Growth in times of crisis

Transkript

1 Growth in times of crisis Øresund Food Network Annual meeting Torsdag den 19. marts 2009 Henning Otte Hansen Sted, dato, enhed, anledning mv. Dias 1

2 Indhold Finanskrise Indhold Forløb Konsekvenser Fødevarekrise Baggrund Forløb Konsekvenser Fødevareklynger i kriseperioder Status for fødevareklyngen Fordele, muligheder, trusler Vækstmuligheder i fødevareklyngen Vækst og kriser

3 Hvilke kriser? Kriser... Hvormange? Hvad indeholder de? Hvorlænge varer de?

4 Kriser i Danmark Finanski krise

5 Kriser i Danmark Fødevarekrise

6 Kriser i Danmark Økonomisk k krise

7 Kriser i Danmark Fødevarekrise 10 Økonomisk k krise 8 6 Finanski krise

8 Kriser i Danmark Fødevarekrise 10 Økonomisk k krise 8 6 Finanski krise

9 Fødevarekrise

10 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter

11 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens

12 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens Meget små lagre

13 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens Meget små lagre Spekulation

14 Fødevarekrise Kraftige prisstigninger g Korn Mejeriprodukter Pristurbulens Meget små lagre Spekulation Stigende efterspørgsel Fjernøsten Bioenergi

15 Finanskrise

16 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer

17 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån

18 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering

19 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k

20 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald

21 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser

22 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro

23 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro Faldende ejendomspriser

24 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro Faldende ejendomspriser Finansiel risiko-aversion

25 Finanskrise Investeringer i ejendomme -> investeringer i råvarer Subprime-udlån tab på usikre lån Tab på udlån ved boligfinansiering Bank-krak k k Aktiekursfald Konkurser Valutakursuro Faldende ejendomspriser Finansiel risiko-aversion Solvenskrav og usikkerhed: Reduceret udlån og likviditet

26 Økonomisk krise

27 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst

28 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse

29 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer

30 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer Efterspørgsels-nedgang

31 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer Efterspørgsels-nedgang International handel stagnerer

32 Økonomisk krise Recession - negativ økonomisk vækst Faldende beskæftigelse Færre investeringer Efterspørgsels-nedgang International handel stagnerer Tab på debitorer

33 Finansiel krise

34 Antal konkurser i alt i Danmark Antal (sæsonkorrigeret)

35 Aktiekursindeks i Danmark 600 Indeks 1989 =

36 BNP-vækst 35 3,5 Pct. pr. år 3,0 Danske 2,5 eksportmarkeder 2,0 1,5 1,0 0,5 Danmark 0,0-0,5-1,

37 Dansk økonomi: Udvikling og prognose (Ifg. DØR) BNP-vækst Pct. 1,6 0,4-0,5-0,3 0,7 Off. saldo Mia. kr Btli Betalingsbalance bl Mia. kr Ledighed pers Ændring i beskæftigelse pers Stigning i lønomkostninger Pct. 39 3,9 45 4,5 42 4,2 38 3,8 31 3,1 Inflation Pct. 1,8 2,7 1,9 2,2 2,0

38 Dansk økonomi: Udvikling og prognose (Ifg. DØR) BNP-vækst Pct. 1,6 0,4-0,5-0,3 0,7 Off. saldo Mia. kr Btli Betalingsbalance bl Mia. kr Ledighed pers Ændring i beskæftigelse pers Stigning i lønomkostninger Pct. 39 3,9 45 4,5 42 4,2 38 3,8 31 3,1 Inflation Pct. 1,8 2,7 1,9 2,2 2,0

39 Den lange rente i Danmark (ifg. DØR) årig obligationsrente 4,3 4,4 4,4 4,5 4,6

40 Inflation og renter globalt (ifg. DØR) Inflation USA 4,4 1,5 1,0 1,5 Euroområdet 35 3,5 22 2,2 21 2,1 20 2,0 Korte renter USA 2,2 0,9 1,8 3,0 Euroområdet 4,0 2,9 2,8 3,3 Lange renter USA 38 3,8 40 4,0 41 4,1 44 4,4 Tyskland 4,1 4,0 4,1 4,4 Oliepris, Brent

41 Ifg. DØR Ledighed i Danmark

42 Dansk økonomi

43 Dansk økonomi

44 Erhvervstillid

45 Forbrugertillid, Danmark

46 Fødevarekrisen

47 400 Verdensmarkedspris edsp s på hvede $ pr. ton Januar

48 $ pr. ton Verdensmarkedspris edsp s på hvede

49 Kornpriser i Danmark Indeks jan 2007 = Landmandspris (brødkorn)

50 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

51 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris øre / kg Stigende priser på mælkepulver -Kina m.fl. 350 øger importen Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

52 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

53 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris 450 øre/kg Kontraktpris (DK) Landmænd forlader Arla Spot markeds pris (UK)

54 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris øre/kg Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

55 Mælk: Kontraktpris og spot markeds pris øre/kg Kontraktpris (DK) Spot markeds pris (UK)

56 Forklaringer bag fødevarekrisen Midlertidige, tilfældige forhold:

57 Forklaringer bag fødevarekrisen Midlertidige, tilfældige forhold: Meget små lagre Tørke i Australien Dårlig høst flere steder i Europa Hamstring Spekulation

58 Forklaringer bag fødevarekrisen Længerevarende, strukturelle forhold:

59 Forklaringer bag fødevarekrisen Længerevarende, strukturelle forhold: Bioenergi Vækst og forbrug i Asien Stigende energipriser Mindre produktionsafhængig landbrugsstøtte

60 Kornlagre er en fordel for markedsstabiliteten Overskudslagrene fra 1980 erne er væk Lagre kan være en stor fordel Verdens kornlagre = forbruget i 1½ måned

61 De små lagre

62 De små lagre kan helt forklare fødevarekrisen e og de stigende priser

63 Kornpriser og lagre 40,0 Lagre (% of produktion) 35,0 Lagre 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,

64 Kornpriser og lagre 250 Pris ($/t) Lagre (% of produktion) 40 Lagre Priser

65 Kornpriser og -lagre Pris ($/t) Lagre (% af prod.) Pris Lagre

66 Små lagre giver prisstigninger i (Markfrø) Pris: Kr/100 kg 100 Lagre: % af produktion Pris Lagre Eksempel: Rajgræs. Data fra Branchesekretariatet for Frø

67 Større lagre kan fremover forhindre nye fødevarekriser og prisstigninger

68 Landmænd løste selv fødevarekrisen..

69 Pris ($/t) Hvede: Pris og areal Pris

70 Pris($/t) 255 Hvede: Pris og areal Areal (mio. ha.) Areal Pris

71 Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser

72 Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides

73 Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides Lave priser: Produktionen reduceres

74 Landmænd garanterer, at vi ikke får lange perioder med meget høje eller meget lave priser Høje priser: Produktionen udvides Lave priser: Produktionen reduceres Vi nærmer os hele tiden en ligevægtspris

75 Fremtidig prisudvikling - principskitse , , , , , , , ,00

76 Fremtidig prisudvikling - principskitse 12 Større areal Indsatsfaktorer øges Faldende forbrug Ydre Chok Mindre areal Indsatsfaktorer reduceres Stigende forbrug f 2 005, , , , , , , ,00

77 Fremtidig prisudvikling - principskitse 12 Større areal Indsatsfaktorer øges Faldende forbrug Ydre Chok Mindre areal Indsatsfaktorer reduceres Stigende forbrug f 2 005, , , , , , , ,00

78 Vi står over for en permanent fødevarekrise med dyre fødevarer og mangel på fødevarer??

79 Thomas Malthus Engelsk økonom Før eller siden vil der opstå alvorlig fødevaremangel...

80 Indeks Malthus Befolkning Tid

81 Indeks Malthus Befolkning Fødevareproduktion Tid

82 Indeks Malthus Befolkning Lave priser Fødevareproduktion Tid Høje priser

83 Indeks Malthus Befolkning Lave priser Fødevareproduktion Tid Høje priser

84 Malthus er stadig aktuel efter mere end 200 år Was Malthus Right? In a sense, he was Jesus Fernández Villaverde, University of Pennsylvania Could Malthus be right after all? Will Land Degradation Prove Malthus Right After All? USDA, 2004 Thomas Malthus and the Global Food Crisis I am almost afraid to say so, but Thomas Robert Malthus, the English economist, is coming back into fashion Dan Denning, 18 th. april 2008 Food, Prophecy, and Shades of Thomas Malthus I will not say that we are on an irreversible path into Malthus shadow, but something does seem to be blocking the sun these days. And assuming it is merely a passing cloud could be a dangerous assumption, indeed. Wallacegsmith, February years since Malthus, and we still haven t proved him wrong World Watch, 1998

85 3 800 Kalorier/person/dag Kalorier pr. person Nordamerika Verden ialt Asien Afrika syd for Sahara

86 Fødevaresituationen er god! Der er masser af fføde i verden under ét.. Fødevarerne og velfærden er bare ulige fordelt...

87 Fødevarekrise Landbrugspriser Forbrugerpriser

88 Indeks jan = 100 Mælkepriser 200 Spot-markedspris 150 Landbrugets salgspris 100 Detailpris

89 Korn- og brødpriser Indeks jan 2007 = Detailpris (brød) Landmandspris (brødkorn)

90 118 Brødpriser i Danmark Indeks jan 2007 = Reel brødpris

91 118 Brødpriser i Danmark Indeks jan 2007 = Reel brødpris Brødpris med kun effekt af kornpris

92 118 Brødpriser i Danmark Indeks jan 2007 = Reel brødpris Brødpris med kun effekt af kornpris

93 Kornets andel af et brød Korn

94 Landmandens andel af fødevarernes endelige salgsværdi ( forbrugerkronen ) Pct USA Danmark

95 Aspekter ved fødevarekrisen

96 Aspekter ved fødevarekrisen (I) Landbrugspolitikken: Fjernelse af sidste prisstøtteordninger og udbudsbegrænsninger Landbrugspolitikken: Den indenlandske produktion skal understøttes yderligere Kan markedet ikke selv skabe nok balance? Fungerer markedsmekanismerne ikke godt nok? Er der (igen) brug for internationale ti initiativer iti til at opbygge fødevarelagre, som kan stabilisere markederne? Er prisstigningerne blot en kortvarig boble bl.a. forårsaget af spekulation i kornpriser, hysteri og vil boblen være væk om et år?

97 Aspekter ved fødevarekrisen (II) Dyrere fødevarer har en social slagside Dyrere fødevarer giver ændrede spisevaner Fødevaremangel kan destablisere områder, lande eller regioner. Får de lokale bønder i u-landene overhovedet gavn af de stigende priser? Bioenergi blot en ny form for landbrugsstøtte? Dilemma: Fødevarer vs. energi Dilemma: Fødevarer vs. ny teknologi Tilbageslag for globaliseringen?

98 Får krisen os til at spise mindre mad?

99 Mio. kr BNP-vækst og forbrug i Danmark Fødevarer Pct. 4,5 4,0 3, Biler m.m. BNP-vækst 3,0 2,5 2,0 1,5 1, , ,0

100 Øl er et stabilt forbrugsgode og relativt upåvirket af den makroøkonomiske udvikling Carlsberg, november 2008

101 Når finanskrisen kradser, er der flere, der handler i supermarkedet i stedet for at spise ude...

102 Det europæiske marked for blomster faldt med 10 pct. i oktober måned 2008

103 De fremtidige landbrugspriser

104 På l t i t l db t i På langt sigt er landbrugets priser og omkostninger næsten helt forudsigelige

105 På l t i t l db t i På langt sigt er landbrugets priser og omkostninger næsten helt forudsigelige

106 Landbrugets bytteforhold 120 Indeks 1949 = USA 40 DK 20 Australien

107 Hvad påvirker priserne på ad på e p se e på landbrugsvarer?

108 Udbud Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Efterspørgsel Lagre Ny anvendelse (bioenergi) Spindelvævsfænomener Trends Produktivitet -teknologi Andel af forbrugerkrone Markedsturbulens Trædemølle Spotmarked / kontrakthandel Andelsorganisering Købekraft Befolkningsudvikling Priscykler Globalisering Reformer i EU s landbrugspolitik Liberalisering Markedsstyrke k (detail) Intern rivalisering Markedsvækst Forsyningsbalance

109 Oliepris Hvad påvirker priserne på landbrugsvarer? Bulk/brand/private label Automatisk stabilisering Klima, tilfældigheder m.m. Markedsstyrke - leverandører Prisbobler Udflytning Koncentration Bytteforholdet Spekulation

110 F d k Fødevarekrisen og fødevareindustrien

111 Svineslagterierne måtte i 2008 konstatere en betydelig nedgang i deres leverancer af slagtesvin som følge af de højere korn- og foderpriser.

112 Medio 2008 havde Carlsberg gennemført prisstigninger, der mere end kompenserede for hidtidige prisstigninger...

113 De meget svingende råvarepriser har da også haft en stor betydning for grovvareselskabernes økonomi i både 2007 og KOF Agro måtte i 2007 lade sig fusionere med Danish Agro efter store underskud på grund af manglende afdækning af bl.a. foderkontrakter. I 2007 fik SAB et underskud på den primære drift på 31,7 mio. kr. Hedegaard tabte p.g.a. manglende afdækning

114 Fødevarekrisen Sukkerindustri (råvarepriser) Mejerier (spotmarkedspriser) Markfrø Brødsektor (indtjening)

115 Konklusion: Finanskrise og den danske fødevaresektor Negativt Tab på debitorer vil stige Tab på investeringer Faldende efterspørgsel Prisfald Vækst i verdenshandel vil falde Forventninger til 2009 er nedjusteret Begyndende protektionisme Mangel på likviditet og udlån Banker er blevet forsigtige

116 Konklusion: Finanskrise og den danske fødevaresektor Positivt Dansk fødevareindustri er relativt robust Andelseje en fordel aktiekurs-fald ikke så afgørende Nødlidende virksomheder billigt til salg... Kriser skaber udrensning og strukturudvikling Relativt konjunkturufølsomme produkter Flaskehalse og overophedning bliver mindre Lavere rente Lavere oliepriser, lavere gødningspriser Omkostninger mere i ro

117 Fødevareklynger i kriseperioder

118 Hvad er en klynge? Cluster Klynge Business cluster Ressource- område Kompetenceklynge

119 Hvad er en klynge? Leverandører Sammenhængende virksomheder Institutioner -F&U -handel -Erhvervspolitik Virksomheder i tilhørende sektorer En gruppe - som konkurrerer men også samarbejder, - som er knyttet til hinanden En klynge kan være en enkelt by, en region, et land eller en gruppe af nabolande.

120 Klynger skaber ekstra kompetencer, viden, konkurrenceevne og vækst Til gavn for samfundet beskæftigelsen Til gavn for samfundet, beskæftigelsen, virksomhederne m.m.

121 Klynger skaber ekstra kompetencer, viden, konkurrenceevne og vækst Til gavn for samfundet beskæftigelsen Til gavn for samfundet, beskæftigelsen, virksomhederne m.m.

122 Hvornår har vi en klynge? Klyngestruktur eller organisering Klyngerne skal udvikle kompetencer Klyngerne skal endvidere kunne vise en særlig performance

123 De tre største ste klynger i Danmark Klynge Beskæftigelse Stjerner Innovation Eksport Transport ** Høj Meget stærk Finans ** Høj - Fødevarer ** Høj Meget stærk Kilde: European Cluster Observatory

124 Fødevareklynger i Europa

125 Fødevare-klynger i Europa

126 Fødevare-klynger i Europa Ialt: 150 5: *** 29: **

127 Fødevare-klynger i Europa Ialt: 150 5: *** 29: ** Indikerer, at klyngen er placeret i en region med høj innovationsperformance og stærk eksport i denne klynge-kategori

128 De tre største ste fødevareklynger ekl i EU Klynge Beskæftigelse Stjerner Innovation Eksport Lombardiet (I) ** Middel Stærk Catalania (E) ** Middel Stærk Danmark ** Høj Meget stærk Kilde: European Cluster Observatory

129 Fødevareklyngen - afgrænsning Fødevarer

130 Fødevareklyngen - afgrænsning Fødevarer

131 Fødevareklyngen - afgrænsning Pharma Energi Fødevarer Maskinbranche Miljøteknologi Blomstergartnere Gastronomi

132 Fødevareklyngen - afgrænsning Pharma Energi Fødevarer Maskinbranche Miljøteknologi Blomstergartnere Gastronomi

133 Fødevareklyngen - afgrænsning Pharma Energi Fødevarer Maskinbranche Miljøteknologi Blomstergartnere Gastronomi

134 Klynger hænger sammen

135 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Vertikal værdikæde fra-jord-til-bord

136 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere

137 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Forskning udvikling & uddannelse Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m.

138 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Forskning udvikling & uddannelse Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Andre erhvervssektorer

139 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Forskning udvikling & uddannelse Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Turisme Gastronomi Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Restauranter Kantiner Andre erhvervssektorer Take away Food service Catering

140 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Forskning udvikling & uddannelse Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Know-how Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Energi Gyllehåndtering Teknologi: - bæredygtighed - miljø - klima Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Turisme Gastronomi Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Restauranter Kantiner Andre erhvervssektorer Take away Food service Catering

141 Den danske fødevareklynge - Væsentlige aktører og sammenhænge Forskning udvikling & uddannelse Landbrugsskoler Tekniske skoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Know-how Offentlige myndigheder Erhvervs- og fødevarepolitik Innovationsordninger m.m. Energi Gyllehåndtering Teknologi: - bæredygtighed - miljø - klima Landbrug Gartneri Fiskeri Forarbejdning af råvarer Forædling Distribution Engroshandel Detailhandel Forbrugere Turisme Gastronomi Forsyningsvirksomheder -foder - kemikalier -Kapital -Ingredienser - rådgivning -enzymer -m.m. Erhvervs- og brancheorganisationer Fagbevægelsen Restauranter Kantiner Andre erhvervssektorer Take away Food service Catering

142 .. Plus den globale dimension...

143 Den danske fødevareklynge- Væsentlige aktører og sammenhænge Maskiner, inventar Landbrugsskoler Maskiner, inventar bygninger m.m. Tekniske skoler bygninger m.m. Forskning Forskning Know-how udvikling udvikling Know-how & uddannelse uddannelse Landbrug Landbrug Forarbejdning Gartneri Forarbejdning Gartneri af råvarer Forædling af råvarer Fiskeri Fiskeri Offentlige Offentlige myndigheder myndigheder Erhvervs- Erhvervs- og og fødevarepolitik fødevarepolitik Innovationsordninger Innovationsordninger m.m. m.m. Teknologi: Energi Teknologi: - bæredygtighed bæredygtighed Gyllehåndtering Gyllehåndtering - miljø miljø - klima klima Distribution Engroshandel Forbrugere Detailhandel Turisme Turisme Erhvervs- Erhvervsog og branchebranche- organisationer organisationer Fagbevægelsen Forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder -foder -foder - kemikalier kemikalier - kapital kapital - rådgivning rådgivning -enzymer -enzymer -m.m. - mm m.m. Gastronomi Gastronomi Restauranter Restauranter Kantiner Kantiner Take Take away away Andre Andre erhvervssektorer erhvervssektorer Food Food service service Catering Catering

144 Den danske fødevareklynge - vertikal Sektorer Brancher Produkter Virksomheder

145 Distribution Forsyning Landbrug Forarbejdning Engroshandel Forbrugere Gartneri Forædling Detailhandel Sektor Fiskeri Food service Aquakultur Restauranter m.m. Produkter Foder Kød Planteværn Mælk Gødning Fisk Maskiner Æg Bygninger Pels Kapital Grøntsager F&U Blomster og planter Rådgivning Huder Planteforædling Sukker Frø og udsæd Kartofler Enzymer Mel Uddannelse Brød Transport Drikkevarer Mark og havefrø Snacks Energi Branche Grovvare Slagterier Engroshandel Landbrugsmaskiner Mejerier Detailhandel Proces udstyr Ægpakkerier Food Service Landbrugsskoler Sukkerfabrikker Forskningsinstitutioner Drikkevareindustri Konsulent branchen Energisektor Biotek Dybfrost industri Finans Blomster og grønt Miljøteknologi Fiskeindustri Pelsdyr sektor

146 Snacks Energi Branche Grovvare Slagterier Engroshandel Landbrugsmaskiner Mejerier Detailhandel Proces udstyr Ægpakkerier Food Service Landbrugsskoler Sukkerfabrikker Forskningsinstitutioner Drikkevareindustri Konsulent branchen Energisektor Biotek Dybfrost industri Finans Blomster og grønt Miljøteknologi Fiskeindustri Pelsdyr sektor Virksomheder DLG Danish Crown COOP Danmark (Eksempler) Kongskilde Arla Foods Dansk Supermarked Konsulentcentre Danæg SuperBest Københavns Universitet Kopenhagen Fur SuperGros Dansk landbrugsrådgivning Royal Greenland Gasa Nordea Scanhide Nykredit Danisco Sejet Planteforædling Gasa DLF TRIFOLIUM DLG Dangrønt Danespo Danespo Cerealia Nordisk Landbrugsskole Carlsberg GARTA DLF TRIFOLIUM Novozymes KiMs Danisco Rynkeby TopDanmark Flensted AgroBusiness park Rose Poultry A. Espersen

147 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance

148 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark

149 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa

150 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa Unik m.h.t htinnovation og eksport

151 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa Unik m.h.t htinnovation og eksport Store andele af verdensmarkedet (= int. konkurrenceevne)

152 Klyngerne ne skal kunne vise en særlig performance Fødevareklyngen er 3. største klynge i Danmark Fødevareklyngen er 3. største fødevareklynge i Europa Unik m.h.t htinnovation og eksport Store andele af verdensmarkedet (= int. konkurrenceevne) Stærk placering i dansk erhvervsliv

153 Hvad kendetegner den danske fødevareklynge ekl? Stærk vertikal integration Stærk horisontal integration inden for brancherne Mindre tværbranche-integration Fokus på core business Få konglomerater Råvare-orienteret Meget globalt orienteret Globale kompetencer

154 Ændringer i fødevareklyngen Landbruget får umiddelbart en faldende betydning Faldende andel af forbrugerkronen Mere food service, udespisning, catering Tyngden i værdikæden forskydes Stigende import af landbrugsråvarer

155 Ændringer i fødevareklyngen Landbruget får umiddelbart en faldende betydning Faldende andel af forbrugerkronen Mere food service, udespisning, catering Tyngden i værdikæden forskydes Stigende import af landbrugsråvarer Dog: Stigende fokus på oprindelse og sporbarhed Betydning via andelsejet

156 Ændringer i fødevareklyngen Landbruget får umiddelbart en faldende betydning Faldende andel af forbrugerkronen Mere food service, udespisning, catering Tyngden i værdikæden forskydes Stigende import af landbrugsråvarer Dog: Stigende fokus på oprindelse og sporbarhed Betydning via andelsejet Nye klynger udspringer af fødevareklyngen Clean-tech Miljø-teknologi Enzymer til bioenergi Insulin m.m.

157 Fordele ved klynger

158 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes

159 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde

160 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet

161 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår

162 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder

163 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m.

164 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen

165 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen

166 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen Optimal infrastruktur lave transaktionsomkostninger

167 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen Optimal infrastruktur lave transaktionsomkostninger Høj teknologisk udvikling p.g.a. intens konkurrence

168 Fordele ved klynger Samarbejde mellem leverandører og aftagere styrkes Innovation styrkes i det tætte samarbejde Videnspredning via øget jobmobilitet Samarbejde om F&U. Teknologiske spill-overs opstår Klyngen bliver selvforstærkende tiltrækker virksomheder Klyngen tiltrækker kapital, arbejdskraft, F&U m.m. Konkurrence mellem virksomheder styrker innovationen Deltagelse i globaliseringen styrkes af klyngedannelsen Optimal infrastruktur lave transaktionsomkostninger Høj teknologisk udvikling p.g.a. intens konkurrence Høj grad af tillid mellem deltagerne i klyngen