Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 3. semester, BP3:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde navn og studienr.): Christopher Simon Ulvedahl Franck Daniel Wodskou Andersen Emil Grønbæk-Handesten Josefine Kreiberg Kasper Sehested-Grove Sandra Boje Kruse Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side. 1

2 1. Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring Tværfaglighed Politologi Sociologi Metode Opgavens struktur Afgrænsning Teorivalg og refleksion Pierre Bourdieu Erving Goffman Empirivalg og refleksion Kriminalforsorgen Evalueringsrapport for Projekt MÅL Kriminalforsorgens recidivstatistik Informant Informant Informant 3 og Projekt God Løsladelse Analysestrategi Interview Analysestrategi i forbindelse med interview Etiske overvejelser i forbindelse med interview Udvælgelse af informanter og kriterier Strukturering af interviewet Det semistrukturerede interview Transskriberingsetik Validitet og reliabilitet Generalisering ud fra interview Interviewets Hvorfor, hvad og hvordan Videnskabsteori Videnskabsteoretiske overvejelser Den filosofiske hermeneutik Validitet og virkningshistorie Ontologi og Epistemologi Hermeneutikken i vores projekt Teori Erving Goffman Pierre Bourdieu Empiri Kriminalforsorgen Evalueringsrapport for projekt MÅL Kriminalforsorgens recidivstatistik Projekt God Løsladelse

3 6. Arbejdsspørgsmål A Arbejdsspørgsmål B Arbejdsspørgsmål C Diskussion Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Bilag 2 Transskription af interview med informant Bilag 3 interviewguide informant Bilag 4 transskription af interview med informant Bilag 5 interviewguide informant Bilag 6 Transskription af interview med informant Bilag 7 interviewguide informant Bilag 8 transskription af interview med informant Bilag 9 - Resumé Bilag 10 - Abstract

4 1. Problemfelt I Danmark findes der fem lukkede og otte åbne fængsler, som alle drives af kriminalforsorgen (Kriminalforsorgen A, 2013). Derudover er der 36 arresthuse, hvor det hovedsageligt er varetægtsfængslede eller personer med kortere straffe, der sidder (Kriminalforsorgen B, 2013). Under en fængselsstraf mister den indsatte sin bevægelsesfrihed og skal dermed efterleve fængslets regler. Den indsatte beholder sine borgerrettigheder, men straffen i Danmark er, at man bliver frihedsberøvet (Kriminalforsorgen, 2013: B). En tredjedel af de indsatte, som løslades fra et åbent fængsel, recidiverer inden for to år, hvor det er op imod halvdelen, som vender tilbage, når de har været indsat i et lukket fængsel (Vesterbirk & Svanholm, 2012:11). Som ovenstående antyder, har en stor del af de indsatte svært ved at finde fodfæste og agere på lovlig vis, når de bliver løsladt og igen skal stå på egne ben. Det er netop her myndighederne skal hjælpe de kriminelle med at resocialisere sig, så de kan begå sig i samfundet og bryde med det kriminelle netværk, de sandsynligvis stadig befinder sig i. Kriminalforsorgen har sat nogle forskellige tiltag i værk, som skal hjælpe de indsatte med at blive resocialiseret. Kriminalforsorgen har en vision om, at personalet i de danske fængsler, gennem effektive, målrettede og meningsfulde aktiviteter, skal hjælpe den kriminelle til en ny livsstil uden kriminalitet. Kriminalforsorgen ønsker at tilrettelægge nogle aktiviteter, så den kriminelle kan udvikle selvrespekt, selvtillid, ansvarlighed og en række kompetencer, så de kan begå sig i samfundet. Den kriminelle skal ligeledes støttes og motiveres til et liv uden kriminalitet (Kriminalforsorgen C, 2013). For at opnå dette har de indsatte pligt til at være beskæftiget under deres fængselsophold. De beskæftigelsesmuligheder, der tilbydes, er forskellige fra fængsel til fængsel. Kriminalforsorgen har til formål at lære de indsatte at arbejde - ofte 37 timer som en almindelig arbejdsuge. Dette ruster de indsatte til at tage vare på sig selv, når de bliver løsladt. Derudover ønsker kriminalforsorgen også at styrke de indsattes faglige kundskaber igennem uddannelse. De indsatte har mulighed for at følge et uddannelsesforløb udenfor fængslerne, men der tilbydes også undervisning internt i fængslerne (Kriminalforsorgen D, 2013). Men det store spørgsmål er, hvordan de indsatte kommer til at agere efter løsladelsen hvad skal der ske efter deres endte fængselsophold? De indsatte kommer højst sandsynligt ikke til at have de samme muligheder, som de havde, inden de skulle afsone deres dom. I tilfælde af, at de havde et job inden, er det ikke sikkert, at det job står og venter, og muligheden for at finde et nyt job med en 4

5 plettet straffeattest er ofte problematisk (Ryberg, 2009: 9). Derudover kan den løsladtes sociale relationer have ændret sig, da det ikke altid er muligt at opretholde den samme kontakt til omverdenen inde fra fængslet. Ydermere ændrer personer sig ofte også efter indsættelse i forhold til ændret personlighed, holdninger eller syn på livet. Disse ændringer kan derved påvirke, hvordan den indsattes omgangskreds ser på vedkommende efterfølgende (Ryberg, 2009:9). For at de indsatte skal komme bedst muligt ud på den anden side, er det vigtigt, at der bliver udarbejdet en god handleplan for de indsattes forløb. En anvendt talemåde En god løsladelse starter med en god indsættelse siger meget om, at det er fængslets ansvar, at de indsatte får udarbejdet en god handleplan for deres indsættelsesforløb samt løsladelse (Engbo, 2009: 13). En handleplan bliver udarbejdet mellem kriminalforsorgens institutioner og den dømte, hvilket giver den dømte et medansvar for det givne forløb (Kriminalforsorgen D, 2013). Efter løsladelsen er det kriminalforsorgens opgave at følge op på løsladelsen i kommunerne og sikre, at kommunernes handleplan stemmer overens med kriminalforsorgens tiltag (Kriminalforsorgen D, 2013). På baggrund af ovenstående undrer vi os over, at en så stor del af de tidligere indsatte i de danske fængsler, inden for et par år, recidiverer. Vi undrer os over, at graden af indsatte, der ryger ind igen, er så høj, når man tænker på alle de resocialiseringstiltag, de bliver præsenteret for. Er det de indsattes manglende motivation, der ligger til grund for det? Er det de ansatte i fængslerne, der mangler de fornødne kompetencer? Eller er det de indsattes baggrund og deres kriminelle miljø uden for fængslet, der fastholder dem i nogle rammer, der umuliggøre resocialisering? Vi har den fordom, at det er resocialiseringen i Danmark og udførelsen af den, der halter. Vi tror ikke, at resocialiseringen i Danmark tager højde for, at de kriminelle ofte lever et liv i et kriminelt miljø og har en hverdag sammen med andre kriminelle, hvilket besværliggør processen. Vi er af den overbevisning, at det er vanskeligt at bryde med den sociale arv, så hvis man vil resocialisere en kriminel skal personen flyttes væk fra det kriminelle miljø vedkommende ellers færdes i. Vi har valgt at skrive i fagene sociologi og politologi - med hovedvægt på den sociologiske tilgang. Den sociologiske tilgang vil blive belyst gennem Bourdieu og Goffmans teorier. Den politologiske del af opgaven vil fokusere på kriminalforsorgens udfordringer i forhold til lovgivningen. Dette leder os til nedenstående problemformulering: 5

6 1.1 Problemformulering På hvilken måde spiller kriminalforsorgens værdier ind på en effektiv resocialisering, og hvorledes kan kriminelles bagland og baggrund have indflydelse på resocialiseringens manglende effekt? 1.2 Arbejdsspørgsmål A) Hvilke udfordringer har kriminalforsorgen i udførelsen af resocialisering? B) Hvilken betydning kan den indsattes netværk og motivation have på risikoen for at recidivere? C) Hvorledes oplever den indsatte resocialisering som vellykket eller ej? 1.3 Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi definere begreber og ord, der er gennemgående for opgaven, og som har en stor betydning for forståelsen af denne. Resocialisering Resocialisering forstår vi på følgende måde: at integrere en person i samfundet efter at vedkommende i en periode har været sat udenfor det almindelige samfundsliv (Den Danske Ordbog A, 2013). Vi vil udelukkende have fokus på personer, der har været i fængsel. Vi forstår det dermed ikke som noget, der omhandler psykisk syge, folk der har været udsat for ulykker eller andre personer, der ikke har været i fængsel. Recidiv Recidiv kan forstås på mange måder og har forskellige definitioner. Vi tager udgangspunkt i kriminalforsorgens definition, der lyder: Recidiv defineres ( ) som tilbagefald til ny ubetinget dom eller ny betinget dom med tilsyn, herunder samfundstjeneste. Den nye dom defineres, som den første dom i observationsperioden efter løsladelse fra udstået fængselsstraf eller påbegyndelse af en tilsynsforanstaltning (Justitsministeriet A, 2012: 7). Recidivperioden regnes fra det tidspunkt, hvor klienten løslades eller påbegynder tilsynet og den maksimale individuelle opfølgningsperiode er to år (Justitsministeriet A, 2012: 7). 6

7 Indsat En indsat ser vi som en person, der i kortere eller længere tid, har opholdt sig i et fængsel. Her mener vi ikke psykisk syge diagnosticerede personer eller andre individer, der opholder sig på lukkede institutioner. Straf Når der i løbet af dette projekt tales om begrebet straf, henvises der til frihedsstraf, altså frihedsberøvelse (Kriminalforsorgen G, 1998). 1.4 Tværfaglighed I vores projekt vil der anvendes politologi og sociologi, som skal være behjælpelig til at besvare vores problemformulering Politologi Det politologiske aspekt af vores projekt udgør en relativt lille del. Dette kommer i projektet til udtryk ved brug af rapporten Projekt God Løsladelse udarbejdet af Servicestyrelsen, som påpeger, hvilke udfordringer kriminalforsorgen har i forbindelse med at varetage deres værdier, som er at skabe kontrol og sikkerhed, sideløbende med at de ønsker at motivere og støtte de indsatte. Vi ønsker derfor at undersøge, hvilken påvirkning lovgivningen har på at opnå en vellykket resocialisering Sociologi Vores sociologiske vinkel i projektet omhandler, hvorvidt den indsattes baggrund og bagland er medvirkende til, hvorvidt de opnår en succesfuld resocialisering. Til at undersøge dette vil vi anvende Pierre Bourdieu og hans begreber, dog hovedsageligt habitus og social kapital samt Erving Goffman og hans teori om stigmatisering og afvigelse. Endvidere vil vi kigge på, hvordan et fængselsophold kan have effekt på den indsattes kamp for ikke at recidivere. 7

8 2. Metode 2.1 Opgavens struktur Nedenstående figur viser vores opgaves struktur. Denne figur giver læseren et overblik over projekts opbygning og fremgangsmåde. 8

9 Problemfelt På hvilken måde spiller Kriminalforsorgens værdier ind på en effektiv resocialisering, og hvorledes kan kriminelles bagland og baggrund have indflydelse på resocialiseringens manglende effekt? Metode Analysestrategi Afgrænsning Teori og empiri (valg og kritik) Interview (strategi og gennemgang) Kriminalforsorgen Informant 1, 2, 3 & 4 Projekt God Løsladelse Statistik fra Kriminalforsorgen Informant 1, 2, 3 & 4 Bourdieu Goffman Recidiv statistik Informant 1, 2, 3 & 4 Goffman Bourdieu Projekt MÅL Arbejdsspørgsmål 1 Hvilke udfordringer har Kriminalforsorgen i udførelsen af resocialisering? Arbejdsspørgsmål 2 Hvilken betydning kan den indsattes netværk og motivation have på risikoen for at recidivere? Arbejdsspørgsmål 3 Hvorledes oplever den indsatte resocialisering som vellykket eller ej? Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering 9

10 2.2 Afgrænsning Dette afsnit vil indeholde en beskrivelse af vores til- og fravalg. Herunder følger en redegørelse for disse: Retningen på projektet Da vi var cirka halvvejs inde i projektet, besluttede vi at ændre fokus. Vi havde til at begynde med et ønske om at skrive en opgave, der handlede om resocialisering kontra straf, men det fravalgte vi til fordel for en opgave, der handler om effektiviteten af resocialisering. Ydermere har vi afgrænset os fra at beskæftige os med det økonomiske aspekt ved resocialisering. Man kunne sagtens forestille sig en opgave, der handlede om skellet mellem en billigere form for straf, hvor den indsatte sidder i en fængselscelle fra morgen til aften, og den noget dyrere resocialisering med undervisning og så videre. Teoretisk Under den tidlige tilblivelse af dette projekt overvejede vi, om vi skulle benytte Axel Honneth og hans anerkendelsesteori. Det gjorde vi, da vi fandt det interessant at undersøge om resocialisering kunne forhindre, at der skete krænkelser af en indsat, når denne sad i fængsel. Vi fravalgte dog hurtigt Honneth, da det gav bedre mening for projektet at benytte Bourdieu og Goffman, da de passede bedre til vores nuværende problemformulering. Vi har ligeledes valgt at afgrænse os fra Michel Foucault og hans værk Overvågning og straf. Dette gjorde vi, da vi på et tidspunkt i projektet ændrede fokus fra en opgave, der handlede om straf kontra resocialisering, til den opgavestruktur vi har i dag. Videnskabsteori I begyndelsen af dette projekt havde vi den idé, at vi ville skrive et fænomenologisk projekt. Dette ændrede vi til et hermeneutisk funderet projekt, da vi på forhånd havde tilegnet os en for stor viden, og havde for mange forforståelser om emnet, og levede derfor ikke op til det fænomenologiske ideal. Derfor var det mere oplagt at benytte den hermeneutiske position. 10

11 Informanter Vi kunne med fordel have valgt at inddrage flere typer af interviewpersoner. Det ville have været en yderligere styrke, hvis vi havde snakket med en forsker på området og have brugt dennes viden til at sætte op imod vores anden indsamlede empiri. Ydermere kunne det også have været en mulighed at snakke med en politiker, der kender til området, da det ville styrke vores politologiske del. Derudover kunne en politiker også gøre os klogere omkring de politiske tiltag, der er foretaget på området og hvilke tanker og overvejelser, der ligger til grund for eventuelle ændringer på områder om resocialisering. Historisk Vi har valgt at tage udgangspunkt i den nuværende situation i fængslerne, og dermed afgrænser vi os fra at se på, hvordan situationen har været førhen. Den nuværende situation og tilstand i fængslerne er vi dog klar over kan skyldes, at der førhen har været et specifikt syn på fængsel og straf, som kan være svært at ændre. Dette har vi ikke fundet relevant for vores problemstilling, da vi blot ønsker at undersøge, hvor effektiv resocialisering er i dag og ikke, hvordan arbejdet med resocialisering foregik før i tiden. Politisk Vi har i dette projekt, ikke ønsket, at beskæftige os med de politiske holdninger, der er til fængsel og resocialisering. Ydermere har vi afgrænset os fra at arbejde med de politiske beslutningsprocesser, der er bag fængsling og resocialisering. Dette skyldes, at vi ikke finder det interessant for vores problemstilling, hvilke beslutningsprocesser, der er foretaget, da vi ikke finder det relevant at analysere på policyprocesser i forhold til vores problemformulering. 11

12 Økonomisk Vi har valgt at afgrænse os fra det økonomiske aspekt i resocialisering, da vi udelukkende ønsker at beskæftige os med, hvorvidt resocialisering er effektiv eller ej. Vi er dog opmærksomme på, at økonomiske begrænsninger kan være en barriere for resocialisering. Målgruppe Vi har valgt at beskæftige os med unge, da vi har den forforståelse af, at det hovedsageligt er unge indsatte, som recidiverer, og derved oplever en mislykket resocialisering. Derudover har vi afgrænset os til kun at fokusere på mænd, da størstedelen af indsatte er mænd. Vi har ikke valgt at fokusere på forskellige domme, men vi er dog opmærksomme på, at der kan være forskel på, hvorvidt du recidiverer afhængig af, hvilken forbrydelse du har begået. 2.3 Teorivalg og refleksion I nedenstående afsnit vil vi begrunde vores valg af teoretikere. Dertil vil vi forholde os reflekterende til vores valg af disse Pierre Bourdieu Følgende afsnit indeholder en begrundelse for vores valg af teori fra den franske sociolog Pierre Bourdieu (herefter benævnt Bourdieu). Endvidere vil vi forholde os reflekterende til hans teori. Begrundelse for valg af Pierre Bourdieu Vi har valgt at anvende dele af Bourdieus teori til sociologisk at belyse hvilke faktorer, der kan spille ind hos indsatte i henhold til at opnå en vellykket resocialisering eller ej. Bourdieus begreber om habitus, social kapital og felt skal være os behjælpelig med at besvare vores problemformulering. Habitus, social kapital og felt har stor indflydelse på, hvordan et individ handler og agerer. Den sociale kapital kan have indflydelse på, hvor tilbøjelig du som individ er til at falde ind i en kriminel løbebane og derved ende som indsat. Vi ønsker derved at undersøge, hvorvidt den sociale og kulturelle baggrund spiller ind på den indsattes succes for resocialisering. 12

13 I forhold til vores problemstilling er habitus relevant at anvende, da det indvirker på, hvorvidt den indsatte ønsker at blive resocialiseret. Den indsattes habitus påvirker, hvordan vedkommende agerer og handler, og derved er det i et resocialiseringsforløb vigtigt at have den indsattes habitus in mente. Refleksion over valg af Pierre Bourdieu Bourdieu er af den overbevisning, at hans bidrag til den nyere samfundsforskning ikke er en generel social teori, som kan anvendes i forskellige genstandsområder, men hans teori er derimod et begrebsapparat, som hans empiriske forskning tager udgangspunkt i og dermed efterprøver. Han opstiller altså nogle begreber, som han går ud og undersøger i virkeligheden. Han mener desuden ikke, at disse begreber kan fortælle noget om andre områder end netop det genstandsfelt, som det relaterer sig til (Järvinen, 2007: 345). I forbindelse med vores projekt kan man altså kritiserer brugen af Bourdieu, eftersom Bourdieu ikke har lavet empiriske undersøgelser omkring resocialisering, og dermed er de begreber, vi inddrager fra Bourdieu udviklet og defineret på baggrund af forskning i andre felter. Bourdieu er dog stadig af den overbevisning, at alle mennesker er i besiddelse af en habitus, og alle mennesker bevæger sig i forskellige felter og medbringer deres kapitalformer. Disse er altså helt basale for et menneskets eksistens, og dermed kan vi godt argumentere for at habitus og social kapital samt de pågældende felter individet bevæger sig i, kan bidrage til vores projekt eftersom, de kan fortælle noget om, hvordan resocialisering påvirker individet Erving Goffman I dette afsnit vil vi begrunde, hvorfor vi har valgt Erving Goffman (herefter benævnt Goffman). Vi vil ydermere forholde os reflekterende til valget af denne teori. Begrundelse for valg af Erving Goffman Vi har valgt at benytte teori fra Goffman til sociologisk at belyse nogle af de faktorer, der kan have indvirkning på, hvorvidt en indsat opnår en succesfuld resocialisering. Goffmans teori omhandlende stigmatisering er relevant for vores problemstilling, da han herigennem belyser, hvor svært det er for individer, der falder uden for normalen at begå sig på normalvis i samfundet. Dette skyldes, at individer, i dette tilfælde de 13

14 indsatte, er stigmatiseret, og derved ikke kan falde ind i normalen (jf. afsnit 4.1). Dette ønsker vi at anvende i vores arbejde med resocialisering, da det ud fra statistikker ser ud til at mange recidiverer. Dette skyldes, ifølge Goffman, at de er stigmatiseret, og derved har tilbøjelighed til at vende tilbage til de kredse, i dette tilfælde de kriminelle kredse, hvor de ikke føler sig stigmatiseret. Goffmans teori er på mange måder tidløs, fordi den berører noget af det tilsyneladende mest grundlæggende og uforanderlige i samfundet og mennesket. Dette anser vi som et vigtigt aspekt i hans teori, og grunden til at hans teori stadig er aktuel i dag (Goffman, 2010: 10). Refleksion over valg af Erving Goffman En refleksion af Goffman er, at de teorier, vi anvender, er fra 1960 erne, vi skal derfor være opmærksomme på, i vores arbejde med ham, at samfundets strukturer har ændret sig sammenlignet med tiden, hvor Goffman udarbejdede sine teorier. Ydermere kan han kritiseres for at arbejde meget på mikroniveau, hvilket kan give et meget individpræget og snævret billede. 2.4 Empirivalg og refleksion Dette afsnit indeholder vores begrundelse for valg af empiri og efterfølgende refleksion heraf. Vi ønsker, at undersøge, hvilke metoder der har været nyttige under et resocialiseringsforløb. Derudover vil afsnittet indeholde en beskrivelse over statistikker fra kriminalforsorgen om recidiv Kriminalforsorgen Begrundelse for valg af kriminalforsorgen For at kunne besvare vores problemformulering på bedste vis, finder vi det væsentligt at inddrage kriminalforsorgen og deres værdier for deres arbejde. Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf, men deres formål er samtidig at begrænse kriminalitet. For at løse deres hovedopgave har de arbejdet ud fra et principprogram, siden 1993, indeholdende visioner for at løse opgaven (jf. afsnit 5.1) 14

15 Vi finder det relevant at have en forståelse af kriminalforsorgen og deres arbejde i udformningen af vores undersøgelse, da vi har en fordom om, at de ikke formår at resocialisere indsatte på vellykket vis. Endvidere er kriminalforsorgen en statslig institution, som har til opgave at varetage samtlige fængsler og arrester i Danmark og ligeledes tage hånd om de indsatte, så derfor er det ikke muligt at skrive en opgave uden at inddrage kriminalforsorgen Evalueringsrapport for Projekt MÅL Begrundelse for valg af evalueringsrapporten over Projekt MÅL I dette projekt finder vi det relevant at gennemgå rapporten over Projekt MÅL, da udfaldet af rapporten er positivt og omhandler resocialisering af unge indsatte, som tilsyneladende har størst chance for at recidivere netop for at sætte vores forforståelse i spil. Metoderne, der er benyttet i rapporten vil vi derved bruge til at sætte vores forforståelse om, at resocialiseringen i de danske fængsler ikke er effektiv, i spil. Vi ønsker at få belyst, hvilke metoder, som har været nyttige i forbindelse med at nedbringe kriminalitet samt at reducere mængden, der recidiverer. Projektet startede i maj 2008 og blev afsluttet i april Projektet er udarbejdet af projektleder Inger Rainey Mark, som er uddannet uddannelseskonsulent, supervisor Dan Satterup-Melkane, som på daværende tidspunkt var psykolog i Kriminalforsorgens Uddannelsescenter og fire projektmedarbejdere fra Statsfængslet i Ringe og Horserød. Refleksion over valg af evalueringsrapporten Projektet omfattede 23 deltagere, som alle var unge af anden etnisk herkomst end dansk. Rapporten kan derved ikke give os et generaliserende billede af, hvorvidt projektets metoder vil have samme effekt på de resterende indsatte. Derudover blev deltagerne ikke udvalgt, men det var et tilbud, de fik, hvoraf kun 23 indsatte valgte at samarbejde. Undersøgelsen kunne herved have været mere repræsentativ, hvis deltagerne i stedet var blevet udvalgt, og derved repræsenterede forskellige grupper af indsatte. Endvidere blev deltagerne fulgt under deres afsoning, inden løsladelsen og op til et halvt år efter løsladelsen, hvilket gør, at vi ikke ved, hvordan situationen for deltagerne er i dag, og om de eventuelt er blevet fængslet nok en gang. 15

16 2.4.3 Kriminalforsorgens recidivstatistik 2011 Begrundelse for valg af Kriminalforsorgens recidivstatistik 2011 Til besvarelsen af vores problemformulering finder vi det relevant at se på recidiv statistik fra kriminalforsorgen, da vi ud fra dem kan se, hvorvidt de indsatte, som har afsonet deres straffe henholdsvis betinget og ubetinget, recidiverer. Statistikkerne viser, at der er en tilbøjelighed til at folk med ubetingede domme recidiverer i højere grad end dømte med betingede straffe. Refleksion over valg af statistik fra Kriminalforsorgen 2011 Vores valg af de to statistikker er baseret på, at de kan være med til at fungere som understøttende i forhold til nogle af de årsagsforklaringer, vi når frem til i vores analyse af resocialiseringens manglende effekt. En overvejelse vi har haft med, når vi har benyttet statistikkerne, er, at recidiv statistikkerne er udarbejdet efter et observationsarbejde på 2 år, hvilket gør, at vi ikke kan vide, hvordan det er gået de dømte efterfølgende. Der kan derved være flere, der er recidiverede eller flere, som har fået en hverdag uden kriminalitet. Vi vil nu reflektere over vores overvejelser omkring vores to udvalgte statistikker. Figur 1: Vi ønsker, at bruge de første to kolonner, da de andre kolonner ikke er relevante for vores projekt. De er ikke relevante, fordi vi ikke beskæftiger os med betingede domme. Derimod ønsker vi at se på, hvordan det at sidde fængslet har betydning for, at individet recidiverer i højere grad, hvis man er omgivet af andre kriminelle end hvis man ikke afsoner i et fængsel. Dermed er den relevant for vores projekt (jf. afsnit 5.3). Figur 2: Denne statistik vil vi benytte i forbindelse med vores analyse og som udgangspunkt for, at ens miljø og netværk, som faktorer blandt mange andre ting man får i fængslet, er med til at gøre det sværere at klare sig i samfundet (jf. afsnit 5.3). Kritikken i denne forbindelse går på, at der selvfølgelig er mange andre ting og parametre, der spiller ind, og man ikke kun kan tale om negativ indflydelse fra den recidiveredes miljø, omgangskreds og fængslet. Ydermere er der også forskel på, om de indsatte afsoner i åbne eller lukkede fængsler. 16

17 Vi kan dog anvende begge statistikker til at få et lille udsnit, der kan fortælle om tendens til at recidivere, når man har været i fængsel før. Ligesom den anden statistik kan det bruges til at understøtte nogle vigtige pointer, vi er kommet frem til undervejs i analysen Informant 1 Interview 1: Begrundelse for valg af informant 1 Vi har valgt at interviewe en socialrådgiver som ekspert, da vedkommende har arbejdet med resocialisering i danske fængsler i mange år, og dermed har nyttig viden om emnet. Ydermere er informanten valgt på baggrund af, at denne repræsenterer staten, og dermed bidrager til et makroperspektiv i forhold til vores problemformulering. Hovedformålet med dette interview var at få en masse viden om emnet, og samtidig få sat nogle af vores egne forforståelser om resocialisering, straf, miljø og omgangskreds i spil. Formålet med interviewet har ydermere været at få faktuel viden om emnet, der kan bruges til besvarelsen af vores problemformulering. Derved er interviewet eksplorativt funderet. Refleksion over valg af informant 1 Svagheden eller kritikken ved dette interview er, at generaliserbarheden ved et enkelt ekspertinterview er meget lille. Man kan ikke udlede noget generelt ud fra et enkelt interview med informantens holdninger, som de eneste gyldige svar. Ydermere har informanten fået tilsendt spørgsmålene i forvejen, så personen kunne forberede sig, og dermed vælge, hvad der var relevant at fortælle om, og hvad der ikke skulle frem. Endvidere skal det også nævnes, som en svaghed, at vores informant ønsker at være anonym, hvilket gør, at troværdigheden svækkes, når en ekspert ikke ønsker at stå frem. Det er langt stærkere at stå frem med navns nævnelse, men dette har ikke været muligt. Endelig er det også en svaghed, at personen, som den eneste ekspert, har kunnet sætte dagsordenen og styre interviewet i den retning, der var mest ønskværdig. 17

18 2.4.5 Informant 2 Interview 2: Begrundelse for valg af informant 2 Valget af tidligere fængselsbetjent og nuværende underviser af fængselsbetjente Bettina Strube, er begrundet i tanken om at få forskellige perspektiver på vores problemformulering. Hun har specifik viden inden for emnet og har arbejdet med resocialisering længe. Den viden, vi får fra Bettina Strube, er dog anderledes, end den vi opnår fra socialrådgiveren. Den viden, vi får fra socialrådgiveren, er meget pragmatisk orienteret og med fokus på, hvad der sker i fængslerne og efter løsladelse. Den viden, vi opnår gennem interviewet med Bettina Strube, er langt mere fagligt baseret, fordi hun ikke arbejder konkret med resocialisering i dagligdagen, men bruger det i et mere fagligt miljø, da hun underviser nuværende fængselsbetjente. Refleksion over valg af informant 2 En kritik ved Informant 2 er, at hun tidligere har haft praktisk erfaring på området, men at mange af de lavpraktiske tiltag formentlig er ændret, siden hun var fængselsbetjent. Hun underviser i dag i de overordnede mekanismer, som jobbet som fængselsbetjent indebærer, men som sagt kender hun formentlig ikke til de lavpraktiske detaljer i de enkelte fængsler Informant 3 og 4 Interview 3 og 4: Begrundelse for valg af informanterne Vores valg af to indsatte som interviewpersoner baserer sig på ønsket om, at benytte os af deres subjektive erfaringer til at fortælle om, hvordan man kan se på resocialisering med en indsats briller. Vi ønsker endvidere med disse interviews at undersøge, hvordan en indsat ser på, hvorvidt vedkommendes bagland og baggrund har betydning for, at man ikke recidiverer, og om resocialisering overhovedet hjælper i denne proces. Vi vil altså fokusere på de indsattes erfaringsverden. Ydermere vil vi finde ud af, om de anser resocialisering som noget negativt, da dette ikke er sikkert, men baserer sig på en fordom, vi har om emnet. 18

19 Refleksion over valg af informant 3 og 4 Generaliserbarheden af disse interviews er lav. For at sikre dette skal undersøgelsen være langt større, og desuden dække flere fængsler og flere indsatte for at være repræsentativ. Derudover bør man også medtage aldersgrupper, køn og straflængde, da det alle er faktorer, der spiller ind på, hvilket syn og erfaringer, man har om resocialisering. Desuden er reliabiliteten meget lav, da det er meget usandsynligt, at andre indsatte vil svare det samme, som vores interviewperson svarer, selvom det i realiteten godt kunne lade sig gøre. Det må ligeledes tages med i betragtning, at vi arbejder hermeneutisk og har fokus på det enkelte individs oplevelsesverden. Ud fra en hermeneutisk tilgang kan man sige, at et udsagn repræsenterer sandheden i lige så høj grad som 100 menneskers udsagn, da det er op til forskeren at vurdere og fortolke, hvilke argumenter der er stærkest Projekt God Løsladelse Begrundelse for valg af Projekt God løsladelse Vi har i vores projekt valgt at benytte Projekt God Løsladelse fra Dette projekt skal i samspil med vores teori være os behjælpelig med at besvare vores problemformulering. Projekt God Løsladelse beskriver, hvor vigtigt det er at samarbejde og kommunikere på tværs af systemer. Projektet skal gøre os i stand til at se, hvor i processen resocialiseringen fejler. Ydermere skal projektets resultater holdes op mod vores anvendte teorier, og derved sættes op imod praktiske forhold. Refleksion over valg af Projekt God Løsladelse Under udformningen af Projekt God Løsladelse viste det sig, at nogle af de forskellige systemer, herunder forskellige ansatte i fængslerne, udtrykte deres intentioner om projektet overfor deres personale frem for at kommunikere det til projektlederne for Projekt God Løsladelse (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 30-31). Ét af de deltagende fængsler i undersøgelsen valgte under udarbejdelsen ikke at inddrage fængselsfunktionærerne. Derudover viste det sig også, at 10 af de interviewede indsatte, som afsonede i to af fængslerne, ikke havde hørt om Projekt God Løsladelse før og under deres løsladelse, men først ved projektets afslutning (Ramsbøl & Rasmussen, 2008: 31). Ovenstående viser derved, at der har været opbakning til projektet på ledelsesplan, men der er ikke taget stilling til at implementere projektets mål og metoder i fængs- 19

20 lernes egne opfyldelse af deres mål, da de ikke har valgt at inddrage fængselsfunktionærer og de indsatte under hele projektets forløb. Det betyder, at vi ikke kan få et fyldestgørende billede af hverdagsproblematikken. 2.5 Analysestrategi Herunder ønsker vi at beskrive, hvorledes vores teoretikere og empiri skal være os behjælpelige med at besvare vores problemformulering og arbejdsspørgsmål. Vi er interesserede i at undersøge, hvorvidt kriminelles baggrund og bagland har indflydelse på en vellykket resocialisering, da vi nemlig har den fordom, at resocialisering ikke fungerer optimalt, da mange recidiverer. Vi ønsker at undersøge, om der er grobund for vores fordomme, eller om vi igennem vores analyse kan forkaste dem. Vi er ikke interesserede i komme til en fuldstændig, gyldig sandhed, men vi vil forsøge at komme frem til det bedste svar på vores problemformulering igennem veldokumenterede, underbyggede argumenter og diskussioner. Med vores empiri bestående af fire interviews med en socialrådgiver fra Vridsløselille Statsfængsel, tidligere fængselsbetjent Bettina Strube, som er nuværende underviser i straf og resocialisering for fængselsbetjente, to indsatte, som på nuværende tidspunkt sidder fængslet i Horserød Statsfængsel, samt rapporter i form af Projekt MÅL og Projekt God Løsladelse, ønsker vi at sætte vores forforståelse i spil. Vi har ikke til hensigt at opstille vores egen teori, men derimod anvende Bourdieus teori om social kapital, habitus og felt, samt Goffmans teori om stigmatisering til at udfordre vores udvalgte empiri. Vi ønsker i vores analyse at anvende både kvantitativ og kvalitativ data. Vores kvantitative materiale består af statistikker fra kriminalforsorgen omhandlende tidligere indsatte, som recidiverer. Disse statistikker er os behjælpelige med at vise hvor stort et omfang, der ryger i fængsel på ny, og dermed hvorledes resocialisering er en succes eller ej. Vores kvalitative materiale består af Projekt MÅL og Projekt God Løsladelse samt vores interviews. Igennem vores interviews med en socialrådgiver og en tidligere fængselsbetjent ønsker vi at få en forståelse for, hvordan resocialisering vir- 20

21 ker i praksis, samt hvordan det påvirker individet, som gennemgår et resocialiseringsforløb. De indsatte, vi ønsker at interviewe, vil være os behjælpelige med at beskrive forholdene for resocialisering på mikroplan og dermed få et indblik i deres erfaringsverden. Endvidere ønsker vi med vores interviews at få belyst, hvorvidt en indsats bagland og baggrund påvirker muligheden for en vellykket resocialisering i fængslet. Det kvalitative materiale giver os et mere specifikt billede på problematikken omkring resocialisering, da vi får mulighed for at sætte vores forforståelse i spil på individplan. Det kvantitative og det kvalitative empiri supplerer hinanden godt, da vi på den ene side får et mere dybdegående billede og på den anden side et mere bredt billede på vores problemstilling. Ved at anvende både kvalitativ og kvantitativ empiri udfører vi metodetriangulering. Fordelen ved metodetriangulering er, at den ene ikke udelukker den anden, men at de derimod komplementerer hinanden. Ved kvalitativ empiri, i form af vores interviews, har vi mulighed for at uddybe og få konkretiseret interviewpersonernes svar og derved stille spørgsmål, som konkret henvender sig til vores problemstilling. Dette gør, at vi får et nuanceret syn på netop vores problemstilling sammenlignet med vores kvantitative empiri. Vi skal dog have for øje, at det kan være problematisk at generalisere ud fra de få interviews, vi har foretaget, og dermed svært at gøre dem repræsentative. Dette skal vores kvantitative empiri være os behjælpelige med, da de har en højere grad af repræsentativitet. Kvantitativ empiri har dog den svaghed, at respondenterne ikke har haft mulighed for at uddybe deres svar, hvilket er muligt under et interview. Vi ønsker dermed, ud fra ovenstående, både at anvende kvantitativ og kvalitativ empiri, da vi mener, det sikrer os repræsentativitet og validitet. De to forskellige metoder opvejer hinandens svagheder og ved brug af begge, vil det dermed styrke vores projekt. 21

22 2.6 Interview I dette afsnit præsenterer vi hvilke overvejelser, vi har haft ved brug af interview Analysestrategi i forbindelse med interview Det første man som forsker skal tage stilling til, når det gælder analysen af et interview, er, hvilke værktøjer og tilgange man vælger at benytte i denne analyse. Det er et valg, som må træffes på baggrund af de mange eksisterende analysestrategier, med henblik på at vælge den bedste til det foreliggende interviewmateriale (Brinkmann & Tanggard, 2010: 46). Disse forskellige analyseformer har til formål at gøre os opmærksomme på de særlige krav, der stilles til såvel interviewet som transskriptionen (Kvale & Brinkmann, 2009: 223). At analysere betyder, at man bryder noget ned i mindre dele, for herved at stille skarpt på særlige dele af interviewet. Analyseprocessen bliver med andre ord en form for byggeklodser, hvor man bryder ned og stiller skarpt for derigennem at bygge op og sætte sammen (Brinkmann & Tanggard 2010: 46). Afslutningsvis skulle det give et overblik over interviewmaterialet, så forskeren kan se nogle nye sammenhænge, der ikke var synlige fra begyndelsen (ibid.: 46). Den strategi vi har valgt at benytte i vores undersøgelse er en mere generel tilgang til interviewanalysen, hvor vi ikke er afhængige af en speciel analyseform. Dette giver os en mulighed for, at vores analyse kan indeholde en fri blanding af metoder og teknikker (Kvale & Brinkmann, 2009: 259). Det, vi konkret har gjort, er at gennemlæse interviewet flere gange, for derved at kunne reflektere over interessante passager, som var relevante for besvarelsen af vores problemformulering. Derefter valgte vi at uddrage de vigtigste steder i interviewet, som vi mente kunne bruges til at belyse vores teoriafsnit (ibid.: 262). Citatet nedenfor illustrerer, hvordan Kvale &Brinkmann, forfatterne til bogen Inter- View, anskuer såkaldt teoretisk læsning i forbindelse med transskribering af et interview: 22

23 ( ) dette kan måske tyde på, at det er mindre vigtigt at søge tilflugt i specifikke analytiske værktøjer, når man har en teoretisk viden om emnet for en undersøgelse og stiller teoretisk kvalificerede interviewspørgsmål (ibid.: 262). Når vores interview er foretaget, og er klar til at blive analyseret, vil vi bestræbe os på at undgå en uoverskuelig mængde notater, som kan være svære at forholde sig til. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at tage højde for de forhold, der nævnes i forbindelse med 1000-sidersspørgsmålet, som i sin enkelthed går ud på: Hvordan finder jeg en metode til at analysere de 1000 sider interviewudskrifter, jeg har samlet? (ibid.: 211). Først og fremmest har vi, som tidligere nævnt, delt interviewet op i temaer. Dette har vi ikke kun gjort med henblik på at gøre det mere overskueligt for informanten, men også for at gøre analyseprocessen nemmere for os selv: At analysere betyder at adskille noget i dele eller elementer (ibid.: 215). Under selve interviewet har vi hæftet os ved vigtige passager, som vi har kunnet tage udgangspunkt i under analyseprocessen. En central pointe, der påpeges i det såkaldte sidersspørgsmål, er, at der skal fokuseres på indhold og formål med analysen, frem for selve analysemetoden. Derfor vil vi bestræbe os på at fokusere mest på den viden vi får, frem for at lade selve analyseprocessen være det vigtigste (ibid.: 213). Både af hensyn til analysens overskuelighed og med henblik på senere at uddrage citater, vil vi benytte meningskondensering, hvilket vil sige, at gøre informantens udsagn kortere, uden samtidig at fjerne betydningen af det sagte (Kvale & Brinkmann, 2009: 227). Ved selve analyseprocessen har vi valgt at arbejde ud fra fem trin: 1. Først læse hele interviewet igennem, så man får en fornemmelse af helheden 2. Derpå bestemmer forskeren de naturlige meningsenheder, som de udtrykkes af interviewpersonerne 3. For det tredje omformulerer forskeren det tema, der dominerer en naturlig meningsenhed, så enkelt som muligt, så udsagnene tematiseres ud fra interviewpersonens synspunkt, sådan som forskeren forstår det 23

24 4. Det fjerde trin består i at stille spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsens specifikke formål 5. På det femte trin bliver de væsentlige temaer i interviewet som helhed knyttet sammen i et deskriptivt udsagn (Kvale & Brinkmann, 2009: 228) Etiske overvejelser i forbindelse med interview Når man som forsker foretager interviews, er der visse etiske og moralske retningslinjer, der skal tages hensyn til. Specielt indenfor fire områder bør man være særlig opmærksom. Det drejer sig om: informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle (Kvale & Brinkmann, 2009: 86). Vi vil nu gennemgå de fire punkter i relation til vores projekt. Ved informeret samtykke forstås, at man som forsker informerer ens informanter om forskningsprojektets formål og design. Sagt på en anden måde, at de ved, hvad de deltager i (Ibid.:89). Det oplyses for informanten angående offentliggørelse af projektet, samt hvem, der har adgang til det. Ydermere fortælles her, at det er frivilligt for informanten at stille op, og at personen til hver en tid kan trække sig fra undersøgelsen. Alt dette er vigtigt at få på plads inden selve interviewet, og gerne på skrift, hvis det er muligt. Vi har oplyst alle disse ting til vores informanter, og personerne har godkendt det. Disse er indforstået med, hvad de stiller op til og vedkender sig retten til at springe fra, hvis dette ønskes. Endvidere har interviewpersonerne accepteret vores spørgsmål og projektets problemstilling, og har indvilliget i at deltage som informanter. Fortrolighed dækker over, at man anonymiserer informantens private data, så de ikke kan identificeres. Det skal understreges over for informanten, at offentliggørelsen af interviewet kan gøre personen identificerbar over for andre og endvidere gøre det klart, hvem der senere vil få adgang til interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009: 91). 3 af vores 4 informanter har ønsket at blive anonymiseret. Dette gælder for socialrådgiveren og de to indsatte. Vi har dog fået godkendt, at vi må nævne socialrådgiverens arbejdsplads, Vridsløselille Statsfængsel, men ikke informantens navn. Ydermere har 24

25 vi fået accept til at nævne personens profession som socialrådgiver. Vi har derudover også fået accept til at nævne, at de indsatte sidder inde i Statsfængslet ved Horserød. Næste område dækker over konsekvens. Med dette menes, i forskningsmæssig sammenhæng, hvilke mulige skader det kan påføre informanten at deltage i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009: 92). Det er vigtigt som forsker at være klar over den åbenhed og intimitet, som oftest forbindes med et interview, senere kan give anledning til fortrydelse hos informanten, selvom vedkommende ikke har givet udtryk for det i selve interviewsituationen (ibid.: 92). Da vi anonymiserer tre af vores informanter er konsekvensen, for den pågældende ved offentliggørelsen af projektet, begrænset. Vi gør dog opmærksom på, at vores resultater, og samtale med personen, kommer til at ligge til skue for andre, og at det kan bruges i andre sammenhænge. Det sidste punkt er forskerens rolle, som omhandler integritet: Integritet, er afgørende for kvaliteten af den videnskabelige viden og af de etiske beslutninger, der træffes i kvalitativ forskning (ibid.: 93). Vi, som interviewere, skal opføre os moralsk ansvarligt ved at bevare en distance mellem at være professionelle og stadig bevare den personlige relation. Derfor fokuserer vi på at være så autentiske som muligt, således at når alt kommer til alt: (...) er forskerens integritet - hans eller hendes viden, erfaring, ærlighed og retfærdighed - den afgørende faktor (Kvale & Brinkmann, 2009: 93). Vi havde inden interviewene sendt vores interviewguides og temaer til vores informanter, hvilket sikrede, at vi fra starten fik en godkendelse og en tydelig forventningsafstemning i forhold til de spørgsmål, som ville indgå i interviewene. 25

26 2.6.3 Udvælgelse af informanter og kriterier I dette afsnit vil vi beskrive vores udvælgelse af vores informanter, og hvilke kriterier, og tanker, der ligger bag. Præsentation af interviews Vi har i dette projekt valgt at beskæftige os med den kvalitative metode i form af et interviews med en socialrådgiver, der fungerer som ekspert samt en tidligere fængselsbetjent, Bettina Strube, der underviser i resocialisering og straf samt to indsatte, der kan fortælle om resocialisering ud fra deres egne oplevelser og erfaringer. Dette har vi valgt, da det giver flere forskellige perspektiver på vores problemformulering. Socialrådgiveren repræsenterer staten i denne sammenhæng og den tidligere fængselsbetjent er repræsentant for institutionen, der håndhæver straffen. Endelig giver interviewene med de indsatte et mere personligt indblik i hele resocialiserings problematikken og kan bidrage med nogle subjektive erfaringer, som vi ikke har haft kendskab til. De står for den erfaringsmæssige vinkel. Ydermere spiller de sammen med vores kvantitative data og statistikker, som medvirker til at besvare vores problemformulering. Formålet med vores interviews har været at få indsigt i forskellige perspektiver på vores problemformulering, og derigennem sætte vores fordomme i spil og opnå nye erfaringer, som vi kan lære af, og fortolke på. Interviewene vil blive brugt i forskningssammenhæng og kan derfor karakteriseres som forskningsinterviews. Udvælgelse af informanter I forhold til besvarelsen af vores problemformulering har vi, som tidligere nævnt, valgt at interviewe en anonym socialrådgiver, en tidligere fængselsbetjent, Bettina Strube, og to anonyme indsatte. Vi har valgt disse fire informanter, fordi de hver især kan bidrage med noget forskelligt, som forklaret ovenfor. De kan alle fire fortælle noget om resocialisering og dets problematikker, men repræsenterer samtidig fire forskellige syn på resocialiseringen. Endvidere bidrager de hver især med differentierede syn på, hvorledes miljø og baggrund spiller en afgørende rolle i forhold til en vellyk- 26

27 ket resocialisering. Dette gør, at vi har noget at sætte op mod hinanden, hvilket kan bruges i vores analyse. Styrken ved informant 1 er, at det er en person, der har stort kendskab om emnet og kan beskrive udførligt, hvordan en resocialiseringsproces foregår. Dermed er det med til at give os ny viden og erfaringer, som vi har kunnet bruge videre i projektet. Ved udvælgelsen af informant 2 ligger fordelen i, at vi får et bredere syn på vores emne, og derved får et andet blik på resocialisering end ved vores første informant. Dette skyldes, at informant 2 giver os et mere fagligt syn på vores problemstilling, da hun har arbejdet med resocialisering i mange år, som underviser af fængselsbetjente. Desuden er det også en styrke, at vi opnår en anden slags viden, end den vi fik med socialrådgiveren, hvilket giver os mulighed for at sætte de forskellige vidensformer op mod hinanden. Vores tredje og fjerde interview har vi foretaget med to anonyme indsatte fra Statsfængslet ved Horserød. Valget af disse informanter er baseret på ønsket om også at få erfaringer fra personer, der på egen krop har prøvet, hvordan resocialisering foregår og forløber. Styrken ved dette er, at vi kan komme meget tæt på en person, der kender til resocialisering i den forstand, vi gerne vil undersøge. Interviewene bidrager yderligere med en tredje vinkel i forhold til vores to andre interviews, da det bliver langt mere personlig og erfaringsorienteret viden, vi opnår her Strukturering af interviewet I det følgende afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har struktureret og planlagt interviewet med vores informanter. Ved udførelsen af interviewene har vi gjort brug af åbne spørgsmål, som giver mulighed for at stille opfølgende og afklarende spørgsmål, således at relevant viden ikke bliver udeladt (Kvale & Brinkmann, 2009: 159). Desuden har vi tilladt, at samtalen kunne ændre sig i forhold til den planlagte retning, da brugen af åbne spørgsmål kan føre til oplysninger, som vi ikke havde forudset kunne være brugbare (ibid: 160) Derudover har vi været bevidste om at overveje den røde tråd mellem interviewet og vores problemformulering. 27

28 Endvidere valgte vi indledningsvis at briefe informanterne om vores problemstilling, hvilket kunne give personerne en bedre forståelse for vores opgave og interessefelt. Dermed har vi, forhåbentligt, kunnet få mere præcise og uddybende svar (Kvale og Brinkmann, 2009: 155). Såfremt det ville blive nødvendigt, planlagde vi at gøre brug af sonderende spørgsmål, hvis informantens svar eksempelvis ikke var fyldestgørende nok, eller vi ønskede nogle svar uddybet (ibid.: 155). Vi har ydermere valgt at inddele interviewene i forskellige temaer, hvorfor vi har gjort brug af strukturerende spørgsmål, som fører til et nyt emne, såfremt en naturlig overgang ikke er mulig (ibid.: 156). Efter interviewene er foretaget vil et eller to gruppemedlemmer få til opgave at transskribere lydoptagelserne, så vi derigennem kan få uafhængige tolkninger, og forhåbentlig en mere korrekt gengivelse. Det vil være de samme personer, som har foretaget interviewet, der også kommer til at udarbejde transskriberingen. Dette vil blive videre uddybet i afsnittet om transskribering. Vi har under interviewet haft et gruppemedlem til at notere nogle vigtige pointer, da en person, som ikke deltager aktivt i interviewet, måske vil opdage detaljer, som interviewerne ikke har hæftet sig ved, da de har haft fokus på at stille spørgsmålene Det semistrukturerede interview Vi har valgt at benytte os af det semistrukturerede interview i forbindelse med vores samtale med vores udvalgte interviewpersoner. Det semistrukturerede interview er kendetegnet ved, at det hverken er en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema (Kvale & Brinkmann, 2009: 45). Det placerer sig dermed mellem det helt ustrukturerede interview, med få planlagte spørgsmål, og det stramt strukturerede interview, hvor intervieweren har mange styrende spørgsmål (Brinkmann & Tangaard, 2010: 34). Vi har valgt at benytte os af det semistrukturerede interview, fordi det giver os mulighed for at bevæge os rundt mellem alle tre strukturer samt, at det giver mulighed for at lave spørgsmål, der kan udfordre vores forforståelse om emnet, mens vi samtidig kan styre interviewet i en retning, så det er relevant for vores projekt. Dette gør vi ved at have en interviewguide, der er rimelig stramt struktureret med spørgsmål opdelt i temaer uden dog, at det er fuldstændig styrende for samtalens forløb. Guiden fungerer 28

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29 Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Aftercare from being young and vulnerable to be an independent adult

Aftercare from being young and vulnerable to be an independent adult Efterværn fra udsat ung til selvstændig voksen - en undersøgelse af hvordan manglende efterværn kan siges at være et problem for tidligere anbragte unge fra et opholdssted Aftercare from being young and

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: 19.2 Projekttitel: Udlicitering til andre aktører i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring...

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... Indholdsfortegnelse Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... 7 1.5 Begrebsafklaring... 8 Kapitel 2.0 - METODE...

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere