Voldsom forskel i kommunernes byggesagsgebyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldsom forskel i kommunernes byggesagsgebyr"

Transkript

1 NR. 9 NOVEMBER 2012 Voldsom forskel i kommunernes byggesagsgebyr Når man skal bygge et parcelhus på 150 kvm., koster det penge at indhente en tilladelse fra kommunen. Det er billigst i Herlev, her koster det 770 kr., mens det er dyrest i Fredensborg med kr. For at skabe klarhed over gebyrernes størrelse, har Energistyrelsen siden 2009 foretaget en årlig undersøgelse af byggesagsgebyrerne i landets kommuner. Ved byggesagsgebyrer kan kommunen kræve et gebyr, som modsvarer den sagsbehandling, kommunen har i forbindelse med behandling af ansøgningen. Det vil sige, at den enkelte kommune kan sætte et gebyr, hvor de kun får dækket en brøkdel af omkostningerne op til et gebyr, hvor de har fuld omkostningsdækning. Hypotesen op igennem 00'erne var, at mange gebyrer og afgifter, der ikke var omfattet af VK-regeringens skattestop (indført i 2001/2002) steg forholdsvist meget. Spredning i gebyret er stort fra landsdel til landsdel. I gennemsnit koster et byggesagsgebyr cirka kr. i Danmark. Figur 1 illustrerer, at Nordsjælland har de højeste gebyrer med et gennemsnit på kr. for en ansøgning om parcelhus. Det bemærkes også, at det generelt er billigere for en byggesag, jo længere vi bevæger os mod Jylland, hvor Midt- og Vestjylland er billigst med kun kr. skarpt forfulgt af Nordjylland med en pris på kr. I figur 1 er byggesagsgebyrerne fordelt på geografiske områder for 2012.

2 2 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Figur 1 Byggesagsgebyrer for parcelhuse varierer meget pris i kroner Landsgennemsnittet = cirka kr Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vestsjælland Sydøstjylland Hovedstaden Sydsjælland og Lolland-Falster Sønderjylland Østjylland Fyn Sydvestjylland Nordjylland Midt- og Vestjylland De fleste kommuner har hævet gebyret. Tabel 1 viser hvor mange kommuner, der enten har hævet eller sænket gebyret for en typisk parcelhusansøgning siden myndighederne første gang systematisk indsamlede gebyrpriserne i kommuner har hævet gebyrerne siden 2009, hvor Lyngby-Taarbæk har hævet gebyret allermest med kr., således at et byggesagsgebyr i dag koster kr. Kun 6 kommuner har nedsat gebyrerne siden For eksempel var Gladsaxe blandt de 10 dyreste i 2009, men satte i 2011 gebyret ned med knap kr., hvorved gebyret i dag ligger under landsgennemsnittet. Tabel 1: Klar tendens til stigninger i byggesagsgebyret for parcelhuse siden 2009 Gebyr: Antal kommuner Andel i procent Steget Uændret Faldet 6 6 Uden for bedømmelse 1) Kilde: Bearbejdet tal fra Energistyrelsen. 1) Kommunerne uden for bedømmelse er de kommuner, der enten havde indført afregning for påbegyndte time i behandlingen af sagen, som vanskeliggør sammenligning over tid med andre kommuner, hvor prisen er opgjort med en konkret byggesag opgjort pr. kvadratmeter. I figur 2 ser man udviklingen i de gennemsnitlige gebyrer siden Indhentede man byggetilladelse i alle landets kommuner ville prisen være steget med henholdsvis 9, 11 og 6 pct. i årerne 2010, 2011 og 2012.

3 3 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Figur 2 Udvikling i gebyrprisen for parcelhuse (Landsgennemsnit) kroner Samlet set er tendensen klar: gebyrerne for en ansøgning om tilladelse til at bygge et parcelhus på 150 kvm. er steget 28 pct. siden Kommunerne kan selv vælge at opkræve en væsentlig lavere sats end det koster at behandle en ansøgning, hvorved andre skatteborgere er med til at dække omkostningerne i forbindelse med sagsbehandlingen. Det er på den anden side et lovkrav, at kommunerne højest kan opkræve et gebyr, der modsvarer de omkostninger, der er forbundet med opgaven. I tabel 2 er opstillet, hvilke kommuner der opkræver de laveste og højeste gebyrer. Tabel 2: Kommuner med højeste og laveste gebyrer for en byggetilladelse. Laveste Højeste Herlev 770 Fredensborg Læsø Greve Holstebro Halsnæs Viborg Lyngby-Taarbæk Tårnby Hørsholm Anm.: Fredensborg har indført "klimafradrag" på 20 pct., hvor selv i tilfælde med gebyrrabatten er gebyret på kr. og stadigvæk landets højeste.

4 4 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 I bilag A er samtlige kommuner i denne undersøgelse listet. Beltoft: Stor spredning i byggesagsgebyr "Gebyret for en tilladelse til at bygge et parcelhus koster i gennemsnit cirka kr. Det svinger fra 770 kr. i Herlev til kr. i Fredensborg. Det er svært at vurdere, hvad det rigtige niveau er for gebyrerne. Men gebyret burde måske ikke variere med cirka kr. fra dyreste til billigste kommune, men gebyret burde være mere ensartet i landets kommuner," siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. "Når der er stor forskel i gebyret kunne man også få den tanke, at der kunne være stor forskel i serviceniveau og sagsbehandlingstid fra kommune til kommune, men det er ikke så enkelt at måle, som gebyret er. Et effektivt kommunalt system smidiggør hele processen til gavn for både boligejere, underleverandører m.v. af det planlagte byggearbejde, og det er trods alt det vigtigste, når man står og skal bygge hus, som sagtens kan koste et par millioner i byggeomkostninger," siger Karsten Beltoft. "Man hører om gebyrskruen, og når man ser på prisen for en byggetilladelse er der noget om snakken. Gebyret er steget 30 pct. siden 2009, og 76 af landets kommuner har sat gebyret op. Kun 6 kommuner har reduceret gebyret. For den enkelte er der tale om mindre beløb, men for hele boligsektoren er der tale om et betydeligt beløb. Samlet set har boligejerne holdt for med store stigninger i både den kommunale grundskyld og i byggesagen i en række kommuner," konkludere Karsten Beltoft. Derfor er bidragssatserne steget Det har været nødvendigt for realkreditinstitutterne at hæve bidragssatserne for at sikre tilliden til de danske realkreditobligationer og at boligejerne får de billigst mulige renter.

5 5 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Med finanskrisen er der kommet et stærkt fokus på risici. Det har påvirket danske realkreditobligationer, selv om de var og er meget sikre, både før og efter krisen. Efter en årrække med så godt som uændrede bidragssatser, har myndigheder, kreditvurderingsbureauer og investorer krævet, at de danske realkreditobligationer sikres med flere aktiver og at institutterne er mere velkapitaliserede. Det har betydet højere bidragssatser for de danske boligejere. "Man kan diskutere, om bekymringen har taget overhånd, men realkreditinstitutterne må indrette sig på, at myndigheder, kreditvurderingsbureauer og investorer alle kræver mere sikkerhed. Så hvis man ser ensidigt på bidraget, får man et skævt billede. Faktisk bliver indtjeningen på bidragene brugt på noget, der hjælper boligejerne til at få lån med en lav rente," siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Regning var kommet alligevel Hvis ikke institutterne havde opfyldt myndighedskravene, ville obligationerne have mistet deres status som særligt dækkede obligationer. Det ville have betydet et risikotillæg på renten. Hvis ikke kreditvurderingsbureauernes krav var blevet opfyldt, ville obligationerne have mistet deres AAA-rating. Det ville have betydet et yderligere risikotillæg på renten. Endelig er investorernes appetit på risiko blevet mindre, så en obligation faktisk skal være endnu sikrere end tidligere for at kunne sælges med det samme risikotillæg. "Hvis ikke institutterne havde sørget for at gøre obligationerne mere sikre, ville regningen til boligejerne have været der alligevel. Den ville bare være kommet som risikotillæg på obligationsrenterne i stedet for bidragsstigninger," påpeger Karsen Beltoft. Rentefald større end bidragsstigning Før 2009 lå den gennemsnitlige bidragssats for alle låntagere i danske realkreditinstitutter, boligejere, landmænd, industri, service, boligselskaber osv. - på ca. 0,45 pct. Frem til 2011 er denne sats steget til 0,55 pct. Baseret på regnskabstal for første halvår og på de annoncerede bidragsforhøjelser, skønnes satsen i 2012 at stige til 0,60 pct. I samme periode er renterne faldet. Og selv om bidragsforhøjelsen er mærkbar, er den langt mindre end de væsentlige rentefald.

6 6 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 "Det meste af rentefaldet skyldes naturligvis den generelle tendens til lavere renter under lavkonjunkturen. Men rentefaldet ville helt bestemt have været mindre, hvis ikke institutterne havde reageret på krisen og sørget for en bedre polstring," fastslår Karsten Beltoft. Gennemsnitlig bidragssats for danske realkreditinstitutter (2012 = skøn) 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Anm.: Den viste bidragssats er udregnet som forholdet mellem institutternes bidragsindtægter og deres samlede udlån Kilde: Finanstilsynet Fremragende svensk ordning Flere jobs, mindre sort arbejde, øgede skatteindtægter og øget forbrug. Den svenske ROT-model for reparation, ombygning og tilbygning burde i den grad inspirere danske politikere. I Danmark er der politisk fokus på at skabe nye jobs, og på at komme sort arbejde, herunder sort arbejde udført af udenlandsk arbejdskraft, til livs. De stigende energipriser har sat energieffektivitet højt på dagsordenen. Og det danske boligmarked er fortsat præget af stor forsigtighed og manglende lyst og likviditet til vedligeholdelse. Derfor kan det undre, at danske politikere ikke for længst har skelet til Sverige og ladet sig inspirere af svenskernes såkaldte ROT-ordning, der er kort for Reparation, Ombygning og Tilbygning.

7 7 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 ROT-ordningen går i korte træk ud på, at enhver svensker kan få nedsat sin skat med halvdelen af den lønudgift, som det koster at få en registreret erhvervsdrivende håndværker til at udføre istandsættelses- eller renoveringsarbejde i ejerboliger, andelsboliger og fritidsboliger. Dog maks. med SEK pr. individ og under forudsætning af, at beløbet (mindst) modsvarer den skat som pågældende ville have betalt, uden at arbejdet blev udført. Skattenedsættelsen kan opnås hvert år. Der er altså tale om en personlig skattereduktion ikke et fradrag. Det betyder, at det er lettere at administrere og værdien er den samme for alle. I praksis anvendes det der kaldes fakturamodellen, hvilket betyder at borgeren betaler den ene halvdel af lønnen og skattemyndighederne den anden. Skattemyndigheden kan samtidig kontrollere, at håndværkeren har orden i sagerne og at arbejdet ikke udføres af folk på sociale ydelser eller som ikke har lovligt ophold i landet. Køberen undgår at belaste sin likviditet, i modsætning til hvad der sker i den danske ordning, hvor man opnår et ligningsmæssigt fradrag med en værdi svarende til en tredjedel af udgiften, men først når man har betalt for ydelsen. I Sverige har man med ROT-ordningen ikke bare konstateret en overbevisende vækst i antallet af årsværk, der benyttes i ordningen, men også en vækst i nye årsværk. Ifølge Dansk Erhverv, der har analyseret de svenske tal, er der tale om at ROT-ordningen omsatte årsværk i 2009, hvoraf årsværk var nye. I 2010 var omsætningen årsværk, hvoraf var nye. De nye årsværk er med stor sandsynlighed delvis erstatning for gør-det-selv-arbejde og/eller for arbejde, der tidligere blev udført sort. Men der er også ægte nye jobs. I forhold til beskatningsgrundlag og dynamiske effekter er resultatet under alle omstændigheder gunstigt. Direkte overført til Danmark må ROT-ordningen forventes at kunne medføre de samme positive resultater. Regeringen bør derfor gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst: At ingen får tilskud til noget som alligevel skulle laves eller at der igangsættes arbejde som ellers ikke ville blive udført. I det første tilfælde kan vi konstatere, at de gældende regler ikke skaber nok aktivitet i forhold til igangsættelse og udførelse af arbejde. BoligJobordningen falder bort ved årsskiftet, og det betyder, at der frem til nytår vil være fart på efterspørgslen på renoveringsarbejde. Derefter vil der være stilhed og ingen aktivitet.

8 8 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 I det andet tilfælde vil der være aktivitet med sikre arbejdsindtægter, som mindst svarer til det dobbelte af tilskuddet. Dertil kommer dynamiske effekter i form af sparede arbejdsløshedsydelser og øget forbrug i de husstande, hvor man går fra understøttelse til arbejdsindtægt. Den svenske ordning ér en studietur værd for skatteudvalget? Forslag om godkendelsesordning for fastsættelse af husleje Nyt lovforslag vil give boligejere, der skal udleje deres ejerlejlighed, mulighed for at få forhåndsgodkendt huslejen. Udlejeren er dermed garanteret, at huslejen er fastsat korrekt, og ikke efterfølgende kan underkendes af Huslejenævnet Ifølge regeringens lovprogram for indeværende folketingssamling vil der blive fremsat lovforslag om, at Huslejenævnene skal have "hjemmel til efter ansøgning at give forhåndsgodkendelse af husleje for en ejerlejlighed, som påtænkes udlejet." Selvom lovforslaget endnu ikke er offentliggjort, støtter Realkreditforeningen, at der skabes hjemmel til at Huslejenævnene "efter ansøgning" kan forhåndsgodkende huslejen. "Det er bestemt positivt, hvis der etableres en frivillig ordning, der kan give både ejere og deres lejere den nødvendige tryghed i forhold til fastsættelsen af huslejen," siger direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen og fortsætter: "Helt overordnet er det godt, at en ejer af en ejerlejlighed, der overvejer hvorvidt han skal sælge eller i stedet udleje for at dække omkostningerne til lejligheden, fremover vil kunne træffe sit valg på et oplyst og holdbart grundlag," understreger Karsten Beltoft. Med den nuværende lovgivning risikerer udlejer, at lejeren umiddelbart efter indgåelse af en lejekontrakt får den aftalte leje nedsat i Huslejenævnet. For udlejer betyder dette både, at huslejen skal sættes ned og at for meget indkrævet husleje skal betales tilbage til lejer. Derudover må udlejer ikke, som følge af Huslejenævnets afgørelse, opsige lejemålet og

9 9 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 udlejer vil derfor fortsat være bundet af lejekontrakten, og fastlåst i en situation udlejer aldrig ville have sat sig selv i, hvis huslejeniveauet havde været kendt tidligere. Ideen bag lovforslaget daterer sig tilbage til foråret, hvor minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen oplyste, at han overvejede en forhåndsgodkendelsesordning for ejere af ejerlejligheder, som ønsker at udleje en bolig. Dengang var der tvivl om, hvorvidt der ville blive tale om en obligatorisk godkendelsesordning. Der blev især argumenteret for, at huslejefastsættelse som udgangspunkt fortsat måtte være et mellemværende mellem udlejer og lejer under iagttagelse af den gældende lovgivning. Samtidig frygtede flere, at en obligatorisk godkendelseordning, særligt set i lyset af de i forvejen lange sagsbehandlingstider hos Huslejenævnene, ville kunne virke begrænsende på private boligejeres adgang til udlejning. Selvom den endelige udformning af lovforslaget endnu ikke kendes, vurderer Realkreditforeningen, at tanken bag forslaget er god og vil være til stor gavn for trængte boligejere der overvejer udlejning som alternativ til salg. Realkreditforeningen efterlyser afklaringer omkring et fælles EU-finanstilsyn Kommissionens forslag til et EU-finanstilsyn giver ikke svar på en række helt afgørende spørgsmål i forhold til den danske realkreditmodel. Den 12. september 2012 fremlagde Kommissionen et forslag til et fælles EU-finanstilsyn. Det er en afgørende del af Kommissionens vision om en egentlig europæisk bankunion, som ydermere omfatter en fælleseuropæisk krisehåndteringsmyndighed og en fælles indskydergarantiordning. Realkreditforeningen kan overordnet set tilslutte sig idéen om et fælles EU-finanstilsyn, som vil medvirke til at styrke et level playing field på tværs af EU og dermed sikre mere ensartede konkurrencevilkår.

10 10 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Det fælles finanstilsyn vil dog i første omgang alene omfatte kreditinstitutter i EUROlandene, mens andre EU-lande som fx Danmark får mulighed for at tilslutte sig ordningen. Ifølge forslaget vil ECB reelt fungere som direkte tilsynsmyndighed på en lang række områder såsom solvens, likviditet, store engagementer samt gearings- og rapporteringskrav. Det daglige tilsyn vil blive varetaget i samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder, men ECB vil have det endelige ansvar. I relation til markedstilsyn og forbrugerforhold vil tilsynet derimod fortsat ligge hos de nationale tilsynsmyndigheder. I sin nuværende form er Kommissionens forslag en meget overordnet beskrivelse af, hvordan et fælles EU-finanstilsyn skal skrues sammen og fungere. Forslaget giver derfor ikke svar på en række for realkreditten meget vigtige spørgsmål. Den danske realkreditmodel har en meget stærk national forankring. Det er Realkreditforeningens største bekymring, at tilsynet med en forretningsmodel, der har en så national forankring, skal foretages af en fælleseuropæisk enhed som ECB. Det vil kræve, at ECB i sin tilsynsaktivitet har særligt fokus på - og indsigt i - dansk realkredit. I tidligere sammenhænge har vi beklageligvis måttet sande, at den danske realkreditmodels nærmere funktion og vilkår ikke står EU-institutionerne helt klart. Eksempelvis er processen omkring tilblivelsen af CRD IV et eksempel på, at det har krævet en meget stor indsats fra såvel danske myndigheder, organisationer som EUparlamentarikeres side, at få forklaret disse vilkår i relation til de nye EU-regler. Når kreditinstitutterne i EU som udgangspunkt følger de samme regler, mener Realkreditforeningen, at håndhævelsen af disse regler bør varetages af én og samme tilsynsmyndighed. Det er der mange fordele ved også for de danske realkreditinstitutter. For eksempel i forbindelse med international markedsføring af danske realkreditobligationer, hvor det kan være en ulempe at stå uden for et fælles EUfinanstilsyn. Det er endnu for tidligt at vurdere, om Danmark skal gå med. Som statsministeren sagde i sin åbningstale i Folketinget, er der "mange spørgsmål, som skal afklares, før vi kan vurdere, hvad der tjener Danmark bedst". Det er Realkreditforeningen enig i.

11 11 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Vælger Danmark at tilslutte sig et fælles EU-finanstilsyn, er det afgørende, at vi kan bevare og fortsætte med den danske realkreditmodel. Ligesom den heller ikke skal presses ind i et set-up, der ikke kan rumme modellens særlige kvaliteter og karakteristika. Udgiver: Realkreditforeningen Redaktion: Flemming Dengsø Nielsen Martin Kjeldsen-Kragh Trineke Borch Jacobsen Heidi Holmberg Tina Oreskov Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft tlf

12 Bilag A Tabel 1: Udvikling i byggesagsgebyrer for parcelhuse siden 2009 Område Gebyrstigning siden 2009 (i kroner) (i procent) Nordjylland Brønderslev ,4 Frederikshavn ,3 Hjørring ,0 Jammerbugt ,0 Læsø ,1 Mariagerfjord ,4 Morsø ,0 Rebild ,0 Thisted ,2 Vesthimmerlands ,3 Aalborg ,0 Gennemsnit (Nordjylland) ,9 Midt- og Vestjylland (i kroner) (i procent) Herning ,5 Holstebro ,3 Ikast-Brande ,2 Lemvig ,0 Ringkøbing-Skjern ,8 Skive ,2 Struer ,0 Viborg ,5 Gennemsnit (Midt- og Vestjylland) ,5 Østjylland Favrskov ,5 Norddjurs ,7 Odder ,0 Randers ,3 Samsø ,0 Silkeborg ,0 Skanderborg ,3 Syddjurs ,3 Aarhus ,7 Gennemsnit (Østjylland) ,8

13 Område Gebyrstigning siden 2009 (i kroner) (i procent) Sydøstjylland Fredericia ,9 Hedensted ,0 Kolding ,0 Vejle ,9 Gennemsnit (Østjylland) ,3 Sydvestjylland Esbjerg ,8 Fanø ,2 Varde ,8 Vejen ,3 Gennemsnit (Sydvestjylland) ,7 Sønderjylland Haderslev ,9 Sønderborg ,0 Aabenraa ,2 Gennemsnit (Sønderjylland) ,1 Fyn Assens ,6 Faaborg-Midtfyn ,9 Kerteminde ,3 Langeland ,0 Middelfart ,0 Nordfyns ,1 Nyborg ,9 Odense ,0 Svendborg ,7 Ærø ,7 Gennemsnit (Fyn) ,9 Sydsjælland og Lolland-Falster Lolland ,0 Næstved ,0 Stevns ,4 Vordingborg ,6 Gennemsnit (Sydsjælland og Lolland-Falster) ,5

14 Område Gebyrstigning siden 2009 (i kroner) ( i procent) Vestsjælland Holbæk ,5 Kalundborg ,0 Odsherred ,3 Ringsted ,7 Slagelse ,9 Sorø ,8 Gennemsnit (Vestsjælland) ,9 Østsjælland Greve ,8 Køge ,5 Lejre ,3 Roskilde ,5 Solrød ,6 Gennemsnit (Østsjælland) ,1 Nordsjælland Allerød ,2 Egedal ,3 Fredensborg ,4 Frederikssund ,8 Furesø ,4 Gribskov ,5 Halsnæs ,2 Helsingør ,2 Hillerød ,0 Hørsholm ,0 Rudersdal ,7 Gennemsnit (Nordsjælland) ,4

15 Område Gebyrstigning siden 2009 (i kroner) ( i procent) Hovedstaden Albertslund ,4 Ballerup ,0 Brøndby ,0 Dragør ,9 Frederiksberg ,6 Gentofte ,0 Gladsaxe ,8 Glostrup ,6 Herlev ,0 Hvidovre ,6 Høje-Taastrup ,6 Ishøj ,4 Lyngby-Taarbæk ,7 Rødovre ,0 Tårnby ,6 Vallensbæk ,9 Gennemsnit (Hovedstaden) ,5 Bornholm Bornholm ,5 Gennemsnit (Hele landet) ,5 vækst i procent 9,15 11,43 5,67

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Refinansieringsrisici reduceret

Refinansieringsrisici reduceret NR. SEPTEMBER Refinansieringsrisici reduceret Institutternes målrettede indsats for at reducere mængden af rentetilpasningslån har båret frugt. Boligejerne har i det seneste år valgt fastforrentede lån,

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010 Finansudvalget - FIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Lovtidende A Udgivet den 6. november. november. Nr. 85. Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Nu stiger boligpriserne

Nu stiger boligpriserne Nu stiger boligpriserne Fem års boligmareridt er slut se hvad din bolig er værd Af Louise Kastberg, grafik Johnny Öberg, september 2012 03 Nu stiger din bolig og det bliver ved 06 Priserne stiger 3% om

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere