Tusind tak for det enorme engagement, som jeres mange input vidner om.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tusind tak for det enorme engagement, som jeres mange input vidner om."

Transkript

1 Forslag til besparelser og refleksioner, som de er indsendt til beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl efter de tre informationsmøder, der blev afholdt i juni måned 2015 for medarbejdere og frivillige i det nye, fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Alle fremsendte forslag er anonymiserede. Enkelte tekster er redigeret af hensyn til afsenders anonymitet. De nedenstående input fra medarbejdere og frivillige er gengivet i vilkårlig rækkefølge. Beredskabsdirektørens bemærkninger til de fremsendte input: Først og fremmest skal der lyde en meget stor tak for alle de fremsendte forslag og refleksioner, som er modtaget på baggrund af det offentliggjorte effektiviseringskatalog og de tre stormøder. Vi har ikke kommenteret på hver enkelt forslag, men de mange input er taget med i overvejelserne om den kommende dimensionering for det nye beredskab. Der fremlægges et Ændringskatalog med effektiviseringsmuligheder til politisk drøftelse den 10. august 2015 for den politiske styregruppe, som herefter vil bearbejde materialet i ugerne derefter. Tusind tak for det enorme engagement, som jeres mange input vidner om. Kasper Sønderdahl Beredskabsdirektør Harmonisering af førsteudrykningen Den indregnede besparelse på kr fra de seks hyppigst forekommende hændelser, vil formentligt hurtigt blive ædt op af udgifter til øget rekruttering og uddannelse af nye brandfolk, når brandfolk falder fra pga. strikse og besværlige vagtordninger og begrænset mulighed for at komme med på udrykning. Rønde Med de tiltag, der byplanmæssigt tegner sig for Rønde, har jeg svært ved at se det realistiske i, at nedlægge denne station. Jeg hæfter mig ved, at du i kataloget har Rønde som klyngestation, så du ser tilsyneladende heller ikke en lukning af Rønde som særlig realistisk. Jeg ved, at Lokalplan 306 for Rønde midtby snart åbnes for en revision; måske I skulle kridte banen op til at få barberet de to

2 øverste etager af plangrundlaget. Tilsvarende med den nye lokalplan, som er under forberedelse for området ved plejehjemmet i Rønde. Drejestigen er en dyr størrelse af have holdene i garagen, særligt når det alene er på baggrund af få etageejendomme. Derfor synes jeg, du skal gøre en indsats, for at få disse ejendomme barberet ned til tre etager. Det giver særlig god mening at bringe det på bane nu, hvor beredskabets økonomi står for skud. (Jeg håber, at politikerne og kommuneplanlæggerne er gjort bevidste om, at lokalplaner kan udfordrer beredskabet voldsomt på økonomien. Bare for din egen skyld, så du ikke får skyld for at have tilbageholdt oplysninger, den dag den første etageejendom på fem etager skyder op, centralt i Rønde og du skal til at bestille en ekstra drejestige). Århus Kommune Før kommunesammenlægningerne var der ikke den store lyst til, i kommunerne, at tænke serviceniveau ud over kommunegrænserne; beredskaberne havde nok i deres eget. Efter kommunesammenlægningen blev der heller ikke kigget meget ud over kommunegrænserne; Favrskov Kommune er én af få eksemplariske undtagelser; her har man ved den seneste revision af dimensioneringsplanen rullet serviceniveauet fuldt ud, efter princippet om nærmeste beredskab, ved aftaler med Randers og Silkeborg kommuner. Jeg hæfter mig ved, at der for Århus Kommune må være et potentiale for at løfte serviceniveauet, ved udnyttelse af kapaciteten på stationerne i Hornslet og Hinnerup. Betalingen for dette, kunne måske finansiere bibeholdelsen af tankvognen på disse stationer. Måske dette forhold også udfordres af princippet om fri disponering, hvilket jeg ser som en præcisering af nærhedsprincippet om, at nærmeste beredskab skal afsendes. Det kan næppe heller være gratis. Jeg finder det positivt, at du på fig. 3 Dækningsområder med egne og nabostationer, skitserer optimalt serviceniveau ved inddragelse af alle naboberedskaber. Håber, du gør noget proaktivt for at få afdækket, om Aarhus Kommune har overvejelser om at udnytte Hornslet og Hinnerup, jf. ovennævnte. Kolind Jeg håber, at du har fokus på, at Kolind er nærmeste assistanceberedskab til Grenaa, som beredskabsfagligt er den mest sårbare by på Djursland, særligt pga. afstandsforhold til nabostationer. Samtidig er en række stationer på Djursland udfordret på bemandingen i dagtimerne; også Kolind. Jeg foreslår, at du relokaliserer Indsats og Service til Kolind, hvor beredskabet i forvejen har et OPPsamarbejde om bygningerne. Herved kunne du sikre, evt. i samarbejde med REKO, at der i arbejdstiden altid hurtigt kan afsendes en tankvogn central placeret tankvogn som assistance til alle Djurslandsstationerne, bemandet med fast personale (beredskabsassistenter el.lign.). Dette kunne også underbygge opretholdelse af en tankvogn i Kolind.

3 Indsatsledelse Jeg savner et scenarie med kun én indsatsledervagt i området. Hvor indsatsleder kun automatisk kører på udkald til opgaver (pickliste-udkald), hvor der på forkant må forventes behov for skadestedsledelse. Herudover tilkaldes indsatsleder af vagtcentralen, hvis det af supplerende meldinger fra 112 sandsynliggøres, at der er behov for decideret skadestedsledelse. Derudover tilkaldes indsatsleder på anmodning fra holdleder (teknisk leder). Derved kan du nøjes med at bemande indsatsledervagten med fuldtidsmedarbejdere på inspektørniveau og samtidig får du en solid styrke af robuste indsatsledere, som er skarpe på at tænke store tanker og tage store beslutninger ved store indsatser. Disse folk har samtidig solid beredskabsfaglig indsigt og erfaring. Det er min vurdering, at en kritisk gennemgang af alle ODINrapporter, f.eks. for de seneste fem år, vil vise, at behovet for decideret skadestedsledelse har været minimalt i kategorien Bygningsbrand ved udkald til Villa/rækkehus, Sommerhus og Lejlighed, ligesom behovet har været begrænset ved udkald til Etageejendom, Butik, Institution, Gård og Industribygning. Politiets indsatsledervagt i Østjyllands Politikreds dækkes af én vagthavende. Jeg mener, at det vil være forsvarligt med én vagthavende indsatsleder/redningsberedskab for de fire kommuner. Da jeg har svært ved at se bopælskravet beskrevet og honoreret i overenskomsten, vil det være rigtigt at regne på en døgnvagtsordning med ophold på central facilitet, f.eks. stabens domicil. Jeg tænker her på tjeneste og aflønning efter Aarhusmodellen. Bopælskravet vil også kunne afstedkomme udfordringer i øst/vest-modellen; skal Øst-indsatslederne i Øst have bopæl i Kolind og skal Vest-indsatslederne have bopæl i Randers. Indsatslederne i Aarhus, som alle er fuldtidsansatte på inspektørniveau, aflønnes mig bekendt med kr pr. døgnvagt og har efterfølgende dag arbejdsfri. En døgnbemandet indsatsledervagt koster kr , hvis de tal holder stik. Der er ikke udgift til timebetaling, idet denne ligger i døgnvagtsaflønningen. I Aarhus kører de fleste indsatsledere i et rul, hvor de har indsatsledervagt hver 8. døgn. Jeg kender ikke de nærmere vilkår i denne lokalaftale. Bådberedskab Når vi bliver kaldt fra 112 til nærkystredning, er det op til 2 sømil fra kystlinjen. Vi har et fantastisk samarbejde med redningsstationen i Grenå hvor vi blandt andet afholder fælles øvelser. Hvad er dine tanker om fremtidige opgaver for båden evt. størrelse af båden? Som jeg umiddelbart ser det, virker båden for lille til nogen af de opgaver vi bliver kaldt til. Stationsledertimer Se på, hvad stationsledertimerne anvendes på. Så vidt jeg ved, har stationsledere fra Falck fået et fast beløb på 3500,- kr. månedligt for at passe to stationer. Jeg har skrevet dette i håb om at få ensartede retningslinjer.

4 Forslag om automatisering af pumper på sprøjter og andre sluknings køretøjer På 1209 HSE Randers er der automatisk pumpe. Som jeg har forstået det, betyder det, at der bliver kørt 1+2 i flere sammenhænge. Med automatisk pumpe på andre sprøjter, vil man derved også kunne køre 1+2 og spares 1 mand i udrykninger til brand. Til stormøde mandag d. 29/6 blev det nævnt at flere stationer ikke mener det er sikkert røgdykke 1+3, da der ikke vil være et sikrings hold. Hvis der indkøbes tanksprøjte med automatisk pumpe og der stadig køres 1+3. Ser jeg en mulighed i at HL og pumpepasser kan være sikringshold, da det ikke vil være nødvendigt at pumpepasseren bliver ved pumpen. Hvis det vurderes at HL ikke kan indgå i sikringshold, da han skal bevare overblikket, ser jeg ikke en mulighed i at indkøbe tanksprøjter, men i stedet beholde tankvogn og sprøjte og ombygge sprøjter til autopumper, som ikke kræver pumpepasser. Ved at have både sprøjte og tankvogn vil der være større fleksibilitet i beredskabet. Til mindre brande, hvor der ikke er brug for sikringshold eller stor vand kapacitet vil man kunne køre reduceret og kun kalde 1+2 i sprøjte med automatisk pumpe. Til brand, hvor der er brug for sikrings hold, vil man kunne kalde 1+2 i sprøjte og 2 i vandtankvogn. Det vil desuden være muligt at støtte nabostationer kun med tankvogn og stadig bibeholde et beredskab med sprøjte 1+2 i eget sluknings område. Fællestræk i overstående er muligheden i at skifte den gammeldags pumpepasser ud med en maskine og derved spare en brandmand væk i alle udrykninger som involverer slukning af brand. I scenarier for effektiviseringskataloget tabel 2 fremgår det, at der køres 144 udrykninger som involverer sluknings arbejde. I min kontrakt koster jeg minimum 2 timer af 184 kr. når jeg bliver kaldt til brand. Udgifter om året for en mand til slukning af brand må altså bliver 144*2*195 = 56160dkk, som et absolut minimum besparelse om året. Der til kommer ABA og andet slukning som ikke fremgår af tabel 2. Indblik i hvad pengene bruges til På mødet stillede jeg spørgsmålstegn ved validiteten af de besparelser der blev fremlagt på slides, samt overblik over den enkelte økonomi og har måske ikke helt fået det svar, jeg kunne ønske mig. Validiteten kan jeg forstå at der ikke er noget at kommentere på. Der florerer rigtig mange forskellige beløb, eksempelvis vil lukning af station Rønde give en årlig besparelse, på slide opgivet til DKR ,- og i materialet fremgår der et andet beløb, mener det er mellem DKR ,- det er selvfølgelig en detalje, men det er ikke det, der er det væsentlige, for vores arbejde med at finde besparelserne. Der, hvor jeg vil hen, er at jeg virkelig savner et overblik, over, hvad det er, der dækkes på den enkelte post. Hvor er det vi bruger ,- på station Rønde, Mine kollegaer og jeg er 100 % tændte på opgaven med at finde besparelser, men det er meget svært at finde besparelser når vi ikke har overblik over den konkrete økonomi på stationen. Jeg er ikke ude på at få indblik i alle transaktioner

5 og bilag, men mere et overblik som kan danne grundlag for en diskussion omkring effektiviseringer/besparelser. Eksempelvis har vi tilknyttet et lokale til vor station (Station2), hvad koster det egentligt, og er det rimeligt at bruge penge på at have et lokale stående for at kunne afholde møder, kvartalsmøder, og nytårsparole, måske vi kunne finde et alternativt, men igen er det uhyggeligt svært at belyse de økonomiske konsekvenser, når vi ikke kender den konkrete økonomi. Jeg ved godt det ikke er praktisk muligt at få indblik i hele beredskabets økonomi, men måske et lokalt overblik, kunne give god mening. Organisation Det lyder rigtig fornuftigt og kommunikationsmæssigt en fordel, at have en flad struktur. Men jeg tror og frygter, at det ikke vil kunne glide så let i praksis som det lyder teoretisk. En områdekoordinator bør have tildelt opgaver og ikke mindst ansvarsområder og råderum samt have kompetence til at beslutte og vælge. Ellers vil stillingen ikke være attraktiv, hvis det kun er opgavefordeling. Du provokerede lidt med din slide om at man kunne fyre 1 beredskabschef og 1-2 beredskabsinspektører. Jeg håber virkeligt, at der ses på mange ting. Det er ingen hemmelighed at 2 af beredskabscheferne er efterløns-/ pensionsmodne. Og at det må vægte med en eller anden form for aftrædelsesordning, fremfor at fyre personale som blot vil stille sig i køen af arbejdsløse. Indsats Jeg oplever en klar fejlfortolkning af funktionen Holdleder som teknisk leder. Det er klart en kamp for bevarelse af autoritet, opgaver og løn fra Holdledernes side af. Og Indsatslederne ser sjovt nok anderledes på det. Jeg vil tillade mig igen at beskrive et scenearie: - En Holdleder med den alm. godkendte uddannelse fra Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev, er uddannet til at varetage en førsteindsats med op til 7 brandmænd til enhver form for hændelse. Et tænkt eksempel er, en kraftig brand i en etageejendom midt om natten, med indespærrede personer og personer i vinduerne som skal reddes med stiger. Her står Holdledere alene og skal lave en situationsbedømmelse, lave en førsteindsats med personredning, kalde assistance, give tilbagemelding til Indsatsleder og/eller vagtcentral, varetage samarbejdet med politiet på stedet samt ambulance/læge indtil Indsatslederen møder frem og Holdlederen er derfor uddannet til at stå alene med opgaven i mindst 15 min med den alm. og rigtig gode Holdlederuddannelse.

6 - Hvis Holdlederen selv skal kunne klare at slukke en mindre brand i en bil på åben gade, en skraldespand i det fri uden at Indsatslederen kommer frem, skal Holdlederen have uddannelsen Holdleder som teknisk leder oven i den alm. Holdlederuddannelse. Her hopper kæden af for mig, da jeg ikke kan se det kræver mere af Holdlederen ved at køre til en mindre brand i det fri. Den beregning der er lavet på merudgift ved at have Holdledere som teknisk leder, kontra at Indsatslederen kører med på alt, lyder ca. på kr. Tallet skal jeg ikke gøre mig klog på om det er korrekt. Men hvis vi nu tænker nyt. Så dropper vi uddannelsen Holdleder som teknisk leder og anvender kun den alm. Holdlederuddannelse. Derimod anvender vi halvdelen af beløbet kr. altså ca kr. til årlig vedligeholdelsesuddannelse af vores ca. 90 holdledere i det nye beredskab. Vi udtænker noget nyt og laver vores egen taktiske træning for alle Holdledere og sætter det som et krav at de skal deltage på mindst 2 øvelser om året, foruden de 24 timers obligatoriske timer. Her trænes Holdlederne i kendskab til lokale risici, brandfarlige virksomheder, mødeplaner, taktisk træning på planspil og fuldskalaøvelser. På den måde vurdere jeg, at vi opnår et lige så godt resultat ja endda bedre resultat og opfylder Beredskabsstyrelsens passus om at Holdlederen har de fornødne uddannelsesmæssige forudsætninger til at kunne løse opgaven unde Indsatsleder, så længe vi taler om de mindre brande/ulykker. Og på den måde sparer vi penge i beredskabet og samtidig løfter kompetenceniveauet på Holdlederne i forhold til i dag. Falck Jeg er undrende overfor hvorfor Randers skal betale for at Holdlederen på første udrykningsenhed skal være en udrykningsleder. I Aarhus hvor de på Falck gården har 1+7 på døgnvagt til 3 stk. 1- minuts-biler, kan man nøjes med en brandmand med Holdlederuddannelse. Der må være penge at spare på ledere i Falck kontrakten. Endvidere sender Falck jo selv det signal, ved at de flere gange om året, lader Holdledere fra eksempelvis centralværkstedet passe Holdledervagten på første udrykningsenhed, hvor den vagthavende udrykningsleder er optaget til anden side med daglige gøremål i Falck. Forretning Det bør overvejes om indkøb af materiel, mundering mv. skal ske på regionalt plan eller nationalt plan. Det med at Falck kan tilbyde det billigere end de enkelte kommuner selv kan, er efter min

7 mening forældet. Kommunerne og beredskaberne er efterhånden af en sådan størrelse, at de sagtens kan matche pris og udbud. Men strukturrapporten foreslår, at der kan spares penge ved at lave fælles indkøb. Så derfor bør det overvejes om beredskaberne i Region midt eller Vestdanmark kunne gå sammen. Påstande om at private kan udføre serviceopgaver billigere end beredskaberne selv kan, kan modbevises, fra dengang Randers Kommune hjemtog opgaven med eftersyn af Brandmateriel. Der havde opgaven været udliciteret til Falck og Lotek. Og umiddelbart kunne man lave en besparelse på ca % og nu efterfølgende viser det sig, at man faktisk tjener gode penge på opgaven, trods man gør det billigere. Lån af og reservebiler Kunne det nye beredskab med fordel selv eje og drifte? Afskrevne køretøjer, samt køretøjer ved brandskoler, og frivillige vil kunne bruges. Ligesom at der ved specielle lejligheder, tørke og hedebølger med stor brandfare og afbrændingsforbud, kunne man benytte frivilligstyrken til at stille med supplerende brandkøretøjer, autosprøjter og tankvogne. Vagtcentral Her må der være en formue og et stort forretningspotentiale. Telefonpasning, nødkald, hjemmepleje, videoovervågning, vægter opgaver, ABA, hjælp til rådhusservice, mv. Spareforslag Trimning af stationstimer. Vi vil godt kunne skære lidt ned på timer, og det må være det samme på andre stationer. I stedet for at der på klynge stationer skal køre 1+7 forslår vi at det skal være 1+6, det kører vi uden problemer, så det kan vi godt få til at fungere. Flere opgaver til Indsatsleder, såsom miljø hjælp til hjemmeplejen opsætning af skilte for kommunen.

8 Vi har et forslag på det med 1+3: I stedet for at basisstationer kører 1+3 og har behov for assistance fra en klynge station, som så vil komme med 1+7, så kører basisstationen altid med 1+5 og den nærmeste klynge station kommer så kun med 2 mand og en tankvogn. Så vil basis stationen have 2 røgdykkerhold fra starten, og der ville være en tankvogn på vej. Er der så brug for mere kaldes der så bare en sprøjte også. Vi har et forslag på, hvad vi kunne tjene penge ved. Kommunen kan lige så godt bruge os til skadeservice som de kan bruge et andet firma, det vil vi kunne tjene penge ved. Det gælder jo plejehjem skoler børnehaver og alle andre kommunale bygninger. Vi kan godt klare meget selv Vi er en hjælpestation, som altid bliver kaldt sammen med en anden station. Det fungerer godt, men som vi alle ved skal der spares penge. Derfor har jeg tænkt, at når vi bliver kaldt, kunne vi kvittere på alarmmodtageren (mener den vi har, kan sættes op til dette) om vi kommer på brandstationen og det kan jo ses på få sekunder om vi er nok til bilen. Hvis ikke kan REKO jo kalde næste station. Vi har talt om, at vi tit klarer os uden de store stationer. Brug af frivillige Beredskabet råder allerede i dag over højderedning (dog ejet af Falcks Uddannelsescenter Langvang), og hvor flere af de frivillige har specialistuddannelse. Hvorfor ikke gøre brug dette? De frivillige råder i dag over: afstivning, lænsemateriel, lys, træfældning i forbindelse med storm og andre opgaver, dem hører man ikke omtalt i kataloget, så hvad vil der ske med disse og hvordan ønsker man dem udført i fremtiden? Tanksprøjter Jeg kan se, at der bliver forslået tanksprøjter på station Hornslet og Kolind. Kolind kan jeg godt forstå. De har svært ved at dække deres biler og der kan forholdsvis hurtig komme assistance. Hornslet kan jeg ikke forstå. De har en del industri + kemikaliedykkere, hvor der skal bruges en del vand. De har ved sidste sammenlægning fået Novopan. Vi har kørt til assistance derovre flere gange. Der skal virkelig bruges vand, hvis det bliver sådan, at Hornslet-Kolind kun møder med tanksprøjter og os med sprøjtetankvogn er der kun L vand fra start. Sidst vi var med derovre var der gang i 8 C-rør. Det er jo 1600 L i min - så ryger vandet hurtigt!!! Jeg mener helt klart Hornslet skal bevare deres fulde slukningstog...

9 Lukning af Rønde Mht. lukning af Rønde er det en skidt beslutning af flere grunde: de kan rekruttere brandmænd, de har gode afgangstider, en udviklingsby, motortrafikvej. Jeg ser mere Kolind i spil. De har meget svært ved at rekruttere nye folk. De har flere perioder haft andre stationer til og hjælpe dem permanent i dagtimerne. Allingåbro gjorde det et års tid Jeg har prøvet at lave lidt tider på krak. Rønde kan dække Kolind Ryomgård, dels Nimtofte. Ellers kan Fjellerup Allingåbro. Allingåbro dækker hovedvejen ud til vejen indtil Nimtofte nu. Kolinds sluknings område vil kunne dækkes af omkringliggende stationer. Jeg er selvfølgelig ikke tilhænger af og lukke nogen, men hvis der skal lukkes stationer vil det være mere logisk at tage en station der har problemer, frem for en meget velfungerende. Så kan det tunge frigørelse indsættes i Rønde, de har motortrafik vejen og to andre store hovedveje.. Domicil Jeg vil anbefale dig, at du finder et neutralt domicil til dig og din stab. Efter kommunalreformen for snart 10 år siden, satte de nye beredskabers ledelser sig typisk og naturligt - på en brandstation, hvor der var faciliteter hertil. Det har en række steder haft den - formentligt utilsigtede - effekt, at der har udviklet sig en uligevægt i brandfolkenes tilknytning til beredskabet, idet brandfolkene på stationen, hvor ledelsen sidder, har fået tættere kontakter til staben, end brandfolkene har haft mulighed for på de øvrige, typisk mindre og små, brandstationer. Det er kimen til uro, når det f.eks. er lettere for nogle at komme på kurser, end det er for andre. Særligt hvis der er et tydeligt misforhold. Tilsvarende med fordeling af nyt materiel og udstyr. Jeg kunne forleden se på Beredskabsinfo, at Vestsjællands Brandvæsen skal have domicil på Svebølle Rådhus, som står tomt. Jeg tror, de får glæde af, at være lige tilgængelige for alle medarbejdere. Ved ikke, om der er ledige, kommunale bygninger centralt her i vores område. Regional vagtcentral Det er min opfattelse, at der er penge at spare på differentieret udkald i forhold til 112-picklisten, hvis en regional beredskabsvagtcentral disponerer 112-udkaldene, i lighed med den disponering af ambulanceberedskabet, der foretages på AMK-vagtcentralerne. Hvis 112 kobler samtalen med anmelder videre til en regional beredskabsvagtcentral, efter at have foretaget basisdisponeringen via picklisten, vil beredskabsvagtcentralen kunne disponere yderligere, ud fra de supplerende oplysninger, anmelder kan bidrage med ved uddybende spørgsmål og kontakt med anmelder under brandens udvikling, evt. indtil førsteudrykningen når frem. Mange udrykninger, også til bygningsbrand, vil typisk kunne håndteres alene med motorsprøjte bemandet med 3-4 brandfolk og holdleder. Hvis en regional beredskabsvagtcentral bemandes/betjenes med indsatsledere, gerne erfarne og operative, vil vagtcentralen kunne understøtte holdlederne lagt henne ad vejen, hvilket vil

10 kunne minimere behovet for indsatslederudkald i tror jeg betydeligt omfang. Lidt i stil med Københavns Brandvæsens vagthavende Operationschef. Det er min vurdering, at det er nu, vi har chancen for at opnå optimal udnyttelse af de faciliteter, som ligger i SINE. Det får vi ikke, måske aldrig, hvis ikke vi udnytter chancen nu - og for mig at se, kan det alene lade sig gøre, hvis man løfter sig op på regionalt niveau; måske endda endnu højere. Miljøindsats, mindre spild Hovedparten af udkald til Mindre spild, er til opgaver, som kan løses med ganske få folk, med skovl, kost og en smule vand. Dybest set falder hovedparten af udkaldene uden for Beredskabsloven, idet de ved nærmere eftersyn næppe kan betegnes som akutte. I det sønderjyske har man indført en ordning, så beredskaberne alene foretager skiltning på vej, i modstående ender af det berørte område herefter overgår opgaven til Vejmyndigheden. Jeg tror, der er en betydelig besparelse at hente, hvis man kigger disse eftersyn efter i sømmene og skeler til den sønderjyske model. Hurtig eksekvering Jeg vil anbefale dig, at få de kedelige ting, som nedlæggelser, reduktioner og afskedigelser, overstået hurtigst muligt, så du kan få kridtet banen op for Fremtidens Brandvæsen. Det er nu, du har (forhåbentligt) den politiske opbakning til at gennemføre de ændringer, som giver larm og uro, såvel blandt de ansatte som blandt borgerne. Medsend tankvogn Bygningsbrand: garage + udhus fritliggende er 1+3. Der vil jeg forslå min. 1+4, så vi kan få tankvognen med (tænker afstand til brand) og dens udvikling. Mht. FUH med fastklemte - der er også 1+3 på alm. vej. Der er bare lige det, at der blive mere kæderedning, hvor der skal bruges 2 køretøjer for og løse opgaven. På sparerunden vil det være helt oplagt som Randers og Favrskov gør, med og sende ISL til forureninger. Det forslog jeg for flere år siden. Det blev mødt af meget kritik fra de "små" stationer da de ikke vil komme til og køre så meget! Men der er altså en del økonomisk og hente. Vagtopgaver Pedeler og serviceledere kører selv på deres alarmer, på de forskellige biblioteker, skoler osv., hvis ikke de vælger en vægter til at kører frem. Det får de ansatte selvfølgelig penge for. Vi talte derfor om muligheden i at ligge det arbejde hos en anden aktør i fremtiden, og lederen mente at det kunne være en rigtig god ide. da det var meget ressourcekrævende for personalet, at passe alarmerne. Både

11 at modtage opringningerne fra alarmoperatørerne, og skulle vælge mellem selv at køre eller tage en vægter. Jeg tænker, hvis dette er holdningen hos bibliotekerne, så må der være rigtig mange andre kommunale områder / huse, der måtte dele samme scenarie. Dette kunne være en mulighed for vores vagtcentral og servicepersonale, at overtage de forpligtigelser og kørsler, og en indtjening som bliver i kommunen og penge til beredskabet. RITS - beredskab Jeg vil gerne hører din holdning til det fremadrettede arbejde for RITS beredskabet. Brand og Redning Djurslands to RITS-uddannede er på vagt 24/7/365. Det er positivt ment. De ved at de gør en stor forskel, når de bliver kaldt ud. Deres kollegaer har altid mulighed for at ringe direkte til dem ovenpå en hændelse, der er ud over det forventelige. Jeg håber selvfølgelig at det nye beredskab vælger at beholde RITS beredskabet, men også fordi at der kunne være en indtjenings mulighed for kommunen. Prøv at tage et kik på mariagerfjord modellen, hvor Johannes sidder som beredskabschef. De har indplanteret modellen i HR under arbejdsmiljø. Løsninger Vi mener ikke at det er forsvarligt, at lave station Hornslet om til et basisberedskab. Det gælder såvel for arbejdsforholdene og sikkerheden for mandskabet, og ikke mindst for trygheden for borgerne i området. Hornslet er den 3. største by på Djursland, og den 2. største i Syddjurs med et indbyggertal på ca i Hornslet by. Hornslet er en by under stor udvikling. Der bliver bygget rigtigt mange nye boliger for tiden, alene på nuværende tidspunkt er der 2*24 nye lejligheder ved at blive bygget, og i den sydlige del af byen er der et stort område som er udlagt til boliger, og der er de godt i gang med at bygge nye huse. Med etableringen af 1. etape af den nye letbane overgår driften fra halvtimesdrift til drift hver 15. minut. En udvikling der vil styrke Hornslet som bosætningsområde. Derudover bør der også tages hensyn til, at der i Hornslets slukningsområde, ligger en del virksomheder, som kræver mere end bare et basisberedskab hvis uheldet er ude, og hvor førsteindsatsen er alt afgørende, og her under er nævnt nogle af dem. Helm Skandinavien A/S: i Hornslet som er distributør af kemikalier. Gert Jakobsen Transport: i Hornslet, transporterer primært flydende last hvoraf en stor del er farligt gods. Vilomix: i Lime, som producerer vitamin- og mineralblandinger, samt produkter til foderstofindustrien. Novopan Træindustri: i Pindstrup, som producerer store mængder spånplader. Danpor A/S: i Hornslet, som producerer store mængder flamingo.

12 På nuværende tidspunkt har brandmændene i Hornslet vagt hver 3. weekend, hvis det bliver ændret til hver 4. weekend (17 kontra 13 vagter) - altså 4 grupper, i stedet for 3 grupper, så vil der være en årlig besparelse på ca kr. På nuværende tidspunkt kaldes alle ud til alt, hvis det blev ændres til at kun ¾ af mandskabet kaldes ud, (i dagtimerne kaldes alle ud, efter kl. 18 og i weekenden kaldes 3/4 ud (3 grupper, hvis vagtordningen bliver ændret). Et skøn kunne være 25 gange om året, med ca. 4 mand mindre. Så vil der være en årlig besparelse på ca kr. Ved mindre brande, hvor der er forsvarligt at køre med en reduceret udrykning, det kunne være sådan noget som container i det fri og ABA alarmer, dog ikke Novopan Træindustri. Et skøn kunne være 15 gange om året, med ca. 4 mand mindre. Så vil der være en årlig besparelse på ca kr. Før i tiden havde vi kun en ekstern brandøvelse om året, og resten lokalt, nu har vi 3 hvor der skal betales løntimer frem og tilbage, samt kørepenge, hvis der fremover kun er en ekstern brandøvelse om året, og resten bliver afholdt lokalt: Så vil der være en årlig besparelse på ca kr. Som vi har forstået det, så er der lagt op til, at der skal være tre Beredskabsinspektører i det nye beredskab, hvoraf den ene skal dække Syddjurs kommune. Hvis det bliver tilfældet, så menes der ikke, at der er det samme behov for en Stationsleder som der er på nuværende. Her menes der, at holdlederne sagtens kan klare en del af de opgaver, som stationslederen har i dag, i samarbejde med den nye Beredskabsinspektør. Vi siger dog ikke, at der ingen Stationsleder skal være, men at der kan findes besparelser. Så vil der være en årlig besparelse på ca kr. Ved bedre planlægning af småopgaver på stationen, menes der at, der godt kunne spares nogle timer om måneden, og et skøn vil være ca. 7 timer om måneden. Så vil der være en årlig besparelse på ca kr. En årlig besparelse på i alt kr. Vi skal naturligvis ikke tage stilling til, hvor mange indsatsledervagter der skal være i det nye beredskab, men mener dog, at Holdlederne med teknisk ledelse, godt kan klare opgaven, såfremt der fremover kun bliver to indsatsledervagter. Og da der på Djursland jo ikke længere skal være en Beredskabschef, vil der også være en besparelse her

13 Spar på ledere Din organisationsstruktur ser rigtig god ud med vest, nord og syd. Jeg synes dog, at det er for meget med en stationsleder for hver station. Den sidste tid under Falck var vores stationsleder i Randers. Det fungerede helt fint. Som jeg nævnte for dig har du en ret stor udgift til stationsledere. Jeg kunne tænke mig den adm. medarbejder som leder eller en af indsatslederne. Frigørelse I dag kører der 2 mand ud med klyngeberedskabet (miljø svær frigørelse mm). Kunne det ikke gøres af 1 mand, der evt. kørte ud fra sin arbejdsplads. Tilbyde Århus brandslukning i Løgten/Skødstrup området Fælles AMR og Tillidsmand på hver station I dag er der både en arbejdsmiljørepræsentant og en tillidsmand på hver station, kunne den funktion samles i ét. Slangecentral Kun én slangecentral til hele beredskabet 1+3 er for lidt 1+3 udrykningen er i mine øjne en fejl. Jeg mener det er meget lidt man kan udrette med en sådan. Jeg har på ingen måde lyst til at stå foran et hus der brænder, uden at kunne gøre noget. Jeg er brandmand på 16. år. Jeg er det fordi jeg gerne vil hjælpe folk der har brug for det. Men jeg forbeholder mig også min stilling, jeg skal ikke stå i en situation, hvor jeg overvejer at sætte min egen sikkerhed over styr fordi vi er ramt af sparekniven. Intelligente bippere En bipper, hvor man kan melde tilbage, så vagtcentralen kan se inde for f.eks. 10 sec om hvem eller hvor mange der kommer fra Fjellerup. Hvis der ifølge pick-listen ikke skal køre flere end 1+3 eller 1+5 og der er nok, så bliver Allingåbro eller Grenaa ikke kaldt og vi køre selv. Eller der kun kommer en tankvogn med to mand for så er vi pludselig et normalt slukningstog. Dertil kunne vi også køre selv til ABA, modsat nu hvor de kommer Grenå eller Allingåbro.

14 Bare for sjov så prøver jeg lige at lave en udregning på to udrykninger, hvor vi ud fra meldingen kunne køre selv. Eks. 1 Odin nr ABA møllebækken Fjellerup vi møder 1+4 der kører, Og fra Allingåbro møder 1+7, som bliver aflyst da vi kommer frem og ser der er fejl lad os sige 8 mand a 2 timer 166,97 (kun alm brandmands løn) = 2.671,52 kr. Eks. 2 Odin nr Bygn.brand Mindre fritliggende i Bønnerup, Fjellerup køre 1+4 Grenå kommer frem og da er branden slukket bliver de sendt hjem igen. De møder 8 mand a 2 timer 166,97 også 2671,52 kr. + 4 mand som er mødt på stationen. Hvis så vi ganger det op ca. som på hvor mange gange vi selv kunne køre 1+3 i 2013/14 som er 15 eller 18 gange så er det 15x2.671,52 = ,80 kr. pr. år Eller 18X2671,52 = ,36 pr. år Vagtordning I Fjellerup har vi ikke vagtordning, det vil sige vi møder dem der kan. Som du kan se er det sjælden vi ikke kan stille med mindre end 1+3. Det skulle da lige være i dagtimerne. Og vagtordning har vi snakket om og det er der ikke stemning for. Jeg tror ikke det kan betale sig, for selvom der måske møder flere en de 1+3, så kontra vagtbetaling så tror jeg allievel det er billigere at lade den der kan møde og køre med også for at fastholde folkene. Hvis vagt ordning i Fjellerup med de udrykninger der er så kan der blive lang i mellem de kommer ud at køre. Så gider folk ikke. Beredskab generelt Overordnet set syntes jeg det lyder meget fornuftigt som basisberedskaber, klyngeberedskaber og HSE konceptet er opbygget. Men det er jo mere eller mindre uinteressant det interessante er evt. ændringer.

15 Ang. båd Emnet både blev kort vendt på mødet, og jeg ved ikke i hvor stort omfang, der er kig på dette specialberedskab. Jeg er af den opfattelse, at det er begrænset hvor stor gavn kommunale brandvæsner har af både af flere forskellige grunde: 1. kommunens ansvar på vand dækker kun åer, søer og havnebassiner a. dette er hvad jeg blev undervist i på min holdlederuddannelse for et par år siden jeg kan ikke umiddelbart finde relevant jura i forholdt til dette, og jeg er sikker på du har andre, som har et bedre kendskab hertil. 2. Hvad gavn er der af en båd i den akutte fase? a. Jeg har ingen kendskab til indsatser udført af kommunale redningsberedskaber i søer, åer og havneindløb, hvor hurtig indsættelse (eller forholdsvis hurtig indsættelse) af en båd har resulteret i personredning siden ansvaret for redningsopgaver overgik fra ambulancetjeneste til redningsberedskaberne. Jeg siger ikke, at sådanne opgaver har fundet sted, blot at jeg ikke har hørt om dem, selvom jeg selvs syntes, at jeg er god til at følge med. 3. Hvis båden ikke gavner i den akutte fase, hvorfor så betale for den? a. Er det blot med hensigt at eftersøge personer, som i forvejen er døde, eller begrænse mindre oliespild med flydespærringer, syntes jeg det er værd at overveje, om det kan betale sig at vedligeholde både, VHF radioer og uddannelse/rutinering af vores brandberedskaber, fremfor at afvente båd fra et naboberedskab eller evt. BRS i Herning, der kan være fremme med den kapacitet på forholdsvist kort tid. Ang. dykkerberedskab Vi har en aftale med Østjyllands brandvæsen ang. dykkerberedskab, som jeg ikke har videre økonomisk kendskab til. Jeg kunne forestille mig, at der mere eller mindre er tale om vederlagsfri assistance. Jeg kan i hvert tilfælde ikke se hvorledes det kan betale sig andet. Jeg har svært ved at opstille et scenarie, hvor et dykkerberedskab er med til at redde liv eller værdier med mindre det er meget tæt på et ulykkessted. Er det ikke såfremt der er tale om eftersøgning af formodede savnede eller andre ikke liv- førligheds eller værdireddende opgaver politiets opgave, ligesom evakuering af beboere er det enkelte bosted?

16 Ang. landtidsopgaver Jeg syntes, at vi generelt i Danmark har et meget stort og robust brandvæsen også til at varetage længerevarende opgaver såsom daglange gårdbrænde osv. En robusthed som nogle gange også er lidt for stor/dyr i min optik. Jeg kan ikke sige hvordan det kan udmunde i en fornuftig besparelse på den korte bane i Beredskab og Sikkerhed, men jeg syntes helt sikkert det skal overvejes hvordan man også på tværs af de nye beredskabsenheder kan optimere udnyttelsen af disse ressourcer ved lange brande/ulykker. Kan man være bedre til at udnytte personale uden at tænke på tilknytning til disse indsatser? F.eks. kan man være bedre til ved lange brande at koordinere afløsning så der, såfremt der skal oprettes et hold på ved en brand både kan være en blanding af fastansatte, deltidsansatte og frivillige, fra vores beredskab eller andres beredskaber? En tvær-beredskabsfaglig platform til at bemande disse vagter vil give større udnyttelse af den stående kapacitet, både på kommunalt plan, men også på landsplan, og dermed give plads til nogle besparelser selvom det ikke er den helt store besparelse der på den korte sigt ligger i dette i det enkelte beredskab. Indsatsledernes tidsforbrug ved de langvarige opgaver Da jeg er holdleder blandt de frivillige har jeg på skadestederne et tæt samarbejde med den pågældende indsatsleder omkring indsatsens forløb. De opgaver, hvor jeg som frivillig deltager, er typisk af længerevarende karakter (f.eks. efterslukning, lænsning) eller specielle. Her oplever jeg ofte, at indsatslederen bruger mange timer på skadestedes hos os hvilket er ganske rart. Men rart koster penge og hvad får man for det? Når jeg varetager en indsats i en efterslukningsfase som holdleder mener jeg, at jeg er godt klædt på til at varetage de indsatsmæssige forhold omkring ukomplicerede men langvarige opgaver. Jeg har ikke kompetencerne til at tage ansvaret for kommunekassen det er forbeholdt indsatslederne og dette med rette men det er trods alt sjældent, at kommunekassen (f.eks. i forholdt til håndværkere, entreprenører osv.) er i spil kontinuerligt. Jeg tror der er et par kr. sedler at spare om året hvis vi som holdledere fik en større frihed til at håndtere disse opgaver selv med mulighed for at konferere med den vagthavende indsatsleder når jeg vurderer behovet er der, fremfor at have to ledere på et simpelt skadested. Det frivillige beredskab Som nævnt på mødet er de frivillige beredskaber på Djursland og i Randers stort set ikke nævnt i forholdt til sparrekataloget med undtagelse af den behandlerplads, som de frivillige bemander i Grenå. En af de store ulemper ved os frivillige på Langvang er leveringssikkerheden. Vi har ikke faste vagthold, og vi har ikke 5 eller 15 minutters responstid i forholdt til personalet. Vi har et krav om, at kunne afgå med 2 mand og relevant materiel fra Langvang indenfor 45 minutter. Det vil sige, at der ikke er 100 % leveringssikkerhed på en ydelse fra vores side af, selvom vi indtil videre altid har leveret bedre end dette krav. (dette er nok også grunden til vi har en aftale med anden kommune om højderedningsberedskab fremfor selv at udføre det på trods af, at vi har materiel og kompetence til

17 selv at udføre opgaven). En af de helt store fordele er, at vi bidrager med et billigt ekstra/speciel beredskab, som ville være omkostningstungt at vedligeholde såfremt alt skulle være lønnet. Men vi leverer ikke noget specialberedskab, som ikke kunne leveres af beredskabsstyrelsen i Herning uden en voldsom stigning i responstiden, karakteren af vores opgaver taget i betragtning. Med de tre faktorer taget i betragtning, og betragtningen om at levere bedst service for færrest penge, syntes jeg vi kan være i spil på mange forskellige måder. Det ene scenarie er, som jeg personligt ville være meget ked af, at vi blev lukket helt. Det vi leverer, kan (næsten) leveres af Beredskabsstyrelsen eller udliciteres til private entreprenører. F.eks. afstivning af bygninger udført af tømrer, fjernelse af stormfald udført udelukkende af kommunens vej og park afdeling ol. Jeg kender ikke til økonomien i forholdt til de frivillige, og samtidig er der en ikke uvæsentlig faktor i, at en stor del af Falcks interesse for at drive et uddannelsescenter i Randers hænger sammen med driften af en frivillig styrke. Et andet scenarie er en uændret fortsættelse af de frivillige beredskabers opgaver og materiel hvor vi ikke bliver tilpasset et nyt samarbejde. Jeg syntes ikke det giver nogen fornuftig mening da der også i de frivillige beredskaber er nogle ikke uvæsentlige overlap. Hvorfor skal de frivillige på Langvang f.eks. kunne levere fast vandforsyning til en brand, når også de frivillige i Grenå kan levere denne ydelse og med mere fornuftigt udstyr? Hvorfor skal der være en forplejningstjeneste i Randers når de har en, der er bedre bemandet i Grenå? Hvorfor skal Grenå også have en redningscontainer med specielt redningsudstyr, når også de frivillige i Randers har dette med bedre udstyr og kompetence? Skal begge beredskaber i det hele taget være uddannet til at udføre brandslukning, og i givet fald, skal begge steder kunne stille med uddannede røgdykkere i forholdt til de efterslukningsopgaver vi typisk har hvor rigtig indvendig slukning reelt aldrig forekommer. Det giver i min optik en bedre robusthed for pengene med en specialisering af de frivillige beredskaber selvfølgelig i en dialog med os om hvem, der har interesse og evne for hvad. Et tredje scenarie ville være en udbygning af de frivillige beredskabers anvendelse, så vi spiller en større rolle i det daglige beredskab og sikkerhed. Kan vores materiel billigt ændres/udbygges til at varetage flere opgaver, eller er der opgaver vi kan varetage med vores materiel, som andre i dag varetager? Her er der flere ting, jeg tænker kunne være relevante at overveje: Afdækninger af kommunale bygninger Randers kommune har i dag aftale med en eller anden form for skadeserviceleverandør til at afdække kommunale bygninger f.eks. efter indbrud. Vi har på Langvang en afstivningscontainer til at stå, som foruden afstivninger, også er udstyret til at kunne sætte en spånplade for et hul. Vil det give mening at forsøge at benytte dette og evt. andre opgaver til at lette kommunens normale drift? Højderedning Aftale om højderedning er tidligere blevet bragt op. Så vidt jeg ved, har denne aftale aldrig været benyttet, da behovet ikke har været til stede. Selvom der ikke fra de frivilliges side er mødepligt, tror jeg godt vi forholdsvist simpelt vil kunne varetage denne opgave med tilfredsstillende leveringssikkerhed på et tilfredsstillende niveau, hvis opgaven skulle opstå på et tidspunkt.

18 Tankvogn Særligt i forbindelse med de efterslukningsopgaver jeg har været med til har der været besvær med vandforsyningen. Da der kun er to tankvogne i Randers, er det kun forsvarligt at benytte den ene til en efterslukningsopgave ad gangen, så den anden er i beredskab til 2. samtidige opgave (som for øvrigt sker ved de fleste længerevarende opgaver) Desuden er den tankvogn, der bliver på brandstedet, bemandet med en deltidsansat og dermed dyr brandmand. Jeg kan se en fordel i, at vi selv kan levere en tankvogn blandt de frivillige enten selvstændigt på Langvang eller i samarbejde med de frivillige i Grenå, som (så vidt jeg ved) råder over en tankvogn. Vi er på Langvang ved at lave en containerbaseret tankvogn, som kan benyttes som et mobilt 10 m 3 kar ved længerevarende brande. Den kan ikke benyttes som decideret tankvogn, da vores containertrækker ikke har en stor nok lasteevne til at køre med 8000 l vand i containeren. For, at vi selv skulle kunne løse denne opgave, kræver det altså en anden containertrækker. Hvis man forestiller sig, at der indkøbes en ældre brugt containertrækker med tilstrækkeligt kapacitet vil man for en forholdsvis beskeden sum penge få mulighed for en 3. tankvogn og dermed styrke det daglige beredskab ved selvstændigt at kunne foretage længerevarende opgaver og samtidigt styrke vores USAR/ bygningssammenstyrtningsberedskab da vi ville få mulighed for at indsætte vores afstivningskapacitet samtidigt med vores redningsudstyr, som pt. er på to forskellige containere men kun med 1 containertrækker. Jeg er sikker på det er muligt at finde flere synergieffekter eller opgaver, som vi med god mening både kan og vil løse, men det vil en senere dialog blandt de frivillige beredskaber og dig/inspektørerne kunne afdække meget bedre end hvad jeg lige kan tænke mig til en sen mandag aften. Min primære tanke er blot, at de frivillige beredskaber pt. er en sten, der ikke er kigget på på godt og ondt. Vagtcentral I Hammel snakkede vi lidt om fælles region vagtcentral og Falck vagtcentral, men vi fik slet ikke nævnt den vi har nu på Djursland. REKO som driver vagtcentral for Djurslands 9 stationer er en utrolig effektiv og vellidt partner hos os brandmænd, de er altid friske og yder en super service, de har et rigtig godt kendskab til vejnettet i hele Østjylland, og kender så godt som hver eneste brandhane her på Djursland. Jeg håber du vil tage ud og besøge Klaus og Helle som driver REKO og tage en snak med dem om fremtidens beredskab og deres muligheder for at byde ind. Junior Brandkorps Jeg er lidt nysgerrig efter, hvad dine tanker er omkring korpset og deres fremtid og plads i det nye bredskab.

19 Udkaldssystemer Vi kan også finde nogle penge ved at optimere vores udkalds system i Norddjurs. Jeg tænker Fjellerup nu. Der bliver som vi snakkede om i mandags altid kaldt fuldt slukningstog fra Grenå/Allingåbro. Fjellerup har allerede pagers med kvittering på. Der skal vi have lavet sådan, at hvis deres tanksprøjte er fuld, bliver der kun sendt en tankvogn fra en af de andre stationer Der er min. 6 mand der spares hver gang. Og ved mindre brande, ABA, forureninger klare de helt selv!!! Rønde Distriktsråd Formand Carsten Skivild Baunevænget 23, 8410 Rønde Tlf Mail: Åbent brev til beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl og Byrådet i Syddjurs Kommune Planlægning af Fremtidens Beredskab & Sikkerhed Det er med meget stor bekymring vi konstaterer, at nedlæggelse af beredskabsstationen i Rønde indgår som en mulighed i planlægningen af fremtidens beredskab og sikkerhed i Randers, Favrskov, Norddjurs, og Syddjurs kommuner. Vi vil derfor gerne påpege væsentlige forhold, der taler for bevarelse af den meget velfungerende station i Rønde. Røndeområdet har en stor koncentration af skoler. Der er indenfor kort afstand 12 skoler med et samlet elevtal på elever - Det er ikke uden grund, at det benævnes Rønde Campus. I nattetimerne er der på 6 skoler 486 overnattende elever. Der er i området 5 institutioner for pasning af børn normeret til 383 børn. I Rønde Idrætscenter er der en stor koncentration af mange aktive, både i dag og aftentimerne Ungdomsskolen har i aftentimerne op til 100 elever. Vandrerhjemmet vil i perioder have 60 overnattende personer. Plejehjemmet, de kommende plejeboliger og ældreboliger er et område, der kræver en særlig opmærksomhed. Allerede i de indledende bemærkninger til ændring af beredskabet oplyses at tidsfaktoren er en væsentlig faktor i beredskabet. En nedlæggelse af stationen i Rønde vil, for de institutioner vi peger på, mindst fordoble den aktuelle responstid. Den nuværende responstid er med til at mindske risiko for person og materielskader.

20 Beredskabstationen i Rønde er velfungerende med et stort antal frivillige brandmænd. Der er stor opbakning i lokalsamfundet, hvorfor det er forholdsvis let at skaffe de nødvendige frivillige, som kan honorere kravet om 5 minutters køretid. Det er væsentligt, at brandmændene er bekendt med de fysiske forhold især på skolerne. Her vil den lokale forankring med naturligt forekommende besøg på skolerne ved forskellige skolemæssige og kulturelle arrangementer understøtte det kendskab, brandøvelser kan give. Af materiale vedrørende udvikling i Syddjurs kommune fremgår det, at Rønde området er det område i Syddjurs Kommune, hvor der forventes den største udvikling af såvel bosætning som erhverv. Det må således forventes, at behovet for stationen i Rønde er stigende. Ovennævnte bemærkninger henviser til forhold, vi mener er særlige for Rønde området. De oplyste elevtal/børnetal er aktuelt indhentet ved henvendelse til de forskellige institutioner. Forslag til konkrete tiltag: I de økonomiske beregninger er der påregnet besparelser ved at ændre bemandingen til flere deltidsansatte, der kun får løn, når de bliver kaldt. For at imødekomme en del af det store sparekrav foreslår vi, at alle stationer i det nye beredskab bliver med 5 minutters beredskab. Med henvisning til de særlige forhold, vi har fremhævet for Rønde området foreslår vi, at beredskabsstationen i Rønde videreføres som klyngeberedskab. Vi vil opfordre til at fortsætte og udbygge dialogen med arbejdsgiverne i de områder hvor de frivillige brandmænd skal rekrutteres. Det er væsentligt med forståelse for at de gener, det giver at have en brandmand ansat, er til stor gavn i lokalområdet. Man kunne undersøge, om det ville være gavnligt for virksomhederne at offentliggøre hvilke virksomheder, der yder dette bidrag til sikkerheden. Endelig vil vi gerne udtrykke vores tilfredshed med den tryghed, det nuværende beredskab giver befolkningen. Vi sætter stor pris på det arbejde indsatsledere og de frivillige brandmænd yder. Vi håber, at nærværende overvejelser kan medvirke til at bevare stationen i Rønde som sikkerhed for institutioner, erhverv og de mange mennesker i området. Med venlig hilsen Rønde Distriktsråd Carsten Skivild formand

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Etablering af fælleskommunalt beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner Formål: Dette notat er udarbejdet for at give et samlet overblik over muligheder og udfordringer forbundet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi for Vestsjællands Brandvæsen. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammer og retning for etableringen og udvikling af

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Høringssvar til Mulighedskatalog og ledelsens besparelser. Silkeborg Brand & Redning.

Høringssvar til Mulighedskatalog og ledelsens besparelser. Silkeborg Brand & Redning. Høringssvar til Mulighedskatalog og ledelsens besparelser. Silkeborg Brand & Redning. Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning 3 Kapitel 2 Øget indtjening 4 Indtjening vagtcentralen 4 Indtjening værksted

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland

Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland 23. september 2009 Spørgsmål til udbud af det samlede beredskab på Djursland Normal skrift angiver det stillede spørgsmål samt spørgers eventuelle kommentarer, kursiv angiver Brand og Rednings svar eller

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation

Delrapport 1: Risikoidentifikation Delrapport 1: Risikoidentifikation Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 3. STRUKTURERING OG IDENTIFIKATION

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune Vordingborg Brandvæsen Haminavej 4 DK-4760 Vordingborg T. 55 37 27 40 brandstationen@vordin gborg.dk www.vordingborg.dk Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Læs mere

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Hændelsestitel: Brand Tidspunkt: Mandag den. september, kl.6.0 Beliggenhed: Drejergårdsvej, Kjellerup Afstand fra brandstation: 9,8 Meteorologiske forhold:

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. OPBYGNING

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet

Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet Finansministeriet Forsvarsministeriet 26. oktober 2012 Budgetanalyse af redningsberedskabet Effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet Kontakt Spørgsmål til denne evaluerings indhold

Læs mere

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner

Beslutningsprotokol. Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Beslutningsprotokol Møde nr. : 04/2012 Sted : Station Kolind, Ebdrupvej 8, 8560 Kolind Dato : 24. september 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 17.30

Læs mere

Analyse af eksisterende beredskaber. Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe. til brug for drøftelser om samordning af beredskaber

Analyse af eksisterende beredskaber. Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe. til brug for drøftelser om samordning af beredskaber Udarbejdet af tværkommunal projektgruppe til brug for drøftelser om samordning af beredskaber Version af 10. november 2014 Indhold 1. Resume... 3 2. Indledning og kommissorium... 5 3. Præsentation af de

Læs mere

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet

Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Afrapportering på budgetanalyse af redningsberedskabet 30. oktober 2012 Baggrund I Aftale om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen, V, DF og

Læs mere

Budgetanalyse af redningsberedskabet

Budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Budgetanalyse af redningsberedskabet Afrapportering fra Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 1 Titel: Budgetanalyse af redningsberedskabet

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering. Risikoanalyse Indledning

Risikobaseret Dimensionering. Risikoanalyse Indledning Risikoanalyse Indledning Afsnit : 0 Side : Dato : -0-00 Risikoanalyse. Risikoanalysen er udført å baggrund i risikoidentifikationen og den består af hændelsesanalyse og kaacitetsanalyse. Hændelsesanalyse

Læs mere

Risikobaseret dimensionering i Silkeborg Kommune

Risikobaseret dimensionering i Silkeborg Kommune Risikobaseret dimensionering i Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Beskrivelse at eksisterende udrykningsberedskab.... 5 Silkeborg Kommune beskrivelse... 11 Risikoidentifikation... 14

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål...

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... Beredskabsplan Fjerritslev Vand a.m.b.a. www.fjerritslevvand.dk Indholdsfortegnelse Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... 1.2 Lovgrundlag... 2. Forsyningsområde... 2.1 Nødforsyning... Muligheder

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Beredskabsfaglige opgaver

Beredskabsfaglige opgaver Bilag 6 Beredskabsfaglige opgaver Udarbejdet af: Operationelt beredskab Tovholder: Jan Bruun Holbæk (JB) Jesper Christensen Kalundborg (JC) Søren Lundhild Lejre (SL) Lars Karlsen Odsherred (LK) Per S.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Varde Kommune Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent:

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Deltidsberedskabet i en brydningstid

Deltidsberedskabet i en brydningstid Deltidsberedskabet i en brydningstid En undersøgelse af barrierer og muligheder Samarbejdsprojektet såvel som dette sammendrag er tilrettelagt og udarbejdet af Mikkel Bøhm for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Redegørelse om deltidsansatte brandmænd

Redegørelse om deltidsansatte brandmænd Tværministeriel arbejdsgruppe om deltidsansatte brandmænd 17. november 2009 Redegørelse om deltidsansatte brandmænd 1. Indledning og sammenfatning Det kommunale redningsberedskab er kendetegnet ved udbredt

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Delrapport 1 - Risikoidentifikation

Delrapport 1 - Risikoidentifikation Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 1 - Risikoidentifikation Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION...

Læs mere

Emne Beskrivelse Antal Kommentarer Kontant Leasing

Emne Beskrivelse Antal Kommentarer Kontant Leasing Ombygning af vagtcentral Der skal ombygges på vagtcentralen og den skal fremtidssikres til SINE. Der skal skabes mere plads, ved at sammenlægge 2 lokaler. Der skal indkøbes yderlig et vagtbord. 2013 Ejendomscenteret

Læs mere

Risikobaseret dimensionering. Vejen KOMMUNE August 2011

Risikobaseret dimensionering. Vejen KOMMUNE August 2011 2 011 Risikobaseret dimensionering Vejen KOMMUNE August 2011 Vejen Kommune Brand & Redning Risikobaseret dimensionering 2011. Baseret på en analyse udarbejdet 2010-2011. Tilføjelser og ændringer efter

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2010) Tryk: Rosendahls-Schultz

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Sidenr. 11 Protokol Mødedato: 18. maj 211 Mødetidspunkt: 15: Sluttidspunkt: 16:15 Mødelokale: Rådhuset Fraværende: Bemærkninger: Dagsorden godkendtes Else Højsager deltog i punkterne 1 til og med 5. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidigt serviceniveau for kommunen. Rebild Kommune

Fremtidigt serviceniveau for kommunen. Rebild Kommune . Rebild Kommune Indholdsfortegnelse Dimensionering af Redningsberedskabet... 3 Dimensioneringen som den ser ud i dag i forhold til 2007.... 3 Oplæg til serviceniveau... 3 Kommunens geografiske placering

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk

fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk Indholdsfortegnelse forord: Bliv brandmand nu 4 Indledning 5 fratrædelsesgrunde 6 Løn- og ansættelsesvilkår 7 LEDIGHED OG DAGPENGEREGLER 9 brandmænd

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i. Høje-Taastrup. Ishøj. Vallensbæk. Hovedrapport

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i. Høje-Taastrup. Ishøj. Vallensbæk. Hovedrapport Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Høje-Taastrup Ishøj Vallensbæk Hovedrapport 19. marts 2007 Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk

Læs mere

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015 Beredskabsplan for Solbjerg Vandværk 2015 1 Beredskabsplan for Solbjerg vandværk...4 Telefonliste...5 Kontaktperson...5 Alarmcentral/Beredskab...5 Blå blink/vagthavende...5 Politi...5 Kalundborg kommune...5

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering. Indholdsfortegnelse. 00 Indholdsfortegnelse 00/1 Forord 00/3 Resume 00/4

Risikobaseret Dimensionering. Indholdsfortegnelse. 00 Indholdsfortegnelse 00/1 Forord 00/3 Resume 00/4 Indholdsfortegnelse Afsnit : 00 Side : 1 00 Indholdsfortegnelse 00/1 Forord 00/3 Resume 00/4 01 Redningsberedskabets opbygning og organisation 01/1 Udrykningsstatistik, slukningsområde Broby 01/4 Udrykningsstatistik,

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_01 Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet i samarbejde med Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen.

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. Bilag 1 Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. 19.9.2014 1 FORORD Denne rapport er udarbejdet med

Læs mere

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen.

Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. Bilag 1 Oplæg til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen. 19.9.2014 1 FORORD Denne rapport er udarbejdet med

Læs mere

Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner

Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner Oplæg til fælleskommunalt 60 selskab mellem beredskaberne i Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Furesø, Egedal og Frederikssund Kommuner Oplæg af 16. marts 2015 Vedlagt er bilag 1-4 INDHOLD 1. Indledning... 3

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab

Plan for risikobaseret redningsberedskab Plan for risikobaseret redningsberedskab i Kolding Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. DISPOSITION... 3 4. KOLDING KOMMUNES RISIKOPROFIL... 4 4.1 RISIKOOBJEKTER...

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 11. februar 2015

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 11. februar 2015 Referat onsdag den 11. februar 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Afbud: Jan Vedel Heine (I) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - Januar 2015...

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox

skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox NR. 2 Marts 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Hvor stor og hvor hurtig skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox Side 16-20 BRANDVÆSEN NR. 2 Marts 2014 12. ÅRGANG ISSN

Læs mere

Vejledning om vandforsyning til brandslukning

Vejledning om vandforsyning til brandslukning Vejledning om vandforsyning til brandslukning Vejledning om vandforsyning til brandslukning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 82 54 00 Telefax: 45 82 65 65 E-post: brs@brs.dk

Læs mere

Økonomisk analyse af beredskaberne inden sammenlægning

Økonomisk analyse af beredskaberne inden sammenlægning Økonomisk analyse af beredskaberne inden sammenlægning Indhold 1. Formål med notatet... 3 1.2 Resumé... 3 2. Myndighedsområdet: Det operative beredskab... 4 2.1 De primære udgifter på det operative beredskab

Læs mere