Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen?"

Transkript

1 Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA

2 Dilemma Ingen kan holde til 5-6 timers foredrage eller enetale. En passende blanding af oplæg, diskussioner og gruppesamtaler. (grupper på 5 personer tilfældigt udvalgt). Kooperativ learning. Jeg arbejder ligesom mange læringsteoretikere ud fra en konstruktivistisk grundantagelse. De der reflekterer lærer noget. Alle læreprocesser bygger på det man allerede ved og den position man iagttager ud fra. Man ser det man ved, de blinde pletter er umulige at få øje på med mindre man kommunikerer

3 Oplæggets form Vi skal ikke være enige. Jeg har et samlet oplæg og 4-5 mindre oplæg der skal understøtte jeres refleksioner om problemstillinger fra mit arbejde. Men forhåbentligt mere Vi skal ikke være enige I skal formulere refleksioner ganske kort efter hver gruppeseance. Et afbrud i oplægget er typisk 30 minutter. Vi skifter grupper undervejs. velovervejede. Der findes ikke manualer 1. Refleksioner om indhold i kurser for pædagoger for godt pædagogisk 2. Et eksempel med aktionslæring arbejde 3. Hvorfor naturvejledning for små børn? 4. Undersøgelse af børns viden om naturen 5. Lav en model der viser at Naturvejledning er vigtig for de små børn

4 Indhold??? Indhold??? Naturvejleder pædagog Pædagog Børnehavebarn

5 Naturvejleder og pædagoger? Hvor mange laver kurser for pædagoger? Hvad er naturvejlederens rolle overfor pædagoger? Hvad er naturvejlederens rolle overfor små børn? Hvorfor skal naturvejledere beskæftige sig med børn i alderen 3-6 år eller 1-6 år? Hvad ved I om uddannelsen af pædagoger og naturformidling? Hvad er det vigtigste at naturvejledere overvejer når de formidler naturen overfor pædagoger? Hvad er det vigtigste at pædagoger skal overveje når de formidler naturen overfor børn?

6 Hvad, hvorfor og hvordan? Hvad er vigtigst i jeres arbejde med pædagoger? konkret indhold Hvorfor? Med hvilket langt sigte pejlemærke etz. Hvordan? NFSUN 2011 Niels Ejbye-Ernst VIAUC

7 Aktions læring Hvad vil I påvirke de to grupper af pædagoger med efter de kommer til jer med følgende film? Vi ser de to små film Hvad er det vigtigt at formidle overfor pædagogerne Pædagogernes egne refleksioner (lydfil)

8 Pædagogers naturformidling i naturbørnehaver 1. Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? a. Hvilke former for betydning kan naturen som læringsrum tilskrives i forbindelse med pædagogisk arbejde i naturen. b. Hvilken betydning kan pædagogisk arbejde i naturbørnehaver have for børns viden om naturen og børns interesse for det naturfaglige område. 2. På hvilke måder kan pædagogers formidling af naturen, bidrage til børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet? Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

9 Hvad vil jeg med oplægget 1. Præsentation af mit projekt og afledte problemstillinger 2. Undersøgelser om moderne børn og naturen? 3. Teorier om naturen som udviklings- og læringsrum? 4. Sammenlignende forskning om børnehavebørn og natur. 5. Hvad har jeg fundet ud af? 6. Hvad mener pædagoger der er vigtigt for børn at vide? 7. Hvordan formidles naturen? 8. Hvordan kan pædagoger understøtte naturfaglig dannelse som en del af almendannelsen. Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA

10 Ph.d. studie: Hvordan formidler pædagoger natur og miljøforhold Mit felt Forskning om børn og naturbørnehaver Generelle tendenser og teorier om børn og natur der begrunder pædagogisk arbejde i naturen og naturbørnehaver

11 Vigtig udtalelse! Jeg har mødt meget engagerede, dygtige pædagoger i min undersøgelse af naturbørnehaver. Jeg anser pædagoger for de vigtigste formidlere af natur for børn i alderen 0-10 år. Jeg mener bestemt at børnehavebørn skal lege på egne præmisser, skal have stor frihed, og at de ikke skal undervises formelt.

12 Hvilken rolle spiller pædagoger for børns interesse og viden for naturen? Børn kommer ikke meget i naturen i dag? Moderne familier kommer sjældent i skoven med små børn. (10 20 timer pr år) Børn bliver undervist meget lidt i området i 1-3 klasse i alt 120 timer over tre år i grupper på børn. Børn møder i gennemsnit en naturvejleder 2-3 timer hvert tredje år i grupper på børn Pædagoger i børnehaver er meget betydningsfulde formidlere Pædagoger færdes ofte i naturen med børn Pædagoger taler meget med børn om natur i uformelle, nære relationer. Pædagoger taler om naturen i naturen, i små grupper, i kontakt med den enkelte, med kendskab til det enkelte barn. Pædagoger har meget store muligheder for at understøtte viden for og interesse i naturen.

13 Til eftertanke!!!! Lærere og Naturvejledere er uddannet indenfor naturfag det er pædagoger ikke. Mere end 50 % af underviserne i natur og teknik er ikke uddannet i naturfag. Det er ikke ligegyldigt hvad man siger om natur og naturfænomener hvis det langsigtet skal støtte børns interesse og viden. Meget tyder på at grundmetaforer fra barndommen er meget vigtige.

14 Hvordan vil I begrunde at pædagoger skal tage børn ud til jeres formidling? Hvorfor skal børn ud i naturen? Kan I systematisere jeres begrundelser i konsistente kategorier. Hvordan spiller naturvejlederen/ og dermed pædagogen en vigtig rolle i jeres begrundelse?

15 Hvorfor ud? Tendenser i legemønstre

16 Hvorfor ud med børnene? Nedgang i direkte naturoplevelser (Kellert 2002) Direkte oplevelser gennem egen leg med jævnaldrende børn Indirekte og iscenesatte oplevelser i et pædagogisk miljø eller i oplevelsesparker, zoo, museum Vikarierende naturoplevelser gennem fjernsyn, computer, mv

17 Pædagogiske værdier Gå mod generelle tendenser i børns forhold til natur (DN 2009) Fra udeleg til indeleg (Louv 2008, Clements 2004, Hofferth and Sandberg, 2001) Fra kropslig leg til digital leg (Kaiser Family Faundation, 2005 og 2006, konsensus 2011) Fra direkte naturoplevelser til vikarierende naturoplevelser (Kellert 2002) Fra stor radius til begrænset radius (Tandy 1999) Fra naturen er god for børn mod naturen er farlig for børn (Bagley, Ball & Salmon 2006, Clements 2004)

18 Mulige utilsigtede problemer af moderne livsstil - der direkte berører børn og unge Fedme børn, unge og voksne bliver federe og bevæger sig mindre Allergi Et stadigt større problem der forhindrer børn i at være i det fri. Naturen er for de velstillede og veluddannede. Børn leger mindre ude og mindre frit. Sundhedsmæssige problemer af moderne livsstil.

19 Er Naturen et godt oplevelses og læringsrum? Indenfor (evolutionspsykologisk)psykologisk forskning er dette veldokumenteret

20 Mit bud på et overblik Oplæg om diskurser i pædagogisk arbejde

21 Opmærksomheds teori (ART) 3.Teorier om menneske og natur Directed Attention System Soft Fascination - Involuntary attention Stephen & Rachel Kaplan The Experience of Nature: A Psychological Perspective, Endvidere belyst ved Kaplan, Kaplan and Ryan (1998), Hartig et al.(2003), and Hartig (2005).

22 Et blik gennem et vindue (AAR) Ulrich, 1984, Grahn,1994, Kaplan & Kaplan, 1989, Küller, R. & Lindsten, C The theory of Aesthetic and Affective Responses to Natural Environments and Stress Recovery

23 Naturoplevelser i barndommen og intuitiv og reflekteret naturtilknytning Naturoplevelser i mindre kulturpåvirkede områder i barndommen sammen med en nær omsorgsperson har stor betydning for naturtilknytning Significant life experience Intuitiv? Reflekteret? (Chawla (1999),(2006); Tanner (1980); Peterson and Hungerford (1981); Kellert (1985); Palmer (1993); Kals, Schumacher and Montada (1999) Ewert, Place and Sibthorp (2005), Wells & Leikies (2006) The childhood factor! Det vi vænner os til I barndommen får indflydelse på voksne værdier og præferencer.

24 Stress og ADHD 4. Forskning om børn og natur Børn med opmærksomheds forstyrrelser og ADHD koncentrerer sig bedre efter naturophold (en tur I parken) (Kuo, Taylor 2004, Mårtensson 2009) Pædagoger siger: Børn forvandles ved at være I naturen.. I naturen er er færre konflikter (Ejbye- Ernst 2004, 2005, ) Dansk og fx Hollandsk forskning viser at adgang til natur har sammenhæng med opfattet stress tærskel (Hansen,K,B 2005,De Vries 2004)

25 Ph.d. studie: Hvordan formidler pædagoger natur og miljøforhold Mit felt Forskning om børn og naturbørnehaver Generelle tendenser og teorier om børn og natur der begrunder pædagogisk arbejde i naturen og naturbørnehaver

26

27 Børn er mere kropslige og motorisk aktive i naturen end i dagligdagen i institutionen Dokumenteret ved forskellig forskning (Udeliv og motorik :fx Brevik (1999),Ute på dagis (Grahn et al 1997) Boldemann et al (2005), 2006 og Söderström et al (2004), Grahn (2007), (Fjørtoft 1998), projekt udeleg, som Vigsø & Nielsen 2006, Berg.A (2005). Fiskum et al( 2005), Pedersen & Brodersen (1997), Mygind (2005) Louv (2008) Aktualiseret af samfundsmæssige diskussioner om inaktivitet, fedme mv. Meget tyder på at rammen i sig selv er nok! Konsensus rapport 2011.

28 Sundhed og natur En række komparative studier der viser at børn i naturbørnehaver er mindre syge end børn i andre børnehaver Krøigård (1996) Søderström & Blennow (1996), Grahn et al (1997), Söderström et al (2004), Bakke, H. Moen, K, H. (2005) Vigsøe & Nielsen (2006), Lundberg (2007) Børn der kommer meget i naturen er mindre stressede Søvnrytmen bliver bedre D- vitamin, støj mv. Børn leger vildere og mere risikoprægede lege i naturen Sundhed ud fra et helhedsmæssigt sundhedsbegreb.

29 Børns samvær forandres/ forvandles når de er i naturen! Det siger lærere og pædagoger Det fremgår af forskningsprojekter om børns leg i naturen (Kylin 2004, Mårtensson 2004, Mårtensson, Grahn 2007) Børnene skændes mindre, leger bedre på tværs af grupper og køn.(siger pædagoger og lærere) Pædagogers måde at organisere ture på? Børn får mulighed for at gøre noget andet end de plejer i institutionen Rollerne mellem børn og pædagoger/lærere er anderledes

30 Børn fungerer godt socialt i naturområder. Sammenhæng med børn forvandles i naturen Plads, tid, albuerum, mange valgmuligheder mv. Det er tit et pædagogisk projekt at arbejde med sociale relationer. Børnene får plads til at lege sammen i grupper, udeskole fx foregår oftest som gruppearbejde Undersøgt ved (Mygind 2003 Grahn 1997) Nye rammer er medvirkende til at byde op i vaner fra institution eller skole. Mange påpeger muligheder for optimale læringsmiljøer læringsstile, motivation

31 Andre tendenser Ophold i naturen skærper børns evne til at finde på (Vigsø/Nielsen 2006) Ophold i naturen skærper børns koncentration (Nielsen og Vigsø 2006, Grahn 1997) Konkluderende kan det siges at det at være i natur har megen positiv betydning. Men det siger ikke noget om hvad det betyder for børns forhold til natur, viden om natur og interesse for natur og naturfænomener (viden om og holdning til)

32 Ph.d. studie: Hvordan formidler pædagoger natur og miljøforhold Mit felt Forskning om børn og naturbørnehaver Generelle tendenser og teorier om børn og natur der begrunder pædagogisk arbejde i naturen og naturbørnehaver

33 Hvad tror du hvad siger din erfaring? Ved børn fra naturbørnehaver mere om dyr end børn der ikke har brugt 3000 timer i deres barndom derude? Er børn fra naturbørnehaver mere miljøbevidste? Er børn fra naturbørnehaver bedre kropsligt og mere interesserede i at bevæge sig end andre børn når de bliver ældre? Betyder naturen mere for børn der har gået i naturbørnehaver? Tal der underbygger

34 Hvad mener pædagoger er det vigtigste børn skal vide om naturen? 5. Hvad mener pædagoger der er vigtigt for børn at vide? De skal lære at passe på naturen De skal vide noget om naturen Hvordan lærer man at passe på - at vide? hvad der er væsentligt? Hvilken viden om natur er vigtig? er alt lige vigtigt? Spontanitet og langsigtet tænkning

35 Hvad tænker du/i. Blomsten i syltetøjsglasset! Bladene på skovbunden eller i komposten Den tålmodige selvmorder Hvordan er dyr blevet forskellige? Hvordan har giraffen fået så lang en hals? Findes der dyr der er mere udviklede end andre? Hvilket dyr der det mest udviklede i dyreriget?

36

37 Systematisering af formidlingseksempler Antropromorficering Dårlige analogier (planter) Sammenblanding af eventyr og konkrete naturfaglige forhold (trold, kys frøen, bukkebruse) Forsimplinger/ moraliserende forsimplinger (pigefisk, kravl, Krageper etc.) Uforklaret humor (Sussie og Leo mv.) Understregning af det konkrete, sansede (klart vand etc.)

38

39

40 Hvordan lærer mennesker? Serie om læring og modeller for dette.

41 Almindelige hverdagsantagelser Børn skal møde naturen konkret, det er det de lærer noget af! Pædagogerne skal bruge samme sprog som børnene Hvis børnene handler husker de bedre Simpelt sprogbrug så forstår børnene! Lidt bliver til mere affald og miljøproblemer (at det konkrete af sig selv fører til forståelse af abstrakte forhold)

42 Pædagoger iagttager oftest naturen ud fra samme grundantagelser som børn Materialet viser at pædagoger i naturbørnehaver (og i professionen) ofte iagttager naturfænomener ud fra hverdagsopfattelser eller blandingsmodeller, som ligger tæt på børns konkrete, intuitive opfattelser. Materialets mange udtalelser fra pædagoger viser, at abstrakte videnskabelige konstruktioner som energiopbygning, energinedbrydning, miljøproblemer og evolution ofte fortolkes konkret, som det fremtræder. At pædagogerne i den daglige praksis understøtter og forstærker (børns) intuitive opfattelser af modeller og videnskabelige konstruktioner. Afhandlingen viser at den diskursive ramme, der tilbydes, når børn samtaler med pædagoger om naturfænomener, er forsimplet, præget af hverdagsforestillinger og uden et sigte, der rækker ud over situationen. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

43 Pædagogers naturformidling i naturbørnehaver 1. Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? a. Hvilke former for betydning kan naturen som læringsrum tilskrives i forbindelse med pædagogisk arbejde i naturen. b. Hvilken betydning kan pædagogisk arbejde i naturbørnehaver have for børns viden om naturen og børns interesse for det naturfaglige område. 2. På hvilke måder kan pædagogers formidling af naturen, bidrage til børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet? Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

44 Evt eksempel fra Skive Hvordan kan naturvejledere understøtte at pædagoger inddrager begreber i deres formidling Hvordan kan naturvejlederne skærpe pædagogernes sigte?

45 Empirisk grundlag Hvad kan børn specielt få ud af pædagogisk arbejde i naturen, som de ikke kan Beskriv en særlig god dag i naturen opnå andre steder? Kan I fremhæve en særlig begivenhed i naturbørnehaven, hvor I tror på, børns Hvad er vigtigt for børn at vide om naturen nævn de 2-3 vigtigste områder? bevidsthed om natur og naturfænomener bliver styrket Del 1 1. Analyse af 500 pædagogers refleksioner på spørgsmål 2. Analyse af praksisberetninger 40 og 30 Del 2 3. Andenordens iagttagelser af pædagoger fra 3 veletablerede naturbørnehaver rettet mod egen og andres praksis Gruppeinterview 4. Interview med ledere fra yderligere 3 naturbørnehaver Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

46 Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? Overvejelser styret af en barndomsdiskurs som styrer pædagogernes grundlæggende pædagogiske værdier. Analytisk fokus. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU- Life

47 Fokuseret analytisk fokus baseret på I forskningsoverblikket i afhandling angående naturbørnehavers betydning og pædagogers refleksioner angående pædagogisk arbejde i naturen fremhæves: At børn gennem selvforvaltning af tid, frihed i naturen, uforstyrrethed og ro vil opnå viden om naturen og holdninger til naturen. Didaktiske overvejelser er baseret på erkendelsesmæssige refleksioner (afsnit 6). Videnformer som overvejende er oplevende (individuelle),eller sigtende mod kulturel viden. Dannelse. Sammenholdt med diskursanalyse spillet om læring, der fremanalyserer et spil mellem to diskursformationer, en lærings diskurs og en udviklingsdiskurs. Både fokuseret og åben kodning af alle tekster (Charmez 2006) Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

48 Barndoms diskurs Forskole diskurs Koder knyttet til barndoms diskurs Koder knyttet til førskole diskurs Leg/ udvikling Faglighed/ læring Frihed Styring Frie personlige oplevelser Pædagog styrede naturfaglige aktiviteter Frihed Styring Implicitte læringsformer Eksplicitte læringsformer Implicitte Indefra kommende Udefra kommende Individuelle konstruktioner Eksplicitte Samfundsmæssige konstruktioner Krop Hoved Oplevelse Formidling af noget bestemt Lærings opfattelse individuel Dannelse Læringsopfattelse kulturbaseret Individuel konstruktivistisk Social konstruktivistisk Videnformer Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU- Life, Videncenter for didaktik VIAUC

49 Figur 6. Fortolkning af Madsen Figuren viser en fortolkning af figur 1. Madsen (1988) hvor der lægges vægt på at erkendelsesprocessen overlades til barnet. En Niels Ejbye-Ernst VIA University individuel konstruktivistisk forståelse af erkendelsesspørgsmålet College. Videncenter for friluftsliv

50 Anden fase i empirisk arbejde Videobaserede interviews (SOPHOS) ved tre udvalgte institutioner som alle har været naturbørnehaver i mere end 10 år Repræsenterer forskelle i struktur, størrelse og beliggenhed Kan opfattes som stærke cases (Flyvbjerg 2010) Interviews med ledere i tre andre naturbørnehaver. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

51 Understøtter pædagoger børns naturfaglige læring? Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

52 Hvilke former for viden vægtes i naturbørnehaverne Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

53 1a. Hvilke former for betydning kan naturen som læringsrum tilskrives i forbindelse med pædagogisk arbejde i naturen? Gennem eksisterende forskning krop, sundhed, koncentration. Opmærksomheds teorier. Signifikante livserfaringer. Naturen opfattet gennem videnformer eller hukommelsesdomæner. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

54 1.b. Hvilken betydning kan pædagogisk arbejde i naturbørnehaver have for børns viden om naturen og børns interesse for det naturfaglige område? Børn fra naturbørnehaver får flere direkte oplevelser og erfaringer med: Dyr og planter. Kropslige oplevelser i landskabet. Vejr og vind. At være udenfor og at lege udenfor. Disse erfaringer kan være betydningsfulde for børns viden, interesse og forståelse. Det er vanskeligt at vurdere om den praksis, jeg har iagttaget, vil understøtte børn fra naturbørnehavers interesse for det naturfaglige område i fremtiden. Den konkrete og intuitive praksis repræsenteret gennem barndomsdiskursen sigter ikke på at skabe sammenhæng mellem børns empiriske kropslige sanseverden og en videnskabelig abstrakt forståelse. Overgange er et vigtigt iagttagelsespunkt i fremtidens forskning. Pædagogerne i mit materiale vægter ikke at: Understøtte børns viden og forståelse systematisk. Forstyrre børns opfattelser i en kulturelt anerkendt retning. Systematiske naturfaglige tænke- og arbejdsmåder er i konflikt med barndomsdiskursen som dominerer mit materiale. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

55 Spørgsmål 2: På hvilke måder kan pædagogers formidling af naturen, bidrage til børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet? I det empiriske materiale er sigtet på nuet og konkrete forhold så markant, at jeg ikke kan tilskrive pædagogers formidling af natur stor betydning for børns naturfaglige dannelse i den sene modernitet. Det er ikke en problematik, som pædagogerne i materialet har overvejet, selv om der er en markant stræben efter at lære børn at passe på naturen. Adfærdsmodificering refleksiv kritisk tilgang. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

56 Demokrati udfordringen (Sjøberg (2005), Schnack (1998, 2010), Breiting( 1999, 2010) Demokratiudfordringen for pædagoger i forhold til naturfagene sigter mod, at børn på sigt opnår viden, kompetencer og vilje til at ville deltage i den samfundsmæssige debat om menneskets forvaltning af naturgrundlaget. En dannelsesorienteret didaktik understøtter værdier, som stræber efter et nysgerrigt, undersøgende, kritisk, reflekteret og intentionelt barn. Et barn der forfølger sine interesser og som på langt sigt viser interesse for til at takle fremtidige komplekse, kontroversielle problemstillinger. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

57

58 Individudfordringen Pædagoger bliver i afhandlingen fremhævet som vigtige for individudfordringen, og empirien viser, at pædagoger har gode muligheder for at understøtte børns lyst til at være udenfor i kontakt med omgivelserne. I den vestlige verden bliver børn stadigt mere stillesiddende og inaktive, og pædagogers insisteren på at lægge pædagogisk arbejde i det fri understøtter måske, at børn søger værdier ved udendørsliv og en aktiv livsstil fremover. Der er ikke lavet større longitudinelle undersøgelser af dette. På baggrund af det empiriske materiale ser jeg hovedsagligt pædagoger i Danmark som en faggruppe der kan understøtte individudfordringen. Enkelte mindre undersøgelse fra afsnit 4 problematiserer endda dette. Niels Ejbye-Ernst VIA University College. Videncenter for friluftsliv

59

60 Specielle naturfaglige færdigheder som kan understøttes i naturen (sprog, sociale sammenhænge, udfordring af det enkelte barn) At se nøje efter At observere At undersøge At kommunikere At klassificere At stille spørgsmål At drage konklusioner I en sproglig rig ramme At eksperimentere At opstille hypoteser At designe/planlægge At variere forsøgsbetingelser At konstruere At forudsige At bruge udstyr/redskaber De første systemer der skaber overblik

61 Blinde pletter? I en anerkendende rummelig pædagogik trives børn godt! Børn udvikler sig og lærer godt i tætte relationer. Børn vokser ved at blive mødt som subjekter. Børn har behov for at lege, undersøge og finde ud af deres omverden understøttet af professionelle der passende støtter deres undersøgelser og eksperimenter

62 At gribe hverdagsforestillinger når det er passende? At skabe eftertanke indenfor nogle væsentlige områder pejlepunkter i pædagogers arbejde At forstyrre eller give retning på naive eller forkerte opfattelser at møde barnet hvor det er og skabe eftertanke. (eks med vand i planter) At tilskynde til at børn fremsætter hypoteser, at de undersøger og at de formulerer sig om de problemer de er omgivet af (jeg tror!!!!!) At undersøge børns forestillinger som ofte er præget af menneskeliggørelse, og af at være konkrete.

63 Gode naturoplevelser i barndommen og natur- eller miljøbevidsthed? Naturoplevelser har værdi i sig selv, kan have betydning for livsfylde, glæde og identitet men der findes ikke direkte sammenhænge til at det pædagoger ønsker for vores børn. (passe på og vide) Følelsesmæssig tilknytning betyder ikke at kende til, at forstå, at forholde sig til Et venskab med fx planter betyder ikke at børn forstår planterigets betydning, planternes særlige egenskaber etz. Ofte bliver planter i hverdagssproget menneskeliggjorte. At lege med dyr fører ikke til kendskab til taksonomi, evolution, energiomsætning, osv det retter sig ikke mod det. At se på planter, dyr eller svampe betyder ikke at forstå forskelle i dyre, plante og svamperiget eller forståelse for stof opbygning/nedbrydning

64 Komplekse spørgsmål giver komplekse svar. Tag kompleksiteten alvorligt!!

Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen?

Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA Hvad vil jeg med oplægget 1. Præsentation af mit ph.d projekt

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Præsentation Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Dagens tekst Hvorfor udeskole? politiske ønsker og læringsmæssige potentialer Den moderne naturvejleder Strukturer der støtter udeskole

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud?

Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? 68 KOMMENTARER Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? Karen Bollingberg, Pædagoguddannelsen Frøbel, UCC Birgitte Damgaard, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, UCC Kommentar til

Læs mere

Lad os komme nærmere på sagens kerne!

Lad os komme nærmere på sagens kerne! KOMMENTARER 85 Lad os komme nærmere på sagens kerne! Niels Ejbye-Ernst, Videncenter for didaktik, VIAUC, og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Københavns Universitet. Kommentar til artikel

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Hvad er friluftsliv? Udviklingstendenser og perspektiver Friluftsliv på tværs Kolding Fjord 21/6 2016

Hvad er friluftsliv? Udviklingstendenser og perspektiver Friluftsliv på tværs Kolding Fjord 21/6 2016 Hvad er friluftsliv? Udviklingstendenser og perspektiver Friluftsliv på tværs Kolding Fjord 21/6 2016 Søren Andkjær, Ph.D. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Frilu&sliv og sundhed for børn, unge og ældre

Frilu&sliv og sundhed for børn, unge og ældre Frilu&sliv og sundhed for børn, unge og ældre Søren Andkjær, Ph.D. Forskningsenheden Ac=ve Living Ins=tut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min =lgang og perspek=v Undervisning og forskning

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Titel: Pædagogers formidling af naturen i naturbørnehaver

Titel: Pædagogers formidling af naturen i naturbørnehaver Ph.d.- afhandling. Niels Ejbye-Ernst. VIA University College. Institut for Didaktik. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. December 2011 Titel: Pædagogers formidling af naturen i naturbørnehaver Skal

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik Ditte Tofteng, Docent UCC oversigt Hvorfor har skolen brug for pædagogerne? Præsentation fra forskningsprojektet samarbejde på tværs om inklusion

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Iagttagelser af naturfagsundervisning

Iagttagelser af naturfagsundervisning 88 K o m m e n t a r e r Iagttagelser af naturfagsundervisning børnehave, børnehaveklasse og indskoling Niels Ejbye-Ernst, lektor, Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College, og ph.d.- studerende

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Børn og voksne i aktiv læring -

Børn og voksne i aktiv læring - Børn og voksne i aktiv læring - Dagtilbudschef Jette Frandsen Pedersen Hillerød Kommune Hvad vil vi. Alle børn får de bedst mulige betingelser for at udvikle kompetencer til at kunne deltage aktivt i samfundet

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN

Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN Krop imiterer krop Forudsætninger for at udvikle sig motorisk de første 3 år. Oplæg v/ Grethe Sandholm VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere