Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14

Transkript

1 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. SFU - Årsberetning 2010, udvalgsbidrag SFU - budgetprocedure Hjemtagning af specialtandpleje ETOS 2010 Svendborg Cykelpolitik Politiske indsatser april Til efterretning...29

2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den SFU - Årsberetning 2010, udvalgsbidrag 10/30571 Beslutningstema: Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets bidrag til regnskab, og dermed årsberetning for 2010, er udarbejdet. Sagsfremstilling: Udvalgets samlede regnskab 2010 viser et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget på de kommunale områder er på 2,0 mio. kr., og der er et merforbrug på medfinansieringsområdet på 0,6 mio. kr. Størstedelen af mindreforbruget på de kommunale områder kommer fra uforbrugte puljemidler under sundhedsfremme og forebyggelse, 1,5 mio. kr. Resten vedrører konkrete projekter, træning og sundhedspleje. Merforbruget på medfinansieringsområdet finansieres af kassen. Det vedtagne budget er i årets løb korrigeret med 7,7 mio. kr., hvilket dækker over mange udsving, bl.a en tillægsbevilling på 8,6 mio. kr på medfinansieringsområdet, udmøntning af lokallønsmidler, barselspuljerefusion, overførsler fra 2009, huslejebevilling vedr. tandklinikken flyttet fra drift til anlæg samt besparelser i forbindelse med genåbning af budget På anlægssiden er der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Beløbet overføres til Der henvises i øvrigt til vedlagte bidrag til årsberetningen, der mere detaljeret beskriver udvalgets regnskabresultat. Indstilling: Administrationen anbefaler, at udvalgsbidraget fremsendes til endelig godkendelse i Byrådet. Bilag: Åben - Årsberetning SFU - Endelig.DOC Åben - Driftoverførsel SFU Åben - Anlægsoverførsler SFU Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Fremsendes. 2. SFU - budgetprocedure

3 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den /2761 Beslutningstema: Fagudvalgets budgetprocedure for Sagsfremstilling: I henhold til Økonomiudvalgets godkendte budgetprocedure af 15. marts 2011 er udgangspunktet for budgetproceduren 2012 en fortsættelse af den økonomiske politiks målsætning om langsigtet balance i kommunens økonomi. Proceduren er tilrettelagt ud fra et meget stramt budget for 2011, hvor overslagsårene ser fornuftige ud. Udgangspunktet for den kommende budgetlægning er modsat tidligere år et mere robust budget, hvorfor der som udgangspunkt ikke er planlagt en sparerunde. Den politiske budgetproces er tilrettelagt således, at fagudvalgene i perioden april og frem til medio august drøfter indhold og foretager eventuelle justeringer i de gældende politikker og kvalitetskontrakter. Udgangspunktet er, at drøftelser sker inden for rammerne af basisbudgettet dvs. at såfremt et område skal tilføres ekstra ressourcer for at realisere et givent mål, skal det ske inden for udvalgets ramme. I lyset af budgetproceduren tilrettelægges en proces for fagudvalgenes arbejde i perioden april og frem til budgetvedtagelsen. Økonomiudvalget drøfter og godkender eventuelle temaer på møde den 12. april 2011, som kan have et sstørre, tværgående politisk fokus, og hvor eventuel tilførsel af ressourcer er et fælles anliggende. Fagudvalgenes budgetarbejde koncentrerer sig således om det indholdsmæssige i forhold til de overordnede politikker, de kommende valgte temaer samt tilretning af kvalitetskontrakterne i forhold til de overordnede politikker og eventuelle temaer. Lovgrundlag: Jf. den kommunale styrelseslov har Økonomiudvalget ansvaret for tilrettelæggelse/udarbejdelse af forslag til det kommende års budget. Indstilling: Administrationen indstiller at budgetproceduren godkendes. Bilag: Åben - Fagudvalgenes Budgetprocedure 2012 Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt, idet der ønskes en samlet drøftelse af tværgående temaer. 24

4 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Hjemtagning af specialtandpleje 10/29755 Beslutningstema: Hjemtagning af specialtandplejen Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har en entreprenøraftale med Odense Kommune om udførelse af specialtandpleje. Med opførelse af nye lokaler og uddannelse af tandplejens personale, vil det være fordelagtigt for såvel borgere som kommune at opgaven hjemtages. Hjemtagelse af specialtandplejeopgaven vil medføre en række fordele, både for borgere og kommunen, herunder bl.a.: For patienterne - Kort afstand - Færre kørselsudgifter - Mulighed for hurtig behandling ved akut behov - Kortere venteliste - Bedre muligheder for en forebyggende tandplejeindsats For Svendborg Kommune - Sikre behandling af målgruppen - Fleksibel behandling - Speciale inden for tandplejen, tiltrækker og fastholder tandlæger - Besparelse på kørselsudgifter/ledsagelse af målgruppen Aftalen med Odense Kommune om leverance af specialtandpleje kan opsiges med 7 måneders varsel til den 1. januar Økonomiske konsekvenser: De årlige udgifter forventes at kunne afholdes inden for budgettet på kr Budgettet beregnes på baggrund af regnskabstal fra 2009, da regnskabet for 2010 endnu ikke foreligger. Såfremt opgaven ikke hjemtages kan der forventes en varig stigning i udgifterne på kr. ca Det forventes, at den gennemsnitlige pris pr. behandlet patient vil blive reduceret i forhold til den gennemsnitlige pris i den nuværende. Lovgrundlag: Sundhedslovens Indstilling: Administrationen indstiller, at specialtandplejeopgaven hjemtages til den nye centralklinik i Svendborg fra Odense Kommune, at entreprenøraftale vedrørende specialtandpleje opsiges med virkning fra 1. januar Bilag: Åben Specialtandpleje. Notat 25

5 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstilling følges. 4. ETOS 2010 Svendborg 10/14781 Beslutningstema: ETOS 2010 Svendborg - Elevers Trivsel og Sundhed 2010 Sagsfremstilling: Forebyggelsessekretariatet gennemførte, i samarbejde med direktørområdet for børn og unge, en trivsels- og sundhedsundersøgelse blandt kommunens 5., 7. og 9. klasser, i efteråret Resultatet af undersøgelsen foreligger nu i vedlagte rapport. Alle skoler i Svendborg Kommune blev i november 2010 inviteret til at deltage i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. På forrige møde orienterede administrationen om rapportens resultater. Bemærk at en sammenfatning af rapporten kan læses på side Administrationen anbefaler, at der på baggrund af rapporten planlægges indsatser på udvalgte områder. Der henvises til dagsordenspunktet vedrørende drøftelser af udvalgets fremtidige indsatser. Indstilling: Administrationen indstiller, at Rapporten ETOS 2010 Svendborg tages til efterretning Bilag: Åben - ETOS.pdf Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 5. Cykelpolitik /29310 Beslutningstema: Cykelpolitik Sagsfremstilling: 26

6 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Svendborg Kommune ønsker at styrke cykeltrafikken. Dette er indskrevet i en række af kommunens strategier og politikker. Senest er Svendborg Kommune deltager i et Interreg-projektet Cykler uden grænser, hvor de overordnede mål bl.a. er reduktion af CO2- udledningen, stigning i cykeltrafikken samt fald i trafikuheld, hvor cyklister er involveret. På baggrund heraf har en arbejdsgruppe sammensat på tværs af direktørområder udarbejdet det vedlagte udkast til en cykelpolitik. Cykelpolitikken ledsages af et bilag: Cykelregnskab Afsættet for cykelpolitikken er dels de eksisterende politikker og strategier, dels ønsker fra interessenter, som har medvirket i processen, dels rapporter og undersøgelser, der viser, hvor indsatserne giver mest mening. Cykelpolitikkens overordnede langsigtede vision er flg.: "I Svendborg Kommune er vi allesammen cyklister. Vi bruger cyklen i det daglige. Det giver mindre trængsel og større sikkerhed på vejene bedre sundhed for borgerne reduktion af CO2-udledningen" På baggrund af visionen er der udarbejdet en række målbare mål, som forpligter kommunen på tværs af direktørområder. Målene forventes at kunne nås i Cykelpolitikken indeholder 7 indsatsområder: Et sammenhængende net af cykelruter og faciliteter for cyklister Sundhed og cykling Sikkerhed, tryghed og cykling Børn og unges cykling Cykelpendling Turisme og cykling Kampagner, dialog og events for cykelfremme Cykelpolitikken følges op af en handlingsplan, hvor konkrete indsatser beskrives nærmere. I Cykelpolitikken vedlagt på sagen findes en mere detaljeret beskrivelse af baggrunden for cykelpolitikken. Cykelpolitik med Cykelregnskab 2010 sendes til høring i fagudvalgene med henblik på efterfølgende udsendelse i offentlig høring (Miljø- og Teknikudvalget 04.04, Kultur- og Planudvalget 05.04, Børnog Ungeudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 07.04). Det forventes, at den endelige cykelpolitik efter høringsperioden kan sendes til godkendelse i fagudvalgene i juni 2011 og endelig godkendelse i Byrådet den 28. juni Økonomiske konsekvenser: Svendborg Kommunes eventuelt afledte udgift vil afhænge af om og hvor meget, der kan opnås i eventuelt tilskud fra EU, stat eller lignende. Eventuel egenfinansiering skal i så fald prioriteres inden for anlægsrammen i budgetterne fremadrettet. 27

7 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at Cykelpolitik med Cykelregnskab 2010 sendes i offentlig høring. Bilag: Åben - Cykelpolitik_forslag pdf Åben - Cykelregnskab 2010_ pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles, idet der i høringsperioden afholdes et borgermøde og oprettes et høringspanel på hjemmesiden. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Indstilles. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Anbefaling følges. 6. Politiske indsatser april /38430 Beslutningstema: Forslag til politiske indsatser Sagsfremstilling: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på sundheds- og forebyggelsesområdet. Det drejer sig konkret om opgaver indenfor : - Sundhedsfremme og forebyggelse - Tandpleje - Træning - Sundhedstjenesten I den forbindelse er der blandt andet i 2007 vedtaget en generel sundhedspolitik, der vedlægges som bilag. Sundhedspolitikken, der beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes sundheds- og forebyggelsesindsats, er det overordnede politiske aftryk 28

8 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den for området. I politikken fastlægges en række overordnede mål, indsatsområder samt politiske strategier. Efter vedtagelsen af sundhedspolitikken, prioriterede Sundheds- og forebyggelsesudvalget tre indsatsområder, der skulle have ekstra fokus i byrådsperioden : Funktionsniveau hos ældre Børn og bevægelse Unge og rusmidler På udvalgsmødet d igangsatte udvalget en proces, med henblik på udpegning af indsatsområder for perioden På udvalgsmødet d drøftede man opsummeringen af de tidligere drøftelser, samt nogle af de refleksioner det afstedkom. På udvalgsmødet d blev det besluttet at det oversendte punkt fra Socialudvalget fra d vedr. unge og rusmidler, i lighed med de øvrige forslag til indsatser, skulle drøftes under dette punkt. Der er nu udarbejdet overordnede beskrivelser af forslag til forskellige indsatser. Indstilling: Administrationen indstiller, at drøftelserne fortsætter udvalget beslutter hvilke indsatser der skal arbejdes videre med Bilag: Åben - Trafiksikkerhed skoleveje Åben - Indsatser på socialområdet Åben - Indsatser for madvaner hos de ældste elever Åben - Indsatser for overvægt Åben - Unge & Rusmidler Åben - Indsatser på alkoholområdet Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Udvalget godkendte de nævnte forslag som indsatsområder. Det bemærkes, at indsatserne vedr. Trafiksikkerhed skoleveje, Unge & rusmidler samt indsatser på Alkoholområdet forudsætter dialog og fælles forståelse med de andre relevante fagudvalg, i forhold til omfang af indsatsen, effekt, økonomi mv. 7. Til efterretning 29

9 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den /1339 Beslutningstema: Til Efterretning Sagsfremstilling: 1. Orientering fra formanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra direktørområdet 1. Den Kommunale tandpleje - Centralklinikken 2. Notat: Udvalget resultater fra den regionale sundhedsundersøgelse "Hvordan har du det?" 3. Notat: Udvalgte resultater fra Børnesundhedsundersøgelsen ETOS Svendborg Program for Interregmøde den 7. Juni i Kiel 5. Når alkoholforebyggelse skal lykkes - seminar den 16. maj 2011 Bilag: Åben - Pointer fra ETOS 2010 Svendborg Åben - Pointer fra den regionale sundhedsundersøgelse 2010 Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 30

10 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:40 Masoum Moradi Ulrik Sand Larsen Bo Hansen Gert Rasmussen Ulla Larsen 31

11 Bilag: 1.1. Årsberetning SFU - Endelig.DOC Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70579/11

12 Side 1 af 8 Acadresag: 10/30571 Regnskab 2010 Sundheds- og forebyggelsesudvalget Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser I 2010 var afregningen vedr. kommunal medfinansiering betydeligt højere end i Det skyldes bl.a. øget aktivitet på somatikområdet. Tandpleje I 2010 har der været særlig fokus på: * Arbejdet med etablering af den nye centralklinik * Systematiseret registrering af tandskader ved uhensigtsmæssigt forbrug af læskedrikke m.m. Information om problemet individuelt og ved deltagelse i Sundhedsafdelingens workshop i Naturama. * Det fortsatte tilbud om generel forebyggelse til alle mødregrupper, hvor tandplejen ved besøg informerer om pasning af småbørns tænder. Sundhedspleje I 2010 har der været særligt fokus på at justere sundhedsplejen efter pålagte besparelser ved at * omlægge hjemmebesøg * implementere sundhedsplejerskekonsultation med individuel sundhedsvejledning * implementere Åbent Hus, med sundhedsvejledning i grupper * reducere i undersøgelser og samtaler med skoleelever Herudover har der været fokus på * Implementering af tværfagligt samarbejde om børn og unge med særlige behov * Konsulentopgaver på de 55 daginstitutioner især i forhold til smitsomme sygdomme, håndtering af medicin samt rådgivning om hygiejne Træning I 2010 har der været fokus på: * Effektivisering, omstrukturering af hold for at håndtere et øget antal genoptræningsplaner * Omlægninger og fleksible løsninger i forhold til anvendelsen af træningslokaler, som udløber af den stigende aktivitet. * Systematisk opkvalificering af terapeuter i forhold til nye evidensbaserede træningsmetoder, til klinisk vejledning af studerende - og i forhold til en generel kvalitetsudvikling i afdelingen. Forebyggende hjemmebesøg Økonomien til de forebyggende hjemmebesøg blev reduceret, og opgaven med at udføre besøgene overgik i reduceret udgave til hjemmesygeplejen. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundheds- og forebyggelsesudvalgets konkrete projekter/initiativer i 2010: * Mad og måltidskultur, dagplejeuddannelsen er afsluttet og kurset videreføres nu af dagplejeområdet. Der arbejdes på en overordnet madog måltidspolitik. *Sundheds- og trivselsundersøgelse blandt 5., 7. og 9. klasser * Mit liv : Igangsættelse af rehabiliteringsindsats for borgere med hjertekarsygdomme og kræft * Opstart af projekt Sund i Hømarken * Hold øje med sidevejene -kampagne * Opstart af projekt Cykler uden grænser i samarbejde med tre danske og to tyske kommuner *Grib chancen tilbud til overvægtige børn. Herunder også Sund mad i børnefamilier, som er et diætisttilbud til familier med overvægtige børn. * Svendborgløbet * Solsikker kommune, herunder Skru ned for solen kampagne i SFO er * Screening af ældre ift. fastholdelse af funktionsniveau * Uge 40 kampagne på alkoholområdet * Kun med kondom-kampagne * Multimotion * Sund Sex Skole * Sund By * Forebyggelse af rygestart undervisning af alle 7. klasser, event på alle ungdomsuddannelser og opstart af X:IT som pilotprojekt * Rygestop kurser på apoteker * Astmaskole * SMUK Sunde Mennesker Uanset Kultur * Praksiskonsulent Projekter, hvor der blev overført midler til andre områder: * Idrætsskoler Udover dette gives driftstilskud til Mødrerådgivningen

13 Side 2 af 8 Acadresag: 10/30571 Regnskab 2010 Økonomisk oversigt (Mio. kr. Løbende priser) Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser 190,5 194,0 202,7 203,3 0,6 Kommunale opgaver 46,3 49,3 48,4 46,4-2,0 Heraf: Træning og forebyggende hjemmebesøg 12,9 12,5 13,1 13,0-0,1 Tandpleje 20,9 22,6 21,4 21,4 0,0 Sundhedspleje 8,4 8,5 8,6 8,2-0,4 Sundhedsfremme puljen/rammen 4,0 5,6 5,4 3,9-1,5 Sundhedsfremme øvrige projekter Drift i alt 236,9 243,3 251,0 249,6-1,4 Heraf overføres til 2011 (kommunale opgaver) -2,0 Anlæg: Tandpleje -0,1 0,0 0,4 0,2-0,2 Anlæg i alt -0,1 0,0 0,4 0,2-0,2 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Heraf overføres til ,2 Bevillinger 2010 Mio. kr. Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Huslejebevilling vedr. tandklinikken flyttet fra drift til anlæg -1,4 Overførsler fra ,1 Besparelser ,2 Lokalløn forhandliger og overførsler fra barselpulje 0,6 Tillægsbevilling medfinanseringområdet pr ,6 Driftsbevillinger i alt 7,7 Tillægsbevillinger i Anlæg Mio. kr. Flytning af Café Aroma -0,5 Huslejebevilling vedr. tandklinikken flyttet fra drift til anlæg 1,4 Overførsel fra ,2 Anlægsjustering (budget 2011) -8,7

14 Side 3 af 8 Acadresag: 10/30571 Regnskab 2010 Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling fra vedtaget budget til korrigeret budget fremgår i ovenstående tabel. Korrigeret budget for hele udvalget er 251,0 mio. kr. Regnskabsresulatat blev på 249,6 mio. kr., som betyder, at udvalget har et overskud på 1,4 mio. kr. Mindreforbruget på de kommunale områder er på 2,0 mio. kr., og der er et merforbrug på medfinansieringsområdet på 0,6 mio. kr. Størstedelen af mindreforbruget på de kommunale områder kommer fra uforbrugte puljemidler under sundhedsfremme og forebyggelse. Resten vedrører konkrete projekter, træning og sundhedspleje. Merforbruget på medfinansieringsområdet finansieres af kassen. Anlæg: Korrigeret budget på 0,4 mio. kr. er blevet nedjusteret med 8,7 mio. kr. Nedjusteringen vedrører indkøb af inventar til ny tandklinik som i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 er flyttet fra 2010 til Regnskabsresultatet viser nu et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Bevillingen overføres til Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser Området omfatter: aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehusvæsenet, hvor kommunerne betaler bidrag pr. besøg/ ydelse/ indlæggelse kommunal finansiering, som omfatter færdigbehandlede patienter og borgere på hospice ophold, hvor kommunen betaler en takst pr. døgn. Området omfatter også specialiseret ambulant genoptræning. grundbidrag pr. borger finansiering af den vederlagsfri behandling, som i Svendborg Kommunen udføres hos privatpraktiserende fysioterapeuter Økonomisk oversigt for medfinansiering og andre sundhedsydelser (Mio. kr. Løbende priser) Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Kommunal medfinansiering 110,2 110,4 119,8 119,9 0,2 Spec. ambulant genoptræning 2,2 2,4 1,4 1,8 0,4 Færdigbehandlede patienter og hospice 0,6 1,4 1,4 1,3-0,1 Vederlagsfri fysioterapi 8,1 8,3 8,8 8,9 0,1 Grundbidrag pr. borger 69,5 71,5 71,3 71,3 0,0 Drift i alt 190,5 194,0 202,7 203,3 0,6 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

15 Side 4 af 8 Acadresag: 10/30571 Regnskab 2010 Økonomisk redegørelse Drift: Områdets regnskab 2010 er på 203,3 mio. kr. som i forhold til korrigeret budget giver et merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget finansieres af kassen. Svendborg Kommune har modtaget 3,2 mio. kr. i midtvejsregulering i Medfinansieringsområdetområdet fik en tillægsbevilling på 8,6 mio. kr. pr Tabeller og nøgletal Tabel 1 Grundbidrag og aktivitetsbestemt bidrag Grundbidrag pr. borger kr. pr. indbygger pr. år kr. pr. indbygger pr. år Stationær behandling, somatik, pr. indlæggelse Ambulant behandling, somatik, pr. besøg 30 % af DRG takst, maks kr. pr. indlæggelse. 30 %. af DRG takst, maks kr. pr. indlæggelse. 30 % af DAGS takst, maks. 329 kr. 30 % af DAGS takst, maks. 332 kr. Genoptræning under indlæggelse 70 % af genoptræningstakst 70 % af genoptræningstakst Stationær behandling, psykiatri, pr indlæggelse 60 % af sengetakst, maks kr. pr. indlæggelse 60 % af sengetakst, maks kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling, psykiatri 30 % af besøgstakst 30 % af besøgstakst Færdigbehandlede patienter og hospice, pr døgn kr. pr. døgn kr. pr. døgn Speciallægebehandling, pr ydelse 30 % af honorar, max. 329 kr. 30 % af honorar, max. 332 kr. Øvrig takst vedr. praksissektor 10 % af honorar 10 % af honorar Tabel 2 Fordeling af områdets udgifter, regnskab 2010 Aktivitetsbestemt medfinansiering: 59% Heraf Stationær somatik 24% Ambulant somatik 23% Stationær psykiatri 2% Ambulant psykiatri 2% Sygesikring 6% Genoptræning under indlæggelse 2% Komm. finansiering: spec. amb. genoptr., hospice og færdigbeh. patient. 2% Vederlagsfri fysioterapi 4% Grundbidrag 35%

16 Side 5 af 8 Acadresag: 10/30571 Regnskab 2010 Tabel 3 Kommunal medfinansiering.. Svendborg antal besøg el. ydelser gns. udgift (kr.) antal besøg el. ydelser gns. udgift (kr.) antal besøg el. ydelser gns. udgift (kr.) Ambulant somatik* Stationær somatik Ambulant psykiatri Stationær psykiatri Læge/speciallæge Ambulant somatik er incl. skadestue Antallet af besøg eller ydelser er steget på somatik området, og faldet en smule på psykiatri omådet (stationær). Antallet af ydelser hos læge/speicallæge er steget, men da gennemsnitsprisen på området er meget lavt, har det ikke nogen væsentligt indflydelse på de samlede udgifter. Tabel 4 Stationær behandling, somatik Regnskab 2009, Svendborg DRG-udskrivninger, hvor der kr. pr indb. kr. i alt Antal tilfælde % Gns. Pris betales 30% af DRG-taksten % DRG-udskrivninger, hvor maksimum- beløbet på kr. betales % I alt % Kilde: Eco Nøgletal, e-sundhed Tabel 5 Stationær behandling, somatik Regnskab 2009, Smnl.-gruppe kr. pr indb. kr. i alt Antal tilfælde % DRG-udskrivninger, hvor der betales 30% af DRG-taksten % DRG-udskrivninger, hvor maksimumbeløbet på kr. betales % I alt % Kilde: Eco Nøgletal, e-sundhed. Smnl. Gruppe Faxe, Kerteminde, Struer, Nordfyns, Holbæk, Assens, Fred.havn, Thisted, Sorø, Næstved, Tønder, Sønderborg og Slagelse Gns. Pris Tabellen viser regnskabsresultatet 2009 på stationær somatik området. Områdets udgifter udgør over 24% af de samlede udgifter. Tabellens viser, at i 2009 ramte vi maksimumbeløbet i 60% af tilfældene. Fordeling i sammenligningsgruppen er ca. det samme. Træning og forebyggende hjemmebesøg

17 Side 6 af 8 Acadresag: 10/30571 Regnskab 2010 Området omfatter: genoptræning efter sundhedslovens 140 genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 forebyggende hjemmebesøg uopfordret, men ikke uanmeldt besøg i borgerens eget hjem. Primær målgruppe er ældre over 75 år. Økonomisk oversigt for træning og forebyggende hjemmebesøg (Mio. kr. Løbende priser) Træning og forebyggende hjemmebesøg Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 12,0 11,6 12,2 12,0-0,1 Forebyggende hjemmebesøg 0,9 0,9 0,9 0,9 0,0 Drift i alt 12,9 12,5 13,1 13,0-0,1 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Området har et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. som dækker over et mindreforbrug på genoptræning og vedligeholdelsestræning, samt et merforbrug på forebyggende hjemmebesøg. I regnskabet er der indregnet udgiften til opnormering på træningsområdet, som blev godkendt på Sundhedsudvalgets møde den 4. marts Ekstra udgiften i 2010, er finansieret af genoptræning, tandpleje og sundhedspleje inventarbudgetter, samt kommunale projekter på sundhedsfremme området. Tabeller og nøgletal Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Antal Jan 10 Feb 10 Mar 10 Apr 10 Maj 10 Jun 10 Jul 10 Aug 10 Sep 10 Okt 10 Nov 10 Dec 10 Med plan, efter sundhedslovens Uden plan, efter servicelovens Uden plan, ny selvtrænere I alt I alt I alt I alt Tallene er akkumulerede ved hver måneds udløb. Tallene viser ikke, hvor mange der går ud af systemet. Tandplejen

18 Side 7 af 8 Acadresag: 10/30571 Regnskab 2010 Området omfatter: Børn- og unge tandpleje vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge under 18 år Omsorgstandpleje - ydes til borgere med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap som vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud Specialtandpleje - ydes til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen Økonomisk oversigt for tandplejen (Mio. kr. Løbende priser) Kommunal Tandpleje Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Tandpleje børn og unge 19,7 21,5 20,0 19,8-0,1 Omsorgs og specialtandpleje 1,3 1,2 1,4 1,6 0,1 Drift i alt 20,9 22,6 21,4 21,4 0,0 Anlæg: Tandpleje -0,1 0,0 0,4 0,2-0,2 Anlæg i alt -0,1 0,0 0,4 0,2-0,2 Tandpleje i alt 20,8 22,6 21,8 21,6-0,2 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Områdets resultat svarer til det korrigerede budget på 21,4 mio. kr. Anlæg: Områdets resultat viser et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Sundhedsplejen

19 Side 8 af 8 Acadresag: 10/30571 Regnskab 2010 Alle børnefamilier tilbydes sundhedspleje. Formålet er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Økonomisk oversigt for sundhedsplejen (Mio. kr. Løbende priser) Sundhedspleje Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Sundhedspleje 8,4 8,5 8,6 8,2-0,4 Drift i alt 8,4 8,5 8,6 8,2-0,4 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Regnskabet viser et mindreforbrug på området på 0,4 mio. kr. Sundhedsfremme-puljen/rammen Området omfatter forskellige sundhedsfremmende og forebyggende projekter. Økonomisk oversigt for sundhedsfremme puljen/rammen (Mio. kr. Løbende priser) Sundhedsfremme og forebyggelse Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Forventet regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Sundhedsfremme- almindelige kommunale projekter 4,0 5,6 2,6 2,3-0,3 Sundhedsfremme- specielle kommunale projekter* 0,0 0,0 1,2 1,2 0,0 Sundhedsfremme- helt eller delvis statsfinansierede projekter** 0,0 0,0 1,6 0,4-1,2 Drift i alt 4,0 5,6 5,4 3,9-1,5 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt *Mødrerådgivning ** SMUK, Mit liv, En sund hverdag. Økonomisk redegørelse Drift: Korrigeret budget på området er på 5,4 mio. kr. Området har et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., hvoraf 1,2 mio. kr. vedrører helt eller delvist statsfinansierede projekter

20 Bilag: 1.2. Driftoverførsel SFU Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76491/11

21 Uforbrugte bevillinger overført til 2012 Bilag til note 3 i årsberetning Drift inkl. Løn Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Politikområde Stednr. og eller Tekst Nettobeløb Politikområde funktion gruppering i alt 4.01 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunal genoptræning Genoptræning og vedligeholdelsestræning Område i alt Kommunal tandpleje Specialtandpleje Område i alt Sundhedsfremme og forebyggelse Diverse projekter Projekt "Sund By" Sundhedsplejersketelefon Mad og måltidskultur forebyggelse af rygestart Rygestopkurser på apotek Grib chancen Svendborgløbet SMUK "mit liv" En sund hverdag i Hømarken Område i alt Kommunal Sundhedspleje Forebyggende hjemmebesøg Støtte til frivilling socialt arbejde Mødrerådgivningen Overførselsbeløb i alt (- = merforbrug / + = mindreforbrug)

22 Bilag: 1.3. Anlægsoverførsler SFU Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76595/11

23 Uforbrugte bevillinger overført ti Bilag til note 3 i årsberetning Anlæg Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Politikområde og funktion Stednr. eller gruppering Overførselsbeløb i alt (- = merforbrug / + = mindreforbrug) Bemærkninger:

24 Uforbrugte bevillinger overført til 2011 Bilag til note 3 i årsberetning Anlæg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Tekst Udgifter Sundheds- og forebyggelsesudvalget Kommunal tandpleje Rådighedsbeløb ny tandklinik lt (- = merforbrug / + = mindreforbrug) 0

25 011 t Indtægter Netto

26 Bilag: 2.1. Fagudvalgenes Budgetprocedure 2012 Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67770/11

27 Notat Fagudvalg - Budgetprocedure 2012 Økonomiudvalget godkendte den 15. Marts 2011 budgetproceduren for Udgangspunktet for budgetproceduren er en fortsættelse af den økonomiske politiks målsætning om langsigtet balance i kommunens økonomi. Proceduren er tilrettelagt ud fra et meget stramt budget for 2011, hvor overslagsårene ser fornuftige ud. Udgangspunktet for den kommende budgetlægning er modsat tidligere år et mere robust budget, hvorfor der som udgangspunkt ikke er planlagt en sparerunde. Derfor er der heller ikke planlagt høringsrunde. Sektor-med orienteres løbende om budgetprocessen. Økonomi Økonomi og Indkøb Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax marts 2011 Sagsid. 11/2761 Afdeling: Økonomi Ref. SSEJLF Den politiske budgetproces er tilrettelagt således, at fagudvalgene i perioden april og frem til medio august drøfter indhold og foretager eventuelle justeringer i de gældende politikker og kvalitetskontrakter. Udgangspunktet er, at drøftelser sker inden for rammerne af basisbudgettet dvs. at såfremt et område skal tilføres ekstra ressourcer for at realisere et givent mål, skal det ske inden for udvalgets ramme. I lyset af budgetproceduren tilrettelægges en proces for fagudvalgenes arbejde i perioden april og frem til budgetvedtagelsen. Økonomiudvalget drøfter og godkender eventuelle temaer på møde den 12. april 2011, som kan have et større, tværgående politisk fokus, og hvor eventuel tilførsel af ressourcer er et fælles anliggende. Dato Aktivitet Aktør 15. marts Godkendelse af budgetprocedure og udmelding af Økonomiudvalg rammer for fagudvalgenes budgetlægning. 31. marts Direktionsseminar: input til budgetarbejdet omkring temaer, kvalitetskontrakter, politikker, økonomisk beredskab m.m. Direktion 12. april Drøftelse og godkendelse af temaer Økonomiudvalg April Orientering om budgetproceduren Fagudvalg Maj-Juni Orientering om budget 2012 i S-med Adm/S-med Maj Indholdsmæssige: Drøftelse af politikker og temaer (egne som tværfaglige) som udgangspunkt for tilretning til Fagudvalg Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

28 Gerne Juni Økonomidel senest aug af kvalitetskontrakter. Kvalitetskontrakterne er ajourført pr. april Økonomidel: Drøftelse af økonomiske tiltag Evt. økonomiske konsekvenser i fht egne temaer afholdes indenfor eget udvalgsbudget. Evt. økonomiske konsekvenser i fht tværfaglige temaer fremsendes til budgetforhandlingerne. Indholdsmæssige: Fortsat drøftelse og fremsendelse af tilrettede kvalitetskontrakter i forhold til de overordnede politikker og temaer Fagudvalg Indholdsdel senest sept. Økonomidel. Endelig afklaring af økonomiske konsekvenser i fht tværfaglige temaer fremsendes til budgetforhandlingerne August Indholdsmæssige: Evt. fortsat drøftelse og færdiggørelse af kvalitetskontrakter i forhold til de overordnede politikker og temaer Økonomidel skal færdiggøres. Endelig afklaring af økonomiske konsekvenser i fht tværfaglige temaer fremsendes til budgetforhandlingerne Fagudvalg Aug. sept Orientering om budget 2012 i S-med Adm/S-med September Indholdsmæssige skal færdiggøres Senest endelig behandling og fremsendelse af kvalitetskontrakter som dog kan tilpasses efter budgetvedtagelsen, hvis konsekvenser heraf Fagudvalg 13. sept. 1. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg 20. sept. 1. behandling i Byråd Byråd 4. oktober 2. behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg 11. oktober 2. behandling i Byråd Byråd November Ajourført service og økonomi publikationen i fht 2. Behandlingen herunder kvalitetskontrakterne Fagudvalg Side 2 af 2

29 Bilag: Specialtandpleje. Notat Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82923/11

30 Hjemtagning af specialtandpleje Kommunerne er pligtig til at tilbyde specialtandpleje til en række særlige målgrupper. For at opfylde forpligtigelsen har Svendborg Kommune tiltrådt den fynske entreprenøraftale om udførelse af specialtandpleje. Med opførelse af nye lokaler til tandplejen inklusiv en narkoseklinik vil det være muligt at hjemtage opgaven. Nærværende notat beskriver forudsætninger for og forbedringer af tandplejen for målgruppen ved hjemtagning af opgaven til Svendborg Kommunes tandpleje. Konklusion Ved at udtræde af entreprenøraftalen og hjemtage specialtandplejen fra 1. januar 2012 vil Svendborg Kommune og de visiterede borgere opnå en række fordele. Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg Direkte tlf Sagsnr.: 10/ marts 2011 Henrik Kjær / Viben Kræmmer/Marianne Horstmann For patienterne - Kortere afstand. - Færre kørselsudgifter. - Mulighed for hurtig behandling ved akut behov. - Kortere venteliste. - Bedre muligheder for en forebyggende tandplejeindsats. For Svendborg Kommune - Man sikrer behandling af målgruppen. - Fleksibel behandling. - Speciale inden for tandplejen, tiltrækker og fastholder tandlæger. - Besparelse på kørselsudgifter/ledsagelse af målgruppen. - Såfremt Odense kommune sikrer behandling af hele målgruppen kan der forudses merudgifter på kr. ca Love og aftaler I henhold til Sundhedslovens er kommunen forpligtet til at tilbyde tandpleje for alle børn under 18. år (børne- og ungetandpleje), til ældre som ikke kan benytte privatpraktiserende tandlæger (omsorgstandpleje), samt til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen (specialtandpleje). Hvis Byrådet i Svendborg træffer beslutning om udtrædelse af aftalen om specialtandpleje skal det ske med 7 måneders varsel til den 1. januar 2012.

31 Patientforhold Voksne patienter i specialtandplejen har en maksimal årlig egenbetaling på kr. i 2011, som fastsættes ved cirkulæreskrivelse fra Indenrigsministeriet en gang årligt jf. Lov om en satsreguleringsprocent. Patienternes egenbetaling ændres ikke ved hjemtagning af opgaven. Det er imidlertid målet at forbedre visitationen, således at der bliver mindre behov for specialiseret behandling. Alle patienter transporteres for nuværende til klinikken i Odense, og vil ved hjemtagning blive sparet for dels transporttid og dels eventuelt udgifter til transport Nuværende økonomi Det samlede budget til specialtandplejen er på 1,100 mio. kr. bestående af budget samt patienternes egen betaling. I 2009 var 225 borgere (heraf 10 børn) visiteret til specialtandplejen i Odense. Svendborg Kommune modtog fakturaer for 139 behandlede patienter. I 2008 var det nødvendigt yderligere at tilføre ca kr. til specialtandpleje fra den almindelige børnetandpleje, fordi flere patienter blev behandlet i 2008 end de øvrige år. Hvis antallet af behandlede patienter var endt på samme niveau i 2009 og 2010 ville en tilsvarende budgettilførsel have været nødvendig. Tandplejen i Svendborg Kommune vurderer, at alle patienter kan behandles inden for det eksisterende budget det vil sige budgettet samt patienternes egenbetaling på i alt 1,100 mio. kr. Voksne borgere har en maksimal egenbetaling på kr. årligt i Den maksimale egenbetaling kan dog ikke anvendes til et forventet indtægtsbudget, i stedet må den faktiske gennemsnitlige egenbetaling anvendes til en skønnet indtægt. Fremtidig økonomi På baggrund af regnskabstal 2010 og antal patienter fra 2009 fremkommer nedenstående budget til specialtandplejebehandling. Budget Basisbudget kr. Egenbetaling ved 215 voksne borgere á kr kr. I alt kr. Side 2 af 3

32 Med udgangspunkt i erfaringer fra Københavns Kommunes specialtandpleje vurderer Tandplejen i Svendborg Kommune, at kunne sikre behandling af alle patienter i Svendborg Kommune, der visiteres til specialtandpleje med nedenstående ressourcer. Årlige udgifter ½ tandlægestilling kr. ½ tandplejer kr. ¾ klinikassistent kr. Køb af tandtekniske ydelser kr. Narkoselæge kr. Øvrig drift og materialer kr. Overhead, ca. 5 % af øvrige udgifter kr. I alt kr. For et budget på 1,100 kr. kan alle 225 patienter blive behandlet. Differencen til budgettet på kr. forventes at kunne finansieres af overhead. Tandplejefagligt perspektiv Borgerne vil kunne blive behandlet i lokalområdet, hvilket ofte har vist sig at være fordelagtigt, da mange med tandlægeskræk i så fald ikke når at fortryde tandlægeaftalen. Muligheden for at yde en forebyggende indsats i nærområdet vil endvidere være langt mere fordelagtig, ligesom besøg på botilbud og dagtilbud nu vil blive mulig. Fra en faglig vinkel skal også peges på fordelen af at have specialet i klinikken, og ikke mindst den fleksibilitet det giver at have funktionen i samme hus som omsorgstandplejen. Betingelser for at hjemtage specialtandplejen For at kunne hjemtage specialtandplejen vil der være behov for uddannelse af tandplejens tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. For nuværende råder tandplejen over personale med erfaring fra behandling af voksne patienter, så der vil alene være behov for en pædagogisk uddannelse i håndtering af de særlige målgrupper, der visiteres til specialtandplejen. Uddannelsesforløbet kan tilrettelægges i samarbejde med Københavns Kommunes tandpleje, der har erfaring med specialtandplejen i kommunalt regi. Uddannelsen vil bestå af et forløb hos tandlæge i Københavns Kommunes specialtandpleje. Forløbet er vederlagsfrit. Efterfølgende vil der være behov for supervision en dag om ugen i et halvt år i Svendborg Kommunes tandpleje, når specialtandplejen er hjemtaget til fortsat uddannelse af tandlæge, uddannelse af tandlæge-backup, tandplejer, og klinikassistenter. Side 3 af 3

33 Bilag: 4.1. ETOS.pdf Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83038/11

34 Forebyggelsessekretariatet ETOS Svendborg 2010 Elevers trivsel og sundhed

35 Indhold 1.0 Indledning Metode Dataindsamling Deltagelse Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne Helbred og trivsel Krop og kropsopfattelse Kost Fysisk aktivitet Rygning Alkohol og stoffer Kroppens udvikling og seksualitet Øvrig sundhedsadfærd Konklusion Resultater Baggrund Køn Alder Familieforhold Helbred og trivsel Selvvurderet helbred Oplevelse af symptomer i hverdagen Fravær Trivsel i hverdagen Opsummering Krop og kropsopfattelse BMI Holdning til egen krop Holdning til egen krop sammenholdt med BMI Ønske om at ændre vægt sammenholdt med BMI Opsummering Kost...27 Side 2

36 4.4.1 Måltidsvaner Spisevaner Drikkevaner Opsummering Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Selvvurderet fysisk form Aktivitetsniveau i fritiden Antal dage med fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet Forældres vurdering af tid brugt på TV, PC, mobil vs. egen vurdering Transport til/fra skole Opsummering Rygning Passiv rygning Nære personers rygevaner Erfaringer med rygning Rygevaner blandt de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere Ønske om rygestop Opsummering Alkohol og stoffer Erfaringer med alkohol Alkoholvaner blandt de, der har prøvet at drikke en hel genstand eller mere Aftale med forældre vedr. indtag af alkohol Erfaringer med stoffer Opsummering Kroppens udvikling og seksualitet Viden om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten Viden om seksualitet og onani Viden om prævention Viden om seksuelt overførte sygdomme Seksuel debut Opsummering...60 Side 3

37 4.9 Øvrig sundhedsadfærd Tandbørstning Sindsstemning forud for tandlægebesøg Søvn Brug af cykelhjelm Solariebrug Opsummering Konklusion Referencer...69 Bilag 1 Spørgeskemaet...71 Bilag 2 - Oversigt over svarprocenter fordelt på skole...88 Bilag 3 Cut- off værdier for BMI...89 Side 4

38 1.0 Indledning Ifølge Sundhedsloven skal kommunen bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst, samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010). I Svendborg Kommune fastlægges den overordnede ramme for indsatsen på forebyggelses- og sund- hedsfremmeområdet i kommunens Sundhedspolitik. Her fremgår det bl.a., at fordi gode vaner grund- lægges tidligt i livet, så vil Svendborg Kommune lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil (Svendborg Kommunes Sundhedspolitik, 2007). Der er allerede gang i en lang række indsatser i kommunalt regi, der skal støtte op om børn og unges sundhed bl.a. Sundhedsplejens og Tandplejens tilbud, projekt Mad- og Måltidskultur, som bl.a. inkluderer dagplejeruddannelsen, Projekt Børn og Bevægelse, Svendborgprojektet (idrætsskoler), Grib Chancen for overvægtige børn og unge, forebyggelse af rygestart i 7. klasse, information fra SSP- konsulenter og Ungdomsrådgivningen, Sund Sex skolen, samt en masse forskellige lokale indsatser i kommunens dagtilbud og skoler. For at kunne målrette indsatserne yderligere har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at gennemføre en trivsels- og sundhedsundersøgelse i samarbejde med Børn og Unge for at få et billede af børnenes og de unges sundhedstilstand. Derved vil det blive tydeligt, hvilke risikofaktorer, der bør arbejdes med, og samtidig vil det blive mere klart, hvor i kommunen udfordringerne er størst. I slutningen af 2010 er der derfor gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5., 7. og 9. klasse i Svendborg Kommune. Her er der blevet spurgt til elevernes trivsel og sundhed. Resultaterne præsenteres i denne rapport. Undersøgelsen vil blive gentaget hvert andet år, hvorfor resultaterne på sigt også kan bruges til at mo- nitorere udviklingen på området. Undersøgelsen vil også fungere som et supplement til den nationale sundhedsundersøgelse, som for første gang nogensinde blev gennemført i foråret Her modtog danskere, heraf fra Svendborg Kommune, i alderen 16 år og opefter et spørgeskema. Resultaterne af denne undersøgelse er blevet offentliggjort i starten af 2011 (Region Syddanmark, 2011). Endelig er det også tanken, at resultaterne af sundhedsundersøgelsen skal fungere som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk, samt elever og forældre. Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. Etos betyder et sæt af fundamentale moralske værdier, der kendetegner en person, et samfund, en kultur eller lign. (Den Danske Ordbog, 2011), og står i den her sammenhæng samtidig for Elevers Trivsel Og Sundhed. Forebyggelsessekretariatet, marts 2011 Side 5

39 2.0 Metode 2.1 Dataindsamling I ETOS Svendborg stilles der spørgsmål til temaerne helbred og trivsel, krop og kropsopfattelse, kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol og stoffer, kroppens udvikling og seksualitet, samt øvrig sundhedsadfærd. Undersøgelsen er blevet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i 5., 7. og 9. klasse på offentlige såvel som privat- og friskoler i Svendborg Kommune. For at få så høj en svarprocent som muligt, er undersøgelsen blevet gennemført i skoletiden. Alle skoler er blevet opfordret til at deltage, og der er blevet lagt op til, at der blev afsat en undervisningstime til at besvare spørgeskemaet. Ved undersøgelsens start modtog skolerne et link til spørgeskemaet, samt en vejledning i, hvordan skemaet skulle udfyldes. Spørgeskemaet var åbent for besvarelse i perioden 1. november til 17. december Spørgeskemaet er udviklet af Svendborg Kommunes Forebyggelsessekretariat (se bilag 1), og er så vidt muligt baseret på validerede spørgsmål fra tilsvarende nationale undersøgelser, hvorved der også sikres et solidt sammenligningsgrundlag. Det er bl.a. derfor, at det er 5., 7. og 9. klasserne, der er udvalgt til at deltage, da de derved svarer til respondenterne i to store nationale undersøgelser: Sundhedsstyrelsen udgiver Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner, som i perioden er blevet gennemført hvert år og derefter hvert andet år, senest i Data fra ETOS Svendborg vil dog blive sammenlignet med data fra 2008, som er det år, hvor der senest er udgivet rapport fra. Her deltog elever i klasse. Der vil blive refereret til denne undersøgelse som Sundhedsstyrelsen, Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Køben- havns Universitet udgiver Skolebørnsundersøgelsen, som led i et stort internationalt forskningspro- jekt, der har kørt siden Undersøgelsen er gennemført syv gange med tre til fire års mellemrum siden da, senest i 2006, hvor elever fra 5., 7. og 9. klasse deltog. Der vil blive refereret til denne undersøgelse som Skolebørnsundersøgelsen, I indeværende rapport vil resultaterne af ETOS Svendborg blive sammenholdt med data fra disse to nationale undersøgelser for på den måde at relatere sundhedstilstanden blandt elever i Svendborg Kommune til elever i resten af landet. Den aldersmæssige spredning i undersøgelsen giver et bredere spektrum end hvis det var tre fortlø- bende klassetrin, fx klasse. Eventuelle aldersbetingede adfærdsforskelle bliver således også mere tydelige. Og endelig vil det være de samme elever, der følges over tid, når undersøgelsen gentages hvert andet år. I de to føromtalte nationale undersøgelser opgøres data ift. alder. Skulle vi gøre det samme, ville det svække vores datamateriale, og vi har derfor valgt at opgøre resultaterne ift. klassetrin i stedet. Det vurderes, at det ikke vil få nævneværdig betydning for sammenligneligheden af resultaterne. Elever i 5. klasse er blevet stillet færre spørgsmål end de ældre elever, da spørgsmål ift. fx seksualitet og stoffer er udeladt. Side 6

40 ETOS Svendborg er en såkaldt tværsnitsundersøgelse, som udelukkende giver et øjebliksbillede. Den kan derfor ikke sige noget om årsags- virkningssammenhæng, fx om man er overvægtig, fordi man er inaktiv - eller om man er inaktiv, fordi man er overvægtig. Sidst i spørgeskemaet blev eleverne spurgt om, hvad de har af forslag til tiltag, der efter deres mening kan bidrage til at fremme sundheden på deres skole. Her er der kommet rigtig mange gode og kreative forslag, og nogle af disse er indsats som citater i rapporten. De udvalgte citater repræsenterer for det meste forslag, der generelt er blevet nævnt mange gange af eleverne. Citaterne er rettet til grammatisk for at forbedre læsbarheden. 2.2 Deltagelse I alt kom der 1306 helt eller delvist gennemførte besvarelser ind. Efterfølgende er besvarelserne gen- nemgået, og på baggrund af denne gennemgang er 34 besvarelser blevet slettet, da de vurderes ugyl- dige, fx fordi det kun er meget få spørgsmål, der er besvaret. Desuden er datasættet blevet gennemgået for urealistiske værdier, fx at være 257 cm høj eller veje 499 kg 1. I disse tilfælde er den enkelte værdi blevet slettet, mens resten af besvarelsen er bibeholdt. Spørgeskemaet er udsendt til i alt 1940 elever på 5., 7. og 9. klassetrin i Svendborg Kommune (Elever i egne skoler per 20. september 2010; Elever i privatskoler per 30. juni 2010). Med 1272 gyldige besvarelser giver det en samlet svarprocent på 65,6 %. Fordi ikke alle besvarelser er færdiggjort, vil antallet af respondenter variere gennem rapporten. Antallet af respondenter på hvert enkelt spørgsmål er angivet i formen n = x. Når man læser rapporten, bør man være opmærksom på, at resultater baseret på få respondenter, skal tages med et vist forbehold. Når resultaterne ikke inkluderer alle i målgruppen, men kun udgør en stikprøve heraf, behæftes resultaterne med en vis usikkerhed, og skal derfor tolkes med varsomhed. Dette gælder bl.a., når to forskellige grupper sammenlignes, fx køn, aldersgrupper eller to forskellige undersøgelser. Svarprocenten for de enkelte skoler svinger fra 39 % % på de deltagende skoler. En mere nøje opgørelse heraf fremgår af bilag 2, mens svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. Klassetrin Antal elever på inviterede skoler Antal besvarelser Svarprocent for klassetrin 5. klasse ,1 % 7. klasse ,8 % 9. klasse ,9 % Tabel 1: Svarprocent blandt inviterede skoler. I alt var 27 skoler (20 offentlige/7 private) inviteret til at deltage. Heraf deltog 23 (20 offentlige/3 private). Ses der på svarprocenten blandt de skoler, der reelt har deltaget, er den 74,8 %. Svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder. 1 Det vides ikke, om de urealistiske værdier er fejl eller om det er udtryk for, at eleven ikke har taget undersøgel- sen seriøst. Er sidstnævnte gældende, vil det betyde usikkerheder i undersøgelsens resultater. Det må dog formodes, at dette fænomen også forekommer i de nationale undersøgelser, hvorfor denne fejlmargin også indgår der. Side 7

41 Klassetrin Antal elever på deltagende skoler Antal besvarelser Svarprocent for klassetrin 5. klasse ,1 % 7. klasse ,5 % 9. klasse ,0 % Tabel 2: Svarprocent blandt deltagende skoler. Svarprocenten for eleverne i 5. klasse er meget tilfredsstillende, mens svarprocenten for 7. og 9. klasserne er lavere end forventet ved denne metode. Vi formoder, at dette i høj grad hænger sammen med, at undersøgelsen er blevet gennemført samtidig med, at skolestrukturen har været til debat, hvorfor der har været meget andet at se til på skolerne. Desuden har flere skoler givet udtryk for, at de har haft travlt med at gennemføre nationale tests, hvilket lægger pres på både lærere, elever og compute- re/computerlokaler. Ved at indsamle data blandt de tilstedeværende elever kommer vi åbenlyst til at mangle besvarelserne fra de elever, der ikke var til stede på dagen for dataindsamlingen. Dette kan være dem, der har den dårligste helbredstilstand. Er dette tilfældet kan det bevirke, at resultaterne fremstår bedre end de reelt er. Side 8

42 3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne 3.1 Helbred og trivsel I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres selvvurderede helbred, oplevelse af 10 forskellige symptomer i hverdagen, fravær som følge af sygdom og pjæk, samt trivsel i hverdagen. Generelt ligger eleverne i ETOS Svendborg på samme niveau eller bedre end på landsplan ift. helbred og trivsel. Ikke desto mindre er det hver 7. dreng og hver 4. pige i undersøgelsen, der hver dag eller næsten hver dag oplever mindst ét ud af 8 forskellige symptomer, der er blevet spurgt til. Inden for de sidste 30 dage er det hver 3. elev i 5. klasse, og hver 4. dreng og hver 2. pige i 9. klasse, der er blevet hjemme som følge af sygdom. I 9. klasse er det ca. 12 %, der inden for de sidste 30 dage har været fraværende som følge af pjæk. Mere positivt er det, at det er et godt stykke over 90 % af eleverne, der angiver, at de altid eller for det meste trives i deres hverdagsaktiviteter. Resultaterne af spørgsmålene i dette afsnit indikerer, at det særligt vil være relevant med en indsats rettet mod elevernes fysiske helbred. 3.2 Krop og kropsopfattelse I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres højde og vægt, samt deres holdning til egen krop og evt. ønske om at ændre vægt. Blandt eleverne i ETOS Svendborg sker der med klassetrin en stigning i andelen af overvægtige, hvor det i 9. klasse er hver 6. dreng og hver 8. pige, der er overvægtig. I forhold til på landsplan, så ligger drengene på samme niveau mens pigerne ligger en smule højere. Selvom det kun er hver 8. pige i 9. klasse, der reelt er overvægtig, så er det knapt halvdelen, der selv synes, at de er for tykke. I en tid med meget fokus på overvægtsproblematikker er det også relevant at være opmærksom på en problematik som denne, da det kan have negativ indflydelse på pigernes selv- værd. ETOS Svendborg viser, at en relativt stor andel af de overvægtige selv er opmærksomme på, at de er overvægtige, og at de også ønsker at tabe sig. Der kan derfor være potentiale i indsatser, der retter sig mod at støtte de overvægtige elever i et vægttab. 3.3 Kost I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres måltidsvaner, samt til deres indtag af en lang række madog drikkevarer. ETOS Svendborg viser, at der med stigende alder sker en negativ udvikling i elevernes spisevaner. Blandt andet viser undersøgelsen et fald i andelen, der spiser morgenmad hver dag, samt et fald i andelen, der spiser en kost rig på fibre og D- vitamin. Til gengæld ses en stigning i hvor hyppigt eleverne spiser junkfood, særligt blandt drengene. Med tanke på, at flere og flere bliver overvægtige, så er denne udvikling i de unges spisevaner ret al- vorlig. Det vil være væsentligt med indsatser, der har fokus på sund kost og gode spisevaner, fx ved at støtte eleverne i at fastholde de relativt gode spisevaner, de lader til at have i de mindre klasser. 3.4 Fysisk aktivitet I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til deres selvvurderede fysiske form, deres aktivitetsniveau i fritiden, tidsforbrug på motionspassive aktiviteter, holdning til egen tid brugt på motionspassive ak- Side 9

43 tiviteter, samt til hvordan de oftest kommer til/fra skole. ETOS Svendborg viser, at særligt eleverne i 5. klasse skiller sig positivt ud ift. resten af landet ift. deres aktivitetsniveau, mens andelen af elever på alle tre klassetrin derimod ligger noget under landsplan, når der ses på, hvor stor en andel, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. ETOS Svendborg viser også, at der med alderen sker et fald i aktivitetsniveau og en stigning i tid brugt på motionspassive aktiviteter. Denne tendens genfindes på landsplan. Hver 3. elev i undersøgelsen synes selv, at de bruger for meget tid på TV, computer og tilsvarende aktiviteter. En afdækning af, hvad eleverne i stedet ønsker at bruge deres tid på, kan måske løfte låget for et potentiale for at støtte eleverne i at opnå en mere aktiv fritid. Endelig viser ETOS Svendborg, at det er en ret stor andel af eleverne, der oftest går eller cykler, når de skal i skole, men undersøgelsen viser også, at der er potentiale i at få endnu flere til at gå eller cykle. 3.5 Rygning I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til, hvor ofte de udsættes for passiv rygning i hjemmet, om de nogensinde har prøvet at ryge, og i så fald hvem de var sammen med. Endelig er de, der har prøvet at ryge, også blevet spurgt til hvor ofte de ryger i dag, samt om de ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. Blandt de elever i ETOS Svendborg, hvor mindst én forældre ryger, er det hver 3., der dagligt udsættes for passiv rygning i hjemmet. Det er kun halvt så mange af eleverne i 9. klasse i ETOS Svendborg som på landsplan, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere. Da de nationale tal er fra 2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er sket en udvikling på dette område de seneste år, eller om der er tale om en reel forskel. Uanset hvad, så må det siges at være yderst positivt. Andelen af dagligrygere i 9. klasse er i ETOS Svendborg 6,9 %, mens det på landsplan anslås til at være 8-10 %. Der er klart flere piger end drenge, der er dagligrygere. Det er kun hver femte af de drenge, der ryger dagligt, der ønsker at stoppe med at ryge, mens det blandt pigerne er 4 ud af 5, der ønsker at stoppe. 3.6 Alkohol og stoffer I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de nogensinde har drukket en hel genstand eller mere ved samme lejlighed, samt til deres alkoholforbrug inden for de sidste 30 dage. Desuden er der også blevet spurgt til, om eleverne har en aftale med deres forældre omkring indtag af alkohol, og om de selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage og i så fald hvor. Elever i 7. og 9. klasse er desuden blevet spurgt til, om de har prøvet hash, andre narkotiske stoffer samt dopingmidler. Eleverne i ETOS Svendborg ligger på samme niveau som deres landsmænd ift. at have prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed. Ses der på, hvorvidt man har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg fortsat på samme niveau som på landsplan. Ses der derimod på, hvor stor en andel, der har drukket 5 eller flere genstande inden for de sidste 30 dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg noget bedre end deres landsmænd. Da de nationale tal er fra 2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er sket en udvikling på dette område de seneste år, eller om der er tale om en reel forskel. Undersøgelsesresultaterne antyder, at der kan være en gavnlig effekt af at lave aftale ml. børn og forældre omkring indtag af alkohol. Resultaterne af ETOS Svendborg viser også, at det er 13 % af drengene og 20 % af pigerne i 9. klasse, der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage på trods af, at langt størstedelen af disse endnu Side 10

44 ikke er fyldt 16 år, hvorfor det er ulovligt at sælge alkohol til dem. Endelig viser undersøgelsen, at 14 % af drengene og 10 % af pigerne i 9. klasse i ETOS Svendborg har prøvet hash mindst én gang. 4 % har prøvet det mere end én gang. Selvom der er enkelte gode nyheder ift. alkohol og stoffer, så er det fortsat rigtig mange børn og unge, der begynder at drikke og som drikker ofte og meget i en ung alder. Der er derfor fortsat et væsentligt stykke arbejde at gøre på dette område. 3.7 Kroppens udvikling og seksualitet I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de oplever at have nok viden om emnerne kroppens udvikling i puberteten, seksualitet og onani, prævention, samt seksuelt overførte sygdomme. Desuden er de også blevet spurgt til, hvorfra de har deres viden om de pågældende emner. Elever i 7. og 9. klasse er blevet spurgt om, hvorvidt de har haft deres seksuelle debut og om de i så fald brugte kondom den første gang, de havde samleje. Undersøgelsen viser, at eleverne med alderen får mere og mere viden og måske også en større interesse for kroppens udvikling og seksualitet. Ift. på landsplan er der lidt færre elever i 9. klasse i ETOS Svendborg end på landsplan, der har haft deres seksuelle de- but. Ift. brug af prævention ved første samleje, så ligger eleverne til gengæld på samme niveau, nemlig omkring 85 %. 3.8 Øvrig sundhedsadfærd I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til tandbørstningsvaner, sindsstemning forud for tandlægebe- søg, sovevaner, brug af cykelhjelm, samt solariebrug. Resultaterne viser, at 10 % af pigerne og 20 % af drengene bør børste tænder oftere end de gør nu for at leve op til anbefalingen om at børste tænder to gange om dagen. Det er ca. 25 % af drengene og 30 % af pigerne, der er nervøse, bekymrede eller bange, når de skal til tandlæge. I forhold til søvn, er det 62 % af eleverne i 5. klasse, der får den mængde søvn, der anbefales mens det i 9. klasse bare er 14 %. Dette er en faktor, der har stor indflydelse på både sundhed og indlæringsevne, hvorfor det er relevant at skabe et øget fokus på den problemstilling. Undersøgelsen viser også, at der med stigende alder sker et markant fald i brugen af cykelhjelm: fra at det er ca. 65 %, der altid bruger cykelhjelm i 5. klasse, så er det mindre end 10 % i 9. klasse. Endelig er der som nævnt også set på solariebrug, og her er det især pigerne i 9. klasse, der skiller sig negativt ud ved, at det er ca. 10 % af pigerne i 9. klasse, der har taget solarium mindst én gang om må- neden inden for det seneste år, og dermed har forhøjet deres risiko for modermærkekræft med 2-3 gange. 3.9 Konklusion Generelt viser undersøgelsen, at efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, så bliver deres vaner og adfærd mere uhensigtsmæssige på en række områder. Et ønske kunne være at få eleverne til at fastholde de gode vaner, som de har omkring 5. klasse, og samtidig udskyde debuten ift. rygning, alkohol og stoffer. Så vil vi være kommet et godt stykke af vejen. Side 11

45 4.0 Resultater I dette kapitel vil resultaterne af ETOS Svendborg blive gennemgået. Kapitlet indledes med et afsnit omkring elevernes baggrund, hvorefter der følger otte afsnit, der hver især behandler et af de temaer, som undersøgelsen er bygget op omkring. I analyserne vil der blive redegjort for, hvorledes besvarelserne på de enkelte spørgsmål fordeler sig. Desuden vil eventuelle kønsforskelle samt udvikling ift. klassetrin blive kommenteret. Endelig vil data fra Svendborg Kommune så vidt muligt blive sammenlignet med tilsvarende data fra de nationale un- dersøgelser, primært Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner (Sundheds- styrelsen, 2010) og Skolebørnsundersøgelsen 2006 (Rasmussen & Due, 2007 vil fremadrettet blive refereret til som Skolebørnsundersøgelsen, 2007). 4.1 Baggrund I dette baggrundsafsnit vil der blive præsenteret data, som giver et billede af, hvem respondenterne er: først vil køn og alder blive præsenteret, og dernæst vil data omkring familieforhold blive præsenteret. Dette inkluderer information om, hvem eleven bor sammen med, elevens og dennes forældres etniske oprindelse, samt forældrenes beskæftigelse Køn I tabellen herunder sammenholdes kønsfordelingen i målgruppen, nemlig årige svendborgense- re generelt 2, med kønsfordelingen blandt de elever, der har besvaret spørgeskemaet. Køn Svendborg Kommune n=3676 Elever i undersøgelsen n = 1272 Dreng 51,3 % 46,4 % Pige 48,7 % 53,6 % Total 100 % 100 % Tabel 3: Kønsfordeling i hhv. Svendborg Kommune og blandt elever i undersøgelsen. Kønsfordelingen i undersøgelsen er noget skæv med 46,4 % drenge og 53,6 % piger. Denne skævhed kan sandsynligvis forklares med, at piger er mere interesserede i sundhed og i at svare på sådanne undersøgelser. Udfordringen med at få unge drenge til at deltage kendes også fra nationale undersø- gelser blandt voksne (Region Syddanmark, 2011) Alder Aldersfordelingen blandt eleverne i undersøgelsen fremgår af figur 1 og viser, at eleverne i hhv. 5., 7., og 9. klasse som forventet er hhv. 11, 13 og 15 år på tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen. Årsagen til, at der er flere 11- årige end der er 13- og 15- årige, er, at flere elever fra 5. klasse har deltaget. 2 Kønsfordelingen i Svendborg Kommune er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-15årige indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar Side 12

46 Antal respondenter fordelt på alder år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Figur 1: Oversigt over aldersfordeling blandt eleverne (n= 1272) Familieforhold 67 % af eleverne bor sammen med begge deres forældre, mens 18 % på skift bor hos mor eller far. 14 % bor enten hos deres mor eller hos deres far, mens knapt 2 % bor hos andre end deres forældre. Bor hos 80% 70% 67% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mor og far 18% På ski^ hos mor og far 2% Kun hos far 12% 2% Kun hos mor Hos andre end forældre Figur 2: Oversigt over, hvem eleverne bor sammen med (n=1272). Der ses en tendens til, at der er flere elever i 5. klasse, der enten bor sammen med begge forældre eller på skift hos mor og far end i både 7. og 9. klasse, hvor alternativet til at bo sammen med begge foræl- dre oftere er kun at bo hos én af dem, typisk mor. I undersøgelsen har vi også spurgt til, hvor eleverne samt deres forældre er født. Disse informationer er brugt til at vurdere, om eleven er indvandrer eller efterkommer 3, hvilket 8,2 % er. 3 En indvandrer er en person, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udlændinge, mens en efterkommer er en person, der er født i Danmark, og hvis forældre begge er udlændinge (Danmarks Statistik, 2011). Side 13

47 Dette tal er identisk med tallet for den samlede gruppe af årige i Svendborg Kommune 4. På landsplan er det tilsvarende tal 11,4 %. I alt er 95,3 % af eleverne født i Danmark, mens resten er født i 30 forskellige lande. 82 % af eleverne har forældre, der begge er født i Danmark, mens 7 % har forældre, hvoraf den ene er født i Danmark, mens den anden er født i et andet land. 8 % af eleverne har forældre, der begge er født i et andet land end Danmark. Forældres fødested 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 82% 4% 3% 8% 2% Begge født i Danmark Mor født i Danmark, far født i et andet land Far født i Danmark, mor født i et andet land Begge født i et andet land Ved ikke Figur 3: Oversigt over, hvor elevernes forældre er født (n=1272). Fædrene er født i 43 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka, Tyrkiet, Kosovo, samt England og Tyskland. Mødrene er født i 45 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka, Tyrkiet, Kosovo, samt Tyskland og Grønland. 4 Andelen af indvandrere og efterkommere er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-15årige indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar Side 14

48 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 74% Begge forældre i job Forældres beskæ6igelse 13% Far i job, mor uden job 7% 3% 3% 1% Mor i job, Hverken Mor i job, Mor uden far uden job mor eller far har/ser ikke job, har/ser i job far ikke far Figur 4: Oversigt over forældres beskæftigelse (n=1272). For 74 % af eleverne er begge forældre i job, mens det for 96,3 % er mindst den ene forældre, der er i job. Denne opgørelse tager ikke højde for, om forældrene bor sammen. Det er derfor ikke et udtryk for, hvor mange husstande, der har mindst én indkomst. Side 15

49 4.2 Helbred og trivsel I dette afsnit præsenteres informationer om elevernes selvvurderede helbred, samt deres oplevelse af forskellige symptomer i hverdagen. Desuden opgøres data om udbredelsen af fravær som følge af hhv. sygdom og pjæk. Endelig behandles data om elevernes trivsel i forskellige arenaer Selvvurderet helbred Eleverne er blevet spurgt om, hvordan de synes, at deres helbred er. Svarmulighederne var meget godt, godt, nogenlunde, dårligt og meget dårligt. 100% 80% 60% Selvvurderet helbred, drenge 7% 1% 9% 2% 14% 44% 41% 40% 40% 20% 48% 50% 43% 0% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 100% 80% 60% 40% 20% 0% 37% 50% Selvvurderet helbred, piger 0% 1% 1% 12% 13% 16% 44% 42% 52% 31% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 5(a)+(b): Selvvurderet helbred blandt hhv. drenge (n=590) og piger (n=682), opgjort på klassetrin. Blandt drenge ses der fra 5. til 9. klasse et fald fra 92 % til 83 %, der vurderer deres helbred til at være godt eller meget godt, mens der blandt pigerne, der som udgangspunkt ligger lidt lavere, sker et fald fra 87 % til 83 % fra 5. til 9. klasse. Samlet set er der 1,5 %, der vurderer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Side 16

50 Samme niveau, kønsforskel og aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan (Skolebørns- undersøgelsen, 2007) Oplevelse af symptomer i hverdagen I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til, hvor ofte de inden for de sidste seks måneder har oplevet 10 forskellige symptomer, som er almindeligt udbredte i den pågældende aldersgruppe. Svarmulighe- derne var hver dag eller næsten hver dag, mere end én gang om ugen, næsten hver uge, næsten hver måned, samt sjældent eller aldrig. De symptomer, eleverne er blevet spurgt til, fremgår af figur 6 herunder. Spørgsmålene omkring symptomer i hverdagen tager afsæt i skalaen HBSC- SCL (HBSC- Symptom Check List), som er udviklet af forskerne bag Skolebørnsundersøgelsen (2007). I denne skala er det dog kun de otte førstnævnte symptomer, der indgår, mens de to sidstnævnte er tilføjet i anden sammenhæng. Symptomer mere end en gang om ugen 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Ked af det Irritabel eller i dårligt humør Nervøs Svært ved at falde i søvn Svimmel Træt Manglende lyst `l at spise 7% 13% 3% 8% 10% 13% 5% 18% 11% 18% 6% 14% 17% 4% 8% 5% 12% 23% 34% 37% Drenge Piger Figur 6: Opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der oplever de pågældende symptomer mere end én gang om ugen, opgjort på køn(n=1271). Som det ses af figuren herover oplever piger klart oftere de pågældende symptomer end drenge. Den generelle tendens er desuden, at flere elever i 9. klasse end i 5. klasse oplever de oplistede symptomer mere end én gang om ugen. Dette gælder dog ikke for ked af det og svært ved at falde i søvn, hvor niveauet er ens for alle klassetrin. Den udprægede kønsforskel samt det aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan, mens niveauet er noget højere på landsplan (Skolebørnsundersøgelsen, 2007), hvor markant flere elever end i Svendborg Kommune hyppigt oplever de pågældende symptomer: Hovedpine er 10 % i Svend- Side 17

51 borg mod 21 % på landsplan, mavepine er 5 % mod 13 %, ondt i ryggen er 11 % mod 19 %, ked af det er 12 % mod 22 %, irritabel eller i dårligt humør er 15 % mod 34 %, nervøs er 10 % mod 21 %, svært ved at falde i søvn er 21 % mod 34 % og svimmel er 6 % mod 12 % (Skolebørnsundersøgelsen, 2007). En del af forklaringen på denne udtalte forskel må formodes at ligge i forskellen i formuleringen af svarmuligheder, hvor den i ETOS Svendborg hedder mere end én gang om ugen, mens det i Skole- børnsundersøgelsen hedder mindst én gang om ugen. I tilsvarende undersøgelser fra Nyborg Kommune (2009) og Odense Kommune (2006), hvor der er brugt samme formulering som i ETOS Svendborg, findes samme eller lavere niveau end i Svendborg. I figur 7 er data opgjort ift. hvor mange, der hver dag eller næsten hver dag oplever mindst et af de otte symptomer på HBSC- SCL- skalaen: Hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, ked af det, irritabel eller i dår- ligt humør, nervøsitet, haft svært ved at falde i søvn eller svimmelhed. På alle klassetrin er der flere piger end drenge, der har symptomer hver dag eller næsten hver dag, og som derfor anses for at være særligt belastede (Skolebørnsundersøgelsen, 2007). Mens symptombe- lastningen er mere eller mindre stabil på tværs af klassetrin blandt drenge, så er belastningen lidt mindre blandt pigerne i 5. klasse ift. pigerne i 7. og 9. klasse. Sammenlignes tallene med de nationale tal fra Skolebørnsundersøgelsen (2007), så ligger både piger og drenge i 5. klasse i Svendborg Kommune under det nationale niveau, mens eleverne i 7. og 9. klasse ligger på samme niveau som resten af landet. Andel med mindst ét symptom hver dag eller næsten hver dag 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 28% 27% 22% 17% 14% 14% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Figur 7: Opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der oplever mindst et af otte symptomer hver dag eller næsten hver dag, opgjort på køn og alder (n=1270) Fravær Eleverne er også blevet spurgt til, om de inden for de sidste 30 dage er blevet hjemme fra skole, fordi de var syge eller fordi de pjækkede. Svarmulighederne var nej, ja, en enkelt dag, ja, flere dage, samt kan ikke huske. Side 18

52 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel, der er blevet hjemme fra skole mindst én dag i løbet af de sidste 30 dage som følge af sygdom 37% 32% 40% 34% 28% 52% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Figur 8: Fravær som følge af sygdom inden for de sidste 30 dage, opgjort på køn og klassetrin (n=1271). Samlet set er det 35 % af eleverne i 5. klasse, der angiver at have været væk mindst én dag inden for de sidste 30 dage som følge af sygdom, mens det er 42 % i 9 klasse. Deles data op i køn ses det, at fravæ- ret som følge af sygdom er relativt jævnt fordelt i 5. og 7. klasse, mens der i 9. klasse sker en ændring ift. at markant flere piger end drenge har haft fravær som følge af sygdom. Både niveauet og udviklingsmønsteret ift. køn og klassetrin er som på landsplan, dog med den forskel, at drengene i 9. klasse i Svendborg Kommune har markant mindre sygefravær end på landsplan: 28 % i Svendborg mod 46 % på landsplan (SST, 2010). Dvs. at den markante kønsforskel ikke genfindes i de nationale tal. Andel, der er blevet hjemme fra skole mindst én dag i løbet af de sidste 30 dage som følge af pjæk 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 14% 11% 11% 8% 5% 2% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Figur 9: Fravær som følge af pjæk inden for de sidste 30 dage opgjort på køn og klassetrin (n=1271). Som det ses af figur 9, sker der med stigende alder en markant udvikling i, hvor mange der pjækker. Blandt eleverne i 5. klasse er det samlet set 4 %, der angiver, at de har pjækket inden for de sidste 30 dage, og der er her flere drenge end piger, der har pjækket. Denne udvikling er vendt i 7. og 9. klasse, hvor det samlet set er 11 %, der angiver at have pjækket inden for de sidste 30 dage. Heraf er den stør- ste andel piger. Side 19

53 Den alders- og kønsmæssige udvikling er den samme på landsplan for de tre klassetrin, og ligeledes er niveauet det samme for 5. og 7. klasse, mens det er noget andet blandt eleverne i 9. klasse, hvor det på landsplan er omkring 20 %, der har pjækket inden for de sidste 30 dage, så er det i Svendborg Kom- mune kun 13 %. I undersøgelsen er der samlet set 6,4 %, der angiver, at de ikke kan huske, om de har pjækket inden for de sidste 30 dage, hvilket må betyde, at de så i hvert fald har pjækket på et eller anden tidspunkt Trivsel i hverdagen Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de trives i forskellige arenaer, herunder i skolen, på fritidsjobbet 5, hjemme, i fritiden, samt generelt. Svarmulighederne var ja, altid, ja, for det meste, nej, næsten aldrig, samt ikke relevant 6. Der er i figuren herunder ikke skelnet mellem hverken køn eller klassetrin, da der ikke er nævnevær- dige forskelle i, hvorledes eleverne vurderer deres trivsel, hverken ift. køn eller klassetrin. Trivsel Skolen (n=1239) 4% 47% 49% Fri`dsjobbet (n=377) 7% 26% 67% Arena Hjemme (n=1241) 3% 33% 64% Ja, al`d Ja, for det meste Fri`d (n=1236) 1% 31% 67% Nej, næsten aldrig Generelt (n=1209) 4% 51% 45% 0% 20% 40% 60% 80% Figur 10: Opgørelse over, hvorledes eleverne vurderer deres trivsel i forskellige arenaer. 5 Opgørelsen for fritidsjob inkluderer kun elever i 7. og 9. klasse, da man skal være fyldt 13 år for at have et fritidsjob. 6 Svarkategorien ikke relevant var primært minded på spørgsmålet vedr. fritidsjob, da det naturligvis ikke er alle, der har et fritidsjob. Besvarelserne viser dog, at der er 2-5 %, der vurderer, at det heller ikke er relevant med trivsel i de øvrige arenaer. Hvad respondenterne har tænkt, er ikke til at redegøre for. Opgørelsen i figur 10 inkluderer ikke de respondenter, der har svaret, at det er irrelevant for dem. Side 20

54 Det ses af figuren, at trivslen generelt er høj i alle arenaer med meget få, der næsten aldrig trives. Spørgsmålet stammer fra MULD- undersøgelsen, hvor det er 16-20årige, der bliver spurgt. Der findes derfor ikke sammenlignelige data fra landsplan Opsummering Generelt ligger eleverne i Svendborg Kommune på samme niveau eller bedre end landsgennemsnittet ift. vurdering af helbred og trivsel. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er nødvendigt at gøre noget på området. Der er fortsat mange elever, der dagligt eller ugentligt oplever symptomer såsom hovedpine, mavepine eller ondt i ryggen eller som har svært ved at falde i søvn. Og samtidig er der også en ret stor andel, der hver måned mister skoledage som følge af sygdom og pjæk. Om hvordan trivslen på skolen kan forbedres: Jeg synes, at min skole er fin nok, der skulle nok bare gøres noget mere ud af, at folk skal kunne acceptere hinanden i klassen. Og lærerne skal også tage noget mere hensyn til elevernes private problemer, hvis nu de ikke har det godt psykisk, så skal de have tilbudt hjælp osv. Side 21

55 4.3 Krop og kropsopfattelse I dette afsnit præsenteres data om elevernes BMI 7, samt deres egen kropsopfattelse. Spørgsmål om dette er stillet for at få et billede af, om der er sammenhæng mellem de sundhedsmæssige og de skøn- hedsmæssige idealer. Til at vurdere dette sammenligner vi elevernes BMI, som er det mest objektive mål, vi kan opnå i en spørgeskemaundersøgelse, med deres egen subjektive vurdering målt ved at spørge, om de selv synes, at de er for tykke, for tynde eller passende BMI Der findes flere forskellige metoder til at vurdere børns vægt. BMI er den mest udbredte, fordi den er relativt præcis og samtidig er den lettest anvendelige metode. Der er dog nogle forbehold ved brug af BMI. Disse forhold vil ikke have betydning ift. sammenligning med nationale tal, men kan give et skævt billede af, hvordan situationen reelt er i Svendborg Kommu- ne: Da BMI alene udgøres af højde og vægt, tager det ikke højde for, om kropsmassen udgøres af fedt, mu- skelmasse eller knoglemasse, og derfor vil veltrænede personer få en højere BMI, og kan derfor frem- stå som overvægtige. Ved at bruge BMI sker der en underestimering af andelen af overvægtige, da metoden overser ca. hver tredje, som har en for høj fedtprocent. Denne underestimering sker også når højde og vægt måles af fagpersoner (Wedderkopp, 2010). Ifølge Skolebørnsundersøgelsen (2007) er der i spørgeskemaundersøgelser desuden en tendens til overrapportering ift. højde og underrapportering af vægt, hvilket i sidste ende fører til underestimering af BMI. BMI for børn og unge vurderes ud fra andre kriterier end for voksne og tager også højde for alder. Som kriterier for overvægt har vi anvendt Cole s cut- off (Cole et al., 2000 se bilag 3). Da Cole udelukkende har udviklet grænseværdier for overvægt, har vi for undervægt anvendt grænseværdier udviklet af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen, 2011 se bilag 3), som også er anvendt i Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner, samt i Sundhedsstyrelsens kampagne En lettere barndom. Grænseværdierne ændres for hvert halve år barnet /den unge bliver ældre. Da vi ikke kender elevernes præcise alder, men kun alderen i hele år, har vi valgt at anvende de grænseværdier, der passer til hele år. Dette kan medføre en mindre overestimering af andelen af overvægtige, samt en mindre underestimering af andelen af undervægtigt. Det vurderes dog ikke at være af afgørende betydning for resultaterne af denne undersøgelse. Af figur 12 ses det, at der blandt drengene er et fald i andelen af undervægtige fra 6 % i 5. klasse til 1 % i 9. klasse. Tilsvarende ses der en stigning i andelen af overvægtige fra 11 % i 5. klasse til 17 % i 9. klasse. Blandt drengene i Svendborg Kommune er udviklingen på tværs af alder den samme som på landsplan, hvor der ligeledes ses en stigning i andelen af overvægtige og et fald i andelen af undervægtige (Skole- børnsundersøgelsen, 2007; Sundhedsstyrelsen, 2010). Sammenholdt med nationale tal ligger drengene i Svendborg Kommune på samme niveau med hensyn til andelen af overvægtige, mens der er en mindre andel af undervægtige i Svendborg Kommune. 7 BMI = vægt i kg/(højde i m) 2 Side 22

56 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% BMI, drenge 6% 5% 1% 84% 86% 82% 11% 9% 17% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Undervæg`g Normalvæg`g Overvæg`g 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% BMI, piger 6% 2% 1% 88% 92% 87% 6% 6% 12% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Undervæg`g Normalvæg`g Overvæg`g Figur 11(a)+(b): Oversigt over andelen af hhv. undervægtige, normalvægtige og overvægtige drenge (n=581) og piger (n=672), opgjort på klassetrin. Også blandt pigerne ses et fald i andelen af undervægtige fra ca. 6 % i 5. klasse til ca. 1 % i 9. klasse. Tilsvarende ses der en stigning i andelen af overvægtige fra 6 % i 5. klasse til 12 % i 9. klasse. Mens drengene i Svendborg Kommune følger de nationale tendenser, så ser det helt modsat ud for pigerne. Mens andelen af undervægtige i Svendborg Kommune falder fra 6 % i 5. klasse til 1 % i 9. klasse, så ligger dette tal relativt stabilt på ca. 10 % på landsplan. Og mens andelen af overvægtige blandt pigerne i Svendborg Kommune fordobles fra 6 % til 12 %, så falder dette tal fra 12 % til 7 % på landsplan. Modsat på landsplan, så er udviklingen hos de to køn i Svendborg Kommune altså meget ensartet, dog med den forskel, at drengene ligger fem procentpoint højere end pigerne ift. overvægt. Det er således hver 6. dreng og hver 8. pige i 9. klasse, der er overvægtig. Side 23

57 I 9. klasse laver sundhedsplejerskerne i Svendborg Kommune udskolingsundersøgelse på eleverne, hvor blandt andet højde og vægt registreres. Ud fra data fra 2008 og 2009 er der regnet på, hvor mange overvægtige der er. Dette tal er 18,6 % for drengene og 15,3 % for pigerne. Det er således ca. hver 5. dreng og hver 7. pige, der er overvægtig ved udskolingsundersøgelsen. I forhold til, at det i ETOS Svendborg er hver 8. pige og hver 6. dreng i 9. klasse, der er overvægtig, stemmer dette meget godt overens med, at der sker en underestimering af overvægt, når BMI beregnes på baggrund af informationer om højde og vægt afgivet i et spørgeskema Holdning til egen krop Eleverne er også blevet spurgt til, hvordan de selv vurderer deres krop. Svarmulighederne var alt for tynd, lidt for tynd, passende, lidt for tyk, samt alt for tyk % af drengene i klasse føler sig for tykke (n=581), mens der fra klasse til 9. klasse sker en fordobling i antallet af drenge, der vurderer, at de er for tynde. Andelen går fra 13 % til 26 %. Denne tendens ses også på landsplan, hvor tallene dog er lidt lavere og går fra 10 % i 5. klasse til 20 % i 9. klasse (Skolebørnsundersøgelsen, 2007). Mens det er 29 % af pigerne i 5. klasse, der synes de er for tykke, så er det % i klasse (n=672). Der ses altså en dvikling i retning af, at flere og flere piger opfatter dem selv som for tykke. Samme udvikling ses på landsplan (Skolebørnsundersøgelsen, 2007). Fra 5. til 9. klasse er der et mindre fald i andelen af piger, der mener, at de er for tynde. Dette tal går fra 11 % til 6 %. Dette niveau svarer til det nationale niveau (Skolebørnsundersøgelsen, 2007) Holdning til egen krop sammenholdt med BMI Spørgsmålet omkring holdning til egen krop bliver først rigtig interessant, når resultaterne holdes op mod den mere objektive vurdering BMI. Ved at sammenholde elevernes egen vurdering af deres krop med deres BMI er det muligt at få et indtryk af, om eleverne er realistiske i deres selvopfattelse og/eller om de ligger under for tidens skønhedsidealer. Holdning Gl egen vægt sammenholdt med om man er under- normal- eller overvæggg 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 47% 50% 24% 65% 11% 76% 21% 3% For tyk/alt for tyk Passende For tynd/alt for tynd Undervæg`ge (n=46) Normalvæg`ge (n=1061) Overvæg`ge (n=121) Figur 12: Holdning til egen vægt sammenholdt med om man er under-, normal- eller overvægtig (n=1228). Side 24

58 Figuren herover illustrerer, hvorledes hhv. under-, normal- og overvægtige opfatter dem selv. Det ses, at blandt de undervægtige er det ca. halvdelen, der synes, at de er for tynde, mens den anden halvdel vurderer, at deres kropsbygning er passende. Nogle få mener selv, at de er for tykke. Blandt de normalvægtige er det 24 %, der anser sig selv for at være for tykke, 65 % finder dem selv passende og endelig er der 11 %, der synes, at de er for tynde. Blandt de overvægtige er det 76 %, der selv synes, at de er for tykke, mens 21 % finder deres kropsbygning passede. Nogle få mener selv, at de er for tynde. Analysen er også foretaget opdelt på køn og den viser, at blandt de normalvægtige piger er det 34 %, der selv vurderer, at de er for tykke, mens det blandt de normalvægtige drenge er bare 11 %, der selv vurderer, at de er for tykke. Det ses således, at det især er piger, der er kritiske over for deres egen kropsbygning. Tallene fra Svendborg Kommune ligger meget tæt på de tilsvarende nationale tal for normal- og over- vægtige, mens fordelingen er noget anderledes blandt de undervægtige, hvor ca. 80 % anser deres vægt for at være passende, mens bare 15 % anser dem selv for at være for tynde (SST, 2010) Ønske om at ændre vægt sammenholdt med BMI Eleverne blev endelig også spurgt til, om de er på slankekur eller om de gør noget andet for at tabe sig for tiden. Svarmulighederne var nej, min vægt er fin, nej, for jeg skal tage på, nej, men jeg bør tabe mig eller ja, jeg prøver at tabe mig. Svarene på dette er efterfølgende blevet sammenholdt med BMI. Ønske om at ændre vægt sammenholdt med om man er under-, normal-, eller overvæggg 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24% 7% 5% Skal tage på 72% 65% 15% 32% 12% 4% Vægt er fin Bør tabe sig 0% 16% 48% Prøver på at tabe sig Undervæg`ge (n=46) Normalvæg`ge (n=1061) Overvæg`ge (n=121) Figur 13: Holdning til behov for at ændre på egen kropsvægt, opgjort på klassetrin (n=1253). Af figuren ses det, at det er 80 % af de overvægtige, der mener, at de bør tabe sig eller som forsøger på at tabe sig. Blandt de normalvægtige er det 28 %, der mener, at de bør tabe sig eller som forsøger på dette. Blandt de undervægtige er det kun 24 %, der vurderer, at de bør tage på Opsummering Selvom Svendborg Kommune ikke adskiller sig markant fra resten af landet, så er det ikke ensbetydende med, at det ser fint ud. At hver 6. dreng og hver 8. pige i 9. klasse er overvægtige, er bestemt Side 25

59 noget, som man bør have respekt for. Særligt set i lyset af, at der blandt voksne er en rivende udvikling i gang og det er desværre ikke i den rigtige retning: I dag er 49,9 % af voksne danskere i Region Syd- danmark overvægtige eller svært overvægtige (Region Syddanmark, 2011). Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i livet sættes fokus på at forebygge overvægt. Det lader til, at mange af de overvægtige elever selv er opmærksomme på deres overvægt, og også ved, at de bør tabe sig. Derfor kan der være potentiale i indsatser, der retter sig mod at støtte de unge i et vægttab. Men samtidig er der også en relativt stor andel af de overvægtige, der synes, at deres vægt er passende. Dette kan være fordi, der er mange, der er veltrænede, men som pga. brug af BMI som indikator, kommer til at fremstå som overvægtige. Men det kan også skyldes et skred i normalitetsbegrebet som følge af, at flere og flere bliver overvægtige. Om mere undervisning i idræt og sundhed: Det kunne være rart, at der blev sat lidt mere fokus på idræt og kroppens optag af fedt og proteiner. Og at man fik lidt at vide om konsekvenserne af at blive overvægtig! Og hvor lang tid det tager at forbrænde 1 kg fedt fx. Side 26

60 4.4 Kost I dette afsnit præsentes informationer om elevernes kostvaner. I undersøgelsen er der spurgt til, hvor ofte i løbet af en skoleuge eleverne indtager de tre hovedmåltider, samt hvordan deres vaner er ift. en lang række madog drikkevarer Måltidsvaner Indledningsvist har vi spurgt til, hvor ofte eleverne spiser hvilke måltider i løbet af en skoleuge. Svar- mulighederne var 1-2 dage, 3-4 dage og hver dag. I figuren herunder er det opgjort, hvor stor en andel, der spiser de pågældende måltider hver dag. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% MålGdsvaner, drenge 97% 100% 96% 90% 85% 78% 76% 75% 70% Morgenmad Frokost A^ensmad 5. klasse 7. klasse 9. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% MålGdsvaner, piger 89% 97% 96% 96% 85% 76% 71% 72% 75% Morgenmad Frokost A^ensmad 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 14(a)+(b): Andel, der spiser de pågældende måltider hver dag blandt hhv. drenge (n=581) og piger (n=672), opgjort på klassetrin. Både drenge og piger starter højt ift. morgenmad i 5. klasse spiser 90 % morgenmad hver dag. Frem til 9. klasse sker der et fald i begge grupper, dog mere markant ved pigerne end ved drengene, hvor det er 70 % af pigerne og 80 % af drengene, der spiser morgenmad. Både kønsforskellen og udviklings- mønsteret over tid er at genfinde på landsplan, mens andelen, der spiser morgenmad, er en smule hø- jere i Svendborg end på landsplan (Sundhedsstyrelsen, 2010). Side 27

61 Ift. frokost ligger niveauet for drengene stabilt omkring % på de tre klassetrin, mens pigerne starter højt på 85 % i 5. klasse og derefter falder til samme niveau som drengene i 7. og 9. klasse. Aftensmaden er klart det måltid, som flest elever spiser hver dag. Mellem 95 % og 100 % spiser aftensmad hver dag blandt både piger og drenge. Der findes ikke tilsvarende tal for indtag af frokost og aftensmad på landsplan Spisevaner Eleverne er også blevet spurgt til, hvor ofte de spiser en lang række madog drikkevarer. Svarmulig- hederne var hver dag, mindst én gang om dagen, 5-6 dage om ugen, 3-4 dage om ugen, 1-2 dage om ugen og sjældnere/aldrig. I det følgende præsenteres de mest relevante resultater. Af figuren herunder ses det, at andelen, der spiser grove morgenmadsprodukter hver dag falder med stigende klassetrin. Sammenholdt med, at færre og færre spiser morgenmad, så lader det altså også til, at den morgenmad, de spiser, bliver usundere. Grove morgenmadsprodukter, hver dag 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 32% 30% 22% 23% 21% 18% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Figur 15: Andel, der spiser grove morgenmadsprodukter hver dag, opgjort på køn og klassetrin (n=1247). Af figuren herunder ses det, at andelen, der spiser rugbrød hver dag, falder med stigende klassetrin. Dette hænger fint sammen med, at færre og færre spiser madpakke i skoletiden. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Rugbrød, hver dag 66% 61% 50% 48% 45% 33% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Figur 16: Andel, der spiser rugbrød hver dag, opgjort på køn og klassetrin (n=1247). Side 28

62 Eleverne er blevet spurgt til, hvor ofte de spiser frugt og hvor ofte de spiser grønt. Men da man bør spise både frugt og grønt hver dag, er der i figur 17 lavet en krydsning mellem de to spørgsmål for på den måde at belyse, hvor stor en andel, der spiser både frugt og grønt hver dag. Af figuren ses det, at niveauet generelt er lavt, og at pigerne ligger noget højere end drengene. I gennemsnit er det 40 % af pigerne, der spiser frugt og grønt hver dag og 25 % af drengene. Desuden ses det, at der med stigende klassetrin sker et fald i andelen af elever, der spiser frugt og grønt hver dag. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Frugt og grønt, hver dag 46% 40% 33% 32% 21% 18% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Figur 17: Andel, der spiser både frugt og grønt hver dag, opgjort på køn og klassetrin (n=1247). Eleverne er også blevet spurgt om, hvor ofte de spiser fisk. Det er blevet opgjort, hvor mange, der spiser fisk mindst én gang om ugen, og dette tal ligger stabilt omkring 73 % på tværs af klassetrin. Dykker man dybere ned i tallene ses det dog, at eleverne i 5. klasse spiser fisk hyppigere end eleverne i 7. og 9. klasse. Junkfood, drenge 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hver dag, mindst én gang om dagen 5-6 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældnere/aldrig 5. klasse 7. klasse 9. klasse Side 29

63 Junkfood, piger 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hver dag, mindst én gang om dagen 5-6 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældnere/aldrig 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 18 (a)+(b): Opgørelse over hvor ofte drenge (n=579) og piger (n=668) spiser junkfood, opgjort på klassetrin. Eleverne er også blevet spurgt om, hvor ofte de spiser junkfood (pizza, burger, pommes frites osv.). Som det ses af figurerne herunder er det især drengene, der oftere og oftere spiser junkfood efterhån- den som de bliver ældre. I 9. klasse er det 18 % af drengene og 12 % af pigerne, der spiser junkfood mindst tre gange om ugen Drikkevaner Eleverne blev spurgt til deres drikkevaner ift. mælk, vand, juice, almindelig sodavand/saft og light sodavand/saft. I figuren herunder er det opgjort, hvor stor en andel af eleverne, der drikker de pågæl- dende drikkevarer hver dag. For mælk, som bl.a. er en vigtig kilde til D- vitamin, er der et fald i andelen, der drikker det hver dag blandt både piger og drenge, dog mest markant for pigerne. Således er det samlet set kun 58 %, der drikker mælk hver dag. Ift. vand ses der med stigende alder et fald i andelen af drenge, der drikker vand hver dag, mens dette fald ikke er lige så udtalt blandt pigerne. Der ses også en niveauforskel ift. køn, da det samlet er 88 % af pigerne og 78 % af drengene, der drikker vand hver dag. Ift. juice, sodavand og saft er niveauet relativt jævnt for drengene, mens der ses et mindre fald for pigerne efterhånden som de bliver ældre. Side 30

64 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 65% 64% 59% 81% 78% 73% Drikkevaner, drenge 22% 24% 14% 14% 10% 13% 8% 9% 6% Mælk Vand Juice Sodavand/sa^, alm. Sodavand/sa^, light 5. klasse 7. klasse 9. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63% 46% 48% 90% 86% 86% Drikkevaner, piger 18% 13% 15% Mælk Vand Juice Sodavand/sa^, alm. 11% 7% 7% 8% 6% 4% Sodavand/sa^, light 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 19(a)+(b): Andel drenge (n=579) og piger (n=668), der drikker de pågældende drikkevarer hver dag, opgjort på klassetrin Opsummering Fra forskning i betydningen af morgenmad på indlæringsevnen blandt yngre skoleelever ved man, at manglende morgenmad har en negativ betydning for barnets indlæringsevner. Der foreligger ikke tilsvarende resultater for de ældre elever, men det må formodes, at det samme gør sig gældende for denne gruppe (Institut for Human Ernæring, 2009). Det er således væsentligt, at der skabes mere op- mærksomhed omkring vigtigheden af morgenmad blandt både elever og forældre. Ved at se på udviklingen i spisevaner blandt elever i Svendborg Kommune ses det, at der sker et fald i fødevarer, der udgør vigtige kilder til D- vitamin (mælk og fisk) og fibre (grove morgenmadsprodukter, rugbrød, samt frugt og grønt), og samtidig ses en stigning, især blandt drengene, i andelen, der ofte spiser junkfood. Side 31

65 Det er interessant, at efterhånden som de unge bliver mere og mere kritiske over for dem selv og deres vægt, så bliver deres spise- og drikkevaner også mere og mere usunde. Vel vidende at vaner etableres tidligt i livet, er det vigtigt med en indsats over for børnene og de unge allerede nu for at undgå, at de bliver en del af den negative udvikling, der er set ift. overvægt de seneste år, da det er en udvikling, som kan få enorme personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Om hvordan man får eleverne til at spise mere frugt og grønt: En bod med masser af frisk frugt. Skolen kunne godt servere noget frugt eller grønt for eleverne en gang om dagen. Så er man sikker på, at alle har mulighed for at få frugt og grøntsager. Om mad på skolen: Der kunne godt komme en madordning på skolen, og måske en bod. Madbod så man nemt kunne købe sund mad til frokost, også selv om man har glemt madpakke. En salatbar eller lidt billigere mad i boden. Vores skolebod kunne undgå at sælge usund juice og noget sundere end pizzasnegle og pølsehorn. En kantine, som har sund og gratis mad for alle elever på skolen. De store elever går mest i Netto og køber chips og usunde ting, som ikke er godt for helbredet, så derfor synes jeg, at der skal være en rigtig god kantine. Om vand i løbet af skoledagen: Man kunne fx stille vand på bordene og lade os tage lidt nogle gange. Det ville nok gøre, at mange ikke hele tiden skulle ud og drikke på toiletterne. Side 32

66 Om hvordan man kan få sundere spisevaner: Noget madundervisning om sund mad. Det er både sjovt og så er det lækkert og man lærer måske at få bedre spisevaner. Jeg ved, man har madundervisning i skolen, men det er i de mindre klasser, og jeg synes, man skal have dem senere i sin skolegang. Side 33

67 4.5 Fysisk aktivitet I dette afsnit præsenteres informationer om en række forskellige indikatorer, som er medvirkende til at skabe et billede af, hvordan den fysiske form er for gruppen, herunder selvvurderet fysisk form, aktivitetsniveau, antal dage med fysisk aktivitet, tidsforbrug på passive aktiviteter, samt afstand og transportform til/fra skole Selvvurderet fysisk form Indledningsvist er eleverne blevet spurgt til, hvordan de selv vurderer deres fysiske form. Svarmulig- hederne var virkelig god, god, dårlig eller meget dårlig. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Selvvurderet fysisk form, drenge 63% 64% 54% 32% 25% 21% 21% 11% 5% 0% 1% 3% Virkelig god God Dårlig Meget dårlig 5. klasse 7. klasse 9. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Selvvurderet fysisk form, piger 66% 67% 61% 25% 25% 16% 11% 15% 7% 2% 2% 3% Virkelig god God Dårlig Meget dårlig 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 20(a) og (b): Selvvurderet fysisk form blandt drenge (n=579) og piger (n=667), opgjort på klassetrin. Af figurerne herover ses det, at de to køn ligger meget ens, dog med den forskel, at flere drenge end piger vurderer, at deres form er virkelig god. Det ses også, at der med stigende klassetrin sker et skift i, hvorledes eleverne vurderer deres fysiske form og mens færre oplever at være i god eller virkelig god form, så er der tilsvarende flere, der oplever at være i dårlig form. Spørgsmålet stammer fra MULD- undersøgelsen, hvor det er 16-20årige, der bliver spurgt. Der findes derfor ikke sammenlignelige data fra landsplan. Side 34

68 4.5.2 Aktivitetsniveau i fritiden I undersøgelsen er eleverne også blevet bedt om at beskrive deres aktivitetsniveau i fritiden. Svarmu- lighederne var (1) Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt, (2) Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger, (3) Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening. Jeg cykler eller går og bevæger mig i forbindelse med leg, (4) Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter. Som det fremgår af figur 21(a) herunder, så er det hele 86 % af drengene i 5. klasse, der placerer sig selv i én af de to mest aktive grupper, mens det i 9. klasse er bare 54 %. Drengene i 5. klasse i Svend- borg ligger noget bedre end på landsplan, da der i Svendborg er 14 procentpoint flere, der ligger i den mest aktive kategori, mens det udligner sig ift. landsplan frem mod 9. klasse. Desuden er tendensen hen imod en mere passiv hverdag med stigende alder er den samme (SST, 2010). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% AkGvitetsniveau i frigden, drenge 37% 50% 62% 17% 18% 19% 24% 20% 27% 9% 13% 5% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% AkGvitetsniveau i frigden, piger 48% 47% 35% 28% 33% 28% 24% 14% 21% 5% 5% 13% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Figur 21(a) og (b): Aktivitetsniveau for drenge (n=571) og piger (n=658), opgjort på klassetrin. Side 35

69 Som det fremgår af figur 21(b) er det 81 % af pigerne i 5. klasse, der placerer sig selv i én af de to mest aktive grupper, mens det i 9. klasse er ca. 62 %. Således starter pigerne på et lavere niveau end drengene i 5. klasse, men slutter til gengæld en smule højere. Samme udvikling ses på landsplan. Ligesom blandt drengene er pigerne i 5. klasse i Svendborg Kommune markant mere aktive end deres landsmænd, da de ligger 16 procentpoint over dem, og ligesom blandt drengene er det en forskel, der udligner sig frem mod 9. klasse Antal dage med fysisk aktivitet Eleverne blev også spurgt om, hvor mange dage i løbet af de sidste syv, de har været fysisk aktive i mindst en time om dagen, dvs. hvor mange dage om ugen har de levet op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen (Sundhedsstyrelsen, 2011). Fysisk aktivitet er i undersøgelsen defineret som Enhver form for aktivitet, som får dit hjerte til at slå hurtigere, og gør dig forpustet noget af tiden. Det kan fx være sport, at stå på skateboard eller at gå/cykle til skole. Ses der alene på, hvor stor en andel af eleverne, der angiver at leve op til anbefalingen, ses det, at det blandt drengene er ca. 25 % i klasse, mens dette falder drastisk i 9. klasse, hvor det bare er 13 % af drengene, der lever op til anbefalingerne. Blandt pigerne er andelen mere jævn på tværs af klassetrin og niveauet ligger stabilt omkring 20 %. Ses der på dem, der ligger i den anden ende, ses det for begge køn, at der i 9. klasse sker en stigning i andelen, der angiver at være fysisk aktive 0-2 dage om ugen, fra færre end 20 % til ca. 25 %. 100% 90% 80% 70% Antal dage med mindst én Gmes daglig fysisk akgvitet, drenge 24% 27% 13% 100% 90% 80% 70% Antal dage med mindst én Gmes daglig fysisk akgvitet, piger 19% 21% 17% 60% 50% 40% 58% 59% 60% 60% 50% 40% 60% 66% 59% 30% 30% 20% 10% 0% 27% 18% 14% 5. klasse 7. klasse 9. klasse 20% 10% 0% 21% 14% 24% 5. klasse 7. klasse 9. klasse 0-2 dage 3-6 dage 7 dage 0-2 dage 3-6 dage 7 dage Figur 22(a) og (b): Antal dage med mindst én times daglig aktivitet blandt drenge (n=571) og piger (n=658), opgjort på klassetrin. Side 36

70 Drengene i Svendborg Kommune ligger noget under drengene på landsplan, hvor det i 5. klasse er 40 %, der har været fysisk aktive hver dag, og 21 % i 9. klasse. De tilsvarende tal for pigerne er 31 % i 5. klasse og 14 % i 9. klasse (Sundhedsstyrelsen, 2010). For at illustrere, hvordan tallene fordeler sig inden for de ovennævnte kategorier, kan der ses en uddybning af fordelingen herunder. Her bliver det særligt tydeligt, hvor stort et fald der sker med alderen, især hos drengene. Antal dage med mindst én Gmes daglig akgvitet, drenge 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0 dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage 5. klasse 7. klasse 9. klasse Antal dage med mindst én Gmes daglig akgvitet, piger 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0 dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 23(a)+(b): Antal dage med mindst én times daglig aktivitet blandt drenge (n=571) og piger (n=658), opgjort på klassetrin Fysisk inaktivitet Sundhedsstyrelsen kategoriserer fysisk inaktivitet ved at sammenholde antallet af dage med mindst én times fysisk aktivitet med om man tilbringer tre timer eller mere foran computer eller fjernsyn (Sund- hedsstyrelsen, 2010). For at vurdere, om eleverne kan betegnes som fysisk inaktive, er de blevet spurgt om, hvor meget tid de bruger på to forskellige motionspassive aktiviteter: TV, dvd og lignende, samt computer, Playsta- tion, Wii og lignende. Svarmulighederne var 0 timer, ½ time, 1-2 timer, 3-4 timer, mere end 4 timer eller ved ikke Herunder ses opgørelserne for de to typer aktiviteter. Side 37

71 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tidsforbrug på TV og lign., drenge 4% 4% 6% 27% 47% 23% 20% 44% 43% 8% 18% 22% 7% 8% 7% 5. klasse 7. klasse 9. klasse 0 `mer ½ `me 1-2 `mer 3-4 `mer Mere end 4 `mer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tidsforbrug på TV og lign., piger 4% 30% 43% 5% 2% 18% 24% 42% 49% 19% 18% 8% 5% 7% 9% 5. klasse 7. klasse 9. klasse 0 `mer ½ `me 1-2 `mer 3-4 `mer Mere end 4 `mer Figur 24(a)+(b): Tid brugt på at se TV, dvd og lign. per dag blandt drenge (n= 570) og piger (n=656), opgjort på klassetrin 8. Som det ses af figur 24(a) og (b) herover så er der en støt stigning i forbruget af TV og lign. blandt både piger og drenge efterhånden som de bliver ældre, og det er knapt 1/3 af de ældste elever, der ser 3 timer eller mere per dag. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tidsforbrug på computer og lign., drenge 6% 4% 4% 12% 6% 29% 35% 18% 7% 35% 27% 19% 25% 28% 33% 5. klasse 7. klasse 9. klasse 0 `mer ½ `me 1-2 `mer 3-4 `mer Mere end 4 `mer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tidsforbrug på computer og lign., piger 11% 33% 32% 16% 7% 5% 5% 8% 11% 28% 38% 17% 30% 25% 14% 5. klasse 7. klasse 9. klasse 0 `mer ½ `me 1-2 `mer 3-4 `mer Mere end 4 `mer Figur 25(a)+(b): Tid brugt på at spille computer, Playstation, Wii og lign. per dag blandt drenge (n= 570) og piger (n=656), opgjort på klassetrin 8. Også ift. computer ses der en stigning i tidsforbruget med alderen. Denne er særligt udtalt blandt drengene i 9. klasse, hvor det er 61 %, der bruger 3 timer eller mere per dag på at spille computer og lign. Blandt pigerne er det tilsvarende tal 39 %. 8 Søjlerne summerer ikke op til 100 %, da svar i kategorien ved ikke er udeladt. Side 38

72 Efterfølgende er informationerne om daglig fysisk aktivitet blevet koblet med information om tidsforbrug på motionspassive aktiviteter. Figuren herunder viser således, hvor stor en andel, der bruger 3 timer eller mere foran computer eller fjernsyn sammenholdt med aktivitetsniveau målt ved antal dage, hvor man lever op til anbefalingen om minimum 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Andel, der dagligt Glbringer 3 Gmer eller mere foran computer eller Ternsyn sammenholdt med akgvitetsniveau 76% 77% 70% 66% 65% 50% 59% 42% 0-2 dage 3-4 dage 5-6 dage 7 dage Drenge Piger Antal dage (i løbet af de seneste 7) med mindst en Gmes fysisk akgvitet Figur 27: Andel, der dagligt tilbringer 3 timer eller mere foran computer eller fjernsyn, sammenholdt med aktivitetsniveau opgjort på køn (n=1229). Som det ses af figuren herover er der en klar sammenhæng mellem hvor fysisk aktiv man er og hvor stor en andel, der tilbringer 3 timer eller mere foran computer eller fjernsyn. Både drenge og piger i Svendborg Kommune ligger bedre end på landsplan. For de drenge, der er fysisk aktive 0-2 dage om ugen er der i Svendborg Kommune 76 %, der dagligt tilbringer tre timer eller mere foran computer eller fjernsyn, mens det på landsplan er 89 %. For de drenge, der er fysisk aktive 7 dage om ugen, er der i Svendborg Kommune 59 %, der dagligt tilbringer tre timer eller mere foran computer eller fjernsyn, mens det på landsplan er 74 %. For de piger, der er fysisk aktive 0-2 dage om ugen, er der i Svendborg Kommune 77 %, der dagligt tilbringer tre timer eller mere foran computer eller fjernsyn mod 75 % på landsplan, mens det for de piger, der er fysisk aktive 7 dage om ugen er 42 % i Svendborg Kommune mod 56 % på landsplan (Sundhedsstyrelsen, 2010) Forældres vurdering af tid brugt på TV, PC, mobil vs. egen vurdering Eleverne er blevet spurgt til, om hhv. deres forældre og de selv synes, at de bruger for meget tid på TV, PC, mobil osv. Svarmulighederne var ja, alt for meget tid, ja, lidt for meget tid, tilpas, for lidt tid, samt ved ikke. Det overrasker ikke, at 40 % af eleverne oplever, at deres forældre synes, at de bruger for meget tid på de omtalte aktiviteter. Det gør det til gengæld, at det næsten er lige så mange af eleverne selv, nemlig 32 %, der synes, at de bruger for meget tid på disse aktiviteter. I alt er det 23 % af eleverne, der vurderer, at de og deres forældre er enige i, at der bliver brugt for meget tid på de pågældende aktiviteter, mens det bare er i 15 % af tilfældene, hvor eleven synes, at tidsforbruget er tilpas, men hvor eleven vurderer, at forældrene synes, at det er for meget. Side 39

73 4.5.6 Transport til/fra skole Eleverne er blevet spurgt til, hvor langt de har i skole, samt om hvordan de oftest kommer i skole. Svarmulighederne til sidstnævnte var går, cykler, kører på knallert, bliver kørt i bil, tager bus og andet med mulighed for at uddybe. Det var muligt at vælge flere svar, da det jo kan variere fra dag til dag, ligesom den enkelte kan bruge flere transportformer på samme dag, fx ved at cykle til busstop- pestedet. Derfor summerer andelene, der benytter de forskellige transportformer op til mere end 100 %. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% O6est benyvede transportmiddel Gl/fra skole 74% 54% 45% 35% Under 5 km 26% Over 5 km 17% 8% 2% 1% 2% 0% 2% Går Cykler Knallert Bil Bus Andet Figur 28: Opgørelse over de oftest brugte transportmiddel til/fra skole, opgjort på afstand til skolen (n=1166). Af de elever, der har svaret på, hvor langt de har til skole, er det 83 %, der har 5 km eller kortere og 17 %, der har længere end 5 km. Blandt de elever, der har 5 km eller kortere har 26 % angivet, at de går og 74 % at de cykler, mens 17 % har angivet, at de bliver kørt i bil og 8 %, at de tager bussen. Blandt de elever, der har over 5 km er det 45 %, der cykler, mens 35 % bliver kørt i bil og 54 % tager bussen. Da undersøgelsen blev gennemført på et tidspunkt med relativt meget sne og is kan andelen, der bliver transporteret i enten bil eller bus være højere end den er resten af året Opsummering En rigtig stor andel af eleverne vurderer, at deres fysiske form er god eller virkelig god, men andelen falder desværre med alderen. Dette hænger fint sammen med, at den tid, der bruges på motionspassive aktiviteter, øges markant med alderen. I spørgsmålet om aktivitetsniveau i fritiden ligger eleverne i Svendborg Kommune bedre end på landsplan, men ses der på antal dage med fysisk aktivitet ligger eleverne i Svendborg Kommune dårli- gere end deres landsmænd og det er kun ca. 20 %, der overhovedet lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Dette påpeger umiddelbart en svag- hed i at bruge Sundhedsstyrelsens anbefaling som grundlag for denne vurdering, da den specifikt går på, at fysisk aktivitet bør fordeles over hver dag hele ugen. For man kan jo godt være fysisk aktiv rigtig mange timer om ugen og så slappe af en enkelt eller to. Side 40

74 Ift. fysisk inaktivitet er det interessant, at hver 3. elev selv vurderer, at de bruger for meget tid på TV og computer, og det kan være relevant at undersøge, hvad eleverne ønsker at bruge deres tid på i stedet med henblik på at reducere fysisk inaktivitet. Rigtig mange elever enten går eller cykler til skole, men der kan stadig gøres en indsats ift. at få flere til at fravælge bil eller bus til fordel for mere aktive transportformer. Især fremadrettet, hvor den nye skolestruktur gør, at man må forvente, at flere får længere til skole. Om hvordan man får mere motion ind i skoledagen: Morgenmotion i cirka en halv time et par gange om ugen. På vores årgang starter vi altid op med at løbe i den første time. Det gør vi dog kun 2 gange om ugen. Det er rigtig dejligt så er man meget mere koncentreret og fokuseret på at lære noget nyt! Det kan klart anbefales. Løbe rundt om skolen efter hver time. Flere idrætstimer og flere idrætsdage end det vi har. Om hvordan man hjælper eleverne til at være mere aktive i frikvartererne: Det ville være en god idé, hvis man opfordrer eleverne mere til at være udenfor og ikke kun lumre i klasselokalet hele dagen. Og må- ske lave nogle fede aktiviteter for de store børn, for bare fordi at vi går til fester og så videre, er vi stadig børn, der ofte synes det er sjovt at lege lege, hvis det er lege til vores målgruppe (og ikke kun fodbold!). Jeg ved ikke, om vi kan bruge gymnastiksalen i frikvarteret. Men det kunne være en fordel. Lidt flere bolde til at spille med udenfor, så at man ikke keder sig udenfor i frikvartererne om sommeren. Skolen mangler ikke så meget. Vi kan løbe rundt på skolen, hvis vi vil, så det er ikke skolen, der mangler noget, det er os. Hvis vi vil være mere aktive, så skal vi selv gøre det! En lidt sjovere legeplads, så man faktisk fik lyst til at lege på den." Side 41

75 4.6 Rygning I dette afsnit præsenteres informationer om forskellige forhold, der relaterer sig til både aktiv og passiv rygning. Eleverne er blevet spurgt til, hvor ofte der bliver røget indenfor i deres hjem, samt om der er nogen i deres nærmeste omgangskreds, der ryger. Desuden er de blevet spurgt til, om de nogensinde har prøvet at ryge. Elever, der har svaret, at de minimum har røget en hel cigaret, er blevet stillet en række uddybende spørgsmål til deres rygevaner, samt eventuelt ønske om rygestop Passiv rygning Eleverne blev indledningsvist spurgt om, hvor ofte der bliver røget indenfor der, hvor de bor, da dette typisk vil være den primære kilde til passiv rygning. Passiv rygning 90% 80% 83% 81% 77% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18% 14% 9% 3% 3% 4% 4% 2% 1% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Hver dag Flere gange om ugen Flere gange om måneden Sjældent/aldrig Figur 29: Opgørelse over, hvor ofte eleverne udsættes for passiv rygning, opgjort på klassetrin (n=1224). Som det ses af figuren herover, er det samlet set 13 % af eleverne, der dagligt udsættes for passiv rygning i hjemmet, mens det ved yderligere 6 % er enten ugentligt eller månedligt, at de udsættes for passiv røg i hjemmet. Blandt de elever, hvor mor og/eller far ryger, er det 35 %, der dagligt udsættes for passiv rygning, mens det ved yderligere 13 % er enten ugentligt eller månedligt, at de udsættes for passiv røg i hjemmet. At det er næsten dobbelt så mange i 9. klasse som i 5. klasse, der dagligt udsættes for passiv rygning i hjemmet, kan hænge sammen med, at flere forældre til børn i 9. klasse ryger (se figur 30 i afsnit herunder), eller at forældrene tager mindre hensyn til børnene efterhånden som de bliver ældre Nære personers rygevaner Eleverne er også blevet spurgt om, hvorvidt deres nærmeste ryger. Svarmulighederne var mor, far, søskende, bedste ven, flere bedste venner eller ingen af disse. Det var muligt at vælge flere af de fem første svarmuligheder, mens valg af den sidste kategori udelukkede muligheden for at vælge nogle af de øvrige. Side 42

76 Som det ses af figur 30 er der med stigende klassetrin en svag stigning i, hvor mange hvis mor og/eller far ryger. Der er umiddelbart ikke nogen forklaring på dette mønster. At der med stigende alder er både flere søskende og flere venner, der ryger, hænger derimod naturligt sammen med den aldersmæssige udvikling, hvor der alt andet lige bliver større sandsynlighed for, at nogle af de pågældende ryger. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 27% 21% 23% 28% 29% 25% 16% 12% 7% Din mor Din far Din(e) søskende Rygning blandt nærmeste relagoner 9% 3% 5% 0% 0% 20% 63% 54% 47% Din bedste ven Flere af dine Ingen af disse bedste venner 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 30: Opgørelse over, hvem af elevernes nærmeste relationer, der ryger, opgjort på klassetrin (n=1224) Erfaringer med rygning Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de nogensinde har prøvet at ryge. Svarmulighederne var nej, ja, men ikke en hel cigaret og ja, en hel cigaret eller mere. Som det ses af figur 31(a) og (b), så er der en svag tendens til, at drengene starter tidligere end pigerne. Til gengæld vender dette ved 7. klasse, hvor der er en svag overvægt af piger, der har prøvet at ryge. Denne kønsforskel eksisterer stadig i 9. klasse. Side 43

77 Andel drenge, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 32% 25% 7% 7% 1% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Svendborg Kommune 11-15åriges livss`l 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel piger, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere 6% 0% 10% 19% 28% 65% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Svendborg Kommune 11-15åriges livss`l Figur 31(a) og (b): Andel drenge (n=569) og piger (n=655), der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere sammenholdt med tilsvarende tal fra Sundhedsstyrelsens undersøgelse 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner, opgjort på klassetrin 9. Bemærk at tallene fra sidstnævnte undersøgelse er fra Som det ses af figur 31(a) og (b) ligger eleverne i Svendborg Kommune et godt stykke under deres landsmænd ift. at have prøvet at ryge. Hvor det i Svendborg er 1 % af drengene i 5. klasse, der har prø- vet at ryge en hel cigaret eller mere, så er det 7 % på landsplan. De tilsvarende tal for 7. klasse er 12 % i Svendborg og 32 % på landsplan, og for 9. klasse er det 25 % i Svendborg og 51 % på landsplan (Sundhedsstyrelsen, 2010). Samme tendens ses blandt pigerne, hvor det i 5. klasse er 0 % mod 6 % på landsplan, i 7. klasse er det 10 % af pigerne i Svendborg mod 19 % på landsplan, og endelig er det i 9. klasse 28 % i Svendborg mod 65 % på landsplan (Sundhedsstyrelsen, 2010). Mens eleverne i Svendborg Kommune adskiller sig markant fra resten af landet, så går resultatet af 9 Data fra 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner er ikke opgjort på klassetrin, men ift. alder. Side 44

78 ETOS Svendborg derimod fint i tråd med den såkaldte rygevaneundersøgelse, der tidligere er gennem- ført blandt 8. klasser i Svendborg Kommune, senest i Her var det 19 % af eleverne i 8. klasse, der havde prøvet at ryge en hel cigaret (Rygevaneundersøgelsen, 2009). Dette tal ligger pænt mellem de 10 %, der har prøvet det i 7. klasse og de 28 %, der har prøvet det i 9. klasse i ETOS Svendborg. I afsnit sås der på rygning blandt nærmeste relationer. Når data fra dette spørgsmål sammenholdes med informationer om elevernes egne erfaringer med at ryge, tegner der sig et interessant møn- ster: Det ses klart, at de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere oftere har en eller flere rygere i deres nærmeste omgangskreds. Således ses det af figur 32, at der blandt de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere er der 41 % hvor moren ryger, 49 % hvor faren ryger, 40 % hvor søskende ryger, 23 % hvor bedste ven ryger, samt 43 % hvor flere af de bedste venner ryger. De tilsvarende tal for de, der aldrig har prøvet at ryge, er, at der er 20 % hvor mor ryger, 24 % hvor far ryger, 7 % hvor søskende ryger, 1 % hvor bedste ven ryger, samt 3 % hvor flere af de bedste venner ryger. Egne rygeerfaringer sammenholdt med, om nærmeste relagoner ryger 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 61% 49% 48% 41% 43% 40% 32% 28% 26% 24% 20% 19% 14% 10% 7% 3% 1% 3% Nej (n=962) Ja, men ikke en hel cigaret (n=128) Ja, en hel cigaret eller mere (n=134) Figur 32: Egne rygeerfaringer sammenholdt med, om nærmeste relationer ryger Rygevaner blandt de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere De elever, der har angivet, at de har røget en hel cigaret eller mere, er blevet stillet en række uddybende spørgsmål omkring deres rygevaner, nemlig om hvem de var sammen med første gang de røg, hvor ofte de ryger nu, samt om de ønsker at stoppe med at ryge og om de i så fald ønsker hjælp til dette. Side 45

79 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sammen med ved første cigaret 82% 72% 10% 10% 7% 5% 5% 0% 3% 5% Alene Venner Søskende Forældre Andre 7. klasse (n=29) 9. klasse (n=100) Figur 33: Opgørelse over, hvem eleverne var sammen med første gang, de røg en hel cigaret, opgjort på klassetrin (n= ). Ikke overraskende er det primært venner, eleverne har været sammen med, første gang de prøvede at ryge. De elever, der har angivet, at de har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere, er også blevet spurgt om, hvor ofte de ryger. Blandt 7. klasserne er det 46 %, af de, der har prøvet at ryge, der angiver, at de aldrig ryger, og blandt 9. klasserne er det bare 21 %. Blandt de drenge i 7. klasse (n=12), der har prøvet at ryge, er der ingen der ryger dagligt eller ugentligt, mens det blandt drengene i 9. klasse (n=39) er 18 %, der ryger dagligt og 10 %, der ryger ugentligt. Blandt de piger i 7. klasse (n=17), der har prøvet at ryge, er der 18 %, der ryger dagligt og 6 %, der ryger ugentligt, mens det blandt pigerne i 9. klasse (n=60) er 32 %, der ryger dagligt og 8 %, der ryger ugentligt. Samlet set, altså blandt både de, der har prøvet at ryge og aldrig- rygere, er der i 7. klasse 1,1 % og i 9. 6,9 % dagligrygere. Dette svarer til, at 1 ud af 15 elever i 9. klasse i Svendborg Kommune ryger dagligt. På landsplan er det ca. hver , der er dagligryger (Skolebørnsundersøgelsen, 2007; Sundhedssty- relsen, 2010) Ønske om rygestop De elever, der har svaret, at de ryger enten dagligt eller ugentligt, er blevet spurgt om, hvorvidt de øn- sker at stoppe med at ryge, samt om de ønsker hjælp til dette. Blandt de 11 drenge, der ryger dagligt eller ugentligt er det kun 2, der ønsker at stoppe med at ryge, mens det blandt de 28 piger, der ryger dagligt eller ugentligt, er det 22, der ønsker at stoppe med at ryge. De, der angiver, at de ønsker at stoppe med at ryge, er efterfølgende blevet spurgt, om de ønsker hjælp 10 På grund af meget få respondenter i 5. klasse er disse ikke medtaget i resultaterne i resten af dette afsnit. Side 46

80 til at stoppe med at ryge. Ud af de 24 elever, der ønsker at stoppe med at ryge, er det blot 6, der ønsker hjælp til et rygestop Opsummering Undersøgelsen viser, at hver tredje af de børn, hvis forældre ryger, dagligt bliver udsat for passiv rygning i hjemmet. Da børn er særligt følsomme over for røg, og passiv rygning er en væsentlig risikofak- tor ift. at udvikle luftvejssygdomme, er der et væsentligt forebyggelsespotentiale i at sørge for, at færre børn udsættes for passiv rygning. Ift. elevernes egne erfaringer med rygning, så ser det fint ud i Svendborg Kommune ift. resten af landet, både ift. at have prøvet at ryge og ift. andelen af dagligrygere. På landsplan har der siden 1999 været et fald i andelen af hverdagsrygere, og anslås i dag til at være på ca % (Skolebørnsunder- søgelsen, 2007; Sundhedsstyrelsen, 2010). I denne undersøgelse er andelen 6,9 %. Dette kan skyldes en lang række faktorer, som nationale kampagner og strammere lovgivning på om- rådet, men kan også hænge sammen med den forebyggende indsats, der tilbydes alle 7. klasser i Svendborg Kommune af Forebyggelsessekretariatets forebyggelseskonsulent. Forskning viser, at der er stor forskel i andelen af rygere mellem både skoler og klasser. I nogle klasser er der ingen eller meget få rygere, mens det i andre er op mod halvdelen, der ryger. Det kan være dette, der har betydning for, at det er relativt få af eleverne i Svendborg Kommune, der ryger dagligt (Sko- lebørnsundersøgelsen, 2007). Om rygning på skolen: Man skal holde bedre øje med dem, der ryger, for de går bare væk og gør det. Så jeg synes, at man skal være strengere med det, for det er meget usundt for dem selv og deres omgivelser, og de små børn kommer til at synes, det er "sejt", hvis det nu er deres "forbil- leder". At de børn, som går i 7.klasse og 8.klasse, skulle stoppe med at ryge hvert frikvarter, fordi det gør ikke en forskel, at de tror, de bliver seje. Fordi det er meget usundt at ryge men altså Man bliver da ikke sejere ved at starte med at ryge hver dag foran de små børn? Jeg synes, at de skulle stoppe med det. De MÅ gerne ryge, men det er bare ikke lige den bedste idé at ryge i hovedet på andre. Synes ikke man må ryge på skolen, hvilket man heller ikke må, men nogle gør det... Side 47

81 4.7 Alkohol og stoffer I dette afsnit præsenteres informationer om forskellige forhold, der relaterer sig til brug af alkohol og stoffer. Alle elever, der har deltaget i undersøgelsen, er blevet spurgt til, om de har prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed. Elever, der svarer ja til dette, er blevet stillet en række uddybende spørgsmål omkring deres alkoholvaner. Alle elever i 7. og 9. klasse er desuden blevet spurgt om, hvorvidt de har en aftale med deres forældre om brug af alkohol. Desuden er de også blevet spurgt om deres erfaringer med en række stoffer. Elever i 5. klasse, der har aldrig har drukket alkohol, er ikke blevet stillet yderligere spørgsmål inden for temaet alkohol og stoffer, og er i stedet blevet ledt videre til spørgsmålene under næste tema Erfaringer med alkohol Andel, der har drukket en hel genstand eller mere ved samme lejlighed 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 90% 86% 51% 48% 25% 11% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Figur 34: Andel, der har drukket en genstand eller mere ved samme lejlighed, opgjort på køn og klassetrin (n=1223). Af figuren ses det, at der, helt som forventet, sker en markant udvikling i andelen, der har drukket en hel genstand eller mere efterhånden som eleverne kommer op i de højere klasser. Af figur 34 ses det, at det er 25 % af drengene og 10 % af pigerne i 5. klasse, der har prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed? På landsplan er de tilsvarende tal 30 % af drengene og 14 % af pigerne. I 9. klasse er det 90 % af drengene og 85 % af pigerne i Svendborg Kommune, der har prøvet at drikke, mens det på landsplan ligeledes er 90 % af drengene, mens det er 93 % af pigerne. Eleverne i Svend- borg Kommune ligger således på samme niveau eller under landsplan Alkoholvaner blandt de, der har prøvet at drikke en hel genstand eller mere De elever, der har svaret, at de har prøvet at drikke en genstand eller mere ved samme lejlighed, er blevet stillet tre spørgsmål til, hvordan deres alkoholforbrug har været de seneste 30 dage: Hvor mange gange har de drukket alkohol, været fulde, samt drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed. Da andelen, der angiver at have været fulde, er identisk med andelen, der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed, vil der kun blive vist resultater for sidstnævnte spørgsmål. Side 48

82 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alkoholforbrug de seneste 30 dage, drenge 66% 19% 7% 2% 3% 5. klasse 7. klasse 36% 9. klasse Drukket alkohol Drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alkoholforbrug de seneste 30 dage, piger 2% 0% 5. klasse 18% 5% 7. klasse 66% 43% 9. klasse Drukket alkohol Drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed Figur 35: Alkoholforbrug blandt drenge (n= ) og piger (n= ) de seneste 30 dage, opgjort på klassetrin. Af figurerne herover ses det, at flere drenge end piger i 5. klasse har drukket alkohol mindst én gang inden for de seneste 30 dage, nemlig 6 % mod 2 %. I 7. og 9. klasse er andelen til gengæld den samme for både drenge og piger: 17 % i 7. klasse og 65 % i 9. klasse. På landsplan er de tilsvarende tal 6 %, 22 % og 62 % for drengene og 2 %, 14 % og 74 % for pigerne. Således følges eleverne i Svendborg Kom- mune meget godt med deres landsmænd, dog er der nogle færre piger i 9. klasse i Svendborg Kommu- ne end på landsplan, der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage. Ift. at have drukket 5 genstande eller flere er det igen flest drenge, der drikker i 5. klasse, hvor 4 % af drengene og 1 % af pigerne mindst én gang har drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed de seneste 30 dage. I 7. klasse er det 3 % af drengene og 5 % af pigerne, mens tallene er noget højere i 9. klasse, hvor der også er flere piger (43 %) end drenge (36 %), der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for de seneste 30 dage. Sammenlignes med Narkoen ud af byen (2006) ses, at der blandt 9. klasserne er sket et markant fald i andelen, der har drukket 5 genstande eller flere ved samme lejlighed i Svendborg Kommune. I 2006 var andelen 86% blandt drengene mod 36% i Blandt pigerne er andelen faldet fra 76% i 2006 til 43% i Udviklingen ift. køn genfindes på landsplan for begge niveauer af alkoholforbrug. 5. klasserne i Svend- borg Kommune ligger omkring samme niveau som på landsplan, både ift. om man har drukket alkohol og om man har drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed. I 7. klasse ligger eleverne i Svendborg Kommune ligeledes på niveau med resten af landet ift. at have drukket alkohol, mens der er en mere udtalt forskel ift. om man har drukket 5 genstande eller mere: Mens det i Svendborg Kommune er ca. 4 %, så er det 12 % på landsplan (Sundhedsstyrelsen, 2010). 11 Det er kun elever, der har svaret, at de har prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed, der er blevet stillet det pågældende spørgsmål. Resultaterne er dog opgjort ift. alle respondenter for at gøre tallene sammenlignelige med Sundhedsstyrelsens (2010) tal, som er beregnet på grundlag af alle respondenter i undersøgelsen. Side 49

83 I 9. klasse ligger eleverne i Svendborg Kommune fortsat nogenlunde på niveau med resten af landet ift. at have drukket alkohol, mens der igen er en mere udtalt forskel ift. om man har drukket mere end 5 genstande. For drengene er tallene 36 % i Svendborg Kommune mod 52 % på landsplan, og for pigerne er tallene 43 % i Svendborg Kommune mod 65 % på landsplan. Eleverne blev også spurgt til, om de i løbet af de sidste 30 dage selv har købt alkohol. Svarmuligheder- ne var ja og nej. De, der svarede ja, blev efterfølgende spurgt om, hvor de har købt alkohol inden for de sidste 30 dage. Svarmulighederne var her kiosk, tankstation, supermarked, diskotek, bar, café eller andre steder med mulighed for uddybning. Andel, der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage 25% 20% 15% 10% 5% 0% 20% 13% 1% 0% 2% 3% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Dreng Pige Figur 36: Andel, der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage, opgjort på køn og klassetrin (n= ). I alt er det 6 % af de elever, der har deltaget i undersøgelsen, der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage. Som det ses af figuren herover er det primært og ikke overraskende elever i 9. klasse, der selv har købt alkohol: 13 % af drengene og 20 % af pigerne. Ikke desto mindre ligger de fortsat et stykke under landsplan, hvor det er 41 % af drengene og 48 % af pigerne, der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage (Sundhedsstyrelsen, 2010). Af de 72 elever, der har svaret, at de selv har købt alkohol, er 92 % 15 år eller yngre. Ifølge Lov om forbud mod [ ] salg af alkohol til personer under 16 år er dette ikke tilladt (Indenrigs- og Sundheds- ministeriet, 2008). Af de elever, der har svaret, at de selv har købt alkohol, er det 64 %, der har købt det i en kiosk eller på en tank, 64 %, der har købt det i et supermarked, 12 %, der har købt det på en bar, café eller restaurant, mens 3 % har købt et andet sted end de nævnte muligheder. At det primært er på tankstationer, samt i kiosker og supermarkeder, at de mindreårige køber alkohol overrasker ikke, da der typisk er langt strengere krav til fremvisning af ID på fx diskoteker og barer Aftale med forældre vedr. indtag af alkohol Alle elever i 7. og 9. klasse er blevet spurgt har du og dine forældre en aftale om brug af alkohol, når du skal til fest. Svarmulighederne var her ja, jeg må drikke det jeg vil, ja, jeg må drikke alkohol i begrænsede mængder, ja, jeg må ikke drikke alkohol, nej, det har vi ikke nogen aftale om. 12 Det er kun elever, der har svaret, at de har prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed, der er blevet stillet det pågældende spørgsmål. Resultaterne er dog opgjort ift. alle respondenter for at gøre tallene sammenlignelige med Sundhedsstyrelsens (2010) tal. Side 50

84 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9% 2% A6aler om brug af alkohol 66% 15% Ja, jeg må Ja, jeg må drikke det jeg drikke alkohol i vil begrænsede mængder 42% 41% 8% Ja, jeg må ikke drikke alkohol 17% Nej, det har vi ikke nogen a^ale om 7. klasse 9. klasse Figur 37: Aftaler om brug af alkohol, opgjort på klassetrin (n=728). Det ses af figuren herover, at der er flere elever i 9. klasse end i 7. klasse, der har en aftale med deres forældre om brug af alkohol. Dette skyldes sandsynligvis, at der i 7. klasse er færre, der er begyndt at drikke alkohol end i 9. klasse, hvorfor det ikke har været nødvendigt at lave aftale omkring dette. For at se på, om regler omkring alkohol har betydning for, om man prøver at drikke alkohol, har vi krydset spørgsmålet om, hvorvidt man har drukket en genstand eller mere ved samme lejlighed med spørgsmålet om, hvorvidt man har en aftale med sine forældre om brug af alkohol. Af figuren herunder ses det, at det lader til, at et forbud mod at drikke alkohol har en gavnlig effekt ift. at holde de unge fra alkohol. Af figuren kan det desuden fremstå som om det er mere effektivt ikke at have en aftale end at have en. Det må dog formodes, at det er en selekteret gruppe af elever, der ikke har en aftale med deres forældre omkring brug af alkohol. Fx kan det tænkes, at der i denne gruppe indgår unge, der ikke drikker af religiøse årsager eller fordi de er seriøse sportsudøvere, hvorfor der ikke er grund til at lave aftale om noget, som de unge alligevel ikke har interesse i. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Andel, der har drukket mindst en genstand sammenholdt med om man har en a6ale med sine forældre 97% 95% 86% 87% 71% 48% 35% 49% Ja, jeg må Ja, jeg må Ja, jeg må ikke Nej, det har vi drikke det jeg drikke alkohol i drikke alkohol ikke nogen vil begrænsede mængder a^ale om 7. klasse 9. klasse Figur 38: Sammenhæng ml. aftale om brug af alkohol og om man har drukket en hel genstand, opgjort på klassetrin (n=728). Side 51

85 I forlængelse af ovenstående er det også interessant at se på, om typen af aftale har indflydelse på de mængder og den hyppighed, hvormed de unge drikker. Derfor har vi set på, hvordan forbruget af alkohol har været de sidste 30 dage blandt de, der har en aftale med deres forældre om, at de godt må drikke alkohol, dvs. de, der enten har svaret ja, jeg må drikke alkohol i begrænsede mængder eller ja, jeg må drikke det jeg vil. I figur 39 herunder har vi set på spørgsmålet om, hvor ofte man har drukket alkohol i løbet af de sidste 30 dage ift. hvilken type aftale man har med sine forældre. Af figuren fremgår det, at de, der må drikke hvad de vil, drikker hyppigere end de, der kun må drikke alkohol i begrænsede mængder. Alkoholforbrug de sidste 30 dage - drukket alkohol i6. type a6ale med forældre 60% 50% 40% 30% 20% 10% 20% 16% 51% 41% 22% 22% 18% 11% Jeg må drikke alkohol i begrænsede mængder Jeg må drikke det jeg vil 0% 0 gange 1-2 gange 3-4 gange Mere end 5 gange Figur 39: Opgørelse over, hvor ofte eleverne i 9. klasse har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage sammenholdt med typen af aftale med forældre (n=278). Samme krydsning som ovenfor er lavet med spørgsmålet om, hvor ofte i løbet af de sidste 30 dage, at eleven har drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed. Af figur 40 herunder ses det, at de, der må drikke det, de vil, hyppigere drikker 5 eller flere genstande end de, der kun må drikke alkohol i begrænsede mængder. Det lader altså til, at aftaler om alkohol ml. forældre og børn har en gavnlig effekt på både mængderne og den hyppighed hvormed alkohol indtages. Side 52

86 Alkoholforbrug de sidste 30 dage - drukket 5 genstande eller mere i6. type a6ale med forældre 60% 53% 50% 40% 30% 20% 10% 31% 38% 33% 16% 16% 9% 5% Jeg må drikke alkohol i begrænsede mængder Jeg må drikke det jeg vil 0% 0 gange 1-2 gange 3-4 gange Mere end 5 gange Figur 40: Opgørelse over, hvor ofte eleverne i 9. klasse har dukket 5 genstande eller mere inden for de sidste 30 dage sammenholdt med typen af aftale med forældre (n=278) Erfaringer med stoffer Elever i 7. og 9. klasse 13 er blevet spurgt til deres erfaringer med hash, dopingmidler og andre narkotiske stoffer. Mens det i 7. klasse blot er 2-4 elever, der har erfaringer med de nævnte stoffer, så ser tallene noget anderledes ud i 9. klasse. Her er det 14 % af drengene (mod 21 % på landsplan) og 10 % af pigerne (mod 14 % på landsplan), der har prøvet hash, hvoraf det i begge grupper er 4 %, der har prø- vet det mere end én gang. Sammenlignes med en undersøgelse af de unge i Svendborg Kommune fra 2006 (Svendborg Kommune, 2006), ses det, at andelen, der har prøvet at ryge hash, er faldet en del siden I 2006 var andelen, der havde prøvet at ryge hash 23 % blandt drengene og 16 % blandt pigerne i Svendborg Kommune. For de to andre stofgrupper, dopingmidler og andre narkotiske stoffer er kønsforskellen ikke lige så markant, og det er ca. 4 % af eleverne i 9. klasse, der har taget andre former for narkotiske stoffer, mens det er ca. 3 %, der har taget dopingmidler. Det har ikke været muligt at finde landstal ift. de to sidstnævnte grupper af stoffer, men andelen, der har prøvet andre former for narkotiske stoffer end hash er den samme som i Odense (Odense Kommune, 2006) Opsummering Undersøgelsen viser, at de unge i Svendborg Kommune ligger på niveau med eller lige under deres landsmænd ift. at have prøvet at drikke mindst en genstand, samt ift. hvor mange, der har drukket alkohol inde for de sidste 30 dage. Til gengæld ligger de unge i Svendborg Kommune et godt stykke under deres landsmænd ift. at have drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed, hvilket er meget positivt. Undersøgelsen viser også, at det at indgå aftale med de unge om, at de enten ikke må drikke alkohol eller kun må drikke det i begrænsede mængder, har en positiv indflydelse på deres alkoholindtag. 13 Elever i 5. klasse er ikke blevet stillet spørgsmål om brug af stoffer, da det vurderes at være upassende. Side 53

87 Relativt mange elever, især i 9. klasse, har selv købt alkohol inden for de sidste 30 dage, og selvom det er en mindre andel end på landsplan, så bør der gøres en indsats ift. at butikkerne bliver mere strikse omkring salg af alkohol til mindreårige. Ift. at have prøvet stoffer, så er der en relativt stor andel af eleverne i 9. klasse, der har prøvet hash, dog er andelen lavere end i resten af landet. Om alkoholforbrug blandt de unge: Vi skal sætte en stopper for 15- årige, der drikker alkohol. De bliver lidt for vilde af det. Det skulle fx. være forbudt med alkohol, rygning eller andre former for skadelige midler. Det er synd at se andre forkorte deres liv pga. ingenting, bortset fra at prøve at se seje ud, selvom de slet ikke er det. Side 54

88 4.8 Kroppens udvikling og seksualitet I dette afsnit præsenteres informationer om, hvorvidt eleverne oplever, at de har nok viden om de fire temaer kroppens udvikling i forbindelse med puberteten, seksualitet og onani, prævention samt seksuelt overførte sygdomme 14. Desuden spørges der til, hvor de har deres viden fra. Afslutningsvis spørges der til, om eleven har haft samleje med en anden person, og i så fald om, hvilken prævention, der blev brugt den første gang Viden om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten Af figuren herunder fremgår det, at det kun er omkring halvdelen af eleverne i 5. klasse, der mener, at de ved nok om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten 15. Dette tal stiger op til 82 % i 9. klasse. Generelt er der en lille overvægt af piger, der mener, at de ved nok. Andel, der synes, at de ved nok om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten 100% 80% 60% 40% 20% 57% 49% 67% 62% 82% 82% Drenge Piger 0% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 41: Andel, der synes, at de ved nok om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten, opgjort på køn og klassetrin (n=1211). Eleverne er også blevet spurgt om, hvorfra de har deres viden om emnet. Af figur 42 ses det, at for eleverne i 5. klasse er den typiske kilde til viden forældrene, mens lærere og kammerater følger tæt efter. I 9. klasse er den mest udbredte kilde for begge køn klart Sund Sex Skolen. Blandt drengene er foræl- drene faldet ud af top 3 til fordel for sundhedsplejersken, mens de stadig spiller en vigtig rolle for pigerne sammen med sundhedsplejersken, lærere og kammerater. Svarkategorien andre steder dæk- ker typisk over internet, ungdomsblade og andre medier. 14 Elever i 5. klasse er kun blevet stillet de spørgsmål, der relaterer sig til kroppens udvikling, da det vurderes, at det ville være upassende at spørge til de andre forhold. Herefter er det ledt videre til næste tema. 15 For piger starter puberteten typisk, når de er år, mens den for drenge typisk starter, når de er år. Side 55

89 Kilder Gl viden om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten, drenge Kilder Gl viden om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten, piger 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kammerater Forældre Lærere Sundhedsplejers ke Sund sex skolen Andre steder Ved ikke noget om det 5. klasse 7. klasse 9. klasse 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kammerater Forældre Lærere Sundhedsplejers ke Sund sex skolen Andre steder Ved ikke noget om det 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 42(a) og (b): Kilder til viden om kroppens udvikling i puberteten blandt drenge (n=558) og piger (n=645), opgjort på klassetrin Viden om seksualitet og onani Af figuren herunder fremgår det, at det er 40 % af pigerne og 52 % af drengene i 7. klasse, der synes, at de ved nok om seksualitet og onani. I 9. klasse er disse tal steget til 83 % for drengene og 74 % for pigerne. Andel, der synes, at de ved nok om seksualitet og onani 100% 80% 83% 74% 60% 40% 20% 52% 40% Drenge Piger 0% 7. klasse 9. klasse Figur 43: Andel, der synes, at de ved nok om seksualitet og onani, opgjort på køn og klassetrin (n=719). I 7. klasse er den primære kilde til viden om seksualitet og onani blandt både drenge og piger deres kammerater. I 9. klasse ligger kammeraterne fortsat højt, men det er klart Sund Sex Skolen, der er den mest udbredte kilde til viden om emnet. Svarkategorien andre steder dækker typisk over internet, ungdomsblade og andre medier. Side 56

90 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilder Gl viden om seksualitet og onani, drenge 7. klasse 9. klasse 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilder Gl viden om seksualitet og onani, piger 7. klasse 9. klasse Figur 44(a) og (b): Kilder til viden om seksualitet og onani blandt drenge (n=327) og piger (n=380), opgjort på klassetrin Viden om prævention I 7. klasse er det omkring en tredjedel af eleverne, der synes, at de ved nok om prævention til at have sex med en anden person, mens det i 9. klasse er knapt 90 %. Andel, der synes, at de ved nok om prævengon Gl at have sex med en anden person 100% 80% 85% 87% 60% 40% 20% 37% 32% Drenge Piger 0% 7. klasse 9. klasse Figur 45: Andel, der synes, at de ved nok om prævention til at have sex med en anden person, opgjort på køn og klassetrin (n=724). Af figur 46 ses det, at i 7. klasse er det 45 % af drengene og 35 % af pigerne, der angiver, at de ikke ved noget om prævention. De, der ved noget, har deres viden fra kammerater, forældre, lærere og sundhedsplejersken, som dog alle scorer ret lavt (15-20 %). I 9. klasse er den mest udbredte kilde for begge køn klart Sund Sex Skolen, mens drengene ellers også får deres viden fra deres lærere, og pigerne får deres viden fra forældre, sundhedsplejerske, lærere og kammerater. Svarkategorien andre steder dækker typisk over internet, ungdomsblade og andre medier. Side 57

91 Kilder Gl viden om prævengon, drenge Kilder Gl viden om prævengon, piger 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7. klasse 9. klasse 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7. klasse 9. klasse Figur 46(a) og (b): Kilder til viden om prævention blandt drenge (n=328) og piger (n=382), opgjort på klassetrin Viden om seksuelt overførte sygdomme I 7. klasse er det 41 % af drengene og 33 % af pigerne, der synes, at de ved nok om seksuelt overførte sygdomme til at have sex med en anden person. I 9. klasse er dette tal steget til 82 % for drengene og 75 % for pigerne. 100% 80% Andel, der synes, at de ved nok om seksuelt overførte sygdomme Gl at have sex med en anden 82% 75% 60% 40% 20% 41% 33% Drenge Piger 0% 7. klasse 9. klasse Figur 47: Andel, der synes, at de ved nok om seksuelt overførte sygdomme til at have sex med en anden person, opgjort på køn og klassetrin (n=725). I 7. klasse er de mest udbredte kilder for drengene lærere, forældre og kammerater, mens det for pigerne er sundhedsplejersken, samt lærere og forældre. I 9. klasse er det igen Sund Sex Skolen, der tager føringen ift. at bidrage med viden om seksuelt over- førte sygdomme. For både drenge og piger er det lærerne, der ellers bidrager med viden på området, mens det for pigerne også er sundhedsplejersken og forældrene. Svarkategorien andre steder dæk- ker typisk over internet, ungdomsblade og andre medier. Side 58

92 Kilder Gl viden om seksuelt overførte sygdomme, drenge Kilder Gl viden om seksuelt overførte sygdomme, piger 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7. klasse 9. klasse 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7. klasse 9. klasse Figur 48(a) og (b): Kilder til viden om seksuelt overførte sygdomme blandt drenge (n=331) og piger (n=384), opgjort på klassetrin Seksuel debut 30% 25% Andel, der har ha6 deres seksuelle debut 23% 27% 20% 15% Drenge 10% 5% 6% 5% Piger 0% 7. klasse 9. klasse Figur 49: Andel, der har haft deres seksuelle debut i hhv. 7. og 9. klasse, opgjort på køn (n=725). Som det ses af figuren herover er det 5-6 %, der har haft deres seksuelle debut i 7. klasse, mens det i 9. klasse er 23 % af drengene og 27 % af pigerne. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse har man kun spurgt de 14-15årige om deres seksuelle adfærd. Da eleverne i 7. klasse typisk er 13 år, har vi ikke noget sammenligningsgrundlag for denne gruppe. Blandt de 15- årige, altså i 9. klasse, er det på landsplan 36 %, der har haft deres seksuelle debut. Ele- verne i Svendborg Kommune ligger således et stykke under resten af landet. Af figuren herunder fremgår det, at andelen, der har brugt prævention ved første samleje, stiger med alderen. Desuden er der langt flere drenge end piger, der ikke brugte prævention første gang, de havde samleje. Så enten har de ikke haft sex med hinanden - og ellers bliver der ikke talt om prævention, så- ledes at det fx kun er pigen, der ved, at hun har taget p- piller. Side 59

93 Andel, der angiver, at de ikke har brugt nogen form for prævengon første gang, de havde samleje 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 67% 25% 22% 5% 7. klasse (n=17) 9. klasse (n=92) Drenge Piger Figur 50: Andel der angiver, at de ikke har brugt nogen form for prævention første gang de havde samleje, opgjort på køn og klassetrin (n=109). På landsplan er det samlet set 86 %, der angiver at have brugt prævention ved deres første samleje, mens det i Svendborg Kommune er 83 % Opsummering Som forventet stiger andelen, der føler, at de ved nok om de fire berørte emner, efterhånden som eleverne bliver ældre, men der er stadig en andel på ca. 20 % i 9. klasse, der ikke synes, at de ved nok. Samtidig kan det diskuteres, om det er tids nok, at det fx først er i 9. klasse, at det er så stor en andel, der synes, at de ved nok, når puberteten typisk indtræffer i års alderen for pigernes vedkommende og års alderen for drengenes vedkommende. Generelt lader det til, at den mest udbredte kilde til information om de berørte emner er Sund Sex Sko- len. Desuden tegner der sig et billede af, at pigerne har flere forskellige kilder til information end drengene, og at mens drengene typisk får deres information fra lærerne, så nævner pigerne oftere deres forældre samt sundhedsplejersken. Ift. andelen, der har haft deres seksuelle debut i 9. klasse, så ligger de unge i Svendborg Kommune et stykke under deres landsmænd, mens andelen, der har brugt prævention ved deres første samleje er stort set den samme som i resten af landet. Om seksualundervisning: Jeg synes, at vi skal lære mere om puberteten. Jeg synes, vi skal vide noget mere om beskyttelse under samleje, sygdomme osv. Jeg synes ikke, vi får nok at vide om sex og prævention i skolen. Det savner jeg lidt. Side 60

94 4.9 Øvrig sundhedsadfærd I dette sidste afsnit præsenteres informationer om en række forskellige forhold, der vedrører elevernes sundhed, men som ikke umiddelbart passer ind i de øvrige temaer. Dette er om hyppighed af tand- børstning, hvordan eleverne har det med at gå til tandlæge, hvor meget søvn de får om natten, om de bruger cykelhjelm, når de cykler, og hvordan deres solarievaner er Tandbørstning Eleverne er blevet spurgt til, hvor ofte de børster tænder. Svarmulighederne var oftere end to gange om dagen, to gange om dagen, en gang om dagen, sjældnere eller aldrig. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tandbørstning, drenge 2% 3% 4% 11% 18% 14% 72% 73% 73% 14% 6% 7% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Aldrig Sjældnere En gang om dagen To gange om dagen O^ere end to gange om dagen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tandbørstning, piger 0% 0% 1% 9% 10% 11% 82% 82% 78% 7% 8% 11% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Aldrig Sjældnere En gang om dagen To gange om dagen O^ere end to gange om dagen Figur 51(a) og (b): Oversigt over, hvor hyppigt drenge (n=587) og piger (n=677) børster tænder, opgjort på klassetrin. Det ses af figurerne herover, at mens pigerne med stigende alder holder et jævnt stabilt niveau på ca. 90 %, der børster tænder mindst to gange om dagen, så sker der et fald ved drengene fra ca. 85 % i 5. Side 61

95 klasse til 80 % i klasse.. Dette er ikke et fald, der genfindes på landsplan, hvor niveauerne for de to køn er ret stabile. De tilsvarende nationale tal er godt 70 % for drenge og godt 80 % for piger (Skole- børnsundersøgelsen, 2007) Sindsstemning forud for tandlægebesøg Eleverne er blevet spurgt om, hvordan de har det, når de er på vej til tandlægen. Svarmulighederne var veltilpas/tryg, nervøs/bekymret/bange, ked af det, samt andet med mulighed for at uddybe svaret. Der var mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Rigtig mange har brugt svarmuligheden andet og dernæst uddybet deres svar, hvor det så viser sig, at det i de fleste tilfælde passer ind i en af de øvrige kategorier. For de besvarelser, hvor dette var tilfældet, er der lavet en omregistrering. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sindsstemning før tandlægebesøg 85% 79% 72% 24% 24% 13% 8% 1% 4% 0% 2% 2% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Side 62

96 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sindsstemning før tandlægebesøg 70% 72% 60% 40% 30% 27% 2% 5% 6% 5% 1% 1% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 52(a) og (b): Sindsstemning blandt drenge (n=586) og piger (n=677) forud for tandlægebesøg, opgjort på klassetrin. Af figuren herover ses det, at mens det er 72 % af drengene i 5. klasse, der er veltilpasse/trygge, når de skal til tandlæge, så er det 85 % af drengene i 9. klasse. I 5. og 7. klasse er det 24 %, der er nervø- se/bekymrede/bange, mens dette tal falder til 13 % i 9. klasse. Svarmuligheden andet dækker over svar som glæder mig til at få fri fra skole, hader tandlæger og nedern, altså både positive og negative sindsstemninger. Mens drengene ser ud til at blive mere veltilpasse og trygge ved at gå til tandlæge efterhånden som de bliver ældre, så ses denne udvikling ikke hos pigerne. Her er det er ca. 70 % af pigerne i 5. og 9. klasse, der er veltilpasse/trygge, mens det bare er 60 % i 7. klasse. Tilsvarende er der %, der er nervø- se/bekymrede/bange. Svarmuligheden andet dækker over svar som spændt, utilpas, hader det og er lige ved at tisse i bukserne. Så lige som ved drengene dækker det over både positive og negative sindsstemninger. Spørgsmålet er udviklet af Svendborg Kommunes Tandpleje, og der findes derfor ikke sammenlignelige data. Side 63

97 4.9.3 Søvn Eleverne er også blevet spurgt til, hvor mange timer de gennemsnitligt sover per nat. Der var mulighed for at vælge mellem intervallerne under 5 timer, 5-6 timer, 7-8 timer, 9-10 timer eller mere end 10 timer. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 1% 3% 15% 8% 4% 34% 54% Søvn 69% 57% 35% 14% 5% 2% 0% Under 5 `mer 5-6 `mer 7-8 `mer 9-10 `mer Mere end 10 `mer 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 53: Antal timers søvn per nat, opgjort på klassetrin (n=1262). Da søvnen påvirker barnets fysiske, følelsesmæssige, indlæringsmæssige og sociale udvikling er det vigtigt at få nok søvn. Det anbefales, at teenagere sover minimum 9 timer per nat (ScanSleep, 2011). Af figur 53 ses det, at mens det er 62 % af eleverne i 5. klasse, der får nok søvn, så er det bare 14 % i 9. klasse. Dette kan forklare, hvorfor det er hver fjerde elev i 5. klasse og næsten hver anden af eleverne i 9. klasse, der angiver at føle sig trætte mere end én gang om ugen (se afsnit om oplevelse af symptomer i hverdagen). Side 64

98 4.9.4 Brug af cykelhjelm Eleverne er blevet spurgt til, om de bruger cykelhjelm, når de cykler. Svarmulighederne var altid, næsten altid, næsten aldrig, aldrig eller jeg cykler ikke. Brug af cykelhjelm, drenge 80% 70% 60% 60% 68% 50% 40% 30% 20% 10% 30% 11% 22% 19% 26% 6% 8% 8% 7% 22% 8% 3% 3% 5. klasse 7. klasse 9. klasse 0% Al`d Næsten al`d Næsten aldrig Aldrig Jeg cykler ikke 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% 23% 19% 22% 20% 14% 6% 9% 7% Al`d Næsten al`d Brug af cykelhjelm, piger Næsten aldrig 1% 30% 66% Aldrig 4% 4% 4% Jeg cykler ikke 5. klasse 7. klasse 9. klasse Figur 54(a) og (b): Brug af cykelhjelm blandt drenge (n=586) og piger (n=676), opgjort på klassetrin. Som forventet ses det, at med stigende alder vinder forfængeligheden klart over lysten til at passe på sig selv. Der sker et drastisk fald i brugen af cykelhjelm fra 5. klasse, hvor det er ca. 85 % af eleverne, der altid eller næsten altid bruger cykelhjelm, til 7. klasse, hvor det er 47 %, og igen fra 7. til 9. klasse, hvor det blot er 17 % der altid eller næsten altid bruger cykelhjelm. Det har ikke været muligt at finde nationale tal på dette spørgsmål, men spørgsmålet er blevet stillet i Nyborg Kommunes sundhedsprofilundersøgelse fra Her var det 13 % af de 13- årige elever og 5 % af de 15- årige elever, der angav, at de altid eller næsten altid bruger cykelhjelm. Således er eleverne i Svendborg Kommune altså langt bedre end deres kollegaer i Nyborg til at bruge cykelhjelm. Side 65

99 4.9.5 Solariebrug Eleverne er også blevet spurgt til, hvor ofte de har taget sol inden for de sidste 12 måneder. Svarmu- lighederne var jeg har aldrig brugt solarium, ikke inden for de seneste 12 måneder, men har tidligere brugt, 4 gange om året eller mindre, månedligt, flere gange om måneden, ugentligt, flere gange om ugen eller ved ikke. Solariebrug - andel, der har taget solarie månedligt eller o6ere inden for de seneste 12 måneder 12% 10% 11% 8% 6% 4% 2% 0% 4% 2% 0% 1% 0% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Drenge Piger Figur 55: Solariebrug de seneste 12 måneder, opgjort på køn og klassetrin (n=1262). Undersøgelser viser, at bruger man solarium bare én gang om måneden forøges ens risiko for moder- mærkekræft med 2-3 gange (Kræftens Bekæmpelse, 2011). Derfor har vi valgt at vise andelen af elever, der angiver, at de inden for det seneste år har taget sol månedligt eller oftere. Det er her tydeligt, at det er pigerne, der fører an, når det kommer til brug af den kunstige sol. I 9. klasse er der tre gange så mange piger (11 %) som drenge (4 %), der har taget sol månedligt eller oftere inden for det seneste år. Det ses også, at der sker en udvikling fra 7. til 9. klasse i andelen, der bruger solarium jævnligt. Det- te kan hænge sammen med, at det typisk er i forbindelse med konfirmationen (dvs. vinteren/foråret i 7. klasse), at de unge begynder at gå i solarium. På landsplan er det opgjort, hvor stor en andel af de årige, der har taget sol inden for de sidste 12 måneder. Her er det 20 % (Kræftens Bekæmpelse, 2010), mens det i Svendborg Kommune er bare 6 % (4 % blandt eleverne i 7. klasse og 16 % blandt eleverne i 9. klasse) Opsummering I dette lidt blandede afsnit ses det, at det er 10 % af pigerne og 20 % af drengene, der bør børste tæn- der oftere end de gør. Desuden lader det til, at der kan være gavn af at sætte fokus på at sikre, at eleverne bliver mere trygge ved at gå til tandlæge. Ift. søvn er det klart, at langt fra nok af børnene og især de unge, der får nok søvn. Også ift. brug af cykelhjelm sker der et drastisk fald i løbet af skoletiden, og det vil være relevant at gøre en indsats for, at eleverne fastholder deres gode vaner, selvom de bliver ældre. Endelig er der blevet set på de unges solarievaner, hvor brug af kunstig sol især er udbredt blandt pigerne i 9. klasse. Side 66

100 4.0 Konklusion Resultaterne af ETOS Svendborg viser, at eleverne i Svendborg Kommune generelt ligger på samme niveau som resten af landet eller lidt bedre ift. de risikofaktorer, der er berørt i undersøgelsen. Dette er naturligvis positivt, men resultaterne giver alligevel anledning til refleksion. Der er fortsat en væsentlig andel af eleverne, der har en adfærd, der på sigt kan medføre væsentlige sundhedsproblemer, hvoraf nogle fx er overvægt som følge af uhensigtsmæssige spisevaner og/eller fysisk inaktivitet, afhængighed af alkohol og tobak, kønssygdomme og uønskede graviditeter. Ud fra resultaterne af ETOS Svendborg kan følgende fremhæves: Ca. hver 6. dreng og hver 4. pige oplever mindst ét symptom hver dag eller næsten hver dag. Der er et relativt højt fravær både som følge af sygdom og pjæk. Hver 8. pige og hver 6. dreng i 9. klasse er overvægtig, og det må formodes, at dette tal reelt er højere, da overvægt ofte underestimeres i spørgeskemaundersøgelser. Knapt halvdelen af pigerne i 9. klasse synes selv, at de er for tykke, mens det kun er 12 %, der reelt er for tykke. Med højere alder ses et fald i andelen, der spiser morgenmad. Med højere alder ses et fald i andelen, der spiser de gode kilder til fibre (grove morgenmadsprodukter, rugbrød, samt frugt og grønt) og D- vitamin (fisk og mælk). Med højere alder ses en stigning i, hvor hyppigt der bliver spist junkfood. Med højere alder ses et fald i aktivitetsniveau og en stigning i tid brugt på motionspassive aktiviteter. Hver 3. af de elever, hvis forældre ryger, udsættes dagligt for passiv rygning i hjemmet. Hver femte af de drenge, der ryger dagligt, der ønsker at stoppe med at ryge. Hver 7. dreng og hver 5. pige i 9. klasse har selv købt alkohol inden for de sidste 30 dage, selvom det er ulovligt at købe alkohol, når man er under 16 år. Side 67

101 14 % af drengene og 10 % af pigerne i 9. klasse har prøvet hash mindst én gang. 4 % har prøvet det mere end én gang. 10 % af pigerne og 20 % af drengene bør børste tænder oftere end de gør nu. 14 % af eleverne i 9. klasse får den mængde søvn, som anbefales. Med højere alder sker et markant fald i brugen af cykelhjelm: Fra at det er ca. 65 %, der altid bruger cykelhjelm i 5. klasse, så er det mindre end 10 % i 9. klasse. 11 % af pigerne i 9. klasse har taget solarium mindst én gang om måneden inden for det seneste år og dermed har forhøjet deres risiko for modermærkekræft med 2-3 gange. Samtidig viser undersøgelsen følgende positive resultater: En meget stor andel af eleverne angiver, at de altid eller for det meste trives i deres hverdag. En relativt stor andel af overvægtige er obs. på deres overvægt og ønsker at gøre noget ved det. Hver 3. elev synes selv, at de bruger for meget tid på TV, computer og lignende aktiviteter. En stor andel går og cykler til skole. Det tyder dog på, at der fortsat er potentiale i at få flere til at gøre det oftere. I forhold til på landsplan er der relativt få, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere. 78 % af de piger, der ryger dagligt, der ønsker at stoppe med at ryge. I forhold til på landsplan er der relativt få, der har drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed inden for de sidste 30 dage. Det tyder på, at det har en positiv effekt på alkoholforbruget, at barn og forældre indgår aftale omkring dette. Generelt viser undersøgelsen, at efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, så bliver deres vaner og adfærd langt mere uhensigtsmæssig. Et af de fremtidige mål kan være at fokusere på, at eleverne fastholder de gode vaner, som de har omkring 5. klasse, mens et andet kan være at udskyde debuten ift. rygning, alkohol og stoffer. Side 68

102 5.0 Referencer Cole TJ, Bellizzi MC, Flegal KM et al., Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: international survey, BMJ 2000, nr. 320, s Danmarks Statistik (2011), Statistikbanken Folketal per 1. januar 2011, sidst tilgået d. 22. marts, Den Danske Ordbog (2011), sidst tilgået d. 22. marts, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2008), Lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år, LBK nr 1020 af 21/10/2008, sidst tilgået d. 22. marts, Indenrigs- og sundhedsministeriet (2010), Sundhedsloven, kapitel 35, LBK nr. 913 af 13/07/2010, sidst til- gået d. 22. marts, Institut for Human Ernæring (2009), Kostens betydning for læring og adfærd hos børn en gennemgang af videnskabelig litteratur, Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakul- tet, Københavns Universitet. Kræftens Bekæmpelse (2010), Børn og unges solarievaner 2009, BD4F C886EB4/0/Born_og_ungessolarievaner_2009.pdf, sidst tilgået d. 22. marts, Kræftens Bekæmpelse (2011), Faktaark Solarium, D E- B2C6-3BC EE/21299/Fakta_solarium1.pdf?category=11, sidst tilgået d. 22. marts, Svendborg Kommune og Muusman Research & Consulting (2006), Narkoen ud af byen - Anden Kortlægningsrapport, NUB - Narkoen ud af byen. Nyborg Kommune (2009), Sundhedsprofiler klasse på folkeskoler og privatskoler i Nyborg Kommune. Odense Kommune (2006), Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Odense Kommune. Rasmussen & Due (2007), Skolebørnsundersøgelsen 2006, sidst tilgået d. 22. marts, Region Syddanmark (2011), Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Syddanmark, Region Syddanmark Side 69

103 ScanSleep (2011), Søvnen og søvnrytmen udvikles, soevn/boern- og- soevn/boerns- normale- soevn.html sidst tilgået d. 22. marts, Skolebørnsundersøgelsen (2007), se Rasmussen & Due. Sundhedsstyrelsen (2010), Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner , sidst tilgået d. 22. marts, Sundhedsstyrelsen (2011), Anbefalinger til børn og unge, %20boern%20og%20unge.aspx, sidst tilgået d. 22. marts, Sundhedsstyrelsen (2011), Cut-off værdier for undervægt, personlig korrespondance d. 28. januar, Svendborg Kommune, Rygevaneundersøgelse, 2009, intern rapport. Svendborg Kommune, Sundhedspolitik, Wedderkopp N, Pressemeddelelse Unikke perspektiver i Svendborgprojektet, udsendt d. 10. juni Side 70

104 Bilag 1 Spørgeskemaet Spørgeskemaet er udsendt elektronisk, men nedenfor ses en udgave af spørgeskemaet med alle spørgsmål, som det ville have set ud på papir. Sundheds- og trivselsundersøgelse på Børn- og Ungeområdet i Svendborg Kommune Tak fordi du deltager i vores sundheds- og trivselsundersøgelse blandt 5., 7. og 9. klasses elever i kommunen. Vi laver denne undersøgelse, fordi vi gerne vil vide, hvordan det er at være barn/ung i Svendborg Kommune, og hvordan vi bedst muligt kan hjælpe jer til bedre sundhed og trivsel i hverdagen. I det følgende vil du derfor blive stillet en række spørgsmål om forskellige emner, der er forbundet med sundhed og trivsel. Resultaterne af undersøgelsen vil blive brugt til at målrette fremtidige forebyggelsesindsatser og - tilbud. Blandt de klasser, der deltager, vil der blive trukket lod om 2000 kroner til klassekassen. Med venlig hilsen Børn og Unge & Forebyggelsessekretariatet Side 71

105 Instruktion i udfyldelse af spørgeskemaet I det følgende vil du blive stillet en masse spørgsmål, der alle omhandler dig og dit liv. Derfor findes der hverken rigtige eller forkerte svar på de spørgsmål, vi stiller dig. Der- imod er det vigtigt, at du er ærlig og hver gang vælger den svarmulighed, der passer bedst på dig og din situation. De fleste spørgsmål vil være afkrydsningsspørgsmål. Det er derfor ikke sikkert, at der lige er en svarmulighed, der passer perfekt på din situation. Hvis det er tilfældet, skal du i stedet vælge den svarmulighed, der bedst muligt beskriver din situation. Nogen steder er der mulighed for at vælge mere end én svarmulighed. Vi har skrevet det til dig, når du kan det. Din besvarelse er 100 % anonym, hvilket betyder, at der ikke er nogen, der får at vide, hvad lige præcis DU har svaret. Du kan gå frem og tilbage i skemaet ved at trykke på pilene nederst på siden. Du kan rette i skemaet indtil du når sidste side. Når du er færdig med at udfylde skemaet skal du trykke på krydset nederst i højre hjørne på den sidste side. Tak for hjælpen og rigtig god fornøjelse! Side 72

106 Først stiller vi dig en række spørgsmål om din baggrund... Køn? (1) Dreng (2) Pige Alder? Hvilken skole går du på? (1) Byhaveskolen (2) Bymarkskolen (3) Byskolen (4) Egebjerg Friskole (5) Gl. Nyby Heldagsskole (6) Gudbjerg Skole (7) Gudme Skole (8) Hesselager Skole (9) Haahrs Skole (10) Hømarkskolen (11) Ida Holsts Skole (12) Juulgården (13) Kirkeby Skole (14) Lundby Skole (15) Nordre Skole (16) Ollerup Friskole (17) Oure Friskole (18) Rantzausminde Skole (19) Sct. Michaels Skole (20) Skårup Skole (21) Stenstrup Skole (22) Sundhøjskolen (23) Thurø Skole (24) Tved Skole (25) V. Skerninge Friskole (26) V. Skerninge Skole (27) Vestre Skole (28) Øster Åby Friskole (29) Østre Skole Hvilken klasse går du i? (5) 5. klasse (7) 7. klasse (9) 9. klasse Side 73

107 Hvem bor du hos? (1) Mor og far (2) På skift hos mor og far (3) Kun hos far (4) Kun hos mor (5) Hos andre end mine forældre (fx bedsteforældre eller plejefamilie) Hvor er følgende personer født... I Danmark (Sæt ét kryds i hver linje) Andet land, skriv hvilket Ved ikke a. Dig selv? (1) (2) (3) b. Din mor? (1) (2) (3) c. Din far? (1) (2) (3) Har din mor et job? (1) Ja (2) Nej (3) Har ikke nogen mor/ser ikke min mor Har din far et job? (1) Ja (2) Nej (3) Har ikke nogen far/ser ikke min far Side 74

108 Nu vil vi gerne vide lidt om dit helbred og om hvordan du trives i hverdagen. Synes du, at dit helbred er... (1) Meget godt (2) Godt (3) Nogenlunde (4) Dårligt (5) Meget dårligt Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du... Hver dag eller næ- sten hver dag (Sæt ét kryds i hver linje) Mere end en gang om ugen Næsten hver uge Næsten hver må- ned Sjældent eller aldrig a. Haft hovedpine? (1) (2) (3) (4) (5) b. Haft mavepine? (1) (2) (3) (4) (5) c. Haft ondt i ryggen? (1) (2) (3) (4) (5) d. Været ked af det? (1) (2) (3) (4) (5) e. Været irritabel eller i dår- ligt humør? (1) (2) (3) (4) (5) f. Været nervøs? (1) (2) (3) (4) (5) g. Haft svært ved at falde i søvn? (1) (2) (3) (4) (5) h. Været svimmel? (1) (2) (3) (4) (5) i. Været træt? (1) (2) (3) (4) (5) j. Ikke haft lyst til at spise? (1) (2) (3) (4) (5) Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Er du i den periode blevet hjemme fra skole, fordi... (Sæt ét kryds i hver linje) Nej Ja, en dag Ja, flere dage Kan ikke huske a. Du var syg (1) (2) (3) (4) b. Du pjækkede (1) (2) (3) (4) Side 75

109 Føler du, at du trives... Ja, altid (Sæt ét kryds i hver linje) Ja, for det meste Nej, næsten aldrig eller aldrig Ikke relevant a. I skolen (1) (2) (3) (4) b. På fritidsjobbet (1) (2) (3) (4) c. Hjemme (1) (2) (3) (4) d. I fritiden (1) (2) (3) (4) e. Generelt (1) (2) (3) (4) Side 76

110 Nu stiller vi nogle spørgsmål om forskellige former for sundhedsadfærd. Hvor ofte børster du tænder? (1) Oftere end to gange om dagen (2) To gange om dagen (3) En gang om dagen (4) Sjældnere (5) Aldrig Hvordan har du det, når du er på vej til tandlæge? (1) Veltilpas/tryg (2) Nervøs/bekymret/bange (3) Ked af det (4) Andet (uddyb venligst) Hvor mange timer sover du gennemsnitligt per nat? (1) Under 5 timer (2) 5-6 timer (3) 7-8 timer (4) 9-10 timer (5) Mere end 10 timer Bruger du cykelhjelm, når du cykler? (1) Altid (2) Næsten altid (3) Næsten aldrig (4) Aldrig (5) Jeg cykler ikke Hvor tit har du brugt solarium inden for de seneste 12 måneder? (1) Jeg har aldrig brugt solarium (2) Ikke inden for de seneste 12 måneder, men har tidligere brugt (3) 4 gange om året eller mindre (4) Månedligt (5) Flere gange om måneden (6) Ugentligt (7) Flere gange om ugen (8) Ved ikke Side 77

111 De næste fire spørgsmål handler om dig og din krop. Hvor høj er du (uden sko)? Hvor meget vejer du (uden tøj)? Synes du selv, at du er... (1) Alt for tynd (2) Lidt for tynd (3) Passende (4) Lidt for tyk (5) Alt for tyk Er du på slankekur, eller gør du noget andet for at tabe dig for tiden? (1) Nej, min vægt er fin (2) Nej, men jeg bør tabe mig (3) Nej, for jeg skal tage på (4) Ja, jeg prøver at tabe mig Side 78

112 Så kommer der en række spørgsmål om, hvilken mad du spiser og hvornår du spiser. Hvor tit får du følgende måltider i løbet af en skoleuge (mandag- fredag)? (Sæt ét kryds i hver linje) Hver dag 3-4 dage 1-2 dage Sjældne- re/aldrig a. Morgenmad (1) (2) (3) (4) b. Frokost (1) (2) (3) (4) c. Aftensmad (1) (2) (3) (4) Hvor ofte spiser/drikker du følgende... a. Grove morgenmadsprodukter (havregryn, havrefras, müsli osv.) b. Andre morgenmadsprodukter (cornflakes, guldkorn, frosties osv.) Hver dag, mindst én gang om dagen (Sæt ét kryds i hver linje) 5-6 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældne- re/aldrig (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) c. Mælk (1) (2) (3) (4) (5) d. Ost (ostehaps, smøreost, skiveost, smeltet ost i maden) (1) (2) (3) (4) (5) e. Rugbrød (1) (2) (3) (4) (5) f. Kød (1) (2) (3) (4) (5) g. Fisk (også fiskepålæg) (1) (2) (3) (4) (5) h. Kartofler (1) (2) (3) (4) (5) i. Ris/pasta (1) (2) (3) (4) (5) j. Grøntsager (1) (2) (3) (4) (5) k. Frisk frugt (ikke tørret frugt og frugtpålæg) l. Junkfood (pizza, burger, pommes frites osv.) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) Side 79

113 Hver dag, mindst én gang om dagen (Sæt ét kryds i hver linje) 5-6 dage om ugen 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældne- re/aldrig m. Slik/chokolade (1) (2) (3) (4) (5) n. Juice (1) (2) (3) (4) (5) o. Sodavand/saft, almindelig (1) (2) (3) (4) (5) p. Sodavand/saft, light (1) (2) (3) (4) (5) q. Vand (1) (2) (3) (4) (5) Side 80

114 Nu kommer der en række spørgsmål om fysisk aktivitet og din fritid. Hvordan vil du vurdere din fysiske form? (1) Virkelig god (2) God (3) Dårlig (4) Meget dårlig Hvor langt har du i skole? Hvordan kommer du oftest i skole? (1) Går (2) Cykler (3) Kører på knallert (4) Bliver kørt i bil (5) Tager bus (6) Andet (skriv hvordan) Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? (1) Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt (2) Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger. (3) Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening. Jeg cykler eller går eller bevæger mig i forbindelse med leg. (4) Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter. Tænk tilbage på de sidste 7 dage. Hvor mange dage var du fysisk aktiv mindst 1 time om dagen? Fysisk aktivitet er enhver form for aktivitet, som får dit hjerte til at slå hurtigere, og gør dig forpustet noget af tiden. Det kan fx være sport, at stå på skateboard eller at gå/cykle til skole. (0) 0 dage (1) 1 dag (2) 2 dage (3) 3 dage (4) 4 dage (5) 5 dage (6) 6 dage (7) 7 dage Side 81

115 Det følgende spørgsmål handler om aktiviteter såsom at se TV, spille computer, surfe på nettet eller bruge mobiltelefon. Hvor meget af din fritid bruger du gennemsnitligt om dagen på... Mere end 0 timer ½ time 1-2 timer 3-4 timer Ved ikke 4 timer a. TV, dvd og lignende (1) (2) (3) (4) (5) (6) b. Computer, Playstation, Wii og lignende c. Mobiltelefon (SMS, spil, online) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) Synes dine forældre, at du bruger for meget tid på TV, PC, mobil osv.? (1) Ja, de synes jeg bruger alt for meget tid (2) Ja, de synes jeg bruger lidt for meget tid (3) De synes det er tilpas (4) Nej, de synes jeg bruger for lidt tid (5) Ved ikke Synes du selv, at du bruger for meget tid på TV, PC, mobil osv.? (1) Ja, alt for meget (2) Ja, lidt for meget (3) Det er tilpas (4) Nej, for lidt Side 82

116 Nu vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål om rygning. Ryger... (1) Din mor (2) Din far (3) Din(e) søskende (4) Din bedste ven (5) Flere af dine bedste venner (6) Ingen af disse Hvor ofte bliver der røget indenfor der, hvor du bor? (1) Hver dag (2) Flere gange om ugen (3) Flere gange om måneden (4) Sjældent/aldrig Har du nogensinde prøvet at ryge? (1) Nej (2) Ja, men ikke en hel cigaret (3) Ja, en hel cigaret eller mere Hvor gammel var du, første gang du røg en hel cigaret? Hvem var du sammen med, første gang du prøvede at ryge? (1) Alene (2) Venner (3) Søskende (4) Forældre (5) Andre (skriv venligst hvem - ikke navn, men fx "min fætter") Hvor ofte ryger du? (1) Hver dag (2) Ugentligt (3) Sjældnere (4) Aldrig Vil du gerne stoppe med at ryge? (1) Ja (2) Nej Ønsker du hjælp til at stoppe med at ryge? (1) Ja (2) Nej Side 83

117 De næste spørgsmål handler om alkohol. Har du nogensinde drukket én genstand alkohol eller mere ved samme lejlighed? Med én genstand menes fx en øl, en alkoholsodavand (fx Bacardi Breezer), en cider (fx Somers- by), et glas vin, 2 cl spiritus eller lignende. (1) Ja (2) Nej Hvor gammel var du, da du første gang drak en hel genstand alkohol? Med én genstand menes fx en øl, en alkoholsodavand (fx Bacardi Breezer), en cider (fx Somers- by), et glas vin, 2 cl spiritus eller lignende. Hvor mange gange i løbet af de sidste 30 dage har du... (Sæt ét kryds i hver linje) 0 gange 1-2 gange 3-4 gange 5 gange eller flere a. Drukket alkohol (1) (2) (3) (4) b. Været fuld (1) (2) (3) (4) c. Drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed Har du inden for de sidste 30 dage selv købt alkohol? (1) Ja (2) Nej Hvor har du købt alkohol inden for de sidste 30 dage? (1) Kiosk, tankstation (2) Supermarked, fx Fakta eller Føtex (3) Diskotek, bar, café (4) Andre steder, skriv hvor (1) (2) (3) (4) Har du og dine forældre en aftale om brug af alkohol, når du skal til fest? (1) Ja, jeg må drikke det jeg vil (2) Ja, jeg må drikke alkohol i begrænsede mængder (3) Ja, jeg må ikke drikke alkohol (4) Nej, det har vi ikke nogen aftale om Side 84

118 Har du nogensinde prøvet nogle af følgende stoffer: (Sæt ét kryds i hver linje) Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Hash (1) (2) (3) Andre former for narkotiske stoffer (1) (2) (3) Dopingmidler (1) (2) (3) Side 85

119 Nu er du næsten færdig... Synes du, at du ved nok om......kroppens udvikling i forbindelse med puberteten Ja Nej Måske/ved ikke (1) (2) (3)...seksualitet/onani (1) (2) (3) Synes du, at du ved nok om følgende for at have sex med en anden person: (Sæt ét kryds i hver linje) Ja Nej Ved ikke Prævention (1) (2) (3) Seksuelt overførte sygdomme (fx klamydia, HIV) (1) (2) (3) Hvorfra får du din viden om... Kroppens udvikling i forbindelse med puberteten Kam- Foræl- merater dre (Sæt gerne flere krydser) Lærere Sund- hedsple jerske Sund sex skolen (1) (2) (3) (4) (5) Seksualitet og onani (1) (2) (3) (4) (5) Prævention (1) (2) (3) (4) (5) Seksuelt overførte sygdomme (fx klamydia, HIV) Har du haft samleje med en anden person? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke (1) (2) (3) (4) (5) Andre steder (skriv hvor) (6) (6) (6) (6) Ved ikke noget om det (7) (7) (7) (7) Side 86

120 Hvilken form for prævention brugte I, første gang du havde samleje? (1) Ikke noget (2) Kondom (3) P- piller (4) Afbrudt samleje (6) P- ring/stav/plaster (7) Fortrydelsespiller (8) Andet (skriv hvad) Herunder er der lavet plads til, at du kan skrive, hvilke forslag du har til tiltag, der efter din mening kunne bidrage til at fremme sundheden på din skole! Det kan fx være ift. rygning, kost, motion, trivsel og de fysiske rammer. Så er vi nået til det allersidste spørgsmål. Det omhandler dine planer for fremtiden. Hvad skal du efter 9. klasse? (1) 10. klasse (2) 10. klasse på efterskole eller lign. (3) HTX (4) HHX (5) HG (6) Gymnasiet (7) Erhvervsforskolen (8) Erhvervsskole (9) Arbejde (10) Andet (skriv hvad) (11) Ved ikke Tusind tak for din hjælp! Der vil blive trukket lod om 2000 kr. til klassekassen blandt de klasser, der deltager i undersøgelsen. De heldige vindere får direkte besked! Vigtigt: Tryk på krydset i højre hjørne for at afslutte spørgeskemaet. Side 87

121 Bilag 2 - Oversigt over svarprocenter fordelt på skole Skole 5. klasse 7. klasse 9. klasse I alt Bymarkskolen 100 % (20) ,0 % Byskolen 41,2 % (14) 86,2 % (25) 0 % (- - ) 47,6 % Egebjerg Friskole 0 % (- - ) 0 % (- - ) 0 % (- - ) 0,0 % Gl. Nyby Heldagsskole 0 % (- - ) 100 % (1) 100 % (9) 100 % Gudbjerg Skole 81,3 % (13) ,3 % Gudme Skole 94,7 % (18) 45,9 % (17) 88,2 % (30) 72,2 % Hesselager Skole 88,2 % (15) ,2 % Haahrs Skole 0 % (- - ) 0 % (- - ) 0 % (- - ) 0,0 % Hømarkskolen 57,1 % (16) 0 %(- - ) 57,7 % (15) 38,8 % Ida Holsts Skole 90,1 % (20) 100 % (22) 100 % (24) 97,1 % Kirkeby Skole 100 % (25) % Lundby Skole 85,7 % (12) ,7 % Nordre Skole 100 % (21) 82,8 % (24) 65,5 % (19) 81,0 % Ollerup Friskole 100 % (13) 100 % (17) 94,4 % (17) 97,7 % Oure Friskole 100 % (11) 100 % (6) - 100,0 % Rantzausminde Skole 46,5 % (21) 95,2 % (39) 44,4 % (20) 61,5 % Sct. Michaels Skole 76,9 % (10) 89,7 % (35) 30,6 % (11) 63,6 % Skårup Skole 92,3 % (24) 94,9 % (37) 51,3 % (20) 77,9 % Stenstrup Skole 96,2 % (25) 75,6 % (33) 81,8 % (37) 82,6 % Sundhøjskolen 86,0 % (37) 50 % (41) 48,8 % (42) 56,9 % Thurø Skole 93,4 % (57) 50 % (29) 88,6 % (39) 76,7 % Tved Skole 100 % (44) % V. Skerninge Friskole 0 % (- - ) 0 % (- - ) 0 % (- - ) 0,0 % V. Skerninge Skole 100 % (26) 0 % (- - ) 76,5 % (26) 50,5 % Vestre Skole 100 % (40) 0 % (- - ) 81,3 % (40) 56,3 % Øster Åby Friskole 0 % (- - ) 0 % (- - ) 0 % (- - ) 0 % Østre Skole 88,9 % (40) 91,3 % (42) 100 % (33) 92,7 % Noter til bilag 1 oversigt over svarprocenter fordelt på skole: Deltagelsesprocenten er opgjort på klasseniveau. For hver klasse er deltagelsesprocent samt antal gyldige respondenter opgjort (anført i parentes, hvor - - angiver, at der ikke er nogen deltagere). - angiver, at der ikke er nogen elever på det pågældende klassetrin. Side 88

122 Bilag 3 Cut-off værdier for BMI Drenge Piger Alder Undervægt Overvægt Undervægt Overvægt 10 13,9 19,8 13,6 19, ,1 20,6 14,0 20, ,5 21,2 14,4 21, ,8 21,9 15,0 22, ,3 22,6 15,6 23, ,8 23,3 16,1 23, ,2 23,9 16,4 24, ,6 24,5 16,8 24,7 Cut- offværdier for undervægt er udviklet af Sundhedsstyrelsen (2011). Cut- offværdier for overvægt er udviklet af Cole (2003). Side 89

123 Bilag: 5.1. Cykelpolitik_forslag pdf Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72744/11

124 Cykelpolitik Forslag Udsendt i offentlig høring xx.xx - yy.yy 2011

125 Cykelpolitik Indhold Baggrund for cykelpolitikken Cykelregnskab Vision Mål Indsatsområder Cykelruter og faciliteter Sundhed og cykling Sikkerhed, tryghed og cykling Børn og unges cykling Cykelpendling Turisme og cykling Kampagner, dialog og events Svendborg Kommune ønsker at styrke cykeltrafikken i kommunen. Cykling er ud fra miljø- og sundhedshensyn en ideel transportform og få steder i verden er cykelkulturen så indarbejdet i dagliglivet som i Danmark. Betingelserne for at styrke cykeltrafikken er altså til stede. I Svendborg Kommune fylder cyklingen nogenlunde som i gennemsnittet af danske købstadskommuner. Men cyklingen kunne og burde have en større plads som et enkelt og økonomisk middel til at fremme befolkningens sundhed og bidrage til bedre miljø og klima. Svendborg Kommune lægger vægt på borgernes sundhed og miljørigtig transport, herunder at omgivelserne indbyder til cykling. Som Citta Slow-by er det naturlige indsatsområder for Svendborg Kommune. Cykelfremme er allerede indskrevet i kommuneplanen og i en række af Svendborg Kommunes strategier og politikker. For tiden deltager Svendborg Kommune i et EU-støttet interregionalt cykelbyprojekt, hvor de overordnede mål bl.a. er reduktion af CO2-udledningen, stigning i cykeltrafikken samt fald i trafikuheld, hvor cyklister er involveret. Det er blandt andet gennem dette projekt Svendborg Kommune har forpligtet sig til at udarbejde og beslutte en cykelpolitik. Cykelpolitikken samler trådene og udformer en samlet vision og en række mål og indsatsområder, som er gældende på tværs af fagområder i kommunen. Cykelpolitikken forpligter dermed også flere direktørområder til at arbejde i samme retning. Cykelpolitikken vil blive fulgt op af en handlingsplan for cykelfremme. Cykelpolitikken er godkendt af Miljø- og Teknikudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Kultur- og Planudvalget. Underskrevet af Svendborg Byråd juni CYKELPOLITIK

126 Baggrund for Cykelpolitikken Cykelpolitikken for Svendborg Kommune er blevet til på grundlag af en række undersøgelser af såvel fysiske forhold som cyklisternes adfærd og holdninger samt en dialog med en række interessenter med særlig fokus på cykling. Udgangspunktet har været et politisk ønske om, at det skal være nemmere og mere sikkert at cykle både i Svendborg by og i de omkringliggende mindre byer og landområder. Det er afgørende for Svendborg Kommune, at fremtidens cykelpolitik er afstemt med cyklister og andre borgere. Udarbejdelsen af denne cykelpolitik er derfor sket i et tæt samspil med en interessentgruppe med deltagelse af repræsentanter fra skoler, uddannelsesinstitutioner, politi, cykelklubber, Dansk Cyklistforbund m.fl. Som grundlag for cykelpolitikken har Svendborg Kommune udarbejdet Svendborg Cykelregnskab 2010 baseret bl.a. på en lokal adfærds- og holdningsundersøgelse fra efteråret 2010 og Trafiksikkerhedsplanen fra Det er et vigtigt pejlemærke for cykelpolitikken i Svendborg Kommune, at brugernes tilfredshed er høj, og resultaterne fra undersøgelserne udgør et vigtigt grundlag for cykelpolitikken. Cykelpolitikken er en udmøntning af kommuneplanen og skal endvidere ses i sammenhæng med en hel række andre politikker og planer, f.eks. Sundhedspolitikken, Den sammenhængende Børnog Ungepolitik, Bevægelsespolitikken, Klimapolitikken og Trafiksikkerhedsplanen. Det har derfor været en tværfaglig arbejdsgruppe, der på tværs af direktørområder og afdelinger har samarbejdet om at udvikle en cykelpolitik. Svendborg Kommunes deltagelse i det interregionale samarbejde Cykler uden Grænser har ligeledes bidraget med inspiration til cykelpolitikken. Cykler uden Grænser er et samarbeje mellem Kiel, Flensburg, Kolding, Esbjerg, Middelfart og Svendborg om fremme af cykling. På baggrund af en interessentanalyse blev både interne og eksterne parter inviteret til et visionsseminar på Svendborg Rådhus den 13. januar Her blev en innovativ og positiv tilgang til cykling anvendt til udvikling af målsætninger ideer, udpegning af indsatsområder og målsætning. Visionsseminaret udgør således et væsentligt grundlag for Cykelpolitikken. CYKELPOLITIK

127 Cykelregnskab 2010 I Svendborg Kommunes cykelregnskab fra 2010 er der sat tal på cyklingens omfang, trafiksikkerhed og -tryghed, miljøforhold, borgernes holdning til cykling mv. Ud fra cykelregnskabet kan man tegne en profil af cyklingen i dagens Svendborg kommune: 15,4% af alle ture sker med cyklen som transportmiddel. Imidlertid er det kun 3,9% af den samlede kørte afstand, der tilbagelægges på cykel. 60% af alle trafikanter cykler dagligt eller et par gange om ugen. 35% af alle trafikanter benytter cyklen til arbejde eller uddannelse Motion, frisk luft og hurtighed er de primære argumenter for at tage cyklen Antallet af uheld med cyklister er faldende, men på skadestuen er hver anden trafikskade en cyklist Kun 39% af cyklisterne er tilfredse med omfanget af cykelstier og endnu færre er tilfredse med vedligeholdelsen. 65% af skolebørnene i mellem- og ældstegruppen cykler til skole men 20% bliver kørt i bil af forældre Cyklingen i Svendborg kommune bidrager med en årlig CO2-reduktion på 2631 ton 4 CYKELPOLITIK

128 Vision Som overordnet ramme for arbejdet med cykelfremme i Svendborg Kommune er der udarbejdet en vision, som skal være styrende for alle indsatser relateret til cykelfremme. VISION Svendborg by og land er attraktiv for cyklister. Vi er alle cyklister og bruger cyklen i det daglige. Det giver: mindre trængsel og større sikkerhed på vejene bedre sundhed for borgerne reduktion af CO2-udledningen CYKELPOLITIK

129 Mål For at opnå visionen, som skal nås på lang sigt, har Svendborg Kommune opstillet en række mål, som skal nås inden for en kort årrække. For at vurdere om målene er nået, er der for hvert mål opstillet en række kvantificerede delmål, som der følges op på senest i 2014: Flere skal cykle - og flere skal cykle mere - til skole, job, uddannelse, i fritiden og i forbindelse med ferien Delmål: Cyklens andel af ture øges fra 15,4% i til 20% i 2014 Den daglige rejselængde på cykel øges fra 1,56 km i til 1,75 km i 2014 Det sparede CO2-bidrag som følge af brug af cykel skal øges fra 2631 t/år i 2010 til 2950 t/år i 2014 Andelen af personer, der bruger 30 minutter eller mere på daglig cykeltransport, øges fra 32% til 40% fra 2010 til 2014 Andelen af trafikanter, der benytter cyklen til arbejde/uddannelse, skal øges fra 35% til 45% fra 2010 til 2014 Andelen af 5., 7. og 9. klasser, der oftest benytter cyklen som transportmiddel, øges fra 68% til 75% fra 2010 til 2014 Svendborg og Sydfyn er kendt som en populær cykeldestination Det skal være trygt og sikkert at færdes på cykel i Svendborg Kommune Delmål: Andelen, der fravælger cyklen som transportmiddel på grund af utryghed i trafikken må ikke være steget fra 2010 til 2014 Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister skal være faldet fra 5,75 pr. år (gennemsnit ) til 4,5 pr. år (gennemsnit ) Der er udarbejdet trafikpolitikker på alle skoler i Svendborg Kommune i 2014 Der er gennemført forsøg med bilfri zoner ved mindst tre skoler i 2014 Borgerne skal kende Svendborg som en god cykelby og kende de tiltag og tilbud der er Delmål: Der etableres en følgegruppe med minimum 15 deltagere (borgere/interessenter), som skal følge udmøntningen af cykelpolitiken. Der afholdes minimum et møde om året. Der afholdes mindst en kampagne om året med fokus på cykelfremme Der skal etableres flere stier og faciliteter for cyklister Delmål: Der etableres 20 km flere cykelstier og -baner fra 2010 til 2014 Der etableres mindst 5 tiltag, der forbedrer faciliteterne for cyklister (cykelparkeringshus, cykelpumper, vandposter eller andet) Andelen der er tilfreds/meget tilfreds med omfanget af cykelstier i kommunen øges fra 39% til 45% fra 2010 til CYKELPOLITIK

130 Indsatsområder Målene for fremme af cykling opnås kun hvis Svendborg Kommune går foran og i samarbejde med borgere og brugere igangsætter konkrete initiativer på en lang række områder. Med baggrund i den opstillede vision og målene for cykelpolitikken er der udpeget seks temaer, som indsatsen for fremme af cykling særligt skal rettes imod: cyklisterne. Særlige stianlæg vil være et centralt element, men der skal også ses på uhensigtsmæssige barrierer, f.eks. stibomme eller dårlige belægninger. Når først der er etableret gode og sammenhængende cykelruter, er det vigtigt, at der følges op med belysning og skiltning tilpasset cyklisternes behov samt vedligehold sommer såvel som vinter. Et sammenhængende net af cykelruter og faciliteter for cyklister Hvis flere i Svendborg og omegn skal op på cyklen skal de fysiske rammer være i orden. Med til de fysiske rammer hører bl.a. cykelstier og -baner, cykelparkering og forskellige servicefaciliteter for cyklister: skilte, pumper, vandposter mv. i byens rum og det åbne land. Idéer fra borgerseminar: Etabler et cykelrutenet med forskellige typer af stier tilpasset behov og omgivelser Etabler cykelparkering tilpasset forskellige behov: overdækket, aflåselig, overvåget og eventuelt med bagagebokse ved terminaler, arbejdspladser og byens knudepunkter, mindre pladser/stativer ved butikker osv. Tilbyd service ude i gademiljøet, f.eks. pumpestationer og vandposte Udarbejd driftsplaner fokuseret på cyklisternes behov Planlæg nye cykelanlæg er med hjælp fra cyklister se det fra en cykelsadel! Da byens struktur har rod i en lang historie og ikke er tænkt rationelt og på én gang, må stier og andre cykelfaciliteter nødvendigvis tilpasses de faktiske forhold. Det betyder, at et ruteforløb kan antage flere forskellige fysiske former undervejs, afhængigt af bl.a. den plads der er til rådighed: sti i eget tracé, sti langs vej og eventuelt opstribet cykelbane. Det væsentlige for at fremme cyklismen er, at der skabes fremkommelighed og sammenhæng for CYKELPOLITIK

131 Indsatsområder Sundhed og cykling Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask og forebygge en række livsstils- og folkesygdomme, bl.a. forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes 2, muskel/skelet lidelser, stress og psykiske lidelser. Regelmæssig fysisk aktivitet kan også medvirke til at mindske risikoen for, at sygdomme udvikles, eller tilstanden forværres. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive ½ time dagligt, og at børn er fysisk aktive en time om dagen. Cykling er i den sammenhæng oplagt, idet den fysiske aktivitet dermed passes ind i det daglige skema i forbindelse med transport til og fra arbejde eller skole. Cykling har desuden mange fordele, da man fx let får pulsen op, og man belaster ikke kroppen på samme vis som ved eksempelvis gang eller løb. Overordnet bidrager cykling til opbygning og styrkelse af muskelmassen forbedring af konditionen styrkelse af hjerte-karsystemet vægttab reduktion af stress I Danmark er der en årelang tradition for at cykle i det daglige, til skole, arbejde og i fritiden. Der er for de fleste således ikke nogen sociale eller kulturelle barrierer for at cykle. Cykling kan derfor være en genvej til forbedret sundhed som en nem og let tilgængelig form for motion for de fleste. Bevidstheden om risiciene i trafikken skaber utryghed hos både nuværende og potentielle cyklister, og utrygheden kan i sidste ende afholde folk fra at cykle. Uanset at utrygheden ikke altid er velbegrundet, er det derfor vigtigt, at indsatsen ikke alene rettes mod objektivt farlige pletter i trafikken, men at også utrygheden tages alvorligt. Risikoen ved cykling og følelsen af utryghed skal imidlertid hele tiden sættes ift gevinsterne ved øget cykling indenfor sundhed, miljø samt privat- og samfundsøkonomi. Trafiksikkerhed og tryghed er ikke alene et kommunalt anliggende. Den enkelte cyklist har et stort ansvar for sig selv og medtrafikanterne ved bl.a. at respektere færdselsregler, udvise hensyn og holde cykel og andet udstyr i orden. Idéer fra borgerseminar: Gennemfør sortpletarbejde med fokus på cyklister Gennemfør sikkerhedskampagner målrettet cyklister: cykelhjelm, højresvingsulykker osv. Bedre kvalitet i anlæg og drift, f.eks. jævnere belægninger og forbedret snerydning Idéer fra borgerseminar: Opret cykelklubber i lokalsamfundet eller på arbejdspladser Gennemfør kampagner med fokus på cyklingens betydning for sundheden Motiver alle borgere i Svendborg kommune til at skifte en biltur om ugen ud med en cykeltur Sikkerhed, tryghed og cykling Selv om trafiksikkerheden generelt er i bedring er cyklisterne fortsat en af de mest udsatte trafikantgrupper i Svendborg Kommune. Gennem forbedrede anlæg og påvirkning af både de bløde og hårde trafikanters adfærd skal der arbejdes på at nedbringe cyklistuheldene. Hvert uheld er stadig ét for meget. 8 CYKELPOLITIK

132 Indsatsområder Børn og unges cykling Trods det at cykling giver børn og unge en fri og uafhængig transportmulighed er der en stigende tendens til, at børn bliver kørt i skole af deres forældre, eller at unge, straks de er fyldt 18 år, tager kørekort og lader cyklen ruste op i skuret. Som så mange andre vaner lægges grundlaget for transportvanerne i barndommen - børnene kan blive fremtidens cyklister, hvis der gives alternativer til bilen. Børn og unge er de måske væsentligste målgrupper til fremme af både gang og cykling. Får vi flere børn og unge til at cykle, vil de for det første lære at færdes sikkert i trafikken på egen hånd. For det andet vil det mindske den kørende trafik omkring skolerne og dermed højne trafiksikkerhed og tryghed. Og for det tredje får børnene og de unge både motion og motorisk træning - i en tid med et stigende antal overvægtige og stigning i andelen af borgere med folkesygdomme som f.eks. diabetes. Fysisk aktivitet giver desuden børn mere selvtillid og livsglæde, og børn der er fysisk aktive oplever i mindre grad at blive drillet og mobbet. Børn der er fysisk aktive er ved godt helbred, føler sig mindre hjælpeløse, har lettere ved at få venner og føler sig mindre udenfor. Der er således en række sociale fordele ved, at børn er fysisk aktive. Forældrene må fortsat være børnenes vigtigste rollemodeller, men skoler og institutioner har også en vigtig rolle, når det drejer sig om påvirkning af transportadfærd og valg af transportform. Derfor bør en lokal cykelpolitik være et naturligt element i den enkelte skole eller institutions værdigrundlag. For de unge som målgruppe kommer der nye rollemodeller ind, og her vil netværk og nye sociale medier spille en stadig større rolle. Idéer fra borgerseminar: Lav en cykelpolitik for de enkelte skoler Etabler en bilfri zone meter omkring skolerne Tilbyd cykelundervisning Lav gå-eller cykelbusser (børnene opsamles lokalt og ledsages gruppevis til skole, gående eller cyklende) Etabler en web-baseret anvisning af den bedste (sikreste) skolevej Lav cykelværksteder på skolerne CYKELPOLITIK

133 Indsatsområder Cykelpendling Undersøgelser viser, at bilen fylder rigtig meget i den daglige transport til og fra arbejde. Det er ikke så underligt i betragtning af, at flere og flere vælger arbejde og bosted uden sammenhæng. For de pendlere, som har langt mellem bolig og arbejde, kan der arbejdes med særlige indsatser, som forbedrer sammenhængen mellem kollektiv transport og cykling. Kombinationsrejserne kan lettes og forenkles med gode cykelparkeringsfaciliteter ved stationer og stoppesteder, cykelmedtageordninger og pendlercykler ved stationen. Idéer fra borgerseminar: Kommunen skal går foran som cykelvenlig arbejdsplads Forstærk deltagelsen i den årlige nationale kampagne Vi cykler til arbejde Gennemfør en målrettet indsats på virksomheder: Firmacykler, badeforhold og ordentlig cykelparkering Giv bedre vilkår for kombinationsrejser (f.eks. cykel/tog) ved f.eks. at tilbyde lånecykler på pendlerstationer Svendborgs styrke som cykelby nu og i fremtiden er byens begrænsede udstrækning. Der vil sjældent være meget mere end 3-4 km mellem bymidte og bygrænse. For pendlere med bolig og arbejdssted indenfor Svendborg by og nærmeste opland betyder det, at cyklen er et oplagt førstevalg, hvis infrastrukturen ellers er i orden. Med en stigende trængsel i myldretiderne bliver cyklen et mere realistisk alternativ til bilen. Også for pendlerne er argumentet om cykling som den enkle og tilgængelige daglige motion centralt. 10 CYKELPOLITIK

134 Indsatsområder Turisme og cykling Svendborg og Sydfyn hører til blandt landets bedste cykeldestinationer, og cyklisterne fylder betydeligt i billedet af den sydfynske turisme. Sydfyn er ikke blot søgt af danske familier, men er flittigt benyttet af tyskere, skandinaver og oversøiske turister, som omkring Det Sydfynske Øhav kan finde en blanding af kultur og natur indenfor gode cykelafstande. Idéer fra borgerseminar: Lav en fokuseret, tværkommunal markedsføring af Svendborg som cykelby for lokale Sørg for at videreudvikle cykelrettet turistinformation via web og mobile tjenester Styrk udviklingen af temaorienterede cykelruter Skab bedre cyklistorienterede overnatningsfaciliteter Cykelturismen passer godt ind i den sydfynske turismes profil, som er kendetegnet bl.a. ved natur- og kulturoplevelser og dyrkelsen af det gode, sunde liv. Fordelen ved at satse yderligere på Svendborg og Sydfyn som cykeldestination er, at de faciliteter, der tiltrækker cykelturisterne, i høj grad er de samme, som også gør byen og området attraktiv for hverdagscyklisterne. Forbedrede cykelruter ad nedlagte jernbaner mellem bymidten og oplandet vil eksempelvis være til glæde for både turisten og pendleren. CYKELPOLITIK

135 Indsatsområder Kampagner, dialog og arrangementer for cykelfremme Cykelpolitikken for Svendborg Kommune er blevet til i en dialog med cyklister og andre relevante interessenter. Herved afspejler cykelpolitikken forhåbentlig i større udstrækning de problemer og behov, der findes ude i trafikken. Svendborg Kommune ønsker at videreføre dialogen med borgerne om, hvordan Svendborg og Sydfyn kan blive et bedre sted at cykle. Valget af cyklen frem for bilen sker formentlig både ud fra rationelle og irrationelle begrundelser. Anlæg af stier og cykelparkering er således ikke i sig selv nok til at få flere op på cyklen. Der skal suppleres med dialog, kommunikation og tiltag og markedsføring, der generelt kan øge motivationen. Kommunikation og italesættelse af cykling kan ikke overvurderes. Cykling er et brand, som flere og flere kommuner tager til sig - og vel at mærke et brand med mening og positive effekter. Idéer fra borgerseminar: Gennemfør lokale tiltag i forbindelse med nationale cykelkampagner, f.eks. Vi cykler til arbejde og Alle Børn Cykler. Lav konkurrencer og events, f.eks. konkurrencer mellem byer, skoler og virksomheder Etabler en web-baseret cykelruteplanlægger Lav et målrettet kampagnemateriale om f.eks. sundheds- eller miljøgevinster ved cykling Etabler en cykelhjemmeside for Svendborgs cyklister med alle relevante cyklistinformationer samlet på ét sted 12 CYKELPOLITIK

136 CYKELPOLITIK

137 Bilag: 5.2. Cykelregnskab 2010_ pdf Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72743/11

138 Cykelregnskab 2010 Forslag Udsendt i offentlig høring xx.xx - yy.yy 2011

139 Cykelregnskab 2010 Svendborg Kommune har besluttet at formulere en cykelpolitik. For at formulere en politik for en fremtidig udvikling er det imidlertid væsentligt at definere hvad vores ståsted er. Til det brug er der i dette hæfte samlet nogle fakta, der samlet set giver et billede af cyklingens placering i dagens Svendborg kommune. Disse fakta belyser således spørgsmål som Hvor meget cykler svendborgenserne? Hvorfor vælger man cyklen - og hvorfor vælger man den fra? Hvor farligt er det at cykle? Hvordan opleves trygheden omkring cykling? Svendborg Kommune ønsker at styrke cykeltrafikken i kommunen. Cykling er ud fra miljø- og sundhedshensyn en ideel transportform og få steder i verden er cykelkulturen så indarbejdet i dagliglivet som i Danmark. Betingelserne for at styrke cykeltrafikken er altså til stede. I Svendborg Kommune fylder cyklingen nogenlunde som i gennemsnittet af danske købstadskommuner. Men cyklingen kunne og burde have en større plads som et enkelt og økonomisk middel til at fremme befolkningens sundhed og bidrage til bedre miljø og klima (uddrag fra Cykelpolitik ) CYKELREGNSKAB 2010

140 Hvor meget cykler svendborgenserne? Metoder En fastlæggelse af hvor meget der cykles i en by eller et område kan ske på flere måder. Danmarks Tekniske Universitet gennemfører løbende den såkaldte Transportvaneundersøgelse baseret på telefoninterviews. Talmaterialet for den enkelte kommune vil være beskedent, hvorfor det ved denne undersøgelse kan være nødvendigt at tage udgangspunkt i et gennemsnit over flere år. Nogle især større byer gennemfører årlige tællinger af snit igennem en by på en bestemt udvalgt dag. Valget af det samme snit år for år indebærer muligheden for at sammenligne år for år, men skiftende vejrlig kan give usikkerheder. En sidste mulighed kan være at gennemføre maskinelle tællinger udvalgte steder over f.eks. en uge. Hermed opnås en stor sikkerhed på de udvalgte steder, men det samlede billede af cyklingens omfang forbliver ukendt. I Svendborg Kommune er der hidtil ikke blevet foretaget systematisk tilbagevendende cyklisttællinger. Dog er der i 1996/97 og 2004 foretaget en række sammenlignelige tællinger, som kan vise noget om udviklingen af cyklingens omfang. Til at belyse cyklismens omfang benyttes desuden data fra den Nationale Transportvaneundersøgelse (TU). Modal split Indbyggerne i Svendborg Kommune foretager 15,4% af alle deres ture med cyklen som hovedtransportmiddel, dvs hvor de cykler det meste af vejen. Denne fastlæggelse af cyklingens andel af det samlede antal ture der køres kaldes modal split. Det er imidlertid kun 3,9% af den samlede rejselængde borgerne tilbagelægger, som sker på cykel. Det lavere tal skyldes naturligvis, at cyklen primært benyttes til kortere ture. Ved evalueringen i 2006 af projektet Svendborg Sikker Cykelby, som fandt sted i , blev det konstateret, at modal split for cykling i midten af 90 erne lå oppe på omkring 20% med et fald ned til ca. 15% i slutningen af årtiet. Efter en fremgang igen i starten af 00 erne er Svendborg Kommune nu nede omkring niveauet fra for 10 år siden. Med det nuværende niveau ligger Svendborg Kommune pænt, men ikke prangende placeret i forhold til andre lignende danske byer. Det aktuelle niveau er fortsat en anelse højere end i en række byer der blev udvalgt til sammenligning ifm ovennævnte evaluering fra I storbyerne er cyklingens andel af transportarbejdet naturligvis væsenligt større. Andelen af ture på cykel er f.eks. i København, Århus og Odense henholdsvis 30,8%, 19,3% og 25,5% ( ). 30,8 25,5 10,6 17,3 10,9 13,2 15,4 7,3 4 2,4 2,6 3,9 Cyklingens andel af samlet trafik (i procent) København Odense Esbjerg Kolding Middelfart Svendborg Andel af alle ture Andel af rejselængde CYKELREGNSKAB

141 Hvorfor cykler svendborgenserne? Hvordan transporterer du dig? Næsten 60% af alle trafikanter svarer, at de cykler dagligt eller et par gange om ugen. Omkring hver tredje er dagligt cyklist. Til gengæld er omkring halvdelen dagligt bilist. Metode I efteråret 2010 gennemførte Svendborg Kommune en stor spørgeskemaundersøgelse kaldet Survey 2010 om borgernes transportvaner, især med hensyn til cykling. Der blev udsendt spørgeskemaer til cirka 2000 personer i Svendborg kommune med en svarprocent på ca Hvor ofte kører du i bil (også som passager)? Hvor ofte kører du i bil, med kollektiv trafik eller på cykel? (i procent) 0 Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig Hvor ofte kører du med kollektiv trafik (bus, tog)? Hvor ofte cykler du? Valg af det daglige transportmiddel På spørgsmålet om hvordan trafikanterne bevæger til og fra arbejde eller uddannelse svarer ca. hver tredje, at det sker på cykel. Omtrent ligeså mange kører alene eller sammen med andre i bil. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at den den kollektive trafik spiller en meget begrænset rolle blandt pendlerne i Svendborg kommune Hvilket transportmiddel benytter du typisk til og fra arbejde/uddannelse? (i procent - muligt at anføre flere svar) 4 CYKELREGNSKAB 2010

142 ...og hvorfor ikke? Hvorfor cykler svendborgenserne? Den helt overvejende begrundelse blandt cyklisterne for at vælge cyklen som transportmiddel er sundhed, forstået som motion og frisk luft. Økonomiske og miljømæssige begrundelser fylder væsentligt mindre. Det er imidlertid vigtigt at lægge mærke til, at hensynet til fremkommeligheden har en betydelig vægt, hvilket måske kan overraske i betragtning af at Svendborg ikke er en storby. Men trængslen, formentlig især omkring bymidten i myldretiden, spiller altså en væsentlig rolle Når du cykler, hvad er så de vigtigste grunde til at du vælger cyklen frem for andre transportmidler? (i procent - muligt at anføre flere svar) 5 0 Cyklen er hurtigere og nemmere Jeg får motion og frisk luft (sundhed) For miljøets / klimaets skyld Jeg sparer penge Jeg har ikke andre muligheder Andet (Notér årsag) Hvornår vælger man cyklen fra? På spørgsmålet om hvad de væsentligste grunde er til at vælge cyklen fra som transportmiddel er et væsentligt, og ikke uventet svar, at der er for langt at cykle. Det er et naturligt svar hvis der er længere end hvad man normalt ville regne for acceptabel cykelafstand til arbejde. Andre begrundelser går på for meget bagage eller dårligt vejr. Det er måske lidt overraskende så få der henviser til en oplevelse af usikkerhed eller utryghed som begrundelse for ikke at vælge cyklen Når du vælger andre transportmidler frem for cyklen, hvad er så de væsentligste årsager til dette valg? (i procent - muligt at anføre flere svar) 0 CYKELREGNSKAB

143 Cykling og trafiksikkerhed Metode Ud over de uheld politiet skriver rapport på og som dermed kommer i den officielle uheldsstatistik har Svendborg Kommune som et af de få steder i landet adgang til de uheldsrapporter der skrives på skadestuen. En sammenligning mellem de to former for registrering viser, at politiet kun får kendskab til en mindre del af cyklistuheldene. Diagrammerne herunder viser at Skadestuen over en femårs periode registrerede ca personskader relateret til cyklister mod politiets ca. 50. Grunden er, at mange eneuheld, uheld med små materielskader og mindre personskadeuheld med lette trafikanter ikke registreres, da politiet ikke tilkaldes. Adgangen til et større statistisk materiale kan medvirke til en bedre belysning af hvor og i hvilken størrelsesorden uheld med især lette trafikanter sker. Når der i forbindelse med trafiksikkerhedsplanlægningen udpeges uheldsbelastede lokaliteter er der derfor valgt at supplere med de skadestueregistrerede uheld for at få det mest rigtige billede af uheldssituationen. Lette trafikanter og cyklister Ses de lette trafikanter samlet under ét (cyklister, knallertførere og fodgængere) udgør disse på baggrund af de politiregistrerede personskader ca. 59 %, mens de på baggrund af de skadestueregistrerede personskader udgør ca. 63 %. Ses imidlertid alene på cyklistuheldene udgør de ca. 18% af de politiregistrerede, men hele ca. 50% af de skadestueregistrerede personskadeuheld. Her er hver anden personskade cyklist, eller som beskrevet ca over en femårs periode. Politiregistrerede personskader fordelt på transportmiddel, Skadestueregistrerede personskader fordelt på transportmiddel, CYKELREGNSKAB 2010

144 Børn og cykling Metode Forebyggelsessekretariatet har i samarbejde med børn og unge, i efteråret 2010 gennemført en trivsels- og sundhedsundersøgelse blandt kommunens 5., 7. og 9. klasser. Resultatet af undersøgelsen kan bruges til at pege på særligt relevante indsatsområder og målgrupper. Alle skoler i Svendborg Kommune blev i november 2010 inviteret til at deltage i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. Børn og cykling Resultatet af undersøgelsen viser bl.a., at 65-70% af børnene i 5., 7. og 9. klasse cykler i skole og omkring 20% går. Umiddelbart ser det ud til at andelen der cykler er nogenlunde stabil på de 3 klassetrin. Det er en udbredt opfattelse at for mange børn bliver kørt i bil til skole af deres forældre. Undersøgelsen viser at dette gælder for ca. 20% af børnene. Selv om det er et mindretal fylder denne transportform meget i gadebilledet og omkring skolerne i morgen- og eftermiddagstrafikken. I børnesundhedsundersøgelsen er også brugen af cykelhjelm undersøgt. Til forskel fra brugen af cykel som transportmiddel er brugen af cykelhjelm meget stærkt faldende med alderen. Blandt 5. Klasserne svarer 85% at de altid eller næsten altid benytter cykelhjelm. I 7. Kl er det faldet til 47% og to år senere i 9. Kl bruger 78% af børnene aldrig eller næsten aldrig cykelhjelm! 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Oftest benyttede transportmiddel til skole. Går Cykler Kører på knallert Bliver kørt i bil Tager bus 80% 70% 60% 50% 40% 5. klasse 30% 7. klasse 20% 9. klasse 10% 0% Brug af cykelhjelm. Altid Næsten altid Næsten aldrig Aldrig Jeg cykler ikke CYKELREGNSKAB

145 Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby Metode I efteråret 2010 gennemførte Svendborg Kommune en stor spørgeskemaundersøgelse kaldet Survey 2010 om borgernes transportvaner, især med hensyn til cykling. Der blev udsendt spørgeskemaer til cirka 2000 personer i Svendborg kommune med en svarprocent på ca. 24. I Survey 2010 er cyklisterne i Svendborg blevet stillet en række spørgsmål til hvordan de oplever Svendborg kommune som cykelby, samlet og opdelt på en række underspørgsmål til oplevet trafiksikkerhed, vejvedligeholdelse og omfang af cykelstier og cykelparkering. Da den samme undersøgelse er gennemført i andre byer i Region Syddanmark kan svarene endvidere benyttes til at danne et billede af cyklingens samlede status. Den oplevede trafiksikkerhed Én ting er den faktiske trafiksikkerhed for cyklister. En anden er hvordan cyklisterne oplever trafiksikkerheden. Det sidste er ikke uvæsentligt, idet den oplevede trafiksikkerhed kan få betydning for lysten til at cykle i det hele taget. Knapt 23% af besvarelserne føler sig usikre eller meget usikre over ca. 43% som føler sig sikre eller meget sikre. Omfanget og vedligeholdelsen af cykelstier Lige knapt 40% af cyklisterne er tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i Svendborg kommune og ca. 32% er utilfredse eller meget utilfredse. Med vedligeholdelsen af de samme anlæg forholder det sig lige omvendt. Samlet set kunne det tages som udtryk Hvor sikker føler du dig i trafikken? Meget sikker Sikker Usikker Meget usikker Hverken sikker eller usikker Ved ikke Hvor tilfreds er du med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen? 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Ved ikke 8 CYKELREGNSKAB 2010

146 Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby for at anlæg af flere cykelstier, cykelbaner og grønne ruter er et vigtigt indsatsområde, men at vedligeholdelsen absolut ikke må glemmes. Skiltning og rutevisning Rigtig mange, dvs. over 50% har svaret enten ved ikke eller hverken tilfreds eller utilfreds til spørgsmålet om tilfredshed med skiltning og rutevisning for cyklister. Baggrunden for dette store tal er måske, at der generelt i Danmark ikke er tradition for særlig rutevisning og skiltning for cyklister, bortset fra ruter målrettet ferie- og fritidscykling Hvor tilfreds er du med vedligeholdelsen (belægninger, fejning, snerydning)? 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Ved ikke Hvor tilfreds er du med skiltningen og rutevisningen for cyklister i kommunen? 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Ved ikke CYKELREGNSKAB

147 Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby Fremkommelighed for cyklister I takt med at biltætheden bare er steget og steget gennem årene, er der efterhånden stor fokus på fremkommelighed for biltrafikken. Næsten 70% af de svendborgensiske cyklister som har besvaret dette spørgsmål er enten tilfredse eller meget tilfredse med fremkommeligheden for cyklister. At der åbenbart ikke er væsentlige problemer på dette område kan benyttes som et af de gode argumenter for at vælge cyklen frem for bilen i det daglige: det er simpelthen lettere og mere fleksibelt at bevæge sig gennem trafikken på cykel end i bil. Cykelparkering Cyklisterne er blevet bedt om at forholde sig til dels antallet, dels standarden af cykelparkering. Ca. 40% er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser og ca. 33% med standarden. Det må betragtes som lave tal og antallet af offentligt tilgængelige cykelp-pladser i Svendborg bymidte er da også begrænset, ofte presset af anden anvendelse Hvor tilfreds er du som cyklist med mulighederne for at komme frem i trafikken? 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Ved ikke Hvor tilfreds er du med antallet af cykelparkeringspladser i kommunen? 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Ved ikke 10 CYKELREGNSKAB 2010

148 Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby Hvor tilfreds er du med standarden af cykelparkeringspladser i kommunen? 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Ved ikke CYKELREGNSKAB

149 Bilag: 6.1. Trafiksikkerhed skoleveje Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47682/11

150 Indsats - Trafiksikkerhed skoleveje /38430 Ver.1 Baggrund Sundhedspolitikken indeholder et mål vedr. ulykker, hvor det overordnede mål er At nedsætte antallet af ulykker i hjemmet/fritiden og i trafikken Ift. trafikulykker er målet specificeret ved flg. formulering af mulige indsatser: Vi medvirker til, at borgerne får en trafiksikker by med sikre veje, cykelstier osv. Hidtil har Forebyggelsessekretariatet arbejdet med ovenstående bl.a. via deltagelse i Færdselssikkerhedsrådet og som deltager i det EU-støttede interregionale projekt Cykler uden grænser. Ved budgetforliget for 2011 står der i forligsteksten: I sammenhæng hermed ønsker forligsparterne at realisere en langsigtet trafiksikkerhedsplan, så eleverne sikres forsvarlige cykelveje til deres skole. Med afsæt i ovenstående samt vedtagelsen af den nye skolestruktur har udvalget ønsket at se på en konkret indsats vedrørende sikre skoleveje med fokus på dels den sundhedsmæssige gevinst (mere fysisk aktivitet og de positive konsekvenser dette medfører), dels den trafiksikkerhedsmæssige gevinst (færre biler, mere trafiksikre børn). Igangværende initiativer Der er nedsat en række arbejdsgrupper som arbejder med skolevejene på tværs af direktørområder. Miljø og Teknik har udarbejdet et kommissorium for en overordnet gruppe, som sikrer koordineringen af alle arbejdsgrupperne. Sundhedsafdelingen deltager heri. Der arbejdes bl.a. med flg.: Gennemgang af de nye skoleruter og udpegning af de lokaliteter, der kan være farlige eller skabe utryghed. Der udarbejdes konkrete løsningsforslag, som fx lyssignal på Nyborgvej. Der er ikke afsat penge til udførelsen. En elektronisk cykelruteplanlægger, hvor forældre kan få vist deres barns nye rute til skole og samtidig få udpeget steder på ruten, hvor man skal være særlig opmærksom, fx rundkørsler, farlige kryds eller strækninger. Ruteplanlæggeren kan bruges af alle interesserede, men udvikles i første omgang med fokus på forældre. Cykelruteplanlæggeren forventes finansieret af Interreg-midler. Lokal cykelkampagne med fokus på de sundhedsmæssige gevinster ved at cykle. Målgruppen er børn og unge. Kampagnen gennemføres før og efter sommerferien Der udarbejdes foldere, plakater, postkort mm. samt etableres en hjemmeside med information til alle byens cyklister. Kampagnen finansieres af Interreg-midler. Forslag til nye initiativer Gåbusser opsamling af børn, der følges til skole af en eller flere chauffører Formål: At få 0. klasses til ca. 3. klasses børn til at gå i skole i stedet for at blive kørt. Hermed Reduceres biltrafikken omkring skolen Gives børnene mulighed for daglig motion og frisk luft inden skoledagen begynder Hvad skal der til: For at få gåbus-konceptet i gang skal følgende overvejes: Hvem skal være chauffører forældre, ældre elever, frivillige, lærere, skolepatruljer? MMB 1

151 Indsats - Trafiksikkerhed skoleveje /38430 Ver.1 Hvor er behovet typisk i tætbeboede områder, villakvarterer mm. Hvordan planlægges ruterne forsvarligt i samarbejde med Miljø & Teknik og politi Hvem skal administrere den daglige drift skolen, forældrene? Skal konceptet evt. afprøves i et afgrænset geografisk område? Forslag: Sundhedsafdelingens projekt Sund i Hømarken har bl.a. fokus på sundheden blandt børn i Hømark-området. Alle klasses børn fra dette område skal efter sommerferien begynde på en ny skole. Etableringen af gå-buskonceptet kan som pilotprojekt afprøves i dette område i samarbejde med Sund i Hømarken. Gåbus konceptet skal udvikles i samarbejde med Børn & Unge for endvidere at sikre sammenhæng vedr. den sociale indsats, der potentielt skal til for at få alle børnene af sted til den nye skole. Det vurderes, at der skal bruges en del ressourcer på at etablere gåbusser i Hømark-området i form af medarbejdertimer. Dette omfatter dels tid til planlægning inden igangsættelse, dels tid til den omfattende koordinering, som er nødvendig for at koordinere gåbussen i det daglige og dermed fastholde tilbuddet i en længere periode. Der indgås ligeledes samarbejde med Kaj Kruse, Politiet for bl.a. at sikre at den valgte rute er forsvarlig. Bilfri zoner omkring skoler Formål: At skabe områder omkring skolerne, hvor børnene kan færdes trygt og sikkert. Hvad skal der til: For at skabe bilfri zoner omkring skoler skal følgende overvejes: Skal den bilfri zone være permanent eller kun i særlige tidsrum fx mellem kl og 8.00? Hvordan skal zonen afspærres? Hvilke skoler skal vælges indskolingsskoler, udskolingsskoler eller skoler hvor det vurderes muligt? Forslag: Der indgås samarbejde med Miljø og Teknik, Børn og Unge og politiet vedr. udpegning af områder. Ressourceforbruget er ukendt. Ensretning af veje for bilister omkring skoler om morgenen Formål: At skabe mere overskuelig trafik for områder omkring skolerne, således at børnene kan færdes mere trygt og sikkert. Hvad skal der til: For at ensrette veje omkring skoler skal flg. overvejes: Hvordan skal ensretningen skiltes, og sikres overholdt? Hvilke skoler skal vælges indskolingsskoler, udskolingsskoler eller skoler hvor det vurderes muligt? Forslag: Der indgås samarbejde med Miljø og Teknik og politiet vedr. udpegning af områder. Eksempler kunne være Byskolen ensretning af Skolegade mellem kl og 8.00 Østre Skole ensretning af Østre Skolevej mellem kl og 8.00 MMB 2

152 Indsats - Trafiksikkerhed skoleveje /38430 Ver.1 Ressourceforbruget er ukendt. Færdselssikkerhedsrådet har drøftet en status på trafiksikkerhedsplanen, hvor alle trafiksikkerhedsmæssige indsatser er blevet prioriteret. Her er et af forslagene permanent ensretning af Skolegade/Centrumpladsen, og forslaget er prioriteret som nr. 2 med en anlægspris på kr. Den er dog markeret med flg. bemærkning: Afventer planer om P-hus. MMB 3

153 Bilag: 6.2. Indsatser på socialområdet Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48808/11

154 Indsats - Sundhedsaktiviteter for psykiatri og handicapområdet /38430 Ver.1 Baggrund Vi ved, fra utallige nationale undersøgelser, at sundhed har en social slagside. Der er ikke grund til at tro, at Svendborg Kommune adskiller sig fra den nationale udvikling. Den netop publicerede sundhedsundersøgelse Hvordan har du det? påviser da også, at eks. uddannelsesniveau påvirker sundhedstilstanden. Socialområdet i Svendborg Kommune oplever, i deres daglige kontakt med borgerne, at der er sundhedsmæssige udfordringer på det sociale område, som det også ses fra de nationale undersøgelser. Overvægt og de følgesygdomme der er ved overvægt, såsom diabetes og hjertekarsygdomme, er for nogle borgere et problem, som man kan være mere opmærksom på. Disse problemer kan skyldes fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssige madvaner. Indtrykket hos det Social område er, at der er et potentiale i at arbejde med borgernes madog motionsvaner. Andre risikofaktorer spiller dog også en rolle i forhold til de udfordringer der er omkring sundhedstilstanden. Det kan være alkohol og rygning, men også risikofaktorer der påvirker den mentale sundhed er en stor udfordring. Der er således, gode grunde til at iværksætte et tværfagligt samarbejde, mellem det sociale område og sundhedsområdet i Svendborg Kommune. Socialområdet peger på, at der vil være store gevinster ved at se intensivere indsatsen og støtte op om de lokale indsatser på handicap og psykiatri området, hvorfor det er disse områder, der arbejdes videre med i dette notat. Igangværende initiativer Forebyggelsessekretariatet har i samarbejde med Socialområdet indhentet viden om, hvilke initiativer der på nuværende tidspunkt er igangsat lokalt. Af disse tilbagemeldinger fremgår det, at der foregår en hel del rundt omkring, eksempelvis: Motion tilpasset den enkelte borger Tilbud om rygestop Cykeltur og gåture Træning af muskler, balance, koncentration osv. Pædagogiske tiltag i forhold til sund kost Forslag til fremtidige indsatser Der foregår på nuværende tidspunkt sundhedsfremmende tiltag på både psykiatri- og handicap området, men der peges, fra Socialafdelingen på, at indsatserne med fordel kan koordineres og kvalitetssikres. Samtidig viser tilbagemeldingerne fra botilbud og støttecentre, at der med eksempelvis kan arbejdes med: Kompetenceudvikling af fagpersonalet og eks. sikring af, at der tilbydes ernæringsrigtig mad i støttecentre, botilbud samt dagbeskæftigelse og dagtilbud Kulturændring blandt fagpersonalet så der i højere grad tænkes i sundhedskonsekvenser af de handlinger man som fagpersonale tager i hverdagen Tværfaglig kommunikation og koordination for at sikre en mere kvalificeret tilgang til sundhedsarbejdet Fokus på frivillige i det sociale arbejde. Eksempelvis kunne det være som hjælp til, at borgere kommer til/fra idrætsforeninger JE 1

155 Bilag: 6.3. Indsatser for madvaner hos de ældste elever Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63350/11

156 Indsats ift. de ældste skoleelevers madvaner /38430 Ver.1 Unges madvaner Dette notat er udarbejdet på baggrund af resultaterne i ETOS Svendborg I ETOS 2010 fandt vi, at en stor del af de ældste elever ikke spiser morgenmad hver dag. Desuden fandt vi, at en stor del ikke spiser frokost hverdag. Mad er en væsentlig forudsætning for at man kan sidde stille, koncentrere sig og lærer nye ting. At eleverne ikke spiser gavner således ikke indlæringsmiljøet i klassen eller indlæringen hos den enkelte elev. I undersøgelsen fandt vi ligeledes, at der er flere elever i 9. klasse der spiser frokost end i 7. klasse. Hvorvidt dette er et udtryk for, at eleverne i 9. klasse må gå ud og købe mad giver undersøgelsen ikke svar på, men det kan være en plausibel forklaring. Derved opstår en ny problematik omkring kvaliteten af den mad eleverne spiser. I ETOS så vi, at omkring 15 % af eleverne i 9. klasse spiser junkfood mindst tre gange om ugen. Forslag til indsats I Svendborg Kommune samles de ældste elever nu på færre skoler og samtidig laves der en udskolingsskole på den nuværende Hømarkskole. Der kunne med fordel tænkes i, hvordan man kan skabe nogle bedre rammer for sund mad for de ældste elever, da det er her problemet er størst. Problemet handler ligeledes om tilgængelighed. Når det er muligt at gå uden for skolen og købe usund mad, så vil flere benytte sig af denne mulighed. Fratager man eleverne denne mulighed er det dog også vigtigt at man giver dem et sundere alternativ, da der kan opstå en risiko for at flere ikke spiser frokost. Sundhedsområdet kan samarbejde med Børn og Unge området ved at understøtte etableringen af kantineordning på en af de fremtidige udskolingsskoler. JE/MMB 1

157 Bilag: 6.4. Indsatser for overvægt Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63327/11

158 Indsatser ift. uhensigtsmæssig livsstil koblet til overvægt /38430 Ver.1 Borgerne vil gerne have hjælp I undersøgelsen Hvordan har du det? ses det, at vi ikke har flest overvægtige eller svært overvægtige i forhold til regionsgennemsnittet, men trods det positive resultat sammenlignet med regionens andre kommuner er der stadig 47 % overvægtige. Nationalt og internationalt er der intet, der tyder på, at det tal er faldende eller i bedste fald stagnerende. I Svendborg Kommune udmærker borgerne sig ved, at en stor del har en større motivation for at ændre på deres livsstil end regionsgennemsnittet. Det gælder for dem med stillesiddende fritidsaktiviteter, et usundt kostmønster og de svært overvægtige. På nuværende tidspunkt er der ingen kommunalt initierede tilbud for personer med livsstilsproblemer, som kan kobles med overvægt og svær overvægt. Forebyggelsessekretariatet har i siden oktober 2009 afprøvet en metode for vægtstop i projektet SMUK. De ansatte i projektet bliver jævnligt kontaktet af andre faggrupper fra eks. terapeuter og sagsbehandlere fra jobcenter og socialafdeling, med henblik på at hjælpe borgere, der har svært ved at håndtere en uhensigtsmæssig livsstil, som for manges vedkommende har resulteret i overvægt eller svær overvægt. Projekt SMUK optager ikke flere borgere og har således ikke kunnet imødekomme efterspørgslen. Livsstil/overvægt Der kan igangsættes indsatser på mange fronter, men det er oplagt at arbejde videre med de erfaringer, der er opnået i SMUK. SMUK har gennem det sidste 1½ år opbygget en kapacitet og en viden, som der med fordel kan bygges videre på. Set ud fra et forebyggelsesperspektiv vil det være fordelagtigt at lave tilbud for eks. borgere der gerne vil tabe sig, motionere mere osv. Her kan metoden fra SMUK anvendes til at hjælpe borgere til at erhverve sig handlekompetencer til at ændre på den uhensigtsmæssige livsstil. Derved udnytter vi de positive tendenser, som sundhedsundersøgelsen fandt, og tilbyder borgerne hjælp til at bryde den uhensigtsmæssige livsstil. JE 1

159 Bilag: 6.5. Unge & Rusmidler Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26755/11

160 Unge & Rusmidler - Muligt fokuspunkt for socialudvalget Baggrund Politik for socialt udsatte borgere Rusmiddelpolitk Sundhedspolitik Alkoholstrategien Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax social@svendborg.dk Temaer i politiker og strategier Borgere i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner Hæve debutalderen for afprøvning af alkohol Reducere tilgængeligheden til rusmidler Mindske forbruget af alkohol blandt unge Styrke og udvikle det tværfaglige samarbejde Fokus på børn og unge i misbrugsfamilier Let adgang til rådgivning og behandling 27. januar 2011 Sagsid: 11/3169 Afdeling: Socialafdelingen Ref: SPIJDP - Indsatser i Social & Sundhed Behandlingscenter Svendborg, Ungeafdelingen o Behandling af unge med stofmisbrugsproblemer ComeBack (Nedlagt af Jobcenter pr. august 2011) o Aktiveringsprojekt for unge med misbrugsproblemstillinger Uge 40 kampagne o Oplysning om alkohol - Indsatser i Børn & Unge SSP konsulenter o Rådgivning på gadeplan Ungdomsrådgivningen o Generel rådgivning og samtaler med unge og familier Vores fælles børn fra bekymring til handling o Handleguide til medarbejdere der arbejder med udsatte børn og unge Etableret fast støtte-/kontaktpersonskorps o Særligt fokus på unge og rusmidler Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

161 - Fælles indsatser mellem Børn & Unge Og Social & Sundhed Projekt: Opstart af kurser og handlevejledninger til medarbejdere i Svendborg Kommune med borgerkontakt. Fokus på opsporing af alkoholproblemer, samtalen om alkohol samt rådgivnings- og behandlingsmuligheder. Projekt: Samarbejde med idrætsforeninger med fokus på håndtering af unge og alkohol i foreningerne. Tilbud om kurser, temamøder og proces omkring udvikling af alkoholpolitik el.lign. i foreningerne/klubberne. Forslag til nye initiativer Nedenstående initiativer tager udgangspunkt i kommunens politikker og strategier, og vil således understøtte udmøntningen af disse. Initiativerne er tværgående og involverer Børn & Unge. Børn & Unge administrationen bemærker, at flere af initiativerne kræver ressourcetilførelse for at de kan gennemføres. Initiativerne er inddelt i 3 kategorier Indsatser for unge som rusmiddelbrugere Børn og unge som udsættes for andres rusmiddelbrug Voksne pårørende til rusmiddelbrugere Indsatser for unge som rusmiddelbrugere Etablering af rådgivnings- og behandlingstilbud til unge i alderen år, der har et alkoholforbrug med fysiske, psykiske eller sociale følger. Der tilknyttes behandler fra ungeafdelingen til ungdomsuddannelserne et antal timer pr. uge, for at styrke brobygningen for de unge mellem ungdomsuddannelserne og behandlingstilbuddene. Fokus rettes på opsporing, rådgivning og motiverende tiltag samt egentlig behandling ved behov. Målet er, at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne. Etablering af internetbaseret rådgivning. Etablering af ungeenhed. Samling af rådgivnings-, vejledningsog behandlingstilbud til unge i alderen år i én fælles koordineret enhed mellem Social & Sundhed og Børn & Unge. o Herunder fokus på forebyggende indsatser for de årige, der viser tegn på risiko for udvikling af misbrug. Side 2 af 3

162 Børn og unge som udsættes for andres rusmiddelbrug Tværgående familieorienteret alkoholbehandling i samarbejde mellem Alkoholbehandlingen, Familieafdelingen og Rådgivningscenteret. Udbygning af tværorganisatorisk og tværfagligt samarbejde for at styrke indsatsen i relation til familier med storforbrug eller afhængighed af alkohol. Fokus på tidlig opsporing, helhedsorienteret visitation og kvalificering af behandlingstilbuddene, tilpasset den enkeltes behov. o Der er tidligere søgt midler hos Socialministeriet til ovenstående projekt kommunen fik afslag. Voksne pårørende til rusmiddelbrugere Udbygning af tilbud til pårørende til unge med problematisk forbrug af rusmidler i form af individuelle samtaler, gruppeforløb og selvstyrende pårørende grupper. Side 3 af 3

163 Bilag: 6.6. Indsatser på alkoholområdet Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62702/11

164 Indsatser på alkoholområdet /38430 Ver.1 Indsatser på alkoholområdet På alkoholområdet er der evidens for, at de mest effektive forebyggelsesindsatser er strukturelle, hvilket i dette tilfælde vil sige at ændre på tilgængeligheden, fx ved at hæve prisen på alkohol. Ved strukturelle forebyggelsesindsatser hjælpes borgerne med at træffe det rigtige valg. Kommunen har ikke mulighed for at hæve priser, lave andre aldersgrænser eller lukke salg af alkohol. Der må derfor tænkes i andre metoder, som fx understøttelse af nationale initiativer og holdningsbearbejdelse. I Svendborg Kommune har vi allerede en række initiativer i gang i forbindelse med projekt Alkoholforebyggelse i kommunen, som knytter sig til ovenstående metoder. Projektet ophører primo Det vil derfor være relevant, at nye initiativer igangsættes i forlængelse af projekt Alkoholforebyggelse i kommunen, når projektet ophører. En specifik indsats, som kunne igangsættes med det samme, kunne være flg.: Viden og bevidst adfærd Generelt er voksengruppen, der overskrider genstandsgrænserne, svær at nå med konkrete forebyggelsestiltag. Den regionale sundhedsundersøgelse viser, at alkoholoverforbruget ikke ser ud til at være erkendt som et problem. Dette kan synes underligt, da Sundhedsstyrelsen har lavet mange kampagner rettet mod netop den almindelige dansker i de senere år. En måde at få fat i de voksne kan være via børnene. Undersøgelsen tyder på, at alkoholforbruget stiger i takt med, at børnene bliver større/teenagere. Da det samtidig er i denne alder, at børnene/de unge begynder at drikke alkohol, kunne det være relevant at få de voksne til at være opmærksomme på deres betydning som rollemodeller. ETOS 2010 viser, at alkoholforbruget stiger markant fra klasse. I 9. klasse er det ca. 2 ud af 3, der har drukket alkohol inden for den sidste måned. Vores undersøgelse peger på, at det har betydning for de unges alkoholforbrug, hvis de har en aftale med deres forældre, om at de må drikke alkohol i begrænsede mængder. Det kunne være hensigtsmæssigt at fokusere en indsats i klasse rettet mod både børn og forældre. SSP-konsulenterne underviser allerede på mange skoler både børn og forældre. Det nye vil være at sikre kvaliteten af undervisningen, at alle undervises, og at der er særligt fokus på de voksnes alkoholvaner, og dermed deres betydning som rollemodeller. Forslag til indsatsen kunne være todelt: undervisning i skolen, hvor man kunne trække på de gode metodiske erfaringer fra rygeområdet (indsats i 7. klasse med fokus på forebyggelse af rygestart) oplæg/undervisning på forældremøder i 7. klasse med fokus på de unge ift. udskydelse af alkoholdebut/nedsættelse af forbrug og på de voksne ift. at være rollemodeller. Der fokuseres på betydningen af at have aftaler vedrørende alkohol, fx med en alkohol-kontrakt i stil med røgfri kontrakter, som kendes fra rygeområdet. MMB 1

165 Bilag: 7.1. Pointer fra ETOS 2010 Svendborg Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 07. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62685/11

166 Notat Udvalgte resultater fra Børnesundhedsundersøgelsen ETOS Svendborg /43615 Ver.x I efteråret 2010 spurgte Forebyggelsessekretariatet i samarbejde med Børn & Unge området alle elever på skolerne i Svendborg Kommune til deres trivsel og sundhed. Der er 1940 elever på skolerne i Svendborg Kommune på klassetrinene 5., 7. og 9., hvoraf 1272 elever svarede på spørgeskemaet (65,6 %). Overvægt og måltidsvaner I undersøgelsen er 17 % af drengene og 12 % af pigerne overvægtige (alderskorrigeret BMI) i 9. Klasse. Andelen af overvægtige fordobles fra 7. til 9. klasse. Andelen med overvægt er lidt mindre end, hvad der er fundet ved sundhedsplejerskernes udskolingsundersøgelse. Dette er i tråd med den viden man har om underrapportering af vægt og overrapportering af højde i tværsnitsundersøgelser som denne, hvor der anvendes egenrapportering. Samtidig ved vi også fra forskningen i Svendborgprojektet, at BMI ikke finder 30 % af dem, der rent faktisk er overvægtige der forekommer altså en systematisk underestimering på ca. 30 %. Altså kan vi forvente, at det reelle tal er noget højere end i ETOS Svendborg Der er sandsynligvis flere årsager til, at mellem 1/6 og 1/4 er overvægtige i 9. klasse og at andelen af overvægtige fordobles fra 7. til 9. klasse. En af de væsentlige årsager kan findes i de unges måltidsvaner, men de unges motionsvaner ændrer sig også til at være mere stillesiddende. Elevernes måltidsvaner i skoledagene er illustreret i figurerne herunder. Det ses, at procent af eleverne i 7. og 9. klasse ikke spiser morgenmad dagligt. På samme figurer ses det også, at % af eleverne ikke spiser frokost dagligt. At så stor en del af eleverne ikke spiser morgenmad og frokost, hver dag kan have stor betydning for deres koncentration, energiniveau, sociale overskud og ikke mindst indlæring i skolen. Specielt ved man, at manglende morgenmad hos de mindste skolebørn går ud over indlæringen og det samme gør sig sandsynligvis gældende hos de ældste elever. I ETOS 2010 fandt vi, at få spiser grove morgenmadsprodukter dagligt specielt i 7. og 9. klasse og at få spiser rugbrød dagligt. Der er således mange unge, der ikke får fyldt ordentligt brændstof på motoren og det vil sandsynligvis gå ud over koncentration, socialt overskud og indlæring i skolen. Morgenmaden og frokosten er også vigtige måltider for at sikre et fornuftigt indtag af fuldkorn. To af de vigtigste kilder til fuldkorn er rugbrød og havregryn. Anbefalingerne lyder, at halvdelen af det brød, gryn og pasta vi spiser, skal være fuldkorn. JE/MMB 1

Vis mere