POLITIK FOR BEVÆGELSE I KOMMUNER OG SKOLER. et inspirationsmateriale til teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIK FOR BEVÆGELSE I KOMMUNER OG SKOLER. et inspirationsmateriale til teori og praksis"

Transkript

1 POLITIK FOR BEVÆGELSE I KOMMUNER OG SKOLER et inspirationsmateriale til teori og praksis 2007

2 et inspirationsmateriale til teori og praksis Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Karsten Sørensen og Børge Koch, Videncenter for Sundhedsfremme, CVU Sønderjylland Udgiver Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Rådgivning Emneord: Sundhed; Forebyggelse; Folkesundhed; Fysisk aktivitet Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 17. december Format: pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2007 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Tryk: Schultz Grafisk Rekvirering: Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Pris: 0,- kr., dog betales ekspeditionsgebyr

3 Forord Fysisk aktivitet har stor betydning for børns fysiske og mentale sundhed. Derfor er det glædeligt, at mange børn er fysisk aktive 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Desværre kan vi samtidig konstatere, at en stadig større gruppe af børn og unge må betegnes som inaktive. Denne udvikling er bekymrende, da vi ved, at inaktive børn har større risiko for at udvikle en række livsstilssygdomme, har færre venner og generelt trives dårligere end aktive børn. For at vende denne udvikling er det nødvendigt, at både familien, det offentlige og fællesskaberne tager et ansvar for sikre børn de bedste rammer og tilbud for at være fysisk aktive. Med strukturreformen har kommunerne fået et særligt ansvar for at sikre et sundhedsfremmende miljø for børn og unge. Børn og unge opholder sig mange timer i skoler og institutioner, og Sundhedsstyrelsen håber derfor, at kommuner, skoler og institutioner lader sig inspirere til at tage stilling til hvilke visioner og prioriteter, der skal være bærende for at sikre børn og unge en aktiv hverdag i institutionelle rammer. Med udarbejdelsen af et inspirationsmateriale til teori og praksis er det Sundhedsstyrelsens ønske, at skabe debat og sammenhæng mellem bevægelsespolitikker på både kommunalt og institutionelt niveau. Inspirationskataloget er samtidig tænkt som et enkelt redskab til at afdække, hvilke værdier og holdninger der skal være et fundament for at udvikle en bevægelsespolitik. Sundhedsstyrelsen håber, at landets kommuner og skoler vil lade sig inspirere af kataloget og være med til at sikre fundamentet for udvikling af sunde fysiske rammer og tilbud til børn og unge. Center for Forebyggelse Else Smith, Centerchef December 2007

4 Indledning Dette materiale er et inspirationsmateriale til kommuner og sko planlægning, gennemførelse og evaluering af bevægelsespolitikke I kapitel 1 argumenteres der for, hvorfor det er vigtigt at såvel ko ler beskæftiger sig med bevægelsespolitik i forhold til børn og degøres der for fem centrale dimensioner i politikbegrebet. Kapitel 2 redegør for en bevægelsespolitiks teoretiske reference ferenceramme indeholder for det første en diskussion om, hvad fænomen og argumenterer for et positivt og bredt sundhedsbeg argumenteres for et deltagerperspektiv på udvikling af en bevæg redegøres for forskellige niveauer af deltagelse. For det tredje arg betydningen af, at bevægelsespolitikken bidrager til at øge børn kompetence og der redegøres for, hvad der menes med handlekom Kapitel 3 beskæftiger sig med, hvad fysisk aktivitet har med ko at gøre og der redegøres for værdigrundlag og centrale aspekter i vægelsespolitik. Kapitel 4 beskæftiger sig med fysisk aktivitet og skolens opgave kapitlet for fysisk aktivitet i forhold til skolens idræts- og sund samt den betydning, som skolens rammefaktorer har for bevægels I kapitel 5 foretages en opsamling af de foregående kapitler. Den møntes i fem kriterier for bevægelsespolitikker i kommuner og sk Kapitel 6 præsenterer en begrebsramme for beslutning, planlægn se og evaluering af bevægelsespolitik i kommuner og skoler. Be ber grundlag for at kommuner og skoler kan koble værdier, visio per og handlinger med hinanden. Kapitel indeholder en række cases. Den første case beskriv sundhedspolitik. De følgende cases beskriver skolers arbejde me tikker og giver eksempler på skolebestyrelsers målsætninger og p Kapitel indeholder en række anbefalinger til kommuner og sko i forhold til en bevægelsespolitik. Anbefalingerne er dels et res fra skoler og kommuner, dels et resultat af den viden, som er opb ter for Sundhedsfremme, CVU Sønderjylland.

5 Indhold Indledning 7 1 Hvorfor er en politik for fysisk aktivitet i kommune og skole vigtig? En politik for bevægelse i kommuner og skoler rummer flere dimensioner 11 2 En teoretisk referenceramme for en bevægelsespolitik Sundhedsbegreber Handlekompetence og handlekraft 1 2. Deltagelse og medbestemmelse 18 3 Fysisk aktivitet og kommunens opgaver 21.1 Handlekompetence 2 4 Fysisk aktivitet og skolens opgaver 25.1 Skolens rammefaktorer 2.2 Idrætsundervisningen 27. Skolens sundhedsundervisning 28 5 Kriterier for en bevægelsespolitik i kommunen og skolen 31 6 Begrebsramme for en sundhedspolitik om bevægelse i kommune og skole 33.1 Værdier.2 Tema. Begrundelse for temaet. Visioner 7. Målsætninger 7. Handleplan 8.7 Konklusion 8 7 Cases En kommunal sundhedspolitik og skolers bevægelsespolitikker Eksempel 1: En skoles arbejde med bevægelsespolitik Skolens vision Skolens undervisning 7.1. Skolens virksomhed 7.2 Eksempel 2: Fysisk aktivitet og elevernes læring 7. Eksempel : Skolegården som fysisk miljø for fysisk aktivitet 7. Eksempel : Skoleelevers bevægelseskultur i skolen og i lokalsamfundet 7. Eksempel : Transport og trafiksikkerhed 7

6 Indledning 8 Anbefalinger Bevægelsespolitik 9 Dette materiale er et inspirationsmateriale til kommuner og sko 8.2 En bevægelsespolitik handler både om læring og den institutionelle setting planlægning, gennemførelse og evaluering 0 af bevægelsespolitikke 8. En bevægelsespolitik skal prioriteres 1 I kapitel 1 argumenteres der for, hvorfor det er vigtigt at såvel ko ler beskæftiger sig med bevægelsespolitik i forhold til børn og degøres der for fem centrale dimensioner i politikbegrebet. 8. Ejerskab 1 8. Både proces og resultater er vigtige 2 Kapitel 2 redegør for en bevægelsespolitiks teoretiske reference ferenceramme indeholder for det første en diskussion om, hvad fænomen og argumenterer for et positivt og bredt sundhedsbeg argumenteres for et deltagerperspektiv på udvikling af en bevæg redegøres for forskellige niveauer af deltagelse. For det tredje arg betydningen af, at bevægelsespolitikken bidrager til at øge børn kompetence og der redegøres for, hvad der menes med handlekom 8. Udvikling af en bevægelsespolitik er en dynamisk proces En konsulent kan være betydningsfuld 9 Litteraturliste 53 Kapitel 3 beskæftiger sig med, hvad fysisk aktivitet har med ko at gøre og der redegøres for værdigrundlag og centrale aspekter i vægelsespolitik. Kapitel 4 beskæftiger sig med fysisk aktivitet og skolens opgave kapitlet for fysisk aktivitet i forhold til skolens idræts- og sund samt den betydning, som skolens rammefaktorer har for bevægels I kapitel 5 foretages en opsamling af de foregående kapitler. Den møntes i fem kriterier for bevægelsespolitikker i kommuner og sk Kapitel 6 præsenterer en begrebsramme for beslutning, planlægn se og evaluering af bevægelsespolitik i kommuner og skoler. Be ber grundlag for at kommuner og skoler kan koble værdier, visio per og handlinger med hinanden. Kapitel indeholder en række cases. Den første case beskriv sundhedspolitik. De følgende cases beskriver skolers arbejde me tikker og giver eksempler på skolebestyrelsers målsætninger og p Kapitel indeholder en række anbefalinger til kommuner og sko i forhold til en bevægelsespolitik. Anbefalingerne er dels et res fra skoler og kommuner, dels et resultat af den viden, som er opb ter for Sundhedsfremme, CVU Sønderjylland.

7 Indledning Dette materiale er et inspirationsmateriale til kommuner og skolers beslutninger, planlægning, gennemførelse og evaluering af bevægelsespolitikker. I kapitel 1 argumenteres der for, hvorfor det er vigtigt at såvel kommuner som skoler beskæftiger sig med bevægelsespolitik i forhold til børn og unge. Desuden redegøres der for fem centrale dimensioner i politikbegrebet. Kapitel 2 redegør for en bevægelsespolitiks teoretiske referenceramme. Denne referenceramme indeholder for det første en diskussion om, hvad sundhed er for et fænomen og argumenterer for et positivt og bredt sundhedsbegreb. For det andet argumenteres for et deltagerperspektiv på udvikling af en bevægelsespolitik og der redegøres for forskellige niveauer af deltagelse. For det tredje argumenteres der for betydningen af, at bevægelsespolitikken bidrager til at øge børn og unges handlekompetence og der redegøres for, hvad der menes med handlekompetence. Kapitel 3 beskæftiger sig med, hvad fysisk aktivitet har med kommunens opgaver at gøre og der redegøres for værdigrundlag og centrale aspekter i en kommunal bevægelsespolitik. Kapitel 4 beskæftiger sig med fysisk aktivitet og skolens opgaver. Der redegøres i kapitlet for fysisk aktivitet i forhold til skolens idræts- og sundhedsundervisning samt den betydning, som skolens rammefaktorer har for bevægelseskulturen. I kapitel 5 foretages en opsamling af de foregående kapitler. Denne opsamling udmøntes i fem kriterier for bevægelsespolitikker i kommuner og skoler. Kapitel 6 præsenterer en begrebsramme for beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af bevægelsespolitik i kommuner og skoler. Begrebsrammen skaber grundlag for at kommuner og skoler kan koble værdier, visioner, mål, principper og handlinger med hinanden. Kapitel indeholder en række cases. Den første case beskriver en kommunes sundhedspolitik. De følgende cases beskriver skolers arbejde med bevægelsespolitikker og giver eksempler på skolebestyrelsers målsætninger og principper. Kapitel indeholder en række anbefalinger til kommuner og skoler, som er vigtige i forhold til en bevægelsespolitik. Anbefalingerne er dels et resultat af erfaringer fra skoler og kommuner, dels et resultat af den viden, som er opbygget i Videncenter for Sundhedsfremme, CVU Sønderjylland. 7

8 8

9 1 Hvorfor er en politik for fysisk aktivitet i kommune og skole vigtig? Børns sundhed og velfærd er ikke kun et forældreansvar, men også et ansvar for den enkelte kommune og de institutioner, som har med børn og unge at gøre. At sikre en bedre sundhed i forhold til fysisk aktivitet forudsætter, at alle relevante aktører erkender sit ansvar for denne opgave og handler derefter. Det er derfor et samarbejdsanliggende mellem den enkelte, familien, institutionen, kommunen og staten at fremme sundheden i forhold til fysisk aktivitet. De fleste danskere og dermed også børn og unge ved udmærket, at fysisk aktivitet er godt og fremmer sundheden, men af flere årsager vælger børn og unge ofte mindre sunde alternativer. Der er mange faktorer, der har indflydelse på børn og unges vaner omkring fysisk aktivitet. Efter skoletid er mange børn alene hjemme og stillesiddende aktiviteter kan være det, der hovedsagligt vælges. Lav trafiksikkerhed kan være en forklaring på, at forældre transporterer deres børn til og fra skole og fritidsaktiviteter. For få muligheder for bevægelse og fysiske aktiviteter i lokalområdet kan være en forklaring på, at børn og unge bevæger sig for lidt. Eksisterende tilbud fra idrætsforeninger appellerer til mange børn og unge men appellerer fx ikke til de børn og unge, som oplever nederlag og følelsen af utilstrækkelighed i konkurrencesport. Det er sundt at bevæge sig, fordi kroppen er skabt til det, og fordi fysisk aktivitet giver energi og overskud i hverdagen. Et barns kropslige erfaringer er grundlaget for udvikling af barnets intellekt, ligesom en motorisk sikker krop er indgangen til samarbejde og grundlæggelsen af den sociale kompetence. Et barns muligheder for bevægelse i barndommen kan være afgørende for vedkommendes voksenliv. For barnet er bevægelse og fysisk aktivitet det mest naturlige. Barnet lever og opfatter gennem sin krop. En opprioritering af kropslig udfoldelse er en fordel specielt for de børn, der har svært ved at sidde stille. På samme måde kan bevægelse gøre underværker for et skolebarn med koncentrationsbesvær, sproglige problemer og rum-retnings-forstyrrelser. Der kan og skal ikke længere herske tvivl om, at fysisk aktivitet er vigtig for børn og unges trivsel og sundhed i bred forstand samt deres læring. Mange undersøger viser, at det ikke er ligegyldigt, om man bevæger sig, og hvordan man bevæger sig. Nogle af undersøgelsesresultaterne viser, at: Mangel på fysisk aktivitet er en væsentlig årsag til stigningen i antallet af livsstilssygdomme 1. 1 WHO 9

10 Fysisk inaktivitet med heraf følgende sundhedsproblemer er et tiltagende problem blandt visse grupper af børn % af den danske befolkning er så inaktive, at det er til fare for deres sundhed 3. Op imod hvert femte barn fra lavindkomstgrupper dyrker slet ikke idræt % af børn er enten meget lidt aktive eller deltager slet ikke i motionslignende aktiviteter 5. Drenges fysiske form er faldet med % på 12 år, og pigernes fysiske form er i samme periode faldet med 4 % 6. Blandt 1000 skolebørn havde ca. 6 % forstadier til diabetes type 2. Unge i alderen år bruger ca. - gange så meget tid på forskellige former for elektronik som på idræt. Andelen af de elever, der cykler til skole er faldet med knap 30 % i perioden fra 13 til Skolebørn i års alderen er generelt i dårligere form end -årige var for 12 år siden, og de dårligste blandt dem er i lige så dårlig form som blinde børn, der er afskåret fra fysisk aktivitet 10. Børn, som bevæger sig, har også et godt helbred 11 Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges bevægelsesvaner og -muligheder hænger dels sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme, dels sammen med trivsels- og læringsmæssige aspekter. Den bedste måde at styrke kroppen som helhed er ved at bruge kroppen. På den måde bevarer og udvikler børn bedst deres styrke og bevægelighed, og samtidig gavner det helbredet som helhed. Forskningen viser også, at når man laver fysisk aktivitet regelmæssigt, så forebygger man en lang række sygdomme som overvægt, åreforkalkning, forhøjet blodtryk mm. De fleste mennesker føler sig bedre tilpas, når de har været fysisk aktive. Kroppen føles lettere og mere oplagt. Humøret og det personlige overskud stiger også ofte. Mennesket er født med en naturlig glæde over og lyst til fysisk aktivitet. Næsten alle børn i førskolealderen og i indskolingsalderen laver et utal af bevægelser, når de bliver sluppet løs eksempelvis på en græsplæne. De løber, hopper, hinker, ruller og kravler med stor energi. Bevægelser bliver mindre impulsive med alderen, men der er al mulig grund til at børn bevarer lysten til og glæden ved bevægelse og fysisk aktivitet. 2 Henning Kirk i Børn, bevægelse og idræt, Kulturministeriet Ungdom i bevægelse Hjerner på stativ, p.4, Forum for motion, Torben Fridberg, Skolebørns fritidsaktiviteter, SFI 1 5 Krop skal der til, p.4, Sundhedsstyrelsen 6 Krop skal der til, p.4, Sundhedsstyrelsen Krop skal der til, p.4, Sundhedsstyrelsen Bente Klarlund, oplæg 2004 Krop skal der til, p.4, Sundhedsstyrelsen 10 Ny viden, nr.1, 1 11 Bente Klarlund, oplæg

11 Endelig er det skolens opgave at undervise i fysisk aktivitet og betydning af fysisk aktivitet samt at levere en undervisning, som genererer læring om bevægelse og dens betydning. Det er derfor af central betydning, at der på såvel kommunalt niveau som på skoleniveau skabes strukturer, rammer, indhold og rum og tid til, at børn og unge motiveres, udfordres, delagtiggøres og inddrages i forhold til bevægelse og fysisk aktivitet. 1.1 En politik for bevægelse i kommuner og skoler rummer flere dimensioner For det første kan politik forstås som kampen om dagsordenen. Der er mange konkurrerende dagsordener, som kæmper om beslutningstageres og befolkningens opmærksomhed. Prioritering og løsning af velfærdsopgaver i det offentlige og prioritering og løsning af opgaver i skolen herunder faglighed, rummelighed mv. Fysisk aktivitet som en dominerende dagsorden forudsætter dels, at det sættes på den kommunale dagsorden og på den pædagogiske dagsorden i skolens mange fora, og dels at en politik for bevægelse bliver prioriteret som et betydningsfuldt genstandsfelt. Denne prioritering forudsætter at bevægelse og fysisk aktivitet integreres i kommunens politik og at politikken implementeres i skolens opgave og virksomhed. For det andet kan politik forstås som fordeling og omfordeling af ressourcer. Ressourcer handler blandt andet om tid og penge. En politik for fysisk aktivitet forudsætter, at der afsættes den fornødne tid til at beslutte, planlægge, gennemføre og evaluere såvel kommunens som den enkelte skoles politik. For det tredje kan politik forstås som visioner for en ønskværdig fremtid. En vision skaber pejlemærker for, hvordan fremtidens bevægelsesmønstre og -muligheder skal udformes i kommunen og i skolen. I et demokratisk fællesskab som en kommune og en skole står visioner til diskussion, hvorfor der altid skal argumenteres for vigtigheden og betydningen af besluttede visioner. Via begrundelser får man identificeret, hvad kommunen/skolen finder værdifuldt og hvorfor. En politik for fysisk aktivitet giver svar på spørgsmålene om, hvad kommunen/skolen ønsker og prioriterer for fremtiden samt hvilke værdier, der ligger til grund herfor. For det fjerde kan politik forstås som problemdefinitioner og løsninger. Problemdefinitioner giver svar på spørgsmålene om, hvad der er de væsentligste problemer vedrørende fysisk aktivitet, hvem der har magten til at definere problemerne og undersøger årsager og grunde til problemernes forekomst. Problemløsninger handler om principper, retningslinier og handleforslag til imødegåelse, forebyggelse og løsning af problemer. 11

12 For det femte er det væsentligt, at en politik for fysisk aktivitet baseres på et dokumenteret videngrundlag. Dette forudsætter, at kommunen og skolen evaluerer sin politik, tilbud og indsatser i forhold til fysisk aktivitet samt effekterne heraf. Denne evaluering vil også kunne bidrage til at skabe en bevidsthed om den bevægelseskultur, som karakteriserer kommunen og skolen. Bevægelseskultur er: Hvad man bevæger (hvilke dele af kroppen) Hvem man bevæger sig sammen med Hvor man bevæger sig henne Hvornår man bevæger sig Hvordan man bevæger sig Den betydning man i kommunen og på skolen tillægger bevægelse og fysisk aktivitet Karakteristikken af bevægelseskulturen i kommunen og på skolen kan bidrage til at identificere, hvad der er væsentlige politikaspekter i forhold til kommunens og skolens ønskede fremtidige bevægelseskultur. 12

13 2 En teoretisk referenceramme for en bevægelsespolitik Ifølge WHOs Ottawa Charter handler sundhedsfremme om: at udvikle en sundhedsfremmende politik at skabe støttende miljøer at styrke indsatsen i lokalsamfundet at udvikle personlige færdigheder at nyorientere sundhedsvæsenet Skolen har også en sundhedsfremmende opgave nemlig at levere en undervisning, som bidrager til elevernes læring og udvikling af elevernes handlekompetence, hvilket indeholder følgende komponenter: Viden og indsigt Engagement Visioner Handleerfaringer Ovenstående rejser tre problemstillinger som er centrale for en bevægelsespolitik: 1. Hvad er sundhed for et fænomen? 2. Hvad er deltagelse for et fænomen? 3. Hvad er handlekraft/handlekompetence for et fænomen? Disse tre problemstillinger bliver udfoldet nedenfor og repræsenterer en teoretisk referenceramme for en bevægelsespolitik. 2.1 Sundhedsbegreber Der er konkurrerende opfattelser af, hvad sundhed er for et fænomen, og hvad der påvirker sundheden. Disse konkurrerende opfattelser fremgår af nedenstående 4- feltsmodel: Figur 1: 4-feltsmodel Fravær af sygdom Fravær af sygdom + velvære Livsstil 1 2 Livsstil + Levevilkår 3 4 (Bjarne Bruun Jensen, DPU) 1 13

14 Felt 1 har fokus på et sygdoms- og livsstilsorienteret sundhedsbegreb. Der sættes lighedstegn mellem fravær af sygdom og sundhed, samtidig med at sundhed gøres til et rent livsstilsanliggende. Hverdagsbegreber om sundhed samt den biomedicinske tænkning om sundhed er typisk forankret i dette felt. Felt 2 har fokus på den dobbelthed i sundhedsbegrebet som både har blik for fravær af sygdom og blik for fysisk, psykisk og social velvære. Sundhed er i denne position også et rent livsstilsanliggende. Felt 3 har fokus på et sygdomsorienteret sundhedsbegreb, men hvor såvel livsstil som levevilkår anerkendes som værende betydningsfulde. Et socialmedicinsk sundhedsbegreb er forankret heri. Felt 4 er et positivt og bredt sundhedsbegreb, som har fokus på to dobbeltheder: Dels at sundhed både handler om forebyggelse af sygdom og om fremme af fysisk, psykisk og social velvære, dels om at såvel livsstil som levevilkår spiller en betydningsfuld rolle for sundheden. Det positive og brede sundhedsbegreb kan illustreres med en analyse af, hvilke faktorer der er bestemmende for vore handlinger omkring fysisk aktivitet. Hvad vi bevæger, hvordan vi bevæger os, hvornår vi bevæger os, sammen med hvem og hvorfor, er ikke først og fremmest forbundet med et sygdomsforebyggende perspektiv, men med følgende: Glæden ved bevægelse. Glæden ved bevægelse og fysisk aktivitet handler om, at bevægelse og fysisk aktivitet har en egenværdi. Glæde er en subjektiv oplevelseskategori, som varierer fra individ til individ. Glæde er en vigtig motivationsfaktor, som både kan opleves personligt og i fællesskab med andre. Lysten til bevægelse. Lysten til bevægelse og fysisk aktivitet handler om, hvad man kan lide og ikke lide. Hvad man kan lide og ikke lide er et individuelt og subjektivt anliggende, som varierer fra individ til individ. Derudover varierer lysten også med alder og udvikling. Der er forskel på, hvad man kan lide som barn og som voksen, og præferencer forandrer sig gennem livet. Handlekraft. Handlekraft drejer sig om vilje, mod og ressourcer til at gøre noget ved bevægelsesvaner og muligheder. Denne handlekraft varierer individuelt men udfolder sig på såvel et individuelt som et kollektivt plan. Identitet. Fysisk aktivitet er en markør af personlig og social identitet, dvs. en måde at signalere på hvem man er, hvad man er værd, og hvilket fællesskab man tilhører. Familiens eller gruppens livsform, normer og vaner er af central betydning for individets valg af bevægelsesaktiviteter. Den sociale kontekst. En bevægelsesaktivitet kan også være rammen om etablering, vedligeholdelse og udvikling af fællesskaber, fællesskabet spiller dermed også en rolle for, hvad, hvornår og hvordan man bevæger sig, samt hvilken betydning bevægelse tillægges. Den kulturelle kontekst. Lyst, præferencer og vaner er et kulturrelativt fænomen. Hvad man kan lide og ikke lide, hvad man foretrækker og ikke foretrækker, varierer med kultur. Fx er et valg mellem stavgang og ekstrem sport også et kulturrelativt spørgsmål. 14 1

15 De økonomiske ressourcer. Der er en vis sammenhæng mellem hvilke tilbud og aktiviteter der udbydes, og hvilke socialgrupper der deltager. Hvilke tilbud der benyttes og hvilke bevægelsesaktiviteter der gennemføres er derfor også et spørgsmål om individets og familiens økonomisk råderum og prioritering af bevægelse. WHO definerede i 14 sundhed som Et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed. Forskning i sygdom og sundhed viser, at der er en sammenhæng mellem individets sundhed på den ene side og økonomiske, kulturelle og sociale faktorer på den anden. Faghæfte 21: Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab forpligter skolerne lovgivningsmæssigt på, at basere sin undervisning på et positivt og bredt sundhedsbegreb. Derfor er der såvel formelle som faglige begrundelser for, at kommunens politik for bevægelse og skolens undervisning i bevægelse skal reflektere såvel det sygdomsforebyggende som det velværefremmende samt såvel livsstilen som levevilkårenes betydning. 2.2 Handlekompetence og handlekraft I Ottawa Charteret omtales udvikling af personlige færdigheder, som et væsentligt element i en sundhedsfremmende indsats. I faglitteraturen om sundhedsfremme indgår begrebet Empowerment, som et centralt mål for sundhedsfremmende indsatser. I Fælles Mål for faget idræt omtales begrebet handlekompetence, og i faghæfte 21 for skolens sundhedsundervisning er det en målsætning, at bidrage til at eleverne udvikler handlekompetence. Begreberne personlige færdigheder, Empowerment og handlekompetence rummer så mange lighedspunkter, at det for overskuelighedens skyld giver mening at behandle disse begreber som synonymer. Efterfølgende har vi valgt begrebet handlekompetence, som et relevant begreb for såvel den kommunale indsats som for skolens sundhedsundervisning. Handlekompetence indeholder i forhold til fysisk aktivitet følgende komponenter: Viden om og indsigt i sundhedsmæssige temaer og problemstillinger vedrørende fysisk aktivitet herunder indsigt i forandringsstrategier. Engagement dvs. at udvikle ressourcer, vilje og lyst til at fremme egen og andres sundhed i forhold til fysisk aktivitet. Visioner om en ønskværdig fremtid for fysisk aktivitet, både i forhold til eget liv, fællesskabers liv og samfundet som helhed. Erfaringer med individuelt og kollektivt at påvirke og forandre på såvel livsstil- som levevilkårsfaktorer, der har betydning for fysisk aktivitet samt evne til at overveje, hvordan barrierer kan overvindes. 1 15

16 Handleperspektivet betyder således, at kommunens indsatser og skolens undervisning skal skabe mulighed for ovenstående. Handlebegrebet adskiller sig fra såvel et adfærdsbegreb som et aktivitetsbegreb. Adfærd er i høj grad baseret på vaner. Vaner er hyppigt et ikke-bevidst fænomen, hvorimod handlinger er udtryk for mere eller mindre bevidste beslutninger. Om en aktivitet er en handling eller ej afhænger af, hvilket formål og mål der er med handlingen, hvem der har truffet beslutningen og med hvilke begrundelser. Der kan derfor opstilles følgende kriterier, der skal være opfyldt for, at børn og unge demonstrerer handlekompetence: At børn og unge har viden om og indsigt i sundhedsmæssige emner og problemstillinger baseret på et positivt og bredt sundhedsbegreb. At børn og unge kan argumentere for deres valg og handlinger. At børn og unge kan deltage i beslutninger og beslutningsprocesser. At børn og unge har lyst, vilje og mod til at forandre forhold. At børn og unge undersøger og overvejer alternativer. At børn og unge handler målrettet mod løsning af problemer. At børn og unges handlinger er sundhedsfremmende. At børn og unges handlinger er etisk legitime. Et andet væsentligt spørgsmål er, hvordan man kan se, høre og fornemme, om børn og unge lever op til ovenstående kriterier. Nedenstående indikationer er eksempler på, at børn og unge via kommunens politik for bevægelse og skolens undervisning i bevægelse har udviklet handlekompetence, kan fx være: Børn og unge demonstrerer i samtaler, at de ved noget om emnet. Børn og unge demonstrerer en forståelse af det positive og brede sundhedsbegreb i forhold til bevægelse. Børn og unge kan argumentere for deres valg. Børn og unge inddrager deres viden om bevægelse i diskussioner med andre. Børn og unge kan formulere visioner og mål for en ønskværdig bevægelseskultur. Børn og unge kan definere væsentlige problemstillinger i forhold til bevægelse og kan udvikle løsningsstrategier. Handlinger kan være både kollektive og individuelle. Handlinger kan desuden rette sig direkte mod en forbedring af sundhed (fx at ændre bevægelsesvaner), eller de kan påvirke sundheden ad indirekte vej (fx ved at søge at ændre på muligheder for fysisk aktivitet i kommunen/skolen). 16 1

17 De forskellige handleformer kan illustreres med nedenstående figur: Figur 2: Handleformer Direkte Indirekte Individuelle 1 2 Kollektive 3 4 Modellen har såvel et forståelsesorienteret som et anvendelsesorienteret perspektiv. Det forståelsesorienterede perspektiv handler om at skabe et nuanceret syn på handlemuligheder. Det anvendelsesorienterede perspektiv handler om at kunne vælge og prioritere mellem forskellige handlemuligheder. Felt 1 repræsenterer en direkte individuel handling. Et eksempel herpå er, hvis et barn/ung træffer beslutning om at forandre sine bevægelsesvaner og prøver at efterleve beslutningen i praksis. Felt 3 repræsenterer en direkte kollektiv handling. Et eksempel herpå er en gruppe børn/unge, som beslutter sig for at inspirere og holde hinanden fast i forhold til at cykle sammen til skole eller en gruppe børn/unge, som beslutter sig for at være fysisk aktive i frikvartererne. Felt 2 repræsenterer en indirekte individuel handling. Et eksempel herpå er at barnet/den unge prøver at påvirke kommunens/skolens tilbud om fysisk aktivitet, hvilket indirekte sigter mod at forbedre sundheden. Felt 4 repræsenterer en indirekte kollektiv handling. Et eksempel herpå er at børnene/de unge beslutter sig for at få etableret bedre fysiske rammer for fysisk aktivitet i boligkvarteret eller skolen. Med udvikling af børn og unges handlekompetence/handlekraft som mål for skolens undervisning og kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, sættes der fokus på sundhedsfremmende forandringer i forhold til fysisk aktivitet og bevægelse. Disse forandringer skal være et resultat af, at børn og unge involveres i at beslutte, hvad der skal foregå, på hvilken måde, med hvilke begrundelser og hvilke handlinger, der skal iværksættes. 17

18 2. Deltagelse og medbestemmelse Medbestemmelse er på samme tid et mål og et middel i forhold til kommunens og skolens opgaver. Det er et selvstændigt mål af etiske grunde, idet det må være rimeligt, at børn og unge bliver hørt og inddraget i personligt relaterede spørgsmål. Det er også et selvstændigt mål af demokratiske grunde, idet børn og unges deltagelse i diskussioner og beslutninger om udvikling af en bevægelseskultur i kommuner og skoler er med til at danne børn og unge, og give dem erfaringer med medbestemmelse i praksis. For skolens vedkommende bidrager medbestemmelse også til at løse skolens dannende opgave som er udtrykt i formålsparagraffen: Opdragelse til åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Desuden har medbestemmelse erfaringsmæssigt en række positive bi-effekter i form af øget ansvarsfølelse, øget tilfredshed, øget engagement og en bedre effekt i forhold til handlinger. Endeligt er medbestemmelse et middel til læring, en læring som udtrykkes i begrebet handlekompetence. Ifølge konstruktivistisk læringsteori er medbestemmelse en forudsætning for læring: Læring bygger på den lærendes tidligere erfaringer, og den lærende konstruerer sine kundskaber i et socialt samspil med andre. Læring er en meningsskabende proces, og en drivkraft i læringsprocessen er medbestemmelse. Da skolens undervisning skal generere læring hos eleverne, og da kommunens pædagogiske indsatser bør generere læring hos børn og unge, er medbestemmelse en central faktor i at skabe de bedst mulige læringsresultater. Medbestemmelse er også en pædagogisk ressource, idet børn og unge repræsenterer en iderigdom, som kan kvalificere såvel den kommunale indsats som skolens undervisning. Endelig er handlebegrebet baseret på, at børn og unge deltager aktivt i beslutninger og beslutningsprocesser, hvorfor medbestemmelse er en betingelse for, at børn og unge kan udvikle handlekompetence/handlekraft. Skolen, klassen, foreningen udgør et kommunikativt fællesskab, hvor den voksne er en kompetenceautoritet, der kan sætte bevægelse og problemstillinger, der knytter sig hertil, ind i en faglig og læringsmæssig sammenhæng og kan inddrage børn og unge i en kvalificerende dialog herom. Medbestemmelse er et fænomen, hvor børn, unge og voksne er fælles om at formulere spørgsmål og søge svar, og er fælles om at definere problemer og søge løsninger. Nedenstående begrebsramme The Ladder of Participation er relevant af såvel forståelsesmæssige som anvendelsesmæssige årsager. Det forståelsesmæssige handler om at være mere bevidst og systematisk, når der diskuteres og planlægges tiltag, der skal fremme børn og unges medbestemmelse. Det anvendelsesorienterede handler om at være mere konkret og velargumenteret i forhold til, hvordan der arbejdes med medbestemmelse i praksis. 18

19 Modellen har ikke kun gyldighed i forhold til inddragelse af børn og unge, men også i forhold til samarbejde mellem ledelse og ansatte, forvaltning og skole, kommune og borgere. Figur 3: Model fra: The Ladder of Participation 7. Empowered Degrees of Participation 6. Involved in a decision 5. Given a voice 4. Consulted 3. Informed 2. Uninformed NON-participation 1. Misinformed (Bearbejdning af model fra: Exploring Public Sector Strategy ) Deltagerstigen er inddelt i to hovedkategorier; fra 1 2 er der tale ikke tale om deltagelse, fra 3 er der tale om grader af deltagelse. Det er endvidere muligt yderligere at inddele stigen i tre underordnede kategorier: Information, konsultation og empowerment. Information (1 3). Man kan være misinformeret, hvilket er etisk og fagligt uacceptabelt. Man kan være uinformeret, hvilket er uacceptabelt af etiske grunde. Endeligt kan man være informeret, hvilket betyder, at børn og unge har kendskab til forhold og beslutninger på et oplyst grundlag dvs. også kender begrundelserne for forholdene. Det er ikke alle forhold i kommunen eller skolen, der står til diskussion, der er såvel lovgivningsmæssige forhold som lokale beslutninger, der skal efterleves. Men som minimum bør børn og unge været informeret om, hvad der står til diskussion, og hvad der ikke står til diskussion og med hvilke begrundelser. Konsulteret (4 5). Børn og unge kan høres og tages med på råd, og børn og unge kan få mulighed for at diskutere, argumentere og komme med ideer og input til beslutninger. Samtaler i form af diskussioner og dialoger er centrale nøglebegreber, samtalen er et redskab til vedligeholdelse og udvikling af fællesskaber. Man er uenig på en skikkelig måde og prøver at tale sig til rette om tingene. Empowered (6-7). Empowerment har mange lighedstræk med begreberne handlekompetent og handlekraftig, som der er redegjort for tidligere i kapitlet. Børn og unge inddrages i såvel beslutningsprocesser som konkrete beslutninger vedrørende fysisk aktivitet og bevægelsesmuligheder. The Ladder of Participation kan anvendes såvel i et fremadrettet som i et bagudrettet perspektiv. 19

20 I et bagudrettet perspektiv kan deltagelsesstigen anvendes til at skabe bevidsthed om graden af børn og unges deltagelse i kommunens/skolens eksisterende bevægelseskultur. I et fremadrettet perspektiv kan deltagelsesstigen anvendes til at skærpe bevidstheden om, hvilken grad af deltagelse børn og unge skal have mulighed for i forhold til udvikling af en fremtidig bevægelseskultur. Deltagerstigen kan klargøre præmisserne for deltagelse i fællesskaber i kommunen og i skolen: Hvornår er fællesskabet i et informationsrum, hvor børn og unge skal have begrundede informationer? Hvornår er fællesskabet i et dialog- og diskussionsrum, hvor børn og unge skal høres og kan komme med ideer og forslag? Hvornår er fællesskabet i et beslutningsrum, hvor børn og unge har direkte indflydelse på beslutninger? 20

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Af Karsten Sørensen og Børge Koch

Af Karsten Sørensen og Børge Koch Den Sundheds fremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten Sørensen og Børge Koch, Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd og Det nationale videncenter KOSMOS Den

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

SPOT PÅ FYSISK AKTIVITET

SPOT PÅ FYSISK AKTIVITET SPOT PÅ FYSISK AKTIVITET sundhedsundervisning med PlaySpots i skolen Ordforklaring: PlaySpots ER steder, der inviterer til leg og fysisk aktivitet Spot på fysisk aktivitet sundhedsundervisning med PlaySpots

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Lærerne i folkeskolen skal inspireres til at undervise på en sådan måde, at eleverne bliver i stand

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere