MILJØRAPPORT. Vindmøller på Dræby Fed IKKE-TEKNISK RESUMÉ. - Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) - Miljø-Vurdering (MV)

Transkript

1 MILJØRAPPORT Vindmøller på Dræby Fed IKKE-TEKNISK RESUMÉ - Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) - Miljø-Vurdering (MV) Januar 2009

2 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 BAGGRUND 1.1 Planlægning for projektet Beskrivelse af projektforslag Hovedproblemer og indhold af miljørapport...11 VURDERING 2.1 Påvirkning af landskabet Påvirkning ved naboer Påvirkning af natur og miljø Andre forhold REDAKTION OG LAYOUT BIRK NIELSEN - Planlæggere Landskabsarkitekter m.a.a.

3 Forord Dette Ikke-tekniske resumé er en sammenfatning af Vindmøller på Dræby Fed - Miljørapport. Miljørapporten giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte 3-4 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 131 meter i på Dræby Fed nordvest for Dræby, Kerteminde Kommune. I hovedforslaget opstilles der 4 nye vindmøller med en totalhøjde på 126,5 meter. I det alternative forslag opstilles der 3 vindmøller med en totalhøjde 131 meter. Efter amternes nedlægning i 2006 er kommunerne ansvarlige for, at der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse - Vurdering af Virkning på Miljøet - samt en Miljøvurdering (MV) for vindmøller med mere end 80 meter totalhøjde og for grupper med mere end tre vindmøller. Både VVM og MV er indeholdt i denne samlede Miljørapport. Projektets miljøkonsekvenser vil primært være af landskabelig, visuel art, men også konsekvenser for naboer med støj og skyggekast fra vingerne kan have betydning. Dette resumé er udarbejdet som et selvstændigt dokument. Den samlede Miljørapport kan ses ved henvendelse til Kerteminde Kommune. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet på Dræby Fed, er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne Miljørapport. INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG NÆRMERE OPLYSNINGER Indsigelser mod eller bemærkninger til projektet bedes indsendt skriftligt senest den 24. marts 2009 på adressen: Kerteminde Kommune Miljø-, Plan og Naturafdelingen Hans Schacks Vej Kerteminde Mail: miljo-og-teknik@kerteminde.dk Ved spørgsmål eller afklaringer kan rettes henvendelse til: Planlægger Jacob Hansen Rye, Kerteminde Kommune jhr@kerteminde.dk, tlf

4 Sammenfatning DET TEKNISKE ANLÆG For begge forslag er der tale om moderne vindmølletyper med tre vinger og med et slankt rørtårn. Møllerne vil være bemalet i en standard lys grå farve. For begge forslag skal alle vindmøller markeres med lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 candela dette svarer til en 8 W pære - af hensyn til luftfartssikkerheden Møllernes udseende og tilhørende anlæg medfører ikke i sig selv særlige gener eller risici. Krav til adgangsveje for specialtransporter og støj, særligt fra transport til og fra opsætningspladserne, kan dog forårsage mindre gener under opførelsesperioden. Hovedforslaget vil være i stand til at udnytte områdets vindkapacitet bedst og vil give en ikke ubetydelig produktionsmæssig forøgelse sammenlignet med det alternative forslag. PÅVIRKNING AF LANDSKABET Generelt vurderes området på Dræby Fed, se projektområde på kort side 8 og 14, som velegnet til opstilling af store vindmøller. For både hovedforslag og alternativ er der tale om et velordnet opstillingsmønster, som gennemgående opleves i et vellykket samspil med det omgivende landskab. For både hovedforslag og alternativ vil de større vindmøller øge den visuelle påvirkning af de omgivende landskaber betydeligt i forhold til de 12 eksisterende vindmøller. Til gengæld vil projektforslagene særligt i nærzonen medvirke til at skabe et væsentligt mere ordnet og roligt landskabsbillede set i forhold til de eksisterende forhold. Overordnet vurderes forskellen på hovedforslag og alternativ i forhold til påvirkningen af landskabet som meget lille. Set fra de nærmeste naboer på Dræby Fed vil de nye møller opleves som væsentligt dominerende i landskabet og klart overgå øvrige landskabselementer i størrelse og skala herunder de 12 eksisterende møller. Set i forhold til den nuværende opstilling med 12 mindre møller i 3 forskellige grupper, er der dog for både hovedforslag og alternativ tale om en mere enkel og velordnet mølleopstilling. Møllerne vil være væsentligt visuelt dominerende set fra den nordvestlige udkant af Dræby, men generelt de vil ikke være synlige fra selve byen. Samlet vurderes den visuelle påvirkning set fra byområderne i Munkebo at være væsentlig begrænset. De nye møller vil ikke være synlige i byområderne i og omkring Odense, fra Otterup eller fra Langeskov og kun i mindre grad fra Kerteminde. Fra flere steder langs Rute 165 og Fynshovedvej vil de nye møller være tydeligt synlige og have en væsentlig visuel påvirkning af landskabet. Møllernes enkle opstilling er dog let at opfatte og samtidig opleves møllerne i en god skalamæssig balance med det øvrige landskab. De nye møller vil have en væsentlig synlighed langs størstedelen af kystlinien langs Odense Fjord og vil i klart vejr være synlige så langt væk som fra Fyns Hoved. Det vurderes dog ikke, at opstillingen af store vindmøller vil ændre afgørende på oplevelsen og opfattelsen af fjordlandskabet. Den sydlige del af fjordområdet er allerede i dag præget af væsentlige tekniske anlæg i form af Lindø-værftet og Fynsværket og vil også være det fremover; de nye møller vil generelt fremstå med en god skalamæssig sammenhæng med det omgivende landskab og de eksisterende tekniske anlæg.

5 Ikke-teknisk resumé De nye møller vil opleves som markante anlæg i landskabet og virke som lettere forstyrrende elementer fra de nærmeste områder ved Klintebjerg og Gerskov på den anden side af Odense Fjord og fra Kølstrup i øst, hvorfra de nye møller vil være tydeligt synlige henover Kertinge Nor. Projektforslagene vurderes ikke at have egentlig landskabelig betydning for det øvrige åbne land, herunder landskaberne vest for Odense Fjord og Hindsholm-området. Projektforslagene vil ikke have visuel betydning i forhold til områdets fredede områder og særlige kulturmiljøer, herunder de nærmeste kirker i Munkebo, Agedrup og Gerskov. PÅVIRKNING VED NABOER Vindmøllerne vil have en betydelig visuel påvirkning ved en række af de nærmeste naboer. For de fleste naboer omkring projektområdet vil det - i større eller mindre grad være muligt at se møllerne fra eller omkring ejendommen. Ifølge beregninger er kravene i støjbekendtgørelsen overholdt for begge forslag. I forhold til skyggekast fra roterende møllevinger, vil der for hovedforslaget ske en overskridelse af retningslinierne for skyggegener ved naboer E, G, H og I, se kort over naboer side 20. For det alternative forslag vil der ske en overskridelse af retningslinierne ved naboer F, G, H og I. Kommunen har her mulighed for at kræve reducerende foranstaltninger. PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ Der er betydelige naturbeskyttelsesinteresser i nærområdet i form af internationale fuglebeskyttelsesområder. Projektet vil ikke indebære fysiske indgreb i disse områder, og der vil ikke være væsentlige forstyrrende effekter ind i områderne. Der vurderes ikke at være nogen væsentlig kollisionsrisiko forbundet med projektet i forbindelse med fuglenes bevægelser i tilknytning til fuglebeskyttelsesområdet. Samlet set vurderes projektet ikke have væsentlige indvirkninger på udpegningsgrundlaget for de internationale habitat- og naturbeskyttelsesområder. Projektet vil ikke lægge beslag på naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og vil ikke berøre bygge- og skovbeskyttelseslinier. Vind er en vedvarende energikilde, og ved at erstatte elproduktion ved fossile brændsler med vindenergi spares miljøet for store udledninger af drivhusgassen CO2, der er medvirkende til den globale opvarmning, samt udledninger af luftforurenende stoffer som SO2 og NOx. Det kan beregnes, at projektet i hele dets levetid, afhængigt af, om det er alternativet eller hovedforslaget, der vælges, kan spare miljøet for udledning af i størrelsesordenen tons CO2, tons SO2 og tons NOx. HOVEDFORSLAG, ALTERNATIV OG 0-ALTERNATIV Den væsentligste forskel på hovedforslag og alternativ er, at hovedforslaget vil give en produktionsmæssig forøgelse sammenlignet med det alternative forslag, hvilket vil have positiv indvirkning på miljøet i form af sparede emmisioner som CO 2, SO 2 og NOx. Ved 0-alternativet bortfalder disse fordele helt. 5

6 Baggrund 1.1 PLANLÆGNING FOR PROJEKTET Kerteminde Kommune har modtaget en anmodning fra energiselskabet Vattenfall om at nedtage 12 ældre vindmøller opstillet i 1991 og i stedet opstille indtil 4 nye vindmøller med en totalhøjde på under 135 meter i et område på Dræby Fed nordøst for Dræby. Forud for denne Miljørapport er afholdt en indledende debatfase blandt borgere og interessegrupper, hvor en debatfolder er sendt i offentlig høring, og der er afholdt borgermøde. På den baggrund er det besluttet at gå videre med planlægningen for vindmøller ved Dræby ved udarbejdelsen af en Miljørapport samt kommuneplantillæg og lokalplan. Energipolitiske mål Et bredt flertal i Folketinget har med det nye energiforlig (februar 2008) opstillet som mål, at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20 % af bruttoenergiforbruget i På længere sigt er det visionen, at Danmark helt skal frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie og naturgas, og vedvarende energi skal mindst fordobles til at udgøre minimum 30% af det danske energiforbrug i Målet kan kun nås ved en væsentlig udbygning af den vedvarende energiproduktion, herunder opstillingen af nye, større vindmøller på land. Projektforslagene vil bidrage til dette ved at øge andelen af vedvarende energi og levere et væsentligt bidrag til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Planlovgivning I forbindelse med kommunalreformen er der trådt en ny planlov i kraft, hvilket har betydning for vindmølleplanlægningen, som efter 1. januar 2007 er blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) fastsætter, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end 3 vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse - Vurdering af Virkning på Miljøet. VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt og forbedre Byrådenes beslutningsgrundlag, før de tager endelig stilling til projektet. VVM-redegørelsen skal på passende måde påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser skal undersøges og beskrives herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives.

7 Ikke-teknisk resumé Mølleområde Oversigt over projektområdet på Dræby Fed 1:

8 VINDMØLLER PÅ DRÆBY FED - MILJØRAPPORT Region- og kommuneplaner Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 2007 overgået fra de tidligere amter (Regionplanen) og blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver (Kommuneplanen). Området ved Dræby Fed er udpeget til opstilling af nye vindmøller i den gældende regionplan, Fyns Amts Regionplan Regionplanen er ikke identisk med kommuneplanen, hvorfor der udarbejdes og vedtages et tillæg til den gældende kommuneplan, som muliggør en ny opstilling af vindmøller. Indtil en ny kommuneplan vedtages i løbet af 2009, vil det fortsat være Fyns Amts Regionplan 2005, som er gældende for området på Dræby Fed, og planlægningen her skal derfor overholde øvrige retningslinier i regionplanen. Ved gennemførelse af projektforslagene skal der samtidig udarbejdes nye lokalplaner for området. HOVEDFORSLAG Opstilling for hovedforslag med vejadgang 1: Nye vindmøller

9 Ikke-teknisk resumé 1.2 BESKRIVELSE AF PROJEKTFORSLAG Hovedforslaget I hovedforslaget opstilles 4 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 126,5 meter. Møllerne placeres på en lige række med en indbyrdes afstand på ca 358 meter. Forslaget forudsætter, at de 12 mindre møller, der står i området i dag, nedtages. Beskrivelsen af vindmøllerne i hovedforslaget tager udgangspunkt i et eksempel med en typegodkendt 2,3 MW mølle med en rotordiameter på 93 m, og en navhøjde på 80 m. De 4 møller har en samlet effekt på 9,2 MW. Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehuset. Møllehuset indeholder blandt andet hovedleje, gearkasse, generator og elektroniske styringer. Hele vindmøllen har en lys grå farve, og vingerne er overfladebehandlet, så de fremstår med en mat overflade. ALTERNATIVT FORSLAG Opstilling for alternativ med vejadgang 1: Nye vindmøller 9

10 VINDMØLLER PÅ DRÆBY FED - MILJØRAPPORT Hver af de 4 vindmøller skal markeres med et lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 candela det svarer omtrent til en 8 W pære. På grundlag af beregninger vurderes det, at de 4 møller tilsammen vil producere MWh pr år. Den totale produktion ved forslaget er beregnet ved at reducere produktionen med den produktion, som de 12 eksisterende møller vil kunne producere i deres forventede restlevetid på 3 år. Totalproduktionen i møllernes tekniske levetid på 20 år vil herefter være ca MWh. Hovedforslaget vil i denne periode således kunne levere el til omkring husstande Kerteminde Kommune og herved dække forbruget for omkring 68 % af kommunens husstande. Alternativt forslag I alternativet vil der blive opstillet 3 nye vindmøller med en totalhøjde på op mod 131 meter. Møllerne vil have en større rotordiameter på 101 meter, men vil ellers være af samme type som i hovedforslaget. Vindmøllerne skal lysafmærkes, som i hovedforslaget. Vindmøllerne opstilles på samme placeringer som i hovedforslaget men uden en ekstra mølle mod nordvest. Alternativet vil have en samlet effekt på 6,9 MW og en forventet totalproduktion på ca MWh. Det svarer omtrent til forbruget for 56 % af det samlede antal husstande i Kerteminde Kommune. 0-alternativ 0-alternativet beskriver den eksisterende situation som en konsekvens af, at projektforslagene ikke gennemføres, og der ikke opstilles nye vindmøller. De nærmere konsekvenser ved 0-alternativet er løbende beskrevet i sammenligning med hovedforslag og alternativ. 10

11 Ikke-teknisk resumé 1.3 HOVEDPROBLEMER OG INDHOLD AF MILJØRAPPORT Hovedproblemer En placering af vindmøller på Dræby Fed rejser en række problemstillinger, som belyses nærmere i Miljørapporten: Vindmøller på op mod 131 meter totalhøjde har en væsentlig størrelse i forhold til omgivelserne, og vindmøllens egenbetydning i forhold til synlighed vil beskrives med hensyn til farve, overfladebehandling og belysning. Der vil også redegøres for, hvordan møllevingernes bevægelse påvirker synligheden, ligesom forholdet mellem størrelse og synlighed på forskellige afstande vil blive beskrevet og illustreret. Den landskabelige påvirkning for store vindmøller vil have betydning for oplevelsen af landskaberne i et stort område omkring opstillingsområdet. Miljøundersøgelsen vil gennem landskabsanalyser og visualiseringer redegøre for, hvor langt denne visuelle indflydelse rækker ud i de omgivende landskaber og hvilke områder, der kan forventes at blive berørt af projektforslagene. Hertil kommer en række problemstillinger, som er særligt relevante i forhold til det konkrete projekt: - Nogle kirker ligger i eller tæt på mølleområdets nærzone, og projektforslagets evt visuelle påvirkning af disse skal derfor undersøges og dokumenteres. Evt indsyn mod kirkerne og udsyn fra kirkeområdet set i forhold til nye vindmøller vil derfor undersøges for Munkebo Kirke, Agedrup Kirke og Gerskov Kirke. - Mølleområdet ligger tæt ud til Odense Fjord, og synligheden af vindmøller henover åbne vandflader er typisk større end henover land. Rapporten vil undersøge vindmøllernes synlighed og påvirkning af landskabet i det samlede fjord-område helt ud mod Fyns Hoved. Der vil også undersøges for vindmøllernes evt synlighed ind mod Odense Centrum langs kanalen. - Møllerne opstilles forholdsvis tæt på Lindøværftet, hvor særligt den store kran udgør et markant teknisk anlæg i landskabet i dag. Der vil gennem landskabsanalyse og visualiseringer redegøres for det visuelle samspil mellem de nye vindmøller og Lindøværftet. - De omgivende landskaber har en række markante udsigtspunkter, hvorfra udsigten er særligt god, og store vindmøller derfor også må forventes at kunne ses tydeligt herfra. Projektforslagenes påvirkning af udsigten fra eksempelvis Munkebo Bakke, Stige ø og nyanlagte bakkeformationer ved Davinde vil undersøges og vurderes. Opstillingen af vindmøller har konsekvenser for de nærmeste beboelser. Miljøundersøgelserne vil redegøre for nabokonsekvenser i forhold til visuel påvirkning, støj, skyggekast og reflekser. Under anlægsfasen er der behov for vejadgang frem mod mølleopstillingsområdet, som giver plads til transport af de større mølledele som for eksempel tårnsektioner, møllevinger og møllehus. Miljøundersøgelsen vil undersøge adgangsforholdene ad de eksisterende vejanlæg og redegøre for, hvordan evt alternative adgangsveje kan placeres og etableres. 11

12 VINDMØLLER PÅ DRÆBY FED - MILJØRAPPORT Der vil redegøres for, hvorvidt projektforslagene vil have indflydelse på områdets beskyttede plante- og dyrearter, herunder særligt hvordan projektforslaget må forventes at ville påvirke fuglelivet i og omkring det nærliggende fuglebeskyttelsesområde (Natura2000 område) ud mod Odense Fjord. Miljørapportens indhold Miljørapporten for vindmøller ved Dræby er inddelt i 8 kapitler og består af to overordnede dele: En VVM-redegørelse (kapitler 1-6) og et tillæg vedrørende Miljøvurdering (kapitler 7-8), som behandler temaer, der skal indgå som en del af miljøvurderingen, og som ikke allerede er inkluderet i VVM-redegørelsen. De væsentligste problemstillinger og vurderinger er sammenfattet i dette Ikke-teknisk resumé. 1. kapitel omtaler ansøgers baggrund for projektet og sammenholder dette med den øvrige planlægning på området. Projektforslag og alternativer præsenteres kort sammen med de forventede hovedproblemer. Endelig gennemgås rapportens indhold, metoder, der ligger til grund for redegørelsen, og gældende lovgivning i forhold til projektforslaget. 2. kapitel indeholder en nærmere teknisk beskrivelse af hovedforslag, alternativt forslag og 0-alternativ. Her redegøres også for, hvilke påvirkninger, der forventes under opstilling, drift og vedligehold af vindmøllerne. 3. kapitel indeholder en redegørelse for og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet ved gennemførelse af projektforslagene. Afsnittet er illustreret med fotovisualiseringer. 4. kapitel redegør for påvirkningen af nabobeboelser i form af visuelle forhold og beregninger af støj og skyggekast. 5. kapitel indeholder en redegørelse for påvirkningen af natur og miljøforhold, herunder internationale naturbeskyttelsesområder, 3-beskyttede naturområder og påvirkningen af grundvand. Der redegøres samtidig for projektforslagenes betydning i forhold til sparede emissioner og ressourceforbrug. 6. kapitel redegør for projektforslagenes konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik og radiokæder, og der redegøres for socioøkonomiske forhold og ikke-dokumenterede problemstillinger som for eksempel lav-frekvent støj. 7. kapitel redegør for problemstillinger omkring sundhedsforhold; dette inkluderer reduktion af sundhedsskadelige stoffer og påvirkning fra støj- og skyggekast. 8. kapitel indeholder temaer omkring overvågning af eksempelvis møllens drift og overholdelse af støjkrav. 12 Da dette er et resume af den samlede beskrivelse, er kun de væsentligste temaer i det ovenfor beskrevne medtaget her. I stedet henvises til Miljørapporten for den samlede redegørelse for indholdet i de 8 kapitler.

13 Ikke-teknisk resumé Oversigt over PROJEKTFORSLAG Hovedforslag Alternativ 0-alternativ Antal møller Navhøjde 80 m 80 m 30 m Rotordiameter 93 m 101 m 25 m Totalhøjde 126,5 m 131 m 42,5 m Omdrejninger pr minut ,5 Antal nedtagningsmøller Effekt pr mølle * 2,3 MW 2,3 MW 220 KW Samlet effekt * 9,2 MW 6,9 MW 2,64 MW Årlig produktion MWh MWh MWh Produktion/20 år MWh MWh - Total produktion MWh MWh MWh ** Antal husstande, ** som kan forsynes Sparede emissioner og restprodukter i samlet levetid CO tons tons tons SO 2 57 tons 47 tons 1,2 tons NO x 502 tons 414 tons 11 tons * Den angivne effekt er et udtryk for størrelsen på generatoren indeholdt i vindmøllen. Den er ikke nødvendigvis et udtryk for vindmøllens produktionsevne, som fortrinsvis afhænger af størrelsen på møllens vinger, rotordiameteren. ** Beregnet produktion baseret på forventet levetid op til 3 år 13

14 Vurdering 2.1 PÅVIRKNING AF LANDSKABET Nærzonen (0-4 km) omkring mølleopstillingsområdet Det eksisterende landskab Mølleområdet er beliggende på Dræby Fed på østsiden af Odense, og er et tidligere fjordbunds-areal, der i dag er inddæmmet og opdyrket som landbrugsjord. Feddet er kendetegnet ved sit meget flade terræn, som er forholdsvist åbent mod den nordøstlige kyst men samtidig har en forholdsvis tæt strækning af bebyggelser, beplantning og læhegn i de øvrige områder. Den nærmeste bebyggelse er landsbyen Dræby mod sydøst og længere mod øst ligger Munkebo som nærmeste større bysamfund. Områdets væsentligste trafikvej er rute 165, som løber fra Odense, syd om Dræby Fed og selve mølleområdet, til Munkebo og videre mod Kerteminde. Herudover har møllernes synlighed også betydning for Fynshovedvej fra Hindsholm-området og frem mod Munkebo. På lidt længere afstand fra de nye møller ligger de øvrige større byer i området: Odense mod sydvest, Kerteminde mod øst og Otterup mod nordvest. Nærzonegrænse 4 km Nye vindmøller (Hovedforslag) 1:75.000

15 De nye møller vil opstilles i tæt tilknytning til Odense Fjord, et af Fyns største naturområder. Fjordområdet rummer en række en række lokale landskabsområder og elementer som Fyns Hoved helt mod nord, Enebærodde ved indsejlingen Gabet, den større ø Vigelsø og endelig senere tiders kunstige skabte landskaber ved Stige Ø og Odense Kanal ved indsejlingen til Odense helt mod syd. Fjordlandskabet rummer samtidig en række markante tekniske landskaber i dag; først og fremmest Lindø-værftet umiddelbart nordøst for mølleområdet, men på lidt længere afstand også Fynsværket ved Odense. De øvrige landskaber omkring mølleområdet og fjorden domineres af terrænet omkring Munkebo Bakke og fjordlandskaberne ved Kerteminde Fjord og Kertinge Nor mod øst og det mere flade terræn på den Nordfynske Slette i landskaberne vest for Odense Fjord. På lidt længere afstand fra mølleområdet ligger Hindsholm mod nordøst, med sit særligt kuperede landskab og bevaringsværdige herregårdsmiljøer. De nye møllers samlede konsekvensområde Mellemzonegrænse 9 km Nærzonegrænse 4 km 4 km 9 km Mølleområde 1:

16 VINDMØLLER PÅ DRÆBY FED - MILJØRAPPORT Overordnet vurdering Generelt vurderes området på Dræby Fed som velegnet til opstilling af store vindmøller i et begrænset antal og i et velordnet opstillingsmønster. Nærheden til kystlinien giver projektforslaget en væsentlig synlighed i området omkring Odense Fjord, som stiller krav til mølleopstillingens visuelle fremtoning og sammenhæng med det omgivende landskab. For både hovedforslag og alternativ er der tale om et velordnet opstillingsmønster, som lever op til disse krav og gennemgående opleves i et vellykket samspil med det omgivende landskab. Dræby Fed det nære område Set fra de nærmeste naboer på Dræby Fed og fra den nordlige og vestlige udkant af Dræby vil de nye møller opleves som væsentligt dominerende i landskabet og klart overgå øvrige landskabselementer i størrelse og skala herunder de 12 eksisterende møller. Der er dog samtidig en god skalamæssig balance med særligt den store kran på Lindø-værftet umiddelbart mod nordøst, og set i forhold til opstillingen med 12 eksisterende møller i 3 forskellige grupper, er der for både hovedforslag og alternativ tale om en enkel og velordnet mølleopstilling. Møllerne vil være væsentligt visuelt dominerende set fra den nordvestlige udkant af Dræby, men generelt de vil ikke være synlige fra selve byen. Det kan ikke afvises, at der kan være ganske få steder fra Dræby, hvorfra møllevinger vil kunne ses rotere henover beplantninger, men dette vurderes ikke at have væsentlig betydning for den visuelle påvirkning. Munkebo Samlet vurderes den visuelle påvirkning set fra byområderne i Munkebo at være stærkt begrænset. Møllerne vil være synlige henover beplantningen mod vest set fra Bycentervej centralt i byen, og de vil sandsynligvis være synlige fra udkanten af et nyere boligområde på Solbakken, men herudover vil møllerne være stort skjult af bymæssig bebyggelse i forgrunden. Nærområdet Visualisering af hovedforslaget med 4 stk 2,3 MW møller set fra udkanten af Dræby umiddelbart sydvest for mølleopstillingsområdet. Afstand omkring 0,7 km Se Miljørapport for større fotos 16

17 Ikke-teknisk resumé Odense Fjord, ved Gabet Visualisering af alternativet med 3 stk 2,3 MW møller set fra bebyggelsen Lodshuse ved Gabet - indsejlingen til den indre del af Odense Fjord. Afstand omkring 7,2 km De større trafikruter Fra flere steder langs Rute 165 både ved ankomst til Munkebo fra Odense i sydvest og fra Kerteminde i øst vil de nye møller være tydeligt synlige og have en væsentlig visuel påvirkning i forhold til oplevelsen af landskabet. Møllernes enkle opstilling er dog let at opfatte og samtidig opleves møllerne i en god skalamæssig balance med det tekniske anlæg omkring Lindø-værftet. Projektforslagene vil også være tydeligt synlige fra Fynshovedvej frem mod Munkebo og her vurderes påvirkningen af landskabet at kunne sidestilles med oplevelsen set fra Rute 165. Odense og øvrige større bysamfund På baggrund af visualiseringer og rekognosceringer vurderes det, at de nye møller ikke vil være synlige fra standpunkter af betydning i byområderne i og omkring Odense, heller ikke fra de centrale havneområder eller langs Odense Kanal. Møllerne vil ikke have nogen egentlig synlighed fra Otterup og Langeskov. Fra Kerteminde vil møllerne være synlige fra byens sydlige udkant, men set i forhold til den forholdsvis lange afstand og den visuelle sammenhæng med den store Lindø-kran vurderes dette ikke at have væsentlig landskabelig betydning. Odense Fjord De nye møller vil have en væsentlig synlighed langs størstedelen af kystlinien langs Odense Fjord og vil i klart vejr være synlige så langt væk som fra Fyns Hoved. På baggrund af visualiseringerne vurderes det ikke, at opstillingen af store vindmøller vil ændre afgørende på oplevelsen og opfattelsen af fjordlandskabet. Den sydlige del af fjordområdet er allerede i dag præget af væsentlige tekniske anlæg i form af Lindø-værftet og Fynsværket og vil også være det fremover. Det vurderes, at de nye møller generelt vil fremstå med en god skalamæssig sammenhæng med det omgivende landskab og visuelt fungere som et harmonisk supplement til de eksisterende tekniske anlæg. På den baggrund vurderes det, at opstillingsforslagene tager tilstrækkelige hensyn til de særlige landskabelige problemstillinger i forhold til 17

18 VINDMØLLER PÅ DRÆBY FED - MILJØRAPPORT Munkebo Bakke Visualisering af alternativet med 3 stk 2,3 MW møller set fra tårnet på Munkebo Bakke Afstand omkring 3,6 km Se Miljørapport for større fotos kystnærhedszonen og til Odense Fjords status som særligt landskabsområde og konceptområde. Øvrige landskaber og særlige landskabsbindinger Fra landskaberne vest for Odense Fjord vil de nye møller på grund af terræn, bebyggelser og beplantning kun have en meget begrænset synlighed. Fra de nærmeste områder ved Klintebjerg og Gerskov, hvor der er åbent udsyn mod mølleområdet på den anden side af vandet, vil de nye møller opleves som markante anlæg i landskabet og virke som lettere forstyrrende elementer i landskabet. Det samme gælder for udsigten fra Kølstrup, hvorfra de nye møller vil være tydeligt synlige henover Kertinge Nor og i mindre grad fra de flade, åbne områder mod sydøst, hvor møllerne kan være synlige henover de åbne marker og beplantninger i mellem- og baggrund. Der vurderes ikke at være standpunkter af betydning i Hindsholmområdet, hvorfra projektforslaget vil være synligt, og det vil således ikke have egentlig betydning for de særlige landskabs- og kulturmiljøer her. Vindmøllernes visuelle påvirkning vurderes som ubetænkelig i forhold til udpegningen af uforstyrrede landskaber og særlige landskabeligtgeologiske landskabsområder. Kirker og kulturmiljøer På baggrund af visualiseringer og rekognosceringer vurderes det, at projektforslagene ikke vil være synlige i forhold til de nærmeste kirker i Munkebo, Agedrup og Gerskov hverken i forhold til udsigtskiler eller indsyn mod kirkerne. I forhold til fredede områder og udpegningen af særlige kulturmiljøer, herunder bevaringsværdige landsbyejerlav og herregårdsejerlav, er der heller ikke konstateret tilfælde, hvor opstillingen af nye vindmøller vil have egentlig visuel betydning. 18

19 Ikke-teknisk resumé Arkæologi Kerteminde Museer er blevet informeret om projektforslaget og har oplyst, at møllerne ikke kommer i konflikt med registrerede fortidsminder. Rekreative områder Møllerne vil være tydeligt synlige fra udsigtspunkterne på særlige rekreative udflugtsmål som Munkebo Bakke, Stige Ø og Davinde Sø. Det vurderes dog, at møllerne samtidig opleves i et enkelt, roligt opstillingsmønster i en harmonisk sammenhæng med de eksisterende tekniske anlæg, og at møllernes synlighed derfor ikke vil have større negativ betydning for oplevelsen af disse landskaber. Tekniske anlæg Generelt vurderes det, at de nye møller står i en vellykket skala-mæssig sammenhæng med særligt den store kran på Lindø-værftet, som ligesom møllerne også er synlige på store afstande i de omgivende landskaber. Der er ingen øvrige tekniske anlæg som for eksempel andre vindmøller i området, som har visuel betydning i til projektforslaget. Forskel på hovedforslag, alternativ og 0-alternativ Overordnet vurderes forskellen på hovedforslag og alternativ i forhold til påvirkningen af landskabet som meget lille, dog kan de 4 møller i hovedforslaget medvirke til yderligere at understrege opstilling på række og herigennem fremhæve den enkle, ordnede sammenhæng med det omgivende landskab. For både hovedforslag og alternativ vil de større vindmøller øge den visuelle påvirkning af de omgivende landskaber betydeligt i forhold til 0-alternativet med 12 mindre vindmøller. Til gengæld vil projektforslagene særligt i nærzonen medvirke til at skabe et væsentligt mere ordnet og roligt landskabsbillede set i forhold til de 12 eksisterende møller. Odense Fjord, ved Stige Ø Visualisering af hovedforslaget med 4 stk 2,3 MW møller set fra fra et nyetableret udsigtspunkt på Stige Ø Afstand omkring 5,2 km 19

20 VINDMØLLER PÅ DRÆBY FED - MILJØRAPPORT 2.2 PÅVIRKNING VED NABOER Undersøgelser af naboforhold Opstillingen af op mod 131 meter høje vindmøller vil have betydning for de nærmeste naboer. Projektforslagenes påvirkning ved naboer er derfor belyst for nærmeste naboer på en afstand op til ca. 1 km. Vurdering af visuelle forhold baserer sig på rekognoscering og visualiseringer. Støj- og skyggeforhold er belyst på grundlag af beregninger, som viser den forventede påvirkning ved hver enkelt nabo. Afstandskrav Alle møller skal overholde de påbudte afstande til nærmeste beboelse på minimum fire gange møllens totalhøjde, svarende til 524 meter. Afstandskravet er opfyldt for alle ejendomme, idet der for hovedforslaget er 510 meter mellem vindmølle nr. 4 og nærmeste nabo (nabo D). For det alternative forslag er der 536 meter mellem vindmølle nr. 3 og nærmeste nabo (nabo AC). Visuel påvirkning De fleste naboer vil - i større eller mindre grad - kunne se møllerne på eller omkring ejendommen. A D AC AB AA B C E F G H I J K L M O P N S T U V R X Y Z Q Nærmeste naboer 20 Mål 1:20.000

21 Ikke-teknisk resumé For hovedforslaget gælder, at for omkring 1/3 af naboerne er boligen og de primære udendørs opholdsarealer vendt direkte mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende bevoksning. For næsten 2/3 af naboerne vil bevoksning og/eller øvrige bygninger mellem boligen og møllerne skærme for udsigten til møllerne fra centrale opholdsarealer. Derimod kan områder af ejendommen godt have helt eller delvist frit udsyn mod møllerne. For enkelte naboer vil stort set hele ejendommen være afdækket fra direkte udsyn mod møllerne. Her kan ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne set på afstand dog stadig have betydning, som for eksempel ved ankomsten til ejendommen. Den visuelle påvirkning ved naboer vil være en anelse mindre ved det alternative forslag end for hovedforslaget, idet den nordligst placerede mølle i hovedforslaget til en vis grad vil øge den visuelle dominans for naboejendomme, der står tæt på denne. Støjpåvirkning Beregninger viser, at kravene i støjbekendtgørelsen er overholdt for begge forslag. Højest beregnede støjniveau for hovedforslaget er 36,8 db(a) ved 6 m/s og 38,5 db(a) ved 8 m/s ved nabo T, som er beliggende i Dræby, hvor kravet er 37, db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Højest beregnede støjniveau for alternativet er 36,9 db(a) ved 6 m/s og 38,6 db(a) ved 8 m/s ved nabo T, som er beliggende i Dræby, hvor kravet er 37, db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Bliver det efter møllernes opstilling konstateret, at de alligevel ikke overholder de fastsatte støjkrav, kan kommunen kræve, at der foretages støjreducerende foranstaltninger. En eller flere møller kan kræves standset indtil støjforholdene er udbedret, og møllerne kan overholde støjkravene. Skyggekast Retningslinierne fra Miljø- og Energiministeriet og kravene i regionplanen for gener fra skyggekast er med undtagelse af 4 naboer overholdt i begge forslag, idet øvrige naboer ifølge beregningerne ikke belastes med mere end 10 timer årlige reelle skyggegener. For hovedforslaget vil der ske en overskridelse af retningslinierne for skyggegener ved ejendomme E, G, H og I. Den største overskridelse er på omkring 11 timer årligt ved ejendom E. For det alternative forslag vil der ske en overskridelse af retningslinierne ved ejendomme F, G, H og I, med den største overskridelse på omkring 7 timer årligt ved ejendom G. Der kan her være behov for ekstra foranstaltninger i form af miljøstop. Kommunen har det overordnede miljøtilsyn og såfremt kravene med de 10 timer overskrides, har kommunen mulighed for at kræve miljøstop. Reflekser Refleksgener vurderes ikke at være et problem for nyere mølletyper. 21

22 VINDMØLLER PÅ DRÆBY FED - MILJØRAPPORT 2.3 PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ Miljøpåvirkningen inkluderer også andre forhold end landskabs- og naboforhold. I det følgende redegøres for de mulige virkninger på miljøet i forhold til luftforurening, affald og genbrug, og områdets geologi- og naturinteresser. Luftforurening, klima og miljø Vind er en vedvarende energikilde, og udnyttelse af vindenergi indebærer betydelige miljømæssige gevinster sammenlignet med produktion af elektricitet ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Ved at erstatte elproduktion ved fossile brændsler med vindenergi spares miljøet for store udledninger af drivhusgassen CO2, der er medvirkende til den globale opvarmning, samt udledninger af luftforurenende stoffer som SO2 og NOx. Det kan beregnes, at projektet i hele dets levetid, afhængigt af, om det er alternativet eller hovedforslaget, der vælges, kan spare miljøet for udledning af i størrelsesordenen tons CO2, tons SO2 og tons NOx. Grundvand Projektet etableres i et område med almene drikkevandsinteresser, og vil ikke udgøre nogen trussel for grundvand eller drikkevandsindvinding. Naturbeskyttelsesinteresser Der er betydelige naturbeskyttelsesinteresser i nærområdet i form af Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og Habitatområde nr. 94. Mindste afstand til disse områder er ca. 450 og 600 meter for henholdsvis hovedforslag og alternativ. Projektet vil ikke indebære fysiske indgreb i disse områder, og der vil ikke være væsentlige forstyrrende effekter ind i områderne. For knopsvane, sangsvane og hjejle, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet og som gør brug af Dræby Fed til fødesøgning, vil udskiftningen af de eksisterende møller forventes at forbedre deres mulighed for at udnytte området. Der vurderes ikke at være nogen væsentlig kollisionsrisiko forbundet med projektet i forbindelse med fuglenes bevægelser i tilknytning til fuglebeskyttelsesområdet. Samlet set vurderes projektet ikke have væsentlige indvirkninger på udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder eller på arter omfattet af Bilag IV til Habitatdirektivet. Projektet vil ikke lægge beslag på naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og vil ikke berøre skovbygge- og åbeskyttelseslinier. Øvrige naturinteresser Områdets dyreliv er ikke ubekendt med vindmøller, og der er ikke noget, der tyder på, at store vindmøller skulle være væsentlige mere forstyrrende for bl.a. vildtet end mindre møller. Projektets eventuelle påvirkning af disse arter vurderes derfor samlet set at være neutral til positiv - som følge af det mindre areal berørt af vindmøller og koncentrationen af møllerne centralt på Dræby Fed. 22

23 Ikke-teknisk resumé Forskelle mellem hovedforslag og alternativ Alternativet vil, som følge af sin omtrent 30% mindre produktion, indebære en mindre reduktion i udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer sammenlignet med hovedforslaget. Forskellen i påvirkning af naturbeskyttelsesinteresserne i området vurderes at være lille. Alternativet vil, ved udelukkelse af den yderste mølle, trække vindmøllerne endnu længere tilbage på feddet, og dermed også i højere grad åbne området op for potentiel yderligere udnyttelse af svaner, gæs og hjejler. Set i forhold til den forventelige positive effekt ved udskiftningen af de eksisterende møller vurderes denne forskel dog at være relativt mindre. Miljøpåvirkning ved 0-alternativet Den vigtigste miljøeffekt ved valget af 0-alternativet i forhold til hovedforslaget og alternativet vil være, at de miljø- og sundhedsmæssige fordele ved en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgassen CO2 og de luftforurenende stoffer SO2 og NOx vil udeblive nærmere bestemt en reduktion i størrelsesordenen tons CO2, tons SO2 og tons NOx. Påvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesinteresser i området vil være uændret lille og ikke væsentligt forskelligt fra, hvordan situationen vurderes at ville være ved det foreliggende projekt. Dog vil svaner, gæs og hjejlers adgang til at udnytte Dræby Fed til fødesøgning og rast formentligt være mindre ved 0-alternativet, indtil de eksisterende møller nedtages. De eksisterende vindmøller indenfor strandbeskyttelseslinien vil blive stående en årrække endnu. 23

24 VINDMØLLER PÅ DRÆBY FED - MILJØRAPPORT 2.4 ANDRE FORHOLD Arealanvendelse De berørte arealer, hvor vindmøllerne vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. Vindmøllerne vil ikke være til hindring for en fortsat landbrugsmæssig drift af de omgivende arealer. Af hensyn til driften af landbrugsarealer er der ved udarbejdelsen af lokalplan lagt vægt på, at vejadgang så vidt muligt etableres ad eksisterende markvej. Sikkerhedsforhold Risiko for havari med nye vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles, for herved at sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. I forhold til ældre vindmøller har nye vindmøllemodeller individuel regulering af vingerne, hvilket væsentlig reducerer risikoen for havari, og samtidig har de væsentlig bedre elektronisk overvågning, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide, og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop. Der er ikke registreret havarier med de nyere typer af vindmøller, som der ansøges om at opstille i dette projekt. Men som følge af havarier med ældre mølletyper, har Energistyrelsen udsendt et nyt regelsæt for typegodkendelser, som særligt omhandler skærpede krav til serviceeftersyn og indberetning heraf. Producenten udfører således serviceeftersyn på vindmøllerne min. 2 gange årligt, som inkluderer check af sikkerhedssystemer. Lufttrafik Vindmøller med en totalhøjde på over 100 m skal anmeldes til Statens Lufthavnsvæsen (SLV). SLV er blevet forespurgt vedrørende evt afmærkning af vindmøllerne og har stillet følgende krav for begge projektforslag: 1) Alle vindmøller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys, minimum 10 candela. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. De lavintensive lys skal opfylde specifikationerne, der er angivet i ICAO s Annex 14, Volume I, tabel 6-3, low-intensity, Type A. 2) Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. 3) Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet Erfaringer viser, at lyset fortrinsvis vil være synligt fra jorden indenfor en afstand af 1,5 km. Da der samtidig er tale om fast lys, som ikke virker særligt forstyrrende, vurderes det, at vindmøllernes belysning kun vil have lille landskabelig betydning i nærzonen og ingen betydning i mellem- eller fjernzone. 24

25 Ikke-teknisk resumé Reduktion af emissioner Projektforslagene vil bidrage til at reducere udledningen af C02 og hermed bidrage til at opfylde Danmarks Kyoto-forpligtelse. Dertil kommer en reduktion af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne, der belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra specielt kulfyrede kraftværker. Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. Set fra det enkelte menneskes side kan det betyde mindre sygdom, bedre miljø og dermed en bedre tilværelse. Støj, skyggekast og sundhed Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj eller lyd, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj kan være ødelæggende for både sind og legeme, og påvirkninger over 65 db(a) anses for et kritisk niveau. Støjkravet for vindmøller på maksimalt 44 db(a) ved 8 m/s og 42 db(a) ved 6 m/s ved naboboliger i åbent land betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. For særligt støjfølsomme områder, som for eksempel boligområder, er kravene til støj skærpede, til maksimalt 39 db(a) ved 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Den maksimale støj fra vindmøller vil således være lavere i landsby- og boligområder. Ved en gennemførelse af projektforslagene forudsættes det, at disse krav er opfyldt for alle omkringliggende beboelsesejendomme. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er meget følsomme for støj. Med en vindhastighed over 8 m/s vil baggrundsstøjen fra vindens susen i bevoksning og bebyggelse overdøve støjen fra møllerne. Beregninger af maksimalt reelle skyggekast viser, at retningslinierne for det maksimale skyggekast på 10 t/år er overskredet for begge forslag. Kommunen har mulighed for at kræve et såkaldt miljøstop, således at kravet om maksimalt 10 t/år kan overholdes. Overvågning I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse til vindmøllernes støjemission, og der kan være stillet betingelse om afværgning af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand til naboer eller andre forhold. Efter 1. januar 2007 er det kommunerne som har miljøtilsynet, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Inden der udste des ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere vil kommunen sikre sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. 25

26 VINDMØLLER PÅ DRÆBY FED - MILJØRAPPORT Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møl lerne, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Erstatningsordning Med energiforliget af 21. februar 2008 er det aftalt, at der skal gennemføres en erstatningsordning for naboer til vindmøller. Af hensyn til den allerede igangværende planlægning for vindmølleprojekter er der dog samtidig indført en overgangsordning, som betyder, at projekter som sendes i høring før 1. marts 2009 og som nettilsluttes før 1. september 2010, ikke vil være omfattet af krav om erstatning. Da dette projekt forventes afsluttet indenfor denne tidsramme, vil det ikke være omfattet af krav om erstatning. Lokalt medejerskab af vindmøllerne Alle involverede parter i det ansøgte projekt er i debatfasen blevet bekendtgjort med, at der er interesse for salg af andele til borgere i lokalsamfundet. Også her gælder, at det med energiforliget er vedtaget, at lokalt medejerskab i vindmølleprojekter, som sendes i høring efter 1. marts 2009 eller som nettilsluttes efter 1. september 2010, skal udgøre en del af det samlede ejerskab. Dette projekt forventes altså ikke at medføre krav om lokalt medejerskab, men bygherre er indforstået med at efterkomme lokale ønsker, således at der kan sælges andele til borgere i lokalsamfundet. Endvidere er bygherrerne positivt stemt for en ordning med tilskud til lokale foreninger mv., for eksempel at der årligt ydes bidrag til foreninger med kulturelle/idrætsmæssige formål i lokalområdet. 26 INDHOLD OG KILDER Kerteminde Kommune: Vindmøller på Dræby Fed - Miljørapport, januar 2009

27 Ikke-teknisk resumé INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG NÆRMERE OPLYSNINGER Indsigelser mod eller bemærkninger til projektet bedes indsendt skriftligt senest den 24. marts 2009 på adressen: Kerteminde Kommune Miljø-, Plan og Naturafdelingen Hans Schacks Vej Kerteminde Mail: miljo-og-teknik@kerteminde.dk Miljørapporten kan ses i Borgerservicebutikkerne, på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside: Oplysninger om Miljørapporten kan fås ved henvendelse til: Planlægger Jacob Hansen Rye, Kerteminde Kommune jhr@kerteminde.dk, tlf

28 KONTAKT: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf kommune@kerteminde.dk