Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?"

Transkript

1 Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet December 2011 Problemstilling vandets strømningsveje, differentieret regulering Opgørelser af nitratbalancen i Danmark viser, at ca. 2/3 af den nitrat der udvaskes fra markernes rodzone, reduceres, dvs. omdannes til andre N-forbindelser, inden det når frem til fjorde og kystnære vande. Langt hovedparten af nitratreduktionen sker i undergrunden, mens en del også fjernes i vandløb, vådområder og søer på vej mod havet. Reduktionen i undergrunden forekommer, når vand med opløst nitrat ved transporten mod vandløbene bevæger sig igennem jordlag, der geokemisk har en reducerende kapacitet, hvilket indebærer, at nitraten reduceres til luftformigt nitrogen (N 2 ). Figur 1 viser en principskitse for vandets strømning og nitratreduktionen i et morænelersområde. Grænsen mellem den oxiderede og den reducerede zone (redoxgrænsen) varierer fra et par meters dybde til mere end 50 m under terræn. Beliggenheden af redoxgrænsen er ofte vanskelig at fastlægge på grund af relativt få data. Figur 1 Principskitse for vandets strømningsveje, redoxgrænsen og nitratreduktion i et morænelersområde 1

2 Nitratudvaskningen fra landbrugsarealer er gennem de sidste årtier blevet halveret i forbindelse med Vandmiljøplanerne. Nitratudvaskningen skal imidlertid yderligere reduceres ganske betydeligt med implementeringen af det Europæiske Vandrammedirektiv, og dette skal ske gennem de danske Vandplaner. Den hidtidige danske regulering har været ens for alle arealer uden skelen til, at de naturlige betingelser for nitratreduktion i undergrunden varierer betydeligt afhængig af de lokale geologiske forhold. De generelle reguleringer rammer derfor også de dele af det danske landbrugsareal, hvor de ingen effekt får, fordi nitraten her alligevel bliver nedbrudt i jordlagene mellem rodzonen og vandløbene. En differentieret indsats med fokus på arealer med lille nedbrydningskapacitet vil derfor være langt mere omkostningseffektiv. Identifikation af geografiske områder med stor hhv. lille naturlig nedbrydningskapacitet kan i princippet gennemføres ved hjælp af hydrologiske modeller kombineret med partikelbane beregninger, hvor vandets strømningsveje beregnes for alle punkter i oplandet, og hvor det således beregnes, hvor mange af vandpartiklerne der strømmer ned under redoxgrænsen på vejen fra rodzone til vandløb. Et væsentligt problem er dog, at partikelbaneberegninger kan være temmelig usikre (Refsgaard, 2011). Et andet fundamentalt problem er, at vi ikke har data til direkte at validere modelberegninger og partikelbaner imod. Selv detaljerede datasæt for nitrat i vandløb fortæller ikke, hvor i oplandet vandet og nitraten i virkeligheden kommer fra. Grundvandsdateringer med forskellige miljøtracere og transportsimuleringer af disse, er her det bedste alternativ og vil i mange situationer kunne anvendes til formålet. Herudover vil de give yderligere indblik i både de hydrauliske og geokemiske forhold i det undersøgte opland samt om fysiske og kemiske processer under infiltrationen ved vandspejlet. Formål med denne note Formålet med denne note er at beskrive ideer til, hvordan vi kan få forbedret viden om vandets strømningsveje i undergrunden fra rodzone til vandløb. Hovedideen består af etablering af et eller flere eksperimentelle områder, hvor der gennemføres specialiserede feltmålinger og modelberegninger. Vi forventer, at resultatet af sådanne undersøgelser vil kunne fortælle, hvor nøjagtig hydrologiske modeller og partikelbaneberegninger er til at forudsige vandets strømningsveje indenfor længdeskaler mellem 50 m og 1000 m. Nærværende note er begrænset til beskrivelse af ideer og koncepter, mens en detaljeret plan for feltarbejdet og analyserne må afvente en egentlig projektbeskrivelse med konkrete lokaliteter, budgetter mv. Feltstudier For at skaffe information om vandets strømningsveje vil vi benytte flere forskellige kemiske data (fingeraftryk), som kan fortælle noget om hvor vandet har bevæget sig, hvor længe det har været undervejs samt hvilke geokemiske processer, der er foregået. 2

3 Studierne bør foregå i nogle udvalgte forsøgsområder repræsenterende forskellige hydrogeologiske typiske betingelser. De enkelte forsøgsområder vil bestå et område fra et vandskel til et vandløb, fx en bakkeskråning som skematisk illustreret på Figur 1. Det vil have en udstrækning på måske af størrelsesorden 1-2 km vinkelret på vandløbet og være nogle hundrede meter bredt. Her vil vi etablere en række boringer med filtersætninger i forskellige dybder. Desuden vil vi kortlægge og lave målinger i drænrør og evt. grøfter samt i selve vandløbet. Vi foreslår bl.a. følgende typer af observationer: Kemiske fingeraftryk: Generel grundvandskemi til bestemmelse af kemiske reaktioner og dokumentation af analysekvalitet ved hjælp af ionbalancer er vigtig herunder: K + og Cl Kalium og klorid, samt andre uorganiske parametre, er almindeligvis forhøjede i grundvands under landbrugsjord, og kan fortælle om vandet er infiltreret under en mark, der er gødet. SO 4 og HCO 3 Sulfat og bikarbonat kan fortælle om der er foregået nitratreduktion ved henholdsvis oxidation af pyrit og organisk materiale. Forholdet mellem opløst N 2 og Ar i grundvand. Da begge gasser findes naturligt i atmosfæren, opløses disse i infiltrerende grundvand, og det "naturlige" opløst N 2 /Ar forhold vil være svagt temperaturafhængig. Hvis der forekommer tilførsel af N 2 som følge af nitratreduktion, vil N 2 /Ar forholdet blive ændret, og den tilførte N 2 burde kunne kvantificeres. Disse bestemmelser af nitratreduktion kan sammenlignes med uafhængige bestemmelse, da reduktionen vil ske enten ved oxidation af pyrit (produktion af sulfat og opløsning af kalk), eller ved oxidation af organisk materiale (produktion af TIC, alkalinitet, etc.). N 2 O som indikator for igangværende nitratreduktion. O 2 som indikator for hvorvidt nitratreduktion overhovedet kan foregå. Ædelgasser (He, Ne, Ar, Kr, Xe). Estimerer infiltrationstemperatur og mængden af excess air i en vandprøve, der ikke hidrører fra denitrifikation (særlig kritisk ved datering af grundvand der er yngre end 5 år) 18 O og 2 H. Ilt og brint-isotoper kan fortælle noget om hvor overfladenær transporten har været. Infiltrerende vand har ofte et årstidssignal, som i nogle situationer kan spores. Landbrugs fingeraftryk: Der er måske muligheder for at kunne henføre nitratudvaskningen til en specifik mark, i et morænelandskab med hældninger ned mod en ådal, ved at vælge marker med forskellige afgrøder, der så skulle have forskellige "fingeraftryk på vandet", som fx: Stabile isotoper (δ 15 N og δ 18 O) er forskellige for forskellige typer gødning (kunstgødning og gylle) og kan derfor hjælpe med at spore fra hvilken mark en vandprøve stammer. Marker med forskellige afgrøder kan have forskellig opdeling af evapotranspiration i transpiration og jordfordampning, hvilket kan give forskellige fingeraftryk på forholdet mellem stabile isotoper. Tilsætning af N 15 mærket nitrat for at kunne måle omsætningen præcist nok. 3

4 Vi har dog ikke megen erfaring med brug af isotoper på disse områder, så vi er usikre på, hvor langt disse teknikker kan give supplerende data til vurdering af nitratreduktionen. Aldersdateringer: Såkaldte miljøtracere, som har stigende eller faldende koncentrationer i nedbøren, eller radioaktive isotoper med kendt naturlig baggrund, benyttes ofte til aldersdateringer af grundvand. De hyppigst anvendte miljøtracere til datering af ungt grundvand (~1-50 år) er tritium-helium ( 3 H/ 3 He), og CFC gasser. I det her tilfælde, hvor vandet vil være relativt ungt (få år) er 3 H/ 3 He metoden den mest oplagte metode. Koncentrationen af CFC-gasser i atmosfæren har været konstant eller aftagende gennem nogle år, og de nedbrydes desuden under redoxgrænsen, så de er ikke hensigtsmæssige i dette tilfælde. En ny metode (SF 6 datering) testes i øjeblikket af GEUS på VAP-markerne i St. Jyndevad og Tylstrup i samarbejde med fire laboratorier i USA og Tyskland, men det er endnu uklart, om denne metode er anvendelig under danske forhold foreløbige undersøgelser viser, at der tilsyneladende kan være hyppig kontamination med denne industrigas i Danmark. Tracerforsøg: Den mest direkte metode til at kortlægge vandets strømningsveje er at tilføre en tracer på nogle marker og følge tracerens strømning. Det kræver imidlertid, at projektet har en varighed, så man kan forvente et gennembrud af denne tracer, og metoden er, så vidt vi ved, endnu ikke afprøvet i den ønskede skala. Modelanalyser af data fra feltstudier Ovenstående kemiske data vil givetvis ikke alle give afgørende information. Det vil afhænge af lokale hydrogeologiske, geokemiske og landbrugsmæssige forhold. Derudover er alle de foreslåede data, med undtagelse af tracerforsøg, indirekte metoder. Derfor er det vigtigt at benytte mange forskelligartede data (fingeraftryk) til analysen. Dataene vil blive analyseret grundigt ved hjælp af modelstudier. Der vil blive opstillet dynamiske, koblede overfaldevands-grundvandsmodeller med en detaljeret rumlig opløsning (10 50 m grid). Der vil blive foretaget både strømnings-, stoftransport- og geokemiske beregninger suppleret med partikelbaneberegninger. Vi forventer, at en kombination af data og modelanalyser vil kunne give et godt billede af strømningsvejene i undergrunden, samt af hvor der forekommer nitratreduktion i undergrunden. Når den bedst mulige vurdering af hvor vandet kommer fra er opnået, kan der gennemføres analyser af hvor meget supplerende geologiske og geofysiske data kan forbedre en hydrologisk model. Det kan gøres ved at lave partikelbanesimuleringer baseret på en koblet overfladevands-grundvandsmodel, som er kalibreret mod forskellige data situationer, som fx: Lav: Data tilgængelighed svarende til det der i dag typisk findes uden for de såkaldte OSD områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser). Mellem: Data tilgængelighed svarende til det der i dag findes i OSD områder, hvor der er gennemført grundvandskortlægning. 4

5 Høj: Data tilgængelighed svarende til ekstra gode/detaljerede data som der fx er opnået i NiCA med den nyudviklede SkyTEM fladedækkende geofysik mv. Acknowledgement Dette notat er udarbejdet med støtte fra projektet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Reference Refsgaard JC (2011) Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktionen I undergrunden. NiCA note, 12 sider, GEUS, 5

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?

Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden? Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard GEUS Projektleder NiCA December 2011 www.nitrat.dk Problemstilling vandets strømningsveje, differentieret

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning NiCA Technical Note Oktober 2014 Jens Christian Refsgaard, Anne Lausten Hansen, Xin He, GEUS Brian H Jacobsen, KU Flemming Gertz, VFL Referencing

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten

Læs mere

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune

Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune PLAN, BYG OG ERHVERV Forslag til Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013-25 for Odsherred Kommune - omhandlende den ny Højby hal BAGGRUND FOR TILLÆGGET Arealet vest for plejecenteret Solvognen, matr. nr. 24b

Læs mere

Nitrat i økosystemer

Nitrat i økosystemer Klaus Hinsby Seniorforsker, GEUS khi@geus.dk Nitrat i økosystemer Denne artikel beskriver hvordan nitrat transporteres med vandet fra jord til fjord gennem grundvand, dræn, vandløb og søer, og hvilke effekter

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret. 1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning

Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning Nitrat i grundvand grundvandskemi og forvaltning Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er indholdet

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2. 1 of 6 NOTAT Projekt Kolindsund - Fase 1 8. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs Kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund - ii det

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 NITRAT

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 NITRAT 2014 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04 NITRAT - Nitrat i drikkevand og vores sundhed - Transport af nitrat fra rodzonen til overfladevand - Omsætning af nitrat i undergrunden - Beskyttelse af grundvandsressourcen

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere