede fødevarer, når man lider af irritabel tyktarm. Når du handler, behøver du ikke fare i et utal af specialbutikker. Sørg i stedet for at have et lager af basisfødevarer, så du altid kan lave mad med enkelte ingredienser. Du kan læse mere om, hvilke fødevarer der er gode altid at have i huset i bogen Irritabel tarm, Lowfodmapdiet - giver ro i maven 2, som udkom i foråret Kilde: Irritabel tarm, Lowfodmapdiet giver ro i maven 2 af Mette Borre, Stine Junge Albrechtsen m.fl. 14

15 GODE OPSKRIFTER med FODMAP-diæten GROV KARTOFFELMOS MED RODFRUGTER Ingredienser: (4 personer) 500 g kartofler 250 g pastinak eller knoldselleri 250 g gulerødder 2 dl laktosefri mælk 2 tsk. oliven/rapsolie Salt og peber 1 lille bundt persille, bredbladet Sådan gør du: 1) Skræl kartofler, pastinak og gulerødder, og skær dem i mindre stykker/tern. 2) Kog kartofler og grøntsager møre i en gryde med vand. Kogetid ca. 30 min. 3) Hæld vandet fra kartofler og grøntsager 4) Mos kartofler og grøntsager, f.eks. med gaffel eller kartoffelmosjern. 5) Lun den laktosefri mælk og olien, og tilsæt det lidt efter lidt til mosen, indtil denne har den ønskede konsistens. 6) Smag til med salt og peber. 7) Før serveringen drysses kartoffelmosen 15

16 KYLLING SVØBT I LUFTTØRRET SKINKE Ingredienser: (4 portioner) 450 g kyllingeinderfileter 8 skiver lufttørret skinke 1 bundt persille 1 knivspids friskkværnet peber Rapsolie til at smøre ovnfast fad Sådan gør du: 1) Skyl persillen og fjern stilken 2) Fordel kyllingekødet i otte ens portioner 3) På 1 skive skinke lægges persille og kyllingeinderfileter, krydr med friskkværnet peber 4) Rul skinken sammen om persille og kylling 5) Rullerne lægges i et smurt ovnfast fad 6) Steges i ovnen ved 200 grader i 15 min. Kilde: Irritabel tarm, Lowfodmapdiet giver ro i maven 2 16