Lokalplan nr for en ny skole nord for Klosterparkvej

Transkript

1

2 Indhold Lokalplan nr for en ny skole nord for Klosterparkvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens område 3 Områdets anvendelse 4 Udstykninger 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 6 Bebyggelsens omfang og placering 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 8 Ubebyggede arealer 9 Ledningsanlæg 10 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Lokalplanens kortbilag Kortbilag 1: Matrikelkort Kortbilag 2: Administrationskort Kortbilag 3: Zoneforhold Tillæg nr. 19 til Kommuneplan oktober 1998 Rev. 21. oktober 1998 Rev. 17. februar 1999 Udarbejdet af Dybbro & Haastrup, byplanlæggere og arkitekter, i samarbejde med Kalundborg Kommune, Teknisk Forvaltning. 1

3 Indledning Lokalplan nr Baggrund for lokalplanen Lokalplan nr for en ny skole nord for Klosterparkvej fastlægger retningslinier for opførelse af en ny skole med tilhørende idrætsanlæg umiddelbart nord for den eksisterende Ulshøjskole. Lokalplanen udlægger desuden areal til en ny vej, som anlægges som en forlængelse af Klosterparkvej nord om skoleområdet, og det sikres, at der etableres en trafiksikker krydsning mellem vejen og en tværgående stiforbindelse. Vejen skal give adgang til den nye skole, men den kan eventuelt på længere sigt forlænges mod vest til Nyrupvej. Der åbnes mulighed for at etablere en byggelegeplads på et ubebygget areal øst for Ulshøjskolen, og de øvrige arealer kan anvendes til fritidsformål, herunder offentligt grønt område. Mindre, afgrænsede arealer kan desuden anvendes til legepladser og boldbaner m.v. i tilknytning til den nye skole og byggelegeplads samt fritids- og ungdomsaktiviteter på Ulshøjskolen. Kalundborg Byråd vedtog den 10. marts 1998, at Munkesøskolen og Ulshøjskolen skal nedlægges. Det blev desuden vedtaget, at der til erstatning for disse skoler skal opføres en ny skole i området nord for Klosterparkvej, og at der skal udarbejdes forslag til ny skolestruktur. Byrådets Udvalg for Skole og Kultur fungerer som byggeudvalg og skal sørge for opførelsen af den nye skole med plads til elever. Der skønnes at være behov for m 2 etageareal plus nødvendige udendørs anlæg, herunder en boldbane. Den nye skole skal erstatte Munkesøskolen, der nedrives, og Ulshøjskolen, som vil overgå til f.eks. musikskole, ungdomsskole og anden undervisning mv. De nuværende idrætsanlæg ved Ulshøjskolen skal benyttes af den nye skoles elever. Offentlig høring Før den nye skole kan bygges, er det nødvendigt at ajourføre de gældende planer. Det vil sige, at der udover denne lokalplan er udarbejdet et tillæg til den gældende kommuneplan. Tillægget findes bag i dette hæfte. Planerne fremlægges offentligt sideløbende med forslaget til ny skolestruktur. Forud for udarbejdelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget har der været afholdt en offentlig høring om ændringen af kommuneplanen. Høringen fandt sted i slutningen af august 1998, og som baggrundsmateriale havde Byrådet offentliggjort en folder, som bl.a. viste tre forskellige placeringsmuligheder for den nye skole. På baggrund af resultaterne fra debatperioden og en nærmere vurdering af de tre skitser med hensyn til indpasning i terræn, arealforbrug, vej- og stiforhold mv. samt gangafstand til Ulshøjskolen, har Byrådet besluttet at udarbejde lokalplan for den placering, som i folderen blev betegnet som 3. Denne placering er ud fra en samlet vurdering den funktionelt mest hensigtsmæssige og landskabsmæssigt er løsningen skånsom, 2

4 da byggeriet placeres syd for to højdedrag og derved ikke giver nogen væsentlig påvirkning af det åbne land nord for planområdet. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er højtliggende og kuperet. Dalstrøgenes retning er typisk øst-vest, og ligesom Røsnæs er landskabet formet i randen af istidens gletschere. Højdeforskellene er på op til meter, med de laveste punkter i ca. kote 35 og de højeste i ca. kote 55. Nogle af bakkerne har hældninger på op til 1:4. Fra de højtliggende partier er der udsigt over en del af byen. Kalundborg Fjord kan kun ses i enkelte kig og kun fra de højeste punkter, bl.a. på grund af bebyggelse og bevoksninger syd for Ulshøjskolen. Lokalplanområdet bruges i dag overvejende til landbrugsformål. Kun de stejleste bakkepartier ligger uopdyrkede, og her findes enkelte større buske og træer. Den øvrige bevoksning i området er knyttet til grænsen mod syd, på skråningerne mod Ulshøjskolen og Sct. Olaiparken. Den naturlige vegetation søges bevaret med henblik på at kunne anvendes i skolens naturfagsundervisning mv. I den nordlige del af lokalplanområdet er der beliggende en mindre sø, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Lokalplanområdet omfatter ca. 11,9 ha, hvoraf størstedelen er privatejet (matr. nr. 1-fx, 1-ga, 1-adz, Ladegården, Kalundborg jorder), mens Kalundborg Kommune ejer en mindre del (matr. nr. 1- agl, Ladegården, Kalundborg jorder). Disse arealer er beliggende i landzone, og en del af dem er landbrugsnoteret. Herudover er Kalundborg Kommune ejer af et mindre areal (matr. nr. 1-acv, Ladegården, Kalundborg jorder) umiddelbart øst for Ulshøjskolen. Dette areal er beliggende i byzone. Lokalplanområdet er overvejende beliggende i den gældende kommuneplans område 1.4F2, som - i lighed med en række andre områder er reserveret til bynære fritidsformål i byens grænse mod nord. I regionplanen er dette område udpeget til byformål uden særlige begrænsninger for anvendelsen. En mindre del er omfattet af rammebestemmelserne for område 1.4O1, Ulshøjskolen. Den øvrige del af planområdet er beliggende i område 4.9L1, som i den gældende kommuneplan er forbeholdt jordbrugsformål. Lokalplanområdet grænser op til Ulshøjskolen, hvis bygninger ligger i kote 34, mens de tilhørende idrætsanlæg mod vest ligger i kote 33. På denne strækning er der en højdeforskel til planområdet på 2-5 meter. I den østlige del af planområdet grænser det op til Sct. Olaiparken, der ligger i kote 40, og på denne strækning er højdeforskellen til planområdet på 0-3 meter. Mellem Ulshøjskolen og Sct. Olaiparken er der et mindre areal, som også indgår i planområdet. Dette areal stiger fra kote 37 mod vest til kote 41 i det nordøstlige hjørne. Det er egnet til anlæg af en sti, som kan forbinde Uls- 3

5 højskolen med planområdet, samtidig med at der kan indpasses en byggelegeplads. Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at åbne mulighed for etablering af en ny skole med tilhørende idrætsanlæg og friarealer, at udlægge areal til en ny vej som en forlængelse af Klosterparkvej nord om skoleområdet, og at sikre en trafiksikker krydsning mellem vejen og en tværgående stiforbindelse. Det er også formålet at åbne mulighed for etablering af en byggelegeplads, at sikre arealer nord for Sct. Olaiparken til fritidsformål, herunder offentligt grønt område med naturpræg, samt at sikre at udbygning af området sker efter en samlet plan med det formål at sikre en god tilpasning af bebyggelse og andre anlæg i forhold til det bestående landskab. Lokalplanens indhold Lokalplanens område er for størstedelens vedkommende beliggende i landzone og overføres til byzone med Byrådets offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan. Lokalplanen sikrer areal til ny vej som en forlængelse af Klosterparkvej. Vejen er lagt i planområdets nordlige grænse, og den skal give adgang til den nye skole. Der kan anlægges sti langs vejen og langs sydsiden af planområdets grænse. Hvor denne sti krydser den nye vej skal der etableres en trafiksikker krydsning, enten som en tunnel eller som en krydsning i niveau med den fornødne oversigt og hastighedsdæmpende effekt. Der er desuden mulighed for at anlægge fodgængerforbindelser mellem Ulshøjskolen og den nye skoles centerafsnit. Der skal reserveres areal til mindst 100 parkeringspladser for biler, og der skal etableres afsætningsmulighed for børn, der bringes af privatbiler og busser, som et selvstændigt, trafiksikkert anlæg i tilknytning til skolens centerafsnit. PRINCIPSKITSE 1:

6 Der må i området opføres højst m² etageareal. Bebyggelsen skal opføres efter en samlet plan for hele området, som også redegør for adgangsforhold, parkering, beplantning m. v. Bebyggelsen skal placeres inden for de udlagte principielle byggefelter. Den nødvendige parkering skal også etableres inden for byggefelterne, ligesom det skal tilstræbes, at nødvendige terrænmæssige tilpasninger holdes inden for byggefelterne. Byggefelterne er på i alt ca m², således at bebyggelsesprocenten ved fuld udnyttelse af byggemuligheden vil være ca. 50 regnet i forhold til byggefelterne. På tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse forelå der ikke et egentligt projekt for skolebyggeriet, og den nærmere udformning af skolen er derfor ikke fastlagt. Den viste principskitse svarer til byggeudvalgets oplæg til skolens funktionelle opdeling og struktur. Denne skitse samt skønnede arealbehov har dannet baggrund for byggefelternes placering og udstrækning. Ved placeringen af byggefelterne har desuden indgået hensyntagen til det kuperede terræn, de ligger således på sydsiden af to større bakker, og sådan at adgangen til skolen nordfra ligger mellem disse bakkedrag. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og må ikke være mere end 8,5 meter høj, men kan opføres med forskudte planer. Skolens centerafsnit kan dog opføres i 2 etager, partielt op til 3 etager, og med en højde på op til 15 meter. Idrætshaller og lignende kan ligeledes opføres med en højde på op til 15 meter. Centerafsnittet omfatter bl.a. administration, kantine og faglokaler. Som principskitsen viser, påregnes dette placeret som en zone mellem Ulshøjskolen og adgangsområdet mod nord. Den anden hovedakse består af en gade, som forbinder de enkelte klasseafsnit med hinanden og med idrætsanlæg og friarealer. Vest for centerafsnittet er vist placering af hjemmelokaler for de højere klassetrin samt idrætshal mv., mens de mindre klasser og SFO er placeret øst for centerafsnittet. Tage skal udføres som sadeltage eller som tage med ensidigt fald. For halbygninger samt mindre bygninger, overdækninger og lignende kan dog tillades andre tagformer. Materiale- og farveanvendelsen på tage skal godkendes af Byrådet. En mulighed kunne være at beklæde tagene med tegl. Materiale- og farveanvendelse på ydervægge skal godkendes af Byrådet. En mulighed kunne være at ydervæggene udføres som murede teglstensvægge, eventuelt vandskurede, eller af træ. Arealerne uden for byggefelterne skal anvendes til sammenhængende offentligt tilgængelige grønne områder samt idrætsarealer, aktivitets- og opholdsarealer med natur- og landskabspræg til brug for undervisning, institutioner og kultur- og fritidsfunktioner, og der kan indrettes mindre dyrefolde og dyrkningshaver. På arealerne kan der desuden anlægges regnvandssøer. 5

7 På et areal mellem Ulshøjskolen og Sct. Olaiparken kan der etableres en byggelegeplads med tilhørende mindre bygninger, dog højst 100 m 2 bygninger, samt aktivitetsarealer, f.eks. lege- og opholdsarealer, bålplads, bane for mountainbikes mv. Større idrætsanlæg (vendbar boldbane mv.) kan placeres i områdets vestlige del, afgrænset med en beplantning af skovbrynskarakter, mens der kan etableres mindre anlæg til fritidsaktiviteter øst for byggefeltet til skolen, som også skal afgrænses med beplantning. De bestående naturområder og bevoksning skal så vidt muligt bevares og indgå i skolens friarealer og de offentlige grønne områder, bl.a. med henblik på anvendelse i skolens undervisning i naturfag. Den eksisterende sø med omgivende bevoksning skal bevares. De ubebyggede arealer skal anlægges efter en samlet plan for hele området, som redegør for adgangsforhold, parkering, befæstelse, belysning, beplantning, terræntilpasning mv. samt retningslinier for vedligeholdelse. Det er en forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse, at den pågældende bebyggelse er tilsluttet Kalundborg Kommunes fjernvarmeforsyning og fælles antenneanlæg. Desuden skal der være anlagt ny vej og sti til skolen samt en trafiksikker krydsning mellem disse. Desuden skal der være etableret parkeringsanlæg og beplantning omkring fritidsaktiviteter og idrætsanlæg. 6

8 Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanens område er i Kommuneplan beliggende inden for område 1.4F2, 1.4O1 og 4.9L1. Lokalplanens område er beliggende i landzone og byzone. For område 1.4F2 er der fastlagt følgende rammebestemmelser for indholdet af lokalplanlægningen: Anvendelse: Bebyggelsens art: Friarealer: Andet: Fritidsformål (offentligt grønt område og byggelegeplads. Lav bebyggelse i forbindelse med byggelegeplads. Dele af området tilplantes. Landzonearealet overføres til byzone. For område 1.4O1 er der fastlagt følgende rammebestemmelser for indholdet af lokalplanlægningen: Anvendelse: Bebyggelsens art: Offentlige formål (skole, sportsplads og hal). Lav bebyggelse. Bebyggelsens om- Maks. bebyggelses% for området under ét: fang og placering: 25. Etageantal og højde: Friarealer: Andet: Maks. 1 etage (skole). Et område øst for skolen reserveres til offentligt friareal for skolen og kvarteret (f.eks. byggelegeplads). Området skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Landzonearealet overføres til byzone. For område 4.9L1 er der fastlagt følgende rammebestemmelser for indholdet af lokalplanlægningen: Anvendelse: Jordbrugsformål. Bebyggelsens om- Bebyggelse skal indpasses under hensyntagen fang og placering: til det tilgrænsende landskab og den lokale byggeskik. 7

9

10 Etageantal og højde: Andet: For beboelsesbygninger: Max. 1½ etage. Max. højde 8,5 meter. Området er i regionplanen udlagt som landskabsområde. Nærværende lokalplan er i ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Der er derfor udarbejdet Tillæg nr. 19 til Kommuneplan , som udlægger lokalplanområdet til offentlige formål med bestemmelser om bebyggelsens omfang mv., og som samtidig indeholder en grænsejustering af område 4.9L1, ligesom en del af område 1.4F2 overføres til område 2.5F2. Lokalplaner mv. Forurening Kystnærhedszonen Der er ingen gældende lokalplaner eller byplanvedtægter for området. Lokalplan nr gælder for en del af naboområdet mod vest (kommuneplanens område 2.5F2). Området har hidtil været i landbrugsmæssig anvendelse. Der er ikke registreret affaldsdepoter i området, og Miljøafdelingen har ikke kendskab til forureninger af nyere dato. Lokalplanområdet er omfattet af kystnærhedszonen, fastsat i henhold til lov om planlægning. Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og her gælder at nye arealer kun må inddrages i byzone, hvis der er "en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering". Desuden skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og det skal begrundes, hvis lokalplanen åbner mulighed for bygningshøjder over 8,5 meter. Lokalplanområdet ligger i en afstand af 1,5-2 km fra nærmeste kyststrækninger (Kalundborg Fjord), bag det eksisterende byområde. Beliggenheden af den kommende skole er funktionelt hensigtsmæssig i forhold til de eksisterende bydele, den skal betjene. Da bebyggelsen i lokalplanområdet forudsættes placeret på de lavtliggende dele, vurderes det, at den kommende bebyggelse ikke vil være synlig set fra kysten. Lokalplanen åbner ikke mulighed for byggeri i mere end 1 etage eller bygningshøjder over 8,5 meter, bortset fra enkelte, mindre dele, som af terrænmæssige og funktionelle årsager kan opføres i større højde, dog højst 15 meter. Landbrugspligt Ejendommene matr. nr. 1-fx og 1-ga har status som landbrugsejendomme med landbrugspligt. Det forudsættes, at Jordbrugskommisionen meddeler tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på ejendommene inden for lokalplanens område, når lokalplanen realiseres. 8

11 Ledningsanlæg I lokalplanområdets sydøstlige del er beliggende et 10 kv anlæg tilhørende NVE. Anlægget skal respekteres, men kan om nødvendigt ændres efter nærmere aftale med NVE. 9

12 Kalundborg Kommune Lokalplan nr for en ny skole nord for Klosterparkvej Lokalplanens retsvirkninger Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlægningslovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Et areal, der er udlagt til offentlige formål, kan af ejeren efter planlægningslovens 48 under visse forudsætninger kræves overtaget af kommunen mod erstatning. I henhold til planlægningslovens 47 kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 10

13 Kalundborg Kommune Lokalplan nr for en ny skole nord for Klosterparkvej I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er: - at åbne mulighed for etablering af en ny skole med tilhørende idrætsanlæg og friarealer, - at udlægge areal til en ny vej som en forlængelse af Klosterparkvej nord om skoleområdet og med adgang hertil, - at sikre, at der etableres en trafiksikker krydsning mellem vejen og en tværgående stiforbindelse, - at åbne mulighed for etablering af en byggelegeplads, - at sikre arealer nord for Sct. Olaiparken til fritidsformål, herunder offentligt grønt område med naturpræg samt - at sikre, at udbygning af området sker efter en samlet plan med det formål at sikre en god tilpasning af bebyggelse og andre anlæg i forhold til det bestående landskab. 2 Lokalplanens område 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og 2, og omfatter følgende matr. nr.: Del af 1-fx, del af 1-ga, del af 1-acv, del af 1- adz, del af 1-agl, del af litra h (del af Klosterparkvej), Ladegården, Kalundborg Jorder, samt alle parceller, der efter den 1. august 1998 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Med Byrådets offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan overføres det på kortbilag 3 med lodret skravering viste areal fra landzone til byzone. Lokalplanens område i øvrigt er beliggende i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål, herunder skole og anden undervisning, idrætshal, institutioner, udendørs idrætsanlæg, kultur- og fritidsfunktioner samt offentligt tilgængelige grønne områder, veje, stier og parkeringsanlæg. 11

14 3.2 Der kan desuden etableres nødvendige, tekniske anlæg som transformerstation og lignende. Omfang, placering og udformning af sådanne anlæg skal godkendes af Byrådet. 4 Udstykninger 4.1 Udstykning må kun finde sted med Byrådets tilladelse. 4.2 Udstykning af grunde til de i 3.2 nævnte tekniske anlæg kan udstykkes med en størrelse under 700 m 2. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Der udlægges areal til ny vej og sti A-B i en bredde af i alt 30 meter med en beliggenhed som vist på kortbilag 2 og med et tværprofil i princippet som vist på nedenstående snit. Der gives dog mulighed for kun at etablere den sydlige sti, der i givet fald skal anlægges som dobbeltrettet fællessti. VAR. 5,0 m 30,0 m VAR. 5,0 m VAR. 5.2 Vejadgang til den nye skole skal finde sted fra vejen A-B i princippet som vist med pil på kortbilag 2. Der skal etableres afsætningsmulighed for børn, der bringes af privatbiler og busser, som et selvstændigt, trafiksikkert anlæg i tilknytning til skolens centerafsnit, mærket C på kortbilag Ny stiforbindelse anlægges i princippet som vist med a-b på kortbilag 2. Stien anlægges som dobbeltrettet fællessti i en bredde af mindst 5 meter. Ved området vist med C på kortbilag 2 kan stiforbindelsen eventuelt føres gennem skolebebyggelsen, eller der kan 12

15 udføres en niveaufri krydsning med en eventuel forbindelse mellem Ulshøjskolen og den nye skoles centerafsnit, jf Der kan desuden anlægges stiforbindelse til Ulshøjskolen via punktet vist med d på kortbilag Der skal etableres en trafiksikker krydsning mellem vejen A-B og en tværgående stiforbindelse til skolen med en omtrentlig beliggenhed som vist med * (stjerne) på kortbilag 2. Krydsningen kan f.eks. udformes som en tunnel eller som en krydsning i niveau med den fornødne oversigt og hastighedsdæmpende effekt. 5.6 Udover de i 5.3 og 5.4 nævnte stier kan Byrådet godkende, at der anlægges yderligere stier på de friholdte arealer. Befæstede stier anlægges i en bredde af mindst 1,5 meter. 5.7 Belysning på veje og stier må kun udføres som lav parkbelysning, dog mindst 3 meter høj. 5.8 Der skal anlægges det nødvendige antal parkeringspladser. Der skal reserveres areal til mindst 100 biler. Pladserne skal anlægges inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt til skoleformål, mærket Sk på kortbilag 2, helt eller delvis i tilknytning til skolens centerafsnit, mærket C på kortbilag 2. Byrådet kan dog godkende, at en del af parkeringen anlægges udenfor byggefeltet i tilknytning til adgangsområdet i den nordlige del af område C. 6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Der må i området opføres højst m 2 etageareal. Bebyggelsen skal opføres efter en samlet plan for hele området, som også redegør for adgangsforhold, parkering, beplantning mv. Bebyggelsen skal placeres inden for de på kortbilag 2 med lodret skravering viste principielle byggefelter. Den nødvendige parkering (jf. 5.8) skal også etableres inden for byggefelterne, ligesom det skal tilstræbes, at nødvendige terrænmæssige tilpasninger holdes inden for byggefelterne. Mindre udhuse, cykelskure og legehuse samt nødvendige driftsbygninger og tekniske anlæg (transformerstation o.lign.) kan dog placeres uden for byggefelterne. FODNOTE: Opmærksomheden henledes på, at der på tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse ikke forelå et egentligt projekt for skolebyggeriet. I lokalplanens redegørelse, afsnittet om lokalplanens indhold, er der vist en principskitse, der svarer til byggeudvalgets oplæg til skolens funktionelle opdeling og struktur. Denne skitse samt skønnede arealbehov har dannet baggrund for byggefelternes placering og udstrækning. 13

16 6.2 Inden for byggefeltet mærket Sk kan etableres bebyggelse til skoleformål mv., herunder idræts- og svømmehal og lignende. På arealet mærket Bl kan der etableres en byggelegeplads med tilhørende aktivitetsarealer og mindre bygninger til opbevaring og ophold, dog højst 100 m 2 bygninger. 6.3 Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage. Bebyggelsen må opføres med forskudte planer. De forskudte planer kan varieres i højden afhængig af terrænet. På stærkt skrånende terræn må den lavest liggende facadeside opføres i 2 etager. 6.4 Uanset bestemmelserne i 6.3 kan bebyggelse i skolens centerafsnit opføres i 2 etager, partielt op til 3 etager, hvis der er særlige forhold, der taler herfor. Centerafsnittet omfatter bl.a. administration, kantine og faglokaler. Denne bebyggelse skal i princippet opføres inden for det på kortbilag 2 med C viste område eller i umiddelbar tilknytning hertil. Uanset bestemmelsen i 6.1 kan der efter Byrådets nærmere godkendelse opføres mindre bygningsdele udenfor byggefeltet i den nordlige del af område C, hvis disse er nødvendige for at skabe et markant adgangsparti til skoleområdet, ligesom der i den sydlige del af område C kan opføres bygningsdele udenfor byggefeltet i det omfang, det er nødvendigt for at skabe en funktionel og arkitektonisk forbindelse til Ulshøjskolen, herunder overdækket fodgængerpassage og lignende, jf Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter over niveauplan. På grunde med skrånende terræn måles bygningshøjden fra niveauplan i den højest liggende facadeside. Niveauplan fastlægges som den gennemsnitlige kote i naturligt terræn på den højest liggende facadeside. 6.6 Uanset bestemmelsen i 6.5 kan bebyggelse i skolens centerafsnit samt idrætshaller og lignende opføres i større højde end 8,5 meter, hvis der er særlige funktionelle, terrænmæssige eller arkitektoniske årsager hertil, højden må dog ikke overstige 15 meter. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Tage skal udføres som sadeltage eller som tage med ensidigt fald. Mindre bygninger, overdækninger og lignende kan dog med Byrådets tilladelse opføres med en anden tagform, ligesom idrætshaller og andre enkelte bygninger, hvor funktionelle, terrænmæssige eller arkitektoniske årsager taler herfor. Tage skal med hensyn til materiale- og farveanvendelse godkendes af Byrådet. Tagrender og tagnedløb må ikke udføres af plastik. 7.2 Bebyggelsens ydervægge skal med hensyn til materiale- og farveanvendelse godkendes af Byrådet. Eventuel facadebeklædning af 14

17 træ skal fremstå som ubehandlet eller i farver dannet af hvidt, gråt, sort eller jordfarverne (okker, terra de sienna, umbra, engelskrødt, italienskrødt og dodenkop) eller disse sidstnævnte farvers blanding med hvidt, gråt eller sort. Til døre, vinduesrammer og lignende mindre bygningsdele er også andre farver tilladt. FODNOTE: Det er Byrådets hensigt, at miljøhensyn integreres i bl.a. projektering af anlægsarbejder, f.eks. ved overvejelser om anvendelse af genbrugsmaterialer og alternative energikilder, ved økologisk ansvarsbevidsthed og prioritering af byggematerialer og -metoder, som giver sunde bygninger med et godt indeklima. 7.3 Skiltning og opsætning af udvendige antenner må kun finde sted med Byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 8 Ubebyggede arealer 8.1 Det på kortbilag 2 med priksignatur viste område må ikke bebygges, men skal anvendes til sammenhængende offentligt tilgængelige grønne områder samt idrætsarealer, aktivitets- og opholdsarealer med natur- og landskabspræg til brug for undervisning, institutioner og kultur- og fritidsfunktioner, herunder kan der indrettes mindre dyrefolde og dyrkningshaver. Der kan desuden etableres nødvendige stier og mindre driftsbygninger mv. samt regnvandssøer. Inden for feltet mærket Bl kan der etableres en byggelegeplads med tilhørende aktivitetsarealer, f.eks. lege- og opholdsarealer, bålplads, bane for mountainbikes mv. samt enkelte mindre bygninger, jf Større idrætsanlæg (vendbar boldbane mv.) skal i princippet placeres i områdets vestlige del, mærket Id. Idrætsarealet skal afgrænses mod det omgivende landskab af en beplantning med skovbrynskarakter, bestående af plantearter som f.eks. eg, avnbøg, røn, fuglekirsebær, tjørn og slåen. Beplantningen kan eventuelt etableres på en jordvold med blød tilpasning til det bestående terræn. Det levende hegn kan suppleres med trådhegn, hvis dette kan forventes dækket af det levende hegn. 8.3 Der kan etableres mindre anlæg til fritidsaktiviteter øst for byggefeltet til skolen, i princippet som mærket Fr, dog højst m 2. Dette areal og byggelegepladsarealet (mærket Bl på kortbilag 2) skal afgrænses mod det omgivende landskab af en tæt buskbeplantning, bestående af f.eks. vilde roser og/eller en eller flere plantearter som nævnt under 8.2. Beplantningen kan eventuelt etableres på en jordvold med blød tilpasning til det bestående terræn. Det levende hegn kan suppleres med trådhegn, hvis dette kan forventes dækket af det levende hegn. 15

18 8.4 Bestående naturområder og bevoksning skal så vidt muligt bevares og indgå i skolens friarealer og de offentlige grønne områder, bl.a. med henblik på anvendelse i skolens undervisning i naturfag. Den på kortbilag 2 viste eksisterende sø med omgivende bevoksning skal bevares. 8.5 De ubebyggede arealer skal anlægges efter en samlet plan for hele området, som redegør for adgangsforhold, parkering, befæstelse, belysning, beplantning, terræntilpasning mv. samt retningslinier for vedligeholdelse. Terrænregulering på mere end 1 meter i forhold til eksisterende terræn må ikke finde sted uden nærmere godkendelse af Byrådet. 8.6 Bortset fra hegn nævnt i 8.2 og 8.3 må der kun opsættes hegn inden for byggefelterne, og disse skal enten udføres af tilsvarende materialer som bebyggelsens facader eller etableres som levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn, hvis dette kan forventes dækket af det levende hegn. Hegn omkring eventuelle dyrefolde kan dog udføres som dyrehegn (trådhegn). 8.7 Større både og uindregistrerede køretøjer må ikke opbevares på de ubebyggede arealer. 8.8 Affaldspladser, affaldsstativer og lignende skal anbringes eller afskærmes således, at de ikke er synlige fra veje og stier, dog således at der er let adgang for renovationsbiler. 8.9 Opholds-, færdsels- og adgangsarealer skal udformes med størst mulig hensyntagen til synshandicappede og fysisk handicappede, herunder kørestolsbrugere, jf. bl.a. Bygningsreglementets bestemmelser herom. 9 Ledningsanlæg 9.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning, må ikke fremføres som luftledninger, men alene udføres som jordkabler. 10 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 10.1 Det er en forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse til skoleformål, at den pågældende bebyggelse er tilsluttet Kalundborg Kommunes fjernvarmeforsyning Det er en forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse til skoleformål, at den pågældende bebyggelse er tilsluttet fælles antenneanlæg. 16

19

20

21

22 KALUNDBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Dato: 17. februar 1999 Tillæg nr. 19 til Kommuneplan Udarbejdet i forbindelse med lokalplan nr for en ny skole nord for Klosterparkvej. Tillægget omfatter det indtegnede område som vist på tilhørende kortbilag. Tillæggets område er beliggende inden for område 1.4F2 og 4.9L1 i Kommuneplan Tillæggets område er beliggende i landzone. Områdets nuværende rammebestemmelser muliggør ikke en anvendelse til skoleformål (som forudsat i lokalplan nr ). Der er derfor udarbejdet dette tillæg til kommuneplanen, der medfører, at der udlægges et nyt område 1.4O3 reserveret skole og andre undervisningsmæssige formål med tilhørende idrætsarealer mv. Samtidig sker der en grænsejustering i område 4.9L1, ligesom en del af det tidligere område 1.4F2 overføres til område 2.5F2. For område 1.4O3 fastsættes der følgende rammebestemmelser for indholdet i lokalplanlægningen: Anvendelse: Bebyggelsens art: Bebyggelsens omfang og placering: Etageantal og højde: Offentlige formål, herunder skole og anden undervisning, idrætshal, institutioner, udendørs idrætsanlæg, kultur- og fritidsfunktioner samt offentligt tilgængelige grønne områder, veje, stier og parkeringsanlæg. Lav bebyggelse. Der må i området højst opføres m 2 etageareal. Bebyggelsen skal opføres efter en samlet plan for hele området, som også redegør for adgangsforhold, parkering, beplantning mv. Maks. 1 etage, og højde maks. 8,5 meter, dog med mulighed for enkelte bygninger og bygningsdele i 3 etager og op til 15

23

24