Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen"

Transkript

1 Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4 Trin 1 - Udpegning af veje, der er oplagte gennemfartsveje...4 Trin 2 - Udpegning af veje, der i øvrigt fungerer som gennemfartsveje og fordelingsveje...5 Trin 3 - Udarbejdelse af kort over gennemfartsveje og fordelingsveje...5 Trin 4 - Politisk accept af trafikvejnet...5 Fase 2. Klassificering af vej- og stinet i åbent land i én kommune...6 Trin 1 - Kortlægning af eksisterende trafikale forhold...6 Trin 2 - Fastlæggelse af trafiknet...7 Trin 3 - Totalbillede af vejenes funktion...8 Fase 3. Klassificering af vej- og stinet i ét større byområde...9 Trin 1 - Kortlægning af eksisterende trafikale forhold...10 Trin 2 - Fastlæggelse af trafiknet...11 Trin 3 - Totalbillede af vejenes funktion...12

2 Introduktion Behov for en ny og koordineret vejklassificering Kommunalreformen har medført, at en lang række kommuner er blevet lagt sammen. De veje, der før hørte under de oprindelige kommuner og de veje, der nu er overtaget fra amterne, skal fremover udgøre en trafikal helhed for hele den nye kommune. Der er derfor behov for at foretage en ny klassificering af det samlede vejnet til brug for både planlægning af vejenes udvikling og driften af vejene. En stor del af de amtsveje, som de nye kommuner overtog den 1. januar 2007 udgør også vigtige forbindelser på tværs af kommunegrænserne. Det er derfor specielt vigtigt, at disse veje har et så ensartet serviceniveau som muligt, dvs. en ensartet fremkommelighed og ensartethed i udformning og vedligeholdsstandard, herunder standard for vintertjeneste. Demonstrationsprojekt på Fyn Med udgangspunkt i ovenstående har SAMKOM i samarbejde med repræsentanter fra kommunerne på Fyn, Vejcenter Syddanmark og vejregelorganisationen udført et demonstrationsprojekt på Fyn. Formålet med projektet er at beskrive en generel proces for, hvordan klassificeringen kan foretages både inden for og på tværs af de nye kommunegrænser. Der er valgt at dele projektet op i 3 faser, der hver især beskriver hovedelementerne i den funktionelle vejklassificering: 1. Udpegning af et trafikvejnet for hele Fyn uden for de større byer 2. Klassificering af vej- og stinet i det åbne land i en af de nye kommuner på Fyn 3. Klassificering af vej- og stinet i et større byområde i en af de nye kommuner på Fyn En fuldstændig klassificering af vejnettet og stinettet på Fyn bør ideelt set omfatte alle veje og stier både i det åbne land og i byområder. En sådan opgave er imidlertid meget omfattende og falder uden for rammerne af SAMKOM s demonstrationsprojekt. Introduktion til web-guide Til præsentation af den generelle proces for vejklassificering inden for og på tværs af kommunegrænserne har SAMKOM udviklet en web-guide. Guiden findes på SAMKOMs hjemmeside under vejklassificering (fra medio oktober 2007). Her kan man trykke sig ind på de enkelte faser og trin i processen. For hver fase og trin er der først givet en generel beskrivelse af indholdet. Herefter er hver fase og trin illustreret ved konkrete eksempler fra demonstrationsprojektet på Fyn. Herfra kan der linkes til både kort og materialer, der er udarbejdet i forbindelse med demonstrationsprojektet. 2

3 Baggrund Udgangspunkt i metoder beskrevet i vejreglerne Vejklassificeringen kan ske med udgangspunkt i metoderne beskrevet i den vejregelforberedende rapport Planlægning af veje og stier i åbent land, som var i høring indtil 1. maj 2007 og vejreglen Hæfte 0, Vejplanlægning i byområder i serien Geometrisk udformning af veje og stier i byområder. Vejreglerne anbefaler en funktionel klassificering af vejnettet, dvs. en klassificering, der afspejler vejens trafikale funktion og betydning. I det åbne land anbefaler vejreglerne, at vejnettet overordnet inddeles i trafikveje (i form af gennemfartsveje og fordelingsveje) og lokalveje afhængigt af vejenes funktion: Gennemfartsveje betjener gennemfartstrafik og er karakteriseret ved at være veje med god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for trafikanterne dvs. veje med få kryds og tilslutninger og få langsomme køretøjer. Fordelingsveje forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, god tilgængelighed og god sikkerhed dvs. veje med en del kryds og tilslutninger og også en del langsomkørende trafik. Lokalveje betjener lokaltrafikken og tilgodeser god tilgængelighed og sikkerhed for alle - især de lette trafikanter dvs. veje med mange kryds og tilslutninger og lave hastigheder af hensyn til sikkerheden. I byområder inddeles vejnettet ligeledes afhængigt at vejenes funktion i trafik- og lokalveje: Trafikveje omfatter samtlige veje i kommunens overordnede vejnet. De betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem de enkelte bysamfund og mellem de enkelte kvarterer i den større by. Lokalveje omfatter alle de øvrige veje i kommunen. De betjener de lokale områder og de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker. Fokus på emnet Med inspirationsfolderen Fælles serviceniveau - en inspirationsfolder fra august 2005 forsøgte SAMKOM at sætte fokus på behovet for en dialog mellem vejbestyrelserne om et fælles serviceniveau. 3

4 I folderen ligges der op til at dialogen sker i to trin: I trin 1 fastlægges den fælles vejklassificering med udgangspunkt i vejens geometriske udformning og vejens karakteristika (så som hastighed, trafikmængde og trafikkens karakter). I 2. trin danner den fælles vejklassificering udgangspunkt for fastlæggelsen af et fælles serviceniveau, i og med det afklares om en række af de karakteristika, der knytter sig til vejen, har betydning for vejens serviceniveau. Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer En af de udfordringer de nye kommuner står overfor er at sikre en tilstrækkelig ensartethed i planlægningen og vedligeholdelsen af de trafikveje, der krydser kommunegrænserne herunder bl.a. de tidligere amtsveje. Første fase består derfor af en udpegning af et trafikvejnet (i form af gennemfartsveje og fordelingsveje) med udgangspunkt i biltrafikkens størrelse og kørselsmønstre nu og i fremtiden. For at sikre, at der er enighed omkring det udpegede trafikvejnet, er det vigtigt i denne fase at inddrage alle de omkringliggende kommuner, så man kan få en dialog om identifikation af de vigtigste trafikveje, der krydser kommunegrænserne. I fase 1 ses der kun på biltrafikken. Der kan derfor efterfølgende være behov for en ændring af klassificeringen i fase 2, hvor der også udpeges net for kollektiv trafik, fodgængere/cyklister og langsomme køretøjer. Fase 1 består af følgende trin: 1. Udpegning af veje, der er oplagte gennemfartsveje 2. Udpegning af veje, der i øvrigt fungerer som gennemfarts veje og fordelingsveje 3. Udarbejdelse af kort over gennemfartsveje og fordelingsveje 4. Politisk accept af trafikvejnet Trin 1 - Udpegning af veje, der er oplagte gennemfartsveje Første trin er at udpege de veje, der er oplagte gennemfartsveje. Gennemfartsveje betjener gennemfartstrafik og er karakteriseret ved at være veje med god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for trafikanterne. Dvs. veje med få kryds og tilslutninger og få eller ingen langsomme køretøjer. Ved udpegningen af gennemfartsvejene skal man være opmærksom på, at de skal have - eller på sigt skal ombygges til - en vis minimums standard og med få tilslutninger. En gennemfartsvej skal nemlig ikke fordele trafikken. Fra en gennemfartsvej skal man kunne komme til en fordelingsvej og derfra til en lokalvej, der fører én til sit mål. Motorveje vil typisk fungere som gennemfartsveje. Der bør udover eksisterende veje også skeles til de vejprojekter og de fremtidige planer, der måtte foreligge. 4

5 Trin 2 - Udpegning af veje, der i øvrigt fungerer som gennemfartsveje og fordelingsveje I andet trin gennemgår kommunerne i fællesskab deres vejnet. Det kan ske ved, at kommunerne med udgangspunkt i deres lokalkendskab og kendskabet til biltrafikken beskriver og kommenterer brugen af deres eget vejnet og giver et første bud på hvilke veje, der fungerer som gennemfartsveje og fordelingsveje. Ved denne lejlighed bør eventuelle forskelle i opfattelse af vejenes klassificering på tværs af kommunegrænser drøftes. I dette trin bør det også overvejes, om der nogen steder umiddelbart ser ud til at mangle gennemfartsveje og fordelingsveje af hensyn til maskevidden i transportnettet. Generelt er der en erfaringsmæssig grænse for, hvor langt bilister finder det acceptabelt at køre ad lokalveje med lav komfort og lav hastighed, inden de kommer frem til trafikvejnettet. En tommelfingerregel er, at gennemfartsveje typisk bør ligge med en maskevidde på km og fordelingsveje med en maskevidde på 3-5 km. Samtidig bør det overvejes, om forholdene på de udpegede veje lever op til de krav, der stilles til de forskellige veje. Er der f.eks. få krydsninger og tilslutninger og dermed høj fremkommelighed på gennemfartsvejene? Hvis de udpegede veje ikke lever op til de stillede krav, er man så villig til på sigt at foretage eventuelle nødvendige investeringer for at opnå de ønskede forhold? Denne fælles gennemgang af vejnettet bør munde ud i et fælles oplæg til et trafikvejnet, evt. med en liste over de uafklarede spørgsmål, der måtte være. Inden oplægget vedtages endeligt bør kommunerne have mulighed for at tage det med hjem og drøfte det med deres tekniske og politiske bagland. Trin 3 - Udarbejdelse af kort over gennemfartsveje og fordelingsveje I tredje trin udarbejdes der, med udgangspunkt i kommunernes tilbagemeldinger, et kort over kommunernes fælles bud på et sammenhængende trafikvejnet i form af gennemfartsveje og fordelingsveje. Trin 4 - Politisk accept af trafikvejnet Det er nødvendigt at få politisk accept af det fælles forslag til et trafikvejnet for at sikre forankring og opbakning til klassificeringen. Den politiske behandling kan enten ske separat i de enkelte kommuner eller ved en fælles behandling blandt alle de berørte kommuner, hvis der er mulighed for det. Fordelen ved den fælles politiske behandling er, at eventuelle problemstillinger kan drøftes og forhåbentligt løses i det fælles forum. I forbindelse med den politiske behandling bør forslaget til et trafikvejnet suppleres med et kort notat, der beskriver baggrunden og udgangspunktet for klassificeringen samt resultatet af klassificeringen. 5

6 Fase 2. Klassificering af vej- og stinet i åbent land i én kommune En fuldstændig klassificering af vejnettet i det åbne land bør - ud over net for biltrafik - også omfatte udpegning af net for kollektiv trafik, lette trafikanter og langsomme køretøjer ligesom lokaltrafikområderne bør afgrænses. Disse net skal ikke kun anvendes til planlægning, men også i forbindelse med prioritering af driften af vejnettet. Fastlæggelsen af trafiknettene kræver et detaljeret kendskab til vejnettet, da man f.eks. skal have kendskab til, hvilke veje, der er del af en stirute og hvor der kører busser i rutefart. Anden fase indeholder derfor en optegning af net for biltrafik, kollektiv trafik, lette trafikanter og langsomme køretøjer i det åbne land i en enkelt kommune. Fase 2 består af følgende trin: 1. Kortlægning af de eksisterende trafikale forhold 2. Fastlæggelse af net for biltrafik, kollektiv trafik, lette trafikanter og langsomme køretøjer 3. Totalbillede af vejenes funktion Trin 1 - Kortlægning af eksisterende trafikale forhold For at kunne klassificere vejnettet i det åbne land, er der behov for oplysninger om de trafikale forhold, da de kan være med til at danne et billede af den nuværende brug af vejnettet. Oplysningerne omfatter: Trafikmængder: Hvis der kun er få oplysninger om trafikmængder, kan tallene baseres på et skøn, da det er størrelsesordnen, der er vigtig. Og hvis der er tale om gamle oplysninger, kan de evt. fremskrives med f.eks. 2½ % pr. år. Oplysningerne er specielt gavnlige i forbindelse med optegning af net for lette trafikanter og hvis der er problemer med uheld. Oplysninger om trafikkens kørselsmønstre kan også være interessante. Skiltede hastigheder: Oplysninger om hastigheder specielt skiltede hastigheder, men også gerne oplysninger om gennemsnitshastigheder og 85 % fraktilen - er interessante, hvis data foreligger. Uheld på veje: Oplysninger om trafikuheld har specielt betydning, hvis der er mange uheld og der derfor skal gøres noget ved vejen. Oplysningerne om trafikuheld kan udtrækkes fra VIS, hvis de er stedfæstet heri. Trafikskabende funktioner: Oplysninger om placeringen af trafikskabende funktioner f.eks. små landsbyer, industri, materielpladser, genbrugspladser, skoler, fritids- og turistmål giver et overblik over trafikanternes færden. Oplysningerne har derfor betydning for både optegning af net for biltrafikken og de lette trafikanter. Oplysninger om trafikskabende funktioner vil typisk kunne frembringes via eksisterende kort over kommunen. Også fremtidige planer for udbygning af bolig- og industriområder samt vejnettet bør tages med i overvejelserne. Eksisterende stier: Oplysninger kan f.eks. udtrækkes fra VIS, via eventuelle stiplaner, trafiksikkerhedsplaner eller lignende samt fra ortofotos. 6

7 Busbetjente veje: I forbindelse med planlægning er det især interessant med oplysninger om rutebusser. Skolebusser benytter kun vejene to gange om dagen og er derfor knap så interessante i denne sammenhæng. Oplysningerne om skoleruter bør dog medtages af hensyn til driften (snerydning). Oplysningerne kan indhentes fra lokalt trafikselskab. Trin 2 - Fastlæggelse af trafiknet Den funktionelle klassificering i det åbne land begynder med en kortlægning af på hvilke strækninger af vejnettet, der er behov for at tilgodese de forskellige transportbehov. Dette gøres ved at udpege net for: biltrafik (herunder afgrænsning af lokalområder) kollektiv trafik lette trafikanter langsomme køretøjer Udarbejdelsen af disse net er i høj grad en iterativ proces, hvor der - i takt med, at nettene sammenholdes og flere og flere af vejenes funktion fastlægges - måske vil være behov for at foretage en justering af de allerede fastlagte net. Net for biltrafik: Biltrafiknettet fastlægges på baggrund af viden om biltrafikkens nuværende og fremtidige færdselsmønster, herunder især registreringer af gennemfartstrafikken og dennes udgangspunkter og mål. Gennemfartstrafikken omfatter især bolig-arbejdsstedstrafik, erhvervstrafik og ferie/fritidstrafik. Til fastlæggelsen af biltrafiknettet anvendes oversigterne over trafikmængder, busbetjente veje, uheld og de trafikskabende funktioner. Vejene opdeles i gennemfartsveje og fordelingsveje. De resterende veje i vejnettet er lokalveje og betjener kun lokal trafik. Lokaltrafikområder er sammenhængende områder, indenfor hvilke, der foretages en række daglige ture. For at gøre disse ture så trafiksikre som muligt, er det vigtigt, at lokalområderne kun i begrænset omfang gennemskæres af trafikveje. Alle områder mellem trafikveje bør derfor gås igennem for at sikre, at der er tale om lokalområder dvs. at vejene i området kun benyttes af bilister med ærinde i området. Da lokalvejene betjener alle trafikantgrupper, er det også vigtigt, at hastigheden er lav på disse veje. Lokalvejene kan derfor ikke være alt for lange - ellers vil trafikanterne ikke finde det acceptabelt at køre med den lave hastighed. Ved denne mere detaljerede udpegning af trafikvejnettet kan der være behov for ændringer i forhold til det fælles forslag på tværs af kommunerne fra fase 1, hvor der kun blev taget hensyn til biltrafikken. Eventuelle ændringer skal selvfølgeligt forsøges undgået, hvis de har betydning for de omkringliggende kommuner. I givet fald må ændringsforslagene sendes til høring blandt de involverede kommuner. Net for kollektiv trafik: Det eksisterende busnet optegnes med udgangspunkt i viden om de regionale og de lokale busruter. Hvis der er skolebusser optegnes deres ruter også. Busnettet er typisk tilrettelagt sådan, at det primært er trafikvejsnettet og separate busveje, der anvendes. Men af hensyn til korte gangafstande, sikre gangveje og korte rejsetider kan det til tider 7

8 også være nødvendigt at føre bustrafikken ad lokalveje. Dette kan dog medføre en noget ringere fremkommelighed på grund af den ofte lavere hastighed på lokalvejene. Hvis det viser sig, at der er behov for ruteomlægninger, nye ruter eller strækninger, der ønskes betjent med kollektiv trafik i fremtiden, må dette afklares i et samarbejde mellem vejbestyrelsen og trafikselskabet med planlægningsansvar for området. Net for lette trafikanter: Stirutenettet fastlægges på baggrund af viden om de lette trafikanters færdselsmønstre, dvs. hvor kommer de fra og hvor skal de hen. Vigtige udgangspunkter og mål er f.eks. arbejdspladser, skoler, butikker, centerfunktioner og rekreative områder. Et bud på et stirutenet for de lette trafikanter kan optegnes med udgangspunkt i oversigten over de trafikskabende funktioner og oplysninger om trafikmængder. I princippet bør der være et stirutenet, der hænger sammen som vejnettet. Ideelt bør der være stier langs alle trafikveje - alternativt kan de lette trafikanter ledes til en lokalvej, der f.eks. kører parallelt med trafikvejen. Der er ikke umiddelbart nogen retningslinier for maskevidden i et stinet. Udgangspunktet er blot, at der skal vælges den korteste og hurtigste rute, da det er denne rute cyklister typisk selv vil vælge. Stierne omfatter især skolestier og stier, som benyttes af bolig-arbejsstedstrafik, men også både regionale og nationale rekreative stier. Stinettet kan sammensættes af separate stier, stier langs veje (cykelstier, cykelbaner), brede kantbaner og hovedruter af lokalveje. Net for langsomme køretøjer: De langsomme køretøjer (f.eks. landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner) udgør en stor gene for fremkommeligheden og en ikke uvæsentlig sikkerhedsmæssig risiko på trafikvejene. På grund af den store hastighedsforskel mellem de langsomme køretøjer og de øvrige køretøjer er der mange overhalinger og dermed øget risiko for påkørsler. For at sikre en høj fremkommelighed bør der om muligt udpeges et separat net for langsomme køretøjer ud fra deres kørselsmønster. Nettet for langsomme køretøjer kan f.eks. bestå af lokalveje parallelt med trafikvejene eller af andre lokalveje. Hvis det ikke er muligt at etablere et lokalvejsystem for langsomme køretøjer, så kan der f.eks.: udpeges veje, hvor disse køretøjer forbydes og i stedet udpege et alternativt net for dem forbydes trafik med disse køretøjer i visse tidsrum f.eks. i myldretiderne om morgnen og om eftermiddagen og i disse tidsrum anvise alternative ruter etableres vigepladser for disse køretøjer, så de kan trække ind og give mulighed for sikker overhaling. Trin 3 - Totalbillede af vejenes funktion Den funktionelle vejklassificering og hastighedsklasser Det klassificerede vejnet fremkommer ved, at alle de fastlagte trafikvejnet sættes sammen og vurderes i forhold til hinanden. Samlet danner de nemlig et totalbillede af de forskellige trafikantgruppers krav og forventninger til de enkelte vejstrækninger og deres funktion. 8

9 Af klassificeringen kan man direkte aflæse om den enkelte strækning eller det enkelte vejkryds f.eks. er en del af et busnet eller et stirutenet. Hvis der til en bestemt vejstrækning forekommer uforenelige/modstridende krav til vejens funktion, kan der kompenseres herfor gennem den efterfølgende hastighedsklassificering. Hastighedsklassificeringen kan nemlig medvirke til at skabe overensstemmelse mellem vejens udformning, omgivelserne og trafikantgrupperne og den hastighed biltrafikken kører med. Samlet skaber den funktionelle vejklassificering og en efterfølgende hastighedsklassificering et vejnet, hvor det til enhver tid er tydeligt for trafikanterne, hvilken type vej de færdes på og dermed også hvilken adfærd, der forventes af dem. En hastighedsklassificering kan f.eks. være med til at sikre, at lokalvejene ikke benyttes af gennemfartstrafik. Vejreglerne anbefaler følgende sammenhæng mellem de funktionelle vejklasser og hastighedsklasser for veje i det åbne land: Hastighedsklasse Hastighedsklasse Betegnelse Ønsket hastighed (km/h) Funktionel Vejklasse Høj H Gennemfartsveje H Gennemfartsveje Middel M + 80 Gennemfartsveje/ Fordelingsveje M Gennemfartsveje/ Fordelingsveje/ Lokalveje Lav L Fordelingsveje/ Lokalveje L 30 Lokalveje Sammenhæng mellem funktionel vejklasse og drift af veje Når trafiknettene er endeligt fastlagte, danner de, som sagt, et total billede af de enkelte vejes funktion - dvs. resultatet af den funktionelle vejklassificering. Og med dette billede af vejenes funktion er der også skabt et billede af de enkelte trafikanters brug af og dermed også deres forventninger til de enkelte veje. Den funktionelle klassificering er derfor også et godt grundlag for prioriteringen i forbindelse med driften af vejene. 9

10 Fase 3. Klassificering af vej- og stinet i ét større byområde En fuldstændig klassificering af vejnettet til brug for planlægning og drift omfatter naturligvis også byområder. Da der næppe er nogen veje i byer, der går på tværs af kommunegrænser, er der ikke umiddelbart behov for en fælles klassificering kommunerne imellem. De nye kommuner vil imidlertid internt have behov for at ensarte deres klassificering uafhængig af tidligere kommuneinddeling, så der opnås et fælles grundlag for driften. Som for det åbne land bør en fuldstændig klassificering af vejnettet i et større byområde - ud over net for biltrafik - også omfatte udpegning af net for kollektiv trafik og lette trafikanter ligesom lokaltrafikområderne bør afgrænses. Disse net skal ikke kun anvendes til planlægning, men også i forbindelse med prioritering af driften af vejnettet. Fastlæggelsen af trafiknettene kræver et detaljeret kendskab til vejnettet, da man f.eks. skal have kendskab til, hvilke veje, der er del af en stirute og hvor der kører busser. Tredje fase indeholder derfor i princippet det samme som fase 2 (optegning af net for biltrafik, kollektiv trafik og lette trafikanter), men for ét større byområde. Fase 3 består af følgende trin: 1. Kortlægning af de eksisterende trafikale forhold 2. Fastlæggelse af net for biltrafik, kollektiv trafik og lette trafikanter 3. Totalbillede af vejenes funktion Trin 1 - Kortlægning af eksisterende trafikale forhold For at kunne klassificere vejnettet i et større byområde, er der behov for oplysninger om de trafikale forhold, da de kan være med til at danne et billede af den nuværende brug af vejnettet. Oplysningerne omfatter: Trafikmængder: Hvis der kun er få oplysninger om trafikmængder, kan tallene baseres på et skøn, da det er størrelsesordnen, der er vigtig. Og hvis der er tale om gamle oplysninger, kan de evt. fremskrives med f.eks. 2½ % pr. år. Oplysningerne er specielt gavnlige i forbindelse med optegning af net for lette trafikanter og hvis der er problemer med uheld. Skiltede hastigheder: Oplysninger om hastigheder specielt skiltede hastigheder, men også gerne oplysninger om gennemsnitshastigheder og 85 % fraktilen - er interessante, hvis data foreligger. Uheld på veje: Oplysninger om trafikuheld har specielt betydning, hvis der er mange uheld og der derfor skal gøres noget ved vejen. Oplysningerne om trafikuheld kan udtrækkes fra VIS, hvis de er stedfæstet heri. Trafikskabende funktioner: Oplysninger om placeringen af trafikskabende funktioner, f.eks. centerfunktioner, offentlige funktioner, industri, materielpladser, genbrugspladser, skoler, fritids- og turistmål giver et overblik over trafikanternes færden. Oplysningerne har derfor betydning for både optegning af net for biltrafikken og de lette trafikanter. Oplysninger om trafikskabende funktioner vil typisk kunne frembringes via eksisterende kort over 10

11 kommunen. Også fremtidige planer udbygning af områder og vejnettet bør tages med i overvejelserne. Eksisterende stier: Oplysninger kan f.eks. udtrækkes fra VIS, via eventuelle stiplaner, trafiksikkerhedsplaner eller lignende samt fra ortofotos. Busbetjente veje: I byer er der typisk tale om bybusser. Oplysningerne om bybussernes ruter kan indhentes fra lokalt trafikselskab. Trin 2 - Fastlæggelse af trafiknet Som for den funktionelle klassificering i det åbne land begynder den funktionelle klassificering for et større byområde med en kortlægning af på hvilke strækninger af vejnettet, der er behov for at tilgodese de forskellige transportbehov. Dette gøres ved at udpege net for: biltrafik (herunder afgrænsning af lokalområder) kollektiv trafik lette trafikanter Udarbejdelsen af disse net er i høj grad en iterativ proces, hvor der - i takt med, at nettene sammenholdes og flere og flere af vejenes funktion fastlægges - måske vil være behov for at foretage en justering af de allerede fastlagte net. Net for biltrafik: Som for det åbne land fastlægges biltrafiknettet i byområdet på baggrund af viden om biltrafikkens nuværende og fremtidige færdselsmønster. Til fastlæggelsen af biltrafiknettet anvendes oversigterne over trafikmængder, busbetjente veje, uheld og de trafikskabende funktioner. Mens man i det åbne land arbejder med gennemfartsveje og fordelingsveje, arbejdes der i byområder kun med trafikveje. Trafikvejene kan dog differentieres via hastighedsbegrænsninger - f.eks. er trafikveje typisk fartdæmpet gennem butiksområder, hvor man ønsker at tage hensyn til de lette trafikanter. Som i det åbne land er der også lokaltrafikområder, der er sammenhængende områder, der kun betjener lokal trafik. For at gøre turene i lokalområderne så sikre som muligt, er det vigtigt, at lokalområderne ikke gennemskæres af trafikveje. Alle områder mellem trafikveje bør derfor gås igennem for at sikre, at der er tale om lokalområder, hvor vejene kun benyttes af biler med ærinde i området. Da lokalvejene betjener alle trafikantgrupper, er det også vigtigt, at hastigheden er lav på disse veje. Lokalvejene kan derfor ikke være alt for lange - ellers vil trafikanterne ikke finde det acceptabelt at køre med den lave hastighed. Net for kollektiv trafik: Som i det åbne land optegnes det eksisterende busnet i byområdet med udgangspunkt i viden om de eksisterende busruter. De trafikskabende funktioner ligger dog typisk tættere i byerne, hvorfor nettet for kollektiv trafik også typisk er mere finmasket. Busnettet er typisk tilrettelagt sådan, at det primært er trafikvejsnettet og separate busveje, der anvendes. Men af hensyn til korte gangafstande, sikre gangveje og korte rejsetider kan det til tider også være nødvendigt at føre bustrafikken ad lokalveje. Dette kan dog medføre en noget ringere fremkommelighed på grund af den ofte lavere hastighed. 11

12 Hvis det viser sig, at der er behov for ruteomlægninger, nye ruter eller strækninger, der ønskes betjent med kollektiv trafik i fremtiden, må dette afklares i et samarbejde mellem vejbestyrelsen og trafikselskabet med planlægningsansvar for området. Net for lette trafikanter: Som i det åbne land fastlægges stirutenettet i byområdet på baggrund af viden om de lette trafikanters færdselsmønstre, dvs. hvor kommer de fra og hvor skal de hen. Da de trafikskabende funktioner typisk ligger tættere i byerne, vil der også være behov for et tættere stirutenet. Et bud på et stirutenet for de lette trafikanter kan optegnes med udgangspunkt i oversigten over de trafikskabende funktioner og oplysninger om trafikmængder. I princippet bør der være et stirutenet, der hænger sammen som vejnettet. Ideelt bør der være stier langs alle trafikveje - alternativt kan de lette trafikanter ledes til en lokalvej, der f.eks. kører parallelt med trafikvejen. Igen er der ikke umiddelbart nogen retningslinier for maskevidden i stinettet. Udgangspunktet er blot, at der skal vælges den korteste og hurtigste rute, da det er denne rute cyklister typisk selv vil vælge. Stierne omfatter især skolestier og stier, som benyttes af bolig-arbejsstedstrafik. De mindre interne stier i boligområder er ikke interessante i denne sammenhæng, da de primært har til formål at binde det enkelte boligområde sammen. Stinettet kan sammensættes af separate stier, stier langs veje (cykelstier, cykelbaner), brede kantbaner og hovedruter af lokalveje. Trin 3 - Totalbillede af vejenes funktion Den funktionelle vejklassificering og hastighedsklasser Som i det åbne land fremkommer det klassificerede vejnet i ét større byområde ved, at alle de fastlagte trafikvejnet sættes sammen og vurderes i forhold til hinanden. Samlet danner de nemlig et totalbillede af de forskellige trafikantgrupper krav og forventninger til de enkelte vejstrækninger og deres funktion. Af klassificeringen kan man direkte aflæse om den enkelte strækning eller det enkelte vejkryds f.eks. er en del af et busnet eller et stirutenet. Igen kan der kompenseres for eventuelle uforenelige/modstridende krav til de enkelte vejes funktion via den efterfølgende hastighedsklassificering. Hastighedsklassificering kan nemlig medvirke til at skabe overensstemmelse mellem vejens udformning, omgivelserne og trafikantgrupperne og den hastighed biltrafikken kører med. Samlet skaber den funktionelle vejklassificering og en efterfølgende hastighedsklassificering et vejnet, hvor det til enhver tid er tydeligt for trafikanterne, hvilken type vej de færdes på og dermed også hvilken adfærd, der forventes af dem. En hastighedsklassificering kan f.eks. være med til at sikre, at lokalområder kun benyttes af bilister med ærinde i området. Vejreglerne anbefaler følgende sammenhæng mellem de funktionelle vejklasser og hastighedsklasser for veje i byområder: Hastighedsklasse Funktionel Hastighedsklasse Ønsket hastighed (km/h) Vejklasse Høj Trafikveje Middel 50 Trafikveje/Lokalveje Lav Trafikveje/Lokalveje Meget lav Lokalveje 12

13 Sammenhæng mellem funktionel vejklasse og drift af veje Når trafiknettene er endeligt fastlagte, danner de, som sagt, et total billede af de enkelte vejes funktion - dvs. resultatet af den funktionelle vejklassificering. Og med dette billede af vejenes funktion er der også skabt et billede af de enkelte trafikanters brug af og dermed også deres forventninger til de enkelte veje. Den funktionelle klassificering er derfor også et godt grundlag for prioriteringen i forbindelse med driften af vejene. 13

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet

Læs mere

Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE

Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne eksempelsamling hører til håndbogen "Planlægning af veje og stier i åbent land". Håndbogen

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Fredericia Kommune. Vejklassificering for Fredericia Kommune

Fredericia Kommune. Vejklassificering for Fredericia Kommune Fredericia Kommune Vejklassificering for Fredericia Kommune April 2009 Fredericia Kommune Vejklassificering for Fredericia Kommune April 2009 Ref Version 1 Dato 2009-04-03 Udarbejdet af LRT og HHU Kontrolleret

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan

Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan TRAFIKPLAN Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Fælles principper for klassificeret vejnet

Fælles principper for klassificeret vejnet Fælles principper for klassificeret vejnet Kolofon Titel: Udgiver: Fælles principper for klassificeret vejnet Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: Juni 2011 Rådgiver: Redaktion: Design: Per Foldal

Læs mere

HÅNDBOG Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE

HÅNDBOG Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE HÅNDBOG Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler planlægning af veje og stier i åbent land. Håndbogen er en del af vejreglen

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Forslag til vejklassificeringsplan for Gribskov Kommune

Forslag til vejklassificeringsplan for Gribskov Kommune Forslag til vejklassificeringsplan for Gribskov Kommune December 2008 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 Planens indhold...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST VALLØ KOMMUNE Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST Juli 2001 Indhold: 1. Indledning... 1 2. Trafikale forhold... 1 3. Uheld... 1 4. Tværprofiler eksisterende... 1 5. Tværprofil

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Transportkorridor...5/24 Bemærkninger til retningslinjer...6/24 Baggrund for retningslinjer...7/24 Veje...8/24 Bemærkninger til retningslinjer...10/24 Baggrund

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag C: Trafik på havnen

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag C: Trafik på havnen Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag C: Trafik på havnen Bornholms Regionskommune Trafikplan for Rønne 2011 2021 Trafik på havnen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HAVNEOMRÅDET I RØNNE 4 1.1 Baggrund for løsningsforslag

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.

Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Servicemål for kollektiv trafik 1. Nuværende servicemål regional kørsel Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Ved optælling af antal ture lægges følgende

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik NOTAT Trafikdage 2008 Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik Email: marwas@tmf.kk.dk 11-08-2008 Sagsnr. 2008-26709 Dokumentnr. 2008-422994 Ny vejnetsplan for Københavns Kommune

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE

AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af en

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

TILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN

TILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: ebbe.jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 20. november 2008 TILRETTELÆGGELSE

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER

TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER RAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Trafikplan - Toftlund

Trafikplan - Toftlund Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj

Læs mere

Indstilling. Revision af VINTERREGULATIV. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. juni 2010.

Indstilling. Revision af VINTERREGULATIV. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. juni 2010. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Århus Kommunes nuværende regulativ for renholdelse og vintertjeneste

Læs mere

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen

Læs mere

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret

Læs mere

Tønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK

Tønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK Tønder Kommune April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK PROJEKT Trafikplan for Skærbæk Tønder Kommune Projekt nr. 213324 Dokument nr. 1210664628 Version 2 Udarbejdet af JII Kontrolleret af MVG Godkendt af JII

Læs mere

Trafikplan - Løgumkloster

Trafikplan - Løgumkloster Trafikplan - Løgumkloster April 2013 TRAFIKPLAN FOR LØGUMKLOSTER 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Dokument nr: 55. Revision nr.: Udarbejdet:

Læs mere

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Allerød Kommune. Kortlægning af trafikale data

Allerød Kommune. Kortlægning af trafikale data Allerød Kommune Kortlægning af trafikale data Marts 2009 Allerød Kommune Kortlægning af trafikale data Marts 2009 Ref 8651082 Kortlægning(1) Version 4 Dato 2009-03-29 Udarbejdet af RAHH, CM Kontrolleret

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG I TRAFIKPLANLÆGNING I BYER. Juli 2015 HØRINGSBOG

HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG I TRAFIKPLANLÆGNING I BYER. Juli 2015 HØRINGSBOG HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG I TRAFIKPLANLÆGNING I BYER Juli 2015 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2 RESULTATER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 15. februar 2010. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejre

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 15. februar 2010. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejre Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 15. februar 2010 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. TM - Strategioplæg for kollektiv trafik til offentlig

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober 2015. Henrik Grell og Lárus Ágústsson 11-11-2015 TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP Trafikplan for Brinken Kystvejen Workshop 27. oktober 2015 Henrik Grell og Lárus Ágústsson 1 Dagsorden Tid Indhold 18:30 18:45 Velkomst ved Stevns Kommune og introduktion til workshop ved COWI 18:45 19:10

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje

BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje 1. Kriterier for anbefalede skoleveje I forbindelse med udpegelse af anbefalede skoleveje opsættes en række kriterier, som skal tilgodese, hvornår børn på forskellige

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015

Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Vinterman seminar Meldinger & Vintertrafik

Vinterman seminar Meldinger & Vintertrafik Vinterman seminar Meldinger & Vintertrafik 2014-15 8 kommuner melder ikke: 3 er små øer (hvide) 3 melder ikke (hvide) 2 vil måske (gule) I forhold til sidste sæson: 2 flere melder Der meldes pænt SIDE

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere