Forslag til årsbudget 2013

Transkript

1 Forslag til årsbudget 2013 BUDGETOVERSLAG BYRÅDETS MØDE DEN 18. SEPTEMBER BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG

2

3 Indholdsfortegnelse Side GENEREL DEL Økonomisk redegørelse... 7 Økonomisk politik Bevillingsregler Resultatopgørelse Hovedoversigt til budget Sammendrag af budget Tværgående artsoversigt til budget INDSATSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Økonomi- og Erhvervsudvalget Driftsselskaber Idræt og Fritid Kultur Administration Renteindtægter Renteudgifter Finansforskydninger Afdrag på udlån mv Udlån, langfristede tilgodehavender Afdrag på optagne lån Optagne lån Tilskud og udligning Skatter Teknik- og Miljøudvalget Byggemodning Kommunale ejendomme Grønne områder Miljøforanstaltninger Renovation Driftsselskaber Trafik Byplanudvalget Kommunale ejendomme Børne- og Familieudvalget Fælles indsatsområder Dagtilbud for børn Folke- og ungdomsskoler Børn og familie Social- og Sundhedsudvalget Handicap og psykiatri

4 18 Sundhed og ældre Beskæftigelsesudvalget Forsørgelse og beskæftigelse Kultur- og Fritidsudvalget Idræt og fritid Biblioteker Kultur Forebyggelsesudvalget Forebyggelse INVESTERINGSOVERSIGT TAKSTOVERSIGT BEVILLINGSOVERSIGT

5 GENEREL DEL Økonomisk redegørelse Økonomisk politik for Herning Kommune Bevillingsregler Resultatopgørelse Hovedoversigt til budget Sammendrag af budget Artsoversigt til budget

6

7 Økonomisk redegørelse 7

8 1. Indledning Økonomisk redegørelse beskriver de overordnede rammer herunder aftale om den kommunale økonomi for 2013 samt en mere detaljeret gennemgang af pris- og lønskøn, indtægter, drifts- og anlægsudgifter samt de finansielle konti. Resultatopgørelsen og råderum under faneblad 3 udleveres på mødet. Oversigt over udgifter til Lov- og cirkulæreprogram (DUT) findes under faneblad 4. Sigtet med notatet er at skabe overblik over økonomien i det foreliggende budgetforslag. 2. Forudsætninger for budgettet Pris- og lønfremskrivning Nyt i 2013 Herning Kommune anvender som udgangspunkt KLs skøn for løn- og prisudviklingen på landsplan, når pris- og lønudviklingen for det kommende år skal vurderes. De seneste år har der ikke været prisfremskrivninger på art 2, samt arterne 4.0, 4.5 og 4.9. Jf. budgetproceduren foretages der ikke fremskrivninger på varekøbskontiene og kontiene for fremmede tjenesteydelser. Det medfører en mindre fremskrivning på ca. 20 mio. kr. Fremskrivninger af kontraktlige forhold udgør 9 mio. kr., således at netto resultatet er en mindre fremskrivning på ca. 11 mio.kr. Rammeudmeldingerne for blev udmeldt i 2012 løn- og prisniveau. Den endelige fremskrivning sker efter 2. budgetkonference. Udviklingen I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012 vedr. budgetåret 2013 forventedes en samlet pris- og lønstigning på 2,5 %. Skønnet for lønudviklingen var på 2,7 %, medens prisudviklingen skønnedes til 2,16 %. KL s skøn ultimo juni 2012 er en udvikling i lønninger på 1,44 % og en prisudvikling på 1,75 %. Sammenvejet en pris- og lønstigning på 1,5 %. Tabel 2.1, Pris- og lønskøn Sammenvejet Heraf løn Heraf priser Indarbejdet i B13 2,5 % 2,7 % 2,16 % KL juni ,5 % 1,44 % 1,75 % Ændringer -1,0 % -1,26 % -0,41 % Pris- og lønskønnet i rammerne KL s skøn af juni 2011 Der er i tabellen redegjort for, hvilken økonomisk betydning løn- og prisregulering har. Der er anvendt KL s skøn af juni 2012, det vil sige et skøn på 1,5 % for den samlede pris- og lønudvikling - bestående af 1,44 % vedr. løn og 1,75 % vedr. priser. 8

9 Budgettet for 2013 forudsættes fremskrevet med KLs pris- og lønskøn excl. varekøb og dele af kontiene for tjenesteydelser. Der er korrigeret for disse forhold i den foreløbige resultatopgørelse. Demografiske betingelser Befolkningsprognose Udviklingen i befolkningstal De befolkningsforskydninger, som vi kan forvente i de kommende årtier, indebærer nogle betydelige udfordringer. I løbet af de næste år vil der ske en betydelig stigning i antallet af ældre samtidig med, at antallet af personer i de erhvervsaktive aldre vil ligge næsten stabil. Som følge af tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen og efterlønsalderen øges over tid i takt med en forventet stigende levealder, vurderes der ikke som tidligere et fald i antallet af personer i de erhvervsaktive aldre. Disse demografiske forskydninger vil medføre et pres på de offentlige finanser i form af stigende udgifter til f.eks. folkepension, plejehjem og sundhedsvæsenet. Modsat vil den demografiske tendens med et stigende antal ældre isoleret set trække i retning af et stigende skatteprovenu fra beskatning af pensionsudbetalinger pga. en markant stigning i udbetalingerne i løbet af de kommende årtier. Udviklingen i befolkningstallet og befolkningssammensætningen har, som det fremgår, afgørende betydning for kommunens udvikling i udgifter og indtægter. Den godkendte befolkningsprognose for for Herning Kommune indgår derfor som et vigtigt element i kommunens planlægning og budgetlægning på eksempelvis dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Aldersfordelingen af kommunens befolkning er afgørende for den forventede efterspørgsel efter børnepasning i kommunens dagtilbud, antal elever, der kan forventes i kommunens skoler og antal ældre, som efterspørger hjælp fra kommunen m.m. Herning Kommunes planlægning på dagtilbudsområdet, skoleprognose og plejeboligplaner baseres således på befolkningsprognosen. Boligforsyningsplanen indgår som forudsætningsmateriale for befolkningsprognosen, byggemodningsplan og andre temaplaner. Udviklingen i antallet af erhvervsaktive borgere er bestemmende for skatteindtægterne og forsørgerbyrden. Aldersfordelingen af befolkningen og en række socioøkonomiske faktorer indgår herudover i bloktilskudsberegningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. I den nye prognose fra foråret 2012 forventes befolkningstallet i Herning Kommune at stige fra indbyggere pr. 1. januar 2012 til indbyggere pr. 1. januar Dette svarer til en stigning på 7,2 % over 13 år. Den forventede stigning fra fremgår af nedenstående tabel. 9

10 Tabel 2.3, Befolkningsudvikling i udvalgte aldersklasser Ændring fra Aldersfordeling Antal Procent år ,8% 3,5% 3,5% 3-5 år ,8% 3,7% 3,5% 6-16 år ,5% 14,5% 13,1% år ,7% 10,7% 10,1% år ,9% 17,7% 17,4% år ,5% 27,4% 25,9% år ,1% 6,1% 6,1% år ,2% 9,6% 10,2% år ,3% 4,9% 7,5% 85+ år ,4% 1,9% 2,6% Total ,2% 100,0% 100,0% Færre 6-16-årige Væsentligt flere ældre Stigningen i befolkningstallet dækker over forskelle i udviklingen i de enkelte aldersklasser. Med hensyn til 6-16-årige forventes der i Herning Kommune et fald i antallet af personer. Det samlede antal indbyggere i de erhvervsaktive aldre forventes at være svagt stigende i prognoseperioden frem til Der forventes en stor vækst i antallet af ældre over 65 år. Stigningen er særlig markant for gruppen af 75+ årige. Som følge af tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen øget i takt med en forventet stigende levealder, vil forsørgerbyrden øges, men ikke så markant som hidtidig forventet. Udviklingen i befolkningssammensætningen i Herning Kommune fra er illustreret i nedenstående figur: Tabel 2.4, Udvikling i befolkningssammensætningen i Herning Kommune

11 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 De offentlige finanser under pres Konsolidering af de offentlige finanser skal ske gennem reformer Budgetlovet sætter rammerne, sanktionslovgivningen fortsætter Fortsat fokus på omstilling og modernisering, digitalisering og velfærdteknologi Rammerne for moderniseringen fastsættes med økonomiaftalerne Ny skattereform Skattereformen ændrer ikke ved det statsgaranterede udskrivningsgrundlag Indledning Dansk økonomi står i de kommende år over for væsentlige udfordringer. Konkurrenceevnen er svækket og produktivitetsvæksten lav. Den demografiske udvikling betyder, at store årgange af ældre vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Og de store underskud på de offentlige finanser skærper kravene til at føre en ansvarlig og troværdig økonomisk politik. De økonomiske rammer for kommunerne i 2013 er fastsat under hensyntagen til EU henstillinger og behovet for at konsolidere de offentlige finanser. Regeringen og KL er enige om behovet for at gennemføre reformer frem mod Det skal medvirke til at skabe rum til at prioritere den offentlige service i de kommende år. Et bredt flertal i Folketinget står bag en budgetlov, som fastlægger de fremtidige rammer for samarbejdet mellem staten og kommunerne. Med budgetloven vil Folketinget fra 2013 skulle fastsætte fireårige lofter for de kommunale serviceudgifter. Sanktionslovgivningen fortsætter for driftsudgifterne og som noget nyt på anlæg også budgetmæssigt, ligesom der fastsættes et anlægsloft på 15,5 mia. kr. Der er enighed om behovet for at nytænke og modernisere den offentlige opgaveløsning. Det handler om at prioritere kerneopgaver på bekostning af unødigt bureaukrati og mindre vigtige opgaver. Samtidig skal opgaverne løses bedre og billigere gennem bl.a. digitalisering og velfærdsteknologi, offentlig-privat samarbejde, bedre styring og regulering samt et styrket fokus på resultater, effekt og omkostningsbevidsthed. Moderniseringen forudsætter et aktivt og tillidsfuldt samarbejde mellem stat og kommuner. Regeringen vil fremlægge forslag, der styrker den igangværende omstilling i kommunerne gennem et større lokalpolitisk råderum. De årlige aftaler om kommunernes økonomi udgør omdrejningspunktet for fastlæggelsen af de økonomiske rammer for kommunerne og en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring kommunernes opgaveløsning. Regeringen har den 22. juni 2012 indgået en aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform. Den endelige udmøntning af ændringerne er selvsagt ikke vedtaget af Folketinget endnu. Det ligger dog fast, at flere af aftalens elementer vil påvirke det kommunale udskrivningsgrundlag. KL har endnu ikke tilstrækkeligt grundlag til at vurdere præcist, hvornår ændringerne påvirker det kommunale udskrivningsgrundlag i hvilket omfang. Reformens elementer er derfor ikke indarbejdet i KL's skøn over udskrivningsgrundlaget, ligesom ændringerne ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Alt tyder dog på, at det højere beskæftigelsesfradrag vil indebære, at reformen samlet set reducerer det kommunale udskrivningsgrundlag i 2013 og frem. Denne effekt er som nævnt ikke indregnet i statsgarantien for

12 Servicerammen for 2013 er stort set uændret Aftalen bidrager med yderligere finansiering Finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. og lånepulje Men det er stadig servicerammen, der bestemmer serviceniveauet 3 mia. kr. betinget af aftaleoverholdelse for serviceudgifter, jf. sanktionslovgivningen Ændringer i udligningssystemet er indarbejdet i bloktilskuddet Der oprettes ny særtilskudspulje og gives mulighed for en vis tilpasning af skatter Serviceniveauet i 2013 Aftalen for 2013 tager udgangspunkt i kommunernes budget for Dermed er der tale om en stram økonomisk ramme for 2013 på udgiftssiden. I forhold til budgettet for 2012 er niveauet løftet med 800 mio. kr. på henholdsvis dagtilbuds- og sundhedsområdet. Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter i 2013 udgør 231,6 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Hvor udgiftssiden, og dermed servicerammen, for 2013 tager udgangspunkt i kommunernes budget for 2012, så er finansieringen i aftalen for 2013 højere end i aftalen for KL lagde i forhandlingerne stor vægt på, at en samlet finansiering på aftale 2012-niveau er en nødvendighed, såfremt udgiftsniveauet i budget 2012 skal videreføres i Forhandlingsresultatet blev, at kommunerne helt ekstraordinært får et finansieringstilskud på 3 mia. kr. (kun) i Samtidig er aftalt en ekstraordinær lånepulje på 500 mio. kr. til de kommuner, som er ekstra udfordret på likviditeten i Således er resultatet af aftalen for 2013, at kommunerne samlet har fået 3,5 mia. kr. mere på finansieringssiden end hvad udgifterne er opgjort til samme år. Det skal understreges, at finansieringstilskuddet ikke kan omsættes til merforbrug i 2013 grundet servicerammen, som tager afsæt i budget Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at finansieringstilskuddet ikke er permanent. Det vil sige, at kommunerne alene får 3,5 mia. kr. ekstra i 2013, mens finansieringsniveauet i 2014 og frem igen må antages at afspejle de forventede udgifter i årene. I 2013 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende 2013 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. De samlede kommunale serviceudgifter i 2013 skal derfor både i budget og regnskab holde sig inden for den fastsatte ramme, hvis man vil undgå en sanktion. En eventuel sanktionsmekanisme vil ramme både kollektivt og individuelt. Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne i 2013 er en uændret kommunal skattefastsættelse i Regeringen og Enhedslisten har indgået Aftale om justeringer i udligningssystemet. Med aftalen indføres en overgangsordning, der indebærer, at de byrdefordelingsmæssige virkninger indfases gradvist for de kommuner, som har de største tab. Det indgår i lovforslaget, at den ordinære særtilskudspulje forhøjes ekstraordinært til 400 mio. kr. i 2013 og 2014, mens aftalen indfases. Puljen kan som hidtil søges af såvel kommuner med aktuelle som mere vedvarende økonomiske udfordringer. Det indgår endvidere i lovforslaget, at der oprettes en ny social særtilskudspulje på 400 mio. kr. fra og med 2013 til løsning af sociale problemer, der er store i bestemte områder af landet, typisk i de større byer. I forbindelse med justeringen af udligningssystemet fra 2013 gives der mulighed for en vis tilpasning af de kommunale skatter under forudsætning af uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét. Det er søgt om tilskud. 12

13 Anlægsniveau på 15,5 mia. kr. 1. mia. kr. betinget af budgetniveauet Kvalitetsfonden 50 % medfinansiering Lånepuljer Fokus på styrket økonomistyring i kommunerne Anlægsniveauet i 2013 Det indgår i økonomiaftalen, at de kommunale anlægsinvesteringer i 2013 maksimalt må udgøre et niveau på 15,5 mia. kr. Det svarer nogenlunde til niveauet i de sidste par års aftaler, men der er nu tale om et egentligt loft på anlægsniveauet. Det er endnu ikke afgjort, hvordan niveauet på 15,5 mia. kr. fordeles kommunerne imellem. 1 mia. kr. i bloktilskuddet er således betinget af, at kommunernes budgetter for 2013 holder sig inden for de 15,5 mia. kr. Som en del af finansieringen til niveauet på de 15,5 mia. kr. udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden. Det indebærer, at kommunerne samlet set forudsættes at afholde anlægsinvesteringer på kvalitetsfondsområderne for mindst 7 mia. kr. i 2013, idet udmøntningen forudsættes at supplere et tidligere opgjort basisanlægsniveau på kvalitetsfondsområderne på 5 mia. kr. årligt. Der er ikke ændret på afgrænsningen af kvalitetsfondsområderne i forhold til de seneste år. Der er fortsat krav om 50 pct. kommunal medfinansiering af investeringerne på kvalitetsfondsområderne. Den enkelte kommune skal således matche tilskuddet fra kvalitetsfonden med et tilsvarende beløb. Der er i økonomiaftalen afsat en lånepulje på 750 mio. kr. til medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i Puljen er målrettet kommuner i en vanskelig økonomisk og likviditetsmæssig situation. I lighed med tidligere år er der samtidig afsat en ordinær lånepulje på 200 mio. kr. for Modernisering og bedre ressourceanvendelse God økonomistyring er en forudsætning for kommunernes udgiftsstyring og bidrager samtidig til at skabe overblik og gennemsigtighed i, hvad de offentlige ressourcer anvendes til. Der er derfor igangsat et arbejde, der skal forbedre økonomistyringen markant i hele den offentlige sektor. I staten er der fra 2012 gennemført en række initiativer, som skal understøtte bedre statslig økonomistyring på koncern- og institutionsniveau. Det er ligeledes med økonomiaftalen for 2012 aftalt, at der skal rettes fokus på styrket økonomistyring i kommunerne. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om i efteråret 2012 at gennemføre en kortlægning af kommunernes økonomistyring, der blandt andet skal fokusere på den konkrete praksis for styring, budgettering, opfølgning samt kobling mellem økonomi og aktivitet. Moderniseringsaftalen (tidligere gensidighedsaftalen) Regeringen og KL er enige om en ambitiøs målsætning for moderniseringsarbejdet frem mod Der er i forlængelse heraf enighed om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til samlet 1½ mia. kr. i 2013 og De frigjorte ressourcer forbliver i kommunerne og anvendes til at forbedre den borgernære service i overensstemmelse med de lokale behov. Den nye moderniseringsaftale indebærer konkret, at regeringen såvel som kommunerne hver vil gennemføre initiativer for i alt 750 mio. kr. frem til En ambitiøs modernisering af den kommunale opgaveløsning forudsætter et aktivt bidrag fra kommunerne i form af konkrete ideer til nye statslige initiativer, herunder regelforenkling, digitalisering mv. Regeringen og KL er derfor enige om at igangsætte en ide-proces for nye konkrete initiativer. I forhold til 13

14 2013 har regeringen fremlagt initiativer for 358 mio. kr., som vil indgå i regeringens opfyldelse af aftalen. Regeringen og KL er samtidig enige om, at kommunerne vil fortsætte arbejdet med at omstille og effektivisere og som led i deres opfyldelse af aftalen bl.a. sætte fokus på følgende områder: Mindre administration i kommunerne, herunder som følge af effektivisering af løn, bogføring og regnskab. Øget tilslutning til SKI s forpligtende rammeaftaler. Digitalisering og velfærdsteknologi, herunder implementering af digital post, selvbetjening og telemedicinsk sårvurdering. Samtidig er der enighed om at følge systematisk op på implementeringen af de igangsatte initiativer. Digitalisering Regeringen og KL er enige om, at implementeringen af de første to bølger af obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger frigør 41 mio. kr. i 2013 og 255 mio. kr. i Hertil kommer yderligere gevinster ved obligatorisk digital selvbetjening og mere effektiv informationssøgning på resterende kommunale områder på minimum 300 mio. kr. For at kommunikationen mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder kan overgå til digitale løsninger, har regeringen fremlagt lovforslag om obligatorisk digital post. Lovforslaget bidrager blandt andet til effektiviseringsgevinster i kommunerne på 212 mio. kr. i 2013 stigende til 547 mio. kr. i Heraf udgør kommunale mindreudgifter til porto, materiale mv. i alt 103 mio. kr. i 2013 med stigende profil, som modregnes i det kommunale bloktilskud i overensstemmelse med DUT-princippet. De øvrige gevinster indgår i moderniseringsaftalen med 24 mio. kr. i Det afspejler et yderligere omprioriteringspotentiale i forhold til tidligere projekter om fjernprint og digital dokumentboks. Velfærdsteknologi Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at udarbejde en ny ambitiøs digitaliseringsreform af velfærdsområderne, der kan indgå i økonomiforhandlingerne for Reformens målsætning er at sætte fart på national udbredelse af digitale og velfærdsteknologiske løsninger, der øger produktiviteten i den offentlige service, reducerer ressourceforbruget, understøtter kvalitet og har fokus på borgernes mestring af eget liv. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at gennemføre national implementering af telemedicinsk sårvurdering samt at igangsætte initiativerne i en national handlingsplan for udbredelse af telemedicin. Telemedicinsk sårvurdering vurderes foreløbigt at kunne frigøre 45 mio. i 2013 stigende til knap 262 mio. kr. i 2017 i kommunerne. Klima og miljøområdet Sektorområderne Regeringen og KL er enige om en række fælles initiativer, der skal understøtte en grøn omstilling i de kommende år. Det drejer sig om: en ambitiøs klimatilpasningsindsats, der sikrer klare rammer og nye værktøjer til kommunerne for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne. en styrket natur- og miljøindsats, som vil bidrage til et renere vandmil- 14

15 jø og en bedre beskyttelse af de mange levesteder for dyr og planter i Danmark. Der er enighed om, at kommunerne løfter investeringsniveauet i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i Investeringerne målrettes aktiviteter, som varetages af spildevandsselskaberne. For at understøtte forsyningsselskabernes investeringer vil regeringen justere de kommunale lånegarantier ved at forlænge varigheden af garantierne og de tilhørende lånemuligheder i medfør af lånebekendtgørelsen fra 25 til 40 år. Indsatsen på spildevandsområdet udgør en særlig udfordring for kommuner med relativt mange spredte bebyggelser i det åbne land. Der er derfor enighed om at analysere spildevandsindsatsen i disse kommuner nærmere, herunder indfasningsprofiler for indsatsen. Regeringen og KL er enige om at afsætte 106 mio. kr. årligt til kommunernes vand- og naturindsats frem mod Samtidig yder staten tilskud til de såkaldte LIFE-projekter mv. inden for en ramme på 75 mio. kr. Regeringen og KL er enige om at drøfte kompensationen for senere planperioder baseret på eventuelle nye krav og mål i kommende vand- og naturplaner. Dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. Regeringen og KL er enige om, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Der er enighed om, at prioriteringen vil indebære en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud. Regeringen og KL er samtidig enige om at følge udviklingen i normeringerne i dagtilbud fra 2012 til Det skal understøtte, at kommunerne anvender midlerne til en generel forbedring af kvaliteten i dagtilbud men uden indførelse af minimumsnormeringer. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 gøres på den baggrund status for udviklingen i normeringer i kommunerne. Sundhed Beskæftigelse Regeringen og KL er enige om at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kronisk sygdom. Der afsættes derfor et målrettet løft til kommunerne på 300 mio. kr. i 2013 og frem. Samlet set skal de afsatte midler styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne og dermed medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og bidrage til sammenhængende patientforløb. Kommunerne har en afgørende opgave i at sikre, at ledige kommer tilbage i beskæftigelse eller påbegynder et uddannelsesforløb. Samtidig har beskæftigelsesindsatsen stor betydning for den enkelte kommunes økonomi, idet effektivitetsforskelle i indsatsen i høj grad påvirker kommunernes økonomiske handlemuligheder. Kommunernes realisering af målsætningerne i de kommende reformer af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp mv. får således stor samfunds- såvel som kommunaløkonomisk betydning. Regeringen og KL er på den baggrund enige om en 2-årig suspension af reglerne om 100 pct. kommunal finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, hvis tilbud om aktivering og samtaler ikke gennemføres rettidigt (strafrefusion). En eventuel permanent afvikling af refusionsstraf- 15

16 fen kan indgå i drøftelserne om en refusionsomlægning. Der er enighed om at modernisere de kommunale rådigheds- og sanktionsregler. Forslagene forhandles og finansieres som led i en reform af kontanthjælpssystemet og kan først gennemføres efter en politisk aftale herom. En omlægning af den statslige refusion for de kommunale forsørgelsesudgifter, hvor kommunerne i højere grad styres ud fra resultater af beskæftigelsesindsatsen, vil kunne styrke kommunernes tilskyndelse til at yde en effektiv indsats, der modvirker længerevarende offentlig forsørgelse og fokuserer på tilbagevenden til beskæftigelse. Herudover vil en refusionsomlægning kunne forenkle systemet og gøre det mere gennemskueligt, ligesom den rummer et betydeligt potentiale for at høste effektiviseringsgevinster. En refusionsomlægning kan bidrage til at lægge det fremadrettede spor og danne udgangspunkt for yderligere afbureaukratiserings- og moderniseringstiltag på beskæftigelsesområdet med henblik på at understøtte et mere individuelt fokus i indsatsen. Folkeskolen Socialområdet Transportområdet Regeringen og KL er enige om at understøtte en mere inkluderende folkeskole, så alle elever sikres et højt fagligt udbytte af undervisningen. Regelforenkling og bedre ressourceudnyttelse skal samtidig understøtte mere og bedre undervisning til eleverne. Regeringen understøtter kommunernes indsats gennem et rådgivningsteam, hvortil der med satspuljen for 2012 er afsat 60 mio. kr. i Hertil kommer etablering af et nationalt ressourcecenter for specialundervisning og inklusion i folkeskolen. Efter en årrække med kraftig udgiftsvækst har kommunerne fået styr på udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. Som overordnet ramme for samarbejdet har regeringen og KL indgået et partnerskab om socialområdet, der skal sætte fokus på klare mål for indsatser, øget vidensopbygning og udbredelse af de metoder, der har vist sig at virke. Regeringen, Danske Regioner og KL har gennemført en analyse af de kommunale befordringsordninger. Analysen viser, at udgifterne til de kommunale befordringsordninger vil kunne reduceres med i størrelsesordenen 430 mio. kr. årligt. Der igangsættes en analyse af konkrete muligheder for at indhøste de skønnede effektiviseringsgevinster fra I analysen indgår en model, hvor de regionale trafikselskaber overtager ansvaret for udbud og planlægning, mens kommunerne fortsat varetager visitation og budgetansvar. Samtidig skal analysen afdække behovet og mulighederne for lokale løsninger. Analysen færdiggøres primo Regeringen og KL er enige om i fællesskab at prioritere de frigjorte effektiviseringsgevinster i forbindelse med drøftelserne om kommunernes økonomi for

17 3. Indtægter Herning Kommunes indtægter på det skattefinansierede område består primært af skatter og tilskud fra staten det såkaldte bloktilskud. På driftssiden er der bl.a. indtægter fra børnepasning, betaling for madservice og øvrige mindre brugerbetalingsområder. På anlægssiden stammer de største indtægter fra salg af grunde og ejendomme. Skatter Skatterne består af indkomstskat, dødsbobeskatning, selskabsskat, grundskyld og dækningsafgift af offentlige ejendomme. Der er to måder at budgettere skatteindtægterne på. 1) For at undgå usikkerhed om indtægtssiden kan kommuner vælge et statsgaranteret niveau for udviklingen i skatteindtægterne, hvilket medfører at kommunen er sikret det forudsatte skatteprovenu, og der er ingen efterregulering af tilskud og skatter. 2) Alternativt kan kommuner selvbudgettere deres skatteindtægter i dette tilfælde vil der være en efterregulering tre år senere i forhold til den faktiske udvikling i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag. Ved selvbudgettering er der således risiko for tab / chance for gevinst, hvis det realiserede niveau afviger fra det budgetterede. Statsgarantien for 2013 er udregnet på baggrund af de faktiske indkomster i Indkomsterne er korrigeret for lovændringer og herefter fremskrevet med 10,8 %. Indtægtsprognosen for skatteindtægterne fremgår af tabel 3.1. I budgetforslaget er forudsætningerne baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, idet der p.t. fortsat hersker usikkerhed med hensyn til indtægtsgrundlaget for 2011, som anvendes til beregningen af selvbudgetteringsmetoden. I overslagsårene er det forventede selvbudgetteringsgrundlag anvendt, idet det er det udskrivningsgrundlag, som danner grundlag for statsgarantien for De enkelte poster gennemgås nedenfor. Tabel 3.1, Sammensætning af skatteindtægter kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Indkomstskat Afregning vedr. det skrå skatteloft Dødsbobeskatning Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift af offentlige ejendomme Skatter i alt

18 Tabel 3.2, Udvikling i beskatningsgrundlag udvalgte områder: Beskatningsgrundlag pr. indb. i hele kr: Herning Region Midtjylland Hele landet Kilde: De Kommunale Nøgletal Som det fremgår af tabel 3.2 er Herning kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger lavere end såvel landsgennemsnittet som regionsgennemsnittet. Tabel 3.3, Faktisk udskrivningsgrundlag i Herning kommune contra Statsgaranti: Udskrivningsgrundlag i mio. kr. : Kommunens faktiske Skøn udskrivningsgrundlag ?? Det udskrivningsgrundlag som Staten garanterer kommunerne Forskel Kilde: SKAT og IM Som det ses af tabel 3.3 har det statsgaranterede udskrivningsgrundlag været markant højere end kommunens faktiske udskrivningsgrundlag. Herning kommune har siden 2009 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Tabel 3.4, Udskrivningsgrundlag og grundskyldspromille kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Udskrivningsgrundlag, indkomstskat: Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Skøn over udskrivningsgrundlag Skatteprocent Forudsat stigningsprocent Afgiftspligtige grundværdier: Produktionsjord Øvrige Grundskyldspromille - produktion Grundskyldspromille - øvrige Forudsat stigningsprocent ,9 24, , , ,7 5,73 20, ,0 24,9 3, , , ,9 5,73 20,53 4, ,2 24,9 2, , , ,5 5,73 20,53 3, ,5 24,9 2, , , ,5 5,73 20,53 3,5 Tabellen viser det anvendte udskrivningsgrundlag for indkomstskat og afgiftspligtige grundværdier. 18

19 Den indarbejdede indtægt for 2013 er baseret på den statslige garanti. Som det fremgår af tabel 3.5, giver en fremregning på 2011 et skønnet udskrivningsgrundlag i 2013 på 12,233 mia. kr., mod en statsgaranti på 12,411 mia. kr. Tabel 3.5, Skøn over udskrivningsgrundlaget i budgetforslag Som det tidligere er omtalt, er der to måder at budgettere udskrivningsgrundlaget. I dette afsnit vurderes det forventede udskrivningsgrundlag med baggrund i de lignende selvangivelser for Beregning af udskrivningsgrundlag på baggrund af forventet 2011-udskrivningsgrundlag: Antal slutlignet pr Udskrivningsgrundlag kr. Udskrivningsgrundlag pr. slutlignet i hele kr. Mangler at blive slutlignet Forventet yderligere udskrivningsgrundlag i kr. Beregnet samlet udskrivningsgrundlag 2011 i kr Beregnet udskrivningsgrundlag på baggrund af forventet 2011 udskrivningsgrundlag: Mio. kr Budgetforslag 2012 basis KLs. skøn til PL 2,8 % 4,6 % 3,2 % 2,8 % 2,5 % Statsgaranti Tabel 3.6, Statsgaranti contra selvbudgettering i 2013 Som det fremgår af tabel 3.6 giver statsgarantien et merprovenu på ca. 5,3 mio. kr. De mindre skatteindtægter ved selvbudgettering opvejes til dels af større bloktilskud. Det skrå skatteloft kr. Statsgaranti Selvbudgettering Basis 2011 Indkomstskat 3.090, ,2 Tilskud/udligning 1.485, ,6 I alt 4.576, ,8 I skattesystemet er indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger de 51,5 pct. får borgerne et nedslag i skatten. Kommunerne medfinansierer provenutabet herved. Medfinansieringsgrænsen for kommunerne er fastsat til 24,86 pct. i 2011 og 2012 såfremt at kommunernes budgetlægning for 2011 resulterede i en samlet stigning i det kommunale skatteprovenu på 330 mio. kr. Dette indebar, at bundskatten blev nedsat med 0,03 procentpoint fra 3,67 til 3,64 pct., svarende til at grænsen for kommunal medfinansiering af det skrå skatteloft forhøjes fra 24,83 til 24,86 pct. i 2011 og

20 Forudsat at de kommunale skatter er uændrede i 2013 for kommunerne under ét, vil medfinansieringsgrænsen også i 2013 blive 24,86 pct., og da Herning kommunes skatteprocent udgør 24,9 %, skal kommunen medfinansiere det skrå skatteloft. Ejendomsskatter Kommunerne får i budget 2013 og 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. oktober Der er med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget de skattepligtige grundværdier kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som er den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Tabel 3.7 viser den skønnede udvikling i reguleringsprocenten samt den skønnede udvikling i grundværdierne på landsplan, som svarer til ca. 85 pct. af reguleringsprocenten. Forskellen skyldes, at grundværdierne forventes at stige med reguleringsprocenten mange steder i landet, ikke mindst i Hovedstadsområdet og Østjylland. I andre områder, særligt i udkantskommuner, må man forvente, at grundværdierne stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Tabel 3.7, Reguleringsprocent for perioden År Reguleringsprocent 7,0 7,0 4,3 7,0 6,2 5,8 5,5 Skønnet landsudvikling 6,0 5,4 5,0 4,8 Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Promillen for produktionsjord beregnes siden som kommunens grundskyldspromille fratrukket 14,8 promille, dog maksimalt 7,2 promille. De berørte kommuner er siden kompenseret med et særligt tilskud for denne ændring. Fra og med 2013 tages der højde for landbrugsjordens lavere skatteværdi ved, at produktionsjord indgår med den lavere, faktiske skatteværdi i kommunens beskatningsgrundlag. Det giver kommuner med produktionsjord en gevinst i udligningen. Derfor viderefører man ikke det særlige tilskud til kommuner med produktionsjord. De fordelingsmæssige effekter af ændringen kommunerne imellem er håndteret ved samtidig at løfte grænsen for beregning af udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud fra 96,5 pct. til 100 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Ligesom man har nedsat vægten af rejsetidskriteriet i opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov. Kommuner med produktionsjord skal derfor ikke budgettere med et særligt tilskud på dette område. Ændringerne er indregnet i de økonomiske konsekvenser af Lov om justering af udligningssystemet, herunder at tilskuddet ikke videreføres. Tilbagebetaling af grundskyld I en gennemgang af lovgivningen på ejendomsskatteområdet viste det sig, at praksis vedr. beregningen af skatteloftet for ejendomme med nyt eller ændret fradrag for forbedring siden 2005 ikke var i overensstemmelse med den daværende lovgivning. Det betyder, at kommunerne skal tilbagebetale alle uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter vedr. 1. stk. 4 og 5, når det er teknisk muligt. 20

21 Af økonomiaftalen for 2012 fremgår det, at KL og regeringen er enige om, at kommunerne kompenseres krone til krone for tilbagebetalingerne af ejendomsskatter. Herning kommunes tilbagebetaling andrager 5-6 mio. kr. og der er p.t. udbetalt ca. 3 mio. kr. Der forventes kun ganske få udbetalinger i budget Ministeriet gør samtidig opmærksom på, at staten refunderer kommunernes ekstra tilbagebetalinger af ejendomsskatter og skønner, at den samlede udgift hertil vil løbe op i 1,2 mia. kr. Kommunerne vil også i 2013 og formentlig også i 2014 kunne få refusion for disse merudgifter. Ændret grundskyldsloft for nye grunde I december 2010 blev der vedtaget en ændring af 1, stk. 5 i den kommunale ejendomsskattelov, således at et utilsigtet hul, der bevirkede, at nogle grundejere slap helt eller delvist for at betale grundskyld, blev lukket. Derimod blev ejendomsskatteloven 1, stk. 4 (det vil sige de ejendomme, hvor der er sket ændring i ejendommens areal, anvendelse eller planforhold) ikke ændret, da det var antaget, at der ikke var et tilsvarende hul her. Det har imidlertid vist sig ikke at holde stik. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor taget initiativ til en revision af 1, stk. 4 i Lov om kommunal ejendomsskat. Ændringen retter op på den uhensigtsmæssighed, kommunerne opdagede, ved at fradrag for forbedringer opgjort i aktuelt prisniveau fratrækkes grundværdien i basisåret, når skatteloftet omberegnes ved ændringer i grunden mv. Forholdet har betydet, at fradragene blev overvurderet i grundskyldsloftet og i en række tilfælde helt har elimineret grundskyldsgrundlaget. Lovændringen blev vedtaget af Folketinget den 13. juni 2012 og gælder fra 1. januar 2013 og dermed grundskyldsbetalingen i Dækningsafgift Den kommunale dækningsafgift kan opkræves af dels offentlige ejendomme dels visse erhvervsejendomme. Der opkræves i Herning Kommune alene dækningsafgift af offentlige ejendomme. Dækningsafgiften udskrives på grundlag af grundværdi samt forskelsværdi (bygningsværdi). De afgiftspligtige grundværdier vedr. dækningsafgiften udgør mio. kr., og mio. kr. vedr. forskelsværdierne. Det forudsættes, at der fortsat opkræves 10,265 promille i dækningsafgift og 8,75 promille i forskelsværdier. Dækningsafgiften af offentlige ejendomme er i den foreløbige opgørelse for 2013 budgetteret til en indtægt på 36,6 mio. kr. Selskabsskatter Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2011 (skat der vedrører indkomståret 2010), der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2010 (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) til mio. kr. Provenuvurderingen i er baseret på statslige skøn over selskabsindkomsterne i En væsentlig usikkerhedsfaktor her er størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Flere store selskaber har primo 2012 offentliggjort deres regnskaber for indkomståret tyder - med undtagelse af banksektoren - at have været et overraskende positivt år. Skatteministeriet har endnu ikke opjusteret sit skøn over indtægterne i 2011, men det kan ikke udelukkes, at det nuværende skøn for 2014 er for lavt. 21

22 Tabel 3.8, Udvikling indtægter fra selskabsskatter for perioden Selskabsskatter i kr Herning Procentuelle ændringer Herning 10,98 % 46,03 % -6,38 % -37,37 % -26,88 % 10,64 % Region Midtjylland 18,29 % 10,88 % -6,61 % -15,49 % -33,63 % Hele landet 17,25 % 11,46 % -6,07 % -27,16 % -9,57 % Som det fremgår at tabel 3.8 er indtægterne fra selskabsskat faldet fra 108 mio. kr. i 2009 til 52 mio. kr. i 2013 et fald på 52 %. Posten skal ses i lyset af at der dels foretages en selvstændig udligning vedr. selskabsskat og dels indgår indtægterne ved en afbalancering balancetilskuddet, som er en del af finansieringen jf. aftalen mellem Regeringen og KL. Da udligningen - via balancetilskuddet - sker på landsplan, vil logikken tilsige, at i de år hvor Herning kommunes udvikling (2011 og 2012) er forskellig fra landsgennemsnittet, vil kommunen opleve tab. Tabel 3.9, Skøn over vækst i selskabsskatter for perioden År 2012/ / / /2016 Reguleringsprocent 5,33-9,85 15,89 10,29 Tabellen illustrerer KLs forventninger til udviklingen i budgetperioden. Tilskud og udligning Folketinget har den 12. juni 2012 vedtaget lovforslaget L 191 "Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justeringer af udligningssystemet)" (lov nr. 582). Herudover har en række andre lovændringer betydning for kommunernes økonomi og budgetlægning. Justeringer af lovgrundlaget har konsekvenser for opgørelsen af udligningen fra og med tilskudsåret 2013, og er indregnet i beregningerne. Konsekvenserne for Herning Kommune er et samlet tab på 14,364 mio. kr. Herning Kommune taber på ændringer i opgørelse af de demografiske og sociale udgiftsbehov, men vinder på ændret opgørelse af beskatningsgrundlaget, hvor der tages højde for den lavere skatteværdi af produktionsjord. Grundværdierne for produktionsjord indregnes fremover med en lavere procent end for øvrig jord. For at imødegå utilsigtede fordelingsvirkninger af den ændrede indregning af produktionsjord løftes grænsen for beregning af udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud fra 96,5 pct. til 100 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Endvidere nedsættes vægten af rejsetidskriteriet i opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov. Som en konsekvens af disse ændringer videreføres det hidtidige tilskud til kommuner med produktionsjord ikke fra Dette er indregnet i de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget om justering af udligningssystemet. 22

23 Øvrige ændringer for kommunerne: Ændringer vedrørende særtilskud: Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner fastsættes til 400 mio. kr. i 2013 og Basistilskudspuljen er på 176 mio. kr. Den resterende del af tilskudspuljen op til de 400 mio. kr. finansieres af bloktilskuddet. Puljen til kommuner med økonomiske problemer i hovedstadsområdet udgør i dag 0,07 pct. af hovedstadskommunernes beskatningsgrundlag. Andelen nedsættes til 0,05 pct. Endvidere skal de enkelte kommuners bidrag til finansieringen af hovedstadspuljen fremover beregnes på grundlag af beskatningsgrundlaget frem for indbyggertallet. Der oprettes en ny tilskudspulje på 400 mio. kr. til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer. Puljen fordeles efter ansøgning. Herning Kommune har fremsendt en ansøgning om særtilskud til de boligsociale områder i Gullestrup, Holtbjerg og Brændgård. Hovedstadskommunerne pålægges et særligt finansieringsbidrag til puljen på 0,03 pct. af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. Resten af tilskudspuljen finansierers af bloktilskuddet. Overgangstilskud: Der ydes et overgangstilskud til kommuner med tab på justeringerne af udligningen på mere end 0,02 pct. af beskatningsgrundlaget. Tilskuddet finansieres af bloktilskuddet og dækker i 2013 det fulde tab over 0,2 pct. svarende til i alt 223 mio. kr. Tilskud og udligning består af følgende hovedposter: Tabel 3.10, Tilskud og udligning kr. netto i løbende priser Budget --Budgetoverslag Udligning og generelle tilskud Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud udlændinge Udviklingsbidrag til regionerne Beskæftigelsestilskud Det særlige ældretilskud Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud fra kvalitetsfonden Tilskud og udligning i alt Det skal bemærkes, at beløbet vedr. tilskud og udligning er ekstraordinært stort i Det skyldes at der jf. regeringsaftalen i 2013 er indlagt et ekstra finansieringstilskud på 3 mia. kr. på landsplan. For Herning kommunes vedkommende andrager det ca. 45 mio. kr. 23

24 FAKTA Bloktilskud fordeles efter indbyggertal Bloktilskud fordeles som hovedregel efter indbyggertal i stedet for beskatningsgrundlag. Hensigten er, at kompensation for nye opgaver i højere grad end tidligere skal afspejle kommunens faktiske udgifter ved de nye opgaver. Udligningsmetode: Nettoudligning En kommunes udligningstilskud beregnes ud fra kommunens beregnede strukturelle underskud opgjort som forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter, beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Udligningstilskuddet udgør 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Hvis en kommune har et strukturelt overskud, betales i stedet et udligningsbidrag, som beregnes på samme måde som udligningstilskuddet. 35 kommuner vil efter beregningen have et strukturelt overskud. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 % af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 % af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, som overstiger ovennævnte grænse på 96,5 % af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Udgifterne til ordningen finansieres at statens samlede tilskud til kommunerne. I 2013 udgør tilskuddet på landsplan 4,7 mia. kr. hvilket er uændret i Beløbet for udligning og generelle tilskud vedrører nettoudligningen, hvor Herning Kommune modtager et nettoudligningstilskud på 998,4 mio. kr. Beløbet beror på en vurdering af udgiftsbehov contra indtægtsmuligheder. En del af de 998,4 mio. kr. vedrører tilskud som ugunstigt stillet kommune. Som ovenfor nævnt er der tale om et tilskud, der udbetales til kommuner med et strukturelt underskud. Herning kommunes tilskud udgør 76,7 mio. kr. i 2013 mod 71,4 mio. kr. i Som en del af beregningen af Statstilskuddet indgår det såkaldte balancetilskud, som er det tilskud, der afbalancerer udgifter og indtægter for kommunerne under ét. I 2013 udgør dette 2,1 mia. kr. En del af bloktilskuddet er betinget af, at de kommunale budgetter og regnskaber overholder økonomiaftalen. Puljen andrager fortsat 3 mia. kr. på driftssiden. Som noget nyt tilbageholdes også 1 mia. kr. vedr. anlægssiden. Modsat driftsdelen som både vedr. budget og regnskab, vedrører anlægssiden alene budgetfasen. Det betingede tilskud udbetales først når kommunerne overfor ministeren har bevist at aftalen overholdes. Selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. 24

25 Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 % af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med en indtægt på ca. 8,1 mio. kr. i Udlændinge Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter mv. til udlændinge. Kommunerne finansierer disse ordninger under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet ydet et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. Der er budgetlagt med en udgift på 12,7 mio. kr. i Udviklingsbidrag består af et enhedsbeløb i 2013 på 124 kr., pr. indbygger. For 2013 forventes pt. en udgift på 11,4 mio. kr. For overslagsårene er beløbet prisreguleret. Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog i 2010 ansvaret for de forsikrede ledige både hvad angår aktivering og udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til ordningen findes på serviceområde 17. Til finansiering af denne udgift modtager kommunen et bloktilskud på 213 mio. kr. det såkaldte beskæftigelsestilskud. Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, som endvidere indeholder (justering af beskæftigelsestilskuddet) nogle overgangsregler med virkning for efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2011 og midtvejsreguleringen for 2012, samt justeringer af fordelingen af beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunernes under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskuds-året. Der gælder særlige overgangsregler for tilskudsårene 2011 og Nye lovændringer: Beskæftigelsestilskuddet justeres i lov nr. 588 af 18. juni 2012, Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (justering af beskæftigelsestilskuddet). Justeringen betyder bl.a. at grundtilskuddet for 2011 og 2012 bliver genberegnet på baggrund af en indberetning af de relevante regnskabsoplysninger for 2010 til Økonomi- og Indenrigsministeriet i udgangspunktet vil reguleringer af grundtilskuddet for lovændringer blive fordelt efter en generel nøgle at der sikres fuld kompensation af merudgiftsbehovet på landsdelsniveau ved den endelig opgørelse. at fordelingen af merudgiftsbehovet ved midtvejsreguleringen sker i forhold til den enkelte kommunes andel af bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige og aktiverede) og modtagere af uddannelsesydelser. Ændringerne har virkning for efterreguleringen for 2011, midtvejsreguleringen for 2012, tilskuddet for 2013 og fremefter. 25