APV ET ARBEJDSREDSKAB APV 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APV ET ARBEJDSREDSKAB APV 1"

Transkript

1 APV ET ARBEJDSREDSKAB APV 1

2

3 APV ET ARBEJDSREDSKAB I bekendtgørelsen til arbejdsmiljøloven hedder det, at... alt arbejde i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres forsvarligt og er et led i arbejdsgiverens løbende kontrol med arbejdsmiljøet. Denne planlægning, tilrettelæggelse og løbende kontrol er blevet til arbejdspladsvurderingen. Der skal udarbejdes APV i alle virksomher, f.eks. kommunen, og på alle niveauer, f.eks. institutioner. Ansvaret for at udarbejde APV ligger hos arbejdsgiveren, altså kommunen eller institutionens bestyrelse, der også har pligt til at sørge for, at de ansatte deltager i hele processen. Som dokumentation skal sikkerhedsorganisationen påtegne arbejdspladsvurderingen. APV en skal være skriftlig. Det er med til at sikre, at alle væsentlige aspekter inddrages i arbejdsmiljøarbejdet. APV en skal være tilgængelig for ansatte, ledelse og Arbejdstilsynet, der som led i sin almindelige tilsynsvirksomhed skal sikre sig, at der er en arbejdspladsvurdering. Ledelsen og medarbejdernes (sikkerhedsgruppens) opgave er: at sætte processen igang at se på arbejdsmiljøet i sin helhed at arbejde systematisk og vedvarende med at løse arbejdsmiljøproblemer at udarbejde skriftlig APV Hvis arbejdsgiver ikke selv har tilstrækkelig indsigt til at udarbejde arbejdspladsvurderingen, skal man sørge for hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller andre særligt sagkyndige. Det kan være i forbindelse med identifi kation og vurdering af problemer og løsningsforslag, eller det kan være hjælp til at starte processen eller til at fastlægge metode og redskaber. HVOR TIT? APV en ikke er en engangsforestilling. Som minimum skal APV en revideres hvert tredie år, men hvis der kommer ændringer af f.eks de fysiske rammer eller budgetrammen, skal der arbejdspladsvurderes igen. Det giver nemlig mulighed for at synliggøre ændringernes - positive og negative - konsekvenser for arbejdsmiljøet. BUPL og FOA anbefaler, at der foretages løbende vurderinger, så APV bliver en integreret del af dagligdagen. HVORDAN KOMMER VI I GANG? Den enkelte institution skal planlægge arbejdet med APV. Det er typisk sikkerhedsgruppen, som gør det - hvor der er sikkerhedsgruppe - og det er praktisk at gå frem f.eks. efter denne liste: Hvad er målet med arbejdspladsvurderingen? Hvem planlægger og tilrettelægger? Hvornår skal arbejdspladsvurderingen gennemføres? Hvordan bliver eventuelle problemer registreret, prioriteret og løst og af hvem? Hvilke metoder og redskaber skal anvendes ved kortlægning, vurdering osv.? Hvem har ansvaret for at fastholde aktiviteterne? Hvor megen tid og hvor mange ressourcer skal der afsættes til at gennemføre de enkelte aktiviteter? Er der behov for møder, kurser, opstartsseminarer, uddannelse o.l.? Hvordan opsamles erfaringerne? Er der behov for ekstern bistand og i givet fald til hvad? APV en sætter fokus på: Fysiske forhold, f.eks. støj, indeklima, pladsforhold, velfærdsfaciliteter, belysning Ergonomiske forhold, f.eks. tunge løft og arbejdsstillinger Psykiske forhold, f.eks. arbejdstid, sygefravær, indflydelse, samarbejds- og ledelsesrelationer Kemiske og biologiske forhold, f.eks arbejde med stoffer og materialer samt kontakt med f.eks. bakterier, virus og svampe Ulykkesrisiko fra f.eks. arbejdsmaskiner, håndværktøj, brand og eksplosion APV ENS ELEMENTER. Der er metodefrihed, når man laver APV, men uanset metode skal APV rumme følgende: 1) Identifi kation og kortlægning 2) Beskrivelse og vurdering 3) Sygefravær 4) Prioritering og opstilling af handleplan 5) Opfølgning 1. IDENTIFIKATION OG KORTLÆGNING Denne første fase skal give et samlet overblik over de påvirkninger, ansatte og ledelse udsættes for i arbejdet på institutionen. Kortlægningen kan foregå forskelligt. Her er nogle eksempler: Skemaer, som udfyldes af hver enkelt ansat eller APV ET REDSKAB TIL HANDLING 3

4 af de ansatte på en stue og samles af sikkerhedsgruppen Sikkerhedsgruppen interviewer de ansatte hver for sig eller i grupper Brainstorm på personalemødet Interviews personalet indbydes I hæfterne 2 og 3 er der forslag til og forklaring på nogle metoder, vi kan anbefale Det er BUPL s og FOA s erfaring, at mange daginstitutioner bruger meget energi på at kortlægge arbejdsmiljøet - nogle gange så meget, at der ikke er energi nok til at handle på de beskrevne problemstillinger. Vi skal absolut anbefale, at handlingsfasen prioriteres mindst lige så højt som kortlægningsfasen. Det er jo ikke detaljeringsgraden i kortlægningen, der forbedrer arbejdsmiljøet. Det er de konkrete aktioner/handlinger, der rykker. 2. BESKRIVELSE OG VURDERING Problemernes art, alvor og omfang skal nu beskrives nærmere. Og man skal fi nde årsagerne til problemerne og de bedste og mest hensigtsmæssige løsningsforslag. Løsningsforslag overfor alle problemtyper skal følge nedenstående kriterier (forbyggelsesprincipper): Kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse Løsninger og foranstaltninger rettes mod kilden til problemet Det overvejes, om kilden kan fjernes Pædagogiske overvejelser om, hvorvidt man kan planlægge hverdagen, så problemet bliver mindre eller fjernes. Eksempler: Måske behøver alle børn ikke være i garderoben på samme tid. Måske kan uderummet bruges mere Det, der er farligt, udskiftes med noget ufarligt eller mindre farligt Tekniske løsninger, f.eks. ventilationsanlæg, støjdæmpende plader på vægge og loft osv. Uddannelse af de ansatte, f.eks. således, at generelle og specifi kke krav omkring bestemte børnegrupper kan honoreres BUPL og FOA anbefaler, at man starter med at prioritere, beskrive og vurdere et enkelt eller nogle få problemområder. Der vil typisk blive peget på en række problemområder, og hvis løsningsforlag for dem alle sammen skal beskrives, før man kan handler, så kan der gå lang tid. Derfor er det bedre at vælge nogle få områder, udarbejde løsningsforslag til dem og derefter sætte gang i handlingerne. 3. SYGEFRAVÆR Siden 1. januar 2005 har der været krav om, at sygefraværet på arbejdspladsen skal indgå i APV en. BUPL og FOA anbefaler at I i den forbindelse fokuserer på arbejdsmiljøet og ikke på den enkelte medarbejders sygefravær. APV ens sigte er forebyggende og sygefraværet er en indikator på, at der kan være noget galt med institutionens arbejdsmiljø Det vurderes, at 1/3 af alt fravær er arbejdsbetinget. Fraværet har stor indflydelse på de øvrige kollegaers arbejdssituation. Fokus på sygefravær i forbindelse med APV kan bidrage til, at der kan udarbejdes en god fraværspolitik, der er koordineret med arbejdsmiljøindsatsen. Langtidssygdom har store konsekvenser for den enkelte Læs mere side 8 og 9 4. PRIORITERING OG OPSTILLING AF HANDLEPLAN En handleplan er både en aktivitetsplan og en tidsplan. Den er nødvendig, fordi alle arbejdsmiljøproblemer næppe kan løses på én gang. Det skal fremgå af planen, i hvilken rækkefølge de konstaterede problemer skal løses. Planen bør indeholde: 1. En beskrivelse af de udvalgte problemer 2. En beskrivelse af de valgte løsninger her kan blive tale om yderligere undersøgelse, inden I vælger en løsning 3. Oplysninger om, hvornår løsningen vil være gennemført 4. Navn på den, der er ansvarlig for, at løsningen gennemføres 5. En plan for, hvornår øvrige problemområder behandles. Hæfte 4 Inspiration til handling indeholder materiale til at organisere denne fase af APV en. Det er erfaringsmæssigt ikke denne del af APV en, institutionerne bruger mest energi på, men BUPL og FOA anbefaler at prioritere handleplanen højt. Giv evt. information om jeres aftaler til forældre og arbejdsgivere, så de kender jeres hverdag og arbejdsmiljø. I skal også bruge aftalen/handleplanen til at holde jer selv fast på, hvad I gerne vil have ændret. 5. OPFØLGNING PÅ HANDLEPLANEN Ved at følge op på handleplanen undgår man megen frustration, fordi en problemstilling ikke bare glider ud i sandet. Arbejdet med opfølgningen vil typisk være en opgave for sikkerhedsgruppen (sikkerhedsrepræsentanten og institutionslederen). Opfølgning kan ske ved, at de to deler de 4 APV ET REDSKAB TIL HANDLING

5 forskellige emner imellem sig og/eller holder møder, hvor de sammen gennemgår, hvordan det går med at følge op på handleplanen. Et andet og meget vigtigt element er, at sikkerhedsgruppen vurderer om de løsninger, der er sat i værk for at løse arbejdsmiljøproblemer, er de rigtige løsninger - altså har den ønskede effekt. Hvis løsningen ikke har haft den ønskede effekt, eller hvis løsningen har betydet andre problemer, er det også sikkerhedsgruppens opgave at justere og tilpasse handlingsplanen - måske udarbejde ny APV på den konkrete problemstilling. Opfølgning på handleplanen kan sikres ved skriftlig aftale. Her er et forslag til, hvordan sådan en aftale kan se ud. Hovedformålet er at aftale og fastholde, hvem der har ansvaret for opfølgning og hvad der forventes af vedkommende. AFTALE OM OPFØLGNING: Emne: Hvad gør vi? Hvem deltager? Hvem har ansvar? Hvornår skal vi lave evaluering og opfølgning? På personalemøde i måned/år Hvem har ansvar for at emnet kommer på dagsorden denne dag: Dette ansvar indebærer: (f.eks. oplæg om, hvad der faktisk er gjort, hvad der er godt og hvad der kan gøres om/bedre) APV ET REDSKAB TIL HANDLING 5

6 6 APV ET REDSKAB TIL HANDLING ET NYTTIGT SKEMA I 3. fase af APV - prioritering og handleplan - kan der vise sig problemstillinger, institutionerne hverken har økonomi eller viden til at løse. De skal rejses overfor sikkerhedsudvalget i kommunen og/ eller kommunens daglige sikkerhedsleder - ved SKRIFTLIG henvendelse. Vi har udarbejdet et skema til rapportering til MEDudvalg eller Sikkerhedsudvalg. Det kan bruges til at formulere behov for økonomisk støtte eller behov for støtte til løsning af uoverskuelige problemstillinger/fastlåsthed. Skemaet kan også bruges til at opridse positive forhold, man gerne vil informere om.

7 KOPI ARK Dato: Institution: TIL MED-UDVALG/SIKKERHEDSUDVALG Vi er gennem arbejdet med APV på vores institution blevet opmærksom på nogle indsatsområder, som vi nu arbejder aktivt med. Disse områder er: Vi har valgt at gøre følgende: Vi er også blevet opmærksom på nogle problemområder, som vi pt. ikke kan løse. Det er områderne: Vi har på institutionen gjort følgende, uden at have fundet en tilfredsstillende løsning, og ønsker rådgivning: Vi har tænkt at følgende evt. kunne løse problemområdet/problemområderne: ERFARINGSDELING Vi har på institutionen gjort os en række erfaringer omkring arbejdet med APV og det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Vi vil gerne dele følgende erfaringer/gode råd med andre af kommunens institutioner og arbejdspladser: Vi ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen Sikkerhedsgruppen på institutionen: APV ET REDSKAB TIL HANDLING 7

8 SYGEFRAVÆR OG APV I analyse af sygefraværet kan man skelne mellem fravær og nærvær i arbejdet. FRAVÆRSFAKTORER Positive fraværsfaktorer Passe syge børn Sociale begivenheder Tage vare på sig selv Forebygge sygdom Negative fraværsfaktorer Psykiske belastninger i arbejdet Fysiske belastninger i arbejdet Ingen værdsættelse af indsats Lukkethed om årsager til fravær NÆRVÆRSFAKTORER Positive nærværsfaktorer Gode kolleger Ansvar for arbejdet og kollegerne Positiv åbenhed om årsager til fravær Anerkendelse og værdsættelse Negative nærværsfaktorer Ingen anden laver arbejdet Holdning om, at man passer arbejdet trods sygdom Holde sin sygestatistik nede Kilde: Jørgen Møller Christiansen og Hanne Nørby: Psykisk arbejdsmiljø i praksis. Metoder og værktøjer, 2. udgave, september 2005 Når forskere vurderer, at cirka 1/3 af alt fravær er arbejdsbetinget, er det ikke kun et spørgsmål om det fysiske arbejdsmiljø, men også om det psykiske. Hvis der er et dårligt psykisk arbejdsmiljø, har man måske mindre lyst til at gå på arbejde, og man lader sig lettere slå ud af forhold eller hændelser, som man næppe ville bemærke i et godt psykisk arbejdsmiljø. For at nedsætte sygefraværet er man på mange arbejdspladser blevet opmærksom på at forbedre nærværsfaktorerne på arbejdet. Spørgsmål: Hvordan vil I beskrive nærværsfaktorerne på jeres institution? Hvordan kan I styrke de positive nærværsfaktorer? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis, at der er sygdom på institutionen. Har I f.eks. en plan B, der skaber sammenhæng mellem aktiviteter og personaleressourcer? Der er sammenhæng mellem det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og sygefraværspolitikken, og når I har debatteret, hvordan I kan styrke arbejdsmiljøindsatsen bl.a. ved at fokusere på sygefraværet, skal I vurdere, om der er forhold, der har betydning for sygefraværspolitikken på institutionsområde- og kommunalt niveau. Er der det, skal I bringe det ind i SU/MED og SIO. Mere om sygefravær: Arbejdstilsynets pjece om APV og sygefravær samt arbejdsmiljøvejviser nr. 46 på FOA har lavet en undersøgelse om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Den ser bl.a. ser på den enkeltes forhold til lederen samt de udviklingsmuligheder han/hun har. I kan se undersøgelsen på 8 APV ET REDSKAB TIL HANDLING

9 KOPI ARK CHECKLISTE TIL INDDRAGELSE AF SYGEFRAVÆR I APV Spørgsmål Svar Analyse af sygefraværet Er der viden om institutionens sygefravær? Hvis ja: Er en væsentlig del af sygefraværet korttidssygefravær? Er en væsentlig del af sygefraværet langtidssygefravær? Er der sket ændringer i sygefraværet? Er sygefraværet lokaliseret til bestemte afdelinger, stuer eller jobfunktioner/jobgrupper? (pædagoger/medhjælpere/ køkkenrengøringspersonale) Er sygefraværet årstidsbestemt? Er der aktuelt et sygefravær, som kan have sammenhæng med forhold i arbejdsmiljøet? Vurdering af sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsmiljø Er der forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefravær? (Se hæfte 2) Er der forhold i det psykiske arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefravær? (Se hæfte 3) APV ET REDSKAB TIL HANDLING 9

10 ARBEJDSBETINGET STRESS I overenskomsten 2005 blev det aftalt, at der i MED/SU skal aftales retningslinier for arbejdspladsens samlede indsats for at identifi cere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress. Vi har derfor i denne vejledning til APV en valgt at uddybe begrebet stress ud fra den grundholdning, at stress skal behandles på institutionsniveau og ikke som den enkeltes ansvar og problem. Udtrykket at være stresset er gledet ind i dagligsproget og bruges fejlagtigt om at have lidt for travlt. Men travlhed og stress er helt forskellige størrelser. Stress defi neres som:..en tilstand i organismen, der fysiologisk er karakteriseret ved energifrigørelse og psykologisk ved ulyst og anspændthed. (Bo Netterstrøm: Stress på arbejdspladsen årsag, forebyggelse og håndtering ), og en FTF-undersøgelse fra 2001 viser, at 34 pct. af pædagogerne føler sig.. fra noget til virkelig meget stressede. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) er 8 pct. af alle beskæftigede alvorligt belastede af stress. Tallet har været stabilt gennem en årrække. Stress opstår, når der er ubalance mellem ens viden erfaringer og værdier, og det konkrete arbejde og de krav der stilles til det. Krav i arbejdet omfatter både mængden af opgaver og de krav, der stilles til ens kvalifi kationer. Men det er ikke kun forældre, ledere og kolleger, der stiller krav. Vi stiller også krav til os selv, for vi vil gerne det hele, og vi vil gerne gøre det bedst muligt. Når man arbejder med mennesker, har behovene en tendens til at være uendelige, medens både institutionens og den enkeltes ressourcer er begrænsede. Central for forståelsen af, hvordan stress opstår, er også den enkeltes vurdering af situationen. Den samme situation opleves forskelligt af forskellige personer. Vi handler ud fra de vurderinger og holdninger, vi har af de enkelte situationer. Troen på - eller mangel på tro på - egen mestring af situationen er central for udviklingen af stress. Også derfor bør man vise omsorg for hinanden. Mangel på støtte fra kolleger og ledelse, rolleuklarhed og forandringer kan være årsag til stress. 10 SPØRGSMÅL OM STRESS. Det her er ikke en test, der kan bruges til at afgøre, om du og dine kolleger er stressede eller ej, men det er udsagn, som kan et fi ngerpeg om, hvorvidt der i medarbejdergruppen er typiske symptomer på stress Jeg har tit hovedpine eller ondt i musklerne omkring nakke og skuldre Jeg bliver let irritabel eller aggressiv Jeg har tit en fornemmelse af indre uro i kroppen Jeg har svært ved at tage beslutninger Jeg har svært ved at slappe af og tænker hele tiden på mit arbejde også når jeg har fri Jeg har tit ondt i maven eller oplever hjertebanken Jeg føler mig tit nedstemt Jeg har øget mit forbrug af stimulanser (fx kaffe, tobak eller alkohol) Jeg er konstant træt eller har svært ved at falde i søvn Jeg glemmer tit ting og har svært ved at koncentrere mig Spørgsmålene er fra FTFs hjemmeside. Svarer du eller dine kolleger ja til flere af udsagnene, skal I overveje, om jeres arbejde er belastende og med til at stresse jer, og hvad det betyder for, hvad der skal fokus på i APV en Mere om arbejdsbetinget stress: Stress involverer både arbejdsmiljøet og den enkelte. Udviklingen af arbejdsvilkårene kan have positiv indflydelse på den enkeltes mestring af stress, fordi arbejdsbetinget stress er en konsekvens af, at vilkårene er for belastende. I APV en har vi fokus på arbejdsvilkårene. 10 APV ET REDSKAB TIL HANDLING

11 APV ET REDSKAB TIL HANDLING 11

12 NYTTIGE ADRESSER OG MATERIALER BUPL forbundet for pædagoger og klubfolk Tlf Her fi nder du diverse oplysninger og materialer om arbejdsmiljø f.eks. APV materialet. FOA Fag og Arbejde Tlf Her fi nder du diverse oplysninger og materialer om arbejdsmiljø f.eks. APV materialet Arbejdstilsynet Direktoratet Tlf Her fi ndes bl.a.: Arbejdsmiljøloven I Arbejdsmiljøloven fi ndes de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er bindende, og det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes. De tre hovedbekendtgørelser : 1. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 Arbejdets udførelse handler om krav i forbindelse med tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet. 2.Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.96 af 13. februar 2001 Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning omtaler, hvilke krav der stilles iflg.arbejdsmiljøloven til indretning af arbejdssteder. 3.Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.575 af 21. juni 2001 Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds-og sundhedsarbejde beskriver, hvordan der skal vælges til sikkerhedsorganisationen, og hvilke opgaver, pligter og rettigheder man har som sikkerheds-repræsentant, sikkerhedsgruppe og arbejdsgiver. AT-cirkulæreskrivelser er instrukser til Arbejdstilsynets medarbejdere. AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. Brancearbejdsmiljøråd for social og sundhed (herunder daginstitutioner m.v.) Tlf Branchevejledninger udarbejdes af Branchearbejdsmiljørådene (BAR)og indeholder arbejdsmarkedets parters anbefalinger af, hvordan man håndterer forskellige arbejdsmiljøproblemer indenfor de enkelte brancher. For institutionsområdet er det BAR-SOSU (social og sundhed),der er relevant. BUPL og FOA er repræsenteret sammen med andre organisationer. Link til den elektroniske version af støjvejledningen er Videncenter for arbejdsmiljø Erhvervsmininisteriet (tidligere by-og boligministerium) Tlf Her kan du fi nde relevant lovgivning, f.eks. Bygningsreglementet (BR 82 og BR 95)og andre krav i forbindelse med byggeri. Reglementet supplerer selve byggeloven og er kommunalbestyrelsens køreplan for hvilke krav, der stilles til nybyggeri, større ombygninger m.v. Bygningsreglement og Byggelov fi ndes på hjemmesiden. Arbejdsskadesstyrelsen Tlf Her kan man få oplysninger om Arbejdsskadestyrelsens behandling af skadesager og om udtalelser i private ulykkessager Arbejdsmedicinske klinikker fi ndes ikke i alle områder, men kontakt det lokale sygehus/ hospital for at undersøge, hvor den nærmeste arbejdsmedicinske klinik ligger. Arbejdsmiljøportalen Arbejdsmiljøbutikken Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøguide for dag og døgninstitutioner. UDGIVET JANUAR 2006 AF BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk blegdamsvej 124, 2100 københavn ø. FOA Fag og arbejde Staunings Plads 1-3, 1790 København V. REDAKTION & LAYOUT: BUPL s kommunikationsafdeling FLERE EKSEMPLARER FÅS VED HENVENDELSE TIL: BUPL s forsendelse, tlf (kl ) APV ET ARBEJDSREDSKAB

13 TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ APV 2

14

15 TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ En arbejdspladsvurdering af de fysiske arbejdsmiljøforhold er omfattende. Derfor må man sætte den i system, og det kan rent praktisk foregå i skemaer. På den måde kan man vælge et eller flere emner af gangen, så arbejdet med APV en sker i etaper og bliver mere overskueligt. Materialet i dette hæfte er skemaer samt vejledninger hvor alle spørgsmålene er relateret til arbejde i daginstitutioner. Desuden er der et pladsberegningsskema. Skemaerne dækker følgende emner: Indeklima Støj Dagslystilgang/Belysning Pladsforhold Velfærdsforanstaltninger Ergonomi Biologiske forhold Kontoret Kemiske forhold (stoffer og materialer) Brandforhold og flugtveje Legepladser Skemaerne er bygget op, så man går igennem de faser i arbejdspladsvurderingen, nemlig: 1. Identifi kation og kortlægning (skemaernes kolonne 1) 2. Vurdering og beskrivelse (skemaernes kolonne 2) 3. Prioritering og handleplan (skemaernes kolonne 3, 4 og 5) 4. Opfølgning. (skemaernes kolonne 6) selv er i stand til at løse. Det er der eksempel på i hæfte 1, APV et arbejdsredskab. I hæfte 1 er er også forslag til, hvad I kan gøre, hvis handleplanen indeholder mange aktiviteter. Skemaerne har også disse tre væsentlige funktioner: De henleder opmærksomheden på de eventuelle arbejdsmiljøproblemer, som kan løses af sikkerhedsgruppen og de ansatte. De kortlægger problemer, som de ansatte oplever, men ikke selv kan løse uden råd og dåd fra andre instanser og eksperter. Arbejdsgiveren må oftest involveres, for at problemet kan løses. Arbejdsgiverne bliver gjort opmærksom på et problem og risikerer ikke, at det kommer helt bag på dem! Naturligvis er der mange andre metoder og arbejdsredskaber, der kan bruges i stedet for skemaerne i dette hæfte. I kan også vælge at supplere skemaerne med andre værktøjer til f.eks. prioritering. Det vigtigste er, at APV-arbejdet gøres og gøres systematisk. Se også Branchevejledning om indretning af daginstitutioner, med en grundig gennemgang af de forskellige bygnings- og arbejdsmiljømæssige anbefalinger og krav, der stilles til daginstitutioner. Branchevejledningen kan hentes gratis eller bestilles på I kolonne 7 står der, hvor man kan hente generel rådgivning om et skemas specifi kke emne og/ eller en henvisning til specialistviden om et bestemt arbejdsmiljøemne. Når I arbejder med de enkelte kolonner, skal I ikke svare på alle spørgsmål. Brug vejledningerne og skemaerne som inspiration og hjælp i APVarbejdet. Men det er vigtigt i fase 3, at der er størst mulig enighed om prioriteringerne blandt hele personalet på institutionen. Vi foreslår en skala fra 1-3, hvor 1. er forhold, der skal løses her og nu 2. er forhold, der er vigtige at få løst 3. er forhold, der kan afvente. Det er værd at huske på, at en handling også kan være at få undersøgt et problem nærmere evt. ved sagkyndig bistand. Måske skal arbejdsgiveren skriftligt have besked om et problem, man ikke TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 3

16 VEJLEDNING OM INDEKLIMA Et godt indeklima har positiv betydning for koncentration og velvære for både voksne og børn. Indeklimaet er bestemt af faktorer som luft, temperatur, lys, lyd og kemiske stoffer. Indeklimaets kvalitet er af stor betydning, fordi vi tilbringer så meget tid indendørs. Hvis luften lugter dårligt, hvis man får hovedpine midt på dagen, eller hvis der i det hele taget er risiko for gener eller sygdomme ved at opholde sig i institutionen, så er der indeklimaproblemer. Indeklimaproblematikken er så omfattende, at der er flere skemaer om dette tema. (Se også skemaerne om støjforhold og pladsforhold ) Et dårligt indeklima ses ofte som en kombination af et eller flere af følgende symptomer: Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation) Irritation af huden Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær Kvalme og svimmelhed Andre årsager/indikatorer på dårligt indeklima kan være ved arbejde i: Isolerede, tætte og varme bygninger Rum med stærkt solindfald Bygninger med dårlig opvarmning eller utætheder (døre åbnes og lukkes til det fri) Lokaler med ringe eller forkert rengøring Nyistandsatte og nymalede lokaler Lokaler med mange tæpper, puder, nyere møbler, megen fysisk aktivitet Afgasning fra byggematerialer, ødelagte mineraluldslofter Dårligt vedligeholdte bygninger med fugtskader og vækst af mikroorganismer, herunder skimmelsvampe. VENTILATION Er ventilationsforholdene en af hovedårsagerne til et dårligt indeklima? BUPL/FOA s undersøgelser dokumenterer at ca. 34 pct. af danske daginstitutioner har et for højt indhold af kuldioxid (CO2), der som oftest skyldes mangelfuld ventilation. Kuldioxid er i udåndingsluften, og jo flere personer der er i et lokale, jo højere er koncentrationen. Høj CO2 koncentration indikerer et problem og bl.a. derfor har der været krav om ventilation i institutioner siden I følge Bygningsreglementet af 1995 vil et beregnet eksempel for et 40 m2 grupperum med 20 børn og 2 voksne og med en loftshøjde på 2,5 meter vise, at luften skal skiftes godt 3 gange i timen, for at ventilationen anses for tilstrækkelig. Det kan kun lade sig gøre ved at ventilere med mekanisk ventilation. Ventilationsanlæg, der ikke bliver tilstrækkeligt vedligeholdt, kan også være en kilde til indeklimaproblemer. SKIMMELSVAMPE En større undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut fra 2002 dokumenterer, at der er en klar sammenhæng mellem indeklimasymptomer og bygninger med skimmelsvampe. Skimmelsvampe påvirker gennem støvet. Det er også en grund til, at rengøringen skal være i orden! Hvis I har mistanke om skimmelsvampe, er der brug for særligt sagkyndige på området. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 [AML]; Kapitel 5: Kontrol med arbejdsmiljøet; Faglig håndbog 5A Arbejdstilsynets vejledning om indeklima A.1.2 Maj Faglig håndbog 5A Bygningsreglement RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 11: Indeklima; Ventilation på faste arbejdssteder, vejledning A.1.1 Maj Faglig håndbog 5A Vejledning om hygiejne i daginstitutioner. Branchearbejdsmiljørådet for social og sundhed her fi nder du følgende vejledninger: Skimmelsvampe i skoler og daginstitutioner, pjece (dec. 2002) Indretning af daginstitutioner, BAR-sosu pjece 1999 Indeklimaportalen 4 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

17 ARBEJDSPLADSVURDERING - FYSISK ARBEJDSMILJØ Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af indeklimaet vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Temperatur Er der en behagelig temperatur? Er der store temperaturvariationer over dagen; eller ved kraftigt sollysindfald? Er der træk? (Fodkoldt, eller kuldenedfald eksempelvis fra ydervægge og vinduer?) Rengøring Bliver der gjort ordentlig rent? Hovedrengøring, hvor ofte? Byggematerialer Er byggematerialerne rengøringsvenlige? Er byggematerialerne beskadiget? (Af slag eller slitage?) Inventar Har I inventar, der holder på støv? (Sofaer, stole, opslagstavler, forhæng og gardiner.) Skimmelsvampe Er der mørke fugtpletter i f.eks. bygningens hjørner, lofter, kældre? Er der muggen lugt? Ventilationsanlæg Er der ventilationsanlæg? Fungerer det tilfredsstillende? Bliver det regelmæssigt vedligeholdt? Embedslægen Forbrugerstyrelsen Specialistfi r ma e r Private VVS fi r ma e r TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 5

18 VEJLEDNING OM STØJ I mange institutioner for børn og unge er der støj, der overskrider grænseværdierne. Støjen kan skyldes: Pladsforholdene (se også skema om pladsforholdene) Akustiske forhold i lokalerne Den pædagogiske praksis. Hvis man ofte er nødt til at hæve stemmen kraftigt for at blive hørt, eller hvis støjniveauet føles generende højt, skal niveauet mindskes. Ellers kan man risikere en høreskade med tiden. EN TEST Prøv dig selv! Om morgenen, inden du går på arbejde (eller før du udsætter dig for anden larm), sætter du dig ca. 1 meter fra radioen, og indstiller radioen så lavt, at du kun lige akkurat kan forstå ordene eller skelne musikken. Når du kommer hjem, sætter du dig samme sted og tænder for radioen på samme volume. Kan du stadig høre ordene og skelne musikken? Hvis ikke, så har du sandsynligvis fået en midlertidig forringelse af din hørelse. Ved tilstrækkelig mange gentagelser af denne skadelige påvirkning kan forringelsen blive permanent. PLADSFORHOLD Hvis I oplever, at I har for lidt plads, så tjek af i skemaet om pladsforhold. Hvis der er tale om for store/små eller dårligt indrettede lokaler, skal det rejses skriftligt overfor arbejdsgiveren. AKUSTISKE FORHOLD En god akustik afhænger af materialer og inventar også loftsbeklædning og af om de giver den nødvendige lyddæmpning. Akustikken beskrives ved efterklangstid. Det er den tid, det tager for en lyd at dø ud i rummet. En overskridelse af bygningsreglementets krav om at efterklangstiden ikke må overstige 0,6 sekunder, virker generende og medvirker oftest til en opskruning af støjniveauet. Statens Byggeforsknings Institut (SBI) anbefaler, at efterklangstiden nedsættes til 0,4 sek. ved nybyggeri af daginstitutioner. I eksisterende institutioner med megen støj kunne det være en ide at følge denne anbefaling fra SBI. DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Når støj er et problem, bør man også kigge på sin pædagogiske praksis for at vurdere, om der er rutiner i det pædagogiske arbejde, der kan ændres og medvirke til en nedsættelse støjniveauet. STØJMÅLINGER Det kræver specialudstyr at måle støj. Det er nødvendigt at hente hjælp hos professionelle rådgivere, hvis støjen skal måles. Før I beslutter en støjmåling, skal I gøre jer klart, hvad målet med den er: Skal den sætte fokus på problemet? Evt. overfor arbejdsgiver? Vil I afdække på hvilke tidspunkter og/eller ved hvilke aktiviteter støjniveauet topper? Skal den anvendes til evaluering? Andet? Hent yderligere information og handleanvisninger i branchevejledning om støj i daginstitutioner. Den hedder: Om natten er der stille, men om dagen. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bygningsreglement RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 9: Lydforhold; Akustik i arbejdsrum At-anvisning Nr November 1995 Faglig håndbog 5A Støjgrænser på arbejdspladsen Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober Støj D.6.1 Marts vejledning Branchevejledning om støj i daginstitutioner: (Støjvejledninger fra BAR-sosu, pjece og internetudgave) Socialministeriets pjecer om støj i daginstitutioner Under publikationer fi ndes: Støj og pædagogik maj 2001 Støj i daginstitutioner maj 2001 Støj og uderum maj TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

19 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ STØJ Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af støjforholdene vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Støj Er der generende støj? Hvis ja: Kan det skyldes: rummenes personbelastning? indretningsforhold? byggematerialer? arbejdstilrettelæggelse? andet? Hæver I ubevidst stemmen mange gange om dagen? Deler I børnene op i mindre (aktivitets) grupper, hvis der er mulighed for det? Bemærker forældrene noget til lydforholdene? Hvad mener børnene? Er støjforholdene blevet vurderet af sagkyndige? Efterklang (Oplevelsen af ekko i arbejdsrummet) Er de akustiske forhold blevet vurderet af specialister? Tager det lang tid, før lyden dør ud? (Er efterklangstiden blevet målt eller beregnet? Den må ikke overstige 0,6 sekunder ) Er der effektivt lydabsorberende materialer på lofter/vægge? Teknisk støj Er der tekniske installationer eller maskiner der støjer, herunder ventilationsanlæg? Private konsulenter Specialist fi r ma e r TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 7

20 VEJLEDNING OM BELYSNING For at sikre tilstrækkeligt lys i institutionens arbejdsrum skal der være vinduer ud til det fri. Vinduerne skal placeres, så sollysindfaldet ikke medfører overophedning af rummet [BR 4.4.2]. Vinduesarealet bør være 10 pct. af gulvarealet - 7 pct. hvis det er ovenlysvinduer. Vinduesarealet måles fra indersiderne af karmen. Belysningen må ikke blænde og skal oplyse tingene i rummet med klare skarpe konturer KUNSTIG BELYSNING Den kunstige belysning skal afpasses efter arbejdets art og rummets udformning. Den kunstige belysning skal give et godt, klart og blændfrit lys, der sikrer, at man kan se genstandene i rummet klart og tydeligt. Lysets retning og hårdhed spiller en meget stor rolle for opfattelsen af form og karakter. En jævnt fordelt diffus belysning får genstandene til at virke udflydende og formløse. En hård, rettet belysning tegner derimod skarpe skygger og fremhæver form og struktur stærkt. I almindelighed vil en mellemting mellem det bløde diffuse lys og det hårde rettede lys være at foretrække. Det gælder altså om at kombinere en god almenbelysning af rummet med det direkte lys ind på steder, hvor man har behov for mere lys, f.eks. læselamper ved borde, hvor der er aktiviteter og læsning, og ved sofaer og madrasser, hvor man også læser for børn. Dette lys må gerne kunne tændes og slukkes individuelt. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Lovbekendtgørelse nr Kapitel 9: Belysning; Kunstig belysning A.1.5 Februar Arbejdstilsynets anvisning om Kunstig belysning på faste arbejdssteder. Kunstig belysning i arbejdslokaler DS 700:1997 Dansk Standard 700, om vejledende retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler. 8 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

21 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ BELYSNING Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af belysningsforholdene vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Dagslystilgang Er der tilstrækkeligt dagslys i lokalet? Udgør vinduesarealet mindst 10 pct. af gulvarealet? Er der dunkle steder i lokalet? Er der vinduer i alle arbejdsrum? Er der frit udsyn til omgivelserne? Kunstig belysning Giver den kunstige almenbelysning et klart og behageligt lys? Blændes man af den kunstige belysning? Er der arbejdsrum hvor den kunstige almenbelysning altid er tændt i løbet af dagen? Hvis ja? Er dagslystilgangen utilstrækkelig? Er det vane/rutine at lyset tændes? Andet Er der kunstig særbelysning, hvor der for eksempel foregår læsning eller andet arbejde der kræver mere lys? Er den kunstige belysning generelt blevet vurderet af sagkyndige? Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 9

22 VEJLEDNING OM PLADSFORHOLD Byggeansøgning, byggetilladelse evt. med særlige krav samt ibrugtagningstilladelse er tre vigtige dokumenter i byggesagsbehandling af daginstitutioner. De er f.eks. vigtige, når man vurderer plads og antallet af børn. Hvis I ikke har papirerne på institutionen, kan I få dem i kommunens tekniske forvaltning. Hvis børnetallet ikke fremgår af dokumenterne, kan I starte med at fi nde ud af, hvilke arbejdsrum (f.eks. grupperum) der er beregnet til børn, og hvor mange børn lokalet kunne være godkendt til. Plads til garderobe, toiletter og gang regnes ikke med, når børnetallet skal vurderes. VENTILATION I RUMMENE På skemaet til pladsberegning bagest kan I konkret beregne, hvor mange børn jeres arbejdsrum (grupperum mv.) er egnet til efter nutidens regler. Men husk: Disse regler gælder kun for institutioner ibrugtaget efter 1. april 1995, og det beregnede maksimale antal børn skal sammenholdes med, hvordan et ventilationsanlæg skal dimensioneres. Men det giver jer selv om jeres institution er fra før 1995 en rettesnor for, om I har for mange børn på for lidt plads. Hvis I har brug for at vide, hvor mange personer jeres ventilationsanlæg er dimensioneret til, skal I henvende jer til kommunens tekniske forvaltning ) Rummets bredde og længde ganges med hinanden. Det er gulvarealet. Husk der ikke må indrettes arbejdsplads, hvor loftshøjden er mindre end 2 m. Et sådant område af gulvarealet meddtages derfor ikke. Rumindholdet beregnes ved at gange gulvarealet med loftshøjden I beregningsskemaerne kan man beregne, hvor mange personer, der kan være i rummet. Der er forskellige beregninger alt efter institutionstype. Vuggestuer og børnehaver/sfo/fritidshjem beregnes ved at dividere gulvarealet med hhv. 3 m 2 og 2 m 2 per barn. Personantal i andre institutionstyper (f.eks. klubber) beregnes ved at dividere rum-indholdet med 12 m 3 (8 m 3 hvis der mekanisk ventilation). både vokse og børn. (Bygningreglementet kapitel 4.4.2) LOFTSHØJDER I de fleste rum vil loftshøjden helt uproblematisk være ens over hele rummet. Lofthøjder over 4 m medtages ikke ved beregning af luftrummet Skrålofter beregnes som gennemsnit: laveste + højeste loftshøjde divideret med 2. Loftshøjder under 2 m og over 4 m, medtages ikke. (Bygningsreglementet kapitel HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 [AML]; Kapitel 6: Arbejdsstedets indretning; Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 Faglig håndbog 5A Bygningsreglement RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR Kapitel 4: Bygningers indretning; Vejledning om hygiejne i daginstitutioner Hygiejnemeddelelser: 6. (2. kt.). (Sundhedsstyrelsens hjemmeside incl. adresse hvis man søger vejledningen) Kapitel 2: Indretning, vedligeholdelse og istandsættelse; Sundhedsstyrelsens Hygiejnemeddelse 6/1987; Faglig håndbog 5B Branchevejledning om Indretning af dagstitutioner 10 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

23 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ PLADSFORHOLD Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af pladsforholdene vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Arbejdsstedets indretning Er der mindst 3 m 2 frit gulvareal til vuggestuebørn? Er der mindst 2 m 2 frit gulvareal til alle børnehave/sfo/fritidshjembørn i gruppe- og opholdsrum? Er der mindst 2,5 m til loftet? (Hvis skråloft, så gennemsnitligt 2,5m)? Er alle arbejdsrum på mindst 7 m 2? Er der god plads i børnenes garderober og toiletter? Er der specielle indretninger til hjælp ved påklædning af børnene? Er der plads til tekniske hjælpemidler? Er institutionen handicapvenlig? Kan man bevæge sig frit, uden fare for at støde ind i noget eller nogen? Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 11

24 VEJLEDNING OM VELFÆRDSFORANSTALTNINGER Velfærdsforanstaltninger er de rum, der skal stilles til rådighed for personalet. Der skal være spiserum, hvor personalet skal kunne spise og holde pauser i fred og ro. Der skal tages hensyn til ikke-rygere. Der er rygeforbud, hvor børn færdes, og det anbefales, at I udarbejder en rygepolitik. Der er krav om garderober, hvor man kan opbevare sit tøj, og værdigenstande skal kunne opbevares forsvarligt. Mulighed for at anvise passende hvileplads til gravide og ammende kvinder skal også være tilstede. Et antal toiletter, håndvaske og eventuelle baderum skal være forbeholdt de ansatte. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 (AML); Kapitel 6: Arbejdsstedets indretning Faglig håndbog 5A Bygningsreglement RGM nr 4002 af 13/02/1995 [BR]; Kapitel 4: Bygningers indretning; B Faste arbejdssteders indretning At-meddelelse Nr Juni 1996 Faste arbejdssteders indretning Faglig håndbog 5A Branchevejledning om Indretning af dagstitutioner 12 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

25 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ VELFÆRDSFACILITETER Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af velfærdsfaciliteter vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Spiserum Er der spiserum alene forbeholdt de ansatte? Er spiserummet lyst og velindrettet? Kan man se ud af vinduer? Kan vinduer åbnes, eller ventileres spiserummet på anden måde? Beskyttes ikke-rygere mod gener fra tobaksrøg? (Har I aftaler om rygning?) Garderober Er der stanggarderobe og aflåseligt taskerum, hvor personalet kan opbevare deres tøj hensigtsmæssigt og forsvarligt? Hvilerum Er der mulighed for, at gravide og ammende særskilt kan hvile sig? Toiletter Er der toilet der alene er forbeholdt de ansatte? Er der bademulighed ved smudsigt arbejde? TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 13

26 VEJLEDNING OM ERGONOMI Ergonomi handler om at undgå skader og nedslidning, der på sigt kan ødelægge kroppen - og dermed handler ergonomi om at bruge sin krop på en fornuftig og omsorgsfuld måde. En skade, der ikke skyldes en ulykke, kaldes en arbejdsbetinget lidelse, og årsagerne er tit mange belastende løft i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. LØFT OG ARBEJDSSTILLINGER Belastning af bevægeapparatet er alment kendte problemer indenfor området, og især på to områder bør man skærpe opmærksomheden: Belastende arbejdsstillinger, hvor arbejdshøjderne ikke kan tilpasses medarbejderen, og arbejdsstedet ikke er indrettet til den funktion der udføres, f.eks.: Hjælp ved måltider, hvor medarbejderen skal række ind over bordet for at hjælpe barnet Af- og påklædning af børn i garderober Ved transport af barnevogne, kørestole, barnecykler m.m. Køkkenarbejde ved komfurer og borde Fyldning og tømning af opvaskemaskiner LØFT, TRÆK, SKUB OG BÆRING ser vi især i arbejdet med mindre børn i vuggestuen og børnehaven Ved bleskift, når børn løftes op og ned fra puslebordet Måltider, når børn løftes op og ned fra høje stole Løft til og fra kravlegårde, krybber og barnevogne, hvor bøjet ryg og overstrakte knæ, er typiske arbejdsstillinger, der kan være ødelæggende for ryg og bevægeapparat Træk og skub ved kørsel med barnevogne og klapvogne, eller når senge trækkes frem m.m. HENVISNING TIL REGLER OG VEJLEDNING Løft, træk og skub D.3.1 Juni 2002 AT-vejledning Branchevejledning om ergonomi i daginstitutioner Ergonomi i daginstitutioner specielt om arbejdet med de 0-3 årige. Branchevejledning om Indretning af dagstitutioner 14 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

27 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMI Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af ergonomi vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Arbejdsstedets indretning Tekniske hjælpemidler og møbler Kan I komme til, når I skal hjælpe børnene, på toiletter, i garderober og lignende steder? Er puslebordene højdeindstillelige? Kan krybberne reguleres? Kan stolene reguleres? Arbejdsstillinger Er der tunge løft? Er der unødvendige tunge løft? Er der mange løft med vrid i kroppen? Er personalet instrueret i ergonomisk korrekte løft? Gør børnene så meget som muligt selv? Kravler de selv op på puslebord? I krybber? På stole og dækker de selv bord o.l.? TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 15

28 VEJLEDNING OM BIOLOGISKE FORHOLD VEJLEDNING OM BIOLOGI OG SMITTE Sundhedsstyrelsens udgivelse Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre giver retningslinjerne for, hvad man særligt skal være opmærksom på, når det drejer sig om sygdom, smitte og forebyggelse af spredning. Hepatitis A Hepatitis A (smitsom leverbetændelse A) forårsages af en virus og smitter gennem fødevarer og via afføring. Man kan derfor blive smittet ved f.eks. bleskift, gennem vasketøj o. lign.. Hepatitis B Hepatitis B (smitsom leverbetændelse B) forårsages af en virus og smitter gennem blod og andre legemsvæsker. Der er risiko for at få sygdommen, når man har tæt fysisk kontakt med smittede. Når der er risiko for smitte med Hepatitis B, skal medarbejderne vaccineres og behandles med immunoglobulin i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Fnat Fnat er en kløende, smitsom hudsygdom fremkaldt af fnatmiden. Man risikerer at blive smittet ved tæt personlig kontakt med en person, der har fnat. Øjenbetændelse Øjenbetændelse er meget smitsomt. Sygdommen spredes f.eks. indirekte via infi ceret materiale på hænderne eller direkte ved nærkontakt. Den ses ofte blandt mindre børn i daginstitutioner. Øjenbetændelse kan både skyldes bakterier og virus. Øjenbetændelse viser sig bl.a. ved tåreflåd samt irritation og rødmen i øjnene. Børnesygdomme i forbindelse med graviditet Røde hunde, cytomegalovirus og den femte børnesygdom er virussygdomme og kan give fosterskader. Røde hunde, som overføres ved luftbåren dråbesmitte, er den alvorligste, og kvinder bør være vaccineret mod røde hunde, før de begynder at arbejde med børn og unge. Gravide, som ikke er vaccineret mod sygdommen, bør kontakte læge for at blive vaccineret og ikke gå på arbejde, før der foreligger en antistofbestemmelse. Hvis den gravide ikke har antistoffer, bør hun fraværsmeldes indtil tyvende svangerskabsuge. Cytomegalovirus-smitte kan give mange forskellige symptomer. Man kan også være smittet uden at have symptomer. Man risikerer smitte, når man har tæt kontakt med infi cerede afsondringer eller slimhinder. Gravide bør ikke passe børn under et år med medfødt cytomegalovirusinfektion. Den femte børnesygdom (Parvovirus B 19) giver rødt udslæt på kinderne og feber. Den overføres især ved dråbesmitte. Ved udbrud eller epidemi af den femte børnesygdom bør gravide fraværsmeldes og undersøges for antistoffer. Hvis den gravide ikke har antistoffer, fraværsmeldes hun, så længe epidemien står på. I praksis vil det sige indtil seks uger efter seneste tilfælde af sygdommen. DE VIGTIGSTE REGLER Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så smitte så vidt muligt undgås. Hvis det ikke er muligt at undgå smitte, skal der være effektive foranstaltninger så man imødegår risikoen for ulykker eller sundhedsskader. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har adgang til skriftlig instruktion. Arbejdsgiveren skal også betale udgifterne til personlige værnemidler og til eventuelle vaccinationer. HVOR KAN MAN FÅ HJÆLP? Den kommunale sundhedstjeneste, embedslægeinstitutionerne, byggemyndighederne, sociale myndigheder, sundhedsmyndighederne, arbejdstilsynet og fødevareregionerne. Vejledning for gravides og ammendes arbejdsmiljø At-vejledning nr. A.1.8. Arbejdstilsynet, februar Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre sygdomme/index.htm Hygiejnevejledning Arbejdsmiljøvejviser 46 Arbejdstilsynet ( Hygiejnevejledningen ( Sundhedsstyrelsen (sst.dk) 16 TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ

29 ARBEJDSPLADSVURDERING FYSISK ARBEJDSMILJØ BIOLOGISKE FORHOLD Find forklaringerne til de enkelte kolonner i dette hæfte på side Identifikation og kortlægning Beskrivelse og Prioritering Handleplan for egne Løsninger der Opfølgning 1 af biologiske forhold vurdering 5 1 her&nu løsninger kræver inddragelse 6 7 hvem og 2 vigtigt De forbedringer institutionen hvornår af forholdene af arbejdsgiver 3 afventer selv har mulighed for at iværksætte beskrives her Rådgivning Primært teknisk forvaltning og/eller arbejdstilsynet Er der risiko for at komme i kontakt med spyt, urin eller afføring? Er der nær kontakt med personer, som tilhører særlige risikogrupper? Er der rutiner for hygiejniske forholdsregler (omhyggelig håndvask før spisning, efter toiletbesøg, efter arbejdstids ophør?) Er der arbejdsrutiner og -procedurer der betyder mindst mulig hud- og slimhinde-kontakt med spyt, urin, afføring, blod og andre afsondringer? Er der kvinder i personale gruppen, der ikke er vaccineret mod røde hunde? Har I udarbejdet særlige rutiner for gravide? (Hepatitis B, cytomegalovirus, den femte børnesygdom) Insekter, mider og flåter Er I kendt med risikoen for smitte og sygdom overført med skovflåter? Har I en særlig ( tæge )tang, som købes på apoteket? Inventar Er der adgang til engangs-håndklæder? Bruger i handsker og overtrækskittel i relevante situationer? Rengøring Har I et rengøringsprogram? Er I kendt med hygiejne-rutiner til bekæmpelse af smitsomme sygdomme? Har I sikret hygiejnisk og fornuftig omgang med vasketøj? Den kommunale sundhedstjeneste, embedslægeinstitutionerne, byggemyndighederne, sociale myndigheder, sundhedsmyndighederne, arbejdstilsynet og fødevareregionerne. TJEK DE FYSISKE ARBEJDSMILJØ 17

APV ET ARBEJDSREDSKAB APV 1

APV ET ARBEJDSREDSKAB APV 1 APV ET ARBEJDSREDSKAB APV 1 APV ET ARBEJDSREDSKAB I bekendtgørelsen til arbejdsmiljøloven hedder det, at... alt arbejde i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres forsvarligt

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads

MANUAL Arbejdspladsvurdering den lille arbejdsplads MANUAL den lille arbejdsplads Materialesættet er specielt udarbejdet til brug for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering på arbejdspladser med fra 1-15 medarbejdere. 93 Materialesættet består af: 1. Et

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand Lærerarbejdspladser Temakursus 2013 v. Amalie Ferdinand Overskrifter Proces til indretning af arbejdspladser Krav til arbejdspladser Krav på pauser? Hjemmearbejdspladser APV Samarbejde mellem TR og AMR

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ APV 2

TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ APV 2 TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ APV 2 TJEK DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ En arbejdspladsvurdering af de fysiske arbejdsmiljøforhold er omfattende. Derfor må man sætte den i system, og det kan rent praktisk foregå

Læs mere

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje

Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje Skema til brug ved virksomhedsbesøg til registrering (audit) af arbejdsmiljøet på døgninstitutioner og hjemmepleje Navn på virksomhed/afdeling: Dato for besøg: Mødeadresse: Data på mødedeltagerne: (Navn/funktion

Læs mere

TJEK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ APV 3

TJEK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ APV 3 TJEK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ APV 3 TJEK DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø er de forhold, der påvirker den enkeltes fysiske og psykiske helbred og trivsel. Vi er allesammen forskellige. Vi

Læs mere

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR SKOVBRUG

A RBEJDSP LADSV URDERING FOR SKOVBRUG BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR JORDBRUGET EN GENNEMGANG OG VURDERING AF VIRKSOMHEDENS ARBEJDSMILJØFORHOLD Denne vejledning er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Vejledningen kan købes hos Arbejdsmiljøfondets

Læs mere

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vaskerier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur(varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 Bliv opdateret på arbejdsmiljøet Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010 1 Når Arbejdstilsynet kommer Ved en screeningen i dag lægges der vægt på alle væsentlige arbejdsmiljøforhold. Der lægges

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

Vaskerier og renserier

Vaskerier og renserier Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

APV-skema. Navn, dato, år

APV-skema. Navn, dato, år APV-skema Navn, dato, år Spørgsmål 1. INDEKLIMA/Temperatur - Hvor enig er du i følgende udsagn? Kun ét svar i hver linje enig Enig Hverken Temperaturen i arbejdsrummet er mellem 18 og 25 grader Jeg er

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Udgiver: BAR Jord til Bord, www.barjordtilbord.dk Oktober 2002 Tegninger: Jesper Hummeluhr ISBN-Nr. 87-91073-06-5

Læs mere

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG

FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: SPØRGSMÅL JA DELVIST HANDLEPLAN NØDVENDIG FYSISK BØRNEMILJØ Solgården Redigeret 27/9-10 Sikkerhedsgruppen i Solgården har udfyldt de følgende skemaer: 1. Vurderes det, at børnehuset har plads nok?, indendørs har vi mange rum og pænt med plads

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Daginstitutioner brancheundervisningsnotat

Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Arbejdstilsynet, januar 2014 Daginstitutioner brancheundervisningsnotat Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende.

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Kontor Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden kan

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Musikere. APV-spørgeskema

2014 Musikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Musikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:36 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur -varme eller kulde, f.eks. under omklædning, på scenen, inde/ude mv. 1.02.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie

Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie Inspirationsnotat nr. 4 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 4.11.2007 Arbejdsbetinget stress Indgå en retningslinie Anbefalinger o Bemærk at der er forskel på en retningslinie og en stresspolitik. o Retningslinien

Læs mere

Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven

Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven Fysisk arbejdsmiljø Nævn 3 ting der fungerer godt i dit fysiske arbejde Lokalerne Gode lokaler Dejlig lys og venlig inst.

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

2014 Fitnessinstruktører. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Fitnessinstruktører. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Fitnessinstruktører Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:57 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, september 2002 UMV. Vejledning til udarbejdelse af

Dansk Center for Undervisningsmiljø, september 2002 UMV. Vejledning til udarbejdelse af 1 Dansk Center for Undervisningsmiljø, september 2002 UMV Vejledning til udarbejdelse af Undervisningsmiljøvurdering Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Undervisningsmiljøvurdering UMV 2 September

Læs mere

A RBEJDSMILJØUDVALGET S

A RBEJDSMILJØUDVALGET S Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Hotel og camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Løft rigtigt, når du gør rent

Løft rigtigt, når du gør rent KOST-SERVICE Løft rigtigt, når du gør rent - til dig, som arbejder med rengøring I denne folder kan du læse om, hvad tunge, mange og forkerte løft betyder for kroppen. Og om hvad du og I kan gøre på arbejdspladsen.

Læs mere

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top.

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Stresspolitik Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Den vison vil vi nå ved at lægge vægt på professionel ledelse og ved

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant hvad så?

Arbejdsmiljørepræsentant hvad så? Marts 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsmiljørepræsentant hvad så? Politisk ansvarlig Inger Bolwinkel Redaktion Erik Nygaard/FOA faglig Layout Joe Anderson Illustrator Rasmus Bregnhøi Tryk FOAs

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa.

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. 2007 1. Generelt. Denne Arbejdspladsvurdering omhandler de 15 medarbejdere, der er ansat i Handicapområdet og organisatorisk er placeret

Læs mere

FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE PÅ SYGEHUSE OG ELEVER PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE

FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE PÅ SYGEHUSE OG ELEVER PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE xxxxxxxxx FORFLYTNINGSGUIDE TIL ANSATTE PÅ SYGEHUSE OG ELEVER PÅ SUNDHEDSUDDANNELSERNE BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED REVIDERET UDGAVE 2005 OM DENNE GUIDE God forflytningsteknik forebygger nedslidning

Læs mere

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Politi og fængselspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:11 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

Allergi på arbejdet. SikkertNyt.dk nr. 01/2013

Allergi på arbejdet. SikkertNyt.dk nr. 01/2013 SikkertNyt.dk nr. 01/2013 Allergi på arbejdet Mange kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan fremkalde allergi. Allergi kan vise sig som astma eller eksem. Hvert år får 10.000 danskere konstateret allergi

Læs mere

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt.

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt. APV Hvad er en APV? En APV er en arbejdspladsvurdering. Den består af 2 dele: En kortlægning/vurdering og en handlingsplan for de problemer, der er fundet i kortlægningen. Dette skema indeholder kortlægningen.

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Sæt støjen på dagsordnen

Sæt støjen på dagsordnen Sæt støjen på dagsordnen Arbejdsmiljøkonsulent 1 Det skal vi snakke om Akustik Taleinteferens Skelnen mellem høreskadende og generende støj Skelnen mellem auditive og ikke-auditive skader Sprogtilegnelse

Læs mere

Analyse af arealstandarder for sygehusbyggeri Danske Regioner

Analyse af arealstandarder for sygehusbyggeri Danske Regioner Analyse af arealstandarder for sygehusbyggeri Danske Regioner Delrapport myndighedskrav - Gennemgang af myndighedskrav med betydning for arealstandard i sygehusbyggeri (bilag til rapport dateret 18. 09.

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt Nyhedsbrev nr. 11/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: 1.1 Hvad går APV-opgaven ud på - kort fortalt? APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: Identifikation og kortlægning

Læs mere

2014 Frisører. APV-spørgeskema

2014 Frisører. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Frisører Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet og ventilation(f.eks.

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn

Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Sæt støjen på dagsordnen

Sæt støjen på dagsordnen Sæt støjen på dagsordnen Arbejdsmiljøkonsulent Niels Bang Hansen SUNDT & SIKKERT - www.sundtogsikkert.dk 1 2 Støjvogterkursus - rammeprogram Reglerne Akustik Plads og pladsens betydning Taleinteferens

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere