BØRN OG UNGE MED. hovedpine. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRN OG UNGE MED. hovedpine. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud"

Transkript

1 BØRN OG UNGE MED hovedpine Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud

2 Børn og unge med hovedpine Hovedpine og migræne rammer omkring 5% af alle børn i alderen 3-11 år. Faktisk er der beskrevet tilfælde af migræne hos børn helt ned til 1 års alderen. I hver eneste skoleklasse kan der således sidde mindst et barn med migræne. Nyere undersøgelser tyder på, at 50% af alle børn i skolealderen oplever mild spændingshovedpine, og at 10% har spændingshovedpine mere end en gang om måneden. Der er næppe tvivl om, at migræne hos børn er en overset sygdom. Ofte er forældrene ikke selv klar over, at deres barn lider af migræne, og selvom barnet bliver undersøgt, kan det i nogle tilfælde være svært at stille den rigtige diagnose. Det skyldes, at migræne hos børn kan vise sig på en anden måde end hos voksne, og at specielt de mindre børn har svært ved præcist at gøre rede for deres symptomer. I denne pjece kan du bl.a. læse om: symptomer på migræne hos børn mulige årsager til at børn og unge får migræne forskellige former for behandling hvordan man forebygger eller lindrer smerterne 2 Børn og unge med hovedpine

3 Indhold Måske har dit barn migræne... 4 Årsager til migræne... 4 Provokerende faktorer... 5 Specielle former for migræne hos børn og unge... 7 Spændingshovedpine... 8 Blandingshovedpine (Mixed Headache)... 9 Medicinhovedpine Tandhovedpine Andre former for hovedpine Hvordan stiller lægen diagnosen International klassifikation Ikke-medicinsk behandling af migræne Ved anfald Forebyggende Ikke-medicinsk behandling af spændingshovedpine.. 15 Ved anfald Forebyggende Medicinsk behandling af migræne Behandling af anfald Forebyggende behandling Medicinsk behandling af spændingshovedpine Anfaldsbehandling Forbyggende behandling Bivirkninger ved medicin Værd at vide Hovedpinedagbog Børn og unge med hovedpine 3

4 Måske har dit barn migræne Hvis dit barn gentagne gange får anfald af moderat til svær hovedpine og samtidigt mister appetitten, får kvalme eller kaster op og bliver overfølsom for lys og lyd, lider dit barn muligvis af migræne. Er der samtidig nogen i den nærmeste familie, der lider af migræne, styrker det mistanken ydeligere. Børn, som har migræne, lider undertiden også af spændingshovedpine, hvilket kan gøre det vaskeligt at stille den rigtige diagnose. Migræne hos børn kan vise sig på en anden måde end hos voksne. Den hyppigste form for migræne hos børn og unge er migræne uden aura. Se detaljer om dette på side (IHS-kriterier). Selv med de diagnostiske kriterier kan det være vanskeligt at stille diagnosen børnemigræne. Det bliver lettere, når børnene får voldsom, anfaldsvis hovedpine på samme måde som voksne har det, men det er sjældent halvsidigt, og der er sjældent opkastninger. Det er derimod karakteristisk, at de mindre børn har kvalme eller mangler appetit under anfaldet. Forældrene kan som regel se, når børnene har det dårligt. De bliver stille og blege og vil ikke lege. Ofte beder barnet selv om at komme i seng, og meget ofte falder det hurtigt i søvn. Hos mange børn er symptomerne blevet mildere eller er helt væk, når de vågner igen. Årsager til migræne Årsagen kendes ikke med sikkerhed. Der er dog ikke tvivl om, at migræne er arvelig, men hvorfor mennesker med migræne får så stærke smerter er stadig uklart. I dag er man ret overbevist om, at der under anfaldet sker en udvidelse af nogle blodkar i hjernen samt en forstyrrelse i den kemiske balance i nervetrådene omkring nogle af hjernens blodkar. Det medfører irritation af de nervebaner, der fører til smertecentret i hjernen. 4 Børn og unge med hovedpine

5 Provokerende faktorer Ofte er der flere ting i hverdagen, som kan medvirke til, at barnet får et migræneanfald. Det kaldes provokerende faktorer, og de kan virke alene eller sammen. Populært kan man sige, at der er 8 væsentlige provokerende faktorer, også kaldet de otte s'er: stress sult søvnforstyrrelser sukker støj stærkt lys smerte stærk lugt Stress (fysisk og/eller psykisk) Stress er den faktor, der hyppigst fremprovokerer migræne. Det kan være positiv stress som fx glædelige eller spændende oplevelser. Det kan være forventninger om oplevelser. I sidstnævnte tilfælde kommer anfaldet ofte i forventningsfasen, mens det i tilfælde med mere alvorlig og specielt negativ stress først udløses, når barnet slapper af efter den akutte stress. Følelsesmæssig frustration over skjulte problemer kan udløse såvel migræne som spændingshovedpine. Sult (uregelmæssige måltider og/eller faste) Man mener ikke, at et lavt blodsukkerniveau i sig selv er en væsentlig provokerende faktor. Derimod kan de cirkulerende mængder frie fedtsyrer, som dannes ved faste, muligvis udløse et anfald. Søvnforstyrrelser For lidt og for meget søvn kan udløse migræneanfald. Sukker Der er ikke ført videnskabeligt bevis for, at hvidt sukker kan provokere migræneanfald, men erfaringen er, at det kan udløse anfald hos nogle børn. Det gælder specielt, hvis de spiser sukker på tom mave. Dette betyder selvfølgelig ikke, at børnene helt skal undvære sukker. Man skal blot være opmærksom på, at sukker kan være en provokerende faktor. Børn og unge med hovedpine 5

6 Støj De fleste børn og unge har en hverdag fyldt med støj fra radio, fjernsyn, musikanlæg, computere, transportmidler eller fra andre børn i institutionen, på skolen eller på diskoteket i weekenden. Ved at mindske støjen, kan et anfald måske undgås. Stærkt lys Sollys eller flimren fra fx TV eller computer kan fremprovokere et anfald. Fornuftig brug af computer er dog i orden. Smerte Lokal smerte i nakken kan udløse migræneanfald. Derfor er det ikke underligt, at man ofte ser spændingshovedpine hos samme person. Stærke lugte Parfume, røg eller stærke lugte kan udløse migræneanfald. Fysisk anstrengelse Stor fysisk anstrengelse kan udløse migræneanfald. Det bør dog ikke forhindre børn med migræne i at dyrke motion. Det gælder bare om at vælge den rigtige form for motion. Motion kan i nogle tilfælde endda virke forebyggende for migræneanfald. Tobaksrygning Tobaksrygning i omgivelserne kan udløse migræne hos nogle børn. Derfor bør man være meget tilbageholdende med at ryge i familier, hvor barnet lider af migræne. Medicin Børn har sjældent et overdrevent forbrug af smertestillende medicin gennem længere tid. Skulle det ske, kan det forværre hovedpinen også selvom der kun er tale om håndkøbsmedicin. Forbrug og dosis af medicin bør derfor altid drøftes med en læge. Allergi Det har været diskuteret meget, om der er sammenhæng mellem migræne og allergi, men det er aldrig blevet bevist, at allergi kan 6 Børn og unge med hovedpine

7 være med til at udløse migræne. Der er dog en lille overvægt af migræne hos allergibørn. Hormonelle faktorer At hormoner spiller en rolle begrundes med følgende: Migræne ses lidt hyppigere hos drenge end hos piger op til 7-års alderen. Ved puberteten er frekvensen klart øget hos piger. Her ses migræne hos ca. dobbelt så mange piger som drenge. Frekvensen stiger yderligere efter puberteten, således at der blandt voksne er 3 gange så mange kvinder som mænd, der lider af migræne. Mange piger og voksne kvinder får hyppigt migræneanfald i forbindelse med menstruation. Specielle former for migræne hos børn og unge P-piller kan forværre migrænen, men gør det oftest ikke. Piger, der lider af migræne med aura, bør være meget tilbageholdende med østrogenholdige p-piller, ikke alene kan de forværre migrænen, men også give andre bivirkninger. Derfor er det vigtigt, at piger, der har migræne bliver undersøgt hos egen læge, før der tages stilling til, om de bør tage p-piller og i så fald, hvilken type de skal have. Østrogenfri p-piller giver ikke de samme bivirkninger som de østrogenholdige, men ændrer måske hovedpinemønstret. Der findes andre former for migræne, som kan optræde såvel med som uden hovedpine. De kan vise sig ved anfaldsvise mavesmerter, opkastninger eller svimmelhed. Børn og unge med hovedpine 7

8 Der findes desuden en række svære former for migræne hos mindre og større børn, som heldigvis er meget sjældne. De kan vise sig ved forbigående halvsidig lammelse, skelen ledsaget af hovedpine, eller ved pludselig opstået bevidstløshed med efterfølgende hovedpine. For alle disse specielle former for migræne gælder selvfølgelig, at en grundig undersøgelse på en børneafdeling har udelukket andre årsager end migræne. Spændingshovedpine Spændingshovedpine er meget almindelig, specielt hos børn i skolealderen. Der er 2 former: Episodisk spændingshovedpine (mindre ende 15 anfald pr. måned) Kronisk spændingshovedpine (mindst 15 anfald pr. måned i 6 måneder eller mere). Spændingshovedpine er sjælden hos helt små børn, men ca. 50% af alle skolebørn kender til tilbagevendende spændingshovedpine, og ca. 10% har hovedpine mere end én gang om måneden. Ca. 1% af disse børn er meget hårdt ramt og har hovedpine 15 dage eller mere om måneden. Det ser ud til, at spændingshovedpine ligesom migræne er arvelig. Hovedpinen opleves som en trykkende følelse i hele hovedet. Den kan også føles som et jernbånd rundt om hovedet eller som en tung, tætsiddende hue. Varigheden er fra ½ time til mange dage og ofte varer spændingshovedpine længere end et migræneanfald. Spændingshovedpine kan eksempelvis være til stede om morgenen. Det kan i så fald skyldes, at barnet skærer tænder om natten. I visse tilfælde kan spændingshovedpine blive mere og mere udtalt i løbet af dagen. 8 Børn og unge med hovedpine

9 I modsætning til migræne vil den enten være uændret eller bedres i forbindelse med fysisk aktivitet. Hos børn og unge med spændingshovedpine vil man ofte finde ømme, spændte nakke-, tindinge-, tygge og pandemuskler, men der forekommer også hovedpine af spændingstypen uden disse typiske forandringer i muskulaturen. Ved spændingshovedpine er smerten oftest trykkende og konstant til stede i en grad, der er mild til moderat. Smerten ved migræne er derimod oftest dunkende i lighed med pulsslag og oftest til stede i middelsvær til svær grad. Spændingshovedpinen forhindrer således sjældent dagligdags aktiviteter, mens migræneanfald oftest forhindrer deltagelse i aktiviteter. Børn og unge med spændingshovedpine lider meget sjældent af opkastninger, men de kan miste appetitten. Overfølsomhed for lys og lyd forekommer også kun sjældent. Forhold, der kan føre til spændingshovedpine Stress, angst eller depression (fx som følge af problemer i skole eller fritidsinstitution). Forkert kropsholdning og/eller arbejdsstilling i skole eller hjem. Meget stillesiddenden arbejde eller leg foran computeren og for lidt sport. Smerter andet sted i kroppen, specielt i ryg eller nakke. Blandingshovedpine (Mixed Headache) Mange børn har både migræneanfald og spændingshovedpine. Det kan være svært at skelne mellem de 2 typer, selvom de fleste børn ikke selv er i tvivl om, at de har to slags hovedpine, dvs. en type der er bankende og hamrende og en anden, der er trykkende. Børn og unge med hovedpine 9

10 Det er derfor en god idé at føre hovedpinedagbog (se bagerst i folderen). Den kan nemlig hjælpe lægen med at stille den rigtige diagnose. Dette er vigtigt, da behandlingen af migræne og spændingshovedpine er meget forskellig. Medicinhovedpine Denne form for hovedpine ses mest hos voksne men kan også forekomme hos børn. Man får medicinhovedpine, hvis man tager for meget smertestillende medicin. Det gælder uanset om man spiser håndkøbsmedicin, gigt- og migrænemidler eller morfinpræparater. Hos børn skyldes den oftest overdreven brug af håndkøbsmedicin. Derfor anbefaler vi, at brug af håndkøbsmedicin ikke overstiger 3 børnedoser 2 dage om ugen. Man må aldrig give morfin til børn med kronisk hovedpine. Tandhovedpine Tandhovedpine skyldes problemer med bidfunktionen. Hvis børn skærer tænder om natten eller har skævt sammenbid, kan resultatet blive svær hovedpine. Problemet kan ofte løses med en bideskinne, der kan fremstilles af skoletandlægen. Andre former for hovedpine I sjældne tilfælde kan barnets hovedpine skyldes sygdomme i øjne (fx bygningsfejl), ører, bihulebetændelse, høj feber, meningitis, hjernerystelse eller følger af hjernerystelse. Forhøjet blodtryk kan også give hovedpine, men forekommer kun meget sjældent hos børn. Det er altid en god ide at få undersøgt barnets / den unges syn ved en øjenlæge. Hortons hovedpine, som er overordentlig sjælden hos børn, er en kortvarig (ofte 15 minutter til 3 timers varighed), anfaldsvis hovedpine omkring det ene øje. Øjet bliver rødt og irriteret, og både øje og næse løber. Smerterne er meget voldsomme, men der plejer ikke at være kvalme og opkastninger. De fleste personer med Hortons hovedpine får gentagne anfald indenfor nogle 10 Børn og unge med hovedpine

11 uger til måneder, for derefter at være totalt fri for anfald i mange måneder eller år. Heldigvis er hjernetumor og andre alvorlige sygdomme i hjernen kun meget sjældent årsag til børns hovedpine. Hvordan stiller lægen diagnosen Diagnosen stilles på baggrund af dit barns sygehistorie og undersøgelsen af barnet. Lægen vil foretage en grundig undersøgelse af dit barn. Desuden undersøges barnets holdning, og om der er muskelinfiltrationer i ryg, nakke og tyggemuskulatur. Blodtrykket skal også undersøges. Lægen vil ofte foretage en supplerende undersøgelse af dit barns nervesystem, motorik og færdigheder. Andre undersøgelser, herunder CT-scanning og blodprøver er sjældent nødvendige, men kan komme på tale. Når der ifølge sygehistorien og de fysiske undersøgelser ikke findes kliniske tegn på anden sygdom, stilles diagnosen migræne med aura, migræne uden aura eller spændingshovedpine, ud fra kriterierne i den internationale klassifikation IHS (se side ). Før besøget hos lægen er det en god idé at udfylde hovedpinedagbogen, som er bagerst i pjecen. Notaterne i dagbogen gør det nemmere for lægen at stille den rigtige diagnose. Børn og unge med hovedpine 11

12 International klassifikation Diagnostiske kriterier for migræne uden aura Mindst 5 anfald, der opfylder følgende kriterier: Varighed Hovedpine i anfald, der varer 2-48 timer (ubehandlet eller behandlet uden effekt på smerterne). Karakteristika Mindst 2 af følgende: 1. Halvsidig 2. Pulserende 3. Moderat til svær 4. Forværring ved fysisk aktivitet Ledsagesymptomer Mindst 1 af følgende: Kvalme og/eller opkastning Foto og fonofobi (overfølsomhed for lys eller lyd). Diagnostiske kriterier for episodisk spændingshovedpine Mindst 10 anfald, der opfylder følgende kriterier: Varighed ½ timer (en uge). Hyppighed < 15 dage pr. måned. Karakteristika Mindst 2 af følgende: 1. Dobbeltsidig 2. Pressende 3. Mild til moderat 4. Ingen forværring ved fysisk aktivitet Ledsagesymptomer Ingen kvalme eller opkastning Foto og fonofobi mangler, eller kun det ene symptom er til stede. 12 Børn og unge med hovedpine

13 Diagnostisk kriterier for migræne med aura Mindst 2 anfald, der opfylder mindst 3 af følgende 4 karakteristika: 1. Ét eller flere fuldt reversible aurasymptomer. 2. Mindst ét aurasymptom udvikles gradvist over mere ende 4 minutter, eller to eller flere symptomer optræder i rækkefølge. 3. Ét aurasymptom varer aldrig mere end 60 minutter. Hvis mere end ét aurasymptom forekommer, forøges varigheden proportionalt. 4. Hovedpinen kommer inden for 60 minutter efter auraens ophør (men kan også begynde før eller samtidig med auraen). AURA er de symptomer, der optræder forud for eller sammen med hovedpinen. De varer hyppigst minutter. Hyppigst forekommende er synsforstyrrelser i form af sorte pletter, der breder sig eller zig-zag linier. Specielt i barnealderen kan der forekomme en oplevelse af, at alting bliver småt eller stor. Desuden kan ses opadstigende føleforstyrrelser i arme og ben og i sjældne tilfælde halvsidig lammelse og øjenmuskellammelse. Børn og unge med hovedpine 13

14 Ikke-medicinsk behandling af migræne Ved anfald Søvn er tit den bedste behandling. Hvis dit barn får migræne, skal det derfor have mulighed for at lægge sig i et mørkt rum uden støj. Dette gælder, hvad enten barnet er i skole eller hjemme. Forebyggende God rådgivning og oplysning om provokerende faktorer kan ofte mindske anfaldene med op til 60%. Gode råd Søvn For lidt søvn kan fremprovokere et migræneanfald. Sørg for at dit barn har faste sengetider, og at det sover i rolige og kølige omgivelser gerne med en god madras og hovedpude. Spise og drikkevaner Det er vigtigt at have tid til at spise et sundt morgenmåltid. I løbet af dagen skal dit barn gerne have lidt sundt hver 3. time fx frugt eller en bolle. Børn skal drikke mindst 1-1,5 liter væske om dagen gerne mælk og almindeligt postevand. Fysisk og psykisk stress Hjælp dit barn med at undgå eller reducere både negativ stress (fx mobning) og positiv stress (fx spænding i forbindelse med fødselsdage og juleaften). Gennemgå dit barns hverdag for at finde mulige stressfaktorer i skolen eller hjemme: Er der problemer med søskende? Er familiens hverdag stresset? Er barnet ked af at gå i skole? Er der rimlig fordeling mellem skole- og lektietid, leg, sport og privattid? Alle har brug for at slappe af i fred og ro også børn. Skriv evt. dagbog eller lad dit barn gøre det for at afdække mulige stressfaktorer. NB. Børns tærskel for stress er meget forskellig. Nogle tåler mere stress end andre. 14 Børn og unge med hovedpine

15 Motion Fysisk udfoldelse er sundt og giver både mere energi og mere psykisk overskud. Det er derfor tilrådeligt, at såvel børn som voksne dyrker motion mindst ½ time 4 gange om ugen, helst dagligt. Dette behøver ikke indebære dyre aktiviteter. En gåtur i et frisk tempo eller en cykeltur kan være nok. Det kan være formålstjenligt, at de voksne er fælles med børnene om aktiviteterne, fx spille bold, gå i svømmehal eller løbe på rulleskøjter. Bagefter er det godt at lave udspændings og afslapningsøvelser. Akupunktur Nogle børn kan have glæde af akupunktur. Man kan ikke på forhånd sige, hvem der vil drage nytte af det. Der er således heller ikke videnskablige beviser herfor, men i praksis har det vist sig, at børn reagerer positivit på akupunktur både som forebyggende foranstaltning og som led i den akutte behandling. Tal med lægen om jeres overvejelser først. Ikke-medicinsk behandling af spændingshovedpine Ved anfald Fysisk aktivitet og afspænding har ofte god effekt. Forebyggende Stort set den samme behandling som ved migræne. Man bør specielt være opmærksom på stressfaktorer, forstyrrelser i bidfunktionen og ikke mindst uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det er desværre ret almindeligt, at der ikke tages særlige hensyn til små børns arbejdsstillinger. Ligesom tøj og sko skiftes ud i takt med at dit barn vokser, skal forholdet mellem bord/stol løbende ændres, dels i hjemmet (ved computeren, lektielæsning) og dels i skolen. Der er sket en stor omvæltning i børns funktionsniveau, således Børn og unge med hovedpine 15

16 at leg i vid udstrækning er erstattet af leg/arbejde med computeren og andre stillesiddende aktiviteter såsom at se fjernsyn. Udspænding af muskler og afspænding synes at være godt mod spændingshovedpine, men tilbuddene herhjemme er endnu ikke så omfangsrige som i udlandet. Tal evt. med en fysioterapeut og hør, om deres terapi indbærer instruktion i udspænding/afspænding, samt rådgivning om gode arbejdsstillinger i skole og hjem. Også skolesundhedsplejersken kan rådgive herom. Hvis dit barn har symptomer på stress, kan I tale med skolepsykologen i PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning). Det er vigtigt, at orientere skolen om dit barns tilbøjelighed til hovedpine. Et godt samarbejde med barnets skolelærere er af afgørende betydning for dit barns skolegang. Medicinsk behandling af migræne Behandling af anfald Den medicinske behandling af det enkelte migræneanfald er afhængig af anfaldets sværhedsgrad. Mange migræneanfald hos børn og unge kræver behandling af kvalme/opkastning. Man skal altid huske at give medicinen i en dosis, der er tilpasset barnets alder. Selv om der er tale om håndkøbsmedicin, bør arten heraf og dosis altid drøftes med egen læge. Således er det vigtigt at gøre opmærksom på, at børn, der har feber af uforklarlige årsager, aldrig bør behandles med midler, der indeholder acetylsalisylsyre (eksempelvis Magnyl, Albyl, Kodimagnyl). Lider dit barn af svær migræne, kan det komme på tale med specifik migrænemedicin. Denne medicin fås kun på recept hos lægen. Forebyggende behandling Lider dit barn af svære og hyppige anfald (fx 1 anfald pr. uge) kan forebyggende behandling være nødvendig. Her vil barnet i en periode skulle tage medicin dagligt, hvad enten der er migræne- 16 Børn og unge med hovedpine

17 anfald eller ej. Formålet med den forebyggenden behandling er at reducere antallet af anfald. Hvis dit barn stadig oplever enkelte migræneanfald, behandles disse som tidligere beskrevet. Medicinsk behandling af spændingshovedpine Anfaldsbehandling Denne type hovedpine er mildere end migræne, og det er derfor sjældent nødvendigt at behandle lettere anfald med medicin. Dog er det vigtigt, at dit barn får medicin til behandling af svære anfald af spændingshovedpine. I modsat fald vil dit barn måske komme til at frygte det næste anfald, og denne angst kan føre til udviklingen af kronisk hovedpine. Ved behandling af spændingshovedpine bruges almindelig smertestillende håndkøbsmedicin. Forbyggende behandling Hvis hovedpinen er kronisk (daglig eller næsten daglig), er det vigtigt at vide, at man ikke bør give almindelige smertestillende midler, idet disse erfaringsmæssigt ikke hjælper og i værste fald kan forværre hovedpinen. Derfor vil det i disse tilfælde være langt mere hensigtsmæssigt med forbyggende behandling. Bivirkninger ved medicin Medicin skal bruges, ikke misbruges. Det gælder for både børn og voksne. Børn tåler almindeligvis medicin lige så godt som voksne, og man skal ikke være bange for at give børn medicin, så længe man følger et par enkle regler: Der skal være god grund til at give medicinen (fx middelsvær svær hovedpine). Dosis skal altid være tilpasset barnets alder. Selv om det er håndkøbsmedicin, bør dosis altid drøftes med egen læge. Akut medicin skal kun tages ved anfald og ikke dagligt. Børn og unge med hovedpine 17

18 Værd at vide Tilfælde, hvor man altid skal søge læge Ved hovedpine med neurologiske symptomer (fx syns-, tale-, bevidstheds og føleforstyrrelser og/eller forstyrrelser i kraftudfoldelsen i arme og/eller ben). Voldsom akut hovedpine med eller uden neurologiske symptomer. Hvis en hovedpine ændrer karakter fx fra at optræde anfaldsvis til at optræde dagligt. Hvis en hovedpine forekommer sammen med tegn på psykisk ændring, eksempelvis nedsat indlæringsevne, tegn på angst eller depression. Hovedpine hos helt små børn (5 år og derunder), hvor den ikke blot er følge af en banal infektion. Værd at vide Børn og unge forventer ligesom voksne svar på deres spørgsmål. Ubesvarede spørgsmål kan fremkalde angst og dermed forstærke hovedpinen. Da børn kan have svært ved at sætte ord på deres usikkerhed og bekymringer, bør man sørge for, at barnet får svar på følgende, inden man forlader lægen: Hvad er det der gør ondt i hovedet? Er det farligt? Hvad kan der gøres? Hvor længe bliver jeg ved med at lide af hovedpine? Selv om både migræne og spændingshovedpine er fysiologiske lidelser, har man selv stor indflydelse på forløbet. Hvis dit barn lever sundt og fornuftigt, specielst med hensyn til kost og drikkevaner, søvn og motion, kan anfaldene reduceres i ganske betydelig grad. 18 Børn og unge med hovedpine

19 Børn og unge med hovedpine 19

20 Denne pjece er godkendt af Neuropædiatrisk fagudvalg i Region Midtjylland og af en arbejdsgruppe nedsat af Herning, Randers, Skejby og Viborg børneafdelinger. Hensigten med forældrevejledningerne er at give en ensartet vejledning til forældre på tværs af følgende sektorer: Sundhedsplejersker, praktiserende læger, vagtlæger og personalet på børnemodtagelserne i Region Midtjylland. Vejledningerne kan ses og hentes fra internettet på hjemmesiden Yderligere pjecer kan bestilles hos Rikke Dalsgaard, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland, Skottenborg 28, 8800 Viborg. Juni 2012 Grafisk Service, 880 Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 DK-8800 Viborg

Hovedpine hos børn og unge

Hovedpine hos børn og unge Hovedpine hos børn og unge Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Hovedpine hos børn og unge Hovedpine og migræne rammer omkring 5% af alle børn i alderen 3-11 år. Faktisk er der beskrevet tilfælde

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Smerte. Smerte er ofte et nyttigt advarselssignal, som beskytter

Smerte. Smerte er ofte et nyttigt advarselssignal, som beskytter Smerte Smerte er ofte et nyttigt advarselssignal, som beskytter kroppen mod at lide overlast. Smerte fortæller os, at der er noget galt. Og for at kunne sætte ind med den rette forebyggelse og behandling,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet

BØRN MED. for tidlig pubertet. Regionshuset Viborg. Koncern Kvalitet BØRN MED for tidlig pubertet Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Børn med for tidlig pubertet Puberteten Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den normale

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter

Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine differentialdiagnoser ved tandsmerter Konference 2014 for klinikassistenter Stine Maarbjerg, læge og ph.d.-studerende Glostrup Hospital, the Capital Region

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

HOVEDPINE OG NAKKESMERTER

HOVEDPINE OG NAKKESMERTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk HOVEDPINE OG NAKKESMERTER 2 www.krop-fysik.dk Fakta om hovedpine Der findes overordnet tre typer hovedpine: Spændingshovedpine Anfald af lette til middelsvære trykkende

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Information om operation for grå stær.

Information om operation for grå stær. Dr. med Ken Ninn-Pedersen, Speciallægeklinikken CENTRALEN, Roskildevej 296, 2610 Rødovre. (Hjemmeside: www.ninn-pedersen.dk) Information om operation for grå stær. (informationsvejledningen er udviklet

Læs mere

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Cibernetic metode; Selvbehandling af forskellige lidelser via ansigtet. Af Lone Sorensen

Cibernetic metode; Selvbehandling af forskellige lidelser via ansigtet. Af Lone Sorensen Cibernetic metode; Selvbehandling af forskellige lidelser via ansigtet. Af Lone Sorensen copyright sorensensistem copyright sorensensistem Alle rettigheder tihøre Lone Sorensen og det Internationale Institut

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Forstoppelse og afføringsinkontinens

Forstoppelse og afføringsinkontinens Pædiatrisk Afdeling Forstoppelse og afføringsinkontinens Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er forstoppelse? Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen bliver fastere og mere knoldet. Barnet

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Cyskliske opkastninger

Cyskliske opkastninger Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere