Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi Naalakkersuisut Januar 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Naalakkersuisut Januar 2014"

Transkript

1 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi Naalakkersuisut Januar

2 Indhold 1 Forord Indledning Det samfundsøkonomiske udgangspunkt De demografiske rammer Hvordan kan råstofproduktion vende udviklingen? Olie og gas Tilladelsesstrategi for Grønlands olie/gas Tilladelsesvilkår Udbudsbestemmelser Markedsføring Miljøforhold Fysiske forhold Beredskab Beskatningsmodel for olie og gas (Government Take) Benchmark analyse af government take modeller for olie/gasudvinding Oversigt over effektive skatte og royaltysatser m.v Hovedobservationer og tendenser samt overvejelser om ændringer Anbefaling vedrørende den fremtidige beskatningsmodel for olie/gas Strategiske indsatsmål vedrørende olie/gas Mineraler Fokus for nye offentlige undersøgelser Småskalatilladelser Uran Særlige forhold for Nordgrønland nord for 81 grader nord Tilladelsesvilkår Royalty Tilladelsesområder Markedsføring Miljø

3 4.6 Markedsføring Tilladelsesstrategi for Grønlands mineraler Beskatningsmodel for mineraler (government take) Formål med benchmark analyse Oversigt over nominelle satser Oversigt over effektive skatte og royaltysatser mv Hovedobservationer og tendenser samt overvejelser om ændringer Anbefalinger vedrørende den fremtidige beskatning for alle metaller og mineraler bortset fra uran, sjældne jordarter og ædelsten Anbefalinger vedr. fremtidig beskatning for sjældne jordarter Anbefalinger vedr. fremtidig beskatning for uran Anbefalinger vedr. fremtidig beskatning for ædelsten Strategiske indsatsmål vedrørende mineraler GeoSurvey Grønland (GSG) Mineraler Olie/gas Organisation Eksempler på funktions og kerneområder Strategiske indsatsmål vedrørende GeoSurvey Grønland (GSG) Bæredygtig udvikling Miljøbeskyttelse Hvordan sikrer vi den bedst mulige integration af Grønlands erhvervsliv i Råstofudviklingen? Udfordringer Strategiske indsatsmål vedrørende Grønlands erhvervsliv Passer de infrastrukturelle rammer til råstofindustriens behov? Kan der udvikles alternativ finansiering af infrastrukturanlæg? Strategiske indsatsmål vedrørende alternativ finansiering af infrastrukturanlæg Har vi de optimale rammer til energiforsyning af råstofsektoren? Strategiske indsatsmål vedr. energiforsyning af råstofsektoren Hvordan skal lufthavnene udvikles for at opfylde råstofsektorens behov?

4 6.5.1 Den nuværende lufthavnsstruktur og flytrafik Selskabernes hidtidige erfaringer og kommende udfordringer Strategiske indsatsmål vedrørende lufthavne Råstofselskabernes behov for havnekapacitet Olie/ gas Mineraler Strategiske indsatsmål vedrørende havnekapacitet Råstofselskabernes behov for telekommunikation Efterforskning efter olie/gas Efterforskning efter mineraler Anlægs og produktionsfasen for miner Strategiske indsatsmål vedrørende telekommunikation Arbejdsmarked og beskæftigelse Uddannelse Sundheds og Socialsektoren Borgerne, lokalsamfundet og interessenter Retningslinjer for Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed Den offentlige høringsproces Ændringer i råstofloven Strategiske indsatsmål vedrørende borgerne, lokalsamfundet og interessenter Sikring af samfundsmæssige gevinster IBA aftaler Strategiske indsatsmål Oversigt over strategiske indsatsmål i råstofstrategien Figuroversigt Figur 1Gennemsnitlig månedlig isdække i det Arktiske hav, september , kilde: University of Colorado Boulder Figur 2 Parametre for beregninger af government take, olie Figur 3 Oversigt over nominelle skatte og royaltysatser

5 Figur 4 Sammenligning af government takes mellem 13 lande og områder Figur 5 Diagram over den værdimæssige omsætning af udvalgte råstoffer. Kilde: Raw Materials Group, Stockholm Figur 12 Estimerede energibehov og undersøgte vandkraftpotentialer Figur 13 Forventet beskæftigelse, fremskredne mineprojekter Figur 14 Forventet behov for arbejdskraft med udgangspunkt i to større open pit miner og tre mindre miner Figur 15 Uddannelsesprofil for personer mellem 24 og 65 år bosiddende i Grønland Figur 16 antallet af personer i den grønlandske arbejdsstyrke indenfor udvalgte fagområder

6 1 Forord Naalakkersuisut ønsker at sikre velstand og velfærd for det grønlandske samfund. En af måderne er at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Naalakkersuisuts mål er, at mulighederne for at finde et kommercielt bæredygtigt oliefund skal fremmes. Derudover skal der på sigt altid vil være mellem fem til 10 aktive miner i Grønland. En realisering af denne strategis anbefalinger i perioden 2014 til 2018 vil være et stort skridt på vejen. I skrivende stund ser det ud til, at der i perioden fra 2014 til 2018 vil kunne blive åbnet tre til fem miner, og det vurderes, at der hvert andet år vil være en til to off-shore boreprojekter. Strategiens tiltag enten bidrager til at sikre dette aktivitetsniveau eller tager udgangspunkt i, at niveauet realiseres inden udgangen af Den seneste strategi havde fokus på at fastholde et højt aktivitetsniveau inden for efterforskning efter olie/gas og mineraler. Formålet var at fremme muligheden for at gøre kommercielle olie- eller gasfund og at gøre det attraktivt for mineralindustrien at opnå efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Dette fokus både fastholdes og videreudvikles. Strategien peger også på behovet for at øge vores indsats til at sikre et optimalt samspil mellem råstofsektoren og andre områder i vores samfund (uddannelse, arbejdsmarked, infrastruktur og den sociale sektor). Naalakkersuisut finder at det er væsentligt at vi alle medvirker til en bæredygtig udvikling af råstofområdet. Strategien fokuserer derfor også på, hvorledes vi sikrer, at åbning af nye miner skaber størst mulig gavn for vores samfund i form af nye arbejdspladser og øgede indtægter. I den forbindelse er det et væsentligt delmål i strategien, at etablere vores egen nationale geologiske GeoSurvey Grønland (GSG) inden for strategiperioden. Endvidereer det et væsentligt delmål i strategien, at råstofloven ændres, således at miljøbeskyttelsen på råstofområdet udskilles og derved varetages uafhængigt af den generelle råstofmyndighed, under Naalakkersuisoq for Miljø og Natur. Der tages skridt til yderligere kompetenceopbygning i Pinngortitaleriffiks rådgivning på råstofområdet. Udviklingen skal være bæredygtig og skal derfor i ske med størst mulig respekt for vores miljø og natur og ikke mindst for alle os der bor i Grønland. God læselyst. Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer og Naalakkersuisoq for Miljø og Natur Jens-Erik Kirkegaard Kim Kielsen 6

7 2 Indledning De nuværende Mineral- og Kulbrintestrategier udløber i Derfor er der behov for en ny strategi, som kommer med nye konkrete bud på, hvilken vej Grønland skal bevæge sig inden for de næste fem år. Derudover vil strategien også pege på, hvilke områder der er behov for at styrke for at understøtte udviklingen inden for råstofområdet. Denne her strategi er modsat de to nævnte samlet i en strategi: Olie- og Mineralstrategi 2014 til Strategien indeholder følgende områder: Kulbrinter Mineraler GeoSurvey Kalaallit Nunaat Bæredygtig udvikling (erhvervsstruktur, infrastrukturelle rammer, arbejdsmarked/beskæftigelse, uddannelse, miljø, beredskab, sundhedssektorerne og borgerinddragelse) Hvert enkelt kapitel (kulbrinter, mineraler og GeoSurvey Kalaallit Nunaat) og afsnit (de enkelte afsnit under Bæredygtig udvikling) er opbygget på den måde i strategien, at det begynder med en form for status, herefter hvad der skal ske indtil 2018, og det afsluttes med en række strategiske indsatsmål, der skal gennemføres, hvis strategiens målsætninger skal opfyldes. Naalakkersuisuts mål med råstofsektoren er klart. Det er målet at sikre velstand og velfærd ved at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Mere konkret er det Naalakkersuisuts langsigtede mål, at mulighederne for at finde et kommercielt bæredygtigt oliefund skal fremmes og at der altid på sigt vil være mellem fem og 10 aktive miner i Grønland. En realisering af denne strategis indsatsmål i perioden 2014 til 2018 vil være et stort skridt på vejen mod at få indfriet vores langsigtede målsætning. Vores bedste bud i øjeblikket er, at der inden for fem år vil kunne blive åbnet tre til fem miner, og det vurderes, at der hvert andet år vil blive etableret en til to offshore boreprojekter. Den seneste strategi havde fokus på at fastholde et højt aktivitetsniveau inden for efterforskning efter olie/gas og mineraler. Formålet hermed var at fremme muligheden for at gøre et kommercielt olie- eller gasfund attraktivt og at sikre etablering af nye miner. Dette fokus både fastholdes og videreudvikles. 7

8 2.1 Det samfundsøkonomiske udgangspunkt I marts 2011 udkom Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Betænkningen pegede på en række udfordringer i forhold til mulighederne for at fastholde og udbygge velfærdssamfundet. Sammenlignes en række basis parametre indenfor indkomst, indkomstfordeling, relativ fattigdom, uddannelse og middellevetid med de øvrige nordiske lande har Grønland en skævere indkomstfordeling, en højere forekomst af relativ fattigdom, en ringere uddannet befolkning og en lavere middellevetid. Den gennemsnitlige indkomst per indbygger (inkl. værdien af bloktilskuddet) i Grønland var i 2008 ca. 25 % lavere end den gennemsnitlige indkomst per indbygger i Danmark. Uden indregning af værdien af bloktilskuddet var forskellen ca. 44 %. 1 Betænkningen arbejder med en base-line, hvor det bestående velfærdssystem, uden niveauforbedringer, det bestående finansieringssystem og de foreliggende befolkningsprognoser sammenholdes. Denne base-line viser et billede af et strukturelt underskud på de offentlige finanser stigende over modelperioden frem til 2030, hvor det vil nå et niveau på 6 % af BNP svarende til knap en milliard 1 Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning p. 3 ff 8

9 om året Pct. af BNP 100 Pct. af BNP Udgifter i alt Indtægter i alt Baggrunden for det strukturelle underskud er relativt flere ældre og færre i arbejdsstyrken. Dette medfører øgede offentlige udgifter og faldende offentlige indtægter. Udviklingsmulighederne i de traditionelle erhverv anser kommissionen samtidig for begrænsede. Et sådant scenarium kan naturligvis ikke realiseres. Og betænkningen peger derfor på en række handlemuligheder, der står til rådighed for samfundet. Betænkningens forslag er naturligvis ikke en udtømmende liste over samfundets handlemuligheder. Et af de punkter som der peges på som en del af løsningen, er en kraftig udbygning af råstofsektoren. I den nuværende økonomiske situation er det ikke realistisk at nå målsætningen om en mere selvbærende økonomi uden en betydelig udvikling af råstofsektoren. 2.2 De demografiske rammer En udbygning af råstofsektoren vil bidrage optimalt til udvikling af samfundet i jo højere grad det lykkes at beskæftige hjemmehørende arbejdskraft i sektoren. 2 Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning p. 9 3 Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning 9

10 Folketallet har i de senere år ligget på et niveau på godt indbyggere. De allerseneste år har det været svagt faldene. Dette beror trods en forholdsvis høj fertilitet på en betydelig nettoudvandring. Siden 1995 har nettoudvandringen udgjort personer hvoraf de personer var født i Grønland, 396 personer var født uden for Grønland 4. En betydelig del af nettoudvandringen skyldes udvandring af ressourcerige personer. En fortsættelse af de senere års nettoudvandring vil på mellemlangt sigt påføre Grønland et meget betydeligt tab af menneskelige ressourcer og vil i betydeligt omfang kunne indskrænke landets mulighed for at vedligeholde en selvbærende udvikling. Nettoudvandringen er derfor et meget alvorligt problem for landet. Nettoindvandring fordelt efter fødested Grønland Udenfor Grønland Ud over muligheden for at råstofbranchen på sigt vil kunne tiltrække en del af den arbejdskraft, som i de senere år er udvandret, er der i et vist omfang mulighed for at frigøre arbejdskraft fra den nuværende beskæftigelse som følge af effektivisering og produktivitetsfremgang. En produktivitetsfremgang på 1 %, som skønnet af Skatte- og Velfærdskommissionen, vil således muliggøre frigørelse af cirka 300 årsværk om året. Udover disse muligheder kan en del af den ubeskæftigede arbejdskraft også på sigt finde beskæftigelse i råstofsektoren. For denne gruppes vedkommende er en målrettet efter- og videreuddannelsesindsats særlig vigtig. 4 Grønlands Statistik 10

11 Udvikling af råstofsektoren vil bidrage til mindskning af nogle af de strukturelle udfordringer, som samfundet jf. Skatte- og Velfærdskommissionen står over for. Det er usandsynligt, at sektoren alene vil kunne løse strukturproblemerne. Imidlertid vil en positiv udvikling i råstofsektoren både kunne bidrage til økonomisk vækst og tilvejebringe vellønnede varige jobs. Det vil således være muligt konkret at kunne imødegå de senere års betydelige nettoudvandring. Givet den befolkningsmæssige situation vil der være et behov for tilførsel af kvalificeret arbejdskraft udefra, især i forbindelse med etableringsfasen af forskellige råstofprojekter, der er særlig arbejdskraftintensiv. Anvendelsen af hjemmehørende arbejdskraft i denne periode skal fremmes, dog således at det øvrige samfund ikke påføres væsentlige flaskehalsproblemer. I projekternes driftsfase er det væsentlig at sikre så høj en beskæftigelse af hjemmehørende arbejdskraft som muligt. Denne arbejdskraft skal frigøres fra anden beskæftigelse som følge af effektiviseringer og produktivitetsforbedringer, ligesom ledige gennem opkvalificering skal sættes i stand til at opnå beskæftigelse i sektoren. Målrettet kompetenceudvikling både af arbejdsstyrken og af virksomhederne skal derfor understøttes. Dette mål understøttes gennem den særlige rådgivningsindsats rettet mod virksomheder, der ønsker at blive underleverandører til råstofsektoren. Denne indsats iværksattes i 2012 og videreføres (foreløbigt) frem til udgangen af Det er ligeledes væsentligt at tænke incitamenter for grønlændere bosiddende i Danmark og andre steder for at vende tilbage til landet for at få beskæftigelse i råstofsektoren ind i den samlede indsats. Dette kunne understøttes gennem målrettede oplysningskampagner i kombination med et virksomhedspraktik forløb. 2.3 Hvordan kan råstofproduktion vende udviklingen? For at Grønland kan udfylde det negative økonomiske gab, som samfundsøkonomien står overfor lige nu, er det afgørende at der skabes vækst i den private sektor således at der skabes beskæftigelse, indtægter og økonomiske ringvirkninger i økonomien. Så længe råstofferne forbliver i undergrunden skaber de ingen værdi til Grønland. Derimod vil en aktiv minedrift og/eller olie/gasudvinding skabe grobund for merbeskæftigelse, leverancer og flere indtægter til landskassen. Mineaktiviteterne vil ligeledes skabe indirekte (underleverandører) og afledte/ inducerede (meromsætning i samfundet) effekter. Samlet set er virkningerne leverancer fra grønlandske virksomheder og deraf følgende overskud, selskabskatter og afgifter fra råstofselskaberne og de grønlandske erhvervsdrivende samt beskæftigelse, lønindtægter, A-skatter m.m. 11

12 Ressourcerenten er en indtjening ved udnyttelse af en ressource, som ligger ud over hvad der kan kaldes normal aflønning af arbejdskraften og normalforrentning af den investerede kapital. For råstofsektoren er ressourcerenten indtægter via f.eks. royalty og andre råstofbestemte afgifter. En udbygget råstofsektor vil ligeledes sikre et langsigtet og stabilt beskæftigelsesgrundlag for arbejdsstyrken. Råstofsektorerne vil til enhver tid efterspørge arbejdskraft til områder såsom transport, boreteknik, sprængning, serviceydelser, vedligeholdelse, transport, catering mv. Det er job, som med mindre opkvalificeringer kan dækkes af grønlandsk arbejdskraft. Disse kompetencetyper kan ligeledes anvendes i andre erhvervssektorer. Det er ikke urealistisk at vi om 5 år har 5 til 6 miner i operation, og at der i den direkte minedrift er beskæftiget mere end1.500 personer. En samtidig igangsættelse af disse mineprojekter vil over en 15 årig periode kunne generere skatteindtægter på mere end 30 mia.kr. I skattekommissionens betænkning blev der desuden foretaget et skøn over de mulige indtægter fra olieproduktion. Beregningerne er foretaget under den beregningstekniske forudsætning, at der i 2020 påbegyndes etablering af en lille boreplatform på et oliefelt på 500 mio. tønder, og at der i 2025 starter opbygning af en stor boreplatform til et felt på 2 mia. tønder olie. Under forudsætning af at der trækkes penge ud af fonden til at kompensere for reduktion af bloktilskuddet, renteafkast fra fonden m.m. skønnes det, at fonden i 2060 vil have en akkumuleret formue på mere end 435 mia. kr. Disse tal viser klart, at råstofsektoren kan få en endog meget positiv betydning for den grønlandske økonomi. Det er dog vigtigt, at sektoren udvikles på en måde, som sikrer en stabil samfundsøkonomisk påvirkning over tid. Dette kræver et vist volumen i sektorens aktiviteter. 12

13 For at sikre et permanent grundlag for den grønlandske økonomi er det langsigtede mål, at have 5-10 miner og mindst 2 oliefelter i produktion. 13

14 3 Olie og gas Naalakkersuisuts nuværende strategi Efterforskning og udnyttelsee af olie og gas i Grønland Strategi for licenspolitikken 2009 udløber i Et centralt element i strategien har været forberedelse og afholdelse af udbudsrunder for olie/gas-tilladelser. Hvad d er en udbudsrunde? Udbudsrunderne har Naalakkersui isut fastsætter i udbudsmaterialet forr en udbudsrunde for været afholdt med eksempel: e hvilke tilladelsesvilkår der vil gælde; hvilke tilladelsesblokke knap to års selskaber kan søge om; hvilkenn tidsfrist derr er for indlevering af mellemrumm siden ansøgninger og hvilke udvælgelseskriterier der skal gælde Udover udbudsrunder har Efter ansøgningsdatoens udløb vurderes de indkomne ansøgninger specifikke områder samtidig. Hviss flere ansøgere har ansøgt om den samme tilladelsesblok været udlagt som sammenligness de indkomne ansøgninger ud fra udvælgelseskriterierne. såkaldt Åben Dørårene er områder. Igennem der blevet afholdt en del udbudsrunder og Åben Dør procedurer. Det har betydet, at der er blevett meddelt et stort antal tilladelser med eneret til forskning og udnyttelse af olie/ /gas i Grønland. En udførlig gennemgang af de selskaber, der har fået en tilladelse fremgår af strategiens s bilagshæfte. Hvad er en Åben Dør procedure? I en Åben Dør Procedure fastsætter Naalakkersuisut bestemmelser om, at et nærmere bestemt område skal være åbent for løbende meddelelser af tilladelser. I udbudsmaterialet beskriver Naalakkersuisut forr eksempel: hvilke tilladelsesvilkår der skal gælde; hvilke områder selskaberne kan søge inden for og hvilke udvælgelseskriterier der gælder. Ansøgninger vurderes i den rækkefølge de modtages I forbindelsee med, at Naalakkersuisut har besluttet hvilke områder selskaber har kunnet ansøge om, er der blevet gennemført omfattende undersøgelser, herunder en strategisk miljøvurderinm ng af den pågældende region, vurdering af dett geologiskee potentiale, benchmark-b m.m.: -analyser aff fiskale vilkår, isstudier Strategisk miljøvurderinm ng (SMV): En SMV medvirker blandt andett til fastlæggelse af, hvilke områder der skal være åbne for efterforsknin ng og hvilke områderr der ikke skulle udbydes til industrien. Derudover anvendes vurderingerne til at fastlægge de miljø- og naturforhold, som selskaberne skal være særligg opmærksomme på, når de 14

15 planlægger og gennemfører deres aktiviteter i områderne. Det geologiske potentiale: Grønland er et af de mest interessante områder i verden set med geologiske øjne. De amerikanske geologiske undersøgelser (USGS) vurderede f.eks. i en rapport fra 2008, at området offshore Nordøstgrønland kan rumme 31 milliarder tønder olie/gas (middelestimat). Dette skøn er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, og det kan vise sig, at mulige forekomster afviger væsentligt herfra. Om der er olie/gas i kommercielle mængder, og i givet fald hvor store de er, vil med større sandsynlighed kunne fastlægges, når de kommende års efterforskningsprogrammer er tilendebragt. 3.1 Tilladelsesstrategi for Grønlands olie/gas Naalakkersuisut vurderer, at den hidtidige tilladelsesstrategi for olie/gas har opnået sit mål om at skabe og vedligeholde industriens interesse for olieefterforskning i Grønland. Det er Naalakkersuisuts målsætning at fortsætte arbejdet med at tiltrække private investeringer til at foretage olieefterforskning i Grønland. Naalakkersuisuts målsætning er at have olieefterforskning i forskellige regioner af Grønland. Det nuværende niveau for tilladelser vurderes at være tilfredsstillende. For at fastholde det nuværende aktivitetsniveau er det nødvendigt løbende at udbyde nye tilladelsesområder, for at kompensere for de licensblokke som over tid vil blive leveret tilbage. Naalakkersuisut vil i perioden udbyde følgende geologisk interessante områder: Jameson Land (2014) Sydvestgrønland (2014) Disko-Nuussuaq regionen (2016) Baffin-bugten (2016/2017) Davis Strædet, vest for Nuuk (2018) Udbudsområderne og den rækkefølge hvormed områderne udbydes, er vurderet i forhold til deres prospektivitet samt tidsperspektivet for tilvejebringelsen af de data som er nødvendige for at udbyde områderne. Tidligere har man udbudt blokke på km 2 eller mere. Naalakkersuisut foreslår, at der i stedet for udbydes mindre blokke i størrelsesorden til km 2. Det tilstræbes at der inden for hver blok er mindst ét attraktivt efterforskningsmål. For en nærmere gennemgang af de enkelte regioner og en uddybning af hvorfor og hvornår de enkelte regioner anbefales udbudt henvises til strategiens bilag 1. 15

16 2016/ Det er Naalakkersuisuts målsætning at sikree en stadig effektivisering af administrationens forretningsprocesser i forbindelsee med håndtering af tilladelsesmæssige forhold. I løbet af den sidste strategiperiode er der udviklet første stadie af et IT baseret system til håndtering af mineral tilladelser. Det er Naalakkersuisuts målsætning at udvikle et lignende system til håndtering af olie/gastilladelser i strategiperioden (se også afsnit 3.7) 3.2 Tilladelsesvilkår En tilladelse med eneret til efterforskning ogg udnyttelsee af kulbrinter er det legale dokument, der fastsætter tilladelsesvilkår, herunder rapporteringskrav til Råstofmyndigheden, og som fastsætter regler for Råstofmyndighedens rolle som tilsynsførendee og godkendende myndighed i forskellige sammenhænge. Udover vilkårene i tilladelsen er rettighedshar averen forpligtet til at følge råstofloven og den øvrige i Grønland til hver tid gældende lovgivning. Tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter meddeles med udgangspunkt i en modeltilladelse. Der udarbejdes en modeltilladelse for udbudsrunden i Davis Strædett samt Åben Dør-proceduren for offshore Syd/Sydvestgrønland og onshore Jamesonn Land/Nuussuaq. Modeltilladelsen vil indgå som en del af udbudsbestemmelserne. 16

17 For at sikre stabile rammevilkår for industrien er modeltilladelsen baseret på de modeltilladelser, der er blevet benyttet i de senere års udbudsrunder og Åben Dør procedurer. Modeltilladelsen er løbende blevet tilpasset undervejs til det gældende lovgrundlag (råstofloven fra 2009 og ændringsloven til råstofloven fra 2012) og løbende udvikling i internationale love og standarder. Modeltilladelsens generelle vilkår omfatter bestemmelser, der vedrører tilladelsens periode, andres virksomhed i tilladelsens område, regulering af tekniske og miljømæssige forhold, aftaler om videreuddannelse, procedurer for godkendelse af aktiviteter, royalty og afgifter til det offentlige, tilsyn, forpligtelser ved virksomhedens ophør, rapportering, arbejdskraft og leverancer, samarbejdsaftale mellem rettighedshaverne, overdragelse af tilladelse, forsikring og garantier, forpligtelser ved tilladelsens ophør m.m. Forud for udbudsrunderne i 2010 og 2012/13 blev der tilføjet tilladelsesvilkår om at foretage socioøkonomiske undersøgelser, på linje med de miljømæssige undersøgelser. Krav til skibe, der transporterer kulbrinter, blev endvidere præciseret. Modeltilladelsen indeholder endvidere bestemmelser om afrapportering af skatteforhold for både rettighedshaver og rettighedshavers underleverandører. Tilladelser meddeles for en efterforskningsperiode på indtil 10 år eller i særlige tilfælde 16 år. Efterforskningsperioden er normalt opdelt i tre delperioder. Inden udløbet af en delperiode skal rettighedshaveren forpligte sig til enten at gennemføre arbejdsprogrammet i den efterfølgende periode eller tilbagelevere tilladelsen. Ved udgangen af hver delperiode skal mindst 30 % af det oprindelige område tilbageleveres. 3.3 Udbudsbestemmelser Udbudsbestemmelserne fastsætter hvilke vilkår der vil gælde for tilladelser meddelt under udbuddet. I udbudsbestemmelserne for det respektive udbud fastsættes endvidere hvilke udvælgelseskriterier, der skal gælde og om udbuddet indeholder en proces for godkendelse af operatører Råstoflovens 24 fastsætter følgende udvælgelseskriterier: 1) Et udvælgelseskriterium er ansøgerens sagkundskab, herunder: a) Ansøgerens tidligere erfaring med efterforskning eller udnyttelse af kulbrinter b) Ansøgerens tidligere erfaring med efterforskning eller udnyttelse af kulbrinter i områder med tilsvarende forhold 2) Et andet udvælgelseskriterium er ansøgerens økonomiske baggrund 3) Et tredje udvælgelseskriterium er måden, hvorpå ansøgeren har til hensigt at foretage efterforskning og påbegynde udnyttelse i det område, der er omfattet af ansøgningen, herunder a) Ansøgerens systemer og procedurer i forbindelse med sikkerhed, sundhed og miljø b) Ansøgerens villighed og evne til at foretage grundig og effektiv efterforskning efter kulbrinter i området, der er omfattet af ansøgningen, som godtgjort ved ansøgerens tilbudte efterforskningsaktiviteter (arbejdsprogram) og tilknyttede dokumentation 17

18 Naalakkersuisut vil i udbudsbestemmelserne fastsætte, at de tre primære udvælgelseskriterier skal vægtes lige. Såfremt flere ansøgere vurderes at stå lige efter en bedømmelse af ovennævnte primære kriterier, vil Naalakkersuisut i udbudsbestemmelserne fastsætte følgende sekundære udvælgelseskriterium Ansøgers villighed og evne til at bidrage til fortsat udvikling af en strategisk miljøvurdering for området og bidrag til relevante studier i området inden for emnerne samfundsmæssig bæredygtighed og beredskab. Ansøgers politik for samfundsmæssig bæredygtighed De ovenstående udvælgelseskriterier vil gælde for både udbudsrunden i Baffin Bugten, Davis Strædet samt onshore Nuussuaq, Åben Dør proceduren offshore Syd/Sydvestgrønland og Åben Dør Proceduren onshore Jameson Land. 3.4 Markedsføring Naalakkersuisut gennemfører årligt en række markedsføringstiltag for at promovere Grønlands olie/gas-potentiale, tilladelsesstrategien m.v. overfor olie og gasselskaber. Igennem en årrække er det grønlandske olie/gas-potentiale blevet præsenteret ved messer og konferencer i USA og Europa såsom AAPG, NAPE og PETEX. I forbindelse med både AAPG og PETEX har der været afholdt Grønlandsdage, hvor udbudsrunder præsenteres ud fra både geologiske, miljømæssige og tilladelsesmæssige forhold. Ofte har dataindsamlingsselskaber også været repræsenteret på disse Grønlandsdage. Den hidtidige succesrige indsats fortsættes og videreudvikles i strategiperioden. 3.5 Miljøforhold Miljøbeskyttelsen har til formål at forebygge, begrænse og bekæmpe forurening af jord, hav, havbund, undergrund, vand, luft, is, skadelige virkninger på klimatiske forhold samt vibrations- og støjulemper. Miljøbeskyttelsen vedr. efterforskning og udnyttelse af olie og gas varetages af Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Miljøstyrelsens funktionsområde er nærmere beskrevet i afsnit 6.1. Som led i Miljøstyrelsens myndighedsbehandling og miljøbeskyttelsesindsats samarbejdes der tæt med Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE og Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut om beskyttelse af miljø, natur og levende ressourcer i områder, hvor der udføres olie/gasefterforskning. DCE udarbejder i samarbejde med Grønlands Naturinstitut (GN) strategiske miljøvurderinger (SMV), som indgår i grundlaget for den politiske beslutningsproces før et havområde skal åbnes for olieefterforskning. Strategiske miljøvurderinger beskriver det pågældende områdes biologiske og fysiske baggrundstilstand og vurderer hvordan natur og miljø kan blive påvirket af olieaktiviteter og hvordan effekterne bedst kan begrænses. 18

19 Strategiske miljøvurderinger er samtidig med til at identificere behov for udvikling af ny og forbedret viden om områderne og deres økologiske sammenhænge. Når et olieselskab søger om tilladelse til at udføre en efterforskningsaktivitet, såsom en efterforskningsboring, skal ansøgningen normalt omfatte en VVM redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). VVM redegørelsen skal beskrive aktiviteterne og der skal gøres rede for, at det er de bedste og mest miljøvenlige tekniske løsninger (Best Available Technology og Best Environmental Practice), der benyttes samt at aktiviteterne vil blive gennemført således at miljøpåvirkningerne bliver mindst mulige. VVM redegørelsen skal fagligt vurderes af DCE og GN og skal i offentlig høring inden den forelægges Naalakkersuisut til eventuel godkendelse, som betingelse for at der kan gives tilladelse til og godkendelse af en sådan efterforskningsaktivitet. Hvis en forundersøgelses- eller efterforskningsaktivitet vurderes til ikke at have potentielt væsentlige indvirkninger på miljøet, kan indehaveren af en tilladelse blive afkrævet en mindre vidtgående vurdering af eventuelle miljøpåvirkninger end en VVM redegørelse, som dog underkastes såvel ekstern høring som myndighedsgodkendelse. 3.6 Fysiske forhold Klimaforandringerne, som vi ser dem i dag med opvarmning og afsmeltning af havisen omkring Grønland og det Arktiske hav, afsmeltning af den grønlandske indlandsis og optøning af permafrosten, er alle faktorer, som forventes at påvirke råstofområdet. Klimaforandringerne vil formodentlig gøre den fremtidige råstofefterforskning lettere, både på land og i havområderne. Højere temperaturer og dermed længere feltsæsoner, kortere vintre, en længere sæson med åbent vand, mindre isdække og færre isbjerge er alle faktorer, der i høj grad vil øge mulighederne for, at selskaber kan undersøge mulighederne for råstofforekomster i Grønland. Naalakkersuisut har i samarbejde med Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space) og DMI gennemført undersøgelser af isforholdene i Baffin Bugt og Nordøstgrønland. Desuden er udviklingen i isforholdene i Det Arktiske Ocean og betydningen heraf for Baffin Bugt og Nordøstgrønland blevet vurderet. Det væsentligste fysiske miljøproblem i relation til olieefterforskning i Grønland er havis og isbjerge. Udbredelsen af havis har indflydelse på for hvor og i hvilke perioder, der kan gennemføres olieefterforskning med den nuværende teknologi, mens drivende isbjerge i visse områder udgør en operationel udfordring. Ved efterforskning efter olie/gas langs østkysten er det vigtig at se på påvirkningen af isforholdene i det Arktiske hav, da der foregår væsentlig transport af havis fra det Arktiske hav og ned langs østkysten. Som det kan ses af nedenstående figur har der igennem det seneste årti været et markant fald i udbredelsen af havisen i det Arktiske hav. 19

20 Figur 1Gennemsnitlig månedlig isdække i det Arktiske hav, september , kilde: University of Colorado Boulder 3.7 Beredskab Det er rettighedshaver (dvs. det eller de selskaber der har en tilladelse), der er ansvarlig for etablering af et passende beredskab til afværgelse og bekæmpelse af forurening forårsaget af en råstofaktivitet. Det vil også fremadrettet være et ufravigeligt krav, at beredskabet i forbindelse med råstofaktiviteter følger de bedste internationale standarder samt er i overensstemmelse med, under tilsvarende forhold, anerkendt god international praksis. I forbindelse med en olieefterforskningsboring vil det derfor være et krav, at rettighedshaveren indgår aftale med et stort globalt oliespildsberedskabsselskab, der i tillæg skal være medlem af det såkaldte Global Response Network (GRN). GRN er en sammenslutning af større oliespildsberedskabsselskaber, der opererer i hele verden og gennem GRN yder hinanden assistance i tilfælde af meget store oliespild. Derudover er det ligeledes et krav, at rettighedshaveren indgår en aftale med det selvstyreejede selskab Greenland Oil Spill Response A/S (GOSR), der har et forholdsvist stort lager af oliespildsberedskabsudsyr placeret i Grønland. Beredskabet til håndtering af oliespild skal være klassificeret i 3 niveauer, henholdsvis trin 1, 2 og 3. Oliespildsberedskabsselskabet skal på vegne af rettighedshaveren have udstyr til de tre niveauer dimensioneret i forhold til den konkrete aktivitet. Denne fremgangsmåde samt selve klassificeringen af 3-trins beredskabet er internationalt anerkendt og benyttes bredt blandt mange af de olieproducerende lande i bl.a. Nordsøen. 20

21 Trin 1 aktiveres ved mindre udslip af olie. Selve udstyret til håndtering af trin 1 skal være fysisk placeret på boreenhederne og fartøjerne omkring disse. Trin 2 aktiveres ved mellemstore udslip. Selve udstyret til håndtering af trin 2 skal være fysisk placeret i Grønland samt delvist på boreenhederne og fartøjerne omkring disse. Trin 3 aktiveres ved meget store udslip. Selve udstyret til håndtering af trin 3 er fysisk placeret ved oliespildsberedskabsselskabets basehavn, typisk i Storbritannien, Norge, USA eller Canada. Kemikalier, udstyr og mandskab skal omgående kunne transporteres til projektstedet med fly. Det blev i forbindelse med Cairns boringer i 2010 og 2011 dokumenteret, at den værst tænkelige responstid for transport af trin 3 udstyr til borelokaliteten var 52 timer. Skulle det meget usandsynlige ske, at der sker et olieudslip, som kræver endnu flere bekæmpelses- ressourcer, så er der taget højde for denne situation gennem oliespildberedskabsselskabets medlemsskab af Global Response Network (GRN). Igennem GRN kan der trækkes på meget betydelige oliespildsbekæmpelses-ressourcer. Derudover vil det forsat være et krav, at en rettighedshaver skal kunne iværksætte og udføre boring af en aflastningsbrønd, hvis dette viser sig nødvendigt i tilfælde af en udblæsning af olie (blow out). 3.8 Beskatningsmodel for olie og gas (Government Take) Government take betegner den andel af overskuddet fra et givent projekt som tilfalder regeringen. Government take er en konsekvens af hvilken samlet beskatningsmodel et land har valgt. Beskatningsmodellen kan sammensættes af forskellige elementer såsom selskabsskat, royalty, særlig olieskat, statsdeltagelse (Nunaoil), udbytteskat, eksportafgift, etc. For at Naalakkersuisut får det bedste beslutningsgrundlag for at sammensætte en hensigtsmæssig beskatnings-model for Grønland er der blevet udarbejdet en benchmark-analyse. Benchmarkanalysen er en sammenligning mellem forskellige landes beskatningsmodeller for udvinding af olie/gas. Der er således udarbejdet en rapport, hvor det gennemgås, hvordan government take opkræves i forskellige udvalgte lande, hvor meget der opkræves, og hvornår i forløbet af olie/gasudvinding government take opkræves. Landesammenligningsanalysen giver et mulighed for at vurdere, hvor konkurrencedygtige de forskellige lande er. De eksisterende beskatningsregler i Grønland er således blevet analyseret i forhold til konkurrende lande. Der er belyst på hvilket niveau Grønland ligger med hensyn til Government Take. Er Grønland konkurrencedygtig på beskatningsområdet og får Grønland den optimale løsning ved både nedgang og opgang i oliepriserne? Dette strategipapir indeholder en vurdering af de forskellige government take modeller og der gives forslag til tilpasninger af de nuværende beskatningsregler på olie/gas og mineralområdet i Grønland. 21

22 3.8.1 Benchmark analyse af government take modeller for olie/gasudvinding For at fastsætte Government Take niveauet og sammensætningen af beskatningsmodellen for den kommende strategiperiode er der foretaget en international benchmark-analyse af beskatningsregimer for olie/gas udvinding. Analysen er foretaget på baggrund af de skatteregler der gælder i de involverede lande. Dette vil typisk være de gældende regler for 2013, men i enkelte tilfælde vil det være de regler, der er gældende fra og med 2014, f.eks. vedrørende Danmark og Norge. Benchmark-analysens beregninger tager udgangspunkt i et realistisk basiseksempel på et mellemstort oliefelts udvikling over 38 år startende i Nedenstående tabel viser parametrene for beregningerne. Felt parametre Prisparametre Felt størrelse 500 MMBBL Oliepris pr. tønde USD 80 Startår 2013 Investeringsudgifter (CAPEX) USD 6,735 mia. Forberedelse År 0-2 Exploration - andel af CAPEX 12,9% Efterforskningsperiode År 3-8 Nedlukning - andel af CAPEX 7,4% Udbygningsperiode År 9-11 Transportomkostninger pr. tønde USD 5 Produktionsperiode År Driftsomkostninger (OPEX) pr. tønde USD 25 Nedlukningsperiode År Figur 2 Parametre for beregninger af government take, olie Nedenstående figur viser de nominelle skatte og royaltysatser for de udvalgte lande. Det skal nævnes, at det kun er Grønland og Færøerne der endnu ikke har en olieproduktion, hvilket betyder at de andre nævnte lande er på et andet stadie. 22

23 Selskabsskattesats Royalty Overskuds baseret royalty Ekstra indkomstskat (kulbrinteskat, petroleumsskat, etc.) Kildeskat på udbytter til USA Eksportafgifter Provinsskat Andre afgifter Argentina 35% 12% 45% 10 % Variabel Australien 30% 12,5% 40% Brasilien 34% 5 10% 0 40% Variabel Canada New Foundland 15% 5% 20 og 5% 5% 14% Canada 15% 12.5% 5% 11.5% Ontario Danmark 25% 52% Færøerne 27% 2% 10, 25 og 40% 18% Båret statsdeltagelse Grønland 30% 7.5, 17.5 og 37% 12.5% 30% Kazakhstan 20% % 0 60% USD 60 5% variabel pr. ton og 0 32 % New Zealand 28% 5 or 20% Nigeria % men erstattes i det anvendte scenarie af royalty og statsdeltagelse 0 20% variabel 0 60% Norge 27% 51% Storbritannien 30% 32% Figur 3 Oversigt over nominelle skatte- og royaltysatser Oversigt over effektive skatte og royaltysatser m.v. Nedenfor er vist en oversigt over de opgjorte government take-niveauer pr. land/område fordelt på de enkelte elementer der indgår i det pågældende lands government take model. De effektive skatte- og royaltysatser m.v. vil som oftest afvige fra de nominelle satser, idet de enkelte beskatningssystemer vil være indbyrdes forbundne via fradragssystemer ligesom de effektive satser påvirkes forskelligt af beregningsgrundlaget. Når der foretages sammenligning af government take i de enkelte lande, er det de effektive satser som er relevante. 23

24 Figur 4 Sammenligning af government takes mellem 13 lande og områder Hovedobservationer og tendenser t samt overvejelser om ændringerr Government take niveau Baseret på benchmark-analysens sammenligning med de øvrige lande er dett den overordnede vurdering, at Grønlands samledee government take på 53% ligger på p et passende niveau. Det bemærkes i den forbindelse, at overskuds-ro oyalty indgår med et ret betydeligt element på 13 % i det valgte scenarie. Ved en vurdering af om niveauet kan bære enn mindre forøgelse, bør Grønlands status som frontier område tages med i betragtningen, idet de lande i analysen, der ligger højere, typisk er lande med en forholdsvis veludviklet olieudvindingsindustri. Selskabsskatteprocent og udbytteskatteprocent Når man kigger på de enkelte elementer i beskatningsmodellerne ligger den grønlandske selskabsskatteprocent pænt i midten af feltet af skattesatser. Hvis man i stedet vurderer selskabsskattesatsen ud fra udbytteskatteprocenten på 37 % er satsen i den høje ende. Ud fra benchmark-analysen er det ikke en oplagt mulighed at forhøje udbytteskatteprocenten. Royalty En omsætningsroyaltyy vil være mindre attraktiv for et olieproducerende selskab, hvis der er risiko for en lav indtjening. På den anden side kann en omsætningsroyaltyy være attraktiv for en regering, idet der herved sikress et vist government take allerede fra produktionens start. En omsætningsroyalty er dog ikke i alle tilfældee attraktiv for en regering, idet der ved en stigende 24

25 indtjening vil fremkomme en faldende government take andel. Beløbet vil dog være stigende i absolutte tal, hvis det kan henføres til højere priser og derved en stigning i omsætningen, men som sagt vil government take andelen være faldende. Her vil en progressiv overskuds-royalty som den grønlandske sikre en stigende government take andel ved stigende indtjening i projektet. Et dynamisk element i den nuværende grønlandske beskatning er netop overskuds-royaltyen. Det er vigtigt, at både satser og uplift er på et niveau, der afspejler en rimelig risikopræmie til fremtidige investorer, herunder at der er balance i uplift mellem nominel rente og risikopræmie. Andre skatter og eksportskatter Kategorien Andre skatter ses reelt kun i Canada og består af provincial tax (regional skat). Man kan derfor se denne skat som et tillæg til selskabsskatterne, som i Canada er på et forholdsvist lavt niveau. Eksportskat i Argentina og Kasakhstan er primært indført for at give incitament til at raffinere olieprodukter i de pågældende lande. Der synes således ikke umiddelbart at være nogen brugbar inspiration fra denne kategori på nuværende tidspunkt. Statsdeltagelse Statsdeltagelse er ikke hyppigt forekommende. Med den nuværende grønlandske government take model, hvor Nunaoil er båret i efterforskningsfasen, har Grønland ikke nogen egentlig økonomisk risiko ved at statsdeltagelse indgår i government take modellen. Der er således tale om en option til at få ejerandele, der kan have en betydelig værdi, og som alene koster den løbende omkostning ved at drive Nunaoil. Der vil dog kunne opstå en situation, hvor det kan være vanskeligt at have finansiel kapacitet til at følge med for det selvstyreejede selskab, hvis flere forekomster skal udvikles på en gang, eller hvis et enkelt meget investeringskrævende felt skal udvikles. Der knytter sig også interesser til opretholdelse af et statsligt selskab i forhold til at erhverve og sikre viden i det grønlandske samfund om olieudvinding. Ud fra en ren økonomisk betragtning kan det overvejes, om andre kilder til government take, eksempelvis omsætningsbaseret royalty, er mere enkle og mindre krævende at håndtere. I givet fald kunne sådanne government take elementer indføres uden at det samlede government take ændres, hvis disse elementer erstattede statsdeltagelse helt eller delvist. Administration af kontrol og inddrivelse af government take i Grønland Det er en del af Naalakkersuisuts strategi at sikre tilstedeværelse af den nødvendige ekspertise og ressourcer med henblik på at sikre en korrekt kontrol og inddrivelse af skatte og afgifter fra råstofvirksomheder. Naalakkersuisut vil dels sikre dette ved at samarbejde med internationale revisionseksperter på råstofområdet og dels ved en styrkelse af kontrolmyndighederne Anbefaling vedrørende den fremtidige beskatningsmodel for olie/gas Eventuelle ændringer til den nuværende beskatningsmodel vil kun vedrøre kommende strategiperioder, dvs. fra 2014 og fremefter. Efterforsknings- og udnyttelsestilladelser der på nuværende tidspunkt er meddelt indeholder allerede bestemmelser om overskuds-royalty og statsdeltagelse, og vil derfor ikke umiddelbart kunne ændres. 25

26 Efter en omfattende analyse (som fremgår af strategiens bilagshæfte) af de forskellige landes skattesystemer kan følgende beskatningsmodeller anbefales i prioriteret rækkefølge: Model 1 Overskudsroyalty baseret på bruttofortjeneste, samt en omsætningsroyalty Den til enhver tid gældende selskabsskat / udbytteskat Indførelse af en omsætningsroyalty med 2,5% En overskudsbaseret royalty på henholdsvis 7,5%, 17,5% og 30%, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med hhv. 35%, 45% og 55%. Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) med en andel på 6,25%. Begrundelse for model 1: Denne model sikrer en vis beskatning til Grønland allerede fra starten, og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen. Desuden vil Grønland bevarer retten til at erhverve en andel af udnyttelseslicensen, hvor man er båret i efterforskningsfasen. 26

27 Den til enhver tid gældende selskabsskat / udbytteskat Indførelse af en omsætningsroyalty med 5 % En overskudsbaseret royalty på henholdsvis 7,5%, 17,5% og 30%, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med hhv. 35%, 45% og 55%. Ingen fremadrettet deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) Begrundelse for model 2: Denne model sikrer en fornuftig beskatning til Grønland allerede fra starten, og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen. Ulempen er at Grønland frasiger sig retten til at erhverve sin andel igennem Selvstyrets selskab (Nunaoil). Model 2 Overskudsroyalty baseret på bruttofortjeneste, samt en omsætningsroyalty Model 3 Overskudsroyalty baseret på uplift satser, 16,75 %, 24,25 % og 31,75 % Den til enhver tid gældende selskabsskat / udbytteskat Indførelse af en omsætningsroyalty med 2,5 % En overskudsbaseret Royalty med følgende satser 3,5%, 10% og 19,5%, som skal betales, når den interne forrentning overstiger hhv. 16,75%, 24,25% og 31,75%. Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) med en andel på 6,25%. 27

28 Begrundelse for model 3: Denne model sikrer en vis beskatning til Grønland allerede fra starten, og har tillige et progressivt forløb via selskabs- og udbytteskatten samt overskudsroyaltyen. Desuden vil Grønland bevare retten til at erhverve en andel af udnyttelsestilladelsen, hvor man er båret i efterforskningsfasen. Ulempen er at uplift -satserne skal periodevis revurderes i forhold til diskontorenten. Model 4 Nuværende beskatningsmo del med uændret overskuds royalty satser Den til enhver tid gældende selskabsskat / udbytteskat Beholder eksisterende overskudsbaseret Royalty med følgende satser 7,5%, 17,5% og 30%, som skal betales, når den interne forrentning overstiger hhv. 21,75%, 29,25% og 36,75%. Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil) med en andel på 12,5 %. Begrundelse for model 4: Denne model vil fastholde den government take model, som har været anvendt i de to seneste strategiperioder. Fordelen ved at vælge denne model er at der signaleres stabilitet i en situation, hvor der endnu ikke er gjort et kommercielt fund. Ulempen er at den ikke sikrer indtægter til Grønland allerede fra starten. 28

29 3.9 Strategiske indsatsmål vedrørende olie/gas Olie/gas tilladelsesstrategi: o Åben Dør procedure fra og med 2014 for offshore området Syd/Sydvestgrønland syd for 63ºN. o Åben Dør procedure fra og med 2014 for onshore området Jameson Land o Gennemførelse af en udbudsrunde onshore Disko-Nuussuaq i o Gennemførelse af en udbudsrunde offshore i Baffin Bugten nord for 71ºN i 2016/2017, såfremt de forventede olieboringer understøtter yderligere udbud. o Gennemførelse af en udbudsrunde offshore i Davis Strædet vest for Nuuk (63ºN til 67ºN) i en udbudsrunde i Platformen til administrativ håndtering af råstoftilladelser moderniseres. Der skal udvikles nye og bedre systemer til håndtering af spatiale og geologiske data og til at øge effektiviteten i behandlingen af ansøgninger m.v. Der skal gennemføres nye strategiske miljøundersøgelser, herunder en vurdering af potentialet for nedbrydning af olie i vandsøjle og bundsediment; undersøgelser af olies indvirkning (giftighed) på nøglearter i området; indvirkning og nedbrydning af afbrændingsrester fra olieafbrænding på havet; potentialet for naturlig nedbrydning af olie på kysterne Der skal gennemføres en opdatering af kystzoneatlasset med de nyeste forskningsresultater. Der skal i strategiperioden gennemføres yderligere studier af isforholdene og det fysiske miljø i øvrigt. Disse undersøgelser skal gennemføres af såvel offentlige myndigheder som private olieselskaber. Resultaterne heraf skal indgå i planlægningsgrundlaget for de potentielle boringer som kan forventes gennemført i forlængelse af de geologiske og geofysiske undersøgelser, som er planlagt gennemført i det næste ti år. Udbygningen af det grønlandske oliespildsberedskab skal fortsætte. Dette skal ske ved en yderligere styrkelse af det selvstyreejede oliespildsberedskabsselskab GOSR A/S Det grønlandske olie/gaspotentiale, tilladelsesstrategi, licensforhold m.m. skal markedsføres ved messer og konferencer og andre markedsfremstød såsom direkte markedsføringstiltag. Der skal i den kommende strategiperiode anvendes følgende Governement Take model (model 1): o Den til enhver tid gældende selskabsskat-/ udbytteskat o En omsætningsroyalty på 2,5% o En overskudsbaseret royalty på henholdsvis 7,5%, 17,5% og 30%, som vil blive betalt, når de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter med hhv. 35%, 45% og 55%. o Deltagelse af Selvstyrets selskab (Nunaoil A/S) med en andel på 6,25%, som er båret i efterforskningsfasen. Naalakkersuisut vil styrke kontrol og inddrivelses myndighederne med henblik på at sikre Grønland de korrekte skatter og afgifter. 29

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold 1 Forord... 7 2 Sammenfatning... 8 2.1 Olie/gas... 8 2.2 Mineraler...

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

GA bemærker, at Naalakkersuisut i sit koalitionsgrundlag for udviklingen på råstofområdet bl.a. planlægger at:

GA bemærker, at Naalakkersuisut i sit koalitionsgrundlag for udviklingen på råstofområdet bl.a. planlægger at: Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Grønlands Arbejdsgiverforening Jens Kreutzmannip Aqq. 3 Postboks 73 3900 Nuuk www.ga.gl Tlf. +299 32 15 00 Fax nr. +299 32 43 40 ga@ga.gl GER:25027248 Departementet

Læs mere

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar

Læs mere

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 2: Beskatningsmodel for

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland.

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. 21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

GRØNLAND på vej til vækst

GRØNLAND på vej til vækst GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Sammenfatning Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Udgivelsestidspunkt Maj 2014 INDHOLD

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen 2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv

Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Udbudsbeskrivelse: analyse af erhvervsmæssige barrierer og potentialer i Arktis for maritime erhverv Dette er en beskrivelse af en analyse, som Søfartsstyrelsen - med støtte fra Den Danske Maritime Fond

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse. 2010 i hovedtræk

Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse. 2010 i hovedtræk A.P. Møller - Mærsk A/S Pressemeddelelse 23. februar 2011 1/6 Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse (Tal for 2009 i parentes) Bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk A/S har i dag behandlet

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

NAALAKKER5UI5UT. Fru Naja Nathanielsen, her. Svar på 37 spørgsmål nr 051 Olie- og mineralstrategien

NAALAKKER5UI5UT. Fru Naja Nathanielsen, her. Svar på 37 spørgsmål nr 051 Olie- og mineralstrategien Inuussutissarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKER5UI5UT GOVERNMENT OF GREEN land Fru Naja Nathanielsen, her Svar på 37 spørgsmål

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere