Temadag om de studerendes
|
|
- Gudrun Pedersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Marts
2 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte og understøtte de studerendes refleksioner gennem de forskellige faser af i praktikforløbet 2
3 Dagens program Kl Kl Kl Kl Kl Kl Velkommen. Ta en kop kaffe/the og en bolle Hvad er refleksion og hvorfor er det vigtigt i læringsprocessen gennem praktikken? Hvordan kan man som vejleder igangsætte og understøtte de studerendes refleksioner? Konkret redskaber og drøftelser ved bordene (10 min pause undervejs) Frokost i kantinen Arbejde med refleksionscirkel og opsamling (Hold en gerne lille pause undervejs!) Opsamling og tak for i dag Oplægget lægges på Praktik.via.dk under Socialrådgiveruddannelsen Aarhus, Undervisningsmateriale fra temadage. 3
4 Hvad er refleksion? Refleksion handler om at tænke sig om, undre sig over tilstande eller forholde sig til noget overraskende Refleksion kan ske i handling eller efter Refleksion kan ske som en naturligt igangsat proces eller noget rammesat Refleksion handler om at åbne frem for at lukke sig om svar Refleksion kan lede frem til ny handling 4
5 Refleksion i praktikken Refleksion er evnen til at kunne forholde sig kritisk, fx til egne handlinger eller til en bestemt praksis. Når den studerende reflekterer, overvejer hun konsekvenserne af en given handling, og om der kunne være alternative måder at gribe den pågældende situation an på. Praktikvejlederen kan fremme refleksion via den løbende vejledning. Refleksion i vejledningen handler om at koble hverdagens oplevelser med praktikstedets overordnede arbejdsmetoder eller teorien fra uddannelsen. Danmarks evalueringsinstitut,
6 At reflektere At reflektere betyder at kaste lys på noget, at genspejle noget MEN en refleksion er ikke nødvendigvis en nøjagtig gengivelse af det sete spejlet kan kaste lyset tilbage fra forskellige vinkler, det kan som i et prisme bryde lyset på nye måder, så farver adskilles eller et billede mangedobles DERMED er refleksion altid udtryk for et subjektivt valg og en anderledes refleksion kunne muligvis have ført til andre overvejelser og andre resultater 6
7 Læringsmål og refleksion Færdigheder eksempelvis: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Kompetencer: Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk indenfor praktikinstitutionens rammer Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen 7
8 Formål med vejledningen Praktikvejledningen har til formål at kvalificere den studerendes læring i praktikken og at fremme den studerendes refleksions- og læringsproces. Praktikvejledningen skal understøtte, at den studerende danner sig ideer om, hvordan praksis er og bør være, og samtidig opbygger knowhow og tilegner sig kompetencer til at handle og reflektere. Vejledningen skal desuden hjælpe med at bygge bro mellem teori og praksis: Ideelt set spiller vejlederen konstruktivt ind til en proces, hvor den studerende kobler sit udbytte af uddannelsens undervisning med sine erfaringer fra praktikstedet. Danmarks Evalueringsinstitut,
9 Vend med din sidemakker Hvilke udfordringer har jeg oplevet/forventer jeg at der bliver ift. at igangsætte refleksioner hos praktikanten? Er der spørgsmål jeg særligt gerne vil have drøftet i dag? 9
10 Bygge bro! Teori-praksis-problemet! Hvordan kan vi forstå det og arbejde med det i vejledningen? 10
11 Teori før praksis eller omvendt? Enten eller eller både og? 11
12 Deduktive læreprocesser Først tilegner vi os teoretisk viden på et generelt område, som efterfølgende kan anvendes når vi skal handle i specifikke enkelttilfælde (starter med en teoretiske viden) Teoretisk viden 12
13 Induktive læreprocesser Indsamling af erfaringer i form af mange enkelt tilfælde, som efterfølgende bearbejdes og begrebssættes teoretisk (starter med en konkret erfaring) Teoretisk viden 13
14 Abduktive læringsprocesser Samspil mellem det deduktive og det induktive en uendelig proces, hvor den studerende hele tiden bliver klogere på det generelle og på det specifikke Teoretisk viden 14
15 Schöns læringsteori Refleksion-ihandling Viden-ihandling Refleksionoverhandling 15
16 Hvordan kan man som vejleder igangsætte og understøtte de studerendes refleksioner? 16
17 Et praktikforløb praktikkens faser, elementer kombineret med tre niveauer af refleksion (Mezirows) Introperioden (1. måned) Mellemperiode (2 3. måned) Afsluttende periode (4-5. måned) Observerende/begyndende deltagende i forhold til opgaveløsning på praktiksted Deltagende/begyndende selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Begyndende selvstændig/selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Udarbejdelse af praktikplan Refleksion over et produkt Hvad skal gøres? Statusmøde med fokus på færdigheder Refleksion over en proces Hvordan gribes en sag an? Eksamen med fokus på kompetencer Kritiske refleksioner over handlingens præmis hvorfor handles som der gør? 17
18 Fokusindstillinger i vejledningen Klientorienteret vejledning (udfordrende) Procesorienteret vejledning (understøttende) Vejlederen Metodeorienteret vejledning (Rådgivende) Beslutningsorienteret vejledning (informerende) Rasmussen (2014:127): Læringog vejledning i praksis 18
19 Udviklet af Karl Tomm 19
20 Eksempler på lineære spørgsmål Hvordan vil du beskrive din udfordring eller det du er lykkes med i din praktik? Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvor lang tid forløb sagen over? Hvad gjorde du i situationen? Hvad var dine hensigter i situationen? 20
21 Eksempler på cirkulære spørgsmål I hvilke sammenhænge oplever du, at udfordringen optræder mest? Hvad vil være den største forskel på det andre fortæller, og det som du selv oplevede? De andre involverede i sagen (fx borgeren) hvad ville hun svare, hvis jeg spurgte hende om hvordan hun oplevede situationen? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det er faldet dig nemt at håndtere din udfordring eller det, som du er lykkes med? Har du tidligere været i en lignende situation? Hvad gjorde du dengang? Hvordan kan du bruge de erfaringer i den nuværende situation? 21
22 Eksempler på refleksive spørgsmål Mirakelspørgsmål: Hvis nu der skete et mirakel i nat, og du vågnede i morgen og din udfordring var væk (spørg ikke til selve miraklet, men følgerne af det. Hjælper til at formulere ønsker og håb) Hvad ville så være ændret? Hvad skal der til for at komme derhen? Hvad tror du, din borger ville lægge mest mærke til? Hvordan tror du, andre ville beskrive det særlige, du har gjort? Hvad ville være det mest vigtige for dig at lykkes med? Kunne man forestille sig, at der i virkeligheden er X på spil for din borger? Kunne man forestille sig, at det ikke hænger sammen, som du tror, men i stedet på X måde? Hvis det gjorde det, hvordan tænker du så om din udfordring? 22
23 Eksempler på refleksive spørgsmål (II) Hypotetiske spørgsmål (skaber nye muligheder): Hvilken forskel ville det gøre, hvis problemet var løst? Hvis du gjorde hvad ville der så ske? Hvordan kunne det være anderledes? Hvad ville være det udfordrende ved det? Hvis man nu forstod din situation sådan her, hvad ville det så betyde? Det er en mulig måde at tænke på, hvilke andre kunne der være? 23
24 Eksempler på strategiske spørgsmål del 1 Konfronterende spørgsmål (give passende forstyrrelser): På mig virker det som om, du er hvad tænker du om det? Du taler meget om andres hvad handler det mon om? Det virker som om, det mere handler om hvad mener du om det? Jeg kommer til at tænke på, om du har overvejet (at gøre) hvad tænker du om det? 24
25 Eksempler på strategiske spørgsmål del 2 Planlæggende, besluttende eller ledende spørgsmål: Hvad vil være det mindste skridt, som du kan tage, som vil have den største effekt ift. din udfordring? Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi allerede kunne se om 1 måned, når du har taget dette skridt? Hvem skal hjælpe dig til at holde fast på første skridt og efterfølgende skridt? Hvilke af de handlinger, som du har skitseret, tror du mest på? Hvad vil du gøre anderledes næste gang? 25
26 Hvad understøtter refleksion? Sæt praktikanten i centrum Opgaven er at stille spørgsmål eller komme med refleksive udsagn Lyt efter det, der optager din praktikant i samtalen Indtag en neutral eller nysgerrig position Giv tid til at spørgsmålene overvejes Hold meninger/gode råd for dig selv (de hører primært til i et andet læringsrum) Prøv ikke at flytte praktikanten et bestemt sted hen 26
27 Gode råd fra andre praktikvejledere Lav en struktureret plan for, hvordan vejledning skal forløbe, og hvordan vejledningen kan varieres. Prioritér tid til ugentlig vejledning. Hav små refleksionsøvelser til mindst de første 5-6 vejledninger Hav praktikhåndbogen ved din side, så din plan og håndbogen følger samme retning Lav dit eget udkast til, hvordan der kan skabes progression Vis tillid ved at give opgaver hurtigt giv praktikanten noget at rive i fra starten, noget med nerve. Giv praktikanten så meget frihed som muligt Husk at lade de studerende selv komme med løsningsforslag og ikke serverer løsningerne for dem. Vigtigt at igangsætte refleksioner hos den studerende 27
28 Små refleksionsøvelser hvad kunne det være hos jer? 28
29 Nogle forslag til mere overordnede temaer for refleksion - Hvordan forstår jeg målgruppens problemer (evt. inddrage forskellige niveauer) - Hvad har udfordret mest i mødet med praksis? - Mødet med borgerne hvordan rummer man deres problemer? - Sker der svigt i systemet? - Hvordan forholder jeg mig til at jeg bedre kan lide nogle borgere end andre? - Hvor går grænserne mellem privat, personlig og professionel? - Etiske dilemmaer - Faglige og personlige læringsmål og deres betydning for mødet med borgerne? - Hvorfor virker metoder forskelligt? 29
30 Eksempler på redskaber og øvelser der kan understøtte refleksion 30
31 LOGBOG Formål: - Fastholde observationer, tanker og handlinger (læring) - Refleksioner over kobling mellem teori/praksis og egen læring - Fastholde fokus på progression og praktikplan - Kan både bruges som tilbageblik på dagen/ugen og/eller i forhold til konkrete situationer: Eksempelvis beskrivelse og refleksioner i forhold til: - Situationen/arbejdsopgaven - Dine handlinger (hvad observerede du, hvad gjorde du?) - Dine faglige overvejelser (hvorfor gjorde du/den observerede som du/han/hun gjorde? Hvad kunne eventuelt gøres anderledes?) - Viden (hvad har du brug for at vide mere om? Hvor kan du finde den viden?) 31
32 Øvelse i refleksioner over skriftligt produkt Journalnotater, statusrapporter, undersøgelser, breve mv. Fælles snak og refleksioner over eksempelvis: Hvilke overvejelser gjorde du dig inden du skrev? Hvad har været svært/nemt hvorfor? Hvorfor har du skrevet det på denne måde? Hvem er den primære målgruppe? Andre der også vil skulle læse det? Overvejelser herom? Kunne man gøre noget anderledes? Hvorfor og med hvilket formål? 32
33 Aktiv journallæsning Læs journalen igennem og se hvilke blanketter mv., der er brugt i sagen Hvordan formuleres vurderinger og indstillinger. Hvorfor gøres det på denne måde, og er formen forstålig og hensigtsmæssig? Begrund dine svar. Se på familiens/borgerens mønstre og sagens udvikling. - Hvornår er der sket en udvikling/forandring i sagsforløbet? - Hvad skyldes dette? - Ville du have gjort noget anderledes? Hvorfor/hvorfor ikke? 33
34 Observationsreferat den studerende går i dybden med de 3 elementer som han/hun finder mest interessant Emne forslag Observation Refleksioner Hvordan etablerer socialrådgiver kontakt med borger? Hvordan rammesætter socialrådgiver mødet/finder frem til hvad borgers ærinde er? Hvordan afdækker/undersøger socialrådgiver problemstillingen? Hvis samtalen fører til aftale om handling hvordan finder socialrådgiver frem til den og hvordan laves aftaler om iværksættelse? Hvordan agerer borger under mødet? Hvordan afsluttes mødet? 34
35 Episodeanalyse Formål: at øge praktikantens forståelse for, hvordan han/hun i praksis kombinerer iagttagelser, tolkninger, konkret handling og teoretisk viden Episode: Beskrivelse Hypotese:Hvordan forstår du episoden? Respons:Hvad gør du konkret og specifikt (jeg siger eller jeg gør) Tilsigtetvirkning: Hvad vil du umiddelbart opnå med responsen? Teoretisk grundlag: Hvilke principper/begreber/betragtninger ligger til grund for din respons på episoden? 35
36 Procesjournal Formål: Bevidstgørelse af egne arbejdsmetoder praktikanten beskriver en samtale/handlingsforløb detaljeret (evt. vej hjælp af lydeller videooptagelse, og reflekterer over processen i samtalen. Kan få indtryk af eksempelvis kommunikative færdigheder, faglige holdninger, samtalens forløb og samspillet med borgeren. 36
37 37
38 Interview med borger/samarbejdspartnere Formål: At få indblik i andre aktøres perspektiver med henblik på eksempelvis refleksion over: - Forskellige og ligheder i oplevelser af mødet - Asymmetri i roller - Forskellige problemforståelser (boger/socialrådgiver) - Forskellige forståelser i tværfagligt samarbejde 38
39 Drøft ved bordene Hvornår og hvordan ville de forskellige øvelser/redskaber kunne anvendes i jeres konkrete praksis? Er der redskaber/øvelser, der giver mere mening end andre? Hvorfor? 39
40 Arbejde med refleksionscirkel HVORDAN: Grupper á 4 1 arbejder med refleksionscirkel (praktikant), 1 stiller spørgsmål (vejlederrollen) og 2 observerer og giver feedback. Ca minutters arbejde med refleksionscirkel derefter opsamling og feedback i gruppen i ca min. Tag gerne en lille pause imellem vi samler op fælles kl OPGAVEN: Brug 3 minutter til individuelt at overveje, hvilken situation som du kunne bruge til at træne arbejdet med refleksionscirklen. En situation med din praktikant, en samtale med en borger et møde eller andet? Fordel herefter roller i gruppen og afprøv refleksionscirklen. 40
41 Feedback Observatørerne skal give feedback på vejlederrollen eksempelvis: - Spørgsmål, der synes at virke i de forskellige faser, og begrundelse herfor - Spørgsmål, der særligt igangsatte refleksion eksempler - Samtalens struktur, forløb og eksempler på gode måder at inddrage figuren undervejs Når feedback og opsamling (15-20 min.): - Vejleder fortæller hvordan han/hun oplevede at arbejde med cirklen (hvad gik godt hvad var svært? Var der noget der overraskede?) - Observatører giver feedback - Praktikant fortæller hvordan han/hun oplevede arbejdet (hvad skabte refleksioner og hvad var svært? Var der noget der overraskede?) - Opsamling i gruppen hvilken læring og opmærksomhedspunkter tager vi med os? 41
42 Når det er svært.. 42
43 Kom vi omkring jeres spørgsmål? 43
Temadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereTemadag om praktikplanen v/ Berit Juel Christoffersen Februar 2019
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om praktikplanen v/ Berit Juel Christoffersen Februar 2019 1 Dagens program 9.00-9.20 Intro til dagen, præsentation og kort drøftelse ved bordene 9.20
Læs merePraktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs merePraktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereTEMADAG for 1. gangs praktikvejledere
Gør tanke til handling VIA University College TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere v/ 21. August 2019 1 Dagens program 9.00 9.45 Velkomst, præsentation og regler og rammer for praktikken 9.45 10.20 Formålet,
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs merePraktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen
Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper
Læs mereTemadag om praktikplanen Rikke Lund Ehrenreich September 2018
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om praktikplanen September 2018 1 Dagens program Kl. 9.00-9.50 Kl. 10.05-10.30 Kl. 10.45-12.00 Kl. 12.10-12.30 Kl. 12.30 Ta en kop kaffe/the og en
Læs mereTemadag. om supervision til praktikanter. Rikke Lund Ehrenreich Marts Gør tanke til handling VIA University College. Rikke Lund Ehrenreich
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision til praktikanter Marts 2018 1 2 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Kl. 10.45-11.30 Kl. 11.30-12.00 Kl. 12.10-13.40
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereTemadag om supervision Rikke Lund Ehrenreich Oktober 2017
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision Oktober 2017 1 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Velkommen Ta en kop kaffe/the og en croissant Den refleksive
Læs mereTEMADAG for 1. gangs praktikvejledere
Gør tanke til handling VIA University College TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere v/ Ulla Ravn og 1 Program 1. Obligatoriske elementer i praktikken v/ Ulla Ravn 2. Formålet med praktikken og læringsmål
Læs mereTemadag om supervision
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision v/ Oktober 2019 Dagens program Kl. 9.00-9.20 Kl. 9.20-10.10 Kl. 10.20-11.10 Kl. 11.20-12.00 Kl. 12.00-12.40 Kl. 12.40-13.45 Kl. 13.45-14.00
Læs mereKickoff praktik 3 - dag 2
- dag 2 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program 8.30 9.00 Velkommen og formål med dagene 9.00
Læs mereTemadag for praktikvejledere
Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereLæringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017
Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017 Constructive alignment, taksonomiske niveauer jf. Biggs og Tang (2011) Constructive alignment En helhedstænkning, med fokus
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik
4.semester Modul 7 Praktik Generelle Informationer til modulprøven Kilder Modul 7 Bedømmelse Læringsmål De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereLæringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017
Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017 Constructive alignment, taksonomiske niveauer jf. Biggs og Tang (2011) Constructive alignment En helhedstænkning, med
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereDialog Forum Team Nurten,Laila og Janne
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)
Læs mereVigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:
Refleksion 2 Vigtigt at reflektere og fordybe Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Du klarede ikke opgaven, som du skulle; bare du havde sagt noget andet; du havde
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereVejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis
Læs merePraktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i August 2009 BØRNEHUSENE I VRÅ Huset ENGBLOMMEN og Huset SPIREN Huset Engblommen Østergade 21-9760 Vrå tlf. 72 33 46 64 Indholdsfortegnelse 1. Researchdagene i Huset
Læs mereDEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING
UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative
Læs mereGode råd til praktikforløbet
Gode råd til praktikforløbet Dette papir er gode råd fra tidligere studerende som har været i praktik. Papiret er til inspiration for studerende der skal er i praktik. Forslag til vejledning og vejledningens
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereTemadag om supervision
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision v/ Marts 2019 Dagens program Kl. 9.00-9.20 Kl. 9.20-10.00 Kl. 10.10-10.55 Kl. 11.10-12.00 Kl. 12.00-12.30 Kl. 12.35-13.40 Kl. 13.40-14.00
Læs mereInformation om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med denne
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig
Læs mereAMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3
Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereModulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen
Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereBydækkende netværk for uddannelsesansvarlige
Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige / Hvordan kan den uddannelsesansvarlige understøtte praktikvejlederne og deres arbejde med eleverne? Uddannelse /Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 12. september
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs mereLovgrundlag. Læringsmål
Modul og hold Lovgrundlag Tema Læringsmål Modul 7 - Hold SOO-17 Hold, 2 og 3, SOV-F17 og SOV- F17- Net Uddannelses- og Forskningsministeriet, Bekendtgørelse nr. 766 af 24.6.2011 om uddannelse til professionsbachelor
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereI spørgeskemaet stilles der spørgsmål til seks temaer og om baggrundsoplysninger:
Spørgeskema til evaluering af din praktik på Administrationsbacheloruddannelsen ved UCL Dette er en spørgeskemaevaluering af den gennemførte praktik. I spørgeskemaet stilles der spørgsmål til seks temaer
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereInformation om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs mereJanne Risager Jensen DialogForumTeam på
Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.
Læs mereEn oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet
Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs mereVideo i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik
Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mere