Kommentarer til Settlement and Landscape
|
|
- Adam Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommentarer til Settlement and Landscape - ikke en anmeldelse, men måske alligevel Af Palle Siemen, Museumsinspektør på Esbjerg Museum På bordet ved siden af PC en ligger et digert værk på ca. 500 sider (2250 g): Settlement and Landscape (Fabech og Ringtved 1999). Det er den første større, mere håndgribelige præsentation af et 5 årigt forskningsprojekt. Blandt flere ansøgere opnåede Kulturlandskab og bebyggelse med basis i Institut for Forhistoriske Arkæologi ved Århus Universitet de attraktive 7,5 mill. kr., der var afsat af Statens Humanistiske Forskningsråd under det overordnede tema Gård og landsby fra 3500 før til 1200 efter Kristi fødsel. Intentionen var i første række en bearbejdning og publikation af de mange bopladsudgravninger, der siden 1960 erne har hobet sig op på de danske museer. Projektets styringsgruppe, Charlotte Fabech, Steen Hvass, Ulf Näsman og Jytte Ringtved, opstillede 4 temaer, a) bosættelsesformer, b) produktion og bebyggelsesmønster, c) gård og landsby samt d) bosættelser i Østdanmark. Inden for disse rammer opnåede 13 delprojekter støtte, heraf 3 ph.d. projekter, mens resten foregik i samarbejde med museerne (2 på NM og 8 på lokalmuseerne). 25 Det er naturligvis ikke muligt kortfattet at anmelde samtlige 53 indlæg af 2 til 22 sider længde samt en generel beskrivelse af projekt og konference, hvor projektdeltagerne præsenterede deres resultater, og hvortil en række udenlandske forskere var inviteret specielt for at perspektivere emnet. Ved at udelade de udenlandske bidrag kan man imidlertid reducere antallet af artikler til 16 eller omregnet 148 sider. Heraf udgør 16 sider litteraturlister, ca. 105 sider er fordelt på 8 centrale bidrag, mens de resterende sider omfatter mindre præsentationer af regionale bosættelsesstudier, hustypologi eller mere kartografisk orienterede bidrag. Gård og hus Gården som produktionsenhed berøres i flere bidrag, men ofte kun som en praktisk mindste enhed: langhuset med stald og bolig, evt. med tilknyttede småhuse. F. Kaul opstiller ligefrem en standardgård i ældre romersk jernalder: Et langhus i nord og 2 mindre bygninger syd for dette, om end der er nogen variation i størrelse og antal af huse. Et antal gårde består eksempelvis kun af en bygning, mens andre har helt op til 4, 5, 6 og måske endog flere bygninger. Ud fra dette kan man vel næppe tale om en standard, når variationen er så betragtelig. I 2 bidrag behandles huset fra ældre bronzealder. Dels inviterer J.-H. Bech og M. Mikkelsen os indenfor i et hus fra Bjerre, dels giver M. Rasmussen os et indblik i den centrale rolle huset og stalden spillede i forbindelse med ejerforholdet af dyrene. I det 8,5x25 m store hus fra Bjerre tolker Bech og Mikkelsen fordelingen af materialet som udtryk for en opdeling af huset efter aktivitet og køn. Rasmussen anfører, at opdelingen af husene var central, men at det er uvist om dette skete for at adskille mennesker og dyr eller for at dele huset mellem flere hushold. Landsby Langhuset indgår i en række bidrag blot som element i definitionen på en landsby: Mindst 3 tætliggende, samtidige huse med bolig og stald (Rindel) som modsætning til enkelt- eller dobbeltgårde, der er en selvstændig økonomisk
2 enhed, klart afgrænset og isoleret fra andre samtidige bebyggelser (Mikkelsen). Med 3 store bidrag af Kaul, Kaldal Mikkelsen og Rindel samt 2 mindre af Hansen og Tornbjerg er der tale om projektets mest centrale emne. I første omgang er det naturligvis de vigtige bebyggelser ved Grøntoft, der tiltrækker sig opmærksomhed som yderst centrale i hele diskussionen om landsbyens opståen. Allerede i 1982 præsenterede C.J. Becker en række hustyper i en kronologisk sekvens, som Rindel senere udbyggede. Fordelingen af hustyperne inden for det undersøgte område, ca. 16 hektar, ser Rindel som udtryk for en udvikling fra åbne til små lukkede bebyggelser. De ældste huse (type I-II) fordeler sig i grupper med 2-3 huse, måske flere samtidige gårde. Rindel kommer desværre ikke nærmere ind på adskillelsen af husene i en nordvestlig og en sydøstlig gruppe, der hovedsageligt indeholder hver sin variant af type II husene. Ved hustype III ses en øget sammenklumpning, hvor fordelingen af langhuse og udhuse tyder på en mere lukket bebyggelse med 5-8 samtidige gårde. I det sene 3. årh. eller begyndelsen af det 2. årh. f. Kr. sker en markant ændring i bebyggelsen med fremkomsten af den indhegnede landsby, som indtil videre er den yngste, arkæologisk påviste bebyggelse i området. Om bebyggelsesudviklingen ved Grøntoft er karakteristisk for hele Jylland, evt. Danmark, eller blot har gyldighed i et mindre vestjysk område, er fortsat et vigtigt spørgsmål. Rindel kommer kun indirekte ind på dette spørgsmål ved sammenstillingen af de indhegnede landsbyer fra Hodde, Nr. Holsted og Galsted i den sydlige del af Jylland, og antyder det generelle ved Grøntoft forløbet. Den indhegnede bebyggelse fra Grøntoft var et af de første entydige udtryk for begrebet lands by, den bebyggelsesform, der om nogen er blevet identificeret med landbruget. Winther nævnede eksempelvis uden videre, at bebyggelsen ved Troldebjerg var landsby, senere har usikkerheden bredt sig. I dag kræver vi mere end blot tilstedeværelsen af en formodet stor bebyggelse med agerbrug som erhverv for at tale om en landsby. Fra historisk side har man med den vanlige kildekritiske indfaldsvinkel fokuseret på de skriftligt dokumenterede forhold som regulerende love og dyrkningsfællesskab mellem selvstændige gårde: Ejerlavet er så at sige omdrejningspunktet i påvisningen af landsbyer og synes fortsat at være en hæmsko i udnyttelsen af det arkæologiske kildemateriale på trods af en række forsøg på en definition af landsbyen, som netop tager hensyn til karakteren af de ikke skriftlige kilder. Rindel omtaler i indledningen af sin artikel de væsentligste arkæologiske definitioner på en landsby: Fælles regler, hvis blot der er 3 helt samtidige, tætliggende gårde (Becker); en gruppebosættelse, hvor genstande eller strukturer med hensyn til funktion består af mere end en enhed, og hvor mere end en enhed har del i fælles fortifikation, indhegning, veje, brønde, bygninger med fælles formål, eller måske en fælles gravplads (Jankuhn). I sin videre gennemgang skelner Rindel mellem en landsby og et struktureret landsbysamfund, henholdsvis Beckers og Jankuhns definition. Gradvis udvikler bebyggelsen i Grøntoft sig fra spredte gårde til en landsby og videre til en struktureret landsby. Men desværre stopper Rindel netop her, hvor forskningen burde fortsætte i kulturhistorie, og vi får ikke noget bud på, hvorfor landsbyen opstod. Forskelle i forskningen indenfor henholdsvis bronzealder og jernalder Et andet spørgsmål som trænger sig på er karakteren af bebyggelsen i yngre bronzealder. 26
3 P.O. Nielsen fremhæver i de afsluttende bemærkninger til sit bidrag om bosættelser med huse fra yngre stenalder, at bronzealderens spredte bebyggelsesmønster tilsyneladende har rod i senneolitikum, men naturligvis (desværre) kan Nielsen ikke fortsætte så langt frem i tid, at Rindel kan overtage depechen. De 3 bidrag fra bronzealderen af Bech & Mikkelsen, Rasmussen og Simonsen er på trods af deres kvaliteter enten for lokale eller specifikke, hvorved projektet efterlader bebyggelsesudviklingen i bronzealderen i et metodisk tomrum. Mens man fra tidlig jernalder og frem taler om landsbyer og enkeltgård, evt. gårdklynger og åbne landsbystrukturer, arbejder bebyggelsesarkæologien i bronzealderen stadig med mere bredt formulerede begreber som bosættelser og bopladser, måske af en metodisk frygt for, at materialet ikke kan bære til mere vidt gående slutninger. Bech & Mikkelsen nævner i en kort præsentation af Østthy-projektet, at der fra slutningen af bronzealderens periode III til omkring 400 f. Kr. er det maximale antal bosættelser, ca. 60 hushold, i det ca. 50 m 2 store område, som projektet omfatter. Man kan vel også tale om enkeltgårde, eller er denne betegnelse for snævert knyttet til landsbyen? Enkeltgårde D. Kaldal Mikkelsen har netop enkeltgården som emne i sit ph.d. projekt, men i jernalder og vikingetid: Enkeltgården er en selvstændig økonomisk enhed, klart afgrænset og isoleret fra andre samtidige bebyggelser. Det arkæologisk centrale spørgsmål, hvornår en gård kan opfattes som en isoleret økonomisk enhed, løses ifølge Kaldal Mikkelsen ikke ved at anvende afstanden til andre bebyggelser som eneste parameter. Dette eksemplificeres med bebyggelsen Rosendal, hvor tilsyneladende spredte gårde knyttes sammen af hegn til en samlet struktur. 27 Det fremførte eksempel anfægter naturligvis alt for skråsikre definitioner af enkeltgård kontra landsby og er særdeles velegnet i akademiske diskussioner. Dette gælder i øvrigt også et andet eksempel: Bindslev, hvor 2 dobbeltgårde med ca. 500 m indbyrdes afstand, er knyttet sammen i et ejerlav. Der er formentlig tale om en fremmed fugl og en svale, der jo som bekendt ikke gør nogen sommer. Ud fra disse eksempler kunne man forledes til den antagelse, at det agrare bebyggelsesbillede fra oldtid til middelalder og renæssance har undergået så markante forandringer, at man ikke kan tale om enkeltgårde i oldtiden. De fremførte eksempler er gode at blive klog af, men bør ikke være en hæmsko for en operationel definition af enkeltgården, hvor afstanden til nærmeste samtidige bebyggelse naturligvis bør indgå sammen med topografiske forhold for den enkelt bebyggelse. Kaldal Mikkelsens meget forsigtige definition af en enkeltgård medfører, at blot 23 af 675 lokaliteter fra tidsrummet 500 f. Kr. til 1100 e. Kr. opfattes som enkeltgårde. Et forsvindende lille antal, som forleder Kaldal Mikkelsen til den slutning, at enkeltgårdene er en sekundær bebyggelsesform, oftest kortvarig i modsætning til landsbyerne. Det lille antal enkeltgårde fra jernalder og vikingetid virker ved sammenligning med oplysninger om enkeltgårde i matriklerne fra 1662 og 1688 påfaldende lille. Det fremgår, at landsbyerne var næsten enerådende på Øerne og i Østjylland, mens forholdene i andre egne af Danmark var noget anderledes. Som eksempel kan det anføres, at der i 1688 var 224 gårde i Skads herred (heraf 5 hovedgårde og 5 møller) og heraf var 18 % enkeltgårde. Antallet af enkeltgårde i de fynske herreder varierede mellem 3,3 % og 15,7 % af det samlede antal gårde med et gennemsnit på 6,9 %, mens hele
4 62 % af gårdene i Ulfborg herred var enkeltgårde. I Vestjylland tyder stednavnene på en primær og gammel enkeltgårdsbebyggelse, mens enkeltgårdene på Fyn må anses for at være en yngre kolonisation (H. Petersen 1927:118f ; E. Porsmose 1981:117f fig.35; J.R. Rømer 1992:105). Enkeltgården ved Mørup er måske Kaldal Mikkelsens mest centrale lokalitet i metodisk henseende. Gården afgrænses topografisk mod nord og vest, mens udgravningsfelter og søgegrøfter sandsynliggør, at der ikke findes bebyggelsesspor mod øst og syd; afstanden til nærmeste samtidige landsby er ifølge Mikkelsen 7 km. Der er afdækket ca m 2, og som bekendt omfattede undersøgelsen en gård fra yngre jernalder samt et mindre tuegravfelt. Et eksempel til sammenligning er fra en udgravning ved Jens Kusksvej i Tjæreborg, hvor det er muligt at følge en enkeltgård i et antal faser gennem hele ældre jernalder, men der er også spor af gården i yngre bronzealder og middelalder (Siemen 1996:42f). Det undersøgte område i Tjæreborg er ca. 10 gange så stort som feltet i Mørup. Indpasser man de 2 udgravninger i forhold til hinanden (Tjæreborgudgravningen er topografisk afgrænset mod syd og øst) dækker Mørup feltet kun den middelalderlige enkeltgård, hvor der ikke er anlæg fra de ældre bebyggelser. Ud fra dette kan man ikke udelukke, at enkeltgården ved Mørup har betydeligt flere faser. Tjæreborg er langt fra den eneste lokalitet i Sydvestjylland, hvor man kan tale om enkeltgårde med mange faser. Det ser nærmere ud til, at enkeltgårdene repræsenterer et kontinuert bebyggelsesforløb med rod i anden halvdel af yngre stenalder: Landsbyerne dukkede først op engang i førromersk jernalder, måske ikke helt så tidligt som længere mod nord og efter et andet mønster end ved Grøntoft (Siemen 1996:47ff). Afslutning Temaet gård og landsby belyses alsidigt gennem en række bidrag i Settlement and landscape, men på trods af mangfoldigheden er der alligevel en række forhold, som de forskellige bidragsydere ikke rigtig får taget stilling til: Det lille antal enkeltgårde og deres store spredning vanskeliggør mere systematiske studier af denne bebyggelsesform. Grøntofts næsten enerådende stilling i diskussionen om landsbyens opståen gør en mere landsdækkende syntese problematisk. Forskellen mellem ældre bronzealders langhuse og de mindre gårde fra yngre bronzealder belyses ikke. Bebyggelsesudviklingen gennem bronzealderen berøres kun indirekte. Udformningen af langhuset og de dertil knyttede aktiviteter gennem jernalder og vikingetid sættes ikke i relation til samfundet sociale dimension. Man sidder på sin vis tilbage med en lidt tom fornemmelse og ender næsten per automatik i en omskrivning af Kaldal Mikkelsens konklusionen, at det ikke er muligt at give et entydigt svar ud fra det arkæologiske materiale alene. En noget trist konklusion, som forhåbentlig ikke er sand. Tiden vil vise det, men indtil de forskellige delprojekter fremlægges i færdig form venter vi, forhåbentlig ikke på Godot, derimod med spænding på projektets synteser, men også med længsel efter fremlæggelser af materialet fra de mange bopladsudgravninger, vi enten selv deltog i eller hørte om i studietiden: Dankirke, Drengsted, Grønnegård, Grøntoft, Hjemsted, Limensgård, Nørre Snede, Omgård, Sejlflod, Sædding, Vestervig, Vorbasse. 28
5 Litteratur C. Fabech og J. Ringtved (red.) 1999, Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May , Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg 1999 H. Petersen 1927, De danske landbrug 1927 E. Porsmose 1981, Den regulerede landsby J.R. Rømer 1992, Ulfborg herred et kulturgeografisk rids. I: Ulfborg Projektets Skrifter nr. 1, 1992 P. Siemen 1996, i I. Stoumann, P. Siemen, B, Poulsen, N.J. Poulsen, K.-E. Frandsen & H. Meesenburg: Esbjergs historie 1, Esbjerg
Lindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.
Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereBygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:
Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereMølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder
1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3
Læs mereKROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereD E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f
Læs mereBYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II
SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mere1. Hus fra yngre stenalder
. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er
Læs mereFHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg
FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sdr. Tranders IV J.nr. ÅHM 6785 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning maj/juni 2017 Rapport udfærdiget
Læs mereAusumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.
Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede
Læs mereVHM 00163 Gammel Hjallerup
VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereMøllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder
Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereSpangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder
Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereAalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder
Aalestrup - To bebyggelser fra førromersk jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2012 Bygherrerapport nr. 70 Bygherre: Aalestrup Kommune ISBN 978-87-92778-21-5 1 Indledning
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereBygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereTeglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder
1 Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 5 Bygherrer: Lise-Lotte og John Nielsen 2 Indledning. I og lige omkring Aalestrup er registreret
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup
Læs mereHAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477
HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereBronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune
J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereVi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.
Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereNeder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid
1 Neder Hallum Bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid Mette Klingenberg og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 45 Bygherre: Lars Rosgaard ISBN 978-87-87272-92-6
Læs mereVævning i senneolitikum
Tekstilarkæologi Vævning i senneolitikum Af Michael Borre Lundø og Jesper Hansen, Odense Bys Museer 22 Fynboer og Arkæologi Det er relativt sjældent, at man støder på fund, der kan fortælle noget om stenalderfolkets
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport Museet på Sønderskov Sønderskovgårdsvej 2 - DK-6650 Brørup - Tel. +45 75383866 post@sonderskov.dk - www.sonderskov.dk HBV 1142 Øster Havgård, Malt sogn Malt herred, tidl. Ribe amt.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med ti langhuse fra bronzealderen samt en grav fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereSMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder.
Bygherrerapport Viumvej III Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Sagsinfo Viumvej III Stednr. 13.02.05-67 Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereTindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder
1 Tindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 43 Bygherre: Pipers Teglværker A/S, Hammershøj
Læs merePublikationer. m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25.
Publikationer Palle Siemen 2012 m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25. De arkæologiske undersøgelser ved Krogsgård, By, marsk
Læs mereOversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling
Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereVindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn
Kulturhistorisk rapport Arkæologisk undersøgelse af Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn J.nr. ROM 2908 Stednr. 02.05.12-33 Vindinge Østergård Syd Etp. III Bebyggelse, grøfter, hegn Yngre romersk
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mereVSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt
VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla
Læs mereTAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355)
TAK 1550, Rummelager (FHM 4296/1355) Vedanatomisk analyse af træ fra en keramikovn fra yngre jernalder Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 11 2016 TAK 1550,
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereNationalmuseet Internationalt samarbejde vedrørende udarbejdelse af fælles europæiske standarder for bevaring af kulturarven 110.
Rådighedssum 2013 Kulturstyrelsen har bevilliget 12,7 mio. kr. til forskningsprojekter på de danske museer. Der er i år støttet projekter af meget forskellig karakter lige fra Naturhistorisk Museum i Århus
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereStaderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby
SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB
Læs mereAnlægsregister Germansk jernalder Ager/mark Yngre stenalder Yngre jernalder Jernalder Vikingetid Oldtid Stenalder Ældre bronzealder
Anlægsregister Ager/mark 1986: 343, 344. 1987: 219, 273. 1988: 88. 1989: 244, 365. 1990: 210. 1991: 24a, 117, 126, 300. 1992: 204. 1993: 169, 245. 1994: 65, 76, 179, 331, 418, 479. 1995: 167, 169, 172,
Læs mereKragsøgård - boplads fra yngre bronzealder
1 Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Kulturhistorisk rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 58 Bygherre: Christian Nors ISBN 978-87-92778-09-3 2 Indledning Vælger vi i
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mere4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN
MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereBygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3
Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens
Læs mereFattigdom og nøjsomhed
Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har
Læs mereResultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.
KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har
Læs mereLinjearkæologi på et naturgasprojekt
Linjearkæologi på et naturgasprojekt Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2014 Bygherrerapport nr. 76 Bygherre: Naturgas Midt-Nord I/S ISBN 978-87-92778-33-8 2 Indledning I 1980-1900
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Jomfruen, Skalborg [INDSÆT BILLED J.nr. ÅHM 6383 Udgravning sommer 2016 Rapport udfærdiget af museumsinspektør Lone Andersen Telefon: 99 31 74 00
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Åby mark Boplads med langhuse fra bronze- og jernalder samt en brandgrav fra yngre jernalder J.nr. ÅHM 5850 August 2012 Ved Museumsinspektør Niels
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs mereOBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005
OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.
Læs mereKulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk
Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk Udført af Søren Jensen. KOLOFON Museets j.nr.: MLF001891 KUAS j.nr.: 17/00134 Stednavn: Pensylvanien Varmeværk
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereOBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)
OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup
Læs mereSVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.
Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af
Læs mereBygherrerapport. Der undersøges fortidige anlæg og muldafrømmes med gravemaskine på Hylstensbjerg-gravningen. Foto: Malene R. Beck.
Bygherrerapport SOM 346 Hylstensbjerg Bjerreby sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.01. KUAS jr.nr. 2009-7.24.02/SOM-0007, ejerlav 0430153 Hellev By, Bjerreby, matr.nr. 2a og 0430157
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereVHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.
VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.
Læs mere