BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 35 December årgang

Transkript

1 BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 35 December årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. INDHOLD FORMANDENS BLOG OM NYBORG-MØDET FANGENETVÆRK VRIDSLØSE HAR FÅET DET EPEA S KONFERENCE PÅ CYPERN INSPIRERENDE, SIGER DELTAGER FÆNGSELSUNDERVISNING I MEDIERNE ARTIKKLER FRA DAGSPRESSEN Side 1 af 6 flf@flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 35

2 Formanden: Fængselslærerforeningens bestyrelse havde traditionen tro inviteret repræsentanter fra lærergruppen til møde på Café Rembrandt i Nyborg mandag den 26.oktober. Fængselslærerforeningen besluttede på generalforsamlingen 2009, at jeg som foreningens formand skulle kontakte Uddannelsesforbundet med henblik på at indlede saglige, konstruktive og faglige drøftelser med såvel Uddannelsesforbundet som Kriminalforsorgsforeningen for at få endelig afklaret, hvor fængselslærernes ståsted skal være fremadrettet. Denne proces er indledt, idet vi havde inviteret Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan til mødet i Nyborg. Hanne Pontoppidan besvarede beredvilligt på de mange spørgsmål om bl.a. Stordriftsfordele. Nærhed. Overenskomster. Indflydelse hvordan? Værdien af uddannelse i fængsler, herunder vigtigheden af en formålsdiskussion. Forhandlingsretten. Kursusvirksomhed. Hanne Pontoppidan har givet tilsagn om deltagelse i årsmødet på Næsbylund Storkro den marts Kriminalforsorgsforeningens formand John Hatting har ligeledes givet tilsagn om deltagelse i årsmødet. Næste punkt på dagsordenen var orientering siden årsmødet, og jeg orienterede om følgende tiltag/aktiviteter: PAN konferencen den 2/6 5/ Hovedkræfterne bag tilrettelæggelsen af denne roste og anerkendte konference på Skanderborghus var medlemmer af FLF og bestyrelsen. Bestyrelsesmøde på Fanø den 24/8 25/8, hvor sigtelinierne frem til årsmødet blev fastlagt. HB møde den 16/9 17/9, hvor Per og jeg bl.a. orienterede om det kommende møde i Nyborg Min uformelle kaffeklub mødtes den 26/9. Som formand har jeg stor glæde af at mødes uformelt med mine lærerkolleger, og det skal understreges, at det ikke drejer sig om en lukket klub. Alle er velkomne! Fangenetværket, som ifølge flerårsaftalen skal implementeres i de lukkede fængsler i 2010 Møde med Chefkonsulent Morten Bruun Petersen den 8/10. Vi drøftede bl.a. AVU reformen og jeg opfordrede til snarest muligt at gennemføre temadage om reformens indhold, således at fængselslærerne klædes fagligt på til at implementere denne opgave. Jeg nævnte i denne sammenhæng, at der for nærværende hverken er lærere eller ressourcer nok til at implementere reformen indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Direktør William Rentzmann har givet tilsagn om, at Kriminalforsorgen vil gennemføre en uddannelsesog undervisningskonference, som bl.a. skal give et bud på fremtidens fængselsundervisning. Jeg ser frem til konferencen og meddelte, at vi gerne deltager i det forberedende arbejde, idet vores hovedinteresse jo er udvikling af fængselsskolerne, fagtilbudene og fængselspædagogikken. Herudover anbefaler vi, at der i forlængelse af denne konference udarbejdes en overordnet vision og målsætning for fængselsundervisningen i Danmark, hvilket vil bidrage til en yderligere kvalificering og ensartethed af den særegne pædagogiske opgave, det er at undervise indsatte. Sidste del af dette møde kaldte vi talkshop, og hensigten med dette punkt er at udarbejde en rapport om fængselsskolernes samlede situation, der så sendes til Direktoratet. For det er jo hele opgaven for Fængselslærerforeningen vedvarende at gøre opmærksom på vores eksistens og vores berettigelse. Det gør vi så! Vridsløse de første til at møde fangenetværket Så er det her, det vi har ventet på så længe: Intranet til de indsatte: I første omgang som forsøg: Statsfængslet i Vridsløselille er blevet et af test stederne: Dagsdato er ledningerne trukket og vi venter på levering og opsætning af 8-10 tynde klienter (maskiner inkl. skærm, mus og tastatur). Skulle efter planen sættes op i uge Pilot iværksættes (læs: "der sættes strøm til") Primo december Administratorer og lærer instrueres i administration og brug af netværket Pilot sættes endeligt i gang medio december 2009 Fra januar 2010 til marts 2010 løber pilottesten Der er 3 rolletyper, som SV skal dække i pilottesten, hvilke er: Administrator (oprette, flytte og nedlægge lokale brugerkonti) Lærer (oprette datafiler, flytte datafiler mellem klienternes personlige mapper, brug af systemet) Klient (anvendelse af maskinerne) På Klientsiden (den indsattes adgang) vil der være begrænset og overvågent internetadgang til endnu ikke fastlagt web-tilbud, et udbud af Office 2007 programmer (Word, osv.), Adobe Reader (PDF- Side 2 af 6 flf@flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 35

3 dokumenter) og skolehjælpeprogrammer. Fælles for de indsattes anvendelse af systemet er, at alle transaktioner logges. De indsatte har mulighed for at gemme en række godkendte fil-typer på eget privat drev, som ikke kan deles, med andre indsatte. Det er dog muligt for administrator og lærer at gennemse disse personlige drev. Projektet tilbyder ikke service til de indsatte. I følge en artikel i Fyns Stiftstidende udtaler Ina Eliasen kontorchef i Kriminalforsorgen, at forsøget bliver rullet ud på en lang række af forsorgens lukkede anstalter til næste år, og går alt efter planen, vil it - projektet være fuldt implementeret i 2011 med et årligt budget på 13 millioner kroner. Vi gør det for at styrke undervisningen i fængslerne. Der ligger en masse netbaseret undervisningsmateriale, som vi i dag ikke kan tilbyde de indsatte, fordi der ikke er netadgang, siger Ina Eliasen. Kontorchefen peger på, at Internettet i dag er så integreret en del af samfundet, at indsatte vil få svært ved at begå sig uden for murene, hvis de ikke er fortrolige med værktøjet. Er der noget der mindsker risikoen for tilbagefald og ny kriminalitet, så er det arbejde og uddannelse. Derfor giver det mening at tage Internettet i brug, siger hun. Så venter vi bare på at gå i gang og få testet projektet. Her i huset er vi meget spændte på om det vil leve op til vores forventninger. Jeg er glad for at det er en test, for som jeg læser tingene er der en hel del mangler i projektet. Jeg håber, at når vi ved præcis, hvad der mangler, at det så kan blive medtaget. Fængselslærer Jørgen Thomsen Link til artikel i Fyens Stiftstidende 41:Indland-Fyn--Indsatte-faarnetadgang-til-verden-uden-formurene EPEA konference på Cypern Jeg har for første gang været til en EPEA konference. Det var en stor oplevelse. Hvis man vil vide noget om hvad der rør sig inden for fængselsundervisning i Europa, er det et godt sted at hente viden. Det kan i højeste grad anbefales. EPEA står for: European Prison Education Association Emnet for dette års konference var: Konferencen blev afholdt fra den 29. oktober 1. november 09. I alt ca. 220 deltagere, fra Danmark var vi 6. Norge stillede med 46 deltagere. Der var ikke kun deltagere fra Europa, men også fra Afrika Australien, Canada samt USA. Det gode ved konferencen er, at det hele ikke foregår i et stort lokale, hvor alle sidder og hører på. Vi var kun samlet hver morgen, hvor der den første time som regel var en Keynote Speaker, bl.a. EPEAs tidligere formand Anne Costelloe, som talte ud fra overskriften: So, how was it for You? Taking stock of prison education 20 years on. Herefter var der forskellige workshops. Inden for hvert tidsinterval var der 6 forskellige workshops, så det var nødvendigt at vælge. I alt var det muligt at komme til 6 workshops under konferencen. Eksempler på workshops: Kinesiologi- et værktøj til effektiv indlæring Forberede unge indsatte til løsladelse Musik i fængselsklasseværelset. Fængselsundervisning bag murene. Fokus på kvindelige indsatte. Vold og aggressioner i fængsler. Plus 30 andre Derudover var der også en Poster udstilling. Her var der ligeledes mange forskellige emner. Bl.a. Matematik i fængsler, Kunst udviklingsprojekter i irske fængsler, IT i fængsler, Drama m.m. Udover ovenstående bød programmet på EPEA s generalforsamling, herunder valg af en repræsentant for hver region. Der er i alt 5 regioner. De er alle med i bestyrelsen. EPEA s bestyrelse består desuden af tre medlemmer direkte valgt af samtlige medlemmer ved skriftlig afstemning. Det drejer sig om formand, sekretær og kasserer. Konferencen byder selvfølgelig også på sociale og kulturelle oplevelser. Vi var alle af byens borgmester indbudt til en cypriotisk aften, middag med cypriotisk, græsk, arabisk mad samt vine og underholdning med folkedans. Side 3 af 6 flf@flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 35

4 ler Kriminalforsorgsforeningens formand. En eftermiddag var der mulighed for at tage på tur til bl.a. et kloster samt en til landsby, hvor der kunne købes specielle ting fra Cypern Mange af deltagerne fik også smagt på den lokale brændevin. Har man tidligere været med i et EU projekt eller til en eller anden konference i fængselsregi er der stor sandsynlighed for at få genopfrisket gamle bekendtskaber på en EPEA konference. Der er selvfølgelig også masser af muligheder for at få nye ideer og nye netværkspersoner. Den sidste aften er Gallamiddag. Der er flere måder at finansiere rejse og ophold på. Man kan betale selv, få sit fængsel til at betale eller man kan søge Grundtvig midler da der i forbindelse med konferencerne er et Training Course der starter dagen før konferencen og slutter dagen efter. Hvis man er medlem af EPEA er der også rabat på konferencen. Så gå på og meld dig ind. Pris 20 for et år. Fængselslærer i Vridsløselille Jørgen Thomsen. Horsens Folkeblad Vi citerer fra en artikel fra Kriminalforsorgen bør omgående tilføres mindst 100 mill. kr. - Flere penge til fængslerne bør optage samtlige partier i Folketinget. Fyldte fængsler, mere end 200 bandemedlemmer i fængsel og dårligt psykisk arbejdsmiljø er tre kæmpeudfordringer, som kriminalforsorgen kæmper med dagligt, siger John Hatting. Små afdelinger Han advarer mod at tro, at alle problemer er løst, når banderne bliver sat i fængsel: - Hvis vi skal gøre noget ved det, skal banderne opdeles i bittesmå afdelinger, så de får langt sværere ved at organisere sig. Dernæst skal de tilbydes en langt mere meningsfuld dag i fængslet, end tilfældet er i dag. Undervisning og uddannelse skal være omdrejningspunktet, udta- Debat i Politiken Hans Henrik Brøndsted skriver et debatindlæg i Politiken den 21. november i protest mod besparelser. Han nævner undervisning. Vi citerer: Hertil kommer vores lille skole, hvor vi kan tilbyde elementær undervisning i dansk, matematik, edb m. v. samt give mulighed for selvstudier. Og endelig er der i den sidste del af afsoningen mulighed for udgang ( frigang) for at passe et arbejde eller følge en uddannelse uden for fængslet, hvis det kan ske uden misbrug. Det lægger op til et første eksempel på, hvad jeg mener. For et par år siden indledte vi her i Møgelkær et samarbejde med områdets tekniske skoler, der i samfundet står for håndværkeruddannelsernes grund-og hovedforløb. Samarbejdet tog udgangspunkt i en sammenstilling af nogle relativt basale forudsætninger: Mange kriminelle - og dermed mange indsatte - er uden videregående uddannelse. Mange med en uddannelse begår ikke ( ny) kriminalitet. På de tekniske skoler trænes eleverne i en række grundlæggende færdigheder som led i uddannelsen ( grundforløbet). På fængslets værksteder og arbejdspladser oplæres de indsatte i en række grundlæggende færdigheder for at kunne udføre et ordentligt stykke arbejde. Fængslets værkmestre ( de ansatte, der arbejder på værkstederne) har samme faglige forudsætninger som skolernes faglærere. Det er typisk mere meningsfyldt at lave et ' rigtigt' stykke arbejde, som Side 4 af 6 flf@flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 35

5 kan og skal bruges til noget ( sælges) end bare at lave en arbejdsprøve. Mange indsatte har aldrig bestået noget, der ligner en eksamen eller en prøve, og kan ikke overskue et længere uddannelsesforløb. MØGELKÆR har hidtil fået vejlederen finansieret af centralstyrelsen ( Direktoratet for Kriminalforsorgen), der havde håbet på at få det politisk finansieret via de såkaldte satspuljemidler, der gives til særlige projekter. Det lykkedes imidlertid ikke, og direktoratet har nu meddelt, at kassen smækkes i fra Selv om det kun drejer sig om ét årsværk til ca kr., kan vi ikke finansiere det i Møgelkær - vi skal i forvejen spare flere årsværk som led i den omtalte 2-procent besparelse. Interview med Karen Hækkerup, S Politiken Artiklen redegør for hvordan S ser på resocialisering. Vi citerer: I fængslet skal den indsatte tilbydes uddannelse eller jobtræning. Der skal være mulighed for at deltage i undervisning med elektronisk fodlænke. Kun halvdelen af de ansatte i fængslerne skal være fængselsbetjente med opsyn som hovedopgave. Den anden halvdel skal være pædagoger, psykologer, socialrådgivere og lærere. Se dette link: /article ece 14 timer om ugen 14 timer med undervisning er standarden for landets folkeskolelærere. Vi citerer Politiken: Knap halvdelen af lærernes arbejdstid går med undervisning og ansigt til ansigt-samtaler med forældre og elever, viser en ny kortlægning af lærernes arbejdstid. 14 timer og 20 minutter går til direkte undervisning, mens yderligere knap fire timer bruges til skole-hjem-samarbejde, afgangsprøver, klasselærerfunktion og samtaler med enkelte elever og forældre. Den anden halvdel bruges på forberedelse, møder, planlægning og en mangfoldighed af andre opgaver. Herunder går der 41 minutter om ugen til de omstridte elevplaner. Side 5 af 6 flf@flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 35

6 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. COUNCIL OF EUROPE RECOMMENDATION REC(2006)2 ON THE EUROPEAN PRISON RULE Education 28.1 Every prison shall seek to provide all prisoners with access to educational programmes which are as comprehensive as possible and which meet their individual needs while taking into account their aspirations Priority shall be given to prisoners with literacy and numeracy needs and those who lack basic or vocational education Particular attention shall be paid to the education of young prisoners and those with special needs Education shall have no less a status than work within the prison regime and prisoners shall not be disadvantaged financially or otherwise by taking part in education Every institution shall have a library for the use of all prisoners, adequately stocked with a wide range of both recreational and educational resources, books and other media Wherever possible, the prison library should be organised in cooperation with community library services As far as practicable, the education of prisoners shall: a. be integrated with the educational and vocational training system of the country so that after their release they may continue their education and vocational training without difficulty; and b. take place under the auspices of external educational institutions. Side 6 af 6 flf@flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 35