Byliv og infrastruktur
|
|
- Bertram Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag Byliv og infrastruktur Strategi
2 Byliv og infrastruktur Strategi er udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med COWI A/S og Gehl Architects. Sønderborg Kommune Teknik og Miljø Rådhustorvet Sønderborg T post@sonderborg.dk 2 Byliv og infrastruktur
3 Forord I Sønderborg Kommune ønsker vi at udvikle bylivet og fremme turismen, blandt andet ved at det skal være nemt at komme rundt til byens mange aktiviteter. Vi forventer derfor en stigende trafikmængde, og da vi samtidig har en ambition om at være en CO 2 -neutral kommune i 2029, giver det en række trafikale udfordringer. En af disse udfordringer er udviklingen af et sammenhængende netværk af byrum, der kan tilbyde et udvalg af oplevelser og sammenkæde de forskellige dele af byen. Det er vort ønske at få bymidten til at hænge trafikalt sammen samtidig med, at vi sikrer en gnidningsfri trafikafvikling. Dette kræver en god infrastruktur, der tilgodeser både bilister, cyklister og gående. Den nye trafikplan er derfor baseret på en lang række analyser, som f.eks. undersøgelser af trafikstrømninger i byen. Med planen Strategi for byliv og infrastruktur sætter vi disse analyser i perspektiv til de bæredygtige principper for byudvikling og CO 2 -reduktion. Projekterne i trafikplanen er et skridt på vejen, men det er vigtigt, at vi også tænker nyt, finder alternative ruter og ændrer vores trafikvaner. Med trafikplanen ønsker vi at skabe grundlaget for et spændende byliv både for vores borgere og gæster og understøtte, at Sønderborg bliver en bæredygtig og tilgængelig by. Det skal være nemt og sikkert at besøge byen. Frode Sørensen Teknik- og miljøudvalgsformand Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hvordan har byen udviklet sig siden Bylivsanalyse og -strategi for Sønderborg bymidte 12 Byens handelsliv, status og perspektiver 14 Den trafikale infrastruktur 17 Hvordan kommer byen til at ændre sig i de kommende år 18 Oversigt over projekter Fredeliggørelse af bymidten Aktivering af areal for enden af Brogade Arealer omkring Sønderborg Slot Omdannelse af Rønhaveplads og forbindelsen til Mølledammen Mindre trafik i den sydlige del af bymidten Boligområder trafiksikres Forbindelse mellem alsion og bymidten Bedre adgang til Nordhavnen Cyklister fra opland til midtbyen Omdannelse af en del af Vingårdens parkeringspladser 29 Vil du vide mere 3 Byliv og infrastruktur
4 Indledning Alle byer forandrer sig i disse år, og der er stor konkurrence om at tiltrække nye indbyggere, ny handel, nye aktiviteter og flere besøgende. Sønderborg by tager udfordringen op, og med denne strategi for byliv og infrastruktur tager vi skridtet hen imod en by, som har en større grad af tiltrækningskraft på alle punkter. Strategien går hånd i hånd med en række initiativer, som allerede er sat i søen af enten kommunen eller interesseorganisationer, foreninger eller et samarbejde imellem disse. Det er vigtigt at understrege, at virkeliggørelse af strategien vil fordre, at alle parter trækker i samme retning og bakker op om strategien. Liv i byen er altafgørende. Hvis der ikke er liv i gaderne og hvis ikke byen tilbyder sig med aktiviteter, kultur, sport, events mv, er byen ikke attraktiv at leve eller opholde sig i. Sønderborg har alle forudsætninger for at klare sig godt i konkurrence med andre byer, byen har et naturligt godt afsæt for at blive endnu mere attraktiv, hvis udfordringerne angribes i tide og på den rigtige måde. Trafik i en by er en nødvendighed, for ellers er den ikke tilgængelig og inviterende. Sønderborg har et godt trafiknet, man kan som bilist finde ind i byen og finde frem til en parkeringsplads i nærheden af sin destination uden problemer. For cyklister og gående er der udfordringer der skal findes løsninger på. Der er ikke skabt den optimale vægtning imellem tilgængeligheden for de forskellige transportformer. Hvis man ankommer med tog eller bus er der ligeledes problemstillinger som denne strategi kommer med løsninger på. Strategien er udfordrende, man kan ikke forestille sig ændringer i en by som ikke har såvel tilhængere som modstandere. En strategi skal være udfordrende, for uden forandringer bliver byen stillestående, og uden udvikling vil byen sygne hen. Nu er tiden inde til at tænke i nye baner og træffe modige beslutninger, som løfter byen til det næste niveau. Strategien indeholder projekter som kan gennemføres over de nærmeste år, og der er desuden skitseret muligheder længere fremme. Den er blevet til i en demokratisk proces, hvor interessenter er inviteret til bordet og har givet deres input til strategier. Strategien bygger videre på politiske visioner som er formuleret i den kommunale planlægning, så den står ikke alene. Alle forslag i strategien kan gennemføres uden at gå på kompromis med den nuværende kommunale planlægning 4 Byliv og infrastruktur
5 Hvordan har byen udviklet sig siden 2007 Nyere byrum Rådhustorvet Torvet er blevet lukket for den almindelige trafik og det er blevet muligt for restauranterne at bruge det centrale torvområde til servering. Det er rigtigt populært i sommerperioden. I bymidteprojektet indgår torvet med nye belægninger. Bryggertorvet Første del af bymidteprojektet, udført i , er udført med ny granitbelægning og riste for regnvand. Renoveringen af belægning har skabt en visuel helhed over torvet. Kongevejsparken Parken er tilført nye legeredskaber, der er mere attraktive og opfordrer til mere aktiv leg. Nørrebro 1, skøjtebanen Der er i 2014 vedtaget lokalplan, der sikrer, at pladsen kan benyttes som skøjtebane om vinteren og til sportslige aktiviteter, boldspil mv. om sommeren. Pladsen har en synlig beliggenhed og bidrager til liv på havnefronten, især i den mørke tid, hvor den fremtræder flot med belysning. Apotekerhaven Er anlagt på ny i Stier og grønne græsflader spiller nu bedre sammen og medvirker til en øget brug af området. Stierne forbinder på fin vis vigtige gålinjer og de grønne græsarealer danner modvægt til de store granitbelagte arealer. Med tiden vil Apotekerhaven fremstå endnu mere grøn, når træer og buske har fået fat. Haven har betydet, at der er åbnet op for en vigtig passage via Wohlenberg til Perlegade. Endelig har det været muligt, med fjernelse af bunkeren, at tilgodese de nærmeste ejendomme med bedre tilkørsel til Østergade. Rønhaveplads Pladsen er ændret med opholdsarealer og scene. Den en del af bymidteprojektet, men endnu ikke fastlagt nærmere. 5 Byliv og infrastruktur
6 FOTO INDSÆTTES Tiltag i Sønderborg indre by på Trafikområdet I perioden fra 2007 til 2014 har Sønderborg Kommune etableret følgende trafikale ændringer i Sønderborg midtby: Ved Apotekerhaven I forbindelse med etablering af handelslivet omkring Apotekerhaven er der sket trafikale ændringer/omlægninger på de omkringliggende veje for at sikre trafikafviklingen i den del af gågaden. På Østergade er der sket en vejomlægning så der samtidig med at trafikken kan afvikles i begge retninger er mulighed for at køre til og fra Borgens parkeringskælder ad en rampe midt på vejen. Stykket af Kastanie Alle mellem Østergade og Jernbanegade blevet ændret med gågade-belægning, men med mulighed for at køre til parkeringspladsen ved Broager Sparekasse. Østergade I forbindelse med plan for renovering af bymidten/gågaderne, er strækningen af Østergade mellem Perlegade og Kastanie Alle blevet ensrettet fra Perlegade mod Kastanie Alle. Samtidig er der lavet cykelsti i nordsiden, som tillader at cyklister fortsat kan køre i begge retninger på strækningen. Mariegade Med ensretningen af Østergade er der sket ændringer på Mariegade, så den på det sydlige stykker er blevet ensrettet fra Æblegade mod nord. Byrådet besluttede allerede før 2007, at Z-aksen (Jernbanegade-Perlegade-Østergade) skulle ensrettes mod Østergade. Ensretningen på Mariegade er etableret for at sikre at bl.a. taxi har mulighed for at komme til Kong Chr. X bro. Parkeringshenvisning I foråret 2014 er der etableret parkeringshenvisning til de større centrale parkeringspladser i bymidten, for at sikre trafikstrømmen i den indre by, samt minimere forgæves/ unødvendig trafik til disse, og for at brugerne nemt og hurtigt kan finde en parkeringsplads. Rosengade I forbindelse Borgens åbning blev der udført et forsøg med ensretninger i bymidten, herunder på Rosengade. Under og efter forsøgsperioden efter borgerdialog og ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt blev det besluttet, at opsætte midlertidige chikaner i nordsiden af Rosengade, så trafikken bliver flyttet ca. 1 m. væk fra indgangene til husene. Nørre Havnegade Vejforløbet fra Helgolandsgade til Verdens Ende er blevet omlagt som del af den fremtidige bydel på havnen. 6 Byliv og infrastruktur
7 Arnkilgade For at øge trafiksikkerheden er der foretaget en ombygning af Arnkilgade, så der er cykelsti og fortov i begge vejsider. Samtidig er der etableret buslommer i begge vejsider ved Sydvang, for at sikre adgang til Sønderborg Sygehus fra den offentlige transport. Alsgade / Lavbrinkevej Udkørslen fra Lavbrinkevej til Alsgade blevet lukket for kørsel med biler for at øge trafiksikkerhedsarbejdet. Cyklister og gående kan fortsat passere. Alsgade / Centerpassagen Krydset er blevet ombygget til et regulært 4-benet kryds, for at øge trafiksikkerheden og sikre udkørsel fra de ejendomme, som ligger umiddelbart syd for signalanlægget. FOTO INDSÆTTES 7 Byliv og infrastruktur
8 BYLIVSANALYSE OG -STRATEGI FOR SØNDERBORG BYMIDTE BYLIVSANALYSE Bylivsanalysen påviser en række udfordringer både for de mennesker, som færdes og opholder sig i Sønderborgs bymidte, og for oplevelsen af Sønderborgs herlighedsværdier. Analysens hovedtemaer peger på behovet for målrettede strategier, som kan forbedre de bløde trafikanters frie bevægelse, orientering og oplevelse af byen. BYLIVSSTRATEGI Strategien skal medvirke til at styrke Sønderborgs identitet, aktivitet og byliv. Sønderborgs herlighedsværdier udnyttes i dag ikke fuldt ud. Der skal skabes et mere sammenhængende netværk for gående, som forbinder destinationerne. Bymidten i Sønderborg er karakteriseret ved, at gågaden udgør byens hovedpulsåre med det største antal gående. Her er byens detailhandel koncentreret. 8 Byliv og infrastruktur
9 I bymidten findes desuden en række vigtige destinationer både for besøgende og for daglige brugere. Bylivets udfordring er, at der i dag er svage koblinger mellem gågaden og byens mange destinationer. Det gælder i særdeleshed koblingerne til: Havn og promenade. Slottet. Byens boligområder i umiddelbar nærhed til bymidten. Stationen og Alsion. Det er nemt at komme til Sønderborg med forskellige transportformer, men som fodgænger og cyklist er det vanskeligt at finde vej og komme frem i byen. Som fodgænger er ankomsten til bymidten præget af: Store skilte henvendt til biler. Byens bagside, der ikke tydeligt kommunikerer vejen til centrum. Parkeringsarealer, der ikke signalerer byliv. Resultatet er, at meget få mennesker færdes til fods på de veje, der omkranser bymidten. Sønderborg har med sine mange skoler og uddannelsesinstitutioner mange børn og unge til stede i byen året rundt, hvilket udgør et godt grundlag for byliv. Men der er relativt få skoler eller ungdomsboliger tæt ved bymidten, hvilket medvirker til at de unges hverdagsliv ikke giver liv og aktivitet til bymidten. 99 Byliv og og infrastruktur
10 Bymidtens offentlige rum har desuden relativt få tilbud målrettet leg og ophold for børn; byens legepladser ligger generelt udenfor Ringgade. Fodgængeraktiviteten i bymidten relaterer sig mest til handel der er folk på gaden, når butikkerne er åbne, og på de steder, hvor café/restaurationslivet er aktivt om aftenen, hvilket især er på Sdr. Havnegade. Bymidten indgår ikke i pendlernes bevægelsesmønster idet myldretiden ikke kan aflæses på fodgængertællingerne, se forrige side. Sønderborg rummer mange attraktioner tæt på bymidten, men de bidrager ikke til byens liv. En række af byens vigtige destinationer er forholdsvis usynlige og er ikke velintegrerede i byen. De bidrager dermed ikke i tilstrækkelig grad til byens liv. Det skyldes en række udfordringer såsom: attraktionerne er svære at komme til barriereeffekt. attraktionerne befinder sig i introverte bygninger. attraktionerne understøttes ikke af gode byrum. 10 Byliv og infrastruktur
11 Sønderborg har gode, men ensartede byrum. Sønderborg er en by med en menneskelig skala med mange byrum og store parkområder. Parkerne ligger dog afskåret fra bymidten og mange af byrummene i bymidtens periferi er optaget af parkering. Desuden inviterer mange af byrummene ikke i tilstrækkelig grad til ophold og aktivitet; de mangler diversitet og et program, som inviterer til andet end passivt ophold. 11 Byliv og infrastruktur
12 Byens handelsliv, status og perspektiver Sønderborg Kommune er netop i gang med at udarbejde en detailhandelseanalyse for hele kommunen. Dette afsnit er et uddrag af de foreløbige konklusioner, der vedrører Sønderborg by. Sønderborg er kommunens naturlige handelscenter. I kraft af byens centrale beliggenhed, størrelse og tradition som købsstad trækker byen kunder til fra hele kommunen. I efteråret 2013 åbnede Borgen med ca. 50 butikker. Borgen har haft og vil fortsat få en betydelig indflydelse på detailhandlen i Sønderborg. Detailhandlens rammebetingelser De næste år forventes indbyggertallet i Sønderborg Kommune at falde og dermed vil det samlede forbrugsgrundlag i Sønderborg Kommune ligeledes falde. De seneste 5 år er e-handlen fordoblet. Det betyder, at de fysiske butikker i stigende grad bliver konkurrenceudsat fra internetbutikkerne. Med kort afstand til grænsebutikkerne og Flensborg spiller grænsehandlen en rolle for detailhandlen i Sønderborg. På den anden side har de mange turister en positiv effekt for detailhandlen. Fortsat koncentration af udvalgsvarebutikkerne vil betyde, at butikkerne i Sønderborg bymidte i endnu højere grad placerer sig centralt i bymidten eller i Center Øst. Udviklingen I perioden er detailhandlen i Sønderborg Kommune under ét reduceret med % målt på antal butikker og omsætning. På landsplan har reduktionen været ca. 10 % i perioden. Det faldende indbyggertal og grænsehandelen vil fortsætte denne udvikling. Borgen og det fortsatte arbejde med at skabe en attraktiv bymidte vil få positiv betydning for udviklingen af Sønderborgs handelsliv. Sønderborg som handelsby Detailhandlen i Sønderborg by er opdelt på to centrale handelsområder: Center Øst med de store butikker med pladskrævende varer og gågaden med de mindre udvalgsvarebutikker og det hyggelige handelsmiljø. De ca. 20 butikker i Center Øst omsatte i 2013 for i størrelsesordenen 800 mio. kr. Til sammenligning omsatte de ca. 115 butikker i bymidten også for i størrelsesordenen 800 mio. kr. i Med åbningen af Borgen er den samlede attraktivitet af Sønderborg som handelsby steget. Flere kædebutikker flyttet til nye lokaler i Borgen, og det har efterladt Perlegade og Jernbanegade med flere tomme butikslokaler. Borgen har kun eksisteret siden slutningen af 2013, og den fulde effekt af butikscentret vil formentlig vise sig de kommende år. 12 Byliv og infrastruktur
13 Vigtigheden af attraktive ankerfunktioner I bymidten udspænder Perlegade og Jernbanegade handelsmiljøet. Detailhandlen er afhængig af et dagligt kundeflow, og med stærke ankerfunktioner i hver ende af gågademiljøet kan der skabes grundlag for et stærkt handelsliv. Føtex har siden starten af 1990 erne været ankerpunkt i den nordlige del af Perlegade. Borgen åbnede i 2013 som et stærkt ankerpunkt i den sydøstlige del af gågade-området. Med et ankerpunkt i den vestlige del af Jernbanegade vil der på sigt være mulighed for et bedre kundeflow gennem hele gågadeområdet. 13 Byliv og infrastruktur
14 DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR Den præcise fællesbetegnelse for veje, gader, stier, fortove, pladser og den kollektive trafik er den trafikale infrastruktur. I daglig tale dækker begrebet infrastruktur over de samme områder. I denne strategi bruges sidstnævnte betegnelse. Sønderborg Kommune har allerede udarbejdet forskellige planer omhandlende trafikken i Sønderborg. I dette afsnit redegøres der for de foreliggende planer, herunder beskrives vej- og stinettet og dets klassificering. Det skal bemærkes, at alle planerne er levende dokumenter, der løbende justeres. F.eks. har motorvejen betydet, at nogle cykelstier er blevet prioriteret højere end tidligere vurderet. Der skelnes imellem 4 vejklasser, hhv. gennemfartsveje, fordelingsveje, lokalveje og sekundære lokalveje (boligveje). Den overordnede vejstruktur i Sønderborg er defineret af 4 ringforbindelser og 5 indfaldsveje. I forbindelse med de projekter der er nævnt i denne strategi er det nødvendigt med små justeringer af klassificeringen af vejene ved havnen, fra Sønderborg Slot og op til den nye vejforbindelse imellem Nørre Havnegade og Nordvang. BYMIDTEN Bymidten gennemgår lige nu en omfattende omdannelse. Bymidtens handelsgader og pladser fornyes med nyt design, belægninger, inventar og beplantning. I forhold til trafikken er foretaget mindre ændringer for at få en bedre bevægelse igennem bymidten for både de kørende, cyklende og gående. VEJKLASSER I Vejklassificeringsplanen er der foretaget en ny klassificering af vejnettet, som følge af kommunesammenlægningen i Vejklassificeringen danner baggrunden for administrationen på vejområdet og bidrager endvidere til en langsigtet planlægning, der angiver hvilke mål og intensioner Sønderborg Kommune vil arbejde hen imod på vejområdet. Formålet med vejklassificeringen er at angive nogle overordnede retningslinjer for, hvilken funktion vejene i hver enkelt vejklasse skal have og hvordan vejene bør udformes og indrettes. Vejklassificeringen er foretaget med udgangspunkt i en udpegning af vejnet for hhv. pendlere, turister og tung trafik. 14 Byliv og infrastruktur
15 TRAFIKSIKKERHED Sønderborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan fra 2012 er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, som er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt en inddragelse af borgerne. Sønderborg Kommune har valgt en trafiksikkerhedsmålsætning, der strækker sig frem til og med år Inden udgangen af 2017 er det målet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne er reduceret med 50 %. CYKLISTER Sønderborg Kommune har, som en del af trafiksikkerhedsplanen, udarbejdet en cykelruteplan med det formål at give et overblik over cykelrutenettet i Sønderborg Kommune, samt at danne grundlaget for de kommende års udvikling af cykelrutenettet. Cykelruteplanen indeholder målsætninger for det fremtidige cykelrutenet, herunder den fremtidige udbygning. Målet med cykelruteplanen er at sikre både nær- og fjerntrafik en god og sikker afvikling med fokus på de bløde trafikanter og miljøet. HASTIGHED Hastighed er et af indsatsområderne i Sønderborg Kommunes trafiksikkerhedsplan. Derfor har Sønderborg Kommune lavet en hastighedsplan. Målsætningen i hastighedsplanen er at ingen kommuneveje må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen. Hastighedsplanen angiver hvilke hastighedsgrænser Sønderborg Kommune de kommende år vil arbejde mod at etablere på vejnettet. Udgangspunktet er en systematisk tilpasning af hastighedsgrænsen til vejens udformning, dens funktion, omgivelserne og de trafikanter som færdes der. Et af hastighedsplanens hovedelementer er således etablering af 30/40 km/t hastighedszoner i boligog centerområder. Sønderborg by er inddelt i et antal hastighedszoner hvor der kan arbejdes aktivt med hastighedsdæmpning. Sønderborg Kommunes Cykelhandlingsplan er udarbejdet i 2010 gennem et tværfagligt samarbejde i kommunen med eksterne interessenter. Cykelhandlingsplanen koordinerer det fremadrettede arbejde med at få flere til at cykle i Sønderborg Kommune og derved opnå målsætningen om at Sønderborg Kommune skal være Syddanmarks mest cyklende kommune. 15 Byliv og infrastruktur
16 16 Byliv og infrastruktur
17 Hvordan kommer byen til at ændre sig i de kommende år På de kommende sider kan du læse om, hvad der helt konkret bliver gennemført af trafik- og bylivsprojekter i Sønderborg. Projekterne har til formål at understøtte bylivet og skabe bedre mulighed for bevægelse i bymidten. De har også til formål at fremme bæredygtige trafikformer og forbedre trafiksikkerheden for både bilister og bløde trafikanter. Det er samtidig vores hensigt i videst muligt omfang at få biler uden ærinde væk fra boligkvartererne. De beskrevne projekter i denne strategi har til formål at skabe en by, hvor tingene hænger bedre sammen og hvor der er åbnet op for mere liv i det offentlige rum. Trafikken afvikles på en roligere måde, og de store trafikmængder er flyttet ud på de store veje rundt om byens centrum. EFFEKTEN AF OMBYGNINGERNE Vi har for hvert enkelt projekt vurderet, hvilken effekt projektet har i forhold til byliv, bilister, cyklister, fodgængere og trafiksikkerhed. Vurderingen bygger på en 5-trins skala, og ved alle effektvurderinger sammenlignes der med situationen i dag. 0 er det neutrale og betyder, at projektet for den givne kategori ikke giver anledning til ændringer. BYLIV Vi vurderer ændringer i byens liv og muligheder for udfoldelse af forskellige aktiviteter i det offentlige rum. Negative effekter er for eksempel et projekt, der medfører mere unødvendig trafik igennem et ellers fredeligt byrum. Positiv effekt kan være, at der skabes bedre betingelser for udeliv og aktiviteter i det offentlige rum BILISTER Vi vurderer på bilisternes fremkommelighed i et kryds og/ eller på en strækning. For eksempel vil forbedret fremkommelighed give en positiv effekt, mens omvejskørsel giver en negativ effekt. Parkeringspladser, der fjernes, vil også veje på negativ-skalaen. CYKLISTER I forhold til cyklister vurderer vi, om der er sikrere og tryggere forhold for cyklister. Også bedre fremkommelighed vejer på positiv-siden. FODGÆNGERE Med hensyn til fodgængere vurderer vi, om der er en forbedret tilgængelighed, bedre mulighed for oplevelser, mulighed for ophold eller pause, nye fodgængerforbindelser, eller større tryghed for fodgængere. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed TRAFIKSIKKERHED Vi vurderer generelt på, om projekterne er med til at forbedre eller forværre trafiksikkerheden. Det er hensigten, at ingen af projekterne må veje på negativ-siden. UDGIFTSSKØN Ved hvert forslag er der angivet et skøn over udgifterne til at etablere det pågældende projekt. Skønnet er et groft skøn baseret på erfaringspriser fra andre projekter samt enhedspriser. Af samme grund er der en meget grov inddeling i priskategorier. 0-0,5 0, mio. kr. 17 Byliv og infrastruktur
18 OVERSIGT OVER PROJEKTER 1. Fredeliggørelse af bymidten. 2. Aktivering af areal for enden af Brogade. 3. Arealer omkring Sønderborg Slot. Vestermark 4. Omdannelse af Rønhave Plads og forbindelsen til Mølledammen. Dybbølgade 8 Arnkilgade Ringgade Kongevej 1 6 Alsgade 9 9 Søndre Landevej 5. Mindre trafik i den sydlige del af bymidten. 6. Boligområdet trafiksikres. 7. Forbindelse mellem Alsion og bymidten. 8. Bedre adgang til Nordhavnen. 9. Cyklister fra opland til midtbyen. 10. Omdannelse af Vingårdens parkering. 18 Byliv og infrastruktur
19 1. FREDELIGGØRELSE AF BYMIDTEN Sønderborgs bymidte er presset af trafik og parkeringspladser. Trafikken kommer meget tæt ind i den centrale by, og vejene som omkranser byen opleves som væsentlige barrierer, når man har forladt bilen og bevæger sig rundt til fods. Byen har fået tilført Borgen. Det skaber behov for at trafik kommer helt ind i byen, da der i centeret tilbydes omkring 600 parkeringspladser. Trafikken igennem byen ad Jernbanegade/Perlegade/ Østergade er nødvendig for at kunne betjene de centrale dele af byen. Vi vil gerne afvikle den nødvendige trafik mere på fodgængernes præmisser, derfor tager strategien skridtet til at omdanne den sydlige del af Perlegade, den ensrettede del af Østergade samt den østlige del af Jernbanegade til gågade med kørende trafik tilladt. Jernbanegade vil kun have cykeltrafik som i dag, og ensretningen af Østergade bibeholdes. For at tilgodese tilgængeligheden åbnes der op for, at taxa kan benytte dele af gågadesystemet. km/t. Zonen afgrænses af Kongevej/Lerbjerg/Løkken. Hastighedsgrænsen understøttes af fysiske fartdæmpninger. 0-0,5 0, mio. kr. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed Løngang ensrettes mod syd fra Perlegade til Herman Bangs Gade, og Kongevej ensrettes mod nord fra Goethesgade til krydset ved Alsgade. Disse ændringer har to overordnede mål, det ene er at skabe plads til cykelstier i begge retninger på disse strækninger, det andet er at fredeliggøre gaderne omkring bymidten. Ved at gennemføre ensretningerne vil trafikken i knudepunktet i Alsgadekrydset også glide mere smidigt. Desuden vil trafikanterne blive ledt ud på Ringgade. For at øge kapaciteten på denne strækning etableres et lyssignalanlæg ved Sundsmarkvej/Ringgade. Bymidten trafikdæmpes ved at indrette denne zone til Byliv og infrastruktur
20 2. Aktivering af areal for enden af Brogade Forbindelsen mellem Rådhustorvet og havnepromenaden og slottet skal styrkes. Især strækningen gennem Brogade trænger til nye funktioner og destinationer for at blive en attraktiv og levende forbindelse for gående mellem by og havn. For enden af Brogade ligger en tom byggegrund, som kunne rumme en levende attraktion og destination på strækningen. Indtil et evt. byggeri igangsættes på grunden kan midlertidige indretninger henvendt til de unge være med til at styrke forbindelsen til Rådhustorvet, hvor mange unge mennesker opholder sig i dag. Dette vil endvidere styrke de unges brug af og tilstedeværelse i bymidten. Læringen fra et midlertidigt projekts indretning og program kan være med til at udfylde programmet for et mere permanent byggeri på grunden. Således vil de midlertidige tiltag kvalificere en mere langsigtet strategi for at få et mere varieret byliv, boliger og unge ind i bymidten. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. 20 Byliv og infrastruktur
21 3. Arealer omkring Sønderborg Slot Slottet er en af byens helt store destinationer for byens borgere og især for turister og besøgende i byen. Området skal aktiveres og inddrages i byens liv og aktiviteter. Ved at fjerne parkeringen foran slottet (og dæmpe trafikken på Sdr. Havnegade), fjernes også barrieren mellem bymidte og slot. De frigjorte arealer har en smuk placering med store herlighedsværdier, som fremover kan benyttes til aktiviteter og ophold. Forbindelsen til bymidten og havnepromenaden kan styrkes yderligere ved at skabe nye rekreative attraktioner på og omkring slottet; f.eks. et havnebad ved Slotskajen. Det vil desuden blive muligt at inddrage grusarealerne for an slottet til optræden, at aktivere de grønne arealer om kring slottet med anlæg til aktivitet eller optræden, samt til ophold og afslapning. Stierne hen til og rundt om slottet kan udvikles til at blive en del af et større netværk af forbindelses- og motionsstier i byen, så flere mennesker kommer til at benytte og passere området i deres hverdag. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. Ekskl. havnebad Slottets aktiviteter og udearealer inddrages aktivt i byens liv og netværk. Dette sker gennem følgende tiltag, som vil blive drøfte i et samarbejde med museet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme : Fjerne parkering foran slottet. Aktivere gruspladsen med arrangementer relateret til slottet. Koble en motionssti omkring slottet til byens øvrige sti-netværk. Styrke forbindelse til teateret via stier samt amfi ved kulturmindet. Opsætte store møbler til rekreativt ophold både ved slottet og ved Ringriderstatuen. Etablere et havnebad ved Slotskajen. Belyse slottet. Etablere trappe fra Slotsbakken/Strandvej ned mod slottet. 21 Byliv og infrastruktur
22 4. Omdannelse af RønhavePlads og forbindelsen til Mølledammen Fjernelse af parkering på Rønhaveplads vil gøre gågaden til en del af et sammenhængende fodgængernetværk ved at skabe forbindelse til Nordhavnen via Helgolandsgade et strøg som forventes at blive en fremtidig primær forbindelse for bløde trafikanter til Nordhavnen En omdannelse af pladser og gangforbindelser i den nordlige del af Perlegade vil styrke denne del af gågaden, som i dag ikke rummer opholdsaktiviteter. Der skabes desuden en ny rute gennem byen, idet gågaden kobles på et af byens attraktive rekreative områder, Mølleparken. Herved gøres parken mere synlig og tilgængelig fra bymidten, og byens grønne områder og herlighedsværdier bringes bedre i spil. En ny indretning af Rønhaveplads med legende elementer vil medvirke til at gøre bymidten mere børnevenlig. Børnefamilier vil inviteres til at benytte bymidten som en destination. Omdannelsen af Rønhaveplads omfatter: Reducering af nuværende parkering. Legende elementer. Forbindelsen til Mølledammen omfatter: Bedre belysning. Indikation af grøn rute. Skiltning. Legende elementer i tunnelen og i Mølleparken. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. 22 Byliv og infrastruktur
23 5. Mindre trafik i den sydlige del af bymidten Vejstrækningen langs med havnekajen er allerede indrettet til lav hastighed, men der er et ønske om at anvendelsen af området fokuserer endnu mere på ophold til forskellige formål. Dette er kun foreneligt med gennemkørende biltrafik i den ene retning og med meget lav fart. Sønder Havnegade er et unikt sted til ophold, og denne funktion vil blive understøttet på bekostning af tilgængeligheden i bil. Strækningen imellem Nørrebro og Brogade ensrettes fra nord mod syd og indrettes som gågade med kørende trafik med mulighed for cyklende trafik i begge retninger. For at forhindre uvedkommende trafik i at køre ad Rosengade ensrettes gaden i vestlig retning på strækningen fra Strandvej/Slotsbakken og frem til Stjernegade. Denne strækning er smal og derfor ikke egnet til mere trafik end i dag. Ved at ensrette denne strækning opnås, at der vil være færrest mulige gener fra trafikken i området (Slottet, hotellet, teateret). Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. 23 Byliv og infrastruktur
24 6. BoligområdeR trafiksikres I forbindelse med kommunens trafikplanlægning er byen opdelt i en række hastighedszoner, primært større områder præget af beboelse og afgrænset af større og kapacitetsstærke veje. Det er hensigten at vi over en årrække vil gennemgå og understøtte samtlige zoner og gennemføre de tiltag der findes nødvendige for at sikre at unødvendig trafik ikke belaster boligområderne. Det første område er den zone, der omkranses af Ringgade/Alsgade/Lerbjerg/Arnkilgade. Projekter gennemføres efter inddragelse af beboere og andre interessenter i området. Vores oplæg er, at hele zonen indrettes til 40 km/t, og at denne grænse understøttes af fartdæmpende foranstaltninger. Desuden lukkes Damgade i nærheden af Alsgade, fordi både fartdæmpning og gennemkørselsforbud ikke har haft den tilsigtede virkning. Ny zone oprettes i området Helgolandsgade/Kirke Allé/ Asylvej/Jomfrusti. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. 24 Byliv og infrastruktur
25 7. Forbindelse mellem Alsion og bymidten Stationen og området omkring Alsion er en af Sønderborgs aktive destinationer med mange daglige rejsende til og fra stationen, unge menneskers færden til og fra deres uddannelse samt kulturbesøgende på Alsion. Ankomsten til området er i dag præget af veje og parkering, og som fodgænger eller cyklist er det vanskeligt at orientere sig og bevæge sig mellem området og bymidten f.eks. er der kun fortov på den ene side af Kong Chr. X s bro. Det er behov for bedre skiltning samt bedre forhold for fodgængere på strækningen. Skiltningen skal både informere om, og vise vej til, byens destinationer. Kong Chr. X s bro er et vigtigt landemærke og forbindelsesled i byen, som bør fejres både visuelt og oplevelsesmæssigt. Ankomsten til Sønderborg og forbindelsen mellem Alsion/ station og bymidte skal forbedres for bløde trafikanter. Dette sker gennem: Forbedrede fodgænger- og cykelforbindelser mellem Alsion og bymidten. Skiltning, belysning, bemaling og digitale platforme, som informerer og viser vej. Gøre Kong Chr. X s bro mere synlig samt attraktiv for fodgængere med lys, læ og fortov i begge sider, i dialog med Kulturarvsstyrelsen og Søfartsstyrelsen. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. Ekskl. projekter på broen 25 Byliv og infrastruktur
26 8. Bedre adgang til Nordhavnen Nordhavnen er i en proces frem imod at blive et nyt attraktivt område i byen. Der er allerede opført nye bygninger i forlængelse af den planlægning kommunen har gennemført over de senere år. Nørre Havnegade er omlagt i nyt forløb på visse delstrækninger, og der er i planerne lagt op til at promenaden langs med vandet fortsætter nord for Kong Chr. X bro. Det er en væsentlig forudsætning for levedygtigheden af den nye havn, at der er en god tilgængelighed for alle, og at sammenhængen med den sydlige del af havnen og bymidten samtidig sikres. Med vejnettets nuværende udformning er trafik til den nye Nordhavn henvist til at anvende Nørre Havnegade, Helgolandsgade og Løkken. Hvis der ikke gennemføres forbedringer af tilgængeligheden for bilister, vil belastningen på især Helgolandsgade stige voldsomt. Det er ikke hensigtsmæssigt, da denne vej primært er en boligvej og kan få en væsentlig funktion som forbindelse imellem nordhavnen og byens nordlige del for fodgængere og cyklister. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed I forlængelse af Ringgade forløber Nordvang ned imod havnen men kun frem til Prins Henriks Avenue. Imellem denne og Nørre Havnegade ligger et grønt område/atletikstadion som tilhører kasernen. Muligheden for at koble Nordvang med Nørre Havnegade bliver udnyttet, fordi der nu åbnes for en umiddelbar og tiltrængt styrkelse af nordhavnens infrastruktur. Ved at gennemføre projektet bliver det trafikale tryk på byen fra nordhavnen reduceret mærkbart, til fordel for bylivet. Der kan på denne måde åbnes for at ombygge Helgolandsgade til en boligvej med gode cykel- og fodgængerforhold. Dette projekt implementeres inden hotel/vandland og multikulturhus åbnes. 0-0,5 0, mio. kr. Ekskl. jordkøb FOTO INDSÆTTES 26 Byliv og infrastruktur
27 9. Cyklister fra opland til midtbyen De to tidligere banestrækninger, der er udlagt som stier, slutter i dag meget brat ved hhv. Grundtvigs Allé og Ringgade. Cykelruterne føres videre langs vejstrækninger mod midtbyen for at opnå sammenhæng med stierne og målene inde i byen. Den nordlige rute foreslås fortsat ad Sundsmarksvej på cykelstier. Det er her vigtigt, at der etableres sikre krydsninger ved Grundtvigs Allé og Ringgade. I krydset ved Ringgade sikres cyklister naturligt i forbindelse med at krydset ombygges til signalregulering. Den sydlige sti fortsættes ad Goethesgade/Vølundsgade som cykelgade og møder den nordlige sti ved Sundsmarksvej. På den sidste del op til Kongevej anlægges ligeledes cykelsti/bane. Ved Kongevej opnås forbindelse til de cykelstier der anlægges i forbindelse med delprojektet fredeliggørelse af bymidten. For at gøre ruterne mere indbydende og rige på oplevelser vil vi arbejde for, at Kongevejsparken åbnes for cykeltrafik, således at ruterne kan forløbe igennem parken på de eksisterende stier (med ny fast belægning). Begge ruter har en stort naturligt opland, men de trænger til forbedringer i form af fjernelse af tung beplantning, forbedring af stibelysningen og belægningen samt forbedring af skiltningen. Begge ruter har potentialet til at blive supercykelstier, hvor der er en høj grad af fremkommelighed, tryghed, sikkerhed og komfort for cyklisterne. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. 27 Byliv og infrastruktur
28 10. Omdannelse af EN DEL AF Vingårdens parkeringspladser Vingårdens parkering er i dag et af byens vigtigste ankomstarealer det er her mange kommer til bymidten og parkerer deres bil, men området har karakter af bagside, og der er dårlige fodgængerforhold fra parkeringen og videre ud i byen. Nær ved parkeringen ankommer buspassagerer til busstationen i et område med svage fodgængerforbindelser. Forslaget vil byde bedre velkommen til byen med byrum og fodgængerforbindelser, som skaber oplevelser og attraktive strøg. Desuden vil en udvikling af fodgængerlandskabet og byrum i området også forbinde Sønderborghus til fodgængernetværket og skabe byrum, der kan danne ramme for aktiviteter relateret til Sønderborghus. Således indskrives hele området i en større sammenhæng, der favner en stor del af midtbyens kultur- og ungdomsaktiviteter samt busstationen og gågaden. Omdannelsen af Vingårdens parkering vil omfatte en række tiltag: Reducere parkering. Skabe en forplads til Sønderborghus eventuelt i sammenhæng med det nuværende grønne areal langs Jernbanestien. Skabe fortov/fodgængerforbindelse på tværs og på langs af området. En af de tværgående fodgængerforbindelser gøres til hovedforbindelse mellem Perlegade, Sønderborghus, busstationen og videre mod biblioteket og skolerne/ uddannelsesinstitutionerne. Mulighed for at butikkerne langs Perlegade etablerer åbne facader mod det nuværende parkeringsareal. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. 28 Byliv og infrastruktur
29 Vil du vide mere Spørgsmål vedr. trafik Veje & Trafik T vejeogtrafik@sonderborg.dk Spørgsmål vedr. byplanlægning PLAN T planafdeling@sonderborg.dk LÆS MERE Læs mere om trafikken i Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Hastighedsplan Vejklassificeringsplan Cykelruteplan Cykelhandlingsplan 29 Byliv og infrastruktur
30 Byliv og infrastruktur Sønderborg Kommune Teknik og Miljø Rådhustorvet Sønderborg T post@sonderborg.dk
VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereGenerelle kommentarer til projekterne I det følgende kommenteres forhold, der vedrører hele planen eller flere af projekterne.
Byliv og infrastruktur 1. Forord Dette høringssvar til Byliv og infrastruktur er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Fælleslisten. Fælleslisten er en tværpolitisk liste, som har til formål at varetage
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereByliv og infrastruktur
Forslag Version 2 Byliv og infrastruktur Strategi Byliv og infrastruktur Strategi er udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med COWI A/S og Gehl Architects. Sønderborg Kommune Teknik og Miljø Rådhustorvet
Læs mereSønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDet overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereHELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL
HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mere21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade
21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereBILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks
Læs mereElev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat
Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereOMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK
OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL STRATEGI FOR BYLIV OG INFRASTRUKTUR
SEPTEMBER 2014 SØNDERBORG KOMMUNE MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL STRATEGI FOR BYLIV OG INFRASTRUKTUR ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereBilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereCykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen
Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.
Læs mereHvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer
Hvide Sande Trafikplan for midtbyen Projekt Vækst i Turisterhvervet: Erhvervsmæssig vækst i forhold til kyst- og havnebyer Hvide Sande Trafikplan 1 Indhold Indledning 2 Trafikale udfordringer i Hvide Sande
Læs mereHALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 5.13 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej- og stiforhold... 5 Parkeringsforhold...
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereByrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereUDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020
UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereBorgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter
Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereVi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.
Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereKultur og oplevelser. Status
Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereVISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND
FREDERICIA Fredericias bynære strande, Østerstrand og Hyby Lund Strand, giver byens borgere og gæster helt unikke udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Strandene har derfor rigtig mange besøgende året
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereBest case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi
Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs merePROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN
PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i
Læs mereUDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA
UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereCARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereNotat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereHvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?
Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med
Læs mereREFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereNye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011
Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereReferat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015
1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereTrafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag C: Trafik på havnen
Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag C: Trafik på havnen Bornholms Regionskommune Trafikplan for Rønne 2011 2021 Trafik på havnen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HAVNEOMRÅDET I RØNNE 4 1.1 Baggrund for løsningsforslag
Læs mereCykelparkeringsplan for Århus
Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereI forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:
Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:
Læs mereGLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG
GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:
Læs mereHvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Læs mereFORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mere1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune
MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012
Læs mereVurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune
Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse
Læs mereVurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev
Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard
Læs mereTrafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP
Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen Mødetidspunkt 07-10-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 20.00 Tilstede: Lisbeth
Læs mereNotat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for NOTAT Bilag 3 Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. 06-12-2010 Sagsnr. 2010-25364
Læs mereTrafikstrategi for Nr. Herlev
Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereIndhold Side 1 Indledning 3
Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed
Læs mereTårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereHerligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser
område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs mereEKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Læs mere