Growth in times of crisis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Growth in times of crisis"

Transkript

1 Growth in times of crisis Øresund Food Network Annual meeting Torsdag den 19. marts 2009 Henning Otte Hansen Sted, dato, enhed, anledning mv. Dias 1

2 Indhold Finanskrise Indhold Forløb Konsekvenser Fødevarekrise Baggrund Forløb Konsekvenser Fødevareklynger i kriseperioder Status for fødevareklyngen Fordele, muligheder, trusler Vækstmuligheder i fødevareklyngen Vækst og kriser

3 Hvilke kriser? Kriser... Hvormange? Hvad indeholder de? Hvorlænge varer de?

4 Kriser i Danmark Finanski krise

5 Kriser i Danmark Fødevarekrise

6 Kriser i Danmark Økonomisk k krise

7 Kriser i Danmark Fødevarekrise 10 Økonomisk k krise 8 6 Finanski krise

8 Kriser i Danmark Fødevarekrise 10 Økonomisk k krise 8 6 Finanski krise

9 Fødevarekrise

10 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter

11 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens

12 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens Meget små lagre

13 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens Meget små lagre Spekulation

14 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens Meget små lagre Spekulation Stigende efterspørgsel Fjernøsten Bioenergi

15 Finanskrise

16 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer

17 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån

18 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering

19 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k

20 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald

21 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser

22 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro

23 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro Faldende ejendomspriser

24 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro Faldende ejendomspriser Finansiel risiko-aversion

25 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro Faldende ejendomspriser Finansiel risiko-aversion Solvenskrav og usikkerhed: Reduceret udlån og likviditet

26 Økonomisk krise

27 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst

28 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse

29 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer

30 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer Efterspørgsels-nedgang

31 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer Efterspørgsels-nedgang International handel stagnerer

32 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer Efterspørgsels-nedgang International handel stagnerer Tab på debitorer

33 Finansiel krise

34 Antal konkurser i alt i Danmark Antal (sæsonkorrigeret)

35 Aktiekursindeks i Danmark 600 Indeks 1989 =

36 BNP-vækst 35 3,5 Pct. pr. år 3,0 Danske 2,5 eksportmarkeder 2,0 1,5 1,0 0,5 Danmark 0,0-0,5-1,

37 Dansk økonomi: Udvikling og prognose (Ifg. DØR) BNP-vækst Pct. 1,6 0,4-0,5-0,3 0,7 Off. saldo Mia. kr Btli Betalingsbalance bl Mia. kr Ledighed pers Ændring i beskæftigelse pers Stigning i lønomkostninger Pct. 39 3,9 45 4,5 42 4,2 38 3,8 31 3,1 Inflation Pct. 1,8 2,7 1,9 2,2 2,0

38 Dansk økonomi: Udvikling og prognose (Ifg. DØR) BNP-vækst Pct. 1,6 0,4-0,5-0,3 0,7 Off. saldo Mia. kr Btli Betalingsbalance bl Mia. kr Ledighed pers Ændring i beskæftigelse pers Stigning i lønomkostninger Pct. 39 3,9 45 4,5 42 4,2 38 3,8 31 3,1 Inflation Pct. 1,8 2,7 1,9 2,2 2,0

39 Den lange rente i Danmark (ifg. DØR) årig obligationsrente 4,3 4,4 4,4 4,5 4,6

40 Inflation og renter globalt (ifg. DØR) Inflation USA 4,4 1,5 1,0 1,5 Euroområdet 35 3,5 22 2,2 21 2,1 20 2,0 Korte renter USA 2,2 0,9 1,8 3,0 Euroområdet 4,0 2,9 2,8 3,3 Lange renter USA 38 3,8 40 4,0 41 4,1 44 4,4 Tyskland 4,1 4,0 4,1 4,4 Oliepris, Brent

41 Ifg. DØR Ledighed i Danmark

42 Dansk økonomi

43 Dansk økonomi

44 Erhvervstillid

45 Forbrugertillid, Danmark

46 Fødevarekrisen

47 400 Verdensmarkedspris edsp s på hvede $ pr. ton Januar

48 $ pr. ton Verdensmarkedspris edsp s på hvede

49 Kornpriser i Danmark Indeks jan 2007 = Landmandspris (brødkorn)

50 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

51 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris øre / kg Stigende priser på mælkepulver -Kina m.fl. 350 øger importen Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

52 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

53 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg Kontraktpris (DK) Landmænd forlader Arla Spot markeds pris (UK)

54 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris øre/kg Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

55 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris øre/kg Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

56 Forklaringer bag fødevarekrisen Midlertidige, tilfældige forhold:

57 Forklaringer bag fødevarekrisen Midlertidige, tilfældige forhold: Meget små lagre Tørke i Australien Dårlig høst flere steder i Europa Hamstring Spekulation

58 Forklaringer bag fødevarekrisen Længerevarende, strukturelle forhold:

59 Forklaringer bag fødevarekrisen Længerevarende, strukturelle forhold: Bioenergi Vækst og forbrug i Asien Stigende energipriser Mindre produktionsafhængig landbrugsstøtte

60 Kornlagre er en fordel for markedsstabiliteten Overskudslagrene fra 1980 erne er væk Lagre kan være en stor fordel Verdens kornlagre = forbruget i 1½ måned

61 De små lagre

62 De små lagre kan helt forklare fødevarekrisen e og de stigende priser

63 Kornpriser og lagre 40,0 Lagre (% of produktion) 35,0 Lagre 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,

64 Kornpriser og lagre 250 Pris ($/t) Lagre (% of produktion) 40 Lagre Priser

65 Kornpriser og -lagre Pris ($/t) Lagre (% af prod.) Pris Lagre

66 Små lagre giver prisstigninger i (Markfrø) Pris: Kr/100 kg 100 Lagre: % af produktion Pris Lagre Eksempel: Rajgræs. Data fra Branchesekretariatet for Frø

67 Større lagre kan fremover forhindre nye fødevarekriser og prisstigninger

68 Landmænd løste selv fødevarekrisen..

69 Pris ($/t) Hvede: Pris og areal Pris

70 Pris($/t) 255 Hvede: Pris og areal Areal (mio. ha.) Areal Pris

71 Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser

72 Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides

73 Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides Lave priser: Produktionen reduceres

74 Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides Lave priser: Produktionen reduceres Vi nærmer os hele tiden en ligevægtspris

75 Fremtidig prisudvikling - principskitse , , , , , , , ,00

76 Fremtidig prisudvikling - principskitse 12 Større areal Indsatsfaktorer øges Faldende forbrug Ydre Chok Mindre areal Indsatsfaktorer reduceres Stigende forbrug f 2 005, , , , , , , ,00

77 Fremtidig prisudvikling - principskitse 12 Større areal Indsatsfaktorer øges Faldende forbrug Ydre Chok Mindre areal Indsatsfaktorer reduceres Stigende forbrug f 2 005, , , , , , , ,00

78 Vi står over for en permanent fødevarekrise med dyre fødevarer og mangel på fødevarer??

79 Thomas Malthus Engelsk økonom Før eller siden vil der opstå alvorlig fødevaremangel...

80 Indeks Malthus Befolkning Tid

81 Indeks Malthus Befolkning Fødevareproduktion Tid

82 Indeks Malthus Befolkning Lave priser Fødevareproduktion Tid Høje priser

83 Indeks Malthus Befolkning Lave priser Fødevareproduktion Tid Høje priser

84 Malthus er stadig aktuel efter mere end 200 år Was Malthus Right? In a sense, he was Jesus Fernández Villaverde, University of Pennsylvania Could Malthus be right after all? Will Land Degradation Prove Malthus Right After All? USDA, 2004 Thomas Malthus and the Global Food Crisis I am almost afraid to say so, but Thomas Robert Malthus, the English economist, is coming back into fashion Dan Denning, 18 th. april 2008 Food, Prophecy, and Shades of Thomas Malthus I will not say that we are on an irreversible path into Malthus shadow, but something does seem to be blocking the sun these days. And assuming it is merely a passing cloud could be a dangerous assumption, indeed. Wallacegsmith, February years since Malthus, and we still haven t proved him wrong World Watch, 1998

85 3 800 Kalorier/person/dag Kalorier pr. person Nordamerika Verden ialt Asien Afrika syd for Sahara

86 Fødevaresituationen er god! Der er masser af fføde i verden under ét.. Fødevarerne og velfærden er bare ulige fordelt...

87 Fødevarekrise Landbrugspriser Forbrugerpriser

88 Indeks jan = 100 Mælkepriser 200 Spot-markedspris 150 Landbrugets salgspris 100 Detailpris

89 Korn- og brødpriser Indeks jan 2007 = Detailpris (brød) Landmandspris (brødkorn)

90 118 Brødpriser i Danmark Indeks jan 2007 = Reel brødpris

91 118 Brødpriser i Danmark Indeks jan 2007 = Reel brødpris Brødpris med kun effekt af kornpris

92 118 Brødpriser i Danmark Indeks jan 2007 = Reel brødpris Brødpris med kun effekt af kornpris

93 Kornets andel af et brød Korn

94 Landmandens andel af fødevarernes endelige salgsværdi ( forbrugerkronen ) Pct USA Danmark

95 Aspekter ved fødevarekrisen

96 Aspekter ved fødevarekrisen (I) Landbrugspolitikken: Fjernelse af sidste prisstøtteordninger og udbudsbegrænsninger Landbrugspolitikken: Den indenlandske produktion skal understøttes yderligere Kan markedet ikke selv skabe nok balance? Fungerer markedsmekanismerne ikke godt nok? Er der (igen) brug for internationale ti initiativer iti til at opbygge fødevarelagre, som kan stabilisere markederne? Er prisstigningerne blot en kortvarig boble bl.a. forårsaget af spekulation i kornpriser, hysteri og vil boblen være væk om et år?

97 Aspekter ved fødevarekrisen (II) Dyrere fødevarer har en social slagside Dyrere fødevarer giver ændrede spisevaner Fødevaremangel kan destablisere områder, lande eller regioner. Får de lokale bønder i u-landene overhovedet gavn af de stigende priser? Bioenergi blot en ny form for landbrugsstøtte? Dilemma: Fødevarer vs. energi Dilemma: Fødevarer vs. ny teknologi Tilbageslag for globaliseringen?

98 Får krisen os til at spise mindre mad?

99 Mio. kr BNP-vækst og forbrug i Danmark Fødevarer Pct. 4,5 4,0 3, Biler m.m. BNP-vækst 3,0 2,5 2,0 1,5 1, , ,0

100 Øl er et stabilt forbrugsgode og relativt upåvirket af den makroøkonomiske udvikling Carlsberg, november 2008

101 Når finanskrisen kradser, er der flere, der handler i supermarkedet i stedet for at spise ude...

102 Det europæiske marked for blomster faldt med 10 pct. i oktober måned 2008

103 De fremtidige landbrugspriser

104 På l t i t l db t i På langt sigt er landbrugets priser og omkostninger næsten helt forudsigelige

105 På l t i t l db t i På langt sigt er landbrugets priser og omkostninger næsten helt forudsigelige

106 Landbrugets bytteforhold 120 Indeks 1949 = USA 40 DK 20 Australien

107 Hvad påvirker priserne på ad på e p se e på landbrugsvarer?

108 Udbud Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Efterspørgsel Lagre Ny anvendelse (bioenergi) Spindelvævsfænomener Trends Produktivitet -teknologi Andel af forbrugerkrone Markedsturbulens Trædemølle Spotmarked / kontrakthandel Andelsorganisering Købekraft Befolkningsudvikling Priscykler Globalisering Reformer i EU s landbrugspolitik Liberalisering Markedsstyrke k (detail) Intern rivalisering Markedsvækst Forsyningsbalance

109 Oliepris Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Bulk/brand/private label Automatisk stabilisering Klima, tilfældigheder m.m. Markedsstyrke - leverandører Prisbobler Udflytning Koncentration Bytteforholdet Spekulation

110 F d k Fødevarekrisen og fødevareindustrien

111 Svineslagterierne måtte i 2008 konstatere en betydelig nedgang i deres leverancer af slagtesvin som følge af de højere korn- og foderpriser.

112 Medio 2008 havde Carlsberg gennemført prisstigninger, der mere end kompenserede for hidtidige prisstigninger...

113 De meget svingende råvarepriser har da også haft en stor betydning for grovvareselskabernes økonomi i både 2007 og KOF Agro måtte i 2007 lade sig fusionere med Danish Agro efter store underskud på grund af manglende afdækning af bl.a. foderkontrakter. I 2007 fik SAB et underskud på den primære drift på 31,7 mio. kr. Hedegaard tabte p.g.a. manglende afdækning

114 Fødevarekrisen Sukkerindustri (råvarepriser) Mejerier (spotmarkedspriser) Markfrø Brødsektor (indtjening)

115 Konklusion: Finanskrise og den danske fødevaresektor Negativt Tab på debitorer vil stige Tab på investeringer Faldende efterspørgsel Prisfald Vækst i verdenshandel vil falde Forventninger til 2009 er nedjusteret Begyndende protektionisme Mangel på likviditet og udlån Banker er blevet forsigtige

116 Konklusion: Finanskrise og den danske fødevaresektor Positivt Dansk fødevareindustri er relativt robust Andelseje en fordel aktiekurs-fald ikke så afgørende Nødlidende virksomheder billigt til salg... Kriser skaber udrensning og strukturudvikling Relativt konjunkturufølsomme produkter Flaskehalse og overophedning bliver mindre Lavere rente Lavere oliepriser, lavere gødningspriser Omkostninger mere i ro

117 Fødevareklynger i kriseperioder

118 Hvad er en klynge? Cluster Klynge Business cluster Ressource- område Kompetenceklynge

119 Hvad er en klynge? Leverandører Sammenhængende virksomheder Institutioner -F&U -handel -Erhvervspolitik Virksomheder i tilhørende sektorer En gruppe - som konkurrerer men også samarbejder, - som er knyttet til hinanden En klynge kan være en enkelt by, en region, et land eller en gruppe af nabolande.

120 Klynger skaber ekstra kompetencer, viden, konkurrenceevne og vækst Til gavn for samfundet beskæftigelsen Til gavn for samfundet, beskæftigelsen, virksomhederne m.m.

121 Klynger skaber ekstra kompetencer, viden, konkurrenceevne og vækst Til gavn for samfundet beskæftigelsen Til gavn for samfundet, beskæftigelsen, virksomhederne m.m.

122 Hvornår har vi en klynge? Klyngestruktur eller organisering Klyngerne skal udvikle kompetencer Klyngerne skal endvidere kunne vise en særlig performance

123 De tre største ste klynger i Danmark Klynge Beskæftigelse Stjerner Innovation Eksport Transport ** Høj Meget stærk Finans ** Høj - Fødevarer ** Høj Meget stærk Kilde: European Cluster Observatory

124 Fødevareklynger i Europa

125 Fødevare-klynger i Europa

126 Fødevare-klynger i Europa Ialt: 150 5: *** 29: **

127 Fødevare-klynger i Europa Ialt: 150 5: *** 29: ** Indikerer, at klyngen er placeret i en region med høj innovationsperformance og stærk eksport i denne klynge-kategori

128 De tre største ste fødevareklynger ekl i EU Klynge Beskæftigelse Stjerner Innovation Eksport Lombardiet (I) ** Middel Stærk Catalania (E) ** Middel Stærk Danmark ** Høj Meget stærk Kilde: European Cluster Observatory

129 Fødevareklyngen - afgrænsning Fødevarer

130 Fødevareklyngen - afgrænsning Fødevarer

131 Fødevareklyngen - afgrænsning Pharma Energi Fødevarer Maskinbranche Miljøteknologi Blomstergartnere Gastronomi

132 Fødevareklyngen - afgrænsning Pharma Energi Fødevarer Maskinbranche Miljøteknologi Blomstergartnere Gastronomi

133 Fødevareklyngen - afgrænsning Pharma Energi Fødevarer Maskinbranche Miljøteknologi Blomstergartnere Gastronomi

134 Klynger hænger sammen

135 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Vertikal værdikæde fra-jord-til-bord

136 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere

137 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Forskning udvikling & uddannelse Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m.

138 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Forskning udvikling & uddannelse Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Andre erhvervssektorer

139 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Forskning udvikling & uddannelse Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Turisme Gastronomi Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Restauranter Kantiner Andre erhvervssektorer Take away Food service Catering

140 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Forskning udvikling & uddannelse Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Know-how Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Energi Gyllehåndtering Teknologi: - bæredygtighed - miljø - klima Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Turisme Gastronomi Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Restauranter Kantiner Andre erhvervssektorer Take away Food service Catering

141 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Forskning udvikling & uddannelse Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Know-how Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Energi Gyllehåndtering Teknologi: - bæredygtighed - miljø - klima Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Turisme Gastronomi Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Restauranter Kantiner Andre erhvervssektorer Take away Food service Catering

142 .. Plus den globale dimension...

143 Den danske fødevareklynge- Væsentlige aktører og sammenhænge Maskiner, inventar Landbrugsskoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Tekniske skoler bygninger m.m. Forskning Forskning Know-how udvikling udvikling Know-how & uddannelse uddannelse Landbrug Landbrug Forarbejdning Gartneri Forarbejdning Gartneri af råvarer Forædling af råvarer Fiskeri Fiskeri Offentlige Offentlige myndigheder myndigheder Erhvervs- Erhvervs- og og fødevarepolitik fødevarepolitik Innovationsordninger Innovationsordninger m.m. m.m. Teknologi: Energi Teknologi: - bæredygtighed bæredygtighed Gyllehåndtering Gyllehåndtering - miljø miljø - klima klima Distribution Engroshandel Forbrugere Detailhandel Turisme Turisme Erhvervs- Erhvervsog og branchebranche- organisationer organisationer Fagbevægelsen Forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder -foder -foder - kemikalier kemikalier - kapital kapital - rådgivning rådgivning -enzymer -enzymer -m.m. - mm m.m. Gastronomi Gastronomi Restauranter Restauranter Kantiner Kantiner Take Take away away Andre Andre erhvervssektorer erhvervssektorer Food Food service service Catering Catering

144 Den danske fødevareklynge - vertikal Sektorer Brancher Produkter Virksomheder

145 Distribution Forsyning Landbrug Forarbejdning Engroshandel Forbrugere Gartneri Forædling Detailhandel Sektor Fiskeri Food service Aquakultur Restauranter m.m. Produkter Foder Kød Planteværn Mælk Gødning Fisk Maskiner Æg Bygninger Pels Kapital Grøntsager F&U Blomster og planter Rådgivning Huder Planteforædling Sukker Frø og udsæd Kartofler Enzymer Mel Uddannelse Brød Transport Drikkevarer Mark og havefrø Snacks Energi Branche Grovvare Slagterier Engroshandel Landbrugsmaskiner Mejerier Detailhandel Proces udstyr Ægpakkerier Food Service Landbrugsskoler Sukkerfabrikker Forskningsinstitutioner Drikkevareindustri Konsulent branchen Energisektor Biotek Dybfrost industri Finans Blomster og grønt Miljøteknologi Fiskeindustri Pelsdyr sektor

146 Snacks Energi Branche Grovvare Slagterier Engroshandel Landbrugsmaskiner Mejerier Detailhandel Proces udstyr Ægpakkerier Food Service Landbrugsskoler Sukkerfabrikker Forskningsinstitutioner Drikkevareindustri Konsulent branchen Energisektor Biotek Dybfrost industri Finans Blomster og grønt Miljøteknologi Fiskeindustri Pelsdyr sektor Virksomheder DLG Danish Crown COOP Danmark (Eksempler) Kongskilde Arla Foods Dansk Supermarked Konsulentcentre Danæg SuperBest Københavns Universitet Kopenhagen Fur SuperGros Dansk landbrugsrådgivning Royal Greenland Gasa Nordea Scanhide Nykredit Danisco Sejet Planteforædling Gasa DLF TRIFOLIUM DLG Dangrønt Danespo Danespo Cerealia Nordisk Landbrugsskole Carlsberg GARTA DLF TRIFOLIUM Novozymes KiMs Danisco Rynkeby TopDanmark Flensted AgroBusiness park Rose Poultry A. Espersen

147 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance

148 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark

149 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa

150 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa Unik m.h.t htinnovation og eksport

151 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa Unik m.h.t htinnovation og eksport Store andele af verdensmarkedet (= int. konkurrenceevne)

152 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa Unik m.h.t htinnovation og eksport Store andele af verdensmarkedet (= int. konkurrenceevne) Stærk placering i dansk erhvervsliv

153 Hvad kendetegner den danske fødevareklynge ekl? Stærk vertikal integration Stærk horisontal integration inden for brancherne Mindre tværbranche-integration Fokus på core business Få konglomerater Råvare-orienteret Meget globalt orienteret Globale kompetencer

154 Ændringer i fødevareklyngen Landbruget får umiddelbart en faldende betydning Faldende andel af forbrugerkronen Mere food service, udespisning, catering Tyngden i værdikæden forskydes Stigende import af landbrugsråvarer

155 Ændringer i fødevareklyngen Landbruget får umiddelbart en faldende betydning Faldende andel af forbrugerkronen Mere food service, udespisning, catering Tyngden i værdikæden forskydes Stigende import af landbrugsråvarer Dog: Stigende fokus på oprindelse og sporbarhed Betydning via andelsejet

156 Ændringer i fødevareklyngen Landbruget får umiddelbart en faldende betydning Faldende andel af forbrugerkronen Mere food service, udespisning, catering Tyngden i værdikæden forskydes Stigende import af landbrugsråvarer Dog: Stigende fokus på oprindelse og sporbarhed Betydning via andelsejet Nye klynger udspringer af fødevareklyngen Clean-tech Miljø-teknologi Enzymer til bioenergi Insulin m.m.

157 Fordele ved klynger

158 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes

159 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde

160 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet

161 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår

162 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder

163 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m.

164 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen

165 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen

166 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen Optimal infrastruktur lave transaktionsomkostninger

167 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen Optimal infrastruktur lave transaktionsomkostninger Høj teknologisk udvikling p.g.a. intens konkurrence

168 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen Optimal infrastruktur lave transaktionsomkostninger Høj teknologisk udvikling p.g.a. intens konkurrence Høj grad af tillid mellem deltagerne i klyngen

Landbrugets fremtidige priser og omkostninger: Efter fødevarekrisen og under finanskrisen

Landbrugets fremtidige priser og omkostninger: Efter fødevarekrisen og under finanskrisen Landbrugets fremtidige priser og omkostninger: Efter fødevarekrisen og under finanskrisen Plantekongres 2009 Tirsdag den 13. januar 2009 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Sted, dato, enhed, anledning mv.

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling

21-03-2014. Danish Crowns overskud. Arla Foods overskud. Indhold. Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling 21-3-214 Indhold Agro- og fødevareindustriens situation og udvikling Agro- og fødevareindustriens indtjening 213 Egenkapital og formue i andelsselskaberne Globalisering - betydning og udvikling? 2. marts

Læs mere

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Er afsætningen af landbrugsprodukter 2020 parat? - Afsætningsmuligheder i landbruget LandboUngdom 1. November 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Svar

Læs mere

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011

Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation og udsigter frem mod 2011 Virksomhedslederpris 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Landbrugets Økonomi 2010 Agro- og fødevareindustriens økonomiske situation

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart v/ Søren Villumsen, DLG Drift & Logistik Transport, bulkterminal, driftsregioner, Friskvareterminal 25.000 landmænd 22 DLG-forretninger/kredsbestyrelser

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Sønderjysk landboforening Økonomiorienteringsmøde 22. marts 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncenter for Landbrug Landbrugets

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Ledelse og økonomisk afmatning Er danske virksomheder velforberedte?

Ledelse og økonomisk afmatning Er danske virksomheder velforberedte? Ledelse og økonomisk afmatning Er danske virksomheder velforberedte? September 2008 Business Restructuring Services Indholdsfortegnelse Page 1 Formål samt kriterier og metode 3 2 Den økonomiske situation

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Plan 03.09.13. Oversigt. * Merkur * Andre opgaver * #krisekom * Strategisk planlægning

Plan 03.09.13. Oversigt. * Merkur * Andre opgaver * #krisekom * Strategisk planlægning Plan 03.09.13 Oversigt * Merkur * Andre opgaver * #krisekom * Strategisk planlægning Vækst via intensivering Vækst via diversifikaon Vækst via integraon Strategisk alliance Blue Ocean strategi Porteføljeanalyse

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET

FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET Seniorrådgiver, Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut Landmandens andel af forbrugerkronen falder næsten år for år. Det betyder, at landbrugsvarernes andel af fødevarernes

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv stevns VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 landbrug og fødevarer 19 eksport 23 iværksætteri resume FØDEVARER OG BYGGERI

Læs mere

Kapitel 23 International distribution

Kapitel 23 International distribution Kapitel 23 International distribution Opgave 23.1 1. Hvad kaldes den vækststrategi, som Top-Toy ønsker at gøre brug af? Top-Toy ønsker at udvide salget til flere eksportmarkeder. Der er derfor tale om

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen Kvægkongres Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen 27 February 2014 1 EMG & Innovation/Marketing board Et stærkt lederskab kan External view on how

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005.

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Emne: Politisk tradition, udvikling muligheder/risici, forskelle/uligheder/demografi. De to landes betydning.

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere