Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen?"

Transkript

1 Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA

2 Dilemma Ingen kan holde til 5-6 timers foredrage eller enetale. En passende blanding af oplæg, diskussioner og gruppesamtaler. (grupper på 5 personer tilfældigt udvalgt). Kooperativ learning. Jeg arbejder ligesom mange læringsteoretikere ud fra en konstruktivistisk grundantagelse. De der reflekterer lærer noget. Alle læreprocesser bygger på det man allerede ved og den position man iagttager ud fra. Man ser det man ved, de blinde pletter er umulige at få øje på med mindre man kommunikerer

3 Oplæggets form Vi skal ikke være enige. Jeg har et samlet oplæg og 4-5 mindre oplæg der skal understøtte jeres refleksioner om problemstillinger fra mit arbejde. Men forhåbentligt mere Vi skal ikke være enige I skal formulere refleksioner ganske kort efter hver gruppeseance. Et afbrud i oplægget er typisk 30 minutter. Vi skifter grupper undervejs. velovervejede. Der findes ikke manualer 1. Refleksioner om indhold i kurser for pædagoger for godt pædagogisk 2. Et eksempel med aktionslæring arbejde 3. Hvorfor naturvejledning for små børn? 4. Undersøgelse af børns viden om naturen 5. Lav en model der viser at Naturvejledning er vigtig for de små børn

4 Indhold??? Indhold??? Naturvejleder pædagog Pædagog Børnehavebarn

5 Naturvejleder og pædagoger? Hvor mange laver kurser for pædagoger? Hvad er naturvejlederens rolle overfor pædagoger? Hvad er naturvejlederens rolle overfor små børn? Hvorfor skal naturvejledere beskæftige sig med børn i alderen 3-6 år eller 1-6 år? Hvad ved I om uddannelsen af pædagoger og naturformidling? Hvad er det vigtigste at naturvejledere overvejer når de formidler naturen overfor pædagoger? Hvad er det vigtigste at pædagoger skal overveje når de formidler naturen overfor børn?

6 Hvad, hvorfor og hvordan? Hvad er vigtigst i jeres arbejde med pædagoger? konkret indhold Hvorfor? Med hvilket langt sigte pejlemærke etz. Hvordan? NFSUN 2011 Niels Ejbye-Ernst VIAUC

7 Aktions læring Hvad vil I påvirke de to grupper af pædagoger med efter de kommer til jer med følgende film? Vi ser de to små film Hvad er det vigtigt at formidle overfor pædagogerne Pædagogernes egne refleksioner (lydfil)

8 Pædagogers naturformidling i naturbørnehaver 1. Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? a. Hvilke former for betydning kan naturen som læringsrum tilskrives i forbindelse med pædagogisk arbejde i naturen. b. Hvilken betydning kan pædagogisk arbejde i naturbørnehaver have for børns viden om naturen og børns interesse for det naturfaglige område. 2. På hvilke måder kan pædagogers formidling af naturen, bidrage til børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet? Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

9 Hvad vil jeg med oplægget 1. Præsentation af mit projekt og afledte problemstillinger 2. Undersøgelser om moderne børn og naturen? 3. Teorier om naturen som udviklings- og læringsrum? 4. Sammenlignende forskning om børnehavebørn og natur. 5. Hvad har jeg fundet ud af? 6. Hvad mener pædagoger der er vigtigt for børn at vide? 7. Hvordan formidles naturen? 8. Hvordan kan pædagoger understøtte naturfaglig dannelse som en del af almendannelsen. Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA

10 Ph.d. studie: Hvordan formidler pædagoger natur og miljøforhold Mit felt Forskning om børn og naturbørnehaver Generelle tendenser og teorier om børn og natur der begrunder pædagogisk arbejde i naturen og naturbørnehaver

11 Vigtig udtalelse! Jeg har mødt meget engagerede, dygtige pædagoger i min undersøgelse af naturbørnehaver. Jeg anser pædagoger for de vigtigste formidlere af natur for børn i alderen 0-10 år. Jeg mener bestemt at børnehavebørn skal lege på egne præmisser, skal have stor frihed, og at de ikke skal undervises formelt.

12 Hvilken rolle spiller pædagoger for børns interesse og viden for naturen? Børn kommer ikke meget i naturen i dag? Moderne familier kommer sjældent i skoven med små børn. (10 20 timer pr år) Børn bliver undervist meget lidt i området i 1-3 klasse i alt 120 timer over tre år i grupper på børn. Børn møder i gennemsnit en naturvejleder 2-3 timer hvert tredje år i grupper på børn Pædagoger i børnehaver er meget betydningsfulde formidlere Pædagoger færdes ofte i naturen med børn Pædagoger taler meget med børn om natur i uformelle, nære relationer. Pædagoger taler om naturen i naturen, i små grupper, i kontakt med den enkelte, med kendskab til det enkelte barn. Pædagoger har meget store muligheder for at understøtte viden for og interesse i naturen.

13 Til eftertanke!!!! Lærere og Naturvejledere er uddannet indenfor naturfag det er pædagoger ikke. Mere end 50 % af underviserne i natur og teknik er ikke uddannet i naturfag. Det er ikke ligegyldigt hvad man siger om natur og naturfænomener hvis det langsigtet skal støtte børns interesse og viden. Meget tyder på at grundmetaforer fra barndommen er meget vigtige.

14 Hvordan vil I begrunde at pædagoger skal tage børn ud til jeres formidling? Hvorfor skal børn ud i naturen? Kan I systematisere jeres begrundelser i konsistente kategorier. Hvordan spiller naturvejlederen/ og dermed pædagogen en vigtig rolle i jeres begrundelse?

15 Hvorfor ud? Tendenser i legemønstre

16 Hvorfor ud med børnene? Nedgang i direkte naturoplevelser (Kellert 2002) Direkte oplevelser gennem egen leg med jævnaldrende børn Indirekte og iscenesatte oplevelser i et pædagogisk miljø eller i oplevelsesparker, zoo, museum Vikarierende naturoplevelser gennem fjernsyn, computer, mv

17 Pædagogiske værdier Gå mod generelle tendenser i børns forhold til natur (DN 2009) Fra udeleg til indeleg (Louv 2008, Clements 2004, Hofferth and Sandberg, 2001) Fra kropslig leg til digital leg (Kaiser Family Faundation, 2005 og 2006, konsensus 2011) Fra direkte naturoplevelser til vikarierende naturoplevelser (Kellert 2002) Fra stor radius til begrænset radius (Tandy 1999) Fra naturen er god for børn mod naturen er farlig for børn (Bagley, Ball & Salmon 2006, Clements 2004)

18 Mulige utilsigtede problemer af moderne livsstil - der direkte berører børn og unge Fedme børn, unge og voksne bliver federe og bevæger sig mindre Allergi Et stadigt større problem der forhindrer børn i at være i det fri. Naturen er for de velstillede og veluddannede. Børn leger mindre ude og mindre frit. Sundhedsmæssige problemer af moderne livsstil.

19 Er Naturen et godt oplevelses og læringsrum? Indenfor (evolutionspsykologisk)psykologisk forskning er dette veldokumenteret

20 Mit bud på et overblik Oplæg om diskurser i pædagogisk arbejde

21 Opmærksomheds teori (ART) 3.Teorier om menneske og natur Directed Attention System Soft Fascination - Involuntary attention Stephen & Rachel Kaplan The Experience of Nature: A Psychological Perspective, Endvidere belyst ved Kaplan, Kaplan and Ryan (1998), Hartig et al.(2003), and Hartig (2005).

22 Et blik gennem et vindue (AAR) Ulrich, 1984, Grahn,1994, Kaplan & Kaplan, 1989, Küller, R. & Lindsten, C The theory of Aesthetic and Affective Responses to Natural Environments and Stress Recovery

23 Naturoplevelser i barndommen og intuitiv og reflekteret naturtilknytning Naturoplevelser i mindre kulturpåvirkede områder i barndommen sammen med en nær omsorgsperson har stor betydning for naturtilknytning Significant life experience Intuitiv? Reflekteret? (Chawla (1999),(2006); Tanner (1980); Peterson and Hungerford (1981); Kellert (1985); Palmer (1993); Kals, Schumacher and Montada (1999) Ewert, Place and Sibthorp (2005), Wells & Leikies (2006) The childhood factor! Det vi vænner os til I barndommen får indflydelse på voksne værdier og præferencer.

24 Stress og ADHD 4. Forskning om børn og natur Børn med opmærksomheds forstyrrelser og ADHD koncentrerer sig bedre efter naturophold (en tur I parken) (Kuo, Taylor 2004, Mårtensson 2009) Pædagoger siger: Børn forvandles ved at være I naturen.. I naturen er er færre konflikter (Ejbye- Ernst 2004, 2005, ) Dansk og fx Hollandsk forskning viser at adgang til natur har sammenhæng med opfattet stress tærskel (Hansen,K,B 2005,De Vries 2004)

25 Ph.d. studie: Hvordan formidler pædagoger natur og miljøforhold Mit felt Forskning om børn og naturbørnehaver Generelle tendenser og teorier om børn og natur der begrunder pædagogisk arbejde i naturen og naturbørnehaver

26

27 Børn er mere kropslige og motorisk aktive i naturen end i dagligdagen i institutionen Dokumenteret ved forskellig forskning (Udeliv og motorik :fx Brevik (1999),Ute på dagis (Grahn et al 1997) Boldemann et al (2005), 2006 og Söderström et al (2004), Grahn (2007), (Fjørtoft 1998), projekt udeleg, som Vigsø & Nielsen 2006, Berg.A (2005). Fiskum et al( 2005), Pedersen & Brodersen (1997), Mygind (2005) Louv (2008) Aktualiseret af samfundsmæssige diskussioner om inaktivitet, fedme mv. Meget tyder på at rammen i sig selv er nok! Konsensus rapport 2011.

28 Sundhed og natur En række komparative studier der viser at børn i naturbørnehaver er mindre syge end børn i andre børnehaver Krøigård (1996) Søderström & Blennow (1996), Grahn et al (1997), Söderström et al (2004), Bakke, H. Moen, K, H. (2005) Vigsøe & Nielsen (2006), Lundberg (2007) Børn der kommer meget i naturen er mindre stressede Søvnrytmen bliver bedre D- vitamin, støj mv. Børn leger vildere og mere risikoprægede lege i naturen Sundhed ud fra et helhedsmæssigt sundhedsbegreb.

29 Børns samvær forandres/ forvandles når de er i naturen! Det siger lærere og pædagoger Det fremgår af forskningsprojekter om børns leg i naturen (Kylin 2004, Mårtensson 2004, Mårtensson, Grahn 2007) Børnene skændes mindre, leger bedre på tværs af grupper og køn.(siger pædagoger og lærere) Pædagogers måde at organisere ture på? Børn får mulighed for at gøre noget andet end de plejer i institutionen Rollerne mellem børn og pædagoger/lærere er anderledes

30 Børn fungerer godt socialt i naturområder. Sammenhæng med børn forvandles i naturen Plads, tid, albuerum, mange valgmuligheder mv. Det er tit et pædagogisk projekt at arbejde med sociale relationer. Børnene får plads til at lege sammen i grupper, udeskole fx foregår oftest som gruppearbejde Undersøgt ved (Mygind 2003 Grahn 1997) Nye rammer er medvirkende til at byde op i vaner fra institution eller skole. Mange påpeger muligheder for optimale læringsmiljøer læringsstile, motivation

31 Andre tendenser Ophold i naturen skærper børns evne til at finde på (Vigsø/Nielsen 2006) Ophold i naturen skærper børns koncentration (Nielsen og Vigsø 2006, Grahn 1997) Konkluderende kan det siges at det at være i natur har megen positiv betydning. Men det siger ikke noget om hvad det betyder for børns forhold til natur, viden om natur og interesse for natur og naturfænomener (viden om og holdning til)

32 Ph.d. studie: Hvordan formidler pædagoger natur og miljøforhold Mit felt Forskning om børn og naturbørnehaver Generelle tendenser og teorier om børn og natur der begrunder pædagogisk arbejde i naturen og naturbørnehaver

33 Hvad tror du hvad siger din erfaring? Ved børn fra naturbørnehaver mere om dyr end børn der ikke har brugt 3000 timer i deres barndom derude? Er børn fra naturbørnehaver mere miljøbevidste? Er børn fra naturbørnehaver bedre kropsligt og mere interesserede i at bevæge sig end andre børn når de bliver ældre? Betyder naturen mere for børn der har gået i naturbørnehaver? Tal der underbygger

34 Hvad mener pædagoger er det vigtigste børn skal vide om naturen? 5. Hvad mener pædagoger der er vigtigt for børn at vide? De skal lære at passe på naturen De skal vide noget om naturen Hvordan lærer man at passe på - at vide? hvad der er væsentligt? Hvilken viden om natur er vigtig? er alt lige vigtigt? Spontanitet og langsigtet tænkning

35 Hvad tænker du/i. Blomsten i syltetøjsglasset! Bladene på skovbunden eller i komposten Den tålmodige selvmorder Hvordan er dyr blevet forskellige? Hvordan har giraffen fået så lang en hals? Findes der dyr der er mere udviklede end andre? Hvilket dyr der det mest udviklede i dyreriget?

36

37 Systematisering af formidlingseksempler Antropromorficering Dårlige analogier (planter) Sammenblanding af eventyr og konkrete naturfaglige forhold (trold, kys frøen, bukkebruse) Forsimplinger/ moraliserende forsimplinger (pigefisk, kravl, Krageper etc.) Uforklaret humor (Sussie og Leo mv.) Understregning af det konkrete, sansede (klart vand etc.)

38

39

40 Hvordan lærer mennesker? Serie om læring og modeller for dette.

41 Almindelige hverdagsantagelser Børn skal møde naturen konkret, det er det de lærer noget af! Pædagogerne skal bruge samme sprog som børnene Hvis børnene handler husker de bedre Simpelt sprogbrug så forstår børnene! Lidt bliver til mere affald og miljøproblemer (at det konkrete af sig selv fører til forståelse af abstrakte forhold)

42 Pædagoger iagttager oftest naturen ud fra samme grundantagelser som børn Materialet viser at pædagoger i naturbørnehaver (og i professionen) ofte iagttager naturfænomener ud fra hverdagsopfattelser eller blandingsmodeller, som ligger tæt på børns konkrete, intuitive opfattelser. Materialets mange udtalelser fra pædagoger viser, at abstrakte videnskabelige konstruktioner som energiopbygning, energinedbrydning, miljøproblemer og evolution ofte fortolkes konkret, som det fremtræder. At pædagogerne i den daglige praksis understøtter og forstærker (børns) intuitive opfattelser af modeller og videnskabelige konstruktioner. Afhandlingen viser at den diskursive ramme, der tilbydes, når børn samtaler med pædagoger om naturfænomener, er forsimplet, præget af hverdagsforestillinger og uden et sigte, der rækker ud over situationen. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

43 Pædagogers naturformidling i naturbørnehaver 1. Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? a. Hvilke former for betydning kan naturen som læringsrum tilskrives i forbindelse med pædagogisk arbejde i naturen. b. Hvilken betydning kan pædagogisk arbejde i naturbørnehaver have for børns viden om naturen og børns interesse for det naturfaglige område. 2. På hvilke måder kan pædagogers formidling af naturen, bidrage til børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet? Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

44 Evt eksempel fra Skive Hvordan kan naturvejledere understøtte at pædagoger inddrager begreber i deres formidling Hvordan kan naturvejlederne skærpe pædagogernes sigte?

45 Empirisk grundlag Hvad kan børn specielt få ud af pædagogisk arbejde i naturen, som de ikke kan Beskriv en særlig god dag i naturen opnå andre steder? Kan I fremhæve en særlig begivenhed i naturbørnehaven, hvor I tror på, børns Hvad er vigtigt for børn at vide om naturen nævn de 2-3 vigtigste områder? bevidsthed om natur og naturfænomener bliver styrket Del 1 1. Analyse af 500 pædagogers refleksioner på spørgsmål 2. Analyse af praksisberetninger 40 og 30 Del 2 3. Andenordens iagttagelser af pædagoger fra 3 veletablerede naturbørnehaver rettet mod egen og andres praksis Gruppeinterview 4. Interview med ledere fra yderligere 3 naturbørnehaver Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

46 Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? Overvejelser styret af en barndomsdiskurs som styrer pædagogernes grundlæggende pædagogiske værdier. Analytisk fokus. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU- Life

47 Fokuseret analytisk fokus baseret på I forskningsoverblikket i afhandling angående naturbørnehavers betydning og pædagogers refleksioner angående pædagogisk arbejde i naturen fremhæves: At børn gennem selvforvaltning af tid, frihed i naturen, uforstyrrethed og ro vil opnå viden om naturen og holdninger til naturen. Didaktiske overvejelser er baseret på erkendelsesmæssige refleksioner (afsnit 6). Videnformer som overvejende er oplevende (individuelle),eller sigtende mod kulturel viden. Dannelse. Sammenholdt med diskursanalyse spillet om læring, der fremanalyserer et spil mellem to diskursformationer, en lærings diskurs og en udviklingsdiskurs. Både fokuseret og åben kodning af alle tekster (Charmez 2006) Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

48 Barndoms diskurs Forskole diskurs Koder knyttet til barndoms diskurs Koder knyttet til førskole diskurs Leg/ udvikling Faglighed/ læring Frihed Styring Frie personlige oplevelser Pædagog styrede naturfaglige aktiviteter Frihed Styring Implicitte læringsformer Eksplicitte læringsformer Implicitte Indefra kommende Udefra kommende Individuelle konstruktioner Eksplicitte Samfundsmæssige konstruktioner Krop Hoved Oplevelse Formidling af noget bestemt Lærings opfattelse individuel Dannelse Læringsopfattelse kulturbaseret Individuel konstruktivistisk Social konstruktivistisk Videnformer Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU- Life, Videncenter for didaktik VIAUC

49 Figur 6. Fortolkning af Madsen Figuren viser en fortolkning af figur 1. Madsen (1988) hvor der lægges vægt på at erkendelsesprocessen overlades til barnet. En Niels Ejbye-Ernst VIA University individuel konstruktivistisk forståelse af erkendelsesspørgsmålet College. Videncenter for friluftsliv

50 Anden fase i empirisk arbejde Videobaserede interviews (SOPHOS) ved tre udvalgte institutioner som alle har været naturbørnehaver i mere end 10 år Repræsenterer forskelle i struktur, størrelse og beliggenhed Kan opfattes som stærke cases (Flyvbjerg 2010) Interviews med ledere i tre andre naturbørnehaver. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

51 Understøtter pædagoger børns naturfaglige læring? Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

52 Hvilke former for viden vægtes i naturbørnehaverne Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

53 1a. Hvilke former for betydning kan naturen som læringsrum tilskrives i forbindelse med pædagogisk arbejde i naturen? Gennem eksisterende forskning krop, sundhed, koncentration. Opmærksomheds teorier. Signifikante livserfaringer. Naturen opfattet gennem videnformer eller hukommelsesdomæner. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

54 1.b. Hvilken betydning kan pædagogisk arbejde i naturbørnehaver have for børns viden om naturen og børns interesse for det naturfaglige område? Børn fra naturbørnehaver får flere direkte oplevelser og erfaringer med: Dyr og planter. Kropslige oplevelser i landskabet. Vejr og vind. At være udenfor og at lege udenfor. Disse erfaringer kan være betydningsfulde for børns viden, interesse og forståelse. Det er vanskeligt at vurdere om den praksis, jeg har iagttaget, vil understøtte børn fra naturbørnehavers interesse for det naturfaglige område i fremtiden. Den konkrete og intuitive praksis repræsenteret gennem barndomsdiskursen sigter ikke på at skabe sammenhæng mellem børns empiriske kropslige sanseverden og en videnskabelig abstrakt forståelse. Overgange er et vigtigt iagttagelsespunkt i fremtidens forskning. Pædagogerne i mit materiale vægter ikke at: Understøtte børns viden og forståelse systematisk. Forstyrre børns opfattelser i en kulturelt anerkendt retning. Systematiske naturfaglige tænke- og arbejdsmåder er i konflikt med barndomsdiskursen som dominerer mit materiale. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

55 Spørgsmål 2: På hvilke måder kan pædagogers formidling af naturen, bidrage til børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet? I det empiriske materiale er sigtet på nuet og konkrete forhold så markant, at jeg ikke kan tilskrive pædagogers formidling af natur stor betydning for børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet. Det er ikke en problematik, som pædagogerne i materialet har overvejet, selv om der er en markant stræben efter at lære børn at passe på naturen. Adfærdsmodificering refleksiv kritisk tilgang. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

56 Demokrati udfordringen (Sjøberg (2005), Schnack (1998, 2010), Breiting( 1999, 2010) Demokratiudfordringen for pædagoger i forhold til naturfagene sigter mod, at børn på sigt opnår viden, kompetencer og vilje til at ville deltage i den samfundsmæssige debat om menneskets forvaltning af naturgrundlaget. En dannelsesorienteret didaktik understøtter værdier, som stræber efter et nysgerrigt, undersøgende, kritisk, reflekteret og intentionelt barn. Et barn der forfølger sine interesser og som på langt sigt viser interesse for til at takle fremtidige komplekse, kontroversielle problemstillinger. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

57

58 Individudfordringen Pædagoger bliver i afhandlingen fremhævet som vigtige for individudfordringen, og empirien viser, at pædagoger har gode muligheder for at understøtte børns lyst til at være udenfor i kontakt med omgivelserne. I den vestlige verden bliver børn stadigt mere stillesiddende og inaktive, og pædagogers insisteren på at lægge pædagogisk arbejde i det fri understøtter måske, at børn søger værdier ved udendørsliv og en aktiv livsstil fremover. Der er ikke lavet større longitudinelle undersøgelser af dette. På baggrund af det empiriske materiale ser jeg hovedsagligt pædagoger i Danmark som en faggruppe der kan understøtte individudfordringen. Enkelte mindre undersøgelse fra afsnit 4 problematiserer endda dette. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

59

60 Specielle naturfaglige færdigheder som kan understøttes i naturen (sprog, sociale sammenhænge, udfordring af det enkelte barn) At se nøje efter At observere At undersøge At kommunikere At klassificere At stille spørgsmål At drage konklusioner I en sproglig rig ramme At eksperimentere At opstille hypoteser At designe/planlægge At variere forsøgsbetingelser At konstruere At forudsige At bruge udstyr/redskaber De første systemer der skaber overblik

61 Blinde pletter? I en anerkendende rummelig pædagogik trives børn godt! Børn udvikler sig og lærer godt i tætte relationer. Børn vokser ved at blive mødt som subjekter. Børn har behov for at lege, undersøge og finde ud af deres omverden understøttet af professionelle der passende støtter deres undersøgelser og eksperimenter

62 At gribe hverdagsforestillinger når det er passende? At skabe eftertanke indenfor nogle væsentlige områder pejlepunkter i pædagogers arbejde At forstyrre eller give retning på naive eller forkerte opfattelser at møde barnet hvor det er og skabe eftertanke. (eks med vand i planter) At tilskynde til at børn fremsætter hypoteser, at de undersøger og at de formulerer sig om de problemer de er omgivet af (jeg tror!!!!!) At undersøge børns forestillinger som ofte er præget af menneskeliggørelse, og af at være konkrete.

63 Gode naturoplevelser i barndommen og natur- eller miljøbevidsthed? Naturoplevelser har værdi i sig selv, kan have betydning for livsfylde, glæde og identitet men der findes ikke direkte sammenhænge til at det pædagoger ønsker for vores børn. (passe på og vide) Følelsesmæssig tilknytning betyder ikke at kende til, at forstå, at forholde sig til Et venskab med fx planter betyder ikke at børn forstår planterigets betydning, planternes særlige egenskaber etz. Ofte bliver planter i hverdagssproget menneskeliggjorte. At lege med dyr fører ikke til kendskab til taksonomi, evolution, energiomsætning, osv det retter sig ikke mod det. At se på planter, dyr eller svampe betyder ikke at forstå forskelle i dyre, plante og svamperiget eller forståelse for stof opbygning/nedbrydning

64 Komplekse spørgsmål giver komplekse svar. Tag kompleksiteten alvorligt!!

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Naturfaglig Tonet Læreruddannelse

Naturfaglig Tonet Læreruddannelse Naturfaglig Tonet Læreruddannelse Sammenfatning af 2 udviklingsrapporter 1. Naturfagsdidaktik i naturbørnehaver 2. Projektafrapportering for udvikling af naturfagsdidaktik i dagsinsitutioner Hvad Udvikling

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Struktur og klasserumsledelse i udeskole

Struktur og klasserumsledelse i udeskole Struktur og klasserumsledelse i udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Udeskole kræver ofte et skærpet

Læs mere

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen!

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen! SPRING UD I NATUREN Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk En quiz Fakta: Børn lærer

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER

Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Nov, 2012 Søren Andkjær Bevægelse, Idræt og Sundhed Ins;tut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet FRILUFTSLIV TEORI, UDVIKLING OG MULIGHEDER Opgave, mandat og udfordring! Uderummet og aktiviteter

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Tid til gennemgang af børn. Kurser

Tid til gennemgang af børn. Kurser Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Barnet anerkendes som den person, det er, og mødes med respekt, lydhørhed og medlevende børn og voksne. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Af Carlo Grevy, UC Syd Siden august 2004 har alle dagtilbud skullet udforme pædagogiske læreplaner. I dagtilbudene har man landet over siden arbejdet med opgaven,

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune Kate Sørensen, Naturbørnehaven Klintholm Britta Holst Møller, Grævlingehulen Sanni Vejen Vestergaard, Børnehaven FilurenV 30-4-2013 Hvordan kan

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere