ERP. Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERP. Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret."

Transkript

1 ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, USB-nøgle samt onlineversion, der giver dig overblik og indsigt. Ledelseshåndbogen er et praktisk og overskueligt værktøj til dig, der vil være 100 % opdateret inden for et bestemt område selvom du har en travl hverdag. Børsen Forum A/S, 2012 Børsen Forum Møntergade 19 DK-1140 København K Tel.: blh.dk

2 3.4. Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster i ERP-projekter Fra passivt skuffedokument til aktivt skaffedokument Martin J. Ernst Management Consultant, Partner, ekstern lektor på ITU 1stroke ApS 1. Indledning Fra et passivt skuffedokument til et aktivt skaffedokument Artiklen beskriver nogle af de udfordringer mange oplever i arbejdet med business cases. Når udfordringerne overkommes, viser business casen sig som et effektivt værktøj til at realisere projektets gevinster. Med andre ord: Business casen skal gå fra at være et passivt skuffedokument til et aktivt skaffedokument. For mange er business casen en af de trælse øvelser man skal igennem, før man når til det sjove. Endnu flere kan ikke se ideen i det. Senest er det kommet til udtryk i Computerworld i forbindelse med kåring af Danmarks bedste CIO Uddrag af artiklen: Jeg har aldrig set det virke. Så klart lød ordene fra Årets CIO, Torben Bonde fra Vestas IT, i diskussionen om at høste gevinsten af itprojekter. Det, han aldrig har set virke, er den del af business casen, der går ud på at realisere den planlagte gevinst. Så selv blandt de bedste er det svært at realisere business casens gevinster. Men hvad går der galt? Hvordan kan det gøres rigtigt og mere effektivt? Disse spørgsmål vil denne artikel give et bud på, så arbejdet med business casen bliver et aktiv på flere planer og i alle faserne af projektet. Marts 2012 Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster i ERP-projekter

3 Udgangspunkt i PRINCE2 Artiklen tager det udgangspunkt, at mange business cases ikke har succes med at realisere gevinsten. Der findes naturligvis også mange eksempler på, at det lykkes. Artiklen er skrevet primært ud fra erfaringer med generelle it-projekter og med udgangspunkt i PRINCE2s definitioner, men også ud fra den klare formodning, at problemerne med sådanne projekters business cases også kan overføres til andre typer af projekter. Dette inkluderer ERP-projekter, som denne håndbog handler om. I artiklen er der et par eksempler fra it- og ERP-projekter. 2. Hvorfor går det ofte galt? Eksempler på hvorfor det går galt Der er mig bekendt ikke lavet undersøgelser af, hvor i processen og hvorfor business casen ikke får den planlagte effekt, som dette værktøj ellers burde kunne give. Ifølge førnævnte artikel fra Computerworld skyldes det især at: Verden er så foranderlig, at alt er ændret, inden man kommer til realisering. Løsningerne er så komplekse, at det er dyrere at udarbejde en business case, end at udskifte selve løsningen. I tillæg kan jeg nævne et par hovedproblemer, som jeg har set hos forskellige kunder: Strategisk beslutning Business casen følger en fast struktur, som er for rigid i forhold til problemets udfordring. Business casen skrives af de forkerte. Gevinsterne bliver ikke ejet af en BCM (Business Change Manager en forandringsleder). Gevinsterne bliver ikke defineret målbart. Man ser ikke mulighederne for forretningen, men problemet med at skrive en business case. Specielt det sidste punkt er relevant for ERP-projekterne. Implementeringsprojektet bliver meget hurtigt udskiftning af en applikation med de samme funktioner, og derfor sker der ikke en egentligt forbedring af forretningen. Det er lige som udskiftningen af en bil man kommer stadigvæk fra A til B, men der er færre penge i kassen. Mange virksomheder kalder det blot en strategisk beslutning og bruger dette argument, til at glemme virkeligheden. I denne artikel vil jeg desuden giv mit bud på en effektiv opbygning af business case herunder formål, indhold, struktur, indholdsejer og opfølgning ERP Marts 2012

4 3. Hvad er en business case? Hvorfor gør vi dette? Business casen er det styringsværktøj i projektet, som dokumenterer den forretningsmæssige påvirkning af projektets leverancer. Oplysninger, der beskriver retfærdiggørelsen af at starte og fortsætte et projekt. Business casen leverer begrundelsen -og besvarer spørgsmålet Hvorfor? til projektet. Den opdateres ved nøglebeslutningspunkter igennem hele projektet, som typisk kunne være faseovergange. Projektstyringsstandarden PRINCE2 definerer dette på følgende måde: Hvad er en business case: En Business case er en beskrivelse af begrundelserne for projektet og berettigelsen af projektets igangsættelse. Business casen er baseret på de estimerede omkostninger ved projektet, risici, det forventede udbytte og de forventede besparelser Business casen dækker alle ændringer i den virksomhed, der er berørt af projektet Business casen udgør projektets vigtigste sæt informationer. Den styrer beslutningsprocesserne og bruges hele tiden til at justere projektets fremdrift, i forhold til de forretningsmål/udbytte der er defineret i business casen En Business case skal udvikles i henhold til evt. eksisterende organisationsstandarder og projektets beskaffenhed. I nogle tilfælde vil en business case være meget krævende at udvikle og godkende, fordi projektet vil have store konsekvenser for organisationen. Andre vil være mindre arbejdskrævende, fordi projektet er uafhængigt og har minimal indvirkning på andre dele af organisationen. Dette påkrævende investeringsniveau vil også have indflydelse på, hvor formel udviklingen af business casen skal være. Kilde: PRINCE2 manualen side , OCG, Anden udgave, 2006 Med andre ord er business casen beslutningstagernes (styregruppeformanden, topledelsen, politikere, bestyrelse) vigtigste redskab i projektet, når de skal vurdere om investeringen skal foretages, og hvilke gevinster man kan forvente at realisere. Styring af forudsætninger Som altid er det svært at spå om fremtiden, og derfor bygger business casen på en række forudsætninger, som løbende skal monitoreres og justeres. I PRINCE2 er det en central aktivitet, at der sker en løbende vurdering af business casen og senest ved hvert faseskift. Marts 2012 Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster i ERP-projekter

5 4. Lad ikke skabelonen skabe unødige behov Som nævnt skal business casen blandt meget andet ses som en beskrivelse af hvorfor. Og dette hvorfor kan tage sig meget forskelligt ud, alt afhængigt af den forandring som virksomheden eller organisationen ønsker at gennemføre. En skabelon/ramme til at dække det hele En af de største fejl er, at virksomhederne bruger én skabelon til at udarbejde business casen uanset om det er et stort eller lille projekt. Et stort projekt kunne være et kernesystem til et pensionsselskab, som håndterer pensionsaftaler, indførelse af et nyt servicekoncept i SAS eller udskiftning af samtlige signaler i Banedanmark. Et lille projekt kunne være indførelsen af MUS-samtaler for nedbringelse af sygefravær, elektroniske betaling i kantinen eller køb af nye printere. Disse eksempler har alle forskellige forretningspotentialer, dermed forskellige behov for indholdet i business casen. Ofte sker det, at man bruger et større rammeværktøj end nødvendigt, hvilket gør resultatet ineffektivitet. Et godt råd er at skralle en business case helt ind til benet og bygge op efter behov. Et bud på indholdet af en business case er angivet i projektstandarden PRINCE2: Indholdsfortegnelse for en business case: Ledelsesresume Årsag Muligheder og den valgte løsning Forventet positivt udbytte Forventet negativt udbytte Tidshorisont Omkostninger Tidshorisont Investeringsvurdering og evaluering Betydende risici. Kilde: Oversat efter den engelske PRINCE2 manualen side , OCG, 5. udgave, 2009 Udbyg efter behov Finansministeriets Business Case Alt efter behov kan man også tilføje bilag og appendiks. Ofte har man ikke brug for mere. I nogle tilfælde kan man skrive et par afsnit under hvert hovedpunkt. Andre gange er det nødvendigt med en dybdegående analyse af punkterne Forventet udbytte, Risici, Omkostninger og Tidshorisont. Nogle gange er en powerpoint-præsentation nok og specielt i den tidlige fase, hvor idéen skal prioriteres. Den tidligere version af Finansministeriets Business Case Model var et godt eksempel på en skabelon, hvor one size ERP Marts 2012

6 fits all. Skabelonen skulle bruges til alle it-investeringer over 10 mio. kr. Skabelonens indholdsfortegnelse er vist i figuren nedenfor: Figur 1. Kilde: Finansministeriets Business Case Model fra Omfattende skabelon Monte Carlo simulering Som det ses fylder skabelonen i sig selv 11 sider og med indhold bliver business casen et meget tungt og omfattende dokument. Jeg mener, at denne skabelon indeholder meget mere end man kunne forvente i en tidlig fase. Bl.a. kendes leverandørerne måske ikke, eller hvilke konkrete delprojekter man påtænker at realisere, eller bestemte forretningsidéer. Men disse informationer er bestemt relevante i en senere fase. Det er også min holdning, at denne skabelon dels er alt for stor til projekter, i størrelsesordningen fra 10 til f.eks mio. kr. Det øger risikoen for, at læserne ikke har fuld tiltro til indholdet af business casen, og at det herved reelt ikke bliver business casen, der er beslutningsgrundlaget, men andre ikke-dokumenterede forhold. Sidenhen har Finansministeriet introduceret en ny Business Case Model. Der er sket en del ændringer (primært layout) Marts 2012 Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster i ERP-projekter

7 uden at det er blevet væsentligt bedre i forhold til det ovenstående kritikpunkt nemlig at skalere skabelonen og ikke lade én skabelon være gældende for alle projekter. Dog er der lavet en regel om, at der for projekter over 60 mio. kr. skal gennemføres en Monte Carlo simulering. En Monte Carlo simulering giver et billede af sandsynligheden for, hvor præcise estimaterne er, ud fra den fremgangsmåde som er anvendt i forbindelse med estimeringen. Se også: RiskAMP%20-%20Monte%20Carlo%20Simulation.pdf Som udgangspunkt er Monte Carlo metoden udmærket i en senere fase men ikke i første versionen af en business case. Slet ikke hvis projektet i sin natur er simpel, men koster rigtig mange penge pga. et enkelt element i planen (eksempelvis én vindmølle, en kæmpe server, eller lign.). 5. Begynd småt og skaler efter behov Full size ikke nødvendigt Det er nogle gange ikke nødvendigt, at udarbejde en full size business case, hvis man i starten blot skal afprøve en forretningsidé for at se om der musik i det. Hvis man tænker en state/gate fremgangsmåde her, kunne business casen have tre stadier: Business case version 0: Den første version er på et meget overordnet niveau og typisk på dispositionsform og måske kun hovedoverskrifter. Der bliver regnet i hele træskolængder, og man ved og forventer, at de inkluderede tal er forbundet med en hvis usikkerhed. Denne version bruges til at beslutte, om man skal gennemføre en (måske omkostningstung) foranalysefase. Business case version 1: Den næste hovedversion danner basis for beslutningen om at gennemføre en egentlig analysefase. I denne fase bliver projektet beriget med mere information, som får business casens resultat til at krystallisere sig endnu mere. Man har nu basis for at beslutte en egentlig analysefase, hvor både gevinster og specielt omkostninger bliver kvantificeret endnu mere præcist. Business case version 2: Under analysefasen bliver business casen yderligere modnet, parallelt med at projektets basis i form af omfang, projektplaner med mere også bliver modnet. Dette samles i et dokument, som er basis for projektets endelige godkendelse. Der er nok denne version ERP Marts 2012

8 Stage/gate Finansministeriet har tænkt på, da de designede deres business case skabelon. Ved at inddele i disse tre stadier/versioner, har ledelsen mulighed for at stoppe et projekt, hvis det tidligt viser sig, at det ikke kan realisere et fornuftigt afkast, i forhold til investeringssummen og risikoprofilen. Figuren nedenfor viser en lidt anden vinkel af samme udfordring. Figur 2. Kilde: 1stroke Analyser ikke mere end nødvendigt Figuren viser, at man i starten har (alt andet lige) et klar idé en om projektets strategiske forankring. Dermed er berettigelsen begrundet i virksomhedens strategi. Det man dog ikke har, er alt det andet; styr på gevinster/omkostninger, klar opfattelse af hvad opgaven er, en klar projektplan, den organisatoriske forankring samt en risikoanalyse. Dette er nødt til at blive modnet undervejs, men beslutningerne træffes ud fra den på det tidspunkt kendte viden. Nogle gang er den viden tilstrækkelig til at give beslutningstagerne en god fornemmelse i maven og de er dermed klar til at tage en beslutning. Nogle gange har man brug for mere dybdegående analyser. Her er det også en fordel at vurdere, om en ekstra indsats giver et bedre beslutningsgrundlag. Derved undgår man også at bruge unødig mange ressourcer på en business case, når man enten burde have stoppet projektet, eller lade projektet komme i gang, så projektet blev færdig til tiden og gevinsterne kan realiseres. Marts 2012 Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster i ERP-projekter

9 6. Business casen skrives af de forkerte Mange gange skriver it-projektlederen business casen Tre typiske typer af bidrag ved it-projekter Business casen skal skrives af dem, som skal realisere gevinsterne. Dette er ikke nyt og indgår som en fast del af projektledelsesstandarden PRINCE2. Set i lyst af, at PRINCE2 er en standard og en certificering, som rigtig mange projektledere kender til og evt. er certificeret i, så er det bemærkelsesværdigt, at det i forbindelse med mange it-projekter ofte ses, at it-afdelingen selv skriver business casen. Det skyldes måske den valgte governance model, som foreskriver, at der altid skrives en business case inden opstart af et projekt. It-afdelingen tyr derfor til at skrive business casen selv, da men ellers ikke vil få en tilfredsstillende fremdrift til at kunne starte projekterne op, jf. den omtalte governance model. Det medfører, at mange it-projekter udelukkende fokuserer på de forhold, som it-afdelingen kan være med til at påvirke: Itomkostningerne og procesforbedringer pga. bedre it-værktøjer. Men værst og vigtigst er, at alle de forbedringer som skal drives af forretningen, højst sandsynligt ikke er forankret af dem, som faktisk skal realisere dem nemlig forretningen. I figuren nedenfor er vist en opdeling af de forskellige gevinster ved typiske it-projekter, og nogle af de udfordringer, som kan forekomme, når gevinsterne skal realiseres: Figur 3. Kilde: 1stroke Hvis en it-projektleder skriver business case en alene, så er det typisk kun den første af figurens kasser, hvor it-projektlederen har en chance for at skrive en realiserbar case. It ERP Marts 2012

10 Der findes både positive og negative gevinster afdelingen kan naturligvis selv stå inde for de gevinster som de skal realisere, og på den måde har projektet en god chance for succes. Hvis man sammenholder dette med den udfordring, at der i de to øverste kasser (it-omkostninger og procesforbedringer), næsten ingen (neutral) eller ofte negative gevinster er at hente, så bør fokus derfor rettes mod den nederste kasse, da det er her, de store besparelser typisk kan hentes. Hvis man skal ændre på forretningsmodellen, så skal det drives af forretningen og ikke af it-afdelingen. Det er mange gange set, at en it-afdeling f.eks. har retfærdiggjort et større ERP-projekt, ved at inkludere potentialet ved at indføre en bedre logistikløsning. Dette potentiale kunne så ikke realiseres, da det enten ikke byggede på et korrekt datagrundlag eller at forretningen ikke ønskede den foreslåede løsning. I det forrige afsnit blev der kort nævnt de negative gevinster. Det er et krav i forbindelse med udarbejdelsen af business casen, at der også skal beskrives de negative gevinster, som en forandring vil bringe. Det er helt naturligt, at hvis man forbedrer et område, så kan et andet område forværres dog ikke i samme grad. Både for de positive som de negative gevinster er det vigtigt, at angive sandsynligheden for at kunne realisere gevinsterne. Realisering af gevinster er ikke givet på forhånd, men skal realiseres via efterfølgende lederskab. 7. Forandringslederen et omdrejningspunkt for succes Brug de nye virkemidler til at genere gevinster Skal være med hele vejen igennem Et af forandringslederens allervigtigste ansvarsområder er, når projektet har overdraget deres leverancer i form af virkemidler, at realisere de gevinster, som fremgår af business casen. Firkantet sagt skal forandringslederen skrive under med blod på, at hvis de får det virkemiddel, som projektet frembringer, kan de også høste den dokumenterede gevinst. I alt for mange tilfælde vælges/findes forandringslederen slet ikke, eller ofte for sent i processen. Naturligt vil forandringsledere, som er kommet sent i forløbet, ikke frivilligt tage ansvar for et mål, som de ikke har været med til at definere. Derfor er det vigtigt, at forandringslederen er med hele vejen igennem. Både ved Business casens frembringelse hvor de helst skal komme på den forretningsmæssige idé, skrive business casen, eller som Marts 2012 Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster i ERP-projekter

11 Mangler som regel ved ERP-projekter minimum godkende indholdet inden igangsættelse af selve implementeringen i projektet. Undervejs i projektet, hvor evt. justering af forretningsideen undervejs i implementeringsforløbet, kan ændre så meget på forudsætningerne, at business casen bliver negativ og dette bør medføre en revurdering eller en lukning af projektet. Samt i forbindelse meden realisering af gevinsterne inden for forandringsledernes område i organisationen. Det er typisk forandringslederne, som mangler i it-projekterne. I sær ERP (og andre standard ramme programmer som eks. ESDH) projekterne mangler denne rolle, selvom den om noget er særlig påkrævet her, da disse projekter indeholder en høj grad af forandring i forretningen. Forandringen sker bl.a. da det nye system er et standard system og højst sandsynligt vil erstatte et gammelt proprietært system, som har været fintunet de sidste 15 år. Dog kan ERP-systemerne sikkert også tilføje en masse nyt bl.a. en bedre logisk løsning og der plejer der at være rigtig mange penge i. Men det er typisk it afdelingen som bliver involveret, da disse løsninger i høj grad har sit udspring i it-afdelingen. Specielt en opgradering af et ERP-system bliver aldrig genereret af forretningen, men af it-afdelingen. Dette skyldes, at it-afdelingen har ansvaret for et stabilt ERP-produktionsmiljø. Når ERP-leverandøren meddeler, at de ikke længere vil supporte den version som virksomheden kører på, så bliver it-afdelingen nødt til at starte et opgraderingsprojekt. Forretningen er principielt ligeglad med dette projekt selv om de måske burde involvere sig. Nogle gange giver en ny version af ERP-softwaret nye muligheder. Enten i form af forbedret funktionalitet, som kan give nye forretningsmuligheder, eller som kan give mulighed for at afskaffe tilpasninger. Tilpasninger, som normalt vil give en højre TCO, men som normalt også vil give en ændret forretningsgang. Det er her forandringslederne skal indover. KPI/målepunkter 8. Operationelle og finansielle KPI er Med andre ord er det vigtigt at forandringslederen er med fra starten til at sætte mål og definere de KPI er (målepunkter), som skal danne grundlaget for målene. Der skal være både operationelle og finansielle KPI er, så man dels kan se adfærdsændringen via de operationelle KPIér, og dels kan se hvordan bundlinjen påvirkes af de finansielle KPI er. Derfor ERP Marts 2012

12 er det også vigtigt at definere et udgangspunkt (en baseline). Alt for mange projekter søger en forbedring uden at vide, hvorfra der skal forbedres. I figuren nedenfor ses fire operationelle mål (baseline er den røde streg og target er den grønne streg), som hver påvirker fire artskonti: Figur 4. Klide: ICG Håndgribelige både konkrete og specifikke Hvis projektet og forandringslederen skal kunne arbejde effektivt, er det nødvendigt at fremskaffe de faktiske målinger og etablere en løbende afrapportering. Det sker typisk i en controllerfunktion. Denne skal både sikre, at de rigtige målinger genereres, og sikre at der ikke sker en suboptimering blandt de forskellige projekter, herunder at samme gevinster tages af flere projekter. Med andre ord: En samlet virkelighed i form af ensartede data gennem hele organisationen. Håndgribelige (konkrete og specifikke) mål er afgørende for at realisere projektets gevinster. Normalt indebærer en investering både håndgribelige og knap så håndgribelige effekter, men hvor det er klart nemmest at beskrive de ikke-håndgribelig. Den fælde falder mange i. Kvantificering letter arbejdet med at fastsætte mål for gevinsterne, og det er en betingelse for at det efterfølgende opfølgningsarbejde kan blive succesfuldt. Formuleringen af KPI er og en skarp målsætning er derfor vigtigt. Et eksempel på en dårligt formuleret målsætning er en forbedring af kundetilfredsheden, mens en mere skarp formulering kunne være en målsætning Marts 2012 Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster i ERP-projekter

13 ERP-eksempel om en brugerfremgang i form af øget antal sidevisninger ud fra FDIMs månedlige målinger med 10 % pr. md.. Sidstnævnte giver straks de involverede i projektet et mål at arbejde mod. Da ERP-projekter kan dække over meget forskellige projekter, så kan listen over mulige eksempler på KPI er være lang. I eksemplet for denne artikel er valgt et par KPI er, som man kunne forstille sig i forbindelse med et indkøbsprojekt. Dette indkøbsprojekt skal sikre virksomheden en bedre udnyttelse af sine leverandører, og et leverandørsstyringsmodul i ERPløsningen skal implementeres til understøttelse af dette. Her gælder det om, at sikre en høj udnyttelse af de forhandlede kontrakter og i det hele taget skal der indgå nye og måske bedre kontrakter. Derfor kunne KPI er i denne forbindelse være følgende: Graden af indkøb uden for kontrakterne, antallet af indgåede indkøbsordrer, antal forbedrede indkøbsordrer (som følge af et bedre forhandlingsgrundlag, da data kan understøtte dette) etc. KPI erne bliver til mål inden projektet går i gang og dette definerer baseline. Dette er målepunkter, som gerne skulle vise en adfærdsændring, men denne adfærdsændring kan normalt kun indtræffe, hvis den sker med ledelsens medvirken. Her kommer vi tilbage til forandringslederne, da disse skal være med til at skabe denne fremdrift og dermed forbedring af de førnævnte KPI er. Denne adfærdsændring skal man senere hen i projektet kunne genfinde i regnskabstallene. På sammen måde som med KPI erne, der skulle vise en adfærdsændring, skal man definere en baseline og en forventet regnskabseffekt, efter realisering af projektets gevinster. Dette bør også defineres på samme tid, som de førnævnte KPI er, da det nogle gange kræver en opsplitning af artskontiene (evt. i cost centre eller anden dimension i kontoplanen). Man kan ikke forledes til at tro, at man kan gå tilbage i tiden og vurdere en baseline, erfaringen viser, at det typisk er en svær øvelse. I tilfældet med indkøbsprojektet vil man også kunne følge op i regnskabet, da disse leverandører normalt vil påvirke specifikke arts-konti (enten under direkte eller indirekte omkostninger). Man skal dog ikke forvente, at forbedringerne i regnskabet kommer automatisk selv om virksomheden forbedrer KPI erne fra før. En klassisk problemstilling er at andre projekter kan havemodsat rettede mål, hvor en af de negative gevinster er at øge omkostninger for de selv ERP Marts 2012

14 samme artskonti. Det er her det interne projektkontor skal træde i karakter og have overblikket over projekternes gevinster, så sådanne problemstillinger kommer frem i lyset. 9. Business casens forskellige roller gennem et projekt Business casen som værktøj skifter også rolle undervejs i projektet. Figuren nedenfor viser de tre roller, som business casen har i et projekt: Figur 5. Før projektet: I perioden før projektet sættes i gang er business casen det dokument, der skal få interessenterne til at købe ind på idéen. Business casen kan være længe undervejs, da alle parter skal høres og få deres behov skrevet ind i dokumentet. Det er først, når aftalen er på plads, at forandringerne kan ske. Der er også i starten af denne periode, at forandringslederen skal vælges for at sikre, at der en ansvarlig for denne realisering af gevinster. En forandringsleder skal være en del af linjeorganisationen og være med i projektet fra start til slut og efterfølgende. Under projektet: Her er business casen med til at holde fokus på de fastsatte mål. I kampens hede kan der tages beslutninger omkring Marts 2012 Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster i ERP-projekter

15 reduktion af den implementerede løsning, som kan have direkte påvirkning af business casen. Som samarbejdsværktøj kan både projektorganisationen og forretningen holde hinanden fast på hvorfor vi gør dette her?. I overgangen mellem de definerede faser skal business casen opdateres med de nye forudsætninger, som udfordrer projektet. Hvis business casen på den baggrund bliver dårligere, er det styregruppen og i sidste ende ledelsens vigtigste opgave at vurdere, om projektet skal fortsætte. Der er jo ingen grund til at smide flere gode penge efter dårlige. Efter projektet: Selv om projektledelsesstandarder som PRINCE2 ikke beskæftiger sig med realiseringen af business casen (realiseringsplanen), er denne aktivitet (fase) lige så vigtig, som at definere business casen. Det er fasen i projektet, hvor der sker overlevering fra projektorganisationen til forretningen og fra projektlederen til forandringslederen. Set fra projektside er der leveret, når leverancerne er godkendt, men fra forretningen synspunkt, bør dette ikke være tilstrækkeligt for at nedlukke projektet. Realiseringen af gevinsten skal også i hus, og dette skal ske gennem ledelse, som jeg tidligere har været inde på i denne artikel. Fokus giver fremdrift, og derfor vil et fokus på realiseringsplanen også medføre resultater. Det er især her, at forandringslederen, som ansvarlig for at realisere projektet, skal træde i karakter. 10. Fra skuffedokument til skaffedokument For at bruge business casen effektivt, så skal man Skalere business casen efter behovet hellere kort og skarp end lang og ukonkret. Udbyg business casen med analyseværktøjer efter behov, og kun hvis det understøtter beslutningsprocessen og realiseringen af gevinsterne. Tænk i en state/gate metode, så analysen af et projekt kan stoppe, hvis det viser sig, at projektet ikke kan give et tilfredsstillende afkast i forhold til investeringsomfang og risikoprofil. Lade den som skal realisere gevinsten udarbejde business casen nemlig forandringslederen. Sørg for at alle interessenter byder ind på business casen gerne med et formelt underskriftsark. Tænke i forretningsmæssige muligheder, i stedet for alene i reduktion af it-omkostninger og procesforbed ERP Marts 2012

16 ringer. Reduktion af omkostninger vil nok altid være en del af et projekt, men det bør ikke altid være det drivende. Det er sjovere at udvikle end at reducere og på et tidspunkt kan man ikke reducere mere. Få en rapporteringskultur i hele virksomheden, hvor man holder øje med operationelle KPI er og finansielle tal i relation til adfærdsændring og virksomhedens performance. Lad det være en controllerfunktion, som står for rapportering, men forandringslederen skal sørge for, at forandringen sker. Bruge business casen hele vejen igennem projektet også i implementeringsfasen og lad ikke projektorganisationen slippe off the hook for tidligt. Dele erfaringer med opstilling af gevinsterne, og i talesætte den forandring og forbedring man ønsker. På den måde sikrer man sig, at der identificeres de projekter, som kan have en negativ effekt på ens eget projekt. Starte med ledelsen og lade dem bruge business casens indhold til at inddrive gevinsterne hos forandringslederen. Det er klart, at hvis ens chef ikke har fokus på dette, så kommer der ingen fremdrift. Have mod til at stoppe projekter, som på et eller andet tidspunkt viser at de ikke er levedygtige. Det er specielt de projekter som allerede er sat i gang, man har tendens til ikke at stoppe. Få et realistisk forhold til gevinsterne. Nogle gevinster er så små eller så akademiske, at de har svært ved at blive realiserede. Derfor bør man gå efter det store potentiale og moniterere de øvrige potentialer. Men husk: Der er også nogle projekter, som bare skal indføres, f.eks. justering af momsregler og andre lovkrav eller opgradering af et system, hvor supporten løber ud. Her kan man reducere business casen til hvis vi ikke gør dette, så lukker vi. Men man kan stadig med fordel tænke nogle muligheder ind i form af værdiskabelse, når man alligevel har patienten åben. 11. Afslutning I et eller andet omfang er budskaberne i artiklen selvfølgeligheder for de dygtige projektorganisationer. Men alligevel ses også i sådanne organisationer masser af udfordringer med at realisere gevinsterne. Det er derfor opfordringen, at man tænker sin egen praksis igennem i forhold til disse råd. Marts 2012 Business casen som effektivt værktøj til at realisere gevinster i ERP-projekter

17 Det kan forhåbentlig føre til, at man stille og roligt vil se gevinsterne ved at opstille en business case og den tilhørende realiseringsplan. Specielt i forbindelse med prioriteringerne i et program eller i en portefølje vil business casen komme til sin ret, da denne vil være det vigtigste grundlag for prioriteringsarbejdet. Med den del af business casen, som indeholder realiseringsplanen, vil program- eller porteføljeledelsen kan holde forandringslederen på det lovede. Derved går business casen fra at være et passivt skuffedokument til aktivt skaffedokument. 12. Om forfatteren Martin J. Ernst Martin J. Ernst Martin er en senior forretningsorienteret Prince 2 (MSP) projekt- og program manager med meget stærke relaterede kompetencer i rollen som proceskonsulent i både den offentlige og den private sektor. Gennem de sidste 13 år har han arbejdet intensivt med implementering af ERP- og standardrammesystemer. Martin er ekspert inden for udarbejdelse af Business case primært med fokus på realisering af gevinster. Han sætter altid mennesket i fokus, er ekspert inden for kommunikation/facilitering og kan begå sig i alle organisationer på alle niveauer. Martin har bidraget med en række foredrag, artikler og webcasts. Desuden er han medlem af redaktionen af ERP-håndbogen, som udgives af Børsen Ledelseshåndbøger, samt ekstern lektor på ITU i faget Forretning og ledelse og Business Case ERP Marts 2012

Business casen for PPM-applikationer

Business casen for PPM-applikationer Business casen for PPM-applikationer Foredrag hos Computerworld Event Martin J. Ernst -10. april. 2014 Slide 1 Vi vil gerne have det nyeste men der er typisk en person i vores organisation, vi lige skal

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub.

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

It-håndbogen. Artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Business case undersøgelse 2012

Business case undersøgelse 2012 Business case undersøgelse 2012 Martin J. Ernst, Senior management consultant, ekstern lektor, partner 1stroke 1stroke 2012 Brug af undersøgelsen er tilladt 31. okt. 2012 Martin J. Ernst 1stroke ApS Bækkebo

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Gevinstrealisering bliv medlem af en eksklusiv klub

Gevinstrealisering bliv medlem af en eksklusiv klub Af: og Martin J. Ernst Udarbejdet i samarbejde med: Indholdsfortegnelse 1 HVER TREDJE MENER, DE GØR, HVAD DE KAN FOR AT GEVINSTERNE REALISERES!... 3 2 GEVINSTEJER? DET MÅ VÆRE INDE VED SIDEN AF!... 4 2.1

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Gevinstrealisering Hvordan skaber og vedligeholder du en retvisende og realiserbar business case, og samtidigt undgår fælder som dobbelttælling af gevinster og Matadorpenge. Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

ERP. Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden

PMO Forum. Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden PMO Forum Dagens tema: Strategisk beslutningstagning prioritering i en kompleks projektverden 1. marts 2012 Agenda 09:00 09:05 Velkomst v. Søren Porskrog 09:05 10:00 Strategisk beslutningstagning i direktionen

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Whitepaper. Det virtuelle projektkontor PMO as a service. Damian Arguimbau & Mette Dal Pedersen

Whitepaper. Det virtuelle projektkontor PMO as a service. Damian Arguimbau & Mette Dal Pedersen Det virtuelle projektkontor PMO as a service AF Damian Arguimbau & 1 Introduktion PMO kontorer i virksomhederne i dag har fået en anden værdi, og der er ved at komme en anden tilgang til brugen af PMO

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Sikre gevinstrealisering

Sikre gevinstrealisering White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Forretningsmæssig prioritering af IT projekter.

Forretningsmæssig prioritering af IT projekter. Case: Forretningsmæssig prioritering af IT projekter. Lars Fruensgaard 27. september 2012 15 år i IT branchen (EG, IBM, Globeteam) Forretningsoptimering, Business Intelligence og udbudsrådgivning 10+ år

Læs mere

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter Hvem er Crevato Crevato er et professionelt konsulenthus der bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med: Strategi Portefølje

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3 6 contract management del 3 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 3: Opbygning af Contract Management-funktion Contract Management kan være et centralt redskab i arbejdet med at nedbringe

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Udvikling og tendenser i projektledelse

Udvikling og tendenser i projektledelse Udvikling og tendenser i projektledelse VIA University College Danmarks største professionshøjskole 2.100 medarbejdere 17.000 studerende VIA Erhverv VIA Pædagogik og Samfund VIA Sundhed VIA Efter- og Videreuddannelse

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

PRINCE2 2009. Projekt & Program Forum - 21-05-2010 1

PRINCE2 2009. Projekt & Program Forum - 21-05-2010 1 PRINCE2 2009 Hvad er nyt? Projekt & Program Forum - 21-05-2010 1 Baggrund for ny version Projekt & Program Forum - 21-05-2010 2 Baggrund Refresh Project startede i 2006 Mere end 170 organisationer og individer

Læs mere

Dynamics AX hos Columbus

Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX er ikke længere bare Dynamics AX Stop lige op, før du vælger at opgradere Vejen til produktivitet er Rollecentre Henrik fortæller dig, hvordan det er at være kunde

Læs mere

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring?

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring? Porteføljestyring Julie Becher 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus Hvad er porteføljestyring? At få overblik over den samlede portefølje af projekter At sikre at projekterne understøtter de

Læs mere

Hvad er capex-investeringer?

Hvad er capex-investeringer? 1 2 Hvad er capex-investeringer? Normalt store investeringsprojekter Nogle gange kan capex-investeringerne være tilbagevendende vær opmærksom på at opnå det fulde potentiale Capex-investeringer er ikke

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

PRINCE2 - et strategisk valg

PRINCE2 - et strategisk valg PRINCE2 - et strategisk valg Per Palmkvist Knudsen, IT-direktør JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen fører dig gennem en rejse af faldgruber og succeser med PRINCE2, herunder: - Hvordan organiserer

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Kvantificeret effektivitet i projektporteføljen - for samme eller færre økonomiske midler

Kvantificeret effektivitet i projektporteføljen - for samme eller færre økonomiske midler Et whitepaper om porteføljekvantificering Af: & Jens Christensen Indholdsfortegnelse 1 HVORFOR KVANTIFICERE PROJEKTPORTEFØLJEN?... 3 2 TILGANGE TIL AT KVANTIFICERE PROJEKTPORTEFØLJEN... 3 2.1 DEN KLASSISKE

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Damián Arguimbau. Forlaget Dyssen. Forlaget Dyssen CONSULT

Damián Arguimbau. Forlaget Dyssen. Forlaget Dyssen CONSULT Første del af bogen omhandler de væsentligste områder, der påvirker virk somhedens evne til at drive projekter. Anden del af bogen giver et forslag til, hvordan du i din virksomhed skaber de bedste rammer

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller

- Erfaringer med implementering af MES løsninger. SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller - Erfaringer med implementering af MES løsninger SESAM RAMBØLL, d 31. marts. 2011 DC Produktions IT Projekt Afdelingen Arne Boye-Møller DC Projektorganisation Arne J. Boye-Møller, Produktions IT, Projektafdelingen

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects. Sid 1

PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects. Sid 1 PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects Sid 1 PostNord er Førende aktør inden for erhvervskommunikation i Norden. Hele Danmarks og Sveriges postvirksomhed. Blandt de største

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

ProConsulting. ProConsulting A/S. - en præsentation

ProConsulting. ProConsulting A/S. - en præsentation ProConsulting A/S - en præsentation Indhold ProConsultings ydelser Et udsnit af ProConsultings kundereferencer Gode grunde til at samarbejde med ProConsulting Et udsnit af opgaver vi har løst for vores

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Månedlig opfølgning på it-drift

Månedlig opfølgning på it-drift Månedlig opfølgning på it-drift 0. Indledning En væsentlig del af at styre en it-driftskontrakt og de leverancer, der leveres herigennem, er at opretholde et konstruktivt samarbejde med leverandøren, hvor

Læs mere

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Uddrag af artikel udgivet i Effektivisering Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel udgivet i Effektivisering Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Effektivisering Uddrag af artikel udgivet i Effektivisering Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja!

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja! Gør kommunikation mere skade end gavn? Kommunikation er en essentiel del af projektledelse; op imod 90% af et projekt er kommunikation, men alligevel viser projekters erfaringsopsamlingsrapporter ofte,

Læs mere

Introduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014

Introduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014 Introduktion til programmer - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. PROGRAMMER ER BLEVET MODERNE... 5 3. DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER... 6 3.1 DEFINITIONER AF PROJEKT, PROGRAM OG

Læs mere

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011 PRINCE2 med tusind ord Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd AXELOS.com White Paper September 2011 Indhold 1 Hvad er PRINCE2? 3 2 Fordele ved PRINCE2 3 3 Principper

Læs mere

Økonomistyring af projektporteføljen

Økonomistyring af projektporteføljen Økonomistyring af projektporteføljen integration af SAP og MS Project Server 2007 v/ Henrik Helsinghoff, Progressive IT A/S Jens Overbech Rasmussen, Globeteam A/S Peter Birkedal, Globeteam A/S Ved at benytte

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

www.blh.dk/okonomi Mød Per Nikolaj Bukh og hans netværk i 2007 Ny inspiration og viden fra Per Nikolaj Bukh Prøv gratis i dag!

www.blh.dk/okonomi Mød Per Nikolaj Bukh og hans netværk i 2007 Ny inspiration og viden fra Per Nikolaj Bukh Prøv gratis i dag! Mød Per Nikolaj Bukh og hans netværk i 2007 Børsen Ledelseshåndbøger Med Børsen Ledelseshåndbøger får du den mest aktuelle viden, sparring og frem for alt inspiration til alle de udfordringer, der præger

Læs mere

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere