Lokal udviklingsplan for Hasle Skole 2013/14

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Hasle Skole 2013/14 Revideret og opdateret udgave af LUP 2012/13 Planen er disponeret efter at give en statusbeskrivelse ud fra Børn og Unges 9 strategier udvidet med et ekstra afsnit vedr. 95 pct. målsætningen. Nye og særlige indsatser beskrives i ROYEmodellen og fremgår som bilag til den relevante strategi. Indholdsfortegnelse Side Præsentation af Hasle Skole 2 Værdigrundlag 2 Status og Indsatser under Børn og Unges 9 strategier: 3 Læring og udvikling 3 Trivsel og sundhed 4 Rummelighed 7 Forældresamarbejde og samspil 9 Ledelse 9 Personale 10 Organisering 10 Drift 11 Kommunikation pct. målsætningen 12 Bilag 1: De ældste elevers trivsel Bilag 2: Elevernes fysiske sundhed og vaner Bilag 3: Lokaldistriktsgruppen Bilag 4: Strategiplan for fastholdelse af distriktets elever 2013/14 Side 1 af 12

2 Præsentation af Hasle Skole Rammer Hasle Skole er en to til tre-sporet skole med egen svømmehal, idrætshal og udendørs idrætsfaciliteter. Skolen har skolefritidsordning, der har to afdelinger. Basen, der ligger på selve skolen og Bakken, der ligger i en separat bygning som nabo til skolen. I skoleåret 2008/09 har skolen gennemgået en omfattende modernisering og renovering både inde og ude. I efteråret 2009 er der med tilskud af RULL-midler etableret to nye legepladser. I 2010 blev iværksat istandsættelse af omklædningsrum og baderum ved sportshallen samt en gennemgribende modernisering og ombygning af omklædningsfaciliteter, baderum, sauna og depotrum ved svømmehallen. Endelig gennemførtes en tiltrængt ny-asfaltering af skolegården. I løbet af 2013 fik vi med farvet asfalt etableret tallinjer med tabeller og permanente opstregninger til forskellige spil. Klasser og elever Der er indskrevet ca. 450 elever fordelt på 22 normalklasser på trin og to specialklasser på trin. Skoledistrikt Det centrale Hasle, området omkring Hasle Kirke, området øst for Viborgvej/ Herredssvej, halvdelen af Fuglebakkevej, Finnebyen, Kalenderkvarteret, Kornmodsbakken, Trillegården og Fjælde- Rydevænget. Historie Bygningerne fortæller historien om den lille 2-klassede landsbyskole, der voksede sig stor. Der har været drevet skole på grunden siden Den ældste nuværende bygning er dog opført i Siden kom 400-fløjen i 1939, og fra omkring 1950 er foretaget adskillige udvidelser efterhånden som nye boligområder skød op og landsbyen blev en del af Århus. Værdigrundlag Hasle Skole arbejder på folkeskolens lovgrundlag og efter de værdier, der er vedtaget i Århus Kommune. Herudover arbejder vi for en profil, hvor tryghed og kammeratskab sættes i centrum for at skabe de bedste forudsætninger for det, der er skolens vigtigste opgave - høj grad af faglig læring. Der er mange fagligheder, og der er mange veje til læring. Vi bruger gerne flest mulige. Særlig bevågenhed har de kropslige og musiske udtryksformer. Elevgruppen er meget bredt sammensat. Det giver eleverne de bedste muligheder for at lære, at verden er mangfoldig og at andres virkelighed er en anden end ens egen. I mangfoldigheden tager vi udgangspunkt i lighederne, og vi lægger vægt på, at eleverne lærer og efterlever rettigheder og pligter i vores demokratiske samfund. Kort sagt lægger Hasle Skole særlig vægt på: Høj grad af faglig læring med udfordringer til den enkelte elevs potentiale. Ordentlige omgangsformer, respekt for hinanden og for samfundets demokratiske værdigrundlag At skolen både er et godt lære- og værested At skolen rummer udfordringer for elevernes kropslige og musiske udvikling Et aktivt skole-hjemsamarbejde tilpasset den enkeltes og klassens behov Side 2 af 12

3 STATUS og INDSATSER under Børn og Unges 9 strategier: Læring og udvikling Fokus på læsning Gennem de seneste år har der været særlig fokus på læsning. De modeller og procedurer, der i den forbindelse er blevet introduceret, er internaliseret i skolens praksis. Det drejer sig om LUS for klassetrin, indikatorer for danskundervisningen på Klassetrin. Vi fortsætter med klassekonferencer 1 2 gange årligt på klassetrin, hvor fokus er den enkelte elevs læseudvikling. I år er 8. årgang med i Projekt Læs og Lær og vi har ekstra opmærksomhed på årgangens faglæreres arbejde med faglig læsning. Udover årgangens dansk og matematiklærere deltager læsevejleder, skolebibliotekar, naturfagsvejleder og tosprogskoordinator også i projektet. Faglig læsning er et kontinuerligt indsatsområde på alle klassetrin og alle årgangsteam drøfter, hvordan de forskellige fag kan bidrage til læseindsats. Vi er kommet med i projekt READ for 2. og 3. klasser. Vi deltager med 2 klasser i projektet og 3 klasser som kontrolgruppe. Børn og Unge, Aarhus Kommune gennemfører i dette skoleår forskningsprojektet omkring børn og deres læsning blandt familier med børn i 2. og 3. klasse. Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde med Trygfondens nye Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet og VIA University College. Musikprofil På Hasle Skole tog vi for et par år siden den beslutning, at vi ville udvikle os til at blive kendt for vores musikprofil. Vores musiklærere er fagligt velfunderede, og vores styrke er især undervisningen af børn i indskolingen og på mellemtrinnet. Vi har altid prioriteret musik, men de seneste år har vi udvidet fagets timetal og udvidet samarbejdet med forskellige musikinstitutioner. Vi prioriterer og benytter os i vid udstrækning af de tilbud inden for musik, dans og teater, der gennem året gives til skolerne. Gennem mange år har vi haft en musiktime i børnehaveklassen. Vi har indført en ekstra musiktime på 1. årgang. Som nyt tiltag i skoleåret 2012/13 indfører vi en times obligatorisk korsang for eleverne på 2. og 3. årgang for at give børnene den særlige oplevelse og glæde, der er ved at synge mange i kor. I 2013/14 gør vi igen kortimen frivillig, idet erfaringen blev, at især en del af drengene var for vanskelige at motivere. Som nyt tiltag i 2013/14 giver vi børn fra 3. og 4. årgang mulighed for en times gratis trommeundervisning ved en lærer fra Aarhus Musikskole. På 6. årgang skal eleverne have 1 lektions obligatorisk musik. Det udvides i 2013/14 således, at timen gives som deletime, dvs. at læreren har to lektioner med halvdelen af klassen i den enkelte lektion. Gennem et par år har vi haft samarbejde med Aarhus Musikskole om musik og dans for indskolingsbørnene. Desværre kan musikskolen ikke gennemføre det i 2013/14, idet den ene lærer er deltidssygemeldt og den anden er på barsel. Til gengæld fortsætter tilbud om undervisning i klaver, guitar, blokfløjte og trommer for både indskolingselever og ældre elever. Især forældre til de yngste børn opfatter det som en god mulighed, at børnene kan få instrumentundervisning af musikskolens lærere i løbet af SFO-tiden. Musikskolens lokale tilbud annonceres på skolens hjemmeside. Side 3 af 12

4 Hvorfor Musik? Fordi musik taler sit eget sprog, og fordi musik taler om noget, andre sprog ikke kan udtrykke. Musik er kulturbærende og et middel til at tilegne sig æstetik og arbejde med kreativitet. Og så er der afledte positive effekter. En hjerneforsker siger, at musikudøvelse er den aktivitet, der aktiverer flest områder i hjernen på én gang. Dermed varmer musik hjernen op og paratheden til al anden form for læring styrkes. Musik er unik. RULL og overgang fra dagtilbud til skole Dagtilbuddene Hasle og Charlottehøj er tilknyttet Hasle Skole gennem distriktssamarbejdet. Gennem årene har Hasle Skole og DT Hasle udviklet et koncept, hvor en del af overgangssamarbejdet kommer til udtryk ved, at de kommende skolebørn sammen med pædagoger i skoleåret før skolestart besøger skolen en uge om efteråret og en uge om foråret. En lignende model er ved at blive udviklet i samarbejde med DT Charlottehøj, der adskiller sig fra DT Hasle ved også at levere børn til Møllevangskolen og Katrinebjergskolen. I forlængelse af overgangssamarbejdet har DT Hasle og Hasle Skole udviklet følgende projektidé under RULL: SFO-afdelingen Bakken ombygges til dagtilbudsafdeling for fire grupper. Den omkringliggende afgrænsede legeplads renoveres. Bygningen bruges i dag af SFO Klasse. SFO vil så skulle udvides på skolen. En 0-6 års dagtilbudsafdeling på skolens grund vil især være attraktiv for forældre i boligkvarteret mellem Ringvejen og skolen, hvor der i dag ikke findes børnehavepladser. Dagtilbudsafdelingen vil skabe mulighed for at fastholde børnehavebørn, der er en del af skolens indskrivningsgrundlag. Gennem samarbejde mellem dagtilbud og skole skabes der herved grundlag for ved skoleindskrivning at vælge Hasle Skole frem for en privatskole. Der er i dag to små vuggestuer i kvarteret, og når børnene skal vælge børnehaveplads, spredes børnene til pladser i børnehave uden for dagtilbuddet. Spredningen af børnene vanskeliggør samarbejdet om at fastholde børnene i lokaldistriktet. Trivsel og sundhed Af kvalitetsrapport 2011 fremgår, at Hasle Skoles elever i forhold til kommunens gennemsnit ryger mere, motionerer mindre og er overvægtige. Der er derfor behov for en målrettet indsats. Bevægelse Etableringen af de nye legepladser har givet eleverne nye og udfordrende aktivitets- og bevægelsesmuligheder i frikvartererne og de udnytter dem! Herudover er eleverne i fysisk aktivitet gennem den obligatorisk idræts- og svømmeundervisning og gennem følgende andre aktiviteter: Frikvartersidræt i vinterhalvåret 25 min dgl. Motorisk træning og svømning for elever med særlige behov på årgang 2x45 min/ugl Rytmik/musik for 0. årgang 45 min ugl Idræt for 0. årgang 45 min ugl Alle klasser deltager i 2013/14 i Aktiv rundt i Danmark. Årligt tilbagevendende deltager vi i Skolernes Motionsløb, div. basket- og håndboldturneringer på mellemtrinnet samt en traditionel aktivitetsdag op til sommerferien, hvor indskoling har fokus på Side 4 af 12

5 forskellige lege, og mellemtrin til og med 8. årgang deltager i aktiviteter udenfor skolen. SFO en er en idræts-sfo, og dagligt er sportshal og idrætshal til rådighed. I SFO-regi afholdes fodboldturneringer forår og efterår og sommer OL. Skolen er endvidere tildelt fritidsvejleder i 145 timer årligt. Kost Siden skoleåret 2008/09 har vi haft en kostpatrulje bestående af to lærere til at undervise i gode kostvaner i indskoling (2. årgang) og på mellemtrinnet (4. årgang) samt en årgang i overbygningen. Vi holder fokus på det timeløse fag Sundhed og Seksualoplysning, så kost og sundhed med mellemrum tages op på alle årgange. Det er vores indtryk, at de ældste elever generelt har tilstrækkelig viden om sund og usund mad. På trods heraf ser vi for tit, at de vælger mindre sund mad. Følgelig er det en holdningspåvirkning, der skal til. I efteråret 2009 vedtog vi en kostpolitik. Kostpolitikken forsøger at undgå at være for kategorisk der skelnes mellem hverdag og fest. Netop derfor er det forventeligt, at drøftelserne om det sunde og det usunde det tilladte og det forbudte komme op med jævne mellemrum. Vi starter oktober 2013 en kampagne for at stramme op om skolens kostpolitik især med fokus på de ældste elevers kostvaner. Sideløbende med kampagnen har vi investeret i opsætning af en koldtvandsautomat, hvor alle elever har adgang til friskt koldt drikkevand. Socialt Elevfravær Hasle Skole har gennem de senere år haft et højere elevfravær end kommunen som helhed. Der er en direkte sammenhæng mellem elevfravær, karakterer ved afgangsprøven og evnen til at fastholde en ungdomsuddannelse. Herved er arbejdet med at nedbringe fraværet et arbejde for at opnå 95 pct. målsætningen. Fra januar 2011 til januar 2013 har vi deltaget i et udviklingsprojekt betalt af SATSpuljemidler, hvis formål var udvikling af metoder til nedbringelse af elevfravær. Vi må konstatere, at vores fravær stadig er over kommunens gennemsnit. Jan. til sept ,70% mod 4,86%. Til gengæld har der været et kontinuerligt fald i vores fraværsprocent gennem de senere år. I den sammenlignelige periode januar til september: ,09% ,76% ,03% ,70% Side 5 af 12

6 Gennemsnitlig antal fraværsdage lovligt fravær sygdom ulovligt fravær Fravær i perioden januar til juli trukket fra LIS Det samlede fravær er faldet gennem de tre måleperioder. Fra 2012 til 2013 er der en stigning i det ulovlige fravær. Det skyldes delvist, at en elev har været forsvundet i hele perioden. I alt 55 elever har ulovligt fravær på mere end 3 dage, fordelingen af elever med ulovligt fravær er ret jævn over årgangene. Fravær registreres i LIS som ulovligt, hvis der ikke er besked fra forældrene om årsagen til fravær. I vores egen opgørelse i Skoleintra skelnes mellem bekymrende ulovligt fravær og ulovligt fravær. Der skelnes også mellem bekymrende sygdom og sygdom. Vi har valgt at reagere på fravær, når det vurderes bekymrende eller hvis fraværet overstiger 20% på en måned. Projekt Skulk har været en god hjælp til at afdække de mange forskellige årsager til fravær og har samlet deres resultater i hæftet : Jeg kommer også i morgen Projekt Skulk Inspiration til skoler, lærere og vejledere til håndtering af skolefravær. Projekt Skulks værktøjskasse indeholder ideer til indsatser ved forskellige typer af fravær. Spændende fra hvordan takles almindelig slendrian til hvad gør vi ved mobning og alvorlig mistrivsel til psykisk sygdom hos forældre. Handleredskaberne er forskellige og beskrevet i hæftet. Skulk har gennemgået forskellige handlemuligheder på PRmøde samt (ikke mindst)løbende drøftet handlemuligheder med skolens personale gennem hele projektperioden. På Hasle Skole gør vi følgende: Vi arbejder Generelt forbyggende: Indsatser, hvor formålet er at hindre, at skolefravær opstår. Gruppe foregribende: indsatser i klasser og i særlige risikogrupper. Individ indgribende. Indsatser i forhold til den enkelte elev. Klasselærer følger klassens trivsel og den enkelte elevs fravær og reagerer ved bekymrende fravær. Hvis en elev er bekymrende syg/fraværende kontaktes forældre og der høres til årsagen: Hvis der er behov for det taler klasselærer med pædagogisk leder og der kan etableres kontakt til skolens AKTteam/skolelæge/sundhedsplejerske/socialforvaltning. Side 6 af 12

7 Hvis en elev har mere end 10 % fravær på en måned skal klasselærer tage kontakt til pædagogisk leder og drøfte fraværet. Der laves en handleplan for hvordan elevens bekymrende fravær kan nedbringes. Klasselærer har ansvar for dette og skal inddrage pædagogisk leder og klassens team. Trivselspolitik blev til værdiregelsæt I januar 2011 blev arbejdet færdigt med skolens nye trivselspolitik, der erstattede den tidligere mobbepolitik. Som følge af en ændring af ordensbekendtgørelsen kom papiret til at hedde Værdiregelsæt hvorunder der skal være en anti-mobbestrategi, som vi har valgt at give overskriften Trivsel og Samvær. Under vejs i processen gav det anledning til mange gode diskussioner i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Skolens værdigrundlag blev gennemarbejdet, og der blev foretaget en enkelt sproglig præcisering. I 2011 introducerede vi en trivselsdag, hvor der blev arbejdet på tværs af årgangene. Dagen sluttede med et sundt fælles måltid mad, som 9. årgang havde fremstillet. Efterfølgende er trivselsdagen blevet en årligt tilbagevendende begivenhed i maj måned. Indsatsområde: Bilag 1 De ældste elevers trivsel Bilag 2 Elevernes fysiske sundhed og vaner Rummelighed Hasle Skole har gennem mange år arbejdet for at fremstå som det naturlige skolevalg for alle distriktets børn. Indskrivningen til børnehaveklassen ser vi som den helt centrale indikator. Vi fører derfor hvert år statistik over, hvor mange børn der indskrives fra hvilke dele af skoledistriktet. Generelt har vi ved indskrivningen siden 2008/09 registreret en væsentlig lavere frekvens fra de deldistrikter, der tidligere tilhørte Frydenlundskolen. Ligeledes bevirker lov 594 selvfølgelig, at indskrivningstallet (forstået som børn der rent faktisk starter på Hasle Skole) bliver lavere. Andel indskrevne børn til start i børnehaveklassen i procent af antal mulige: 2009/10 antal indskrevne antal mulige Fjælde- og Rydevænget 50 % Kalenderkvarteret 60 % Gl. Hasle 100 % 8 8 Trillegården 26 % 6 23 Finnebyen 0 % 0 5 Fuglebakkevej 14 % 1 7 Hele distriktet 46% Side 7 af 12

8 2010/11 antal indskrevne antal mulige Fjælde- og Rydevænget 62 % Kalenderkvarteret 48 % Gl. Hasle 44 % 7 16 Trillegården 59 % Finnebyen 0 % 0 6 Fuglebakkevej 40 % 4 10 Hele distriktet 51% /12 antal indskrevne antal mulige Fjælde- og Rydevænget 70% Kalenderkvarteret 79% Gl. Hasle 64% 9 14 Trillegården 41% 7 17 Finnebyen 0% 0 3 Fuglebakkevej 42% 5 12 Hele distriktet 62% /13 antal indskrevne antal mulige Fjælde- og Rydevænget 70% Kalenderkvarteret 58% 7 12 Gl. Hasle 47% 9 19 Trillegården 35% 6 17 Finnebyen 0% 0 3 Fuglebakkevej 17% 1 6 Hele distriktet 53% /14 antal indskrevne antal mulige Fjælde- og Rydevænget 60% Kalenderkvarteret 52% Gl. Hasle 50% 8 16 Trillegården 20% 3 15 Finnebyen 0% 0 3 Fuglebakkevej 25% 1 4 Hele distriktet 48% Fastholdelse af elever ved indskrivning til børnehaveklassen er den mest afgørende faktor for Hasle Skoles fremtid. Med den erkendelse har vi siden 2010/11 haft en Strategiplan for fastholdelse af distriktets elever, der tjener som opsamling af de forskellige initiativer og opmærksomhedsfelter, vi finder af betydning for forældrenes skolevalg. (Bilag 4) Side 8 af 12

9 Forældresamarbejde og -samspil I maj 2011 udgav KREVI en rapport over alle landets skoler, hvor karaktererne ved FSA 2006 til 2009 på individ-niveau var blevet bearbejdede ud fra en række sociale og økonomiske parametre. I princippet efter samme mønster som Cepos gennem flere år har offentliggjort undervisningseffekt ved landets skoler. KREVI s rapport er særlig interessant for skoler med en større andel tosprogede elever, fordi man med baggrund i elevernes etniske oprindelse kan se deres karaktergennemsnit og gennemsnit korrigeret for socio- økonomiske variabler. Kort fortalt, når der korrigeres for socio-økonomisk baggrund, så scorer somaliske, arabiske og tyrkiske elever ca. ét karakterpoint lavere end danske mens vietnamesiske elever scorer ca. ét karakterpoint højere end danske elever. Vi har ingen mulighed for at vide, om den samme store forskel gør sig gældende for Hasle Skoles elever. Men da vores tosprogede elever oftest klarer sig bedre end gennemsnittet, kan vi have en formodning om, at forskellen er mindre hos os. Hen over vinteren 2011/12 har vi afholdt separate forældremøder med den tyrkiske, arabiske og somaliske forældregruppe. Formålet med møderne var at orientere forældrene om undersøgelsen og spørge dem, om de har nogen forklaring på den etniske faktor. Det gav en god debat, og de deltagende forældre udtrykte en erkendelse af, at forældrenes rolle og involvering i børnenes skolegang har større betydning, end de havde troet. Ledelse Økonomi Skole Kalenderårene 2012 og 2013 har været kraftigt præget af, at skolen har skullet indhente et akkumuleret underskud på omkring 1 mio. kr. Underskuddet skyldes hovedsageligt de seneste års stigende udgifter til eksterne specialklasseelever, samt at udliciteringen af rengøringen kostede skolen omkring kr i løn til medarbejdere i udviklingspuljen. Forårets lockout tilførte skolen en besparelse på omkring Men på den lange bane kommer dette ikke til at bedre skolens økonomi, da midlerne anvendes på etablering af kompenserende undervisning samt opsætning af interaktive projektorer i klasseværelser. Vi har en forventning om, at underskuddet på skoledelen inden for de nærmeste år vil kunne udlignes ved uændret aktivitetsniveau. Sfo Fritidsordningen har i de seneste år oparbejdet et akkumuleret overskud på omkring kr. Overskuddet skyldes højere børnetal, fastholdelse at de ældste børn samt fortsat tilførsel af ekstra H-midler. De seneste års stramme økomonistyring har bevirket, at skolen ikke har haft mulighed for at anvende denne opsparing. Da der i efteråret 2013 blev åbnet for denne mulighed, har skolen planlagt at anvende omkring kr af opsparingen. Overskuddet anvendes på at forbedre indeog udemiljøet for de mindste klasser, samt ansættelse af ekstra pædagoger i projektstillinger. Side 9 af 12

10 Endelig skal det nævnes, at der fremadrettet ikke er fuldstændig klarhed over, hvordan den nye skolereform vil indvirke på skolens og sfo s fremtidige økonomi. Distriktsamarbejde I skoleåret 2011/12 genopstod distriktssamarbejdet i Hasle Skoles distrikt. Lokaldistriktsgruppen som den nu hedder består af dagtilbudsledere og pædagogiske ledere fra DT Hasle og DT Charlottehøj, en repræsentant for Klub2teket, de lokale sundhedsplejersker, kontaktpersonen for Socialcenter Centrum og kontaktperson for PPR. Endvidere deltager en boligsocial medarbejder fra Herredsvang. Målet er, at møderne skal opleves som en positiv forskel og ikke som endnu en blokering af kalenderen. Emnekredsen skal være det, der er for småt for områdemødet og for stort for den enkelte decentrale enhed. Arbejdet i Hasle LDG er i skoleåret 2012/13 blevet etableret i fastere rammer med DTL er Elsebeth Johannsen som formand i forbindelse med, at skoleleder Ole Skov var udlånt til Skjoldhøjskolen. I starten af skoleåret 2013/14 fastlægges indsatsområder for LDG. En undergruppe har drøftet muligheden af at udarbejde et sæt af fælles forventninger til forældre, der bliver gældende for alle distriktets institutioner. Gruppens ide drøftes i LDG på møde i december. Indsatsområde: Bilag 3 Lokaldistriktsgruppen Personale Psykisk arbejdsmiljø I efteråret 2011 blev der udarbejdet APV og psykiske APV med baggrund i en trivselsundersøgelse, der samtidig gennemførtes i hele B&U. Resultatet af trivselsundersøgelsen er generelt positivt og bedre end ved trivselsundersøgelsen i Ud fra trivselsundersøgelsens resultat har vi valgt følgende indsatsområder, der er beskrevet i APV databasen: SFO: Mening i arbejdet, socialt fællesskab, ledelse. TAP: Social støtte, tid til fordybelse. Lærere: Mening i arbejdet For lærernes vedkommende udviklede vi i skoleåret 2010/11 en praksisform, der fortsættes. Den går ud på, at teammedlemmerne på skift under et fast punkt på de otte årlige årgangsteammøder bringer en problemstilling til beskuelse efter en model, der populært kaldes rundt om grisen. Et andet tiltag til stimulering af den positive synsvinkel er, at vi ved hvert møde starter med den gode historie. Organisering F-dage (Fordybelsesdage) Siden skoleåret 2008/09 har vi suppleret ugeskemaet med F-dage. Fem ugers undervisning er vekslet til 25 F-dage placeret som 5 mandage, 5 tirsdage osv. Det enkelte fag vil således have Side 10 af 12

11 samme antal F-dage som det har timer i ugeskemaet, hvis ugeskemaet er på 25 timer. Vi fortsætter med samme model i skoleåret 2012/13. Tre børnehaveklasser August 2013 startede 57 nye børnehaveklassebørn. Vi betragter som de foregående år årgangen som én klasse, der fordeler sig på tre hold. Der er et fælles klasseråd for årgangen, og vi fortæller forældrene, at den endelige klassedannelse først sker ved overgangen til 1. årgang. Hensigten med at betragte børnene på årgangen under ét er at sikre de bredest mulige kammeratskabsrelationer. Børnene er fordelt på tre hold. Skolepædagogerne deltager i undervisningen med ca. 100 timer, der anvendes efter aftale mellem børnehaveklasseleder og pædagog. Familieklasse Via Projekt SKULK har skolen fået midler til at uddanne 4 lærere og en sfo pædagog på et 2x2 dages kursus i arbejde med familieklasser. Skolen har indrettet et lokale til arbejdet og Familieklassen åbnede oktober Den er åben hver tirsdag kl og personalet består af AKTlærer og sfo-pædagog. Frem til efteråret 2013 er 12 børn og forældre kørt igennem familieklassen med positive resultater. Tilbuddet virker i den forstand inklusionsfremmende. Drift Skole Skolen budgetterede fra kalenderårets start med et overskud på Forårets lockout tilførte skolen en besparelse på omkring For at kompensere for den tabte undervisning ansatte skolen pr 1/ en lærer yderligere. Derudover blev det besluttet, at en del af de sparede midler blev anvendt til anskaffelse af interaktive tavler i 5 klasseværelser. Skolen har i lighed med tidligere år et underskud på driften til elever i eksterne specialklasser. Efter nogle år med et stigende forbrug har underskuddet i de seneste år igen været faldende. Det forventede underskud på omkring ser ud til kun at blive på omkring kr. Modsat ser energiforbruget ud til at blive en del højere end forventet. Endelig anvendes omkring på ekstraordinær vedligeholdelse af enkelte klasselokaler. Det samlede resultat på drift 2013 forventes at udvise et overskud på kr. Heraf ønskes omkring kr overført til budgetåret 2014 til fortsat dækning af udgift til ekstra ansat lærer samt anskaffelse interaktive projektorer. Sfo Skolefritidsordningen har fra kalenderårets start budgetteret med et regnskab i balance. Ved halvårsregnskabet så dette ud til at være vendt til et overskud omkring kr. Overskuddet skyldtes primært færre udgifter til budgetteret etablering af udemiljøer. En udgift som skolen overtog. I efteråret 2013 er der ansat en medarbejder i en projektstilling, hvilket bevirker, at det samlede resultat på driften forventes at være i balance ved udgangen af Side 11 af 12

12 Kommunikation Fra skoleåret 2010/11 overgik vi til i videst muligt omfang at anvende forældreintra til kommunikation med forældrene. I august 2012 foretog vi en elektronisk spørgeskemaundersøgelse over skoleintra om hyppigheden af forældrenes brug af forældreintra. 174 forældre svarede. Af dem tilkendegav 125 at bruge forældreintra én gang ugentlig eller hyppigere og 44 tilkendegav at bruge forældreintra daglig. Målet i vores kommunikationspolitik er, at forældrene bruger forældreintra minimum én gang ugentlig. 169 af 174 forældre lever op hertil. Besvarelsernes antal udgør imidlertid mindre end halvdelen af skolens elever, og det modsvarer det indtryk vi har af, at de forældre, der bruger forældreintra, bruger det meget samtidig med der stadig er mange forældre, hvis brug af forældreintra er sparsom. Efter to år må vi således konstatere, at implementeringen stadig er en udfordring både med hensyn til funktionen af skoleintra som værktøj og med hensyn til enkelte forældres evne og vilje til at bruge skoleintra. I princippet er vi helt overgået til elektronisk kommunikation, men i realiteten er der stadig kontakt, der må foregår ved hjælp af papir eller telefon. Vi skal overveje, hvilke tiltag vi kan tage for, at den sidste del af forældrene begynder at anvende forældreintra. 95 pct s målsætningen Arbejdet med 95 pct s målsætningen kan betragtes som det overordnede mål for hele skolens virksomhed idet vi jo ønsker at alle elever udvikler og udvider deres maksimale potentiale i enhver henseende. Det er ambitionen for normalundervisningen, men i realiteten kommer arbejdet med 95 pct s målsætningen meget til at foregå gennem de særlige undervisningsformer og tiltag, der sættes i værk for de elever, der viser tegn på ikke at udnytte deres potentiale. Det gælder lektiehjælpen, ekstra elev- og forældresamtaler samt Pusterummet for elever, der trænger til tættere opfølgning. Når skolerne fremadrettet skal gøre en ekstra indsats for at aflevere elever, der ikke dropper ud af ungdomsuddannelsen, så er det vigtigt at give skolerne mulighed for at følge med i, hvordan det går eleverne efter de har forladt skolen. Det er altså vigtigt at styrke skolens læring om, hvilke konkrete elever det er, der dropper ud. Dertil er de procentangivelser vi i øjeblikket kan trække på de enkelte årgange ikke tilstrækkelige. Vi skal på individniveau, så vi får mulighed for at bruge det kendskab, vi har til den enkelte elev til at forstå, hvad der evt. har fået vedkommende til at droppe ud. For de fem afgangsårgange fra 2007 til 2011 kan vi se, at 15 mdr. efter afgangsprøven er henholdsvis 88%, 93%, 83%, 93% og 86% stadig i gang med en ungdomsuddannelse. Men hvad der forklarer forskellen på 10 procentpoint fra det ene år til det næste, kan vi ikke gennemskue. Bilag 1: De ældste elevers trivsel Bilag 2: Elevernes fysiske sundhed og vaner Bilag 3: Lokaldistriktsgruppen Bilag 4: Strategiplan for fastholdelse af distriktets elever 2013/14 Ole Skov Side 12 af 12