Powersupply. En Trafo eller transformer, som den rettelig hedder, - kan tegnes som flg. Skitse: Primær. Sekundær. Sekundær
|
|
- Simon Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Noter til!! Senest redigeret d. /-4 En Trafo eller transformer, som den rettelig hedder, - kan tegnes som flg. Skitse: N N Primær Sekundær U U Primær Sekundær Primær siden af trafoen tilsluttes nettet. Den vekslende sinus-spænding skaber en vekslende strøm, som skaber et vekslende magnetfelt i jernkernen. Magnetfeltet går også gennem den sekundære vikling. Og der skabes her en vekslende spænding. Sekundærspændingen er også en sinusformet. Magnetfelter: Ladninger i bevægelse vil producere et magnetfelt. Dvs. at om hver elektron, der spinner om sig selv, vil der være et magnetfelt. Men er spinnet i et materiale ikke ordnet i samme retning, vil materialet udadtil være umagnetisk, fordi alle små magneter ophæver hinanden? Også elektroner, der er i orbit ( kredsløb ) om en kerne, vil give et magnetfelt. Igen ophæves magnetfeltet, hvis ikke der er orden på omløbsretningerne. Elektroners hastighed i en ledning: Elektroners hastighed er ikke uendelig, - ligesom vand i et vandrør har en endelig hastighed. Vandet oplever en modstand. Hastigheden på kernernes vibrationer og deres elektroners random varmebevægelser er ret stor. Vist i størrelsesordenen 6 meter pr sek. Men elektroners hastighed frem i en ledning, er ikke særlig stor. / Valle Thorø Fil:.docx Side af 54
2 Her regnes med et eksempel, hvor der bruges en 6 W glødepære. Der regnes med jævnspænding, og der bruges en mm kobbertråd.: P = U I [W = V A] eller I = P U [A = W V ] Strømmen bliver: 6 3 =,6 [A] Ampere svarer til at der passerer en ladning på Columb forbi et tværsnit af ledningen pr sekund. Ladningen pr elektron: e =,6-9 [Columb]. Dvs. der løber,6,6 9 =,65 8 elektroner gennem et tværsnit af ledningen pr. sekund.. Lednings-diameteren hen til pæren er så tyk, at tværsnitsarealet er mm. I kobber er der 8,46 8 mobile elektroner pr m 3. ( Tabelværdi! ) Dvs., at der i mm af trådens længde er 8, = 8,46 9 frie elektroner. Dvs. elektronerne der løber til pæren i sekund fylder:,65 8 8,46 9 =,9 mm. Altså løber alle elektronerne i tråden,9 mm fremad hvert sekund. Altså, hvis det havde været jævnstrøm! Omregnet bliver det til 6,9 cm / time. Det er altså ikke elektronernes hastighed, der gør glødetråden varm, men et lille bidrag fra hver af det enorme antal elektroner. Kilde: Altså: / Valle Thorø Fil:.docx Side af 54
3 Løber der en strøm i en leder, vil elektronerne foretage varme-svingninger i alle retninger, men vil pga. den spænding, der er påtrykt lederen, løbe mest i én retning. Dog ikke særlig hurtig. Langt under mm pr sek. for en mm leder med en strøm på Ampere. Elektronerne vil derved producere et magnetfelt der går højre om lederen set i strømmens retning. Hvorfor det er sådan er der ingen der ved!!! Tommelfingerregel: Grib om en strømførende leder med højre hånd, med tommelfingeren i strømmens retning. Magnetfeltet er da givet ved de øvrige fingres retning. Dvs. at feltet går højre om en strømførende leder. Obs. Magnetfeltet er homogent, og magnetfeltlinier findes ikke. De bruges blot til at vise magnetfeltets vej. En Elektron, der spinder, skaber lille magnetfelt. / Valle Thorø Fil:.docx Side 3 af 54
4 Vikles en leder op til en spole, vil magnetfeltet fra flere ledere adderes og derved blive stærkere. Her set på en anden måde, med tættere vindinger: Jo flere vindinger, jo kraftigere vil magnetfelt være ved samme strøm. Magnetisk modstand. Er der jern i feltliniernes vej, vil der opstå et meget kraftigere magnetfelt, idet jern er en mindre modstand for magnetfelter end luft. Eller en bedre leder for magnetfelt. Energien i magnetfeltet i en spole er givet ved formlen: L er spolens selvinduktionskoeffecient, i er strømmen. E L i L udtrykker spolens evne til at modstå ændringer i dens magnetfelt. L er spolens selvinduktionskoffetient og måles i Henry. L er afhængig af antal vindinger, hvordan vindingerne er udformet, om der er jern i spolen, osv. Det betyder, at der er opmagasineret energi i et magnetfelt. Og at magnetfeltet ikke kan skabes og bortskaffes på no time. Se fx: Opgave: Overvej, hvordan en spole med en RWire på.5 Ohm, og L = mh, forbundet i parallel med en 47 / Valle Thorø Fil:.docx Side 4 af 54
5 uf kondensator opladt til 5 Volt kan simuleres. Simuler! Forklar! Kondensatorens energiindhold kan beregnes af: E C U Oscillations-Frekvensen kan beregnes som den frekvens, hvor X X C L Altså Isoleres f, fås, f f C L f LC Forklar: Er der tale om ideelle komponenter med nul Ohms viklingsmodstand, og med modstandsfri tilledninger, ville energien skvulpe frem og tilbage mellem spolen og kondensatoren forever. Ændret magnetfelt i en spole. Man kan ikke momentant ændre magnetfeltet i en spole. ( ligesom man ikke momentant kan ændre en kadets hastighed ). Ændres magnetfeltet i en spole, vil spolen generere en spænding for at forsøge at opretholde et konstant magnetfelt. Ligesom det vil føles som om bilen vil modsætte sig hastighedsændringer. Det kaldes inerti. / Valle Thorø Fil:.docx Side 5 af 54
6 Her ses grafer og formler. Øges spændingen over spolen, ( og dens vindingsmodstand ), vil strømmen i spolen øges. Kilde: Øges strømmen i spolen, øges også magnetfeltet. Spolen vil kæmpe imod ændringen. Formindskes spændingen og strømmen, vil spolen også kæmpe imod dette. Reelt er det vel nok sådan, at det er energien i magnetfeltet, der ændres, og det kan ikke gøres gratis. Fuldstændig som en bil i bevægelse. Det koster energi ( benzin ), at få bilen op i hastighed, hvor den så har energien gemt i Kinetisk energi. Hvis spolen var modstandsløs, altså en ideel spole, ville selv en ganske lille påtrykt spænding med tiden skabe en meget stor strøm!! Strømmens opvoksning, også kaldet strømmens rejsning, ville kun være afhængig af spolens selvinduktion i Henry. Tilsvarende en kondensator. Selv en ganske lille konstant strøm tilført en kondensator, vil med tiden opbygge en stor spænding. Kun bestemt af kondensatorens kapacitet i Farad. AC-spænding I Stikkontakten er der AC, 3 Volt, 5 Hz. Den ene ledning er stel, eller nul! Den anden er den, der er spændingsførende. Her bør der være en ren sinus. Sinus ens spænding svinger mellem plus og minus med en frekvens på 5 Hz. Man kalder det en AC-spænding, Alternerende Current. Peak-spænding er helt oppe på 35 Volt, men angives normalt ved dens effektivværdi, også kaldet RMS-værdi, som kommer af Root Mean Square, som betyder kvadratroden af middelværdien i anden potens. AC-spændingens effektivværdi kan beregnes af: Eks: V 6, 97V RMS peak Peackværdi RMSværdi / Valle Thorø Fil:.docx Side 6 af 54
7 Sættes en 3 V AC til en modstand, vil modstanden blive lige så varm, som hvis den tilsluttes en 3 Volt DC. Også selv om AC-spændingen er nogle gange, men til gengæld er spidsværdierne helt oppe på 3 35 Volt. Se separat kompendium for mere om RMS-værdier. Om transformatorer: Normalt opereres med vindingstallet for primærspolen (N ) og sekundærspolen (N ). Ikke med de tilhørende induktiviteter. Mellem primærspændingen (U ) og sekundærspændingen (U ) er sammenhængen: U : U = N : N Induktiviteten er proportional med kvadratet af det tilhørende vindingstal. Det gælder altså, at: L : L = N : N Dermed angives også transformerens transformeringsforhold: U : U = ( L : L ) / Hvis L = 3.8 H og L = 56 mh fås transformeringsforholdet til: U : U = 7,54 : Ofte er der ikke perfekt kobling mellem Primær og Sekundær. For at tage højde for dette, kan man indregne en Koblingsfaktor mellem (ingen kobling) og (perfekt kobling). Koblingsfaktoren bestemmer størrelsen af transformerens modinduktivitet M. Det gælder for koblingsfaktoren mellem to induktiviteter, L og L, at: K= M /(L. L ) / / Valle Thorø Fil:.docx Side 7 af 54
8 En jernkerne nedsætter eller formindsker modstanden mod magnetisk felt, eller magnetisk flux, som det også kaldes. Dvs. der opstår meget større magnetfelt rundt i jernkernen, pga. jernet. Jern er en meget bedre leder for magnetfelt end luft. Kernen laves lamineret, med elektriske adskilte lameller, for at der ikke skal induceres elektriske strømme i selve jernet, og opvarme det hver gang magnetfeltet ændres. Billederne viser udformningen af jernkernepladerne. De sættes sammen som vist til højre, med et lille lag elektrisk isolering imellem. / Valle Thorø Fil:.docx Side 8 af 54
9 Hvirvelstrømme! Grunden til at jern opvarmes, er, at der ved vekslende magnetfelt skabes hvirvelstrømme i jernet. Fra Maxwell s ligninger haves: Et ændrende magnetfelt vil skabe et elektrisk felt. Og et elektrisk felt, der ændres, vil skabe et magnetfelt. Ringkerne transformer: En ringkernetransformer er viklet på en rund kerne. Herved holdes det meste af magnetfeltet indenfor spolen, - og man undgår tab, og man undgår at forurene omgivelserne med magnetfelt!! Simulering af transformere: Opgave: Find en transformer, eller kort trafo, med navnet XFRM_LINEAR i biblioteket / Analog. Og en Vsin / Source, og opbyg følgende kredsløb: / Valle Thorø Fil:.docx Side 9 af 54
10 I Orcad er spoler ideelle, dvs. spolernes vindinger er uden modstand. Derfor skal der indsættes vindingsmodstande, for at strømmene ikke skal blive uendelig store. VOFF = VAMPL = 35 FREQ = 5 V Rspole Uprimar V XFRM_Linear TX R3 Usekundar V k Sinusgeneratoren indstilles på 35 Volt. Det er den peak-værdi, der svarer til 3 Volt RMS, som der er i stikkontakterne. Også Trafoen skal indstilles. Der skal indstilles, hvilken andel af det primære magnetfelt, der når sekundærviklingen, for at inducere en spænding her. Ved en ideel trafo er koblingen %, eller COUPLING lig, som er default. Dobbeltklik på trafoen, for at åbne dens spreadsheet. Rul hen og i første omgang indstilles følgende spoleværdier: Grafen ser således ud! Udgangsspændingen er næsten på højde med Uin! 4V V Ændring af sekundær spænding. Primærspolens selvinduktion L skal angives, fx til L = mh. L skal herefter beregnes. Der ønskes fx et omsætningsforhold = U/U = :, altså Uout = 3/ = 3 Volt RMS. Der gælder, L= (omsætningsforhold) gange L -4V s ms 4ms 6ms V(UPRIMAR) V(USEKUNDAR) Time L mh Sekundærinduktiviteten er herefter: L mh omsforhold / Valle Thorø Fil:.docx Side af 54
11 Indstil disse værdier: Grafen ser nu således ud! 4V V -4V s ms 4ms 6ms 8ms ms V(UPRIMAR) V(USEKUNDAR) Time Transformatorkobling: R Tx R4 D VOFF = VAMPL = 3 FREQ = 5 V V DN448 V k V Simpel transformatorkobling, simuleret i Pspice. De ohm skal fungere som trådens modstand. Ellers ville strømmen blive uendelig stor! og Pspice ville melde fejl. Opgave: Simuler ovenstående kredsløb med ORCAD. For at få realistiske resultater, dobbeltklik på transformeren. Dette åbner dets spreadsheet, hvor parametre kan ændres. Lav fx L_Value, der står for den primære spole, om til mh, og L_value ( sekundær spolen ) om til.5 mh På flg. Graf vises Uin og Uout. / Valle Thorø Fil:.docx Side af 54
12 4V V -4V ms 5ms ms V(:) V(R:) V(R4:) Time Her er graferne uden de 3 Volt AC. Herved er det lettere at iagttage Uout. V V -V ms 5ms ms V(:) V(R4:) Time Efter dioden ses følgende spænding. V V -V ms 5ms ms V(:) Time Kredsløbet forsynes med en ladekondensator, til at afgive ladninger til det kredsløb, der forsynes fra transformatoren i dårlige tider, dvs. i de negative halvperioder. / Valle Thorø Fil:.docx Side af 54
13 Opgave: Simuler følgende kredsløb. I stedet for en transformer bruges en VSin. VOFF = VAMPL = 7 FREQ = 5 Upeak V D3 DN4 V V C u Uout 5 Uout, er,7 Volt under Upeak. Det ses, at Uout ikke er vandret. Der er Ripple. Spændingen falder jo når der bruges ladninger fra kondensatoren i de perioder, der ikke leveres strøm fra trafoen. V V -V ms 5ms 5ms V(UPEAK) V(UOUT) Time Det ses, at det er en meget kort del af tiden, der oplades på kondensatoren!! Ripplespændingen er uønsket i strømforsyninger. Det skulle jo helst være en ren DC, der skal føres til det efterfølgende kredsløb. Følgende er et udtryk for Uripple: Ripplen fremkommer fordi der sker en kort opladning, og i den negative periode en afladning af kondensatoren gennem belastningsmodstanden. t U Ripple U Peak U Peak e R Belastning C Formlen kan reduceres til: t U Ripple U Peak e t er afladetid, Tau er tidskonstanten, der udgøres af ladekondensatoren og belastningsmodstanden. Hvis der ses bort fra en kort opladetid, er t = /5 [s] ( ved enkeltensretning ). t For at ripplen ikke skal blive for stor, ønskes t << RC. Dvs. at RC / Valle Thorø Fil:.docx Side 3 af 54
14 Fra matematik kendes, at e x ~ x for x << Derfor fås: Nu kan () omformes til: Altså: e t U U ~ Ripple Ripple t t U Peak U t U Peak Peak t Afladetiden t ~ periodetiden T, fordi opladetiden er meget kort. Derfor fås: U Ripple U Peak T RC Eks: Rbelastning = 5 Ohm svarende til ma Upeak = 5 Volt T = msek. URipple ,4 V Ripplespændingen er uønsket. Kredsløbet kunne forbedres med en større kondensator, eller der kunne trækkes mindre strøm. Men! I startøjeblikket kan der optræde ret store startstrømme. Kondensatoren er jo afladet, og udgør derfor en kortslutning for trafoen. Jo større kondensator, jo større startstrøm, den kan fx være 35 [A]! Derfor kræves en TRÆG sikring, hvis der er en foran! Evt. kan der indsættes en ohms modstand i serie med dioden. Dobbelt ensretning: Der er forskellige andre koblingsmuligheder: Nogle benytter en sekundærvikling med midterudtag. Den primære vikling er ikke tegnet med i det følgende! / Valle Thorø Fil:.docx Side 4 af 54
15 DN4 D4 L L Vout Dette kredsløb udnytter kun spolerne halvt!! Og det kræver midterudtag på trafoen: Men ripplen er halveret, og ripplens frekvens er Hz. D5 DN4 Simuleringsopgave: Transformer bygget med spolen L fra biblioteket / Analog D VOFF = VAMPL = 35 FREQ = 5 V Uprimar V R3 Lprim 6H Lsek 5mH Lsek DN4 V R4 K K K_Linear COUPLING = L = Lprim L = Lsek L3 = Lsek 5mH D3 DN4 Opbyg en trafo med spolen L/ Analog. De 3 spoler hedder fx L, L og L3. Omdøb L til Lprim, L til Lsek, og L3 til Lsek. Placer en koblingskomponent K_Linear / Analog. Den angiver, hvilke spoler, der skal kobles magnetisk. Dobbelklik på K_Linear, K et i firkanten. Navngiv nu som vist til højre: Diodebro: / Valle Thorø Fil:.docx Side 5 af 54
16 Denne ensretter-kobling kaldes en Graez-kobling, eller blot en Diodebro. Udgangsspændingen er på Hz. Ripplen formindskes, idet der oftere sker opladning, eller rettere, afladningen varer kortere tid. Formlen for ribble-spændingen bliver: L Vout plus U Grafen for Uout ser således ud! V Ripple 3 U,4 Peak RC 8V 4V V -4V s 5ms ms 5ms ms 5ms 3ms 35ms 4ms 45ms 5ms 55ms 6ms V(Uout) Time Opgave Simuler følgende kredsløb. Generatoren symboliserer transformatoren. Iagttag ripplen på Uout. Mål også den strøm, der optages fra generatoren. Gør kondensatoren større, og se igen på strømmen fra generatoren. Forklar. D D4 VOFF = VAMPL = FREQ = 5 V DN4 D3 DN4 D Uout V DN4 DN4 C u k Grafen for ripplespændingen ser ud som følgende: Riplen er på Hz. / Valle Thorø Fil:.docx Side 6 af 54
17 V V 8V 6V 4V V V s 5ms ms 5ms ms 5ms 3ms 35ms 4ms 45ms 5ms 55ms 6ms V(Uout) Time Eksempel på Split supply: Dette Kredsløb giver split supply. Løsningen kræver en transformer med midterudtag. L L Vout plus Vout minus Ovenstående transformer kan simuleres med to generatorer i serie: VOFF = VAMPL = FREQ = 5 V V Uplus VOFF = VAMPL = FREQ = 5 V V Uminus V Zero Crossing Detector / Valle Thorø Fil:.docx Side 7 af 54
18 Brum-filter Følgende kan begrænse ripplen: Kaldes også et brum-filter! L3 Spændingsstabilisering: Den afgivne spænding for de ovenstående eksempler er alle afhængig af trafoen, og den strøm, der trækkes fra den af belastningen. Men vha. forskellige komponenter kan den afgivne spænding stabiliseres. Der er flere måder! Principdiagram for en stabilisering: Hvis trykket bliver for stor på udgangen til højre, vil ballonen trykke på stangen, som vipper og trykker ned og klemmer røret, hvorved flowet begrænses. Der indstiller sig en ligevægt. Flow Ballon Zenerstabilisering: En Zenerdiode virker som en slags dæmning for vandet ved Vesterhavet eller ved en å. Bliver vandstanden for høj, løber vandet over, og vandstanden kan ikke blive højere. Her er det sådan, at bliver spændingen for høj over Zenerdioden, leder den så meget, at spændingen netop er den værdi, der er stemplet på dioden. Spændingen over zenerdioden kan altså ikke blive større end den værdi, der er stemplet på dioden. Zenerdioder fås til mange forskellige spændinger. Uout kan ikke blive større end Zenerspændingen. Uin Men hvis zenerdioden bliver for varm, ødelægges den. Den effekt der afsættes i den kan regnes af = U I [Watt] R Uout Med dette stabiliseringskredsløb kan der imidlertid let opstå problemer. Izener er afhængig af Ibelastning. Forsvinder Ibelastning, bliver Izener for stor og bliver varm, og ødelægges! Stel Zdiode Stel / Valle Thorø Fil:.docx Side 8 af 54
19 Uzener er ikke % konstant, men afhængig af Izener. Spændingen er ikke % stiv. Opgave: Simuler ovenstående kredsløb: Varier Uin fra til Volt. Det kan fx gøres ved at bruge en VPWL. Mål Uout. Zenerdioden i ORCAD hedder DN75 / EVAL Grafer for Uzener vist for forskellige zenerdioder: Ideelle zenerdioder ville have en lodret graf!! Ret beset burde graferne være tegnet i 3. kvadrant. Og i. kvadrant ville være almindelig diode-graf. Transistor-regulering. U Zener [Volt] Denne kobling er bedre. Q Her er det en transistor, der får en konstant basisspænding. Uout kan ikke blive større end Ubasis minus,7 Volt. Uin R Uout Zdiode Stel Stel Transistorens basis holdes på en bestemt spænding. Hvis Uout falder, fx pga. øget belastningsstrøm, leder basis-emitterstrækningen mere, og der fyldes efter med ladninger fra Collektor. Transistoren er koblet som emitterfølger. / Valle Thorø Fil:.docx Side 9 af 54
20 Uout = Uzener minus,7 Volt. D3 Q Eks: Uout = 5,,7 = 4,4 Volt. Uin Peak = 6 Volt RMS = 8,5 Volt peak. Der bruges enkeltensretning. Uin u C Dzener R Uout 5. Stel Stel Efter dioden er der : 8,5,7 = 7,8 Volt. Hvis Ilast trækker Uzener ned under 5, Volt, kan Zenerdioden ikke holde Ubasis konstant!! Max ripple = 7,8 5, =,7 Volt. U Ripple U R Peak Belastning T C RBelastn. U U Peak Ripple T C Belastningsmodstanden skal altså være større end R Last 7,8, I max = 5,,7 76mA 58 Variabel udgangsspænding: Q Dette kredsløb muliggør en variabel udgangsspænding. Vha. potmeteret kan Ubasis justeres!! R Uout Zener 5. Stel Q Q R Uout Skal der bruges større udgangsstrøm kunne dette kredsløb bruges: Her er det en mindre transistor, der leverer basisstrøm til en effekttransistor. Zener 5. R4 En effekttransistor, fx N355 kræver en forholdsvis stor basisstrøm. Den har måske kun en forstærkning på omkring 5!! Stel / Valle Thorø Fil:.docx Side af 54
21 FeedBack, Lukket sløjfe, Regulator. I de ovenstående eksempler er der ingen feedback. Dvs. at hvis der belastes kraftigt, - dvs. med en stor strøm vil Uout falde lidt. R7 Q R5 Uout Måles imidlertid på udgangsspændingen som fx med denne kobling, kan der opnås en mere stabil udgangsspænding. Zener Q R6 Kredsløb har feedback: Dvs. at hvis Uout falder, leder Q mindre, og stjæler mindre strøm fra Q. Uref Stel Opgave: Simuler ovenstående kredsløb. Sæt fx Uin til Volt. Uout kan så belastes med en strøm. Fx en IPWL. Det, der er interessant, er, hvor god og stabil en spænding, kredsløbet kan levere. = K, R7 = 6,8K, R5 = 4,7K, R6 = K. Zenerdioden er en DN75. Ovenstående kredsløb igen, men nu med strømbegrænsning tilføjet. Hvis strømmen gennem R8 bliver for stor, vil der opstå et spændingsfald på,7 Volt. Dette er nok til at Q3 leder, og den vil så stjæle basis-strøm fra Q. Herved begrænses udgangsstrømmen. Der bør sættes en basismodstand foran Q3. VCC Q3 R8 k R7 Zenerdiode Q Q R5 R6 Uout Evt. kan der sættes en potmeter over R8, og føre midtersignalet til basis på Q3. Herved kan strømbegrænsningen gøres variabel. Princip-diagram med stor forstærkning. Udgangsspændingen holdes konstant!! / Valle Thorø Fil:.docx Side af 54
22 Q U OPAMP - R5 Uout Dette kredsløb viser en med en OPAMP som regulator. R5 og R6 kan erstattes af en potmeter! Zener Uref OUT + R6 Kredsløbet kan dog let gå i sving! Men det viser princippet i nogle af de integrerede spændingsregulator-kredse, der findes. Stel Integrerede spændingsregulatorer. Der findes et stort antal IC ere, der er beregnet til powersupply. Fx LM785 eller LM78 fra National. De vil, hvis de får mindst 3 Volt mere på indgangen, levere en konstant spænding på hhv. 5 og Volt på udgangen. De skal have mindst 3 Volt mere ind, end det, de skal levere ud! Diagram: Der skal placeres to induktionsfattige kondensatorer på nf tæt ved kredsen for at hindre evt. selvsving! Tommelfingerregel for dimensionering: u C C3 n LM78xx 3 IN OUT n C4 C5 u Uout Stel I-trafo skal vælges til ~,5 gange Iout max. Ladelytten vælges til ~ uf pr. Amp. LM78xx familien består af kredse, der kan give flere forskellige faste udgangsspændinger. xx kan fx være: 5, 6, 8, 9,,, 5, 8, 4, hvor tallet angiver udgangsspændingen. 785 kan levere op til Amp. Men man må være opmærksom på effektafsætningen i den. P = U in U Out I En udgave af regulatorerne, der hedder 78Lxx kan kun håndtere ma. L står for Lowpower!! Regulatorerne skal have mindst ca. 3 volt at arbejde med. Dvs. at Delta Uregulator ~ 3 Volt. Dvs. at spændingen før regulatoren ikke må falde til lavere spænding end Uout plus 3 Volt i bunden af rippelspændingen!! Eksempel: / Valle Thorø Fil:.docx Side af 54
23 For ovenstående kredsløb koblet på 4 brokoblede dioder, og en transformator uden midterudtag findes: Eks: Iout =,5 A, Uout = Volt. Trafo U AC RMS U out U Regulator U Ripple U diode U ripple U R out Belastn T C C,5 3 Som tommelfingerregel skal C være uf pr Amp, altså vælges her uf. Herefter kan ripplen udregnes til 5 Volt. Trafoens udgangsspænding skal altså mindst være ca. Utrafo 3 5,4 5 V Altså skal vælges en 5 Volts trafo, og den skal kunne levere,5 A gange,5 =,75 Ampere uden at blive for varm. Ladelytten skal kunne holde til en spænding på % = 7 Volt. Altså vælges mindst en 35 Volt kondensator. Opgave: Undersøg databladet for LM78 Orcad Simulering: Opbyg dette kredsløb. V4 Uin V til 5 V Pspice/opamp U UC785C IN OUT GND 3 V R6 k / Valle Thorø Fil:.docx Side 3 af 54
24 5V V 5V V s.s.s.3s.4s.5s.6s.7s.8s.9s.s V(UIN) V(R6:) Time LM37 Kredsen LM37 er et alternativ til LM78xx. Den er beregnet som en variabel spændingsregulator. Et kredsløb kan se ud som følgende: LM37 VCC C u C n R VIN ADJ VOUT 3 4 n C3 Uout C4 u 4k7 LM37 giver en udgangsspændingen, der er,5 Volt højere end dens Uadjust. Det giver følgende ligninger: I R Uout R og I,5 Sættes de to strømme lig hinanden, og der løses for Uout, fås følgende formel: U out R,5 Opgave: Kontroller ligningerne, og kontroller reduktionen af dem / Valle Thorø Fil:.docx Side 4 af 54
25 Kondensatorerne på nf er obligatoriske for at undgå, at regulatoren går i selvsving. Simuler Passer beregningen af Uout?? V4 Uin V til 5 V Pspice/opamp U LM37K 3 IN OUT ADJ R8 R7 k V R6 k Dette kredsløb er taget fra datablad: Bemærk de obligatoriske kondensatorer tæt ved regulatoren. Det er obligatorisk med afkoblingskondensatorer tæt ved IC-en for at forhindre selvsving. Pinlayout: Se applikations på: eksempel. Følgende er et kredsløbseksempel på en powersupply. Hvis der justeres for højt op på Uout, går T ON, og giver større indgangsspænding til regulatoren LM37. Justeres så ned igen, ville der blive for stor et spændingsfald over IC, som derfor ville blive varm, og derfor skal den ved lave udgangsspændinger helst ikke have så stor indgangsspænding. Analyser kredsløbet: / Valle Thorø Fil:.docx Side 5 af 54
26 Soft Start Regulator Dette kredsløb er en Soft Start regulator Det tager noget tid inden C bliver ladet op gennem R og R3. Dvs. Q s basis holdes lav i starten, og den stiger langsomt. Dermed holdes også Adjust på LM37 lav i starten, hvorfor out også stiger langsomt! VCC C n U VIN ADJ k7 LM37 3 VOUT Q BC557 R 47 R3 5K6 D C Uout Er switch-on-tiden for langsom, kan C gøres mindre! uf 5 V Opgave: Opbyg ovenstående på Fumlebrædt. ( Og simuler med ORCAD). Lav Journal. Boostning af en 78xx / Valle Thorø Fil:.docx Side 6 af 54
27 VCC uf Q 3,3 Ohm C C uf MJ955 U 3 VIN VOUT 78XX C4 n C3 n Uout Skal der leveres større strøm end fx LM78 kan klare, dvs. fx Ampere, kan kredsløbet udbygges som følgende med en A kraft-transistor til at hjælpe. Når der trækkes så meget strøm på Uout, at spændingsfaldet over når op på,7 Volt, begynder Q at lede, og leverer så resten af strømmen. Det sker ved en,7 strøm på I ma 3,3 Boostning af 78 med parallelle kredse! I dette kredsløb er der brugt to 78 spændingsgeneratorer. De er koblet i parallel for at der kan trækkes mere end A fra det samlede kredsløb. Hver 78 kan iflg. Datablad kun levere A. >= 5 V 78 78,93 V,5 V I,47 Ohm R I,47 Ohm I I I =,5 A Rlast Desværre kan man ikke regne med, at 78xx er % ens. Fx giver den ene,93 V og den anden,5 Volt. Kobles de bare i parallel, vil den, der leverer den laveste spænding tro, at udgangsspændingen er for høj, og vil ikke levere noget. For at undgå, at den ene ingen strøm leverer, og den anden for meget, monteres en lille seriemodstand i hver udgang. Kredsløbet ser ud som flg: I =,5 A På diagramform ser det således ud: I det følgende beregnes på, hvor stor strøm, de enkelte generatorer leverer.,93 Vdc V,47 Ohm R,47 Ohm V,5 Vdc / Valle Thorø Fil:.docx Side 7 af 54
28 Omformes diagrammet til Nortonækvivalenter, fås: IN,93/,47 RN,47 Ohm IN,5/,47 RN,47 Ohm Disse samles til følgende : IN (,93 +,5 ) /,47 RN,47 / Ohm Rth I =,5 A og omformes igen til Thevenin Uth,47 / Ohm,99 Volt Uth findes som ((,93 +,5 ) /,47 ) * (,47/ ) Spændingsfaldet over Rth kan nu findes: Delta U = I * R, =,5 *,35 =,355. Dvs.,99,355 =,6375 Volt. Udgangsspændingen er nu kendt i det oprindelige kredsløb, og det er til at finde de forskellige strømme: >= 5 V 78 78,93 V,5 V I,47 Ohm R I I I I =,5 A,6375 V Rlast,47 Ohm I findes som (,93,6375 ) /,47 =,63 Amp, og I som (,5,6375 ) /,47 =,8776 Amp. Tilsammen leverer de to generatorer,5 A! / Valle Thorø Fil:.docx Side 8 af 54
29 Simuleres ovenstående kredsløb i ORCAD, og der beregnes Bias-spændinger findes følgende :: mA.93V V.93Vdc 6.3mA V R mA.5V.5Vdc 877.7mA.64V.5Adc I.5A V Opgave: Beregn ved hjælp af Thevenin og Norton omformninger 3 stk parallelforbundne LM78. De giver hhv.,98 V,,99 V og,3 V. Hver serieforbindes med en,33 ohm i udgangen. Strømforbruget er A. Hvad leverer hver generator?? Kontrolsimuler med Orcad. Diverse kredsløb: Modulation af udgangsspænding: Uout falder, hvis lysintensiteten stiger. Uout stiger ved stigende lysintensitet- / Valle Thorø Fil:.docx Side 9 af 54
30 Remote shutdown. Boostning med kortslutningssikring. Typisk +/- regulator kredsløb. Boostning af negativ regulator. 5 Volt med 5 Ampere strømbegrænsning. V Out = R 4 R Low Voltage Drop Regulatorer, kaldet LDO. ( low Drop Output ) Den normale LM78xx kræver ca. 3 volt højere spænding på input + evt. ripple, end udgangsspændingen for at kunne regulere. / Valle Thorø Fil:.docx Side 3 af 54
31 Men der findes også typer med lavere spændingstab. Her et par eksempler på princip-opbygning: 3 Volt drop, til,5 Volt Drop,3 til,6 Volt drop Kilde: Og flere eksempler: Ud over disse findes efterhånden også udgaver, der arbejder efter Switch Mode-princippet. Herom senere! Bly-lader med LM37. Næste kredsløb kan bruges som lader til bly-accumulatorer. Accumulatorer må ikke lades blot ved at påtrykke en spænding, for så kunne ladestrømmen blive for stor og ødelægge batteriet. Man skal styre både på spændingen og den maksimale ladestrøm. Udgangs-spændingen stilles på R5, og den maksimale ladestrøm styres af R. / Valle Thorø Fil:.docx Side 3 af 54
32 Blyakkumulatorer oplades til mellem,7 og,45 Volt per celle. Spændingen er afhængig af omgivelses-temperaturen. Strømmen må max være en tiendedel af mærkestrømmen, forstået på den måde, at en 7, Ah akku kan lades med max,7 [A]. Lades med,7 Volt pr celle, kan der lades uendeligt!! Op til 4 V, A Ucc C uf 4 V U LM37 IN OUT ADJ C n BC4- Q Ohm R,56 Ohm 3 C3 n R3 R4 47 R5 Uout Ovenfor er vist en lader for 6 Volt. Ved Volt skal R4 og R5 være ca. -5 ohm. Indgangsspændingen skal være mindst 3 Volt mere end udgangsspændingen. Laderegulator med L Dette kredsløb er opbygget omkring en L. L regulerer både på strøm og spænding. Uout, ben 5, bliver kun,45 Volt højere end den spænding, kredsen måler på ben. Dvs. at bestemmer den maximale strøm, der leveres. UCC uf C C 33 nf In D N448 Feed back Gnd 3 L Out U 5 4 R3 R 8 Ohm Ohm K uf C3 D N4 R4 47 U out Gnd Ladestrømmen kan beregnes med formlen ligge i intervallet,38 til,5 Volt. Udgangsspændingen, der lades op til, beregnes af: I Out,45.,45 er en typisk værdi, der dog kan R Out U Out R3 R4,77 R De,77 Volt er en typisk værdi. Værdien kan ligge i området fra,64 til,86 Volt. / Valle Thorø Fil:.docx Side 3 af 54
33 Kredsen ser således ud Blokdiagram over indmaden i kredsen. For applications se: Efterhånden som akkumulatoren bliver ladet op, falder den strøm, den optager. Er akkumulatoren helt opladet, er ladestrømmen faldet til fx % af Amperetimer-værdien. Dvs. fx % af 7, Ah, altså 7 ma. Den maksimale ladestrøm en blyakkumulator kan tåle at lades med er -3 % af AmpereTimertallet. Er der således tale om en 7, Ah batteri, må max ladestrøm være 7 ma til 6 ma. Afh. af type. Normalt må der lades med / C, hvor C står for kapaciteten 7, Ah, altså 7 ma. L skal have køleplade for ikke at blive for varm. L skal selv have et spændingsfald på mindst -3 Volt over sig, for at kunne regulere. Opgave: Undersøg databladet for L. Find applikationer! Udvid dernæst diagrammet, således, at der ved hjælp af en komparator og lysdioder angives, at ladeforløbet er i gang, eller er færdigt!! / Valle Thorø Fil:.docx Side 33 af 54
34 Eksempel på et ladekredsløb fra Elector. Boostning af L / Valle Thorø Fil:.docx Side 34 af 54
35 Batterilader fra Volt Billighter stik. Hvis Ubasis/Q bliver større end ca.,6 Volt, stjæles basisstrøm fra Q3. Herved begrænses ladestrømmen til NiCa-cellerne. BC557B Q 8 D4 R k R3 4k7 Q BC547B + Volt Q3 TIP SW SW ROTARY P-5W 5 Strømmene der kan vælges er ca. ma, 6 ma, 3 ma og 4 ma. Forklar, hvornår LED, D4, lyser! LED Volt R4 R5 56 DN4 R6 R7 4,7,5 D3 Bat_plus Bat_minus Til NiCd Batteri med backup: Til nogle kredsløb ønskes ikke afbrydelse af strømmen i tilfælde af net-udfald. Her kan følgende kredsløb bruges! Dette kredsløb kunne også bruges til Volt. Ved hjælp af og R får Q basisstrøm. Dvs. Q trækker strøm fra basis på Q, og Q leder. Der er meget lav spændingsfald fra emitter til collector så Uout svarer næsten til Uin. VCC 5 Volt 5,6k R k R3 k Q BC337 DN4 Q BC37 D C u R4 k Nica celle Uout Forsvinder forsyningsspændingen, lukker Q og dermed også Q. Uout forsynes følgelig fra NiCacellen gennem dioden D. Dette giver dog et lille spændingsfald. Gennem R4 opretholdes fuld ladning på batteriet!! / Valle Thorø Fil:.docx Side 35 af 54
36 I Der kunne sættes en 785 efter kredsløbet, således at der stadig opretholdes 5 Volt fx til en Microcontroller, hvis forsyningsspændingen forsvinder. Ucc D DN4 Ladelyt uf D DN4 Nica celle C uf 78L5 n Uout Konstantstrømsregulator. VCC C u C n LM37 VIN VOUT ADJ 3, Ohm W Uout Den strøm, der kan trækkes ud af Uout, er bestemt af. LM37 sætter på dens udgang en spænding, der er,5 Volt højere end dens referencespænding på ADJ. Dvs. der ligger,5 Volt over, og det giver her en strøm på,5 I Out Ampere, Det kræver selvfølgelig, at der er tilstrækkelig høj indgangsspænding til at drive strømmen!! Med en anden modstand kan kredsløbet bruges til at oplade NiCa-celler. Opgave! Simuler følgende kredsløb. V4 til 5 V Uin Pspice/opamp U LM37K 3 IN OUT ADJ 4.7 R6 Lader for NiCd / NiMH batterier: / Valle Thorø Fil:.docx Side 36 af 54
37 UCC Plus Nica-celler C4 uf 3 LED Lav Strøm! IC VIN VOUT ADJ LM37/CYL 6,8 Ohm D Q BC547 R4 8 Ohm bestemmer ladestrømmen. Kredsløbet kan forsynes fra en net-adapter. Den lader ikke særlig hurtig. Strømmen er kun / af batterikapaciteten. Ladeforløbet tager til 4 timer. Nikkel-Metal Hydrid batterier har ingen memory effekt. En NiMH celle kan tåle ladning med viste kredsløb i timer. ( Kilde: Elektor Electronics, 7-8/ ) Penlight batterier, (AA) har normalt en kapacitet på 5 til 8 mah, så opladning må ikke ske med større strøm end ca. 5 ma. Det benævnes normalt / C, altså en tiendedel af kapaciteten. Lades kun celle, er 4,5 Volt nok. Skal flere celler lades, serieforbindes de, men så skal forsyningsspændingen også forøges. Der skal bruges ca.,5 V pr celle, plus mindst 3 Volt spændingsfald til ladekredsløbet!! R4 regulerer strømmen i lysdioden. Lysdioden skal være Low Current type, hvis R4 er 8 Ohm. Opgave: Beregn R4 for Iled = ma Batterilader Her en simpel batterilader. Forklar! = R-...5W R = See Diagram C = uf-35v D = N47 D = 3mm. LED Q = BD35 J = DC Input Socket / Valle Thorø Fil:.docx Side 37 af 54
38 Strømbegrænset 6 Volt lader. Max strøm indstilles med R3. Når der løber en strøm gennem den, der opbygger,7 Volt, ca. begynder transistoren at lede. Strømmen bliver ca.,6 Amp ved Ohm. Elektronisk shutdown regulator Digitalt programmeret udgangsspænding Når transistoren leder, trækkes Adj. Ned på næsten Volt. Derfor kan udgangen kun komme op på,5 Volt R sætter Max Vout. Forklar kredsløbet! Slow turn on 5 Volt regulator. / Valle Thorø Fil:.docx Side 38 af 54
39 Variabel Split-Supply, plus nul - minus supply. Kredsløb for en splitsupply strømforsyning.. Zenerdioderne kan udskiftes med lysdioder. 8 Volt D3 U VIN ADJ LM37 VOUT C k uf P 5K 3 R3 4 Ohm Uout til 5 Volt C3 uf Røde lysdioder har en ret stejl graf for deres gennemgangsspænding på omkring Volt. -8 Volt uf C Zener,,4 V D4 Zener,,4 V R k U ADJ P 5K 3 VIN VOUT 4 Ohm R4 C4 uf Uout, til - 5 V LM337 Vha den negative spænding på P kan udgangsspændingen justeres helt ned til Volt. Uout for P LM37 er U out,5 R3 Zenerdioderne kan evt. erstattes af lysdioder, der har et spændingsfald på ca.,6 Volt. De skal vendes med lederetningen nedad! LM337 er modstykket til LM37. Den bruges i den negative del! Regulatorerne skal køles. / Valle Thorø Fil:.docx Side 39 af 54
40 Switch Mode Regulator. De nyeste powersupply bruger Switch-Mode princippet. De er langt mere effektive, dvs. mere tabsfri. Fx 9 % effektivitet. Der bliver ikke brugt transistorer til at begrænse ladningsmængderne, der ledes til udgangen. Der er ingen spændingsfald over transistoren, der ganget med strømmen jo giver effektafsætning, og dermed tab i form af varme. Der brændes ikke energi af i fx DeltaUregulator. Alle Switch Mode regulatorer arbejder ud fra princippet, at: Det er ikke muligt, momentant at ændre strømmen i en spole. Opgave: Simuler opladning af spole og den spænding, den afgiver ved afbrydelse af strømmen. Se evt. næste kredsløb: Generatoren er en Vpulse. Den genererer et pulserende signal, der kan defineres med følgende! V er lav spænding, fx Volt V er høj, fx V TD er delaytime fx p TR er Risetime fx u TF er Falltime fx u PW er HØJ-tiden PER er tiden for en hel periode. Vdc V V = V = TD = p TR = u TF = u PW =.5m PER = m k V Vpulse R R3 k Relæ L mh Rspole Q V QN Kredsløbet viser hvad der sker, når en spole afbrydes. Spolen genererer en høj nok spænding, til at strømmen gennem spolen momentant kan fortsætte - lige efter afbrydelsen. Spændingen kan blive så høj, at den kan ødelægge en transistor! I ovenstående kredsløb vil spændingen på Collector på Q bestemmes af strømmen gennem R. / Valle Thorø Fil:.docx Side 4 af 54
41 Opgave: Erstat R med en diode, Dn448 Dernæst en diode i serie med en zenerdiode: Forklar! D DN448 D DN448 D DN75 Switch Mode kredse arbejder med en høj frekvens, fx 5 KHz. Regulatoren tænder en strøm på OUT. Den lille spole lades op med strøm eller med magnetfelt, hvorefter der slukkes igen. VCC C Feed Back Switch Mode Regulator VIN OUT 4 5 FB ON/OFF LM575 L3 D uh Zener C Uout Strømmen gennem L3 kan ikke momentant ændres, men energien i spolen skal jo aflades! Dvs. strømmen fortsætter efter afbrydelse. Derfor må strømmen løbe op gennem D gennem spolen, - og oplade C. Dette gentages fx 5. gange pr sekund. Regulatoren er styret af feed back en fra Uout. Dvs. hvis Uout er blevet for høj, sendes mindre strøm ud til L3. LM575 har indbygget Termisk Shutdown! dvs. hvis den bliver for varm, lukker den ned, for ikke at blive overophedet. Eksempel: Switch Mode Princippet er vist i følgende diagram! Det er blokdiagrammet fra en SGS L96 / Valle Thorø Fil:.docx Side 4 af 54
42 Trekant Spænding VCC fx. 7,5 til 5 Volt R5 k 5Vdc Uref R4 k U - OUT + OPAMP U9 - OUT + OPAMP R3 k8 C n Q L4 75uH D C uf Uout OP-ampen U måler og forstærker spændingen på Uout. Bliver Uout højere, falder Uout på OPAMP ens udgang. Denne spænding føres til Komparatoren U9 s indgang. Her sammenlignes spændingen med en trekantspænding, med fx 5 KHz. Udgangen tænder eller slukker transistoren Q, der så switcher strømmen ned til spolen. Altså, stiger Uout, falder Uin på komparatorens non inv. indgang. Transistoren er pulsbreddemoduleret.!! Blokdiagram for LM575 Kilde: Switch mode kan bruges til at regulere en spænding ned, op, eller fx fra en positiv spænding til en negativ. Hovedprincipper: Navn Funktion Eksempel / Valle Thorø Fil:.docx Side 4 af 54
43 Step down Forward, Buck Ned-transformering af en spænding. fra fx til 5 Volt Step Up Boost Optransformering af en spænding fra fx 5 Volt til Volt Inverting Flyback Invertering af en spænding Fra fx V til Volt. Basic Step down, Buck, switching regulator. Uout < Uin. VCC SW L 75uH Uout SWitch Kontrol D C uf Switchen er en Variabel Puls Bredde Oscillator Når switchen er ON, løber en strøm ned mod Uout gennem L. Når switchen afbryder, kommer strømmen op gennem D, gennem spolen og over i kondensatoren C, - indtil energien i spolen er opbrugt. U t T on Out UCC, Uout = Dutycycle * Uin. Opgave: Simuler følgende kredsløb: Brug generatoren Vpulse / Valle Thorø Fil:.docx Side 43 af 54
44 Spole Q QN396 L V Vdc V R k mh 33 C u Rlast k V = V = TD = p TR = u TF = u PW =.5m PER =.m V D DN4 Basic Step Up, Boost, switching regulator. Uout > Uin VCC L 75uH D Uout SW C uf SWitch Kontrol Når switchen er ON, stiger magnetfeltet i spolen. Når switchen er off, fortsætter strømmen gennem D og over i kondensator C. Også selvom den skal løbe op ad bakke, dvs. mod en højere spænding. U Out T UCC t, On U I out in D, D står for Dutyfactor Jo kortere ton jo større IL og jo højere UOut. Opgave: Simuler følgende kredsløb: Brug generatoren Vpulse / Valle Thorø Fil:.docx Side 44 af 54
45 Spole Vdc V V = L mh V = TD = p TR = u TF = u PW =.5m PER =.m V R k 33 Q D DN4 QN C u V Rlast k Ny: Gaflet: Basic Inverting, Buck-boost, switching regulator. Uout er negativ. / Valle Thorø Fil:.docx Side 45 af 54
46 SWitch Kontrol VCC SW D Uout L 75uH C uf Når switchen er ON, løber strømmen ned gennem spolen, og oplader den med magnetfelt. Når switchen går OFF, kan strømmen ikke blot stoppe, men fortsætter, og slæber ladninger ud af C gennem D. U U out in D D Switchen for alle kredsløb udgøres af transistorer. Opgave Simuler følgende kredsløb: Brug generatoren Vpulse R Q V Vdc QN396 k V V = V = V TD = p mh L TR = u TF = u Spole PW =.5m PER =.m 33 D DN4 C u Rlast k / Valle Thorø Fil:.docx Side 46 af 54
47 Eksempel på opbygning af et kredsløb med en switch mode regulator. Et eksempel på opbygning af et selv-oscillerende Switch-mode kredsløb til en hvid LED. Uin ca. 5 til Volt Iled ca. ma Kilde: Søg nettet efter 785 switching regulator replacements. / Valle Thorø Fil:.docx Side 47 af 54
48 Ladningspumpe: Spændingskonvertering, hvor der anvendes en ladningspumpe. Dette kredsløb giver næsten gange indgangsspændingen på udgangen. Uin D DN4 D DN4 Uout 3 U NAND C u C n k Skal der kunne trækkes noget effekt fra udgangen, skal den strøm, der kan håndteres af Nandgaten være betydelig større. Fx kunne bruges et par transistorer koblet som Push Pull. Opgave: Simuler ovenstående kredsløb med ORCAD. Der skal bruges en generator, der hedder Vpulse. Simuleringskredsløbet er vist herunder: Undersøg for forskellige belastningsmodstande. Prøv med en 47 Ohm. Forklar! C3 u F Vpulse giver en pulserende spænding. V er lav spænding V er høj TD er delaytime TR er Risetime TF er Falltime PW er HØJ-tiden PER er tiden for en hel periode. Vdc V D DN4 V = V = TD = u TR = u TF = u PW = 5u PER = m V D DN4 C u V C u V Belastnings modstand Og næste kredsløb giver ca. 4 gange Uin på udgangen, dog minus 5 diodespændingsfald.! Den strøm, der kan trækkes, er ikke særlig stor. / Valle Thorø Fil:.docx Side 48 af 54
49 Uin D DN4 D DN4 D3 DN4 D4 DN4 D5 DN4 Uout 3 U NAND C u C4 u C5 u C6 u C n k 3 U NAND C3 u F Følgende giver ca. samme negative spænding ud, som Uin er positiv! Fælles for ladningspumperne er, at der skal en hurtigløbende oscillator til. Og at der ikke kan trækkes ret meget energi fra udgangen. Kredsløbet kan fx bruges til en negativ Back Plane spænding til visse flydende krystal-displays. Uin 3 C n U NAND k D DN4 C u D7 DN4 C3 u F Uout Negativ Supply direkte fra Nettet. Skal et ikke særligt strømkrævende kredsløb forsynes med strøm, kan det ske direkte fra nettet uden transformator. Man skal dog være klar over, at hele kredsløbet er berøringsfarligt. Selv der, hvor der er angivet. Stikproppen kan jo være vendt i stikket. Dvs. der kan være fase direkte på det, man tror der er nul i ens kredsløb. Kredsløbet vil dog stadig virke!! Princippet bruges fx i udendørs bevægelses-detektorer, i fugtstyrede badeværelsesventilatorer osv. / Valle Thorø Fil:.docx Side 49 af 54
50 For at begrænse strømmen fra fasen til elektronikken kan man sætte en modstand i serie. Et kredsløb kunne se ud som dette: Fase D Dioden D leder kun i fasens positive halvdel. begrænser strømmen ned gennem Zenerdioden. Over Zenerdioden vil der være max Volt, og C fungerer som ladningslager, der kan afgive strøm til det tilkoblede kredsløb i fasens negative perioder. K, 3 W D V Uout, Volt C 47 uf, 6 Volt Men der vil være for stor energiafsætning i modstanden. Den vil blive ret varm. Derfor benyttes i stedet en kondensator til at begrænse strømmen. f C Modstanden i en kondensator regnes som X C Fordi strøm og spænding ikke er i fase i kondensatoren, den er jo 9 grader forskudt, - er energiafsætningen i den nul. Dvs. at den ikke bliver varm!! Dette vises på grafen til højre. Øverst er vist grafer for en induktiv last. Strøm og spænding er forskudt 9 grader. Effekten P er lig U gange I. Som det ses, er effekten både positiv og negativ, altså i gennemsnit integreret - lig nul. Spolen optager energi ved magnetisk opladning, men afgiver denne igen til forsyningen. Nederst er vist tilsvarende grafer for en kapacitiv last. Øverst total induktiv last, nederst total kapacitiv last. Effekten, P = UI er skiftevis positiv og negativ. Dvs. i gennemsnit nul. Derfor afsættes ingen energi i kondensatoren. / Valle Thorø Fil:.docx Side 5 af 54
51 Fase Et kredsløb med en kondensator som modstand kunne se således ud : 47 nf 63 V D N45 Ohm, / W C3 R Meg D, N45 D3 V Uout, Volt C4 uf, 6 Volt Kondensatoren C3 s størrelse angiver strømmen, der løber ned gennem zenerdioden og ud til det tilkoblede kredsløbs forbrug. Bliver den for stor, afsættes der meget energi i Zenerdioden. Kredsløbet er berøringsfarlig. Det er ikke nødvendig, at det er fasen, der er monteret, hvor der er angivet Fase. Fase og nul kan være byttet i stikproppen, uden problemer. Men Altså Livsfare!! R s formål er at aflade C3 når man tager kredsløbet fra nettet, så man ikke risikerer at få et rap over fingrene. Opgave: Forklar strømmens vej ved forsyningsspændingens positive og negative halvbølger. Udgangsspændingen i ovenstående kredsløb har lidt ripple. Den er ikke konstant. Fase Ohm, W Dette kan afhjælpes med dette kredsløb: 47 nf 63 V C R 56 K D, N47 78L5 Uout, 5Volt D3 V C uf, 6 Volt C3 n / Valle Thorø Fil:.docx Side 5 af 54
52 Fase I dette kredsløb er der anvendt en diodebro, så begge halvperioder af fasen benyttes til at give bidrag til ladningerne i C. 47 nf 63 V Ohm, W C R 56 K D D, N47 78L5 D Uout, 5Volt D3 D4 D3 V C uf, 6 Volt C3 n BROKOBLING Obs, Separat STEL Opgave: Simuler følgende kredsløb: Hvilken spænding kan måles på udgangen? Fase Fase Netspænding VOFF = VAMPL = 3 FREQ = 5 V C 47n R 56k D DN4 D9 D V D5 D6 V D3 D7 C u R3 k D4 D8 4 x DN4 4 x DN75 Kredsløbene der fødes direkte fra nettet kan strømføde alle typer elektroniske kredsløb, blot de ikke er særligt strømkrævende. Fx CMOS-kredsløb, uc-kredsløb mm. Det har ikke betydning, om stikproppen vendes. / Valle Thorø Fil:.docx Side 5 af 54
53 3 Volt LED-Lampe: Meg Med dette kredsløb kan man bygge en LED-lampe. C3 leverer strøm til LED ene når powersupply ens spænding er mindre end ca. 45 Volt. (ca. 3 volt pr diode ) R sikrer en mere konstant strøm gennem dioderne. VAC 3 V VAC C n, 4 V - + D 3 4 BRIDGE R 56 Ohm C3 4u7, 63 V D LED D6 LED 5 x Hvide LED Her et eksempel på, at en uc er forsynet direkte fra nettet uden trafo. Kilde: / Valle Thorø Fil:.docx Side 53 af 54
54 Men vær opmærksom på berøringsfaren!! / Valle Thorø Fil:.docx Side 54 af 54
Powersupply Redigeret
3/-8 Powersupply En Trafo eller transformer, som den rettelig hedder, - kan tegnes som flg. Skitse: N N Primær Sekundær U U Primær Sekundær Primær siden af trafoen tilsluttes nettet. Den vekslende sinus-spænding
Læs mereStrømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode
Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereSwitchmode Powersupply. Lasse Kaae 2009 Juni
Switchmode Powersupply Lasse Kaae 2009 Juni Agenda Teori (Mandag) Pspice simulering (Mandag) Bygge SPS (Tirsdag) Fejlfinding på produkter (Onsdag-Torsdag) EMC (Torsdag) Gennemgang af PSP-diagrammer (Fredag)
Læs mereFasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.
Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers
Læs mereAnalyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup.
Analyseopgaver. Simpel NiMH lader. Forklar kredsløbet.. Infrarød Remote Control tester Forklar kredsløbet.. DC Adapter med Batteri Backup. Der bruges en ustabiliseret Volt adapter. Den giver normalt ca.
Læs mereEl-lære. Ejendomsservice
Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi
Læs mereThevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.
Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig
Læs mereOmbygning af PC strømforsyninger
Ombygning af PC strømforsyninger Jørgen Kragh OZ7TA Rev. 18. marts 2009 Hvad skal vi høre om? PC strømforsyningens virkemåde AT og ATX forsyninger Ombygningen Højere strøm eller spænding Omvikling Støjer
Læs mereJ-fet. Kompendium om J-FET
J-fet 27/8-215 Kompendium om J-FET FET transistorer Generelt Fet-transistorer er opbygget helt anderledes end bipolar transistorerne. Her er det ikke en basisstrøm, der styrer ledeevnen gennem transistoren,
Læs mereFasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler
Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,
Læs mereDansk Mink Papir. Teknisk brugermanual
Dansk Mink Papir Teknisk brugermanual Styring til FIX tørrekasse Beskrivelse Enheden styrer en AC blæser-motor via en relæudgang. Betjening foregår via et tastatur og et display, og brugeren kan vælge
Læs mereDer er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)
MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,
Læs mereOperationsforstærkere
OPamps 1/12215 Kompendium / noter til: Operationsforstærkere Links til afsnit: Generelt, Splitsupply, Impedanskonverter, Delta_Ui_Fejl, Noninverting_Amp, Inverting_Amp, Summationsforstærker, Single_Supply,
Læs mereORCAD ANALOG ORCAD OPGAVER ANALOG. Bias spændinger: 1.1) a: Spændingsdeler: Beregn først I hånden de to spændinger, Uout1 og Uout2.
ORCAD OPGAER ANALOG Bias spændinger:.) a: Spændingsdeler: Beregn først I hånden de to spændinger, og. 8dc 34dc k Beregn derefter I og I R4. k R4 7k b: Brug nu ORCAD til at verificere resultaterne..) Find
Læs mereProjekt - Roboventure Del journal. Power.
Projekt - Roboventure Del journal. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog, 2a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/4-3 5/5-3
Læs mere24 DC til DC omformer
24 DC til DC omformer Der er forskellige principper, der kan anvendes, når ønsket er at konvertere mellem to DC spændinger. Skal der reduceres en spænding, kan en lineær spændingsdeler med to modstande
Læs mereLyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys!
Og der blev lys! OPGAVEFORMULERING:... 2 DESIGN AF SEKVENS:... 3 PROGRAMMERING AF PEEL KREDS... 6 UDREGNING AF RC-LED CLOCK-GENERAOR:... 9 LYSDIODER:... 12 KOMPONENLISE:... 13 DIAGRAM:... 14 KONKLUSION:...
Læs mereThevenin / mayer-norton Redigeret
6/12217 Thevenin eller MayerNortonomformninger er en måde, at omregne et kredsløb, så det fx bliver lettere at overskue. Maskeligninger: Først ses her lidt på traditionel løsning af et kredsløb: Givet
Læs mereEDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand
Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden
Læs mereAnpartsselskabet BG Teknik Århus Grenåvej 148 DK-8240 Risskov Tel. +45 8741 8010 Fax. +45 8617 4444 http://www.bgteknik.dk E-mail: info@bgteknik.
Værd at vide om Side 1 af 6 fra 12volt eller 24volt batterispænding til 230volt AC Anpartsselskabet BG Teknik Århus Grenåvej 148 DK-8240 Risskov Tel. +45 8741 8010 Fax. +45 8617 4444 http://www.bgteknik.dk
Læs mereProjekt - RoboNet Del Journal.
Projekt - RoboNet Del Journal. A/D Konvertering. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Jacob Clausen, Klaus Jørgensen og Ole Rud It og Elektronikteknolog, a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden:
Læs mereElektronikken bag medicinsk måleudstyr
Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...
Læs mereUgeopdelte Hjemmeopgaver
Dette er en samling af opgaver opdelt på uger. Vær opmærksom på, at der kan være flere sider pr uge! Uge 5 Nul R 5,k a). I = m[a] R = 5, K[Ω] Find U og den afsatte effekt, P b). U R U = V, R =,5 K, Find
Læs mereProjekt. HF-forstærker.
Projekt. HF-forstærker. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Brian Schmidt, Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn. Udarbejdet i perioden:
Læs mereDesign & Produktion. Valle Thorø. Sønderborg. ELektronik. ( Pendler-ordning gør det muligt! )
Design & Produktion Valle Thorø Sønderborg ELektronik ( Pendler-ordning gør det muligt! ) 1.G 2.G 3.G Teknologi B Teknologi B Evt. teknologi A Teknikfag, Elektronik 5 lekt. Pr uge 5 lekt. Pr uge 9 lekt.
Læs mereKompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik
/9-4 Kompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik Når der i elektronikken skal bruges en tids-udmåling, benyttes ofte den tid, det tager at oplade eller aflade en kondensator til en
Læs mereØvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1:
D.1 CMOS-øvelse Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: A): Opbyg flg. kredsløb: Tilslut til 12 Volt. De to indgange er kortsluttede, og forbundet til en ledning
Læs mereOrcad DC Sweep & Parametrsk analyse
Dette kompendium beskriver forskellige simulationsmåder, ved hvilke, der er mulighed for at få ORCAD til at foretage gentagne simuleringer med varierende komponentværdier. Ved at gennemgå forskellige eksempler,
Læs mereTemperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002.
Temperaturmåler Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen & Ole Rud Odense Tekniskskole Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002 Vejleder: PSS Forord.: Denne rapport omhandler et forsøg hvor der skal opbygges et apparat,
Læs mereDrejeskive fra Märklin/Fleischmann
Drejeskive fra Märklin/Fleischmann Märklin og Fleischman har en fælles drejeskive med op til 48 tilslutningsspor. Drejeskiven har et mekanisk låsesystem der bevirker at broen kan stoppe præcis ud for tilslutningssporet.
Læs mereProjekt Modtager. Kapitel 2. Klasse D.
Projekt Modtager. Kapitel. Klasse D. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: /9-3 3/-3 Vejledere:
Læs mereBrugerhåndbog og installationsvejledning Styrecentral RV24-24
Brugerhåndbog og installationsvejledning Styrecentral RV24-24 Neptunvej 6, 9293 Kongerslev Tlf. 96771300 www.domexovenlys.dk Brandventilation Komfortventilation 24VDC max. 24A 2 aktuatorudgange 1 brandventilationsgruppe,
Læs mereUndervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1. Udarbejdet i 2015
Undervisningsmateriale til AMU kursus 48114, Grundlæggende elektronik på mobile maskiner, 1 Udarbejdet i 2015 Emneoversigt/forslag til rækkefølge Opgave 1. Grundlæggende el: 2 lektioner Grundlæggende begreber
Læs mereGuide montering af og fejlfinding på ledningsnettet på Yamaha FS1-DX med tændingslås ved styret.
Guide montering af og fejlfinding på ledningsnettet på Yamaha FS1-DX med tændingslås ved styret. Denne guide omfatter også montering af omdrejnings tæller. Lednings nette på en Yamaha FS1 har grundlæggende
Læs mereHjertets elektriske potentialer og målingen af disse
Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske
Læs mereLodning. Intro leaded. Tommy Sørensen
Intro leaded Tommy Sørensen Indholdsfortegnelse Henvisninger...3 Lodning...4 Værktøj lodning...6 Eksempler på lodninger...9 Farvekode...10 Præfiks...10 Standardrækker...11 Komponenter...12 Modstand...12
Læs mereDansk Mini Racing Union. Banereglement Slot Racing & Scaleracing. DMRU 2016 v.1-1 -
Dansk Mini Racing Union 2016 Banereglement Slot Racing & Scaleracing DMRU 2016 v.1-1 - BANEREGLEMENT SLOT-RACING 1 STRØMFORSYNING Banen kan forsynes med strøm på 2 forskellige måder: 1) 12 Volt akkumulatorer
Læs mereNår strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.
For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på
Læs mereBrugerhåndbog og installationsvejledning Styrecentral RV 24-24 / RV 24-32
Brugerhåndbog og installationsvejledning Styrecentral RV 24-24 / RV 24-32 Brandventilation Komfortventilation 24VDC max. 24/32A 2 aktuatorudgange 1 brandventilationsgruppe, 2 komfortgrupper Tilslutning
Læs mereLET TILGÆNGELIG ENERGI OVERALT
LET TILGÆNGELIG ENERGI OVERALT Anvend 230V/50Hz og 12V hvor som helst. Oplad automatisk under kørsel, med bilens overskydende energi, eller tilslut direkte til lysnettet. LPS 230V 12V LITHIUM POWER SUPPLY
Læs mereTransistorer og transistorforstærkere
Transistorer og transistorforstærkere Følgende er et kompendium, der gennemgår forskellige transistor-koblinger. Rettelser eller tilføjelser modtages gerne. Senest redigeret 6/1-215 Valle Se stor samling
Læs mereAf: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10
Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for
Læs mereLET TILGÆNGELIG ENERGI OVERALT
LET TILGÆNGELIG ENERGI OVERALT Anvend 230V/50Hz og 12V hvor som helst Oplad automatisk under kørsel, med bilens overskydende energi, eller tilslut direkte til lysnettet. LPS 230V 12V LITHIUM POWER SUPPLY
Læs mereLaboratorie Strømforsyning
Beskrivelse af 0 30 Volt DC Stabiliseret strømforsyning med variabel strømregulering fra 0,002 3 Amp. Teknisk Specifikation Input spænding: 28-30 Volt AC Input Strøm: 3 A MAX Udgangsspænding: 0 30 Volt,
Læs mereSamtaleanlæg Projekt.
Projekt: Beskrivelse: I større bygninger kan det være praktisk med et samtaleanlæg, så der kan kommunikeres over større afstande. Det kan fx. være mellem stuehuset og stalden på en landbrugsejendom, eller
Læs mereBrugervejledning. www.kangaroobike.com
Brugervejledning E- www.kangaroobike.com Version 1.3 2014 Tillykke med investeringen i Winther E-Kangaroo, som har sat nye standarder for komfort og brugervenlighed. Læs denne vejledning grundigt igennem
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereProjekt. Analog Effektforstærker.
Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:
Læs mereOvervågning af punktsug, URANOS LOCAL EXHAUST GUARD
Sikkert arbejde ved brug af punktsug Uranos Local Exhaust Guard kan fungere efter to forskellige principper: 1. Flowovervågning. 2. Trykovervågning. Flowovervågning Anvendes fortrinvis når hvert enkelt
Læs mereRev.1 November 2009. Betjenings vejledning for RD 7000 DL
Rev.1 November 2009 Betjenings vejledning for RD 7000 DL Beskrivelse af RD 7000 Modtager Modtager RD 7000 15 12 10 11 12 18 19 20 21 22 RD 7000 funktioner 1 Tryk knapper. 2 LCD-display 3 Batteriklap 4
Læs mereBrugervejledning for SCANNER 410SMD
Brugervejledning for SCANNER 0SMD KNOP ELEKTRIK A/S Fabriksvej 0=7600 Struer=Mail: knop@knop.dk=web: www.knop.dk=tlf.: 978 0=Fax.: 978 0666 Indhold: Rengøring side Bortskaffelse side Tilslutning side Ind
Læs mereFiltre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.
8/5 Filtre bruges til at fremhæve eller dæmpe nogle frekvenser. Dvs. man kan fx få kraftigere diskant, fremhæve lave toner Passive filtre Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.
Læs mereAntennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?
Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den
Læs mereET FADINGKREDSLØB FOR GLØDELAMPER TIL INDVENDIG BELYSNINGER I PERSONBILER.
ET FADINGKREDSLØB FOR GLØDELAMPER TIL INDVENDIG BELYSNINGER I PERSONBILER. +12V INTERIOR LIGHT 12V/max 30W R10 150E VCC C4 22u/15V / TANTAL + R1 2k2 R2 2k2 1 D1 BZX83C8V2 8 LM358 4 U1A 3 2 C1 100n R3 R4
Læs mereORCAD Digital U1A er en tæller. Den får clocksignaler ind på ben 1. På ben 2 er der en reset-funktion.
OR igital OR OPGER IGITL.) yg dette kredsløb op: er må kun bruges komponenter fra underbiblioteket /pspice/ Stel, findes ved klik i højre side, og i biblioteket Source. og R findes i Pspice / nalog. 7
Læs mereTG 8. Indhold: TG8 - Kredsløbsbeskrivelse Gruppemedlemmer: Kim Andersen, Kasper Jensen & Thyge Mikkelsen Dato: Modtaget af: Søren Knudsen
TG 8 EUC-Syd Sønderborg 6. Skoleperiode Elektronikmekaniker Indhold: TG8 - Kredsløbsbeskrivelse Gruppemedlemmer: Kim Andersen, Kasper Jensen & Thyge Mikkelsen Dato: 30 04-2002 Modtaget af: Søren Knudsen
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereNORDISK CONTROL A/S. FUNKTIONSBESKRIVELSE AF PORTSTYRING NC6005 3 X 400V 50Hz
NORDISK CONTROL A/S FUNKTIONSBESKRIVELSE AF PORTSTYRING NC6005 3 X 400V 50Hz Portstyringen NC6005 er en CE-mærket universal 3-knaps styring interface for ABDL-Anlæg. Af primære funktioner kan nævnes: hukommelse
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk
Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,
Læs mereDenne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.
Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse
Læs mereOpgavesæt udviklet til kursus 48115. Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2. Udviklet i 2015
Opgavesæt udviklet til kursus 48115 Grundlæggende elektronik på mobile maskiner 2 Udviklet i 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (april, 2016). Materialet er udviklet af Metalindustriens
Læs meretil undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn
Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.
Læs mereKompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik
Timing systemer med kondensatorer /9-7 Kompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik Når der i elektronikken skal bruges en tids-udmåling, benyttes ofte den tid, det tager at oplade eller
Læs mereGenius laderegulator Monterings og brugervejledning
Genius laderegulator Monterings og brugervejledning Laderegulatorens opbygning Genius er en avanceret laderegulator for solceller/solpaneler der kontroller, overvåger og styrer indladning og afladning
Læs mereBrugervejledning for Senge- og dørvagt PIR2003
DENNE BRUGERVEJLEDNING GÆLDER FRA SOFTWARE VERSION 3.X Brugervejledning for Senge- og dørvagt PIR2003 KNOP ELEKTRONIK A/S Fabriksvej 20=7600 Struer=Mail: knop@knop.dk=web: www.knop.dk=tlf.: 9784 0444=Fax.:
Læs mereNoter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant
Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er
Læs mereBRUGERVEJLEDNING DK 45 KABEL CTEK COMFORT CONNECT KNAPPEN RESET FEJLLAMPE OPLADERKABEL STRØMLAMPE. CTEK COMFORT CONNECT eyelet M6
BRUGERVEJLEDNING TILLYKKE med købet af din nye professionelle switch mode-batterilader. Denne oplader indgår i en serie af professionelle opladere fra CTEK SWEDEN AB og repræsenterer den nyeste teknologi
Læs mereBrugermanual til trådløst betjeningstryk
Brugermanual til trådløst betjeningstryk Vigtigt Læs hele denne manual før komponenten tages i brug, den indeholder vigtig information for brugeren. 7/9 2007 L:\Vejledninger\Nye vejledninger\vejledning_trådløstbetjeningstryk.pdf
Læs mereArmatec pneumatisk aktuator Kinetrol
Anvendelse er ideel, hvor man ønsker at dreje, løfte, holde eller stoppe aktuatoren i en bestemt mellemstilling, men stadig ønsker at kunne gøre brug af 0-90 (0-180 ekstra) bevægelsen. Eks. til begrænsning
Læs mereFormålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.
Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre
Læs mereParametrisk analyse Redigeret
Parametrisk analyse Parametrisk analyse er en multi-run-analyse, der simulerer et kredsløb gentagne gange, imens en parameter fx. en komponentværdi, trinvis forøges. Alle typer analyser kan udføres. Analysen
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereDC-Motor Controller. Brugermanual
Forside Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK DC-Motor Controller Brugermanual Firmware V4.00 Produkt indhold 1 styreboks til styring af 1 DC-motor. 1 strømforsyning 100 240 volt
Læs mereNår felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:
Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld
Læs mereTransienter og RC-kredsløb
Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske
Læs mereLUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER
Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt
Læs mere8. Jævn- og vekselstrømsmotorer
Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres
Læs mereTilbagemeldingsbus S88 med besatmelder
Tilbagemeldingsbus S88 med besatmelder HSI-S88 og S88 moduler Skal modelbanen styres med et eller andet PC program, enten et Gør det selv system eller et prof program, som fx Windigipet, skal der installeres
Læs mereSvane Electronic Universal timer med 2 relæer og 18 funktioner hver 1
Svane Electronic Universal timer med 2 relæer og 18 funktioner hver 1 Digital dobbelt timer print modul 12V 2000.2236 Multi funktions timer med 18 funktioner pr. relæ, anvendelig i mange installationer,
Læs mereDet er nødvendigt for brugeren at læse, forstå og følge vejledningens instruktioner.
Tams Elektronik LD-G-3 / LD-W-3 (1) Lokomotivdekoder LD-G-3 / LD-W-3 i Märklin-Motorola format Denne oversættelse omfatter monterings- og anvendelsesvejledningerne til LD-G-3 / LD-W-3 dekoderen. Den originale
Læs mereVejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Knap for addering af 6 sekunder ved total nedrivning af forhindring.
Tidsur til Ridebanespring Model: Sønderborg Med visning af tid for hovedspring / omspring. Visning af fejl Automatisk addering af fejl ved overskridelse af fejlfri tid Visning af starttid for næste klasse.
Læs mereInstallationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless
Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse... 1 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING...
Læs merePreben Holm - Copyright 2002
9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.
Læs mereSPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde
SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske
Læs mereKapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)
Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og
Læs mereEl-tilslutning og programmering af aktuator
INSTALLATIONS- OG DRIFTSVEJLEDNING FlowCon SM 15-40mm, 1/2-1 1/2 Monter FlowCon SM-ventilen i enhedens fremløbs- eller returledning. Det anbefales, at der monteres en sigte foran ventilhuset for at forhindre
Læs mereServicemappe. C.Reinhardt as
Servicemappe C.Reinhardt as 1 Indhold Komponenter 3 Batteri hvilespænding 10 Kontrol før aflevering 11 Serviceskema 12 Fejlsøgningsskema 14 Dynamic Controller 16 PG Solo Controller 22 PG S-Drive Controller
Læs mereMetal Detektor. HF Valgfag. Rapport.
Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:
Læs mereBundsuger til private svømmebassiner. Model: Junior, Senior og RC.
Bundsuger til private svømmebassiner. Model: Junior, Senior og RC. Pool Valet Junior. Pool Valet Senior. Pool Valet RC med fjernbetjening. Der tages forbehold for evt. produktændringer. Copyright: Welldana
Læs mereKompendium. Gates og Boolsk algebra
Version /7-5 Kompendium Gates og oolsk algebra Rettelser og tilføjelser modtages gerne / Valle Generelt: I digital elektronik er kredsløb opbygget af gates. Gates kan godt opfattes som porte, hvis blot
Læs mereElhegn til 230 volt. 52 joule
Elhegn til 230 volt Patura P-8000 Den kraftigste spændingsgiver på det europæiske marked. Anvendes hvor der virkelig er behov for power, store indhegninger eller indhegninger med meget afledning og vegetation.
Læs mereSide 1. Installationsvejledning for. systemet. Version 1 December 2004
Side 1 Installationsvejledning for µ-pc systemet µ-pc Version 1 December 2004 Side 2 µ-pc systemet µ-pc systemet er opbygget af moduler som vist på figur 1. Hvert modul består af en kasse med stikforbindelser,
Læs mereSilver Night. Forstærkere. Brugervejledning. For modellerne
Silver Night Forstærkere Brugervejledning For modellerne Stereo 300B - 7 Watt Mk1 & 2 Stereo Integrated 300B - 7 Watt Mk1 & 2 Stereo PX25 Mk2 8 Watt Stereo Integrated PX25-8 Watt Mk2 Parallel Single Ended
Læs mereVejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Manuel Signal ( Radiosignal ) knap på pult ( Stopursfunktion )
Model: Sønderborg Valgfri portrækkefølge. Visning af tid for hovedspring / omspring. Visning af fejl Automatisk addering af fejl ved overskridelse af fejlfri tid Mulighed for visning af starttid for næste
Læs mereJægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK. AC Motor Controller 370W. Brugermanual
Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK AC Motor Controller 370W Brugermanual WWW.WAHLBERG.DK TELEPHONE +45 86 18 14 20 CELL PHONE +45 40 52 20 88 EMAIL: mads@wahlberg.dk Marts
Læs mere12/24V -> 220V. Ren sinus Inverte. Brugervejledning. Viva Energr. Viva Energr " ' Viva Energi. 6 Support. Brugervejledning 12/24V -> 230V inverter
6 Support Se også vores supportsider for mere hjælp, ohe stillede spørgsmål samt tips og tricks. I www.vivaenergi.dk/support 12/24V -> 220V Ren sinus Inverte "./ Brugervejledning Viva Energr Trykt juli
Læs mereBeskrivelse af tryghedsalarmen
Denne vejledning fungerer som en hurtig og nem brugervejledning på dansk, oversat af GSM Teknik ApS. Skal man bruge alle detaljer, henvises til den engelske vejledning, der medfølger i kassen. Beskrivelse
Læs mereEMC. Elektromagnetic Compatibility Sameksistens!
EMC Elektromagnetic Compatibility Sameksistens! Forløb for EMC Mandag: Generelt om EMC, R&S kommer på besøg Tirsdag: Brug af instrumenter, signal teori (Cadence), EMC opgaver Onsdag: EMC opgaver Torsdag:
Læs mere