Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med i Sverige
|
|
- Lærke Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2423 Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med i Sverige Hvad betyder rygning og alkohol? ORIGINALARTIKEL Seniorforsker Knud Juel Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed Resume Introduktion: Middellevetiden i Danmark har i mange år udviklet sig mindre gunstigt end i mange re vestlige le, bl.a. Sverige. En usund livsstil, specielt hvad angår forbrug af alkohol og tobak, har te været nævnt som en mulig forklaring. Materiale og metoder: Middellevetid og dødelighed i Sverige og Danmark sammenlignes ved hjælp af lsdækkende dødsårsagsregistre. Alkohol- og tobaksrelaterede dødsfald er defineret ud fra dødsattestdiagnoser. Sammenligningerne mellem de to le foretages ved hjælp af aldersstardiserede dødsrater og middellevetider for perioden Resultater: For 50 år siden havde Danmark en af de højeste middellevetider i verden, men er nu i forhold til sammenlignelige le i bunden. Svenskerne lever nu næsten tre år længere end danskerne. Før alderen 75 år indtraf der i alt for tidlige dødsfald blt danske mænd og i alt blt danske kvinder. Den relative overdødelighed var højest for danske mænd i aldersgruppen år, hvor overdødeligheden var 40-50%. For kvinder var overdødeligheden 50-60% i aldersgruppen år. Samlet kan alkohol og rygning næsten forklare hele forskellen mellem danske og svenske mænd og tre fjerdedele af forskellen Konklusion: En meget stor del af den danske overdødelighed og den lave middellevetid i forhold til middellevetiden i Sverige kan henføres til en høj dødelighed relateret til forbruget af tobak og alkohol. Det forekommer ikke realistisk at reducere denne forskel i middellevetid væsentligt uden en reduktion i tobaks- og alkoholforbruget. Det har været kendt i hvert fald siden 1990, at middellevetiden i Danmark i mange år har udviklet sig mindre gunstigt end i mange re vestlige le [1]. I rapporterne fra det af Sundhedsministeriet i 1992 nedsatte Middellevetidsudvalg blev problemerne grundigt belyst [2, 3]. Siden da er problemet med den lave danske middellevetid omtalt adskillige gange [4-6], og der har været fremsat flere forklaringer. En usund livsstil, dårlige levevilkår, social ulighed og manglende investeringer i sundhedsvæsenet har været nævnt, og der er givet forskellige bud på, hvor meget disse faktorer har betydet for det danske middellevetidsefterslæb. I en nyligt publiceret rapport har man påvist, at mange af de for tidlige dødsfald i Danmark kan relateres til usund kost, rygning, stort alkoholforbrug og mangel på motion, og at der er en ophobning af disse dødsfald blt personer med kort uddannelse [7], men der har også været fokus på sundhedssektorens betydning [8]. Formålet med denne undersøgelse er at kvantificere, hvor meget rygning og alkohol betyder for overdødeligheden i Danmark i forhold til i Sverige, og hvor meget af forskellen i middellevetid der kan tilskrives disse to faktorer. Materiale og metoder Middellevetidsoplysningerne stammer fra databaser fra OECD og WHO. De 19 OECD-le, der ud over Danmark indgår i analysen, er Sverige, Norge, Finl, Storbritannien, Irl, Tyskl, Holl, Belgien, Frankrig, Schweiz, Østrig, Grækenl, Italien, Spanien, Portugal, USA, Canada, Australien og New Zeal. Oplysninger om de svenske dødsfald stammer fra Socialstyrelsen, og oplysninger om folketallene stammer fra Statistiska Centralbyrån. Oplysninger om de danske dødsfald stammer fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister, og oplysninger om folketallene stammer fra Danmarks Statistik. De alkoholrelaterede dødsfald i Danmark er defineret direkte ud fra de angivne dødsårsager på dødsattesten. Følgende sygdomme med International Classification Diseases (ICD)- 10- koder i parentes indgår: alkoholisme (F10), alkoholisk leversygdom og levercirrose (K70, K74) samt pancreatitis (K85, K86). Dødsfaldene medtages, hvis en af ovennævnte sygdomme er anført som den tilgrundliggende dødsårsag eller som en medvirkende dødsårsag. Derudover medtages følgende forgiftningsdødsfald som følge af alkohol: ulykke (X45), selvmord (X65) og usikker dødsmåde (Y15). Alkoholdødsfald i Sverige fundet ud fra den tilgrundliggende årsag defineres på samme måde som de danske, mens der foretages et skøn over de dødsfald, hvor alkohol er medvirkende årsag. Antallet af dødsfald ud fra medvirkende dødsårsag fastsættes, så der bliver det samme forhold mellem antallet af dødsfald fundet ved tilgrundliggende og medvirkende årsager i Sverige som i Danmark. De tobaksrelaterede dødsfald defineres ved en hyppigt anvendt indirekte metode, hvor lungekræftdødeligheden anvendes til at estimere en rygeprævalens med [9]. Indirekte inkluderer denne prævalens elen af rygere, hvor meget der ryges, hvor længe personerne har røget, alder ved rygedebut og omfanget af inhalering. Det antages, at der ikke forekommer rygerelaterede dødsfald før alderen 35 år, og at ingen
2 2424 UGESKR LÆGER 170/ AUGUST 2008 Relativ placering Diskussion For 50 år siden havde vi i Danmark en af de længste middellevetider i verden, men har nu i forhold til sammenlignelige le en af de korteste. Svenskerne lever nu i gennemsnit næsten tre år længere end danskerne, og i forhold til den lavere svenske dødelighed indtraf der i alt for tidlige dødsfald før alderen 75 år blt danske mænd og i alt blt danske kvinder. Den relative overdødelighed var højest for danske mænd i aldersgruppen år, hvor overdødeligheden var 40-50%. For kvinder var overdødeligheden 50-60% i aldersgruppen år. Samlet kan alkohol og rygning næsten forklare hele forskellen i dødelighed og middellevetid mellem danske og svenske mænd og tre fjerdedele af forskellen Der er naturligvis usikkerheder forbundet med beregningerne af dødsfald, der er relateret til alkohol og rygning. Når alkohol har både positive og negative virkninger på dødeligheden, vanskeliggøres vurderingen af alkohols skadelige virkninger. Ved at anvende metoden med dødsattestdiag Svenske mænd Danske mænd Svenske kvinder Danske kvinder Årstal Figur 1. Middellevetiden for mænd og kvinder i 20 OECD-le. Danmarks og Sveriges relative placering i forskellige perioder siden Antal overtallige dødsfald Alder, år Relativ overdødelighed Mænd 1,33 1,30 1,45 1,46 1,40 1,34 1,20 1,02 Kvinder 1,34 1,32 1,50 1,48 1,55 1,61 1,24 1,02 Mænd Kvinder Figur 2. Overdødeligheden i Danmark i forhold til i Sverige for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Antal overtallige dødsfald og relativ overdødelighed. Årligt gennemsnit for perioden dødsfald på grund af levercirrose eller ved ulykke, selvmord eller mord er relateret til rygning. Ved hjælp af relative risici og den beregnede rygeprævalens beregnes den ætiologiske fraktion for en række sygdomme. For at kontrollere for konfounding og sikre at effekten af rygning ikke overvurderes, reduceres den ætiologiske fraktion med 30% [10, 11]. Der beregnes aldersstardiserede rater med den europæiske stardbefolkning som vægt. Sammenligningerne mellem Danmark og Sverige med hensyn til aldersstardiserede rater og middellevetid foretages for femårsperioden , som er den senest tilgængelige periode med oplysninger om dødsårsager i de to le. Til vurdering af størrelsen af middellevetidsforskellene mellem Danmark og Sverige er angivet middellevetidsforskelle for forskellige kategorier af en række kendte risikaktorer [7]. Resultater Figur 1 viser Danmarks og Sveriges relative middellevetidsplacering blt de 20 OECD-le. I 1950 erne havde danske mænd og kvinder den fjerdelængste middellevetid kun overgået af Sverige, Norge og Holl. I de to seneste perioder og havde danske kvinder den korteste middellevetid blt de 20 le og danske mænd havde en 17. plads i den seneste periode, foran Finl, Portugal og USA. Sverige har været pænt placeret i hele perioden. De fleste af de overtallige eller for tidlige dødsfald i Danmark i forhold til i Sverige indtraf i aldersgruppen år, i alt 3.500, lidt flere blt kvinder end blt mænd (Figur 2). Før alderen 75 år indtraf der i alt for tidlige dødsfald blt danske mænd og i alt blt danske kvinder. Den relative overdødelighed var højest for danske mænd i aldersgruppen år, hvor overoverdødeligheden var 40-50%. For kvinder var overdødeligheden 50-60% i aldersgruppen år. Forskellen mellem Danmark og Sverige målt ved aldersstardiserede dødsrater pr indbyggere var 181 for mænd og 149 for kvinder (Tabel 1). Forskellen i middellevetid var henholdsvis 2,8 år og 3,0 år. Både for de aldersstardiserede rater og middellevetiden tegnede alkohol sig for godt 20% af forskellen mellem Danmark og Sverige for mænd og for ca. 10% af forskellen for kvinder. Rygning tegnede sig for 70-80% af forskellen for mænd og for to tredjedele af forskellen for kvinder. Når der er justeret for de dødsfald, der kan tælle med som relateret både til alkohol og til rygning, kan alkohol og rygning forklare næsten hele forskellen mellem danske og svenske mænd og tre fjerdedele af forskellen Forskellen i middellevetid på ca. tre år mellem Danmark og Sverige er sammenlignet med middellevetidsforskelle mellem kategorier af en række kendte risikaktorer i Figur 3.
3 2425 Tabel 1. Dødelighedsforskelle mellem Danmark og Sverige for totaldødeligheden samt for dødsårsager relateret til tobak og alkohol. På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. Aldersstardiserede rater pr personer absolut forskel Danmarks middellevetidstab relativ forskel Danmark Sverige ift. Sverige Danmark Sverige Danmark/Sverige M, % K, % M, % K, % Dødsårsager M K M K M K M K af total af total M, år K, år af total af total Alle årsager ,2 1, ,80 3, Alkohol (tilgrundliggende årsag) ,1 2, ,29 0, Alkohol (medvirkende årsag) ,1 2, ,34 0, Alkohol i alt ,1 2, ,63 0, Lungekræft ,1 2, ,39 0, Kronisk obstruktiv lungesygdom ,7 3, ,36 0, Al tobaksrelateret ,5 3, ,99 1, Tobaksrelateret, justeret for alkohol ,5 3, ,84 1, Alkohol i alt og tobak justeret for alkohol ,4 2, ,47 2, M = mænd; K = kvinder. noser relateret til alkohol undgås nogle af disse problemer, idet fokus hermed udelukkende er på de skadelige effekter ved alkohol. En en fordel ved metoden er, at problemet med underrapportering af alkoholforbrug og bortfald i befolkningsundersøgelser undgås. Men der er på den en side kendte problemer med kvalitet og fuldstændighed af dødsattester til brug ved kvantificering af alkoholdødsfald, og underrapportering er velkendt. I et studie fra Sverige har man fundet, at anvendelse af al tilgængelig information i forhold til kun at betragte tilgrundliggende dødsårsager øger antallet af alkoholrelaterede dødsfald med en faktor seks blt mænd. For kvinder var forskellen mindre [12]. Det er ssynligt, at et stort alkoholforbrug for sjældent fremgår som medvirkende dødsårsag ved visse kræftdiagnoser. Alkohol fremgår formentlig også kun af dødsattesten som en medvirkende årsag ved en mindre del af de færdselsulykker, hvor alkohol er involveret. I beregningerne af tobaksrelateret dødelighed er der anvendt en indirekte metode, og flere aspekter ved denne metode kan fremhæves [9]. Anvendelse af lungekræft som har en længere latenstid end hjertesygdomme og nogle re rygerelaterede sygdomme som markør for den kumulerede rygerisiko kan resultere i en overvurdering af risikoen, hvor der har været et kraftigt fald i rygehyppigheden, og undervurdering af risikoen, hvor der har været store stigninger i rygehyppigheden. Rygning har været aftagende i Danmark, men det er især blt smårygerne. For ikke at overvurdere risikoen ved rygning benyttede Peto et al oprindeligt en korrektionsfaktor på 50% af overrisikoen. Der er blevet rejst kritik af manglen på empirisk evidens for denne konfounderkorrektion [13]. Som svar på dette er dataene blevet analyseret igen med justering for potentielle konfoundere [10, 14]. Baseret på denne nye viden om robustheden af de relative risici over for konfounderkon- Forskel i middellevetid (år) Sverige/ Danmark Aldrigryger/ storryger Aktiv/ inaktiv Moderat/ stort alkoholforbrug Normalvægtig/svært overvægtig Lang uddannelse/ kort uddannelse Lang uddannelse/ kort uddannelse a Figur 3. Forskel i middellevetid mellem Danmark og Sverige og mellem forskellige kategorier af risikaktorer i Danmark. Mænd Kvinder a) Justeret for rygning, alkohol, inaktivitet og body mass index
4 2426 UGESKR LÆGER 170/ AUGUST 2008 trol er der senere anvendt en korrektionsfaktor på 30% til at reducere overdødeligheden af alle re årsagsspecifikke dødeligheder end lungekræft. De 30% svarer til den største reduktion af overdødeligheden i de nye analyser og vurderes derfor stadig til at være et konservativt estimat [11]. For gruppen»re medicinske sygdomme«, hvor graden af konfounding var ukendt, blev der dog anvendt 50%, som Peto et al gjorde oprindeligt [9]. Resultaterne i nærværende analyse er baseret på 30% s reduktion. Sammenlignet med 50% s reduktion er forskellene relativt beskedne og giver årligt en forskel på ca ekstra dødsfald blt både mænd og kvinder i Danmark og ca. et halvt år ekstra i tabt middellevetid på befolkningsniveau. En sammenligning mellem den indirekte metode med 30% s reduktion og en direkte beregning af tobaksrelateret dødelighed på danske data viste relativt beskedne forskelle mellem de to metoder [7]. Tiltroen til de fundne alkohol- og tobaksrelaterede dødelighedsforskelle forstærkes, hvis der er en tilsvarende forskel i forbruget af alkohol og tobak mellem de to le. Den aldersstardiserede rate for alkoholrelateret dødelighed er dobbelt så høj i Danmark som i Sverige (Tabel 1), og denne forskel stemmer fint overens med det registrerede forbrug i de to le, idet vi i Danmark i 2002 havde et forbrug på 9,5 l ren alkohol mod 4,9 l i Sverige [15]. En forskel i forbrug, der har eksisteret i mange år. Langt størsteparten af dødsfaldene af lungekræft og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) kan tilskrives rygning. Der er for lungekræft og KOL markante dødelighedsforskelle mellem de to le (Tabel 1). Disse forskelle stemmer fint overens med de registrerede forskelle i rygehyppigheden, hvor vi i Danmark i en årrække har haft en væsentlig højere rygeforekomst end i Sverige. I alle de højtudviklede le, der er anvendt i sammenligningerne, er der i de seneste årtier sket store ændringer i samfundet. Det gælder for levevilkårene og i samspil hermed også en øget mulighed for en mere uhensigtsmæssig livsstil, hvad angår kost, rygning, alkohol og motion. Alt dette sammenholdt med behlings- og forebyggelsesmæssige tiltag har medført store ændringer i dødelighedsmønsteret: Dødeligheden af infektionssygdomme og spædbarnsdødeligheden er reduceret ganske væsentligt, hjertedødeligheden er reduceret, og det samme gælder antallet af dødsfald i trafikken [16]. Bagsiden af medaljen er den stigende dødelighed, der er knyttet til en uhensigtsmæssig livsstil. Tidligere er det påvist, at vi i Danmark har høje tobaksrelaterede dødeligheder sammenlignet med i re le [2, 4, 6, 16] og også relativt høje dødeligheder relateret til alkohol [2, 16]. Forskellen i middellevetid mellem Danmark og Sverige på ca. tre år er betragtelig. Svenske mænd har været år om at nå en forbedring på tre år, og svenske kvinder har været år om at nå en sådan tilvækst. Til sammenligning kan nævnes forskellene mellem kategorier inden for nogle af de risikaktorer, der er stor opmærksomhed på i Danmark. Forskellen mellem normalvægtige og svært overvægtige og mellem personer med lang uddannelse og personer med kort uddannelse er af samme størrelsesorden som forskellen mellem Danmark og Sverige (Figur 3). Forskellen er lidt større 4-5 år for moderat alkoholforbrug i forhold til stort alkoholforbrug og for aktive i forhold til inaktive. Kun mellem aldrigrygere og storrygere er forskellene væsentlig større, 8-10 år. Midaldrende danskere har nu en ca. 50% overdødelighed i forhold til svenskere, svarende til at der i en sådan gruppe dør tre danskere for hver to svenskere. Den stagnerende danske middellevetid indgik som et væsentligt element i»regeringens folkesundhedsprogram «fra 1999 og»sund hele livet«fra Sundhedsvæsenet nævnes te som en væsentlig faktor for en nations sundhedstilst. Imidlertid er sammenhængen mellem udgifterne til sundhedsvæsenet og middellevetiden vanskelig at dokumentere. En analyse af relationen mellem sundhedsudgifter og sundhedsindikatorer i 15 EU-le viste således, at øgede sundhedsudgifter kun helt marginalt var associeret med en øget middellevetid [17]. Den foreliggende evidens på området er dog fortsat sparsom, og sammenligninger mellem le er metodisk vanskelige. Med resultaterne fra det foreliggende studie kan man ikke udtale sig om sundhedsvæsenets betydning for den relativt lave middellevetid i Danmark, og det kan derfor heller ikke afvises, at f.eks. flere penge til sundhedsvæsenet ville kunne reducere dødeligheden for visse sygdomme i Danmark, og det kan heller ikke afvises, at der er mulighed for større forbedringer i Danmark end i Sverige, hvad angår behlingen. Siden starten af 1990 erne er der i Danmark gennemført en række effektivitetsfremmende og sundhedsfaglige foranstaltninger, f.eks. hjerteplanen, frit sygehusvalg, kapacitetsfremmende bevillinger, aktivitetsafhængige bevillinger, behlingsgaranti og kræftplan I og II [8]. Disse tiltag har ikke umiddelbart betydet, at vi i Danmark har reduceret middellevetidsefterslæbet, men på visse punkter er der dog sket forbedringer, f.eks. er overlevelsen efter en blodprop i hjertet siden 1990 erne forbedret meget i Danmark og er nu næsten på niveau med overlevelsen i Sverige [18]. Men set i lyset af, hvor meget alkohol og tobak synes at kunne forklare af forskellen mellem Sverige og Danmark, virker det mindre ssynligt, at Danmark i en middellevetidssammenhæng skulle have et stort efterslæb på behlingssiden. De foreliggende analysers resultater drejer sig udelukkende om alkohols og rygnings indflydelse på dødeligheden. Men der er kendte og stærke sammenhænge mellem alkohol og rygning og udvikling af sygdom og tab af gode leveår, så en eventuel reduktion af alkohol- og tobaksforbruget vil have mange gavnlige konsekvenser for danskernes sundhedstilst [7, 19]. Det kan virke overraskende, at en så stor del af forskellen i middellevetid mellem Danmark og Sverige kan relateres til alkohol og tobak. Men i en beregning fra WHO af disability
5 2427 adjusted life years (DALY) eller tabte leveår justeret for disability for bl.a. Danmark og Sverige ftes en tilsvarende forskel [20]. Den aldersstardiserede DALY-rate var højest for Danmark, men to tredjedele af forskellen kunne relateres til en større byrde af alkohol- og tobaksforbrug i Danmark. Konklusion En meget stor del af den danske overdødelighed og den lave middellevetid i forhold til den svenske kan henføres til en høj dødelighed relateret til alkohol- og tobaksforbrug. Det forekommer ikke realistisk at reducere denne forskel væsentligt uden en reduktion i tobaks- og alkoholforbruget. SummaryKnud Juel:Life expectancy in Denmark compared to Sweden. What is the effect smoking alcohol?ugeskr Læger 2008;170:0000Introduction: For many years life expectancy in Denmark has improved less than in other comparable western countries, e.g. Materials Sweden. An methods: unhealthy Life life expectancy style, in particular the consumption in Denmark alcohol Sweden tobacco, has been has compared ten been by means mentioned nationwide as a possible cause explanation. age stardised rates life expectancies for the period death registries. Alcohol- tobacco-related deaths are defined from death certificate diagnoses. The comparisons between the two countries are made by deaths Results: 50 years ago Denmark men 3400 had one the highest women. life expectancies Relative excess in the world, but was is highest now at the bottom men the list aged when compared with a relative to similar excess countries. Life at expectancy 40-50%. Among in Sweden women is excess now almost three was years 50-60% longer in the than age in group Denmark Before years. the Overall, age alcohol 75 there were smoking a total account 3700 premature the entire difference between Swedish men for 75% the difference between Swedish women. for almost consumption Conclusion: A very tobacco substantial alcohol. part the excess low life expectancy compared to Sweden can be attributed to high related to alcohol tobacco consumption. A reduction this difference in life expectancy does not seem realistic without a reduction in the Korrespondance: Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, 2. sal, DK-1399 København K. kj@si-folkesundhed.dk Antaget: 17. december 2007 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. DIKE. Udviklingen i sundhedstilsten i 80'erne. Nogle sundhedsmæssige udfordringer for 90'erne. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Middellevetid og Dødelighed. Forskningsrapport. DIKE. København: Sundhedsministeriet, Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Levetiden i Danmark. København: Sundhedsministeriet, Juel K. Hvorfor har danskerne problemer med middellevetiden? Ugeskr Læger 1998;160: Juel K. Increased women: population based register study. BMJ 2000;321: Jacobsen R, Keiding N, Lynge E. Causes death behind low life expectancy women. Sc J Public Health 2006;34: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Folketingets Økonomigruppe. Sundhedssektoren i Danmark. Hvor stor er sundhedssektoren, og hvad får vi for pengene? Bilag 263 til Sundhedsudvalget. København: Folketinget, Peto R, Lopez AD, Boreham J et al. Mortality from tobacco in developed countries: indirect estimation from national vital statistics. Lancet 1992;339: Thun MJ, Apicella LF, Henley SJ. Smoking vs other risk factors as the cause smoking-attributable deaths: confounding in the courtroom. JAMA 2000;284: Ezzati M, Lopez AD. Estimates global attributable to smoking in Lancet 2003;362: Romelsjö A, Karlsson G, Henningsohn L et al. The prevalence alcohol-related in both sexes: variation between indicators, Stockholm, Am J Public Health 1993;83: Sterling TD, Rosenbaum WL, Weinkam JJ. Risk attribution tobacco-related deaths. Am J Epidemiol 1993;138: Malarcher AM, Schulman J, Epstein LA et al. Methodological issues in estimating smoking-attributable in the United States. Am J Epidemiol 2000;152: Sundhedsstyrelsen. Statistik 2003: Alkohol, narkotika og tobak. København: Sundhedsstyrelsen, Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? København: Statens Institut for Folkesundhed, Nixon J, Ulmann P. The relationship between health care expenditure health outcomes. Evidence caveats for a causal link. Eur J Health Econ 2006;7: Rasmussen S, Abildstrøm SZ, Rosen M et al. Case-fatality rates for myocardial infarction declined in Denmark Sweden during J Clin Epidemiol 2004;57: Brønnum-Hansen H, Juel K, Davidsen M et al. Impact selected risk factors on expected lifetime without long-sting, limiting illness in Denmark. Prev Med 2007;45: The European health report Copenhagen: WHO Regional Office for Europe, Anvendelse af den personlige, elektroniske medicinpril i et ambulatorium Originalartikel Afdelingslæge Lene Ørskov Reuther, afdelingslæge Søren Bidstrup List & overlæge Hanne Rolighed Christensen Bispebjerg Hospital, Klinisk Farmakologisk Enhed og Medicinsk Center, Geriatrisk Klinik G Resume Introduktion: Den personlige elektroniske medicinpril (PEM) giver borgere med digital signatur adgang til egen medicinpril og borgerens behlende læge adgang, hvis det er relevant for patientbehlingen. PEM en viser de receptpligtige lægemidler, som borgeren i en toårsperiode har fået udleveret på apoteket. Materiale og metoder: I dette studie indgik patienter, der over tre gange 14 dage besøgte et geriatrisk hospitalsambulatorium. Overensstemmelse mellem medicinstatus og PEM blev vurderet. Ambulatorielægen og patientens praktiserende læge blev forespurgt, om PEM en bidrog med ikkeerkendt information om patienternes behling med receptpligtige lægemidler. Resultater: Studiet viste en 13-20% uoverensstemmelse mellem medicinstatus og PEM, hvilket berørte 50-60% af patienterne. Adgang til PEM en gav anledning til korrektion af medicinstatus og til reduktion i antallet af patienter med uoverensstemmelse mellem PEM og medicinstatus og til reduktion af antallet af ordinationer, hvor der var uoverensstemmelse mellem PEM og medicinstatus. Uoverensstemmelserne var ikke korreleret til køn, alder eller antallet af receptpligtige lægemidler. Mange af uoverensstemmelserne vurderedes til at være potentielt alvorlige eller betydende. Konklusion: PEM en kan bidrage med ikkeerkendt information om patientens behling med receptpligtige lægemidler. Adgang til PEM en gav anledning til korrektion af medicinstatus. Lettere adgang til en digital signatur, mulighed for indberetning af dosisændringer, mulighed for indberetning af relevante data fra syge-
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereKønsforskelle i dødelighed i Danmark 1840-2005
98 UGESKR LÆGER 69/ 8. JUNI 7 Kønsskelle i dødelighed i Danmark 8- Kvinder lever længere end mænd, men der er sket store ændringer i de seneste år ORIGINAL Seniorsker MEDDELELSE Knud Juel & professor Kaare
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereDET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereEksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred
Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen
Læs mereHvad siger evidensen?
Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereTre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Tre hovedemner
Læs mereSusanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereVælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter
Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995
Læs mereÅrsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011
Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereOECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereFolkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?
Folkesundheden i Danmark Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Unge
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereMiddellevetid i kommuner og bydele
i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereDagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Læs mereKobling af survey og registre i sundhedsforskning
Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereHvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereSundhedsstyrelsen: Nye tal er på vej - forhåbentlig foreligger inden et år
30. Maj 2018 Indland - DR Trods indsats for milliarder: Ingen kender antallet af alkoholikere og deres børn Organisationer kritiserer forældede målinger af omfanget af alkoholmisbrug. Sundhedsstyrelsen:
Læs mereSamfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum
Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereForskning og myndighedsbetjening
Forskning og myndighedsbetjening Knud Juel FCFSs 50-års jubilæum Glostrup, 3. april 2014 Syddansk Universitet Kan I huske 1964? Hippy Hippy Shake/Swinging Blue Jeans Long Tall Sally/The Beatles Oh, Pretty
Læs mereHver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling
Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereTre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Version 1. september 2005
! "!#$ $ %%&' (! # % $ %%* +,$ -. /0* 2 / 3 4/ 2 $ 2! $!!! 4 5!/2 -! 5.!/!. 2! -! (! / 4 3!4 3 4 " -! 2!/! 2 & / ' 5 6 +,!7! / $ 2! /4 + / - (! 4 2 /2 + 2 4! $ 4'! + 4 4!! 8 8!2 / // 6 MPH Introduktionsmodul
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereFysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel
Fysiske konsekvenser Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereKraftig stigning i befolkningens levealder
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 5 Brønderslev
Læs mereMiddelfart den 22. april Alkoholepidemiologi
Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereSøvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv
Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv Mads Nordentoft Kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab mads.nordentoft@gmail.com Dias 1 Introduktion
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereTesteksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november 2007. Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning
CEEH Interessentforum 26. november 2007 Et testeksperiment med EVA-systemet Tobaksrygning Henrik Brønnum-Hansen November 2007 Henrik Brønnum-Hansen Side 1 Health effects - analytical frame Climatic conditions
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereSyddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereKaryn Heavner, Carl V. Phillips, Patrik Hildingsson, Lisa Cockburn
Tobacco harm reduction in : population-level level proof of effectiveness Karyn Heavner, Carl V. Phillips, Patrik Hildingsson, Lisa Cockburn TobaccoHarmReduction.org Tobacco Harm Reduction (THR) Switching
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereSocial ulighed i sundhed og sundhedsadfærd
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereSundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed
Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereSundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse
Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse Finn Diderichsen MD PhD Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Middellevetid 1960-2012 85
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereSocial ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mere