VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Geriatrisk afdeling (G) er en del af og er beliggende på 2 matrikler henholdsvis på P. P. Ørumsgade og på Tage Hansens Gade, 8000 Aarhus C. Organisatorisk hører afdelingen ind under Akutcentret. Afdeling G udgøres af sengeafsnit, udgående teams og undersøgelsesenheder. På Tage-Hansens Gade ligger afsnit G1 i under- og stueetagen ved indgang 1D. Afsnit G1 er et sengeafsnit med plads til 16 patienter. Geriatrisk akut team og undersøgelsesenheden Fald-klinikken er også beliggende på denne matrikel. På P. P. Ørumsgade ligger afsnit G2 i bygning 6 + 7, som er et sengeafsnit med plads til 16 patienter. På samme matrikel ligger Geriatrisk Ortopædkirurgisk Team/Apopleksi Team (GO-APO Team). Fra 2017 flytter hele afdeling G til Palle Juul-Jensens Boulevard 99 (Skejby Sygehus). Afsnit G1 er et akut modtageafsnit for patienter med akut opstået sygdom samt kroniske sygdomme. Afsnittet modtager primært patienter fra Fælles Akut Afdeling (FAA) 1, 2 og 3. Afsnit G2 er et subakut modtageafsnit, der primært modtager patienter med hoftefrakturer, patienter med apopleksia cerebri samt patienter med andre akut opståede sygdomme. Der modtages patienter fra Fælles Akut Afdeling 1, 2 og 3 samt afsnit F2. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den overordnede ledelse i afdeling G består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Afsnitsledelsen i afdeling G er tværfaglig og består af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og en afdelingsterapeut på hvert afsnit. Personalegruppen i afdeling G består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, læger og serviceassistenter. Ergo- og fysioterapeuter er ansat i afdelingen og indgår i den daglige behandling af patienterne. Sygeplejen er således integreret i et interprofessionelt samarbejde. I afdeling G er der ansat fire kliniske vejledere, to praktikvejledere, to specialeansvarlige sygeplejersker, en udviklingsansvarlig sygeplejerske, en klinisk sygeplejespecialist, en uddannelsesansvarlig sygeplejerske samt en socialrådgiver. Der er til afdeling G tilknyttet en diætist og en logopæd. Der er nøglepersoner med særlige kompetencer indenfor IT, ernæring, forflytning, hygiejne, medicin, sårpleje, inkontinens og arbejdsmiljø/sikkerhed. Afdeling G samarbejder med flere forskellige afdelinger herunder røntgenafdeling, mikrobiologisk afdeling og biokemisk afdeling. Endvidere er der et tæt samarbejde med primærsektor og egen læge. Afsnit G1 er uddannelsessted for sygeplejestuderende på modul 11 og 12, social- og sundhedsassistentelever og medicinstuderende. Afsnit G2 er uddannelsessted for sygeplejestuderende på modul 1, 4, 11 og 12 samt social- og sundhedsassistentelever, fysio- og ergoterapeutstuderende og medicinstuderende. Dette giver mulighed for et dynamisk og interprofessionelt studiemiljø, hvor der læres med, af og om hinanden. 1

2 I afdeling G prøver vi på forsøgsbasis at arbejde i makkerpar omkring 4-6 patienter med plejeformen tildelt patientpleje - dette for at imødekomme kvaliteten i at have det fulde patientforløb. I afsnit G2 er der desuden en daglig koordinator, som varetager den administrative del af patientforløbene. Patientkategorier/borgerkategorier Patientkategorien omfatter akut indlagte patienter over 65 år. Den ældre patient har oftest flere samtidige behandlingskrævende sygdomme, hvilket giver et komplekst sygdomsbillede. Endvidere har patienterne ofte sociale problemer af forskellig karakter, som søges løst i samarbejde med pårørende samt primærsektoren i patientens lokalområde. Dette kan være et øget plejebehov som følge af funktionstab eller behov for boligskift eller boligændringer. Afdeling G er bekendt med at forskning viser at sygeplejestuderende har et stereotypt billede af sygepleje til ældre mennesker som værende bl.a. rutinepræget og kedeligt. Erfaringen viser dog at dette billede ændres mærkbart positivt i løbet af en klinikperiode på afdeling G, hvor de komplekse og mangeartede opgaver omkring den ældre patient giver et mere nuanceret billede af sygepleje til ældre. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kerneydelsen i geriatrisk sygepleje er avanceret grundlæggende sygepleje. At den geriatriske patient ofte har flere samtidige behandlingskrævende sygdomme betyder, at sygeplejen er præget af kompleksitet og mangfoldighed, hvor det som regel er nødvendigt at tænke utraditionelt og benytte klinisk fantasi, når opgaverne skal løses. Geriatrisk sygepleje forudsætter et helhedssyn, hvor der værnes om den ældre patients identitet, integritet og autonomi. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens behov, aktuelle situation, sædvanlige livsførelse og døgnrytme. Der er i patientforløbet opmærksomhed på at gribe mindst muligt ind i patientens dagligdag, og for at leve op til disse krav, skal sygeplejersken have viden om normale aldersforandringer og sygdomme hos ældre patienter. Endvidere skal sygeplejersken interessere sig for patientens livshistorie, livserfaring, livsmønstre og roller samt de samfundsændringer, som patienten har oplevet gennem livet. Den geriatriske sygepleje sigter mod: - at genoprette, bevare og styrke patientens fysiske, psykiske og sociale funktion - at genoprette og fremme sundhed samt forebygge sygdom - at støtte patienten til at mestre og acceptere tabte funktioner og ændrede livsvilkår - at lindre lidelse og hjælpe til en værdig død - at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbet for eksempel via dokumentation og plejeplaner Desuden er der sygeplejeproblemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver som for eksempel medicinering, forberedelse til undersøgelse og observationer knyttet til behandlingstiltag. Sygeplejen knytter sig til akut opståede sygdomme/tilstande som for eksempel: Pneumoni, cystitis, dehydratio, anæmi, obstipatio, cancer, delir, vægttab, apopleksia cerebri og hoftefrakturer. Sygeplejens kompleksitetsgrad øges desuden af en række kroniske sygdomme/tilstande såsom: 2

3 KOL, diabetes, nyre- og hjerteinsufficiens, demens, depression, osteoporose, Parkinsons, gigt- og ryglidelser, inkontinens, obstipation, mave-tarmlidelser, sår- og hudlidelser og cancer. Ligeledes udøves sygepleje til patienter i forskellige palliative faser. Typiske kliniske sygeplejeopgaver På modul 4 vil sygeplejen været rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed. Kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb vil være knyttet til grundlæggende medicinsk og kirurgisk sygepleje i sekundær og/eller primær sundhedstjeneste. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske. Det udførende aspekt Sygepleje til den indlagte, geriatriske patient rettes dels mod uddelegerede sygeplejehandlinger som led i udredning og behandling, dels mod selvstændige sygeplejehandlinger knyttet til sundhedsfremme og forebyggelse. Uddelegerede sygeplejeopgaver kan knytte sig til bestemte fysiologiske behandlinger, psykiske tilstande og sociale områder. En stor del af de selvstændige sygeplejehandlinger sigter mod det rehabiliterende aspekt, hvor patienten hjælpes, vejledes og guides i daglige gøremål for at opnå mest mulig selvstændighed - at hjælpe patienten til en høj grad af egenomsorg er altid et mål i geriatrisk sygepleje. Nedenfor præsenteres eksempler på typiske sygeplejeopgaver i forhold til patientens fysiologiske-, psykiskeog sociale behov. Fysiologiske behov: Sygeplejeopgaver der knytter sig til fysiologiske behov er mangeartede og afhænger af sygdom, sygdomsudbredelse og hvilken behandling, der iværksættes. Ernæring og væske: Alle patienter bliver ernæringsscreenet, da der hos den ældre patient er stor risiko for vægttab under sygdom. Der foretages kost- og væskeregistrering, og der udregnes energi- og proteinbehov for derved at tilpasse kosttilbuddet til patientens individuelle ernæringsbehov. Til den dehydrerede patient gives der intravenøse infusionsvæsker og til den småtspisende patient vurderes det, om der skal anlægges nasalsonde, hvor der gives sondemad. ADL: Sygeplejersken skal hjælpe og guide patienten i brug af forskellige hjælpemidler til såvel mobilisering som til personlig pleje. Mobilitet: Den ældre patient er ofte svækket på grund af sygdom og alder, og det er derfor særdeles vigtigt, at sygeplejersken udfører forflytninger ud fra forflytningsvejledninger. Samtidig skal sygeplejersken hjælpe patienten med hensigtsmæssig lejring i seng og i siddende stilling. Sygeplejersken skal observere og afhjælpe eventuelle gener, der hindrer patientens frie mobilitet. Udskillelse: 3

4 Patientens vandladnings- og afføringsmønster skal afdækkes og patienten skal guides til rette stillinger på toilet, bækkenstol eller om nødvendigt i bækken i sengen med henblik på fri vandladning og afføring. Da ældre patienter som regel er i stor risiko for at udvikle urinvejsinfektion, tages der ofte urinstiks. Der foretages blærescanning med henblik på, om patienten skal engangskateriseres. I nogle tilfælde anlægges der permanent kateter. I geriatrisk afdeling har sygeplejerskerne ordinationsret til laksantia. Sansning: Geriatriske patienter er ofte ramt på forskellige sanser. Hvis patienten har hørenedsættelse, er det vigtigt at sygeplejersken anvender hensigtsmæssig kommunikation og informerer om hjælpemidler i form af høreapparater. Ved nedsat syn skal patienten have briller på, og der skal eventuelt udleveres lup. Kommunikation skal ske tæt ved patienten, og patienten skal som regel guides. Smagssansen kan være påvirket på grund af svamp i munden eller belægninger på grund af manglende mundhygiejne. Her ligger sygeplejeopgaver i form af at udføre speciel mundpleje. Nedsat følesans på grund af for eksempel apoplexi eller senkomplikationer fra diabetes stiller krav til sygeplejen i form af at guide patienten i forflytning. Talen kan være påvirket på grund af følger efter apoplexi i form af afasi, hvilket stiller store krav til sygeplejerskens kommunikation med patienten. Sygeplejersken skal være opmærksom på, at hvis patientens tandprotese er blevet for stor besværliggør dette talen. Endvidere kan talen være besværliggjort på grund af dyspnø hos eksempelvis patienter med KOL. Sygeplejen retter sig her mod afhjælpning af dyspnø og samtidig mod at berolige patienten. Smerter: Sygeplejersken skal afdække og identificere patientens smerter blandt andet ved at smertescore patienten. Patienten skal hjælpes til smertefrihed ved for eksempel stillingsændringer, hensigtsmæssig lejring og gennem fast eller PN medicinering. Psykiske- og sociale behov: Geriatriske patienter er ofte ramt af usikkerhed og krise i forbindelse med svær sygdom. Der er i denne sammenhæng en væsentlig sygeplejeopgave i kommunikation og nærvær med patienten og dennes pårørende. Dette gør sig også gældende hos patienter med depression, demens eller som er ramt af delir. En del af patienterne er ensomme og har sparsomt eller intet netværk. Sygeplejersken skal her tilbyde sociale tiltag og hjælpe patienten til at indgå i at skabe sociale relationer både under indlæggelse og efter udskrivelse. Nogle geriatriske patienter er misbrugere af alkohol eller medicin. Det kræver, at sygeplejersken kender til observationer knyttet til abstinenser samt kan handle derpå. Sygeplejersken skal støtte patienten til ophør af misbrug. Det formidlende aspekt Da patientkategorien er patienter over 65 år, hvor mange er mellem år, er det vigtigt, at sygeplejeplejersken tilpasser kommunikationen til den enkelte patient. Kommunikationen skal varieres efter patientens kulturelle og sociale baggrund. Kommunikationen med patienten og pårørende omhandler blandt andet information og vejledning om diagnostiske undersøgelser, behandling og observationer. Der er samtaler med patienten og pårørende, som tager udgangspunkt i det psykiske aspekt herunder 4

5 eksempelvis sorg og krise, når patienten rammes af en uhelbredelig sygdom. Spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen skal fortsætte, kan blive aktuel, og her vil kommunikationen være relateret til støtte for patient og pårørende i deres videre overvejelser og beslutninger. Data og observationer om patienten formidles via EPJ samt til konferencer, rapportsituationer og lignende. Det ledende aspekt Vurderinger af sygeplejeopgaver skal træffes på baggrund af data, der er identificeret forud for handlinger. Der skal foretages prioritering og koordinering af det enkelte patientforløb. Koordinering af det tværfaglige samarbejde med hovedsageligt læger og terapeuter foregår i hele patientforløbet. Ved såkaldte målsætningsmøder, hvor både patienten, pårørende, sygeplejerske, læge og terapeut deltager, planlægges patientens mål for indlæggelsen. På modul 4 har den studerende ansvar for at varetage den grundlæggende sygepleje, at udføre uddelegerede sygeplejeopgaver samt at samarbejde og koordinere patientforløbet i samråd med vejleder, patient, pårørende, læger og terapeuter, der er tilknyttet det pågældende patientforløb. Det udviklende aspekt: Det er sygeplejerskens eget ansvar at holde sig ajour om afdelingens og afsnittets procedurer, standarder og retningslinier via E-Dok (elektronisk dokumentsamling). Den studerende på modul 4 skal forud for at udføre diverse sygeplejeopgaver orientere sig i E-Dok. Den studerende skal argumentere for sine vurderinger og handlinger ud fra praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk indlæggelsesforløb i afdeling G har en varighed på tre til fjorten dage afhængig af afsnit, patientkategori og problemstillingernes kompleksitet. Alle patienter der indlægges i afdeling G er forinden tilset og gennemgået af en geriater på den henvisende afdeling. Dernæst modtages patienten på henholdsvis afsnit G1 eller G2 af et plejepersonale. Der planlægges en målsætningsmøde med patienten samt eventuelle pårørende til dagen efter. Målsætningsmødet tager udgangspunkt i patientens opfattelse af egen helbredsproblemer. Patientens opfattelse sammenholdes med observationer fra pårørende, plejepersonale og terapeuter og på den baggrund, lægges der planer for patientens udredning, behandling, sygepleje og træning. Allerede ved målsætningsmødet vurderes indlæggelsestiden, og der sættes en foreløbig udskrivelsesdato. Under indlæggelsen observeres, plejes, behandles og trænes patienten med udgangspunkt i de opstillede mål. Der bliver dagligt taget stilling til behov for stuegang, hvor behandling, sygepleje og planer for udredning justeres og tilpasses patientens tilstand. Undervejs kan der være behov for statussamtaler, hvor den pårørende eventuelt inddrages. Det at hjælpe patienten til egenomsorg, at socialisere patienten og sætte fokus på patientens ressourcer er en del af afdeling G's målsætning. Derfor tilstræbes det at træne patienternes daglige færdigheder såsom påklædning og hvis muligt med i dagligstuen til samvær og fællesspisning. 5

6 Da de ældre patienter ved sygdom ofte bliver hårdt ramt på færdigheder og egenomsorgskapacitet, vurderes det løbende under indlæggelsen, om der efter udskrivelse er behov for øget hjælp og eventuelle boligændringer for den enkelte patient. Der kan være behov for at kontakte primærsektor eksempelvis borgerkonsulent og hjemmesygeplejerske med henblik på at igangsætte hjemmehjælp og/eller sygepleje til patienten efter udskrivelse. Dette kan foregå som telefonisk visitation, hjemmebesøg eller visitationsmøde i afdelingen, hvor der foruden hjælp også kan visiteres til korttidsplads og/eller plejehjem. Ved udskrivelse får patienten udleveret lægeepikrise, geriatrisk udskrivningsrapport, medicinskema, genoptræningsplan samt eventuelle andre skriftlige vejledninger. Afdeling G har som mål at følge alle patienter hjem ved udskrivelsen, hvor det er relevant og muligt. Derfor vil en fra personalegruppen følge patienten hjem og sikre at hjemmet er beboeligt, at der er mad i køleskabet, og at nødvendige hjælpemidler er installeret. Endvidere kan der være en overlevering til en hjælper fra primærsektor eller en pårørende. Nogle patienter får efter udskrivelse tilbudt ambulant opfølgning - det kan være undersøgelser, kontrol og/eller samtaler - igen for at kvalificere det sammenhængende patientforløb mellem sektorer. Sygeplejemetoder Kliniske metoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering af patientens behov for sygepleje. Der anvendes følgende metoder og screeningsredskaber: - TOKS (registrering af vitale værdier) - Ernæringsscreening - Kost- og væskeregistrering - Smertescore - Opsporing af trykskaderisiko - CAM - Lejrings- og forflytningsregimer - Modificeret Barthel indeks Endvidere anvendes kliniske retningslinjer og procedurer på E-Dok udarbejdet dels for afdeling G men også fra andre samarbejdende afdelinger. Patientsikkerheden vægtes utroligt højt og det tilstræbes at utilsigtede hændelser indberettes, og afdeling G er arbejdsmiljøcertificeret. Refleksionsmetoder Der er tværfaglige planlægningskonferencer om morgenen, hvor den daglige stuegang aftales. Daglige gruppekonferencer og tværfaglig konference ved disse er der plads til refleksioner over kvaliteten i det enkelte forløb. Endvidere er der et ugentligt tavlemøde for hele personalegruppen, hvor både stort og småt tages op, og der er et månedligt monofagligt sygeplejemøde. 6

7 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udviklingsområder Kvalitetsudvikling af dokumentationen - Udvikling af sygeplejedokumentationen i den elektroniske patientjournal (EPJ) - Beskrivelse af instrukser for kliniske områder i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel - Implementering og forbedring af dokumentation i EPJ samt sammenkobling med kvalitetsstandarder og instrukser i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling af ernæringsindsatsen - Udvikling og opdatering af redskaber til dokumentation af ernæringsindsatsen. Implementering og fastholdelse overvåges ved hjælp af audit Forskningsområder: - Onko-geriatrisk intervention - AHA-følge hjemmebesøg - Tidlig hospitalsopfølgning i hjemmetræning - Transfusionsprojekt - Ernæringsprojekt - Move it to improve it - Tidlig hospitalsopfølgning i hjemmetræning - Medicin-kompliance hos ældre og farmaceutisk omsorg - Fast-track læge-introduktion - Færdighedslab. Studenterundervisning - Samsø følge-hjem Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk vejleder har ansvaret for den kliniske undervisning og er som udgangspunkt tilstede i dagvagt fra kl Det øvrige plejepersonale varetager ligeledes funktionen som daglig vejleder for studerende i afsnittet. I afdeling G arbejdes der både med individuel vejledning og gruppevejledning: Vejledning praktiseres som før-, under- og eftervejledning: Ved førvejledning drøfter den studerende og vejlederen, hvad der skal ske herunder intentioner, handlingsforslag og begrundelser for handlinger med afsæt i den studerendes overvejelser. Den studerendes ansvar er at gøre opmærksom på sine læringsmål ved dagens begyndelse og få aftalt behov for under- og eftervejledning med den kliniske vejleder eller daglige vejleder. Den kliniske vejleders opgave under førvejledning er at afklare den studerendes behov for læring. Den kliniske vejleder søger at fremme læring hos den studerende under førvejledning gennem anvendelse af refleksive spørgsmål. Undervejledning tager udgangspunkt i før-vejledningssamtalen. Undervejledning vil være karakteriseret ved såvel mesterlære som coaching. Det er den studerendes ansvar at udlede daglige læringsmål relateret til de 7

8 overordnede mål for modul 4 og herefter konkretisere behovet for vejledning. Efter gennemførelse af den konkrete læringssituation gives der eftervejledning. Den studerende fremlægger overvejelser omkring intentioner og handlinger samt evaluerer forløbet. Den kliniske vejleder stiller spørgsmål, som fremmer refleksion hos den studerende samt evaluerer forløbet. I samarbejde planlægges det videre forløb ud fra de nye erfaringer. På følgedage med den studerende kan den kliniske vejleder anvende 'Model for praktisk færdighedsudøvelse' som metode i vejledningen. Vejledningen organiseres i øvrigt periodevis som 'Peer Learning' dvs. at to studerende samarbejder omkring et eller flere patientforløb med henblik på at lære af, om og med hinanden med fokus på det gode patientforløb og refleksion som læringsmetode. Den studerende udarbejder i klinisk undervisning en individuel klinisk studieplan (IKS) samt ugeplaner, som i samarbejde med klinisk vejleder løbende justeres. Den individuelle kliniske studieplan fungerer som redskab i forhold til planlægning og evaluering af den kliniske undervisning. Der afholdes ugesamtale mellem klinisk vejleder og den studerende, og ved afslutningen af den kliniske studieperiode afvikles evaluering. Den studerende skal være til stede 30 timer om ugen. Mødetiden vil fortrinsvis være fra , men der kan være planlagt aften- og/eller nattevagt i læringsøjemed. På introduktionsdagen modtager den studerende en overordnet plan for det kliniske forløb samt mødetider og plan for studiedage. Disse kan ved særlige behov justeres i samråd med klinisk vejleder. Til afdeling G er tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som fysisk er placeret på Tage-Hansens Gade i bygning 10 A. De kliniske vejledere har et tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske - denne kan være til stede ved vejledninger, gennemgang af opgaver, intern klinisk prøve og i forhold til eventuelle problemer. Der gives meget flotte evalueringer fra de studerende til afdeling G, hvor særligt det at opnå sikkerhed i observation og udførsel af grundlæggende sygepleje fremhæves. Dette skyldes hovedsageligt interesse fra personalet for studerende og de kliniske vejlederes dygtighed og høje tilstedeværelse i dagligdagen. Endvidere oplever de studerende det som en fordel, at der er flere studerende på samme afsnit. Planlagt og fastlagt studieaktivitet: Der er planlagt studieaktivitet organiseret som et seminar. Ved seminaret deltager mindre grupper af studerende på samme uddannelsesniveau. Endvidere deltager kliniske vejledere fra afdeling G og sygeplejelærer fra Sygeplejeskolen VIA. Der er fastlagt studieaktivitet i form af en TOKS-opgave. Udarbejdelse af TOKS-opgaven sker i forbindelse med et patientforløb. Nærmere beskrivelse udleveres i det kliniske forløb. Forventninger til den studerende Følgende forventes af den studerende: 8

9 - Tilstedeværelse 30 timer om ugen - Forud for introduktionen har læst generel klinisk studieplan - Aktiv i planlægningen af egen uddannelse ved brug af individuel klinisk studieplan, Praktikportal og eportfolio - Aftaler som er beskrevet i individuel klinisk studieplan udføres - Vær forberedt til ugesamtale med videre - Selv er opsøgende i forhold til læringsmuligheder - Aktiv deltagelse ved sygeplejefaglige opgaver knyttet til afdelingens patientgruppe - Bevæger sig mod større grad af selvstændighed i forhold til at udføre sygepleje til udvalgte patienter - Ajourfører eportfolio og Praktikportalen Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere i afdeling G har en lang erfaring indenfor geriatrien, og alle har som minimum klinisk vejleder modul fra Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse. Nogle kliniske vejledere har gennemført en fuld Sundhedsfaglig Diplomuddannelse indenfor retningen 'Sundhedsformidling og klinisk uddannelse'. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Det samlede pensum er på ECTS-point svarende til sider. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Praktikportalen og eportfolio i en litteraturliste, der skal afleveres en uge før intern prøve. Den kliniske vejleder godkender litteraturlisten. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Nedenstående studieaktiviteter skal være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve på modul 4. - Deltage i diverse kliniske opgaver knyttet til plejen af patienter - Udarbejdelse og ajourførelse af individuel klinisk studieplan på Praktikportal og eportfolio - Gennemføre studieaktiviteter beskrevet i den individuelle kliniske studieplan - Gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminar - Gennemførelse af fastlagt studieaktivitet - Forberedt til planlægnings-, ugesamtaler samt slutevaluering - Brug og opdatering af Praktikportal og eportfolio - Dokumentation af selvvalgt litteratur i Praktikportal og eportfolio - Inddrage den opgivne litteratur for afdeling G samt selvvalgt pensum i den kliniske praksis og i refleksionssammenhænge Intern klinisk prøve Individuel klinisk og mundtlig prøve: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Udarbejdet af: Aarhus Sygehus, Afdeling G den

10 Udarbejdet af kliniske vejledere Hanne Krogh Holland, Inge Taasti, Anja M. K. Hansen og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Karin R. Laugesen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: 10