Danmark skal ud af kulalderen
|
|
- Birgitte Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 488 Offentligt 27. juni 2006 Greenpeace-briefing Danmark skal ud af kulalderen Næsten halvdelen (46 %) af Danmarks produktion af elektricitet sker på centrale kraftværker med kul som brændsel. I de år, hvor Danmark eksporterer mere end strøm, end vi importerer år med dansk netto-eksport af strøm - er kul-andelen endnu større. Afbrændingen af kul der er det fossile brændsel, der udleder mest CO2 per energienhed 1 - leverer derfor en trediedel af Danmarks totale CO2-udslip. Det er hovedårsagen til, at Danmarks udslip af CO2 per indbygger er på verdens top-25 liste jo højere oppe på listen, jo mere Danmark netto-eksporterer el. Det store kulforbrug, der i de sidste fem år i snit knapt syv millioner tons om året, er hovedårsagen til, at Danmark ikke kan opfylde sit Kyoto-mål (21 procent reduktion af CO2 og andre drivhusgasser i ift. 1990) gennem hjemlige reduktioner. Det er ligeledes årsagen til, at regeringen helt overvejende søger at nå målet gennem reduktioner udenfor Danmarks grænser gennem kvotekøb og investering i drivhusgasudslips-reducerende JI- og CDM-projekter. Det høje kulforbrug bringer Danmark på verdens top-15 liste over kulforbrug per indbygger. Hver dansker bruger 1,3 tons kul om året (3,5 kg om dagen). I 2003, hvor Danmark eksporterede 8,5 TWh strøm, var Danmark nr. syv på listen kun overgået af lande Australien, Tjekkiet, Sydafrika, USA, Kazachstan og Polen som selv har masser af kul og en omfattende kulminedrift og eksport af kul. Det er formentlig overraskende for de fleste, at hver dansker bruger mere kul end hver kineser. I 2003 var kulforbruget pr. indbygger 75 procent større i Danmark end i Kina 2. Danmark storimportør af kul Da der ikke er brydbare kul i Danmarks undergrund, importerer vi al det kul, vi anvender. Normalt ca. syv mio. tons om året, men op mod ti mio. tons i år med stor netto-eksport af strøm. Danmark er derfor på verdens top-5 liste over kulimport per indbygger. I 2003, hvor Danmark havde en nettoeksport af strøm på 8,5 TWh, var vi det land i verden, der havde den største kul-import per indbygger. 1 CO2-udslippet per energienhed ved afbrænding af kul er henholdsvis 25 procent og 66 procent større end for afbrænding af olie og naturgas. 2 I følge BP Statistical Review of World Energy, juni I USA er kulforbruget pr. indbygger næsten 3 gange så stort som i Kina.
2 Ranking af kulforbrug og kulimport per indbygger for 2003 og Verdens nummer FORBRUG 2003 FORBRUG 2004 IMPORT 2003 IMPORT Australien Australien DANMARK Syd Korea 2 Tjekkiet Syd Afrika Finland Finland 3 Syd Afrika Tjekkiet Syd Korea Hong Kong 4 USA USA Hong Kong Japan 5 Kazakhstan Kazachstan Japan DANMARK 6 Polen Polen Slovakiet Slovakiet 7 DANMARK Syd Korea Belgien+Lux. Belgien+Lux. 8 Finland Tyskland Holland Holland 9 Syd Korea Finland Irland Irland 10 Tyskland Canada Tyskland Østrig 11 Canada Hong Kong Portugal Grækenland 12 Hong Kong Japan UK UK 13 Bulgarien Bulgarien Østrig Portugal 14 Grækenland Grækenland Bulgarien Spanien 15 Japan DANMARK Spanien Bulgarien Kina nr. 19 Kina nr. 18 Danmark eksporterer el fra kulfyrede værker Danmark har overkapacitet til elproduktion på godt 2500 MW fortrinsvis bestående af ældre kulfyrede kraftværker. Denne overkapacitet på 2500 MW, som udgør en fjerdedel af den totale installerede effekt, er overflødig i forhold til at sikre, at der er strøm nok, når elforbruget i Danmark er allerstørst den såkaldte maksimalbelastning (bilag 1). Det betyder i forhold til at levere strøm til det danske forbrug, at de store centrale kraftværker i snit kun producerer en tredjedel af den mængde strøm, som de kunne i løbet af et år. Og at der dermed er meget, primært kulfyret, kraftværkskapacitet til rådighed for produktion af el til eksport, når der er efterspørgsel i vores nabolande. Den store overkapacitet af primært ældre kulfyrede kraftværker er i tørårsperioder blevet, og vil i stigende grad blive, udnyttet til eksport af elektricitet til især Norge og Sverige. Det er lande, som har et meget stort og stigende elforbrug, fordi man ikke prioriterer elbesparelser særlig højt, og misbruger en væsentlig del af sin eksisterende vandkraft til elopvarming af boliger. Norge og Sverige har et elforbrug pr. indbygger, der er henholdsvis fire og to en halv større end i Danmark. Det er helt uacceptabelt, at gamle danske kulkraftværker skal stå i reserve for vore elsløsende nabolande. Det ekstra CO2-udslip fra afbrændingen af kul på danske kraftværker til el-eksport belaster det danske CO2-regnskab, ikke CO2-regnskaberne i de lande, der importerer strømmen. I 1996 og 2003 var netto-eksporten af el fra 3 Beregnet ud fra data fra BP Statistical Review of World Energy, juni 2005.
3 danske primært kulfyrede kraftværker henholdsvis 15,4 og 8,5 TWh. Det medførte et mer-udslip af CO2 på 14,6 mio. tons i 1996 og 6,3 mio. tons i På trods heraf har regeringen tilsyneladende ingen intentioner om at forsøge at begrænse eller undgå eleksport fra danske kulfyrede værker. Tværtimod har regeringen forudsat - ved tildeling af gratiskvoter for perioden og i dens opgørelser over, hvordan målet for skal opfyldes (manko-opgørelser) - at Danmark skal indregne et mer-udslip på 4,4 mio. tons CO2 fra fortsat netto-eksport af strøm primært fra danske kulkraftværker 4. Kulkraften skal afvikles Det danske kulfyrede kraftværk Stigsnæsværket (409 MW) er et rent kondensværk, altså et kraftværk hvor varmeproduktionen ikke udnyttes til fjernvarme, som stort set kun anvendes til eleksport. Det kan og burde omgående lukkes. Det samme gælder for det oliefyrede kondensværk Kyndbyværket. Nogle kulfyrede enheder kan erstattes af biomasse-fyrede enheder. Andre kulfyrede kraftvarmeværker kan i løbet af 2-3 år omstilles fra kul til naturgas en foranstaltning som ville reducere det omstillede kraftværks CO2-udslip med 30 procent ved samme elproduktion. Greenpeace har i samarbejde med Klaus Illum udarbejdet et nordisk energiscenarie, der viser, at de 4 nordiske landes CO2-udslip kan reduceres med 32 procent i 2020 og 67 procent i 2030 i forhold til 1990 samtidig med, at atomkraften i Sverige og Finland gradvist afvikles til Dette kan lade sig gøre gennem kraftig energieffektivisering og -besparelser, elvarmekonvertering, øget anvendelse af vind og biomasse, som fører til en markant reduktion af de fossile brændsler (mest for kul og olie lidt mindre for naturgas). Kulforbruget reduceres således med 36 procent i 2010, 63 procent i 2020 og 89 procent i Se: Kul er beskidte Det er ikke kun CO2-udslippet ved afbrænding af kul, der er dybt problematisk. Ved kulafbrændingen bliver også udledt en række andre helbredsskadelige og forurenende stoffer som SO2, NOx, partikler og tungmetaller, og der produceres store mængder affaldsprodukter i form af aske og slagger. Selvom der er installeret rensning på mange af de danske centrale kraftværker, så bliver der stadig årligt udledt i alt tons SO2 og tons NOx fra dem. Afsvovlingsanlæggene producerer til gengæld årligt ca tons afsvovlingsprodukter, hvoraf % deponeres på losseplads. Jo mere, jo større eleksporten er. Afbrænding af kul er i følge EU Kommissionen årsag til ca. 50 procent af kviksølvudledningen til luft i EU og ca. 75 procent globalt. Hertil kommer alle de uacceptabelt store problemer ved kulminedriften, som fører til et rystende stort antal dødsfald hvert år ved kulmineulykker. I USA omkommer i snit 20 kulminearbejdere om året ved ulykker, men det er langt værre i eksempelvis Kina. 4 Danmarks klimapolitiske mål og resultater, juni 2005.
4 I 2005 var der således alene i Kina over 3300 kulmineulykker med 6000 dødsfald til følge. For ikke at tale om følgerne af de daglige rædsomme og helbredsskadelige arbejdsforhold for kulminearbejdere. Danmark importerer kul fra en række lande - med et noget forskelligt miks fra år til år. De sidste 5 års import har i snit fordelt sig med 25 procent fra Sydafrika, 25 procent fra Polen, 20 procent fra Rusland, 15 procent fra Colombia, 4 procent fra Australien og resten (11 procent) fordelt på en række andre lande. I 2003 importerede vi 27 procent fra Colombia og 37 procent fra Sydafrika.. Kulkraft er dyr EU-Kommissionen offentliggjorde for 5 år siden resultatet af deres ExternE-projekt 5, hvor eksperter fra medlemslandene gennem en årrække havde beregnet de såkaldt eksterne samfundsomkostninger ved forskellige måder at producere af elektricitet på. Kulkraftværker i Danmark angives at have eksterne omkostninger på øre/kwh (4-7 eurocent/kwh) fordelt med øre/kwh på klimaændringer som følge af CO2-udslippet og øre/kwh på andre miljø- og sundhedsskader som følge af kulafbrændingen 6. Det er omkostninger, som elproducenten idag stort ikke skal indregne i sine produktionsomkostninger, når han vælger at bruge billige kul som brændsel til elproduktion (de eksterne omkostninger er ikke internaliserede). Men de eksterne omkostninger betales af samfundet. EU s CO2-kvote-system er et forsøg på at prissætte (internalisere) den første del af disse eksterne omkostninger. Men CO2-kvoteprisen skal være 250 kr/ton (187,5-312,5 kr./ton) for at matche ExternE-studiets eksterne CO2-omkostninger ved kulfyring på 20 øre/kwh (15-25 øre/kwh) 7. Derudover skal de tildelte kvoter ikke gives som gratis-kvoter, men købes af den, der udleder CO2 ( forureneren betaler princippet ), for reelt at være internaliseret. Men EU s kvotesystem er desværre indrettet således, så CO2-forureningstilladelser gives som gratis-kvoter bortset fra muligheden for statslig auktionering af maksimalt 5 procent i perioden og maksimalt 10 procent i Kun for den mængde CO2, der udledes udover den tildelte gratiskvote, og kun hvis kvoteprisen er af størrelseordenen 300 kr./ton CO2, er der tale om internalisering af den fulde eksterne CO2-omkostning. Derfor er det afgørende, at de tildelte gratiskvoter bliver så stramme som muligt. Men det skal ikke glemmes, at elproducenterne i det første halvandet år med kvotesystemet i brug stort har overvæltet denne mulige meromkostning i forhøjede elpriser, så det, de måtte skulle betale ekstra til CO2-kvoter, rigeligt kompenseres ved højrere indtjening over elprisen. Med den overallokering, som regeringen har tilladt for hvor de tildelte gratiskvoter til kraftværkerne i 2005 er betydeligt større, end hvad de har brugt 5 Pressemeddelelse fra EU-Kommissionen, New research reveals the real costs of electricity in Europe, 20. juli Denne fordeling af de eksterne omkostninger i følge Domenico Rosetti fra Improving energy efficiency Unit i Researc Directorate-General. 7 Kulfyrede kraftværker udleder i gennemsnit 0,8 kg CO2 per kwh, så CO2-kvoteprisen, der matcher henholdsvis 15 øre/kwh og 25 øre/kwh er: 15/0,8*10 = 187,5 kr./tons og 25/0,8*10 = 312,5 kr./ton.
5 har man ikke alene sørget for, at denne internalisering ikke har fundet sted, men man har derudover givet ren statstøtte til fortsat produktion af el med kul og andre fossile brændsler. En statsstøtte i form af overskydende salgbare kvote-beviser til de centrale kraftværker på knapt 2,5 mio. tons CO2, som for 2005 svarede til en kvart til en halv milliard kroner (for en CO2-kvotepris på kr./ton). Det er helt urimeligt, hvis regeringen vil fortsætte deres praksis med at give alt for rigelige gratiskvoter til kulfyrede kraftværker. Det fører til mere kulfyring, ikke mindre. Dertil kommer, at kulfyrede kraftværker af regeringen for perioden har fået betydeligt større gratiskvoter end naturgasfyrede. Det burde selvfølgelig være omvendt. Det naturgasfyrede Skærbækværket fik således kun en gratiskvote svarende til 0,6 mio. tons, hvorimod det lidt mindre kulfyrede Esbjergværket fik 1,5 mio. tons 9. Det fremmer ikke elproduktion med naturgas på bekostning af elproduktion med kul og den CO2-reduktion, det ville medføre - som skulle være formålet med kvotesystemet. Efter vor mening bør kulfyrede værker slet ikke have tildelt gratiskvoter, men skulle tvinges til at købe alle deres kvoter af staten ved auktion. Kun derved kommer elproducenten til at betale for den CO2, han udleder. Men sådan er EU s kvotesystem for desværre ikke indrettet. Staten kan kun autionere maksimalt 10 % af den samlede kvote. Danmark skal derfor arbejde for fuld auktionering i EU s kvotehandelssystem efter Og så iøvrigt anvende provenuet fra de 10 procent auktionering til at fremme energibesparelser og vedvarende energi og ikke til afvikling af CO2-afgiften eller yderligere investeringer i projekt-kvoter i udlandet. For den anden halvdel af de skønnede eksterne omkostninger gælder, at de stort set heller ikke afspejles på markedet. Alt i alt betyder dette, at kulkraft for en given elproducent koster øre/kwh at producere og dermed på markedet er billigere end eksempelvis vindkraft-el, som koster øre/kwh at producere 10 - selvom kulkraft har en reel samfundpris, der op mod øre/kwh. Gaskraft i Danmark har eksterne omkostninger på øre/kwh (2-3 eurocent/kwh) altså kun det halve af kulkraft og koster med eksterne omkostninger indregnet ca. 55 øre/kwh 11 Kulkraft er således klart dyrere end vindkraft og gaskraft for samfundet, og det råder det nuværende CO2-kvotesystem kun helt marginalt om overhovedet bod på. Et lysende eksempel på en markant markedsfejl, som folketigets politikere nu må gøre noget for at rette op på, hvis markedet skal bringes til at fungere som virkemiddel til den for klimapolitikken nødvendige afvikling af kulforbruget. Regeringen har ingen 8 Se: Status for virksomheders overholdelse af kvoteafleveringsforpligtelsen under: 9 Status for virksomheders overholdelse af kvoteafleveringsforpligtelsen under: 10 I følge Risø er produktionsomkostningerne for vindkraft ca. 32 øre/kwh (inclusive vindkrafts eksterne omkostninger på 0,8 øre/kwh), se Vindmølleindustriens Ny vindinvesteringsplan mod år Pressemeddelelse fra EU-Kommissionen, New research reveals the real costs of electricity in Europe, 20. juli 2001 og Vindmølleindustriens Ny vindinvesteringsplan mod år 2025.
6 planer herom, så deres gentagne henvisninger til markedskræfterne som styrende for dansk energipolitik vil ikke føre Danmark ud af kulalderen tværtimod. Regeringens energipolitik er kulsort Regeringen har med sin Energistrategi 2025 fra juni 2005 klargjort, at den vil overlade Danmarks energifremtid til markedskræfter udviklingen af olieprisen og CO2-kvoteprisen - som den ikke selv er herre over. Energistrategiens 5 fremskrivninger med forskellige kombinationer af udviklingen i oliepris og CO2- kvotepris er en følsomhedsanalyse af, hvor markedskræfterne vil bringe Danmarks hen - ikke en energiplan med nationale mål og tilhørende virkemidler. Markedet er gjort til herre ikke til tjener. Det svarer til, at man har udarbejdet et søkort for et skib uden destination, uden kaptajn og uden ror. Regeringens scenarier viser, at markedet ikke på nogen måde kan sikre, at Danmark opfylder Danmarks Kyoto-mål gennem hjemlige reduktioner, og slet ikke de fremtidige reduktionsmål, som er nødvendige for at Danmark kan leve op til EU s mål om at holde den globale middeltemperatur under 2 grader Celcius (i forhold til præindustriel tid) og som forudsætter, at Danmark og andre industrialiserede lande reducerer udslippet af CO2 og andre drivhusgasser med mindst 30 procent i 2020 og 80 procent i 2050 i.f.t niveau. Folketingets politikere må tage affære Derfor må folketinget og især politikerne i partierne, som står bag energiaftalen fra juni og nu er inde i forhandlinger med transport og energiminister Flemming Hansen om udmøntningen af Energistrategi 2025 skrue bissen på. Det Danmark har brug for, er en energiplan med nationale mål og virkemidler, der kan sikre de nødvendige kraftige reduktioner i CO2-udslippet gennem indhøstning af de store potentialer for energibesparelser og en markant udbygning af den vedvarende energi. En omstilling der bringer Danmark ud af kulalderen, nedbringer olieafhængigheden og inddrager danske styrkeområder på energiteknologiområdet. Det er i den forbindelse værd et minde om den tidligere SR-regerings målsætninger fra 2001: Det er regeringens pejlemærke at CO2-udledningen skal halveres inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. Det skal vi gøre ved at nedbringe det samlede energiforbrug, øge energieffektiviteten, afvikle kul i energiforsyningen og øge andelen af vedvarende energi med 1 procentpoint årligt, så den i 2030 udgør mindst 35 procent af det samlede energiforbrug og mindst 50 procent af elforbruget. 12 Regeringens nuværende energipolitik er kulsort nu må folketinget tage affære. Danmark skal ud af kulalderen! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder 12 Fra Regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling, juni 2001, s. 71.
7 Bilag 1 Installeret effekt, maksimalbelastning og ren overkapacitet i Danmark i 2004 INSTALLERET EFFEKT I (MW) VEST- DANMARK ØST- DANMARK HELE LANDET CENTRALE VÆRKER KRAFTVARME-FRADRAG ELVÆRKSEJEDE VÆRKER Vandkraft Decentrale værker Andet IKKE-ELVÆRKSEJEDE VÆRKER Vandkraft Decentrale værker Erhvervsværker I ALT VINDKRAFT - Elværksejede - Ikke-elværksejede INDKRAFT FULDGYLDIG EFFEKT 15 TOTAL FULDGYLDIG EFFEKT MAKSIMALBELASTNING RESERVE-KRAV (20 procent) MAKSIMALBELASTNING RESERVE REN OVERKAPACITET I følge Dansk Energi, Branchestatistik, 30. marts 2006 og Dansk Elforsyning Statistik Af Dansk Elforsyning Statistik 2004 fremgår, at Elproducerende nettilsluttede værker, elværksejede(uden vindmøller) i 2004 for hele landet udgjorde 8117 MW (tabel 14), og at maksimal varig nettoydeevne (uden vindmøller) pr. 31. december, elværksejede udgjorde 8045 MW ( Nøgletal ). Med andre ord må kraftvarmefradraget udgøre = 222 MW for hele landet. Dette er fordelt på Vest- og Østdanmark i forhold til den installerede effekt på de centrale værker procent af den installerede vindkraft-effekt. 16 I følge Dansk Energi, Branchestatistik, 30. marts Maksimalbelastningen for hele landet er kun steget med knapt 0,8 procent siden 1995, hvor den var 6219 MW. 17 Den rene overkapacitet er den totale fuldgyldige effekt fratrukket maksimalbelastning + reserve.
DANMARK UD AF KULALDEREN
DANMARK UD AF KULALDEREN 1 Kolofon: Tekst: Tarjei Haaland September 2009 Greenpeace Norden Bredgade 20, 4. sal, baghuset 1260 København K. Indhold: DANMARK SKAL UD AF KULALDEREN...3 DANMARK STORIMPORTØR
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereKLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!
KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereEnergi og klima holder regeringens løfter? IDA/DØR-Seminar 27. september 2007. Tarjei Haaland Greenpeace
Energi og klima holder regeringens løfter? IDA/DØR-Seminar 27. september 2007 Tarjei Haaland Greenpeace Regeringens energiudspil Bruttoenergiforbrug 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Vedvarende energi
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGreenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker)
Greenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker) 4. april 2008 Det lykkedes DONG Energy A/S i løbet af foråret 2007
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereGreenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.
15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereGreenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket
København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereHar du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014
Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014 OMSTILLING AF ENERGIFORSYNINGEN Danmark vil have energi uden kul olie gas og atomkraft 2 OMSTILLINGEN BEGYNDTE 1973 Omstilling ses
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereDanskernes mening om vindmøller
Danskernes mening om vindmøller Tidligere holdningsundersøgelser Fakta om Vindenergi Bilag til Faktablad M6 Gallup, 2007 Gallup gennemførte i april 2007 en meningsmåling for dagbladet Berlingske. Danskerne
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereRetningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen
ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,
Læs mereFakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet
Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereEksport og import af svinekød
Danmarks eksport af svinekød Eksport og import af svinekød Land Tons Mio. kr. Land Tons Mio. kr. Tyskland 562.024 6.592 Letland 3.294 37 UK 286.675 4.781 Cypern 3.217 45 Polen 171.445 2.021 Ukraine 3.092
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mere