Professionel projektadfærd giver effekt på bundlinjen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionel projektadfærd giver effekt på bundlinjen"

Transkript

1 Professionel projektadfærd giver effekt på bundlinjen MINIRAPPORT OM Af Michael Ehlers, Jesper Krøyer Lind og Alexander Strange, Implement Consulting Group Implement Consulting Group har for anden gang siden 2011 gennemført en omfattende undersøgelse af danske organisationers udviklingsevne. Undersøgelsen giver et klart billede af, hvordan højt performende organisationer lykkes med at have en succesfuld praksis omkring deres udviklingsinitiativer. I 2013 har vi fået bekræftet, at det, der i 2011 var en tendens, nu er en signifikant praksis i de højt performende organisationer. I denne minirapport vil der blive stillet skarpt på, hvad der er årsagen til, at high performers er excellente til at skabe effekt af deres udviklingsinitiativer, og dernæst givet inspiration til, hvordan danske organisationer fremadrettet kan lykkes succesfuldt med deres udviklingsindsatser. Undersøgelsen i hovedtræk har en klar strategisk retning, følger op på deres projekters effekt, lukker de projekter, der ikke skaber værdi, og skaber sammenhæng mellem organisationens strategiske mål og projekternes mål. tager ansvar og træffer rettidige beslutninger på de centrale styringsparametre. Vi ser stort set samme billede i 2013, som undersøgelsen viste i 2011, hvilket for alvor validerer resultaterne fra 2011-undersøgelsen. Dog er der forskelle, som er interessante. For det første kan der i 2013 konstateres en større difference imellem high og low performers sammenlignet med Samtidig er basen af respondenter større, hvilket betyder, at der er tydelig signifikans omkring high performernes praksis. udmærker sig ved i høj grad at realisere den ønskede forretningsværdi af deres projekter og lykkes med at komme i mål på aftalt tid, aftalt budget, aftalt kvalitet og med tilfredse kunder og projektdeltagere som følge. Dertil står det i 2013-undersøgelsen helt tydeligt, at en klar strategisk retning er et vigtigt grundlag for high performance og resultatskabelse. Dernæst har high performerne en tydelig kobling mellem strategiske målepunkter og projekternes målepunkter og der følges hyppigt op. Hele 7 af high performers oplever, at porteføljen afspejler deres strategi. Topledelsens opbakning er vigtig for at nå dertil, og 60 % af high performers har repræsentanter fra topledelsen med i porteføljeprioriteringen et parameter, der dog er faldet fra 90 % i 2011-undersøgelsen. De er skarpe på deres kriterier for udvælgelse og prioritering af projekter og benytter sig af økonomiske, forretningsmæssige/ strategiske og regulatoriske faktorer til at udvælge projekter. De mødes jævnligt i ressourceallokeringsfora, og 68 % af high performers oplever, at ressourcerne allokeres de rigtige steder i forhold til de strategiske prioriteter. Endeligt består high performers succesopskrift for excellent projekteksekvering af at give et reelt mandat til projektlederen og understøtte rettidige styregruppebeslutninger. Organisationer skal have klassiske projektledelsesdyder på plads, såsom fælles projektledelsesmodeller og standardiserede værktøjer, men det er i højere grad anvendelsen af disse, der er afgørende for effektfuld projekteksekvering. Tiden skal primært anvendes på at skabe fælles sprog og bruge projektkompetencerne i praksis. Endelig har vi i 2013 kunnet tilføje en ny gruppe af high performers til undersøgelsen, der alle i meget høj grad realiserer den ønskede forretningsværdi af deres projekter. Vi kalder dem xtra high performers. De lykkes i særskilt høj grad på deres projektperformance, hvilket skyldes, at deres praksis omkring udviklingsinitiativerne er forbilledlig. De gør sig ekstra umage med at følge op på forretningseffekten af deres projekter og udmærker sig ved at overperforme på alle projektpraksisparametrene sammenlignet med de øvrige respondenter. Fx har hele af xtra high performerne et ressourceallokeringsfora med den konsekvens, at 100 % af xtra high performerne Implement Consulting Group 1

2 oplever, at deres ressourceallokering er i overensstemmelse med strategien. viser os, kort fortalt, vejen til, hvordan forbilledlig professionel projektadfærd kan give effekt på bundlinjen. Vi har gennem de sidste 5 år professionaliseret projektledelsen og prioriteret modning af projektgennemførsel, projektmodel og governance (beslutninger). Det har gjort en stor forskel i forhold til at få gennemført projekter der giver værdi. Vi har arbejdet intensivt med styregruppestruktur og roller/ansvar. Det har betydet, at styregrupperne nu er ensartet og er gået fra mikrostyring til ledelse af projekterne. Styregrupperne arbejder nu også mellem møderne og har tæt dialog med projektlederne... Vi har skabt fokus og struktur for opfølgning på projekternes gevinster. Digitaliseringschef i finansiel virksomhed SÅDAN DEFINERES GRUPPERNE I UNDERSØGELSEN defineres som dem, der i meget høj grad realiserer den ønskede værdi og gevinster for kunderne (interne som eksterne) gennem deres projekter. defineres som dem, der i meget høj grad eller høj grad realiserer den ønskede værdi af projekterne. Samtidig er det tydeligt, at high performers i høj grad lykkes med at komme i mål på henholdsvis aftalt tid, inden for budget, i rette kvalitet og med høj tilfredshed for kunder og projektdeltagere (se figur 2). Low performes defineres som dem, der i mindre grad eller meget lille grad eller slet ikke realiserer den ønskede værdi af projekterne. VÆSENTLIGSTE FORSKELLE FRA 2011 TIL 2013 Flere respondenter har deltaget i undersøgelsen og giver mulighed for at konkludere med en større signifikans på spørgsmålene end i Spændet mellem low og high performers er større i 2013, hvilket hovedsageligt skyldes et markant fald i low performernes praksis omkring deres projekter. Det større spænd validerer, at projektperformance er tæt koblet til organisationens projektpraksis. Adfærd og effekt hænger med andre ord tæt sammen. Mulighed for at se, hvordan de organisationer, der i meget høj grad lykkes med at skabe effekt af deres projekter, udskiller sig fra den øvrige high performer-gruppe. Et rammeværktøj for professionelle projektorganisationer At lykkes med sine udviklingsinitiativer handler grundlæggende om at komme effektfuldt i mål med de rigtige projekter på den rigtige måde. Det lyder simpelt, men opskriften er ikke enkel. Det kræver først og fremmest, at organisationen er gearet til at håndtere projekter, eller sagt på en anden måde, at organisationens udviklingsmuskel er i topform. Implement Consulting Group (ICG) har udviklet et rammeværktøj for, hvordan organisationers udviklingsmuskel trimmes og rustes til at skabe succesfulde udviklingsinitiativer. Det er med udgangspunkt i dette rammeværktøj, at ICG, for anden gang, har gennemført undersøgelsen om danske organisationers udviklingsevne for at identificere, hvad de bedst performende organisationer gør for at lykkes med deres udviklingsinitiativer. Rammeværktøjet tager udgangspunkt i, at der er en tydelig kobling mellem strategi og portefølje, og som er i overensstemmelse med projekternes eksekvering. I projekteksekveringen er det vigtigt at skabe en direkte kobling til den ønskede effekt, også kaldet performance. Performance betyder i dette tilfælde realisering af værdi for kunder, medarbejdere eller brugere af organisationens services eller produkter. ICG har siden 2011 benyttet rammeværktøjet i samarbejde med tre store internationale virksomheder og en offentlig organisation til at benchmarke deres projektpraksis op imod high performernes projektpraksis. Resultatet af dette har været en validering af rammeværktøjet, og har givet kunderne mulighed for at dykke ned i præcis de praksisændringer, der vil understøtte større forretningseffekt af deres projekter. 2 Forandring med effekt

3 Implementering af strategien via projekter Topledelse Prioritér projektporteføljen Etablér projektorganisationen (governance) STRATEGI & PORTEFØLJE Styr projektporteføljen aktivt Skab ressourceoverblik I denne minirapport vil vi sætte fokus på, hvordan high performers lykkes, og dermed adskiller sig fra low performers, inden for rammeværktøjets parametre : strategi, portefølje, projekter og performance. Der vil således løbende igennem minirapporten refereres til det overordnede rammeværktøj (jf. figur 1). Værdi er afgørende for high performers Projektledelse og -kontor Værdi for: Kunder Medarbejdere Brugere Udbred en projektledelsesmodel Fastlæg specifikke projektværktøjer Understøt fælles sprog og kompetencer Eksekvér og mål på effekt Supportér projektorganisationen (PMO) PROJEKTER PERFORMANCE Transformation af projektkultur Når vi ser på de klassiske performanceparametre for projektledelse, som består i at komme i Eksekvér og mål med projektet til aftalt tid, inden for budget og i rette kvalitet også kaldet projekttrekanten ser vi et tydeligt mønster. lykkes i markant højere grad med at komme hjem på de tre styringsparametre og opnår dermed i høj grad den ønskede effekt af projektet. Dette bidrager ikke blot med at realisere organisationens strategi, men medfører også en markant positiv indvirkning på både deltagerne i projektet og på kundernes (interne som eksterne) tilfredshed. PERFORMANCE Figur 1: Højt performende organisationer har en tydelig kobling mellem strategi, portefølje, projekteksekvering og opfølgning på performance (effekt). Når vi ser på xtra high performers, bliver billedet endnu mere tydeligt. Performance på de klassiske parametre understøtter højere grad af effekt af projektet. Figur 2 på næste side viser, hvordan high performers og xtra high performers udmærker sig. 3 Forandring med effekt

4 PROJEKT PERFORMANCE Tilfredse deltagere Tidfredse kunder Rette kvalitet Inden for budget og ressourcer Aftalt tid 11 % 22 % 26 % 55 % 60 % 74 % 73 % 89 % 89 % 89 % Figur 2: Figuren for projektperformance viser, hvor stor en andel af xtra high, high og low performers, der lykkes med at komme hjem på henholdsvis aftalt tid, budget, kvalitet og tilfredshed for kunder og projektdeltagere. En klar strategisk retning understøtter resultatskabelse Etabler projektorganisationen Undersøgelsen viser, (governance) Prioriter STRATEGI & Skab ressourceoverblik projekt porteføljen PORTEFØLJE at en klar strategisk Styr projektporteføljen aktivt retning har betydning for organisationens evne til at skabe resultater. Der ses et markant fald på ca. 30 % i low performers resultatskabelse og evne til at have en klar strategisk retning fra 2011 til 2013 (se figur 16 i bilag for yderligere information). High performerne skiller sig derfor markant ud i 2013 med en klar strategisk retning, der understøtter organisationens resultater som helhed formentlig muliggjort af evnen til at realisere den ønskede værdi og gevinster af projekterne. STRATEGI OG RESULTATER Organisationens resultater 60 % Hos xtra high performerne, valideres dette billede, i og med at der er korrelation imellem udbredelsen af en klar strategisk retning på 89 %, organisatoriske resultater på og evnen til i meget høj grad at realisere den ønskede værdi og gevinster af projekterne. Klar strategisk retning 19 % 65 % 89 % Figur 3: En klar strategisk retning influerer organisationens evne til at opnå resultater. Tydelig kobling mellem strategi og portefølje er stadig vejen frem Hele 7 af high performers oplever, at porteføljen afspejler deres strategi. er særligt gode til at skabe en tydelig sammenhæng mellem projektmål og organisationens strategiske mål (se figur 4). Halvdelen af high performers har kobling mellem disse to mål, mens blot af low performers lykkes med det. Samtidig er low performers markant dårligere til at følge op på de igangværende 4 Forandring med effekt

5 projekters forretningseffekt og -værdi. Kun 4 % af low performers følger løbende op, hvorimod halvdelen af high performers løbende følger op på, hvorvidt deres projekter skaber værdi for organisationen eller ej. En interessant difference fra 2011 og til 2013 er, at xtra high performers er blevet meget bedre (36 %) til at følge op på deres projekters værdiskabelse (se figur 17 i bilag). I forlængelse heraf vover high performers at tage konsekvensen og lukke eller nedprioritere projekter, der ikke understøtter strategien. Det er ikke det samme for low performers, der i meget lille udstrækning formår at lukke deres projekter. Det betyder, at organisationen fortsætter med at prioritere og tilføre ressourcer til projekter, der ikke skaber værdi og forretningseffekt. Altså er det ikke en prioritering af ressourcerne alene, der skaber mere effekt, det er også nødvendigt at gennemgå sine projekter med fokus på værdiskabelse og sammenhæng til strategien og målene i projekterne. Vi har haft succes med business case og gevinstrealisering i alle projekter. Chefkonsulent i offentlig myndighed Vi har haft succes med finansiel overvågning og opfølgning samt strategisk match på større projekter i porteføljen. Vi har via nyt ERP-system gennemført et business mindset change hos vores projektledere samt portfolio managers. Skabt klarhed for projektleder og resource managers KPI er, der er forskellige. Resource managers primære KPI er billability, mens projektlederens væsentligste KPI er er EBIT. Corporate business coordinator i rådgivningsvirksomhed STRATEGISK KOBLING TIL PORTEFØLJEN Projektporteføljen afspejler strategi KPI sammenhæng Følger op på projekt Lukker projekter 4 % 4 % 15 % Det fremgår tydeligt af undersøgelsen, at succesfulde projektorganisationer gennemfører projekter med konstant fokus på projektets ønskede effekt. Det er derfor essentielt, at porteføljeledelsen formår at inddrage denne faktor i deres arbejde, og at det gøres klart, hvem i organisationen der har ansvaret for at følge op på projekternes fremdrift og værdiskabelse. De skal løbende sætte spørgsmålstegn ved, om projektet fortsat skaber værdi. I forlængelse heraf opstår en helt ny problemstilling, da det kan være svært at lukke et projekt, selvom det ikke skaber værdi. Det kan fx være, at projektet er en hjertesag for projektejeren, eller at der allerede er investeret mange ressourcer i projektet, der gør det vanskeligt at tage beslutningen om at lukke projektet. Så det er svært at se virkeligheden i øjnene. 42 % 49 % 49 % 7 Figur 4: har en tydelig kobling mellem strategiske målepunkter og projekternes målepunkter og der følges hyppigt op. Til tider med nedprioritering eller projektlukning som konsekvens. Det betyder tæt sammenhæng mellem portefølje og strategi. Klare roller og fælles sprog er fundamentet for højt performende organisationer Etabler projektorganisationen For at geare organisationen til at arbejde (governance) professionelt med projekter og sikre, at der er kobling mellem dem og strategien, er det nødvendigt at etablere en projektorganisation også kaldet project governancefundamentet. Kort fortalt skaber project governance-rammerne for at definere, hvem der bestemmer hvad. Under dette hører også formuleringen og udbredelsen af grundlæggende regler, roller og vilkår for arbejdet med udviklingsinitiativerne på projekt- 5 Forandring med effekt

6 organisationens forskellige niveauer (fx programmer, projekter, prioriterings- og ressourceallokeringsfora). En vigtig ingrediens i etableringen af projektorganisationen er, at denne organiseres med et klart mandat fra topledelsen. Opbakning fra topledelsens side er afgørende, men undersøgelsen viser, at der hos high performerne er sket et klart fald i topledelsens involvering i prioriteringsindsatsen (30 %) i forhold til 2011 (se figur 18 i bilag). En årsag til dette drastiske fald kunne relateres til, at der igennem de sidste par år er blevet skarpere konkurrence om topledelsens opmærksomhed, og at dette derfor har påvirket den tid, der allokeres til prioritering. Som resultat af dette fald, kan vi også se en forringelse af udbredelsen af klare roller og ansvar (se figur 5). Her har xtra high performers, på trods af mindre involvering i prioritering fra topledelsens side, formået at blive bedre til at definere roller og ansvar. Dette kan også kobles til, at højt performende organisationer i højere grad har et fælles sprog omkring projekt- og porteføljeledelse. Det fælles sprog er grundlaget for, at organisationen kan arbejde mere effektivt med projekterne, da det fælles sprog bidrager til at afstemme forventninger, reducere kompleksitet og skabe fremdrift. Vi har haft succes med at gennemføre styregruppeuddannelse og klare roller/ ansvar, etablering af projekthåndbog, standardisering, strategiske prioriteringstemaer for projektporteføljen samt klare mandater og governancestruktur (boards, styregrupper mv.). Afdelingschef i pensionsselskab PROJECT GOVERNANCE Topledelse i prioritering Klare roller og ansvar Fælles sprog 26 % Figur 5: Spændet mellem high og low performernes involvering af topledelsen er blevet mindre i 2013-undersøgelsen. Det er dog tydeligt, at klare roller og ansvar samt fælles sprog skaber effektive projektorganisationer med fokus på værdiskabelse og fremdrift. Prioritering af porteføljen er en topledelsesopgave Alle organisationer har sine begrænsninger ift. hvor mange projekter, det er muligt at gennemføre ad gangen. Det betyder i praksis, at prioritering af, hvilke projekter der skal eksekveres, og hvilke der må vente eller slet ikke skal gennemføres, er afgørende for projektorganisationens succes. Som det fremgår af Implements model (jf. figur 1), handler det om at prioritere projektporteføljen, om at lede projektporteføljen og dermed om at tilføje, lukke og omprioritere projekter, der ikke skaber effekt. Dette er en svær disciplin, som ofte giver sved på panden, og som kræver både mod og klare retningslinjer for at lykkes. 48 % 54 % 5 60 % er præcise i deres kriterier for udvælgelse og prioritering af projekter (se figur 6). Omkring halvdelen af high performers har opstillet kriterier for prioritering, hvor kun af low performers har samme klare kriterier for, hvordan de udvælger projekter. Her kan topledelsens reducerede involvering i prioriteringen have betydet, at der i mindre udstrækning end tidligere bliver defineret klare roller og ansvar. Dette betyder i sidste ende, at der ikke etableres fora for prioritering, og at disse fora heller ikke mødes med faste intervaller (figur 6). Den eneste gruppe, der er blevet bedre til at opstille klare kriterier for udvælgelse, er xtra high performers, hvor der kan ses en stigning på hele 28 % ift (se figur 19 i bilag). 6 Forandring med effekt

7 PRIORITERINGSPRAKSIS Kriterier for udvælgelse Topledelse i prioritering Prioriteringsfora Prioriterer med fast interval 26 % 30 % 43 % 48 % 60 % 64 % 89 % Figur 6 : Prioriteringspraksis for high performers differentierer sig mest markant i formuleringen af kriterier for udvælgelse og prioritering af projekter. Samtidig er fast interval for prioritering en god anledning til at vurdere, om porteføljen er på rette spor. benytter sig i høj grad stadig af økonomiske (fx cost/benefit), forretningsmæssige (fx strategisk match) og regulatoriske (lovgivning) faktorer til at udvælge projekterne og lader i mindre grad politiske faktorer og organisatoriske begrænsninger bestemme prioriteringen (se figur 7). Sidstnævnte repræsenterer et interessant dilemma, da undersøgelsen viser, at der opleves en stigning i organisatoriske begrænsninger for high performerne, mens der samtidig er sket et fald i både prioriteringsindsatsen og intervallet for dette. Til gengæld kan vi se en stigning i brugen af de regulatoriske faktorer til projektudvælgelse fra 2011 til En årsag til dette kunne være den reguleringsbølge, forstået som den stigning i regulatoriske compliance-krav flere virksomheder inden for fx finansverdenen, har oplevet de seneste år. PROJEKTUDVÆLGELSE Regulatoriske faktorer Organisatoriske begrænsninger Politiske faktorer Økonomiske faktorer 32 % 30 % 35 % 44 % 44 % 54 % 63 % Vi har haft succes med at skabe overblik over projektporteføljen og få (top) ledelsen til at forstå værdien af dette overblik samt behov for prioritering. Projektleder i forsikringsselskab Udvælgelse af projekter handler om, hvem der kan råbe højest, har de bedste forbindelser PMO director i industrivirksomhed Forretningsmæssige faktorer 61 % Figur 7 : benytter sig primært af økonomiske og forretningsmæssige faktorer til at udvælge projekter. Der ses også en stigning i de regulatoriske faktorers påvirkning af projektudvælgelsen. 7 Forandring med effekt

8 Ressourceallokering er ligegyldigt hvis du er low performer! At prioritere sine Skab ressourceoverblik udviklingsinitiativer er én ting at få allokeret ressourcer til de prioriterede projekter er noget andet. At allokere sine ressourcer kræver overblik. Det er derfor vigtigt at skabe ressourceoverblik over sine udviklingsressourcer for at kunne sammenholde prioriteringen med kapaciteten og dermed styre sin portefølje aktivt. Resultaterne fra 2011 valideres af undersøgelsen i 2013 og understreger, at over halvdelen af high performers har et solidt grundlag for at allokere ressourcer, da de baserer det på et overblik over ressourcekapacitet og -belastning (se figur 8). Hvor det i 2011 var over 2/3 af high performers, der havde etableret et formelt ressourceallokeringsfora, som varetager overblikket og følger op på prioriteringen, er det i 2013 halvdelen. Xtra high performerne har i højere grad etableret ressource-allokeringsfora i 2013-undersøgelsen end i Forskellen imellem, hvordan de to grupper oplever, at ressourceposen fordeles i organisationen, kommer også tydeligt til udtryk i undersøgelsen, da alle xtra high performers oplever, at ressourcerne allokeres de rigtige steder i forhold til de strategiske prioriteter et forhold, som 68 % af high performers er enige i og blot 4 % af low performerne. Men undersøgelsen understreger også et andet tankevækkende resultat, for selvom high performers er bedre til at skabe ressourceoverblik, kan vi se, at mens der i 2011 blev vurderet, at prioritering opleves som vigtigere end ressourceallokering for både high og low performers (jf. flere prioriteringsfora end ressourceallokeringsfora i begge grupper), er resultatet for 2013 mere ligeligt fordelt. Dette betyder ikke, at de er blevet bedre til at opnå balance imellem prioritering og allokering, men snarere at der er sket et fald i udbredelsen i prioriteringsindsatsen. Sammenhængen er dog tydelig og det lyder banalt men man kan være nok så god til at prioritere med sine kriterier, men følger allokeringen ikke prioriteringen, er man lige vidt. Det handler derfor om at finde en god balance mellem prioritering og allokering, der også kan overføres til hverdagens prak- RESSOURCEOVERBLIK Ressourceallokering i overensstemmelse med strategi Ressourceoverblik Ressourceallokeringsfora 4 % 19 % 19 % sis. Dette kalder på en uddybning af, hvor dygtige undersøgelsens respondenter er til at håndtere koblingen mellem prioritering og ressourceallokering også kaldet aktiv porteføljestyring. Vi har haft en mærkbar succes med at få projektporteføljestyring på landkortet i virksomheden, og der er blevet afsat dedikerede ressourcer til at arbejde inden for området. Der er kommet et stort fokus på at forbedre vores evne til at vurdere, hvordan vores produktroadmap påvirker vores ressourcer, og der er kommet bedre forståelse for, at vi gennem kapacitetsanalyser kan identificere flaskehalse og dermed hvilke projekter, som er i risikozonen. PMO-chef i industrivirksomhed 52 % 68 % Figur 8: benytter sig af ressourceallokeringsfora, der kan bakke op omkring prioriteringen. Det betyder bl.a., at ressourceallokeringen for 2/3 af high performers i 2013 er i overensstemmelse med strategien, mens det er tilfældet hos alle xtra high performers. 51 % 100 % 8 Forandring med effekt

9 Aktiv porteføljestyring er svært selv for high performers Det er nu, at virkeligheden (kapaciteten) Styr projektporteføljen aktivt mødes med drømmen (prioriteringen). Mange ledere bliver for optimistiske, igangsætter en masse udviklingsinitiativer og krydser fingre for, at organisationen nok selv skal finde balancen. Når man inden for projektverdenen taler om, at styre projektporteføljen aktivt (jf. figur 1) går det i praksis ud på at sammenholde porteføljeprioriteringen med den tilgængelige ressourcemængde med passende frekvens. Dette inkluderer som minimum en liste over projekterne og et billede af fremdriften (se figur 9). har som minimum en projektliste, der viser, hvilke projekter de har i gang, mens 25 % færre low performerne har en komplet liste over deres projekter. Når det kommer til fremdriftsbilledet af projekterne, er forskellen den samme, og over halvdelen af high performerne har et billede af fremdriften. Når vi ser på balancen mellem projektmængden og ressourcer allokeret til projekterne, oplever blot af low performers, at der er balance dette tal er ca. 4 gange så stort for high performers. 2 er dog ikke en imponerende del af high performers. Dette indikerer, at en af de største udfordringer i højt performende danske projektorganisationer ligger i at finde balancen mellem prioritering og kapaciteten allokeret til udviklingsinitiativerne. AKTIV STYRING Balancere projektmængde vs. Kapacitet Billede af fremdrift Liste over projekter Figur 9: Fremdriftsbilledet og porteføljens kobling til strategien er afgørende for høj performance. Men at skabe balance mellem projektmængde og kapacitet er mange projekt-organisationers akilleshæl. Kun 2 af high performers og af xtra high performers formår at balancere projektmængden med kapaciteten. Kort sagt : High performanceprojektorganisationen har styr på deres portefølje af projekter, men kæmper stadig med at prioritere dem i forhold til organisationens kapacitet og styre porteføljen aktivt % I den aktive styring formår high performerne dog i højere grad at koble strategi og portefølje (se figur 4). High performers har en tydelig kobling mellem strategiske målepunkter og projekternes målepunkter og der følges hyppigt op. Resultatet er klart: high performers oplever i 7 af tilfældene, at porteføljen afspejler strategien. Dette kan kun lade sig gøre, hvis projektporteføljen styres aktivt, og fremdriftsbilledet har konsekvenser og ikke kun eksisterer på projektkontorets C-drev. 48 % 73 % Fast model for projektledelse som supplement til egentlige projektstyringsmodeller gør, at porteføljeledelse er blevet lettere. Uanset projekttype følger godkendelse og prioritering et fast mønster ligesom afrapporteringsskabeloner sikrer, at porteføljeledelsen enkelt kan sammenholde og prioritere mellem projekter i forhold til ressource. Kvalitets- og proceschef i industrivirksomhed Vi har i løbet af de sidste 2 år haft succes med at køre månedlige mødefora, hvor projektporteføljen prioriteres, og projekter initieres eller lukkes. PMO-chef i industrivirksomhed 9 Forandring med effekt

10 Excellent projekteksekvering kræver mandat og beslutningsdygtighed Inden for projekteksekvering viser begge undersøgelser fra 2011 og 2013, at afgørende parametre for at opnå effekt med en organisations udviklingsinitiativer er stjerner på skulderen og beslutningsdygtighed. Projektlederen skal tildeles et reelt mandat til at gennemføre projekterne inden for aftalte rammer for at skabe succes. Det gør hele 73 % af high performers, og det skaber dermed fundamentet for klare roller og ansvar gennem hele projektorganisationen (se figur 10). Samtidig har disse high performers beslutnings- Strategi- og porteføljeledelse afgør, hvilke udviklingsinitiativer ledelsen Udbred en projektledelsesmodel vælger at putte ind i projekteksekveringsmaskinen. Excellent projekteksekvering er ikke enkelt, men det er tydeligt, at klassiske projektdyder gør en forskel. Til excellent projekteksekvering hører bl.a. udbredelsen af en projektledelsesmodel (jf. figur 1), der definerer rammerne for projektgennemførelse. Formuleringen af en projektledelsesmodel favner over faser for projektarbejder, der alle afsluttes med et go eller no go beslutningsmøde for projektets videre livsforløb. Disse beslutningsmøder (også kaldet gates ) har en stærk kobling til roller, beføjelser og ansvar, der er defineret i project governance-fundamentet. Til hver gate hører der også et veldefineret og fælles beslutningsgrundlag, fx et projektaftaledokument. PROJEKTPRAKSIS Giver reelt mandat til projektleder Sikrer rettidige styregruppebeslutninger Figur 10: Reelt mandat til projektleder og rettidige styregruppebeslutninger er nøglen til høj projektperformance. dygtige styregrupper, der formår at stå ved deres ansvar og tage beslutninger tidligt i projektforløbet. Dette skaber fremdrift i projekterne og sikrer, at der i højere grad leveres til aftalt tid, da de ikke forsinkes af langtrukne beslutningsprocesser. Undersøgelsen fra 2013 viser et betydeligt fald (28 %) i low performende projektorganisationers evne til at give ansvar til projektlederen samt at få styregruppen til at træffe afgørende beslutninger tidligt i projektet (8 %). Vores evne til at skabe en klar projektprioritering, som kan hjælpe lagene under topledelsen med at agere i dagligdagen, har et stort forbedringspotentiale. Ofte skal beslutninger eskaleres unødigt højt, fordi det kun er få personer i den øverste ledelse, der ved, hvad der er vigtigst. Projektkontorchef i industrien 15 % 26 % 73 % Anvendelse af model og værktøjer skiller høj fra lav Næste skridt i projekteksekveringen er at fastlægge specifikke projektværktøjer Fastlæg speci fikke projektværktøjer (jf. figur 1). Her udarbejdes værktøjer til bl.a. projektplanlægning, -gennemførelse og -opfølgning samt processer for formulering af projektets baseline, ændringsstyring og rapportering. klarer sig bedre på klassiske projektdyder, såsom at have en veldokumenteret projektmodel og standardiserede værktøjer til projektarbejdet, da de i højere grad 10 Forandring med effekt

11 anvender dem. Halvdelen af high performers benytter standarderne aktivt mod 22 % af low performerne (se figur 11). Det er med andre ord kombinationen af at have modeller og værktøjer tilgængelige samt i højere grad anvendelsen af disse, der skaber grundlaget for effektfuld projekteksekvering. Undersøgelsen viser også, at low performerne i stor udstrækning har standardiserede værktøjer og projektledelsesmodeller, men de får ikke den samme effekt ud af dem. Dette peger i retning af, at hvis der ikke eksisterer et fælles sprog og en ramme, der støtter op om værktøjerne og modellerne, har det ikke samme effekt. Med andre ord: Ved at anvende værktøjer, standarder og projektmodeller minimalistisk, men militaristisk, sikres høj anvendelsesgrad. Vi har haft succes med konsekvent anvendelse af projektledelsesværktøjer, projektlederuddannelse, fokus på relativt detaljeret leverancestyring, udarbejdelse af information til interessenter samt løbende tæt dialog, sikring af rette kvalifikationer i opgaveløsningen og fastholdelse af disse. Projektleder i offentlig myndighed Kompetenceudvikling i dagligdagen slår certificering En vigtig ingrediens for at lykkes med projekteksekveringen er, at der i organisationen Understøt fælles eksisterer fælles sprog sprog og kompetencer og kompetencer (jf. figur 1). Dvs. at der er kendskab til og anvendelse af fælles projektledelsesmodel og -standarder i organisationen. I virkeligheden oftest PROJEKTLEDELSESMODEL OG -STANDARDER Standardiserede værktøjer Projektledelsesmodel Anvender standarder 22 % 52 % 55 % 52 % 49 % 60 % Figur 11: udskiller sig ved i højere grad at anvende deres projektledelsesmodel og standardiserede projektledelsesværktøjer. en forandringsopgave, der bør tages yderst seriøst, da adfærdsændringer for en hel organisation ikke er en nem opgave. At skabe fælles sprog kræver derfor indsatser som involvering, workshops, netværksmøder og ikke mindst kompetenceudvikling såsom uddannelse, on-the-job-training og certificering i projektledelsesstandarder, som fx PRINCE2, PMI eller IPMA. Det er altså, med andre ord, indsatser omkring det fælles sprog, der skaber en transformation af organisationens projektkultur mod stigende professionalisering. Det står klart, at højt performende projektorganisationer udmærker sig ved i over halvdelen af tilfældene at samles om et fælles sprog for deres udviklingspraksis (se figur 12). Det fælles sprog omkring projekt- og porteføljeledelse udgøres af project governancefundamentet, klare roller og ansvar, projektledelsesmodel og standardiserede værktøjer. I 2011-undersøgelsen var certificerede projektledere det eneste parameter, hvor low performers klarede sig bedre end high performers (se figur 25 i bilag). I 2013 er billedet ændret, da high performers og xtra high performers har flere certificerede projektledere. Der tegner sig dog stadig et billede af, at fokus skal være på projektorganisationens adfærd og kompetenceudvikling i den daglige praksis. 42 % af high performers sætter fokus på den daglige praksis og er ikke nødvendigvis certificeret i projektledelse. Vi har derfor stadig den holdning, at certificering bidrager til en dokumentation af individuel kompetence, hvorimod det giver mere organisatorisk effekt at uddanne og sikre kompetenceudvikling i det daglige med udgangspunkt i det fælles sprog. 11 Forandring med effekt

12 FÆLLES SPROG OG KOMPETENCEUDVIKLING Certificerer projektledere Kompetenceudvikling i daglig praksis Fælles sprog 19 % 19 % 31 % 44 % 42 % 26 % Figur 12 : Fælles sprog og kompetenceudvikling i daglig praksis understøtter effektiv projektgennemførelse. Certificering af projektledere bidrager i højere grad til individuel kompetenceudvikling. EKSEKVERING OG OPFØLGNING Billede af fremdrift Følger op på effekt Opsamler erfaring 4 % 5 30 % 49 % Figur 13: formår i højere grad end low performers at benytte sig af og tilpasse udviklingsinitiativerne til den virkelighed, projekterne møder. Derudover er high performers 6 gange så gode som low performers til at opsamle erfaringer fra projekter. Vi har haft god effekt af at implementere internt projektlederakademi med en række kurser fra begynder til super PL-niveau. Director i rådgivningsvirksomhed Fra intention til virkelighed eksekveringskraft baseret på feedback Når der i Implement rammeværktøjet står eksekvér og mål på effekt (jf. figur 1), refereres der til organisationers evne til Eksekvér og at skride til handling og få strategiske intentioner til at ske i virkeligheden. Det er her, hvor de bedste adskiller sig markant ved at skabe høj værdi for deres kunder, brugere og medarbejdere gennem deres udviklingsinitiativer. Værdien afspejles i deres evne til at styre projekterne mod effekt, at skabe momentum blandt de udførende kræfter og bruge organisationens energi konstruktivt. Alt dette for at justere og tilpasse sig en dynamisk virkelighed, hvor vi hele tiden bliver klogere, som tiden og arbejdet på udviklingsinitiativerne skrider fremad. Dette skal ses som modstykke til organisationer, der bruger energien på at placere skyld for fejl, eller som stædigt holder fast i en valgt retning på trods af, at virkeligheden har ændret sig. er dygtige til at realisere den ønskede værdi og gevinster for kunderne (interne som eksterne). Det gør de specifikt ved at sammenholde et billede af fremdriften i porteføljens projekter med løbende opfølgning på forretningseffekt og 12 Forandring med effekt

13 forretningsværdi på de igangværende projekter (se figur 13). Det handler om at finde tid til at evaluere og justere planen til virkeligheden og opsamle erfaringer og bruge dem fremadrettet. Halvdelen af high performerne samler systematisk erfaringer og læring op fra gennemførte projekter, hvilket er en forbedring fra 2011 på 18 % (se figur 26 i bilag). Det handler om at skabe en projektkultur, der vil dele erfaringer og ser vigtigheden i at følge op på effekt. Opskriften på at kunne eksekvere med mest effekt ses i tværsnittet af xtra high performers på figur 13. Ved både at skabe et klart billede af projekternes fremdrift i kombination med kontinuert at følge op på effekten af projektindsatsen og erfaringsdeling, skabes en succesfuld projektkultur og forbilledlig adfærd, der i sidste ende understøtter organisationens evne til at skabe effekt af udviklingsinitiativerne. program- og projektledelse. Denne praksis sker ofte fra et portefølje-/ projektkontor eller lignende stab, hvor opgaver relateret til den aktive styring af porteføljen og de rapporteringsflows, der er behov for i den forbindelse, håndteres. Alt efter modenhedsniveau er opgaverne for projektkontorerne forskellige, men kunne bl.a. indeholde opdatering af fremdriftsbilleder til prioritering, udvikling af projektværktøjer og uddannelse af projektledere. benytter sig i højere grad af en organisatorisk støttefunktion for projekter og porteføljer (fx et portefølje-/projektkontor) end low performers (se figur 14). Dette giver en afsmittende effekt på anvendelsen af de standarder, organisationen har fastlagt for projektledelse og porteføljestyring, da det ofte er projektkontorets opgave at følge op på dette. Denne opfølgning skaber som bekendt adfærdstilpasning, hvilket i sidste ende skaber større effekt i projekterne. Når man ser på xtra high performerne, er forskellen markant. 2/3 af gruppen benytter sig af en støttefunktion og lykkes som bekendt bedre end de øvrige. Forskellen mellem high og low performers inden for denne dimension er steget siden undersøgelsen i Dette indikerer, at high performers i højere grad anvender støttefunktionerne i projektmiljøet og dermed også implementerer standarderne i projektarbejdet. Vi har etableret et projektkontor, der dels sikrer infrastrukturen inklusive opfølgningsmodel omkring projekterne dels er projektstøtte til de enkelte projekter. Direktør i offentlig finansiel organisation Vi har fået et større fokus på effekten af de statslige indsatser frem for kun at have fokus på compliance og proces. Fuldmægtig i offentlig myndighed Projektkontoret understøtter den gode projektpraksis Den sidste disciplin i Implementrammeværktøjet går på at supportere projektorganisationen ved at Supportér projektorganisationen (PMO) støtte op omkring projektorganisationen og kontinuerligt udvikle og forbedre organisationens projektpraksis fra porteføljestyring til STØTTEPROCESSER Anvender standarder Projektkontor 22 % 22 % 49 % Figur 14: En organisatorisk støttefunktion kan være katalysator for konsekvent anvendelse af de fastlagte standarder for projektledelse og porteføljestyring. 13 Forandring med effekt

14 Professionelle projektorganisationer har ambitiøse mål for fremtiden I denne undersøgelse har vi forsøgt at dele indsigter om, hvad der skal til for at blive excellent til at skabe effekt af udviklingsinitiativer i danske organisationer. Det kræver klar kobling mellem strategi, portefølje og projekteksekveringen med fokus på en tydelig project governance, prioriteringsfora med fast takt og endeligt et klart mandat til projektorganisationen. Sikre effekt og benefit-realisering Fokus på skabeloner, projektmodel og stage-gate-modeller Klare roller og ansvar i projektporteføljen Etablering af portefølje-/projektkontor for at opbygge de rette kompetencer Det er interessant, at der er en tydelig kobling mellem de temaer, som respondenterne har fremhævet, og de områder af projekt- og porteføljeledelse, som undersøgelsen har haft fokus på. Implement-rammeværktøjet dækker samtlige aspekter af arbejdet med strategi, porteføljer og projekter og kan derfor være en stor mundfuld at gabe over. Respondenternes svar er et udtryk for, hvilke områder de vil lægge mest fokus på netop nu. Det er også et udtryk for, at de deltagende organisationer i undersøgelsen er godt i gang med en øget fokusering på centrale parametre i undersøgelsen og derfor kan begynde eller fortsætte rejsen mod at forbedre sin projektpraksis og dermed effekten af projekterne. I undersøgelsen har vi spurgt til, hvilke temaer den samlede pulje af respondenter håber at lykkes med i den kommende periode for at forbedre deres udviklingsevne inden for projekt- og porteføljeledelse. De 6 temaer, der går igen, er: Skabe tydelighed omkring prioritering af projekter Forbedre evnen til ressourcestyring FAKTA OM UNDERSØGELSEN 208 besvarelser besvaret af offentlige organisationer 42 % besvaret af private virksomheder Målgruppe: Respondenter har primært titler af porteføljeansvarlige, projektchefer, ledere af projektkontor (PMO) og direktionsmedlemmer Respondenterne er blevet adspurgt om deres strategi og udviklingsinitiativers performance, praksis, rammer og udvælgelsesfaktorer 14 Forandring med effekt

15 Om konsulenterne bag undersøgelsen Michael Ehlers, partner Michael har været ansat hos Implement Consulting Group siden Han har arbejdet med portefølje- og projektledelse, forandringsledelse og strategiimplementering siden 2001 i nogle af Danmarks største virksomheder. Michael er certificeret SCPM (Stanford Certified Advanced Project Manager), PMP ved PMI, SCRUM-master og PRINCE2 -practitioner. Jesper Krøyer Lind, director Jesper har været ansat hos Implement Consulting Group siden 2012 og har arbejdet som konsulent i ni år. Han har arbejdet med portefølje- og projektledelse, forandringsledelse og business case siden 2000 i nogle af Danmarks største private og offentlige organisationer. Jesper er certificeret MSP-foundation og PRINCE2 foundation. Alexander Strange, konsulent Alexander har været ansat hos Implement Consulting Group siden 2012 og arbejder bl.a. med porteføljeog projektledelse i forbindelse med innovationsprocesser i afdelingen Strategic Innovation & Execution. 15 Forandring med effekt

16 BILAG Bilag PROJEKT PERFORMANCE Tilfredse deltagere 15 % 55 % Tidfredse kunder Rette kvalitet Inden for budget og ressourcer 7 8 % % 74 % 26 % 23 % 22 % 38 % 73 % 75 % 82% 89 % 83 % 89 % 85 % 60 % 89 % 100 % 2011 (60) 2011 (13) Aftalt tid 8 % 11 % 60 % Figur 15 : Figuren for projektperformance viser, hvor stor en andel af low, high og xtra high performers i både 2011 og 2013, der lykkes med at opfylde de forskellige projektparametre i projekttrekanten + tilfredshed. Mens billedet bekræftes og er relativt ens fra 2011 til 2013, kan vi se, at xtra high performers er blevet en del bedre til at opnå tilfredse deltagere samt at nå hjem på aftalt tid i Forandring med effekt

17 BILAG STRATEGI OG RESULTATER Organisationens resultater 38 % 60 % 75 % 70 % 2011 (60) 2011 (13) Klar strategisk retning 19 % 65 % 75 % 89 % Figur 16 : En klar strategisk retning understøtter opnåelse af gode resultater. Af figuren fremgår det, at low performerne siden 2011 har forringet deres evne til at sætte en klar strategisk retning, mens xtra high performerne er blevet over 20 % bedre. STRATEGISK KOBLING TIL PORTEFØLJEN Projektporteføljen afspejler strategi KPI-sammenhæng Følger op på effekt 0 % 4 % 15 % 15 % 15 % 23 % 42 % 4 49 % 49 % 83 % 82 % (60) 2011 (13) Lukker projekter 0 % 4 % 43 % 42 % Figur 17 : Ved sammenligning af respondenternes evne til at koble strategien til porteføljen fremgår det, at xtra high performers i 2013 har forbedret deres evne til at følge op på effekten af deres projekter med hele 34 %, mens low performerne er faldet med 11 %. 17 Forandring med effekt

18 BILAG PROJECT GOVERNANCE Topledelse i prioritering 15 % 48 % 60 % 69 % 90 % 100 % 2011 (60) Klare roller og ansvar 23 % 54 % 65 % 2011 (13) Fælles sprog 8 % 31 % 26 % 50 % 5 Figur 18: Figuren viser et bemærkelsesværdigt fald i topledelsens involvering i prioriteringen af porteføljen i alle 3 grupper. Dette har xtra high performerne korrigeret for ved at forbedre deres evne til at skabe et fælles sprog samt definere klare roller og ansvar på projekterne i PRIORITERINGSPRAKSIS Kriterier for udvælgelse Topledelse i prioritering Prioriteringsfora 8 % 30 % 43 % 50 % 48 % 55 % 60 % 62 % 69 % 83 % 82 % 90 % 100 % 2011 (60) 2011 (13) Prioriterer med fast interval 26 % 54 % 92 % 89 % 82 % 64 % Figur 19: En væsentlig forskel fra undersøgelsen i 2011 er et markant fald i udbredelsen af prioriteringsfora og fast interval for møderne. Xtra high performernes evne til at opstille skarpe kriterier for udvælgelsen af projekter er dog steget markant. 18 Forandring med effekt

19 BILAG PROJEKTUDVÆLGELSE Regulatoriske faktorer Organisatoriske begrænsninger Politiske faktorer Økonomiske faktorer Forretningsmæssige faktorer 2 32 % 38 % 30 % 25 % 2 35 % 31 % % % 54 % 54 % 44 % 50 % 54 % 56 % 63 % 65 % 61 % 2011 (60) 2011 (13) Figur 20 : Regulatoriske faktorer opleves i højere grad som influerende på projektudvælgelsen hos high performerne i Samtidig ser vi også en stigning i de økonomiske faktorers indvirken på udvælgelsen af projekter hos xtra high performerne. Og low performernes politiske faktorer er faldet med 20 %, hvilket må betegnes som en positiv udvikling. RESSOURCEOVERBLIK Ressourceallokering i overensstemmelse med strategi 4 % 23 % 68 % 75 % % 2011 (60) Ressourceoverblik 19 % 31 % 42 % 53 % 52 % 2011 (13) Ressourceallokeringsfora 19 % 38 % 51 % 68 % Figur 21 : Effektskabelsen på projekterne ses i krydsfelter imellem ikke blot at have overblik over ressourcerne, men samtidig at etablere fora til allokering af disse. Low performernes evne til at arbejde med ressourceoverblik, -allokering og følge strategien er faldet markant i Forandring med effekt

20 BILAG AKTIV STYRING Balancere projektmængde vs. kapacitet 8 % 32 % 2 50 % 2011 (60) Billede af fremdrift 30 % 53 % 70 % 2011 (13) Liste over projekter 48 % 68 % 73 % 38 % 8 85 % Figur 22 : Xtra high performerne fra undersøgelsen i 2013 udmærker sig ved at have et klart billede af projekternes fremdrift. Dog er der stadig rum til forbedring, når det kommer til at matche projektmængde med kapacitet. Her fremgår det, at kun lidt over halvdelen af xtra high performers, på trods af deres gode resultater, formår at balancere disse to parametre. PROJEKTPRAKSIS Giver reelt mandat til projektleder 26 % 54 % 75 % 70 % 73 % 88 % 2011 (60) 2011 (13) Sikrer rettidige styregruppebeslutninger 15 % 23 % 75 % Figur 23 : Det, der udmærker den højt performende projektorganisation i deres projektpraksis, er evnen til at give projektlederen magt til at træffe beslutninger samt at få styregruppen til at træffe vigtige beslutninger tidligt i projektforløbet. Low performernes evne til at give et reelt mandat til projektlederen er faldet markant i Forandring med effekt

Modenhedsmåling af danske organisationers udviklingsevne

Modenhedsmåling af danske organisationers udviklingsevne Modenhedsmåling af danske organisationers udviklingsevne Posters Michael Ehlers 29. november 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter

Læs mere

Tendenser i projektledelse

Tendenser i projektledelse Tendenser i projektledelse IDA konference Partner Mikkel Lau, tlf. 41380044, mla@implement.dk Professionel projektadfærd giver effekt på bundlinjen Undersøgelse om danske organisationers udviklingsevne

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden PMO Forum Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden 1. marts 2012 Agenda 09:00 09:05 Velkomst v. Søren Porskrog 09:05 10:00 Strategisk beslutningstagning i direktionen

Læs mere

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter Hvem er Crevato Crevato er et professionelt konsulenthus der bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med: Strategi Portefølje

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Værdibaseret styring og optimering af projektporteføljen

Værdibaseret styring og optimering af projektporteføljen 17. April 2007 Værdibaseret styring og optimering af projektporteføljen Programchef Thomas Steinmetz, G4S Teamleder Charlotte Blou Sand, Creuna Copyright Creuna Danmark A/S Om Creuna Skandinavisk IT-konsulenthus

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Faglig Projektleder. i spændingsfeltet mellem faglighed og projektledelse

Faglig Projektleder. i spændingsfeltet mellem faglighed og projektledelse Faglig Projektleder i spændingsfeltet mellem faglighed og projektledelse I dit arbejde har du opnået en indsigt og erfaring, der - sammen med din uddannelse - giver dig en solid faglig fundering. Du er

Læs mere

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Whitepaper. Det virtuelle projektkontor PMO as a service. Damian Arguimbau & Mette Dal Pedersen

Whitepaper. Det virtuelle projektkontor PMO as a service. Damian Arguimbau & Mette Dal Pedersen Det virtuelle projektkontor PMO as a service AF Damian Arguimbau & 1 Introduktion PMO kontorer i virksomhederne i dag har fået en anden værdi, og der er ved at komme en anden tilgang til brugen af PMO

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Projekt og porteføljestyringsværktøj i Unipension

Projekt og porteføljestyringsværktøj i Unipension Projekt og porteføljestyringsværktøj i Unipension Agenda Ny strategi og forandring stiller krav til overblik Kort fakta om Unipension Hvorfor havde vi behov for et projekt og porteføljestyringsværktøj

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring?

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring? Porteføljestyring Julie Becher 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus Hvad er porteføljestyring? At få overblik over den samlede portefølje af projekter At sikre at projekterne understøtter de

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2 OS2 organisering Forslag til governance for OS2 Governance for OS2 Generalforsamling Bestyrelse Forretningsudvalg Koordinationsudvalg Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Governance

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Porteføljestyring. IDA Proces. Maj 2015 Henrik Hajslund

Porteføljestyring. IDA Proces. Maj 2015 Henrik Hajslund Porteføljestyring IDA Proces Maj 2015 Henrik Hajslund hha@peakconsulting.dk Om Henrik Hajslund Cand.merc SOL fra CBS Har arbejdet som konsulent i >10 år. Fokus på Projekt- Portefølje- og Ressourcestyring.

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Porteføljestyring i Næstved kommune

Porteføljestyring i Næstved kommune Porteføljestyring i Næstved kommune Kort om Næstved kommune Ca 8.000 ansatte Ca. 600 arbejder i centraladministrationen 1 fuldtidsansat i PMO-funktion Kort om den PMO-ansvarlige D.Phil. i sprogvidenskab

Læs mere

5 abstrakte ting rigtig gode projektledere gør

5 abstrakte ting rigtig gode projektledere gør TITEL: 5 abstrakte ting rigtig gode projektledere gør Denne artikel er forfattet af Michael Ehlers. Project Half Double er et samarbejde mellem Industriens Fond, Implement Consulting Group, Århus Universitet,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

MARSTRAND PLANNING INTELLIGENCE

MARSTRAND PLANNING INTELLIGENCE Visuel portefølje-, ressource- og projektstyring til vandselskaberne Hvorfor er projekt, økonomi og ressourcestyring vigtigt? Tid Økonomi Kvalitet Fordi det handler om at blive bedre til at optimere planlægning,

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Damián Arguimbau. Forlaget Dyssen. Forlaget Dyssen CONSULT

Damián Arguimbau. Forlaget Dyssen. Forlaget Dyssen CONSULT Første del af bogen omhandler de væsentligste områder, der påvirker virk somhedens evne til at drive projekter. Anden del af bogen giver et forslag til, hvordan du i din virksomhed skaber de bedste rammer

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Tag en værdibaseret faglig uddannelse i

Tag en værdibaseret faglig uddannelse i Tag en værdibaseret faglig uddannelse i Modulerne, som afholdes i 2014-15, omfatter følgende: Målgruppen: Modul 1: Fra projektidé til den første beskrivelse af projektet og til godkendelse i ledelsen Modul

Læs mere

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND ADMINISTRATION OG DIGITALISERING STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND KL driver i samarbejde med Implement A/S et netværk - Strategi og Digitalisering hånd i hånd

Læs mere

Mannaz Projektlederuddannelse

Mannaz Projektlederuddannelse Mannaz Projektlederuddannelse Værktøjer til at planlægge, lede og styre dine projekter På Mannaz Projektlederuddannelse bliver du klædt på med en helhedsforståelse for projektstyring og projektledelse.

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Gevinstrealisering Hvordan skaber og vedligeholder du en retvisende og realiserbar business case, og samtidigt undgår fælder som dobbelttælling af gevinster og Matadorpenge. Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Sommeren er traditionelt en stille tid i mange virksomheder. Netop derfor er det et oplagt tidspunkt at styrke din kompetenceprofil og ruste dig

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver

Læs mere

PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects. Sid 1

PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects. Sid 1 PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects Sid 1 PostNord er Førende aktør inden for erhvervskommunikation i Norden. Hele Danmarks og Sveriges postvirksomhed. Blandt de største

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Planlægning og styring i praksis hos

Planlægning og styring i praksis hos MARSTRAND PLANNING INTELLIGENCE Planlægning og styring i praksis hos Visuel portefølje-, ressource- projekt- og finansiel styring Bedre beslutninger i tide Agenda Skanderborg Forsyningsvirksomheds(SFV)

Læs mere

RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING

RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING TENDENSER OG BEDSTE PRAKSIS TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR EJJ@RAMBOLL.COM +45 5161 7871 1 TEKNOLOGIEN

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune

Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune Punkt 15. Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune 2013-46484 Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter drøftelse i Direktørgruppen, at Magistraten, - drøfter oplæg til talentudvikling af ledere fra

Læs mere

Mannaz Projektlederundersøgelse 2011. Resultat af undersøgelsen. www.mannaz.com

Mannaz Projektlederundersøgelse 2011. Resultat af undersøgelsen. www.mannaz.com Mannaz Projektlederundersøgelse 2011 Resultat af undersøgelsen www.mannaz.com Mannaz Projektlederundersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af Projektlederundersøgelsen gennemført i juni 2011

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Hvordan kan Portfolio Management effektivisere implementering?

Hvordan kan Portfolio Management effektivisere implementering? Hvordan kan Portfolio Management Hvordan kan Portfolio Management effektivisere implementering? af seniorkonsulent Henrik Hajslund, hha@metier.dk, Metier A/S, konsulent Jakob Bloch Andersen, Metier A/S

Læs mere

Projektforstoppelse. - Styring af den kommunale udviklingsaktivitet. skal blive til virkelighed. Resultatet af de mange krav til forandring

Projektforstoppelse. - Styring af den kommunale udviklingsaktivitet. skal blive til virkelighed. Resultatet af de mange krav til forandring 1 Projektforstoppelse - Styring af den kommunale udviklingsaktivitet Projektmylderet De danske kommuner er under konstante krav om omstilling og forandring. Borgerne efterspørger mere velfærd og højere

Læs mere

- og implementering af samme

- og implementering af samme Projekt-, program- og porteføljekontor - og implementering af samme P3O 13. oktober 2010 Helle Falholt Agenda Introduktion af Peak Hvorfor have et PMO? Hvad skal et PMO lave? Hvorfor mislykkes det? Hvad

Læs mere

Spørgsmål: Betragtes en ECTS kompetencegivende eksamen som en international standard, eller forestiller man sig Prince2, IPMA eller tilsvarende?

Spørgsmål: Betragtes en ECTS kompetencegivende eksamen som en international standard, eller forestiller man sig Prince2, IPMA eller tilsvarende? Spørgsmål og svar til udbuddet for Projektlederuddannelsen I teksten til står der: Projektlederuddannelse som nu fraregnet den tid, der er gået til introduktionskurset bortset fra en kort repetition. Ordvalget

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Roller og ansvar i digitaliseringsprojekter

Roller og ansvar i digitaliseringsprojekter Roller og ansvar i digitaliseringsprojekter Denne vejledning er en af flere på KL s website om Gevinstrealisering. Klik ind på www.kl.dk/gevinstrealisering og find flere. Metodeudvikling er udviklet i

Læs mere

Bestyrelsesevaluering øger præstationen

Bestyrelsesevaluering øger præstationen Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

OVERBLIK Gennem de seneste 20+ år har jeg med succes planlagt og styret komplekse program/projekt change implementeringer:

OVERBLIK Gennem de seneste 20+ år har jeg med succes planlagt og styret komplekse program/projekt change implementeringer: JIM MORRIS PROJECT/PROGRAM MANAGER OG PPM/PMO KONSULTANT dk.linkedin.com/in/jimmorris contact@raedan.com Bor omkring Horsens men kan arbejde over hele landet inkl. Kbh. området Åben for konsulentarbejde

Læs mere

Det bedste værktøj. er det der bliver brugt. RISMAexecution

Det bedste værktøj. er det der bliver brugt. RISMAexecution Det bedste værktøj er det der bliver brugt RISMAexecution RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden. Samtidigt

Læs mere

Baggrund for ændring af projektsetup

Baggrund for ændring af projektsetup Baggrund for ændring af projektsetup Generelt et behov for at løfte projekter til strategisk niveau / fælles ejerskab Specifikke krav til afrapportering af midlerne Sikring de nødvendige ressourcer til

Læs mere

Introduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014

Introduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014 Introduktion til programmer - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. PROGRAMMER ER BLEVET MODERNE... 5 3. DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER... 6 3.1 DEFINITIONER AF PROJEKT, PROGRAM OG

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE OM FLOWIT A/S BAGGRUND OG BEHOV

case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE OM FLOWIT A/S BAGGRUND OG BEHOV case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE Esbjerg Kommune er landets femtestørste kommune med 115.000 indbyggere og 9.000 ansatte. OM FLOWIT A/S FlowIT A/S er et

Læs mere

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur?

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur? DIAS 1 PersonaleLEDELSE Nordjysk 6. april 2011 Af Karin Hindkjær Hvordan skaber man en stærk performancekultur? HVAD ER PERFORMANCE 28. OKTOBER 2010 DIAS 2 KMDLIB-#1039536-V1D KMD fra offentligt til privatejet

Læs mere

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz.

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz. Mannaz date up Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer Kortere og længere udviklingsforløb for www.mannaz.com Projektledelse i den moderne projektkultur Projektarbejde bliver udført over alt

Læs mere

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz.

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz. Mannaz date up Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere www.mannaz.com Den professionelle projektleder er nøglen til succesfulde projekter

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Programorganisering for IT-strategi 0-18

Programorganisering for IT-strategi 0-18 Programorganisering for IT-strategi 0-18 Indhold Baggrund og formål... 1 Organisation... 2 Styring af programmet... 2 Programstyregruppen... 2 Ledelse og forankring i organisationen... 3 IT-strategi gruppen...

Læs mere