Voldsom forskel i kommunernes byggesagsgebyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldsom forskel i kommunernes byggesagsgebyr"

Transkript

1 NR. 9 NOVEMBER 2012 Voldsom forskel i kommunernes byggesagsgebyr Når man skal bygge et parcelhus på 150 kvm., koster det penge at indhente en tilladelse fra kommunen. Det er billigst i Herlev, her koster det 770 kr., mens det er dyrest i Fredensborg med kr. For at skabe klarhed over gebyrernes størrelse, har Energistyrelsen siden 2009 foretaget en årlig undersøgelse af byggesagsgebyrerne i landets kommuner. Ved byggesagsgebyrer kan kommunen kræve et gebyr, som modsvarer den sagsbehandling, kommunen har i forbindelse med behandling af ansøgningen. Det vil sige, at den enkelte kommune kan sætte et gebyr, hvor de kun får dækket en brøkdel af omkostningerne op til et gebyr, hvor de har fuld omkostningsdækning. Hypotesen op igennem 00'erne var, at mange gebyrer og afgifter, der ikke var omfattet af VK-regeringens skattestop (indført i 2001/2002) steg forholdsvist meget. Spredning i gebyret er stort fra landsdel til landsdel. I gennemsnit koster et byggesagsgebyr cirka kr. i Danmark. Figur 1 illustrerer, at Nordsjælland har de højeste gebyrer med et gennemsnit på kr. for en ansøgning om parcelhus. Det bemærkes også, at det generelt er billigere for en byggesag, jo længere vi bevæger os mod Jylland, hvor Midt- og Vestjylland er billigst med kun kr. skarpt forfulgt af Nordjylland med en pris på kr. I figur 1 er byggesagsgebyrerne fordelt på geografiske områder for 2012.

2 2 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Figur 1 Byggesagsgebyrer for parcelhuse varierer meget pris i kroner Landsgennemsnittet = cirka kr Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vestsjælland Sydøstjylland Hovedstaden Sydsjælland og Lolland-Falster Sønderjylland Østjylland Fyn Sydvestjylland Nordjylland Midt- og Vestjylland De fleste kommuner har hævet gebyret. Tabel 1 viser hvor mange kommuner, der enten har hævet eller sænket gebyret for en typisk parcelhusansøgning siden myndighederne første gang systematisk indsamlede gebyrpriserne i kommuner har hævet gebyrerne siden 2009, hvor Lyngby-Taarbæk har hævet gebyret allermest med kr., således at et byggesagsgebyr i dag koster kr. Kun 6 kommuner har nedsat gebyrerne siden For eksempel var Gladsaxe blandt de 10 dyreste i 2009, men satte i 2011 gebyret ned med knap kr., hvorved gebyret i dag ligger under landsgennemsnittet. Tabel 1: Klar tendens til stigninger i byggesagsgebyret for parcelhuse siden 2009 Gebyr: Antal kommuner Andel i procent Steget Uændret Faldet 6 6 Uden for bedømmelse 1) Kilde: Bearbejdet tal fra Energistyrelsen. 1) Kommunerne uden for bedømmelse er de kommuner, der enten havde indført afregning for påbegyndte time i behandlingen af sagen, som vanskeliggør sammenligning over tid med andre kommuner, hvor prisen er opgjort med en konkret byggesag opgjort pr. kvadratmeter. I figur 2 ser man udviklingen i de gennemsnitlige gebyrer siden Indhentede man byggetilladelse i alle landets kommuner ville prisen være steget med henholdsvis 9, 11 og 6 pct. i årerne 2010, 2011 og 2012.

3 3 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Figur 2 Udvikling i gebyrprisen for parcelhuse (Landsgennemsnit) kroner Samlet set er tendensen klar: gebyrerne for en ansøgning om tilladelse til at bygge et parcelhus på 150 kvm. er steget 28 pct. siden Kommunerne kan selv vælge at opkræve en væsentlig lavere sats end det koster at behandle en ansøgning, hvorved andre skatteborgere er med til at dække omkostningerne i forbindelse med sagsbehandlingen. Det er på den anden side et lovkrav, at kommunerne højest kan opkræve et gebyr, der modsvarer de omkostninger, der er forbundet med opgaven. I tabel 2 er opstillet, hvilke kommuner der opkræver de laveste og højeste gebyrer. Tabel 2: Kommuner med højeste og laveste gebyrer for en byggetilladelse. Laveste Højeste Herlev 770 Fredensborg Læsø Greve Holstebro Halsnæs Viborg Lyngby-Taarbæk Tårnby Hørsholm Anm.: Fredensborg har indført "klimafradrag" på 20 pct., hvor selv i tilfælde med gebyrrabatten er gebyret på kr. og stadigvæk landets højeste.

4 4 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 I bilag A er samtlige kommuner i denne undersøgelse listet. Beltoft: Stor spredning i byggesagsgebyr "Gebyret for en tilladelse til at bygge et parcelhus koster i gennemsnit cirka kr. Det svinger fra 770 kr. i Herlev til kr. i Fredensborg. Det er svært at vurdere, hvad det rigtige niveau er for gebyrerne. Men gebyret burde måske ikke variere med cirka kr. fra dyreste til billigste kommune, men gebyret burde være mere ensartet i landets kommuner," siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. "Når der er stor forskel i gebyret kunne man også få den tanke, at der kunne være stor forskel i serviceniveau og sagsbehandlingstid fra kommune til kommune, men det er ikke så enkelt at måle, som gebyret er. Et effektivt kommunalt system smidiggør hele processen til gavn for både boligejere, underleverandører m.v. af det planlagte byggearbejde, og det er trods alt det vigtigste, når man står og skal bygge hus, som sagtens kan koste et par millioner i byggeomkostninger," siger Karsten Beltoft. "Man hører om gebyrskruen, og når man ser på prisen for en byggetilladelse er der noget om snakken. Gebyret er steget 30 pct. siden 2009, og 76 af landets kommuner har sat gebyret op. Kun 6 kommuner har reduceret gebyret. For den enkelte er der tale om mindre beløb, men for hele boligsektoren er der tale om et betydeligt beløb. Samlet set har boligejerne holdt for med store stigninger i både den kommunale grundskyld og i byggesagen i en række kommuner," konkludere Karsten Beltoft. Derfor er bidragssatserne steget Det har været nødvendigt for realkreditinstitutterne at hæve bidragssatserne for at sikre tilliden til de danske realkreditobligationer og at boligejerne får de billigst mulige renter.

5 5 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Med finanskrisen er der kommet et stærkt fokus på risici. Det har påvirket danske realkreditobligationer, selv om de var og er meget sikre, både før og efter krisen. Efter en årrække med så godt som uændrede bidragssatser, har myndigheder, kreditvurderingsbureauer og investorer krævet, at de danske realkreditobligationer sikres med flere aktiver og at institutterne er mere velkapitaliserede. Det har betydet højere bidragssatser for de danske boligejere. "Man kan diskutere, om bekymringen har taget overhånd, men realkreditinstitutterne må indrette sig på, at myndigheder, kreditvurderingsbureauer og investorer alle kræver mere sikkerhed. Så hvis man ser ensidigt på bidraget, får man et skævt billede. Faktisk bliver indtjeningen på bidragene brugt på noget, der hjælper boligejerne til at få lån med en lav rente," siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Regning var kommet alligevel Hvis ikke institutterne havde opfyldt myndighedskravene, ville obligationerne have mistet deres status som særligt dækkede obligationer. Det ville have betydet et risikotillæg på renten. Hvis ikke kreditvurderingsbureauernes krav var blevet opfyldt, ville obligationerne have mistet deres AAA-rating. Det ville have betydet et yderligere risikotillæg på renten. Endelig er investorernes appetit på risiko blevet mindre, så en obligation faktisk skal være endnu sikrere end tidligere for at kunne sælges med det samme risikotillæg. "Hvis ikke institutterne havde sørget for at gøre obligationerne mere sikre, ville regningen til boligejerne have været der alligevel. Den ville bare være kommet som risikotillæg på obligationsrenterne i stedet for bidragsstigninger," påpeger Karsen Beltoft. Rentefald større end bidragsstigning Før 2009 lå den gennemsnitlige bidragssats for alle låntagere i danske realkreditinstitutter, boligejere, landmænd, industri, service, boligselskaber osv. - på ca. 0,45 pct. Frem til 2011 er denne sats steget til 0,55 pct. Baseret på regnskabstal for første halvår og på de annoncerede bidragsforhøjelser, skønnes satsen i 2012 at stige til 0,60 pct. I samme periode er renterne faldet. Og selv om bidragsforhøjelsen er mærkbar, er den langt mindre end de væsentlige rentefald.

6 6 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 "Det meste af rentefaldet skyldes naturligvis den generelle tendens til lavere renter under lavkonjunkturen. Men rentefaldet ville helt bestemt have været mindre, hvis ikke institutterne havde reageret på krisen og sørget for en bedre polstring," fastslår Karsten Beltoft. Gennemsnitlig bidragssats for danske realkreditinstitutter (2012 = skøn) 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Anm.: Den viste bidragssats er udregnet som forholdet mellem institutternes bidragsindtægter og deres samlede udlån Kilde: Finanstilsynet Fremragende svensk ordning Flere jobs, mindre sort arbejde, øgede skatteindtægter og øget forbrug. Den svenske ROT-model for reparation, ombygning og tilbygning burde i den grad inspirere danske politikere. I Danmark er der politisk fokus på at skabe nye jobs, og på at komme sort arbejde, herunder sort arbejde udført af udenlandsk arbejdskraft, til livs. De stigende energipriser har sat energieffektivitet højt på dagsordenen. Og det danske boligmarked er fortsat præget af stor forsigtighed og manglende lyst og likviditet til vedligeholdelse. Derfor kan det undre, at danske politikere ikke for længst har skelet til Sverige og ladet sig inspirere af svenskernes såkaldte ROT-ordning, der er kort for Reparation, Ombygning og Tilbygning.

7 7 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 ROT-ordningen går i korte træk ud på, at enhver svensker kan få nedsat sin skat med halvdelen af den lønudgift, som det koster at få en registreret erhvervsdrivende håndværker til at udføre istandsættelses- eller renoveringsarbejde i ejerboliger, andelsboliger og fritidsboliger. Dog maks. med SEK pr. individ og under forudsætning af, at beløbet (mindst) modsvarer den skat som pågældende ville have betalt, uden at arbejdet blev udført. Skattenedsættelsen kan opnås hvert år. Der er altså tale om en personlig skattereduktion ikke et fradrag. Det betyder, at det er lettere at administrere og værdien er den samme for alle. I praksis anvendes det der kaldes fakturamodellen, hvilket betyder at borgeren betaler den ene halvdel af lønnen og skattemyndighederne den anden. Skattemyndigheden kan samtidig kontrollere, at håndværkeren har orden i sagerne og at arbejdet ikke udføres af folk på sociale ydelser eller som ikke har lovligt ophold i landet. Køberen undgår at belaste sin likviditet, i modsætning til hvad der sker i den danske ordning, hvor man opnår et ligningsmæssigt fradrag med en værdi svarende til en tredjedel af udgiften, men først når man har betalt for ydelsen. I Sverige har man med ROT-ordningen ikke bare konstateret en overbevisende vækst i antallet af årsværk, der benyttes i ordningen, men også en vækst i nye årsværk. Ifølge Dansk Erhverv, der har analyseret de svenske tal, er der tale om at ROT-ordningen omsatte årsværk i 2009, hvoraf årsværk var nye. I 2010 var omsætningen årsværk, hvoraf var nye. De nye årsværk er med stor sandsynlighed delvis erstatning for gør-det-selv-arbejde og/eller for arbejde, der tidligere blev udført sort. Men der er også ægte nye jobs. I forhold til beskatningsgrundlag og dynamiske effekter er resultatet under alle omstændigheder gunstigt. Direkte overført til Danmark må ROT-ordningen forventes at kunne medføre de samme positive resultater. Regeringen bør derfor gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst: At ingen får tilskud til noget som alligevel skulle laves eller at der igangsættes arbejde som ellers ikke ville blive udført. I det første tilfælde kan vi konstatere, at de gældende regler ikke skaber nok aktivitet i forhold til igangsættelse og udførelse af arbejde. BoligJobordningen falder bort ved årsskiftet, og det betyder, at der frem til nytår vil være fart på efterspørgslen på renoveringsarbejde. Derefter vil der være stilhed og ingen aktivitet.

8 8 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 I det andet tilfælde vil der være aktivitet med sikre arbejdsindtægter, som mindst svarer til det dobbelte af tilskuddet. Dertil kommer dynamiske effekter i form af sparede arbejdsløshedsydelser og øget forbrug i de husstande, hvor man går fra understøttelse til arbejdsindtægt. Den svenske ordning ér en studietur værd for skatteudvalget? Forslag om godkendelsesordning for fastsættelse af husleje Nyt lovforslag vil give boligejere, der skal udleje deres ejerlejlighed, mulighed for at få forhåndsgodkendt huslejen. Udlejeren er dermed garanteret, at huslejen er fastsat korrekt, og ikke efterfølgende kan underkendes af Huslejenævnet Ifølge regeringens lovprogram for indeværende folketingssamling vil der blive fremsat lovforslag om, at Huslejenævnene skal have "hjemmel til efter ansøgning at give forhåndsgodkendelse af husleje for en ejerlejlighed, som påtænkes udlejet." Selvom lovforslaget endnu ikke er offentliggjort, støtter Realkreditforeningen, at der skabes hjemmel til at Huslejenævnene "efter ansøgning" kan forhåndsgodkende huslejen. "Det er bestemt positivt, hvis der etableres en frivillig ordning, der kan give både ejere og deres lejere den nødvendige tryghed i forhold til fastsættelsen af huslejen," siger direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen og fortsætter: "Helt overordnet er det godt, at en ejer af en ejerlejlighed, der overvejer hvorvidt han skal sælge eller i stedet udleje for at dække omkostningerne til lejligheden, fremover vil kunne træffe sit valg på et oplyst og holdbart grundlag," understreger Karsten Beltoft. Med den nuværende lovgivning risikerer udlejer, at lejeren umiddelbart efter indgåelse af en lejekontrakt får den aftalte leje nedsat i Huslejenævnet. For udlejer betyder dette både, at huslejen skal sættes ned og at for meget indkrævet husleje skal betales tilbage til lejer. Derudover må udlejer ikke, som følge af Huslejenævnets afgørelse, opsige lejemålet og

9 9 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 udlejer vil derfor fortsat være bundet af lejekontrakten, og fastlåst i en situation udlejer aldrig ville have sat sig selv i, hvis huslejeniveauet havde været kendt tidligere. Ideen bag lovforslaget daterer sig tilbage til foråret, hvor minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen oplyste, at han overvejede en forhåndsgodkendelsesordning for ejere af ejerlejligheder, som ønsker at udleje en bolig. Dengang var der tvivl om, hvorvidt der ville blive tale om en obligatorisk godkendelsesordning. Der blev især argumenteret for, at huslejefastsættelse som udgangspunkt fortsat måtte være et mellemværende mellem udlejer og lejer under iagttagelse af den gældende lovgivning. Samtidig frygtede flere, at en obligatorisk godkendelseordning, særligt set i lyset af de i forvejen lange sagsbehandlingstider hos Huslejenævnene, ville kunne virke begrænsende på private boligejeres adgang til udlejning. Selvom den endelige udformning af lovforslaget endnu ikke kendes, vurderer Realkreditforeningen, at tanken bag forslaget er god og vil være til stor gavn for trængte boligejere der overvejer udlejning som alternativ til salg. Realkreditforeningen efterlyser afklaringer omkring et fælles EU-finanstilsyn Kommissionens forslag til et EU-finanstilsyn giver ikke svar på en række helt afgørende spørgsmål i forhold til den danske realkreditmodel. Den 12. september 2012 fremlagde Kommissionen et forslag til et fælles EU-finanstilsyn. Det er en afgørende del af Kommissionens vision om en egentlig europæisk bankunion, som ydermere omfatter en fælleseuropæisk krisehåndteringsmyndighed og en fælles indskydergarantiordning. Realkreditforeningen kan overordnet set tilslutte sig idéen om et fælles EU-finanstilsyn, som vil medvirke til at styrke et level playing field på tværs af EU og dermed sikre mere ensartede konkurrencevilkår.

10 10 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Det fælles finanstilsyn vil dog i første omgang alene omfatte kreditinstitutter i EUROlandene, mens andre EU-lande som fx Danmark får mulighed for at tilslutte sig ordningen. Ifølge forslaget vil ECB reelt fungere som direkte tilsynsmyndighed på en lang række områder såsom solvens, likviditet, store engagementer samt gearings- og rapporteringskrav. Det daglige tilsyn vil blive varetaget i samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder, men ECB vil have det endelige ansvar. I relation til markedstilsyn og forbrugerforhold vil tilsynet derimod fortsat ligge hos de nationale tilsynsmyndigheder. I sin nuværende form er Kommissionens forslag en meget overordnet beskrivelse af, hvordan et fælles EU-finanstilsyn skal skrues sammen og fungere. Forslaget giver derfor ikke svar på en række for realkreditten meget vigtige spørgsmål. Den danske realkreditmodel har en meget stærk national forankring. Det er Realkreditforeningens største bekymring, at tilsynet med en forretningsmodel, der har en så national forankring, skal foretages af en fælleseuropæisk enhed som ECB. Det vil kræve, at ECB i sin tilsynsaktivitet har særligt fokus på - og indsigt i - dansk realkredit. I tidligere sammenhænge har vi beklageligvis måttet sande, at den danske realkreditmodels nærmere funktion og vilkår ikke står EU-institutionerne helt klart. Eksempelvis er processen omkring tilblivelsen af CRD IV et eksempel på, at det har krævet en meget stor indsats fra såvel danske myndigheder, organisationer som EUparlamentarikeres side, at få forklaret disse vilkår i relation til de nye EU-regler. Når kreditinstitutterne i EU som udgangspunkt følger de samme regler, mener Realkreditforeningen, at håndhævelsen af disse regler bør varetages af én og samme tilsynsmyndighed. Det er der mange fordele ved også for de danske realkreditinstitutter. For eksempel i forbindelse med international markedsføring af danske realkreditobligationer, hvor det kan være en ulempe at stå uden for et fælles EUfinanstilsyn. Det er endnu for tidligt at vurdere, om Danmark skal gå med. Som statsministeren sagde i sin åbningstale i Folketinget, er der "mange spørgsmål, som skal afklares, før vi kan vurdere, hvad der tjener Danmark bedst". Det er Realkreditforeningen enig i.

11 11 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2012 Vælger Danmark at tilslutte sig et fælles EU-finanstilsyn, er det afgørende, at vi kan bevare og fortsætte med den danske realkreditmodel. Ligesom den heller ikke skal presses ind i et set-up, der ikke kan rumme modellens særlige kvaliteter og karakteristika. Udgiver: Realkreditforeningen Redaktion: Flemming Dengsø Nielsen Martin Kjeldsen-Kragh Trineke Borch Jacobsen Heidi Holmberg Tina Oreskov Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft tlf

12 Bilag A Tabel 1: Udvikling i byggesagsgebyrer for parcelhuse siden 2009 Område Gebyrstigning siden 2009 (i kroner) (i procent) Nordjylland Brønderslev ,4 Frederikshavn ,3 Hjørring ,0 Jammerbugt ,0 Læsø ,1 Mariagerfjord ,4 Morsø ,0 Rebild ,0 Thisted ,2 Vesthimmerlands ,3 Aalborg ,0 Gennemsnit (Nordjylland) ,9 Midt- og Vestjylland (i kroner) (i procent) Herning ,5 Holstebro ,3 Ikast-Brande ,2 Lemvig ,0 Ringkøbing-Skjern ,8 Skive ,2 Struer ,0 Viborg ,5 Gennemsnit (Midt- og Vestjylland) ,5 Østjylland Favrskov ,5 Norddjurs ,7 Odder ,0 Randers ,3 Samsø ,0 Silkeborg ,0 Skanderborg ,3 Syddjurs ,3 Aarhus ,7 Gennemsnit (Østjylland) ,8

13 Område Gebyrstigning siden 2009 (i kroner) (i procent) Sydøstjylland Fredericia ,9 Hedensted ,0 Kolding ,0 Vejle ,9 Gennemsnit (Østjylland) ,3 Sydvestjylland Esbjerg ,8 Fanø ,2 Varde ,8 Vejen ,3 Gennemsnit (Sydvestjylland) ,7 Sønderjylland Haderslev ,9 Sønderborg ,0 Aabenraa ,2 Gennemsnit (Sønderjylland) ,1 Fyn Assens ,6 Faaborg-Midtfyn ,9 Kerteminde ,3 Langeland ,0 Middelfart ,0 Nordfyns ,1 Nyborg ,9 Odense ,0 Svendborg ,7 Ærø ,7 Gennemsnit (Fyn) ,9 Sydsjælland og Lolland-Falster Lolland ,0 Næstved ,0 Stevns ,4 Vordingborg ,6 Gennemsnit (Sydsjælland og Lolland-Falster) ,5

14 Område Gebyrstigning siden 2009 (i kroner) ( i procent) Vestsjælland Holbæk ,5 Kalundborg ,0 Odsherred ,3 Ringsted ,7 Slagelse ,9 Sorø ,8 Gennemsnit (Vestsjælland) ,9 Østsjælland Greve ,8 Køge ,5 Lejre ,3 Roskilde ,5 Solrød ,6 Gennemsnit (Østsjælland) ,1 Nordsjælland Allerød ,2 Egedal ,3 Fredensborg ,4 Frederikssund ,8 Furesø ,4 Gribskov ,5 Halsnæs ,2 Helsingør ,2 Hillerød ,0 Hørsholm ,0 Rudersdal ,7 Gennemsnit (Nordsjælland) ,4

15 Område Gebyrstigning siden 2009 (i kroner) ( i procent) Hovedstaden Albertslund ,4 Ballerup ,0 Brøndby ,0 Dragør ,9 Frederiksberg ,6 Gentofte ,0 Gladsaxe ,8 Glostrup ,6 Herlev ,0 Hvidovre ,6 Høje-Taastrup ,6 Ishøj ,4 Lyngby-Taarbæk ,7 Rødovre ,0 Tårnby ,6 Vallensbæk ,9 Gennemsnit (Hovedstaden) ,5 Bornholm Bornholm ,5 Gennemsnit (Hele landet) ,5 vækst i procent 9,15 11,43 5,67

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne NR. 1 FEBRUAR 2013 Flest tvangsauktioner i landdistrikterne Ny analyse fra Realkreditforeningen af de 2.796 tvangsauktioner i Danmark i 2012 viser, at Lolland Falster og Syd- og Vestsjælland var hårdest

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Ejendommelig ejendomsvurdering fra Skat

Ejendommelig ejendomsvurdering fra Skat NR. 3 MARTS 2012 Ejendommelig ejendomsvurdering fra Skat Skat har netop offentliggjort ejendomsvurderingerne for 2011. Selve ejendomsvurderingerne er nogenlunde som ventet, men grundværdierne er sat kraftigt

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Priserne er trykket i bund i pendlerkommunerne

Priserne er trykket i bund i pendlerkommunerne NR. 2 FEBRUAR 2012 Priserne er trykket i bund i pendlerkommunerne Boligpriserne er faldet mest i "pendlerkommuner", der ligger mellem 40-80 km fra København. Det giver kommende boligejere et nyt valg:

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner

Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner 12. juli 2011 Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk For præcis fire år siden toppede priserne på det

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere