Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen?

Transkript

1 Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA

2 Dilemma Ingen kan holde til 5-6 timers foredrage eller enetale. En passende blanding af oplæg, diskussioner og gruppesamtaler. (grupper på 5 personer tilfældigt udvalgt). Kooperativ learning. Jeg arbejder ligesom mange læringsteoretikere ud fra en konstruktivistisk grundantagelse. De der reflekterer lærer noget. Alle læreprocesser bygger på det man allerede ved og den position man iagttager ud fra. Man ser det man ved, de blinde pletter er umulige at få øje på med mindre man kommunikerer

3 Oplæggets form Vi skal ikke være enige. Jeg har et samlet oplæg og 4-5 mindre oplæg der skal understøtte jeres refleksioner om problemstillinger fra mit arbejde. Men forhåbentligt mere Vi skal ikke være enige I skal formulere refleksioner ganske kort efter hver gruppeseance. Et afbrud i oplægget er typisk 30 minutter. Vi skifter grupper undervejs. velovervejede. Der findes ikke manualer 1. Refleksioner om indhold i kurser for pædagoger for godt pædagogisk 2. Et eksempel med aktionslæring arbejde 3. Hvorfor naturvejledning for små børn? 4. Undersøgelse af børns viden om naturen 5. Lav en model der viser at Naturvejledning er vigtig for de små børn

4 Indhold??? Indhold??? Naturvejleder pædagog Pædagog Børnehavebarn

5 Naturvejleder og pædagoger? Hvor mange laver kurser for pædagoger? Hvad er naturvejlederens rolle overfor pædagoger? Hvad er naturvejlederens rolle overfor små børn? Hvorfor skal naturvejledere beskæftige sig med børn i alderen 3-6 år eller 1-6 år? Hvad ved I om uddannelsen af pædagoger og naturformidling? Hvad er det vigtigste at naturvejledere overvejer når de formidler naturen overfor pædagoger? Hvad er det vigtigste at pædagoger skal overveje når de formidler naturen overfor børn?

6 Hvad, hvorfor og hvordan? Hvad er vigtigst i jeres arbejde med pædagoger? konkret indhold Hvorfor? Med hvilket langt sigte pejlemærke etz. Hvordan? NFSUN 2011 Niels Ejbye-Ernst VIAUC

7 Aktions læring Hvad vil I påvirke de to grupper af pædagoger med efter de kommer til jer med følgende film? Vi ser de to små film Hvad er det vigtigt at formidle overfor pædagogerne Pædagogernes egne refleksioner (lydfil)

8 Pædagogers naturformidling i naturbørnehaver 1. Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? a. Hvilke former for betydning kan naturen som læringsrum tilskrives i forbindelse med pædagogisk arbejde i naturen. b. Hvilken betydning kan pædagogisk arbejde i naturbørnehaver have for børns viden om naturen og børns interesse for det naturfaglige område. 2. På hvilke måder kan pædagogers formidling af naturen, bidrage til børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet? Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

9 Hvad vil jeg med oplægget 1. Præsentation af mit projekt og afledte problemstillinger 2. Undersøgelser om moderne børn og naturen? 3. Teorier om naturen som udviklings- og læringsrum? 4. Sammenlignende forskning om børnehavebørn og natur. 5. Hvad har jeg fundet ud af? 6. Hvad mener pædagoger der er vigtigt for børn at vide? 7. Hvordan formidles naturen? 8. Hvordan kan pædagoger understøtte naturfaglig dannelse som en del af almendannelsen. Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA

10 Ph.d. studie: Hvordan formidler pædagoger natur og miljøforhold Mit felt Forskning om børn og naturbørnehaver Generelle tendenser og teorier om børn og natur der begrunder pædagogisk arbejde i naturen og naturbørnehaver

11 Vigtig udtalelse! Jeg har mødt meget engagerede, dygtige pædagoger i min undersøgelse af naturbørnehaver. Jeg anser pædagoger for de vigtigste formidlere af natur for børn i alderen 0-10 år. Jeg mener bestemt at børnehavebørn skal lege på egne præmisser, skal have stor frihed, og at de ikke skal undervises formelt.

12 Hvilken rolle spiller pædagoger for børns interesse og viden for naturen? Børn kommer ikke meget i naturen i dag? Moderne familier kommer sjældent i skoven med små børn. (10 20 timer pr år) Børn bliver undervist meget lidt i området i 1-3 klasse i alt 120 timer over tre år i grupper på børn. Børn møder i gennemsnit en naturvejleder 2-3 timer hvert tredje år i grupper på børn Pædagoger i børnehaver er meget betydningsfulde formidlere Pædagoger færdes ofte i naturen med børn Pædagoger taler meget med børn om natur i uformelle, nære relationer. Pædagoger taler om naturen i naturen, i små grupper, i kontakt med den enkelte, med kendskab til det enkelte barn. Pædagoger har meget store muligheder for at understøtte viden for og interesse i naturen.

13 Til eftertanke!!!! Lærere og Naturvejledere er uddannet indenfor naturfag det er pædagoger ikke. Mere end 50 % af underviserne i natur og teknik er ikke uddannet i naturfag. Det er ikke ligegyldigt hvad man siger om natur og naturfænomener hvis det langsigtet skal støtte børns interesse og viden. Meget tyder på at grundmetaforer fra barndommen er meget vigtige.

14 Hvordan vil I begrunde at pædagoger skal tage børn ud til jeres formidling? Hvorfor skal børn ud i naturen? Kan I systematisere jeres begrundelser i konsistente kategorier. Hvordan spiller naturvejlederen/ og dermed pædagogen en vigtig rolle i jeres begrundelse?

15 Hvorfor ud? Tendenser i legemønstre

16 Hvorfor ud med børnene? Nedgang i direkte naturoplevelser (Kellert 2002) Direkte oplevelser gennem egen leg med jævnaldrende børn Indirekte og iscenesatte oplevelser i et pædagogisk miljø eller i oplevelsesparker, zoo, museum Vikarierende naturoplevelser gennem fjernsyn, computer, mv

17 Pædagogiske værdier Gå mod generelle tendenser i børns forhold til natur (DN 2009) Fra udeleg til indeleg (Louv 2008, Clements 2004, Hofferth and Sandberg, 2001) Fra kropslig leg til digital leg (Kaiser Family Faundation, 2005 og 2006, konsensus 2011) Fra direkte naturoplevelser til vikarierende naturoplevelser (Kellert 2002) Fra stor radius til begrænset radius (Tandy 1999) Fra naturen er god for børn mod naturen er farlig for børn (Bagley, Ball & Salmon 2006, Clements 2004)

18 Mulige utilsigtede problemer af moderne livsstil - der direkte berører børn og unge Fedme børn, unge og voksne bliver federe og bevæger sig mindre Allergi Et stadigt større problem der forhindrer børn i at være i det fri. Naturen er for de velstillede og veluddannede. Børn leger mindre ude og mindre frit. Sundhedsmæssige problemer af moderne livsstil.

19 Er Naturen et godt oplevelses og læringsrum? Indenfor (evolutionspsykologisk)psykologisk forskning er dette veldokumenteret

20 Mit bud på et overblik Oplæg om diskurser i pædagogisk arbejde

21 Opmærksomheds teori (ART) 3.Teorier om menneske og natur Directed Attention System Soft Fascination - Involuntary attention Stephen & Rachel Kaplan The Experience of Nature: A Psychological Perspective, Endvidere belyst ved Kaplan, Kaplan and Ryan (1998), Hartig et al.(2003), and Hartig (2005).

22 Et blik gennem et vindue (AAR) Ulrich, 1984, Grahn,1994, Kaplan & Kaplan, 1989, Küller, R. & Lindsten, C The theory of Aesthetic and Affective Responses to Natural Environments and Stress Recovery

23 Naturoplevelser i barndommen og intuitiv og reflekteret naturtilknytning Naturoplevelser i mindre kulturpåvirkede områder i barndommen sammen med en nær omsorgsperson har stor betydning for naturtilknytning Significant life experience Intuitiv? Reflekteret? (Chawla (1999),(2006); Tanner (1980); Peterson and Hungerford (1981); Kellert (1985); Palmer (1993); Kals, Schumacher and Montada (1999) Ewert, Place and Sibthorp (2005), Wells & Leikies (2006) The childhood factor! Det vi vænner os til I barndommen får indflydelse på voksne værdier og præferencer.

24 Stress og ADHD 4. Forskning om børn og natur Børn med opmærksomheds forstyrrelser og ADHD koncentrerer sig bedre efter naturophold (en tur I parken) (Kuo, Taylor 2004, Mårtensson 2009) Pædagoger siger: Børn forvandles ved at være I naturen.. I naturen er er færre konflikter (Ejbye- Ernst 2004, 2005, ) Dansk og fx Hollandsk forskning viser at adgang til natur har sammenhæng med opfattet stress tærskel (Hansen,K,B 2005,De Vries 2004)

25 Ph.d. studie: Hvordan formidler pædagoger natur og miljøforhold Mit felt Forskning om børn og naturbørnehaver Generelle tendenser og teorier om børn og natur der begrunder pædagogisk arbejde i naturen og naturbørnehaver

26

27 Børn er mere kropslige og motorisk aktive i naturen end i dagligdagen i institutionen Dokumenteret ved forskellig forskning (Udeliv og motorik :fx Brevik (1999),Ute på dagis (Grahn et al 1997) Boldemann et al (2005), 2006 og Söderström et al (2004), Grahn (2007), (Fjørtoft 1998), projekt udeleg, som Vigsø & Nielsen 2006, Berg.A (2005). Fiskum et al( 2005), Pedersen & Brodersen (1997), Mygind (2005) Louv (2008) Aktualiseret af samfundsmæssige diskussioner om inaktivitet, fedme mv. Meget tyder på at rammen i sig selv er nok! Konsensus rapport 2011.

28 Sundhed og natur En række komparative studier der viser at børn i naturbørnehaver er mindre syge end børn i andre børnehaver Krøigård (1996) Søderström & Blennow (1996), Grahn et al (1997), Söderström et al (2004), Bakke, H. Moen, K, H. (2005) Vigsøe & Nielsen (2006), Lundberg (2007) Børn der kommer meget i naturen er mindre stressede Søvnrytmen bliver bedre D- vitamin, støj mv. Børn leger vildere og mere risikoprægede lege i naturen Sundhed ud fra et helhedsmæssigt sundhedsbegreb.

29 Børns samvær forandres/ forvandles når de er i naturen! Det siger lærere og pædagoger Det fremgår af forskningsprojekter om børns leg i naturen (Kylin 2004, Mårtensson 2004, Mårtensson, Grahn 2007) Børnene skændes mindre, leger bedre på tværs af grupper og køn.(siger pædagoger og lærere) Pædagogers måde at organisere ture på? Børn får mulighed for at gøre noget andet end de plejer i institutionen Rollerne mellem børn og pædagoger/lærere er anderledes

30 Børn fungerer godt socialt i naturområder. Sammenhæng med børn forvandles i naturen Plads, tid, albuerum, mange valgmuligheder mv. Det er tit et pædagogisk projekt at arbejde med sociale relationer. Børnene får plads til at lege sammen i grupper, udeskole fx foregår oftest som gruppearbejde Undersøgt ved (Mygind 2003 Grahn 1997) Nye rammer er medvirkende til at byde op i vaner fra institution eller skole. Mange påpeger muligheder for optimale læringsmiljøer læringsstile, motivation

31 Andre tendenser Ophold i naturen skærper børns evne til at finde på (Vigsø/Nielsen 2006) Ophold i naturen skærper børns koncentration (Nielsen og Vigsø 2006, Grahn 1997) Konkluderende kan det siges at det at være i natur har megen positiv betydning. Men det siger ikke noget om hvad det betyder for børns forhold til natur, viden om natur og interesse for natur og naturfænomener (viden om og holdning til)

32 Ph.d. studie: Hvordan formidler pædagoger natur og miljøforhold Mit felt Forskning om børn og naturbørnehaver Generelle tendenser og teorier om børn og natur der begrunder pædagogisk arbejde i naturen og naturbørnehaver

33 Hvad tror du hvad siger din erfaring? Ved børn fra naturbørnehaver mere om dyr end børn der ikke har brugt 3000 timer i deres barndom derude? Er børn fra naturbørnehaver mere miljøbevidste? Er børn fra naturbørnehaver bedre kropsligt og mere interesserede i at bevæge sig end andre børn når de bliver ældre? Betyder naturen mere for børn der har gået i naturbørnehaver? Tal der underbygger

34 Hvad mener pædagoger er det vigtigste børn skal vide om naturen? 5. Hvad mener pædagoger der er vigtigt for børn at vide? De skal lære at passe på naturen De skal vide noget om naturen Hvordan lærer man at passe på - at vide? hvad der er væsentligt? Hvilken viden om natur er vigtig? er alt lige vigtigt? Spontanitet og langsigtet tænkning

35 Hvad tænker du/i. Blomsten i syltetøjsglasset! Bladene på skovbunden eller i komposten Den tålmodige selvmorder Hvordan er dyr blevet forskellige? Hvordan har giraffen fået så lang en hals? Findes der dyr der er mere udviklede end andre? Hvilket dyr der det mest udviklede i dyreriget?

36

37 Systematisering af formidlingseksempler Antropromorficering Dårlige analogier (planter) Sammenblanding af eventyr og konkrete naturfaglige forhold (trold, kys frøen, bukkebruse) Forsimplinger/ moraliserende forsimplinger (pigefisk, kravl, Krageper etc.) Uforklaret humor (Sussie og Leo mv.) Understregning af det konkrete, sansede (klart vand etc.)

38

39

40 Hvordan lærer mennesker? Serie om læring og modeller for dette.

41 Almindelige hverdagsantagelser Børn skal møde naturen konkret, det er det de lærer noget af! Pædagogerne skal bruge samme sprog som børnene Hvis børnene handler husker de bedre Simpelt sprogbrug så forstår børnene! Lidt bliver til mere affald og miljøproblemer (at det konkrete af sig selv fører til forståelse af abstrakte forhold)

42 Pædagoger iagttager oftest naturen ud fra samme grundantagelser som børn Materialet viser at pædagoger i naturbørnehaver (og i professionen) ofte iagttager naturfænomener ud fra hverdagsopfattelser eller blandingsmodeller, som ligger tæt på børns konkrete, intuitive opfattelser. Materialets mange udtalelser fra pædagoger viser, at abstrakte videnskabelige konstruktioner som energiopbygning, energinedbrydning, miljøproblemer og evolution ofte fortolkes konkret, som det fremtræder. At pædagogerne i den daglige praksis understøtter og forstærker (børns) intuitive opfattelser af modeller og videnskabelige konstruktioner. Afhandlingen viser at den diskursive ramme, der tilbydes, når børn samtaler med pædagoger om naturfænomener, er forsimplet, præget af hverdagsforestillinger og uden et sigte, der rækker ud over situationen. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

43 Pædagogers naturformidling i naturbørnehaver 1. Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? a. Hvilke former for betydning kan naturen som læringsrum tilskrives i forbindelse med pædagogisk arbejde i naturen. b. Hvilken betydning kan pædagogisk arbejde i naturbørnehaver have for børns viden om naturen og børns interesse for det naturfaglige område. 2. På hvilke måder kan pædagogers formidling af naturen, bidrage til børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet? Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

44 Evt eksempel fra Skive Hvordan kan naturvejledere understøtte at pædagoger inddrager begreber i deres formidling Hvordan kan naturvejlederne skærpe pædagogernes sigte?

45 Empirisk grundlag Hvad kan børn specielt få ud af pædagogisk arbejde i naturen, som de ikke kan Beskriv en særlig god dag i naturen opnå andre steder? Kan I fremhæve en særlig begivenhed i naturbørnehaven, hvor I tror på, børns Hvad er vigtigt for børn at vide om naturen nævn de 2-3 vigtigste områder? bevidsthed om natur og naturfænomener bliver styrket Del 1 1. Analyse af 500 pædagogers refleksioner på spørgsmål 2. Analyse af praksisberetninger 40 og 30 Del 2 3. Andenordens iagttagelser af pædagoger fra 3 veletablerede naturbørnehaver rettet mod egen og andres praksis Gruppeinterview 4. Interview med ledere fra yderligere 3 naturbørnehaver Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

46 Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? Overvejelser styret af en barndomsdiskurs som styrer pædagogernes grundlæggende pædagogiske værdier. Analytisk fokus. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU- Life

47 Fokuseret analytisk fokus baseret på I forskningsoverblikket i afhandling angående naturbørnehavers betydning og pædagogers refleksioner angående pædagogisk arbejde i naturen fremhæves: At børn gennem selvforvaltning af tid, frihed i naturen, uforstyrrethed og ro vil opnå viden om naturen og holdninger til naturen. Didaktiske overvejelser er baseret på erkendelsesmæssige refleksioner (afsnit 6). Videnformer som overvejende er oplevende (individuelle),eller sigtende mod kulturel viden. Dannelse. Sammenholdt med diskursanalyse spillet om læring, der fremanalyserer et spil mellem to diskursformationer, en lærings diskurs og en udviklingsdiskurs. Både fokuseret og åben kodning af alle tekster (Charmez 2006) Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

48 Barndoms diskurs Forskole diskurs Koder knyttet til barndoms diskurs Koder knyttet til førskole diskurs Leg/ udvikling Faglighed/ læring Frihed Styring Frie personlige oplevelser Pædagog styrede naturfaglige aktiviteter Frihed Styring Implicitte læringsformer Eksplicitte læringsformer Implicitte Indefra kommende Udefra kommende Individuelle konstruktioner Eksplicitte Samfundsmæssige konstruktioner Krop Hoved Oplevelse Formidling af noget bestemt Lærings opfattelse individuel Dannelse Læringsopfattelse kulturbaseret Individuel konstruktivistisk Social konstruktivistisk Videnformer Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU- Life, Videncenter for didaktik VIAUC

49 Figur 6. Fortolkning af Madsen Figuren viser en fortolkning af figur 1. Madsen (1988) hvor der lægges vægt på at erkendelsesprocessen overlades til barnet. En Niels Ejbye-Ernst VIA University individuel konstruktivistisk forståelse af erkendelsesspørgsmålet College. Videncenter for friluftsliv

50 Anden fase i empirisk arbejde Videobaserede interviews (SOPHOS) ved tre udvalgte institutioner som alle har været naturbørnehaver i mere end 10 år Repræsenterer forskelle i struktur, størrelse og beliggenhed Kan opfattes som stærke cases (Flyvbjerg 2010) Interviews med ledere i tre andre naturbørnehaver. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

51 Understøtter pædagoger børns naturfaglige læring? Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

52 Hvilke former for viden vægtes i naturbørnehaverne Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

53 1a. Hvilke former for betydning kan naturen som læringsrum tilskrives i forbindelse med pædagogisk arbejde i naturen? Gennem eksisterende forskning krop, sundhed, koncentration. Opmærksomheds teorier. Signifikante livserfaringer. Naturen opfattet gennem videnformer eller hukommelsesdomæner. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

54 1.b. Hvilken betydning kan pædagogisk arbejde i naturbørnehaver have for børns viden om naturen og børns interesse for det naturfaglige område? Børn fra naturbørnehaver får flere direkte oplevelser og erfaringer med: Dyr og planter. Kropslige oplevelser i landskabet. Vejr og vind. At være udenfor og at lege udenfor. Disse erfaringer kan være betydningsfulde for børns viden, interesse og forståelse. Det er vanskeligt at vurdere om den praksis, jeg har iagttaget, vil understøtte børn fra naturbørnehavers interesse for det naturfaglige område i fremtiden. Den konkrete og intuitive praksis repræsenteret gennem barndomsdiskursen sigter ikke på at skabe sammenhæng mellem børns empiriske kropslige sanseverden og en videnskabelig abstrakt forståelse. Overgange er et vigtigt iagttagelsespunkt i fremtidens forskning. Pædagogerne i mit materiale vægter ikke at: Understøtte børns viden og forståelse systematisk. Forstyrre børns opfattelser i en kulturelt anerkendt retning. Systematiske naturfaglige tænke- og arbejdsmåder er i konflikt med barndomsdiskursen som dominerer mit materiale. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

55 Spørgsmål 2: På hvilke måder kan pædagogers formidling af naturen, bidrage til børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet? I det empiriske materiale er sigtet på nuet og konkrete forhold så markant, at jeg ikke kan tilskrive pædagogers formidling af natur stor betydning for børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet. Det er ikke en problematik, som pædagogerne i materialet har overvejet, selv om der er en markant stræben efter at lære børn at passe på naturen. Adfærdsmodificering refleksiv kritisk tilgang. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

56 Demokrati udfordringen (Sjøberg (2005), Schnack (1998, 2010), Breiting( 1999, 2010) Demokratiudfordringen for pædagoger i forhold til naturfagene sigter mod, at børn på sigt opnår viden, kompetencer og vilje til at ville deltage i den samfundsmæssige debat om menneskets forvaltning af naturgrundlaget. En dannelsesorienteret didaktik understøtter værdier, som stræber efter et nysgerrigt, undersøgende, kritisk, reflekteret og intentionelt barn. Et barn der forfølger sine interesser og som på langt sigt viser interesse for til at takle fremtidige komplekse, kontroversielle problemstillinger. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

57

58 Individudfordringen Pædagoger bliver i afhandlingen fremhævet som vigtige for individudfordringen, og empirien viser, at pædagoger har gode muligheder for at understøtte børns lyst til at være udenfor i kontakt med omgivelserne. I den vestlige verden bliver børn stadigt mere stillesiddende og inaktive, og pædagogers insisteren på at lægge pædagogisk arbejde i det fri understøtter måske, at børn søger værdier ved udendørsliv og en aktiv livsstil fremover. Der er ikke lavet større longitudinelle undersøgelser af dette. På baggrund af det empiriske materiale ser jeg hovedsagligt pædagoger i Danmark som en faggruppe der kan understøtte individudfordringen. Enkelte mindre undersøgelse fra afsnit 4 problematiserer endda dette. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

59

60 Specielle naturfaglige færdigheder som kan understøttes i naturen (sprog, sociale sammenhænge, udfordring af det enkelte barn) At se nøje efter At observere At undersøge At kommunikere At klassificere At stille spørgsmål At drage konklusioner I en sproglig rig ramme At eksperimentere At opstille hypoteser At designe/planlægge At variere forsøgsbetingelser At konstruere At forudsige At bruge udstyr/redskaber De første systemer der skaber overblik

61 Blinde pletter? I en anerkendende rummelig pædagogik trives børn godt! Børn udvikler sig og lærer godt i tætte relationer. Børn vokser ved at blive mødt som subjekter. Børn har behov for at lege, undersøge og finde ud af deres omverden understøttet af professionelle der passende støtter deres undersøgelser og eksperimenter

62 At gribe hverdagsforestillinger når det er passende? At skabe eftertanke indenfor nogle væsentlige områder pejlepunkter i pædagogers arbejde At forstyrre eller give retning på naive eller forkerte opfattelser at møde barnet hvor det er og skabe eftertanke. (eks med vand i planter) At tilskynde til at børn fremsætter hypoteser, at de undersøger og at de formulerer sig om de problemer de er omgivet af (jeg tror!!!!!) At undersøge børns forestillinger som ofte er præget af menneskeliggørelse, og af at være konkrete.

63 Gode naturoplevelser i barndommen og natur- eller miljøbevidsthed? Naturoplevelser har værdi i sig selv, kan have betydning for livsfylde, glæde og identitet men der findes ikke direkte sammenhænge til at det pædagoger ønsker for vores børn. (passe på og vide) Følelsesmæssig tilknytning betyder ikke at kende til, at forstå, at forholde sig til Et venskab med fx planter betyder ikke at børn forstår planterigets betydning, planternes særlige egenskaber etz. Ofte bliver planter i hverdagssproget menneskeliggjorte. At lege med dyr fører ikke til kendskab til taksonomi, evolution, energiomsætning, osv det retter sig ikke mod det. At se på planter, dyr eller svampe betyder ikke at forstå forskelle i dyre, plante og svamperiget eller forståelse for stof opbygning/nedbrydning

64 Komplekse spørgsmål giver komplekse svar. Tag kompleksiteten alvorligt!!