+ = Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen

Transkript

1 Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen + = Søren Smedegaard, centerkoordinator i FIIBL Netværksdag, Sunde Børn Bevæger Skolen, 2019

2 Implementering er et vrøvleord? et vrøvleord, hvis man forventer, at større forandringer igangsat ovenfra let sker. Selv for det enkelte menneske er forandringer svært i større sociale systemer er det vanskeligere (Bøje Larsen, Den offentlige.dk, 2018)

3 Implementering er. En utopi? I teori A A A A. defineret som måden, hvorpå et program eller intervention omsættes til praksis og udføres. I praksis A a B X

4 Implementering - fra viden om til praksis Processen gående fra at overveje et nyt tiltag til med success, at gøre det til daglig rutine er generelt en ikke-lineær process karakteriseret af adskillige overraskelser, tilbageslag og udforudsigelige hændelser (Van de Ven et al. 1999). Implementering Praksis Overbevisning Implemented or not that s the question! Viden om Implementering behøver ikke være perfekt for at være effektiv, men det er nødt til at være god nok. (Durlak, 2015)

5 Faktorer der påvirker implementeringsgrad mulighederne er der! Strukturelle faktorer Højaktuelt skolepolitisk trivsel- og bevægelsesfokus Skolereformens 45 min. Organisatoriske faktorer makroniveau I kommunerne er dagsordenen for temaer omkring bevægelse og trivsel i skolen højt prioriteret Organisatoriske faktorer mikroniveau Skolens fysiske og sociale miljø, herunder et støttende miljø for fysisk aktivitet, bevægelse og trivsel Skoletyper - prioritering og ledelsesopbakning Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen Individuelle faktorer lærere og pædagoger Individuelle faktorer af betydning for implementering

6 Individuelle faktorer af betydning for implementering - Det er jer og jeres oplevelser! Fordelagtig Kompatibel Kompleksitet Afprøvning Synlig værdi Sammenlignet med Add in Add on Egne værdier? Efterspørges det? Oplevede barrierer Er det forståeligt? Lokal tilpasning Kompetenceudvikling Ses værdien Tror man på det Diffusion of Innovation, Rogers 2003

7 Parathed til at implementere sat på formel. R=MC 2 PARATHED TIL AT IMPLEMENTERE R = READY M = MOTIVATION Fordelagtigt Kompatibel Synlig værdi C = SPECIFIK CAPACITET Kompetence Skoleklima Støtte og support C = GENEREL CAPACITET Ledelse Struktur Fælles vision Wandersmann, 2016

8 Kvalitet i implementering hvad er det? Hvor meget der leveres (vi lever op til de 45 min.) Hvad der leveres (vi har brug for inspiration og øvelse.) Hvordan der leveres (vores tilgang til fysisk aktivitet og bevægelse bygger på.) Den (begrænsede) forskning af kvalitet i implementeringen af fysisk aktivitet og bevægelse i skolen adresserer følgende temaer: Egen kompetencer (har du fået styrket dine kompetencer gennem ) Tro på egne evner (føler du dig rustet til at varetage ) Viden om det der implementeres (forstår du formålet med/tilgangen til )

9 Afgørende faktorer for god implementering Ledelsens betydning Sætter retning - rammesætter mulighederne Forudsætter samtidig synlighed, italesættelse og løbende opfølgning Er initiativer på området tydelig nok add in? Forventninger (tid) - lokal tilpasning gradvis afprøvning Hvem gør hvad er der aftaler? Kompetenceudvikling en forudsætning! For motivationen For paratheden og oplevelsen af kompetence

10 Praktiske implementeringserfaringer Idrætsundervisningen lykkedes når. Man er godt forberedt. Eleverne forstår forskellen mellem foreningsidræt og skoleidræt De grundlæggende strukturer for undervisningen sikres over tid Man tør overlade ansvar og indflydelse til fx elev-teams Man er enige med sine kolleger Brain breaks lykkedes når. Der er faste rammer og aftaler Eleverne er forberedt på den efterfølgende faglige aktivitet Eleverne forstå af brain breaks ikke er et frikvarter Man ved hvad man vil med sin brain break (puls, social, koordination, velvære) Brain breaks ikke benyttes som belønning eller straf Frikvarteret lykkedes når. Skolen har en frikvarterspolitik for det gode frikvarter Aktiviteter ikke forbydes men alternativer (til fodbold) tilbydes Vigtigheden af frikvarteret for børns trivsel italesættes Der er positive vokseninvolvering Fysiske og sociale rammer er gode Rekvisitter og områder (variation) Sociale spilleregler (mobilpolitik) Respekt og tolerance (inkluderende fællesskab)

11 Hvor mange... (tilkendegivelse ved at rejse sig op) har haft drøftelser med skoleledelsen om håndtering og ansvar for skolens bevægelsestiltag? har haft drøftelser med eleverne om hvad bevægelse og fysisk aktivitet er for en størrelse i skolen og hvorfor det er der? er på en skole hvor fysisk aktivitet og bevægelse adresseres (og gerne afprøves) på pædagogiske og/eller afdelingsmøder? har været afsted på / del af kompetenceudvikling målrettet fysisk aktivitet og bevægelse (i dag ikke indregnet)? hvor mange er selv fysisk aktiv / dyrker idræt i deres hverdag? Har du været oppe og stå: 5 gange: Wauu elite! 4 gange: Sådan, godt gået 3 gange: I er godt på vej 2 gange: der er et stykke vej endnu 1 gang: uha uha 0 gange: av av av

12 Det behøver ikke være perfekt! - men det er nødt til at være godt nok.. SPØRGSMÅL Kontakt: Søren Smedegaard sosm@ucl.dk Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i de mange projekter om idræt, bevægelse, trivsel og læring