Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Modtaget Accepteret Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Civilingeniør Morten Jørgensen, Vejdirektoratet, Lic. Lektor Lars Bolet 1, Ph.d., Lektor Niels Agerholm 1, 1 Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Abstract Sammenhængen mellem trafikulykker og hastighed viser, at øget hastighed resulterer i flere og mere alvorlige trafikulykker. Tidligere undersøgelser har indikeret, at bilister overskrider hastighedsgrænsen på gennemfartsveje i mindre byer i Danmark. For at holde farten nede i bygennemfarter er der i Danmark traditionelt anvendt vejtekniske tiltag i form af bump, forsætninger og byporte. Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvilken effekt disse tiltag har på bilisters kørselsadfærd i gennemfartsbyer i Danmark. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af GPS-baserede data fra kørende biler for 14 gennemfartsbyer i Nordjylland. Undersøgelsen viser, at enkeltstående bump og forsætninger kun har meget lokal effekt og ikke er tilstrækkelige til at holde bilisternes hastighed nede i byerne. Bilisterne øger hastigheden igen umiddelbart efter passagen af tiltaget. Kun hvor der er etableret bump og forsætninger efter Vejreglernes anbefalinger, er hastigheden reduceret, som ønsket. En tætliggende randbebyggelse reducerer også hastigheden i en del bygennemfarter, men den har ingen effekt på de højeste hastigheder. Baggrund Trafikulykker er et af de største problemer målt på antallet af tab af leveår. Det er estimeret, at trafikulykker på globalt plan dræber 1,27 millioner mennesker om året (World Health Organization 2009). Den danske trafiksikkerhedsstatistik for 2012 viser, at personer kom til skade i trafikken, heraf blev 167 dræbt (Vejdirektoratet 2013). Problemet med tilskadekomne er reelt langt større pga. uheldsstatistikkens mørketal, da kun cirka 14 % af de tilskadekomne ved trafikulykker registreres af politiet et tal, der for øvrigt er nedadgående (Danmarks Statistik 2009). Det er usikkert, hvorfor politiets dækningsgrad falder, og det er især for eneulykker det er gået den forkerte vej. I 2011 var tallet faldet til 10 % (Danmarks Statistik 2014). Det er veldokumenteret, at øget hastighed medfører et øget antal trafikulykker, flere tilskadekomne samt en forøgelse af ulykkernes alvorlighedsgrad, hvilket er beskrevet ved potensmodellen (Nilsson 2004). Modellen er velunderbygget, blandt andet af Elvik (2009) i et stort metastudie. Resultatet af studiet følger Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

2 generelt potensmodellen og finder blandt andet sammenhængen, at antallet af dødsulykker ændres med den relative hastighedsforskel i 3,5. potens (Elvik 2009). Dermed har selv mindre hastighedsoverskridelser væsentlige konsekvenser for trafiksikkerheden. Eksempelvis medfører en forøgelse af gennemsnitshastigheden fra 50 km/t til 55 km/t 21 % højere risiko for at blive involveret i et personskadeuheld. Høj fart er et problem på gennemfartsveje i mindre danske byer Undersøgelser i de skandinaviske lande viser, at høj fart på landeveje udenfor bymæssige områder er et udbredt fænomen. Dette gælder særligt i Danmark, hvor 71 % af bilisterne overskrider hastighedsgrænsen og gennemsnitshastigheden er næsten 85 km/t udenfor tættere bebygget område (Eksler et al. 2009). Både nye og gamle undersøgelser viser desuden, at høj fart er et centralt trafiksikkerhedsproblem på gennemfartsveje i mindre danske byer (Vejdirektoratet 1996, Wellis et al. 2004). Gennemfartsveje, også kaldet bygennemfarter, er større veje, der går igennem en mindre by, og hvor hastighedsgrænsen er reduceret til 50 eller 60 km/t, mens den normalt er 80 km/t udenfor bygennemfarterne. Løsninger til at mindske høj fart i gennemfartsbyer Traditionelle løsninger til at forbygge hastighedsoverskridelser omfatter politikontrol, information og trafiksanering i form af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Håndhævelse af fartgrænsen er en central løsning til at forhindre høj fart. Risikoen for at blive straffet ved hastighedsoverskridelser har stor effekt på antallet af hastighedsoverskridelser. Várhelyi (1996) fandt i en række undersøgelser, at effekten er betydelig, men dog kortvarig i rum og tid. Risikoen for at blive straffet for hastighedsoverskridelser er lav. Sammenholdes det samlede antal danske køretøjer med antallet af udstedte bøder for at overtræde hastighedsgrænsen, fremgår det, at den gennemsnitlige danske bilist kan køre i ca. 14 år, før han/hun får en bøde for at overtræde hastighedsgrænsen (Agerholm 2011). Information/kampagner til bilister kan reducere hastighedsoverskridelser. Den potentielle effekt afhænger dog af hastighedsniveauet. Jo lavere hastighedsoverskridelsen er, jo mindre effekt kan der forventes (Elliott, 1993). En markant højere effekt kan opnås, hvis kampagner er forbundet med håndhævelse af hastighedsgrænsen (Elliott 1993, Vaa et al. 2004). Kampagner imod hastighedsovertrædelser er blevet gennemført i mange år, sandsynligvis med god effekt. Det er dog usikkert, om yderligere effekter på hastighedsvalget kan opnås via information/kampagner. Hastighedsdæmpende foranstaltninger har en signifikant sikkerhedsmæssig effekt. I en meta-analyse fra 2001 baseret på 33 undersøgelser fandt Elvik, at trafiksaneringselementer medfører en signifikant reduktion i antallet af personskadeuheld (Elvik 2001). Tilsvarende har trafiksaneringselementer vist en markant reduktion af bilisternes hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer (Wellis et al. 2004). Også ældre danske undersøgelser har vist betydelig positive effekter på bilisternes hastighedsvalg ved etablering af trafiksaneringselementer (Vejdirektoratet 1996). Undersøgelsesspørgsmål Forskellige tiltag er blevet anvendt til at reducere problemerne med for høj hastighed i bygennemfarter i Danmark. Dette gælder blandt andet bump, forsætninger, skiltning og byporte. Tiltagene er anvendt i kombination eller alene og med forskellig interval. Det er uklart, om foranstaltningerne er tilstrækkelige til at undgå hastighedsoverskridelser på gennemfartsvejene. Undersøgelsens formål er derfor at undersøge: Hvilken effekt har bump, forsætninger og byporte på bilisters hastighedsadfærd på bygennemfarter i mindre byer? Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

3 Metode og data Overordnet metode Den typiske kørsel og omfanget af hastighedsoverskridelser på gennemfartsveje i mindre nordjyske byer er undersøgt. Det gøres ved at sammenholde vejenes trace, facadeforhold og hastighedsdæmpende foranstaltninger med et udsnit af de gennemkørende bilisters hastighed fordelt udover den enkelte strækning. Hastigheden blev registreret ved hjælp af GPS-logninger af bilisters kørsel i bygennemfarterne. Fordelen ved at anvende disse data, kaldt Floating Car Data (FCD) er, at der opnås kendskab til bilisternes kørselsadfærd i hele gennemfartsvejens længde, og ikke kun i et enkelt snit, som ved traditionelle snitmålinger. Til gengæld opnås kun oplysninger om en lille del af de bilister, der kører på en given vejstrækning. Traditionelle snitmålinger giver kun kendskab til hastigheden i et snit på en vejstrækning. Det antages ofte, at den målte snithastighed kan genfindes på hele den målte strækning/strækninger med tilsvarende vejkarakteristika, når disse snitregistreringer anvendes til at sige noget om den generelle hastighed på en vejstrækning/-net. På en bygennemfart med hastighedsdæmpende foranstaltninger gælder dette rimeligvis ikke, hvorfor FCD giver et mere retvisende billede af hastighedsadfærden her. Undersøgte bygennemfarter Gennemfartsvejene i undersøgelsen er lokaliseret i det gamle Nordjyllands Amt. Undersøgelsen omfatter mindre byer på det overordnede vejnet, hvilket primært vil sige landevej og hovedlandevej (henholdsvis gamle amtsveje og gamle statsveje). De undersøgte bygennemfarter fremgår af tabel 1. Tabel 1 Gennemfartsveje og tilhørende data inkluderet i undersøgelsen. Gennemfartsveje Hastighedsgrænse Kørselsretning Antal ture Unikke køretøjer Hastighedsdæmpende tiltag Mod øst 9 4 Bremsehelle, Brovst 50 km/t Mod vest 14 9 Rundkørsel Mod øst Bremseheller Halvrimmen 50 km/t Mod vest Mod nord 4 4 Bump, Bremseheller Hundelev 50 km/t Mod syd 4 4 Mod nord 13 9 Bremseheller Saltum 50 km/t Mod syd Mod øst 4 2 Bump Sæsing 50 km/t Mod vest 4 2 Mod nord 3 3 Bump, Hævet flade Sønder Rubjerg 50 km/t Mod syd 6 5 Mod nord 7 6 Bump Tornby 50 km/t Mod syd 12 6 Mod nord Bremseheller Vebbestrup 50 km/t Mod syd Mod øst 6 6 Bremseheller, Bump Vittrup 50 km/t Mod vest 8 7 Mod nord 26 8 Rundkørsel Ålbæk 50 km/t Mod syd 24 8 Mod øst 13 3 Intet Biersted 60 km/t Mod vest 20 2 Mod nord 5 2 Intet Melholt 60 km/t Mod syd 5 2 Mod nord 53 9 Intet Nielstrup 60 km/t Mod syd 55 8 Mod øst 80 9 Intet Stenild 60 km/t Mod vest 76 8 Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

4 Karakteristika for gennemfartsvejene er en hastighedsgrænse på 50 eller 60 km/t i byområderne, udenfor byområderne er hastighedsgrænsen 80 km/t. Dog har enkelte en hastighedsgrænse på 60 km/t i umiddelbar forlængelse af gennemfartsvejene. Kun gennemfartsveje i mindre byer og landsbyer medtages i undersøgelsen, da trafikken på gennemfartsveje i større byer ofte vil være påvirket markant af byområdets funktioner og derfor ikke nødvendigvis giver et retvisende indtryk af effekten på kørselsadfærden fra hastighedsdæmpende foranstaltninger. Endvidere skal gennemfartsvejenes og deres forlængelse udenfor byområdet tilnærmelsesvist have et retlinet tracé, så eventuelle skarpe kurver ikke påvirker hastighedsvalget. I undersøgelsen indgår 14 gennemfartsveje, hvoraf 10 er med en hastighedsgrænse på 50 km/t og fire med 60 km/t. De varierer med hensyn til længde, tilstedeværelse og typen af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Tracéet og bredden på mange af gennemfartsvejene indbyder til køre hurtigere end tilladt. Det er specielt udpræget i udkanten af byområderne, mens en del af gennemfartsvejene har tætbeliggende randbebyggelse omkring den centrale del af byen/landsbyen. Den tætbeliggende randbebyggelse har måske en eller anden hastighedsdæmpende effekt, da mange bilister antageligt i højere grad opfatter dette som bymæssigt område og indretter kørslen herefter. Figur 1 viser eksempler på disse forhold. Figur 1 - Eksempler på bygennemfarten i Halvrimmen, som indbyder til høj fart. (Foto: Vejdirektoratet 2013) Anvendt Floating Car Data Bilisternes kørselsadfærd undersøges ved brug af FCD. I FCD registreres normalt den øjeblikkelige position sammen med en varierende række attributter, hvor de oftest anvendte er hastigheden, kørselsretningen og tidspunktet. Positionen registreres normalt ved hjælp af GPS, men mobiltelefonnettet kan med visse begrænsninger også anvendes (Holstrøm 2006). FCD kan registreres med forskellig frekvens, men positionen registreres normalt med 1 Hz. GPS-baserede positionsangivelser kan have svingende præcision. Det kan bl.a. skyldes GPS-loggerens kvalitet og anvendt software, men forhold som bygninger/bakker omkring positionen, der skygger for signalet, hastigheden GPS-loggeren bevæger sig med, samt GPSsatellitternes position påvirker præcisionen. Positionens kvalitet kan forbedres med såkaldt mapmatching (MM), hvor en algoritme sammenholder den fundne GPS-position med f.eks. et digitalt vejnet, så positionen trækkes ind på det rette vejnet. Trods blandet terræn blev der i forskningsprojektet Spar På Farten (SPF) fundet korrekt mapmatching i over 95 % af positionerne (Tradišauskas et al. 2009). Gennemfartsvejene i nærværende undersøgelse er generelt ikke omkranset af høj bebyggelse. Endvidere er der tale om større veje, hvorfor risikoen for, at træer og bakker skygger for GPS-signalet er mindsket. Derfor udgør tilstrækkeligt præcise positioner i de anvendte FCD antagelig en højere andel end fundet ovenfor. Tradišauskas et al. fandt desuden, at hvor usikkerheden på GPS-positionerne er høj, da viser det sig snarere ved at den målte rute er forskudt i forhold til det faktiske trace, mens hastighedsregistreringerne normalt ikke påvirkes systematisk i samme omfang. Tilsvarende erfaringer er fundet ved et andet forskningsprojekt omkring anvendelse af GPS-baseret FCD, ITS Platform, om end det endnu ikke er dokumenteret (ITS Platform 2013). For at validere GPS-baserede hastighedsregistreringer i forhold til traditionelle snitregistreringer, blev FCD fra SPF sammenholdt med et Mastraudtræk på Østre Alle, en ringvej i Aalborg (Andersen, Pedersen 2007). Se figur 2. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

5 Figur 2 De registrerede gennemsnitshastigheder på Østre Alle i Aalborg baseret på FCD og på traditionel snitregistrering De to registreringer følger generelt hinanden. De større udsving i GPS-registreringerne skyldes antageligt det langt lavere antal registreringer end for Mastra. Når FCD generelt viser en lidt lavere hastighed skyldes det, antageligt, at bilisterne, der med deres kørsel bidrog med FCD, generelt kørte mindre for hurtigt end den gennemsnitlige bilist gjorde (Agerholm et al. 2007). Sammenfattende vurderes det, at FCD er præcise nok til at beskrive hastighedsadfærden på bygennemfarterne. Der benyttes FCD fra SPF (Agerholm et al. 2007). SPF-projektets formål var blandt andet at undersøge, om bilister ville overholde hastighedsgrænsen, hvis de blev løbende advaret, når hastighedsgrænsen blev overskredet. Dette princip kaldes for Intelligent Farttilpasning. Samtidigt kunne de opnå rabat på deres bilforsikring, hvis de undgik at køre for hurtigt. FCD fra i alt 153 privatejede personbiler blev indsamlet i perioden juni december En central del af forsøget var at registrere, hvordan bilisterne normalt kørte, så effekten af systemet kunne måles. Derfor kørte bilisterne først med udstyret passivt i 1,5 måneder, mens deres kørselsadfærd blev registreret. I den periode var det gratis at køre for hurtigt og rabatten på forsikringspræmien blev ikke berørt. For den periode tyder intet på, at bilisternes kørselsadfærd var påvirket af forsøget. Skulle der trods alt være en effekt fra forsøget trods det deaktiverede udstyr, vil den rimeligvis have resulteret i, at den valgte hastighed vil være (lidt) lavere end ellers, hvis der var en eller anden effekt, fordi bilisterne var bevidste om, at kørte med Intelligent Farttilpasning. Endvidere kørte de deltagende bilister mindre for hurtigt end gennemsnitsbilisten (Agerholm et al. 2007). Resultater i denne undersøgelse baseres på kørslen, mens udstyret var deaktiveret. Hastighedsoverskridelserne kan derfor betragtes som i underkanten af de faktiske overskridelser. I undersøgelsen har det været overvejet at udelade FCD opsamlet i myldretiden. Baggrunden for dette var, at den forøgede trafik og deraf trængsel i myldretiden vil have en hastighedsnedsættende effekt på undersøgelsens resultat. Det er i midlertidigt valgt at inddrage FCD opsamlet over hele døgnet da: Antallet af relevante ture er begrænset, og udeladelse af ture i myldretiden vil reducere validiteten af undersøgelsen. Ture i myldretiden omfatter kun % af det totale antal ture. Effekten af myldretidsture er lav, da turene er foretaget i mindre byer, hvor trængsel sjældent forekommer. Hvis ture i myldretiden har en (lille) effekt på resultatet, så vil det kun finde undersøgelsens resultater mere pålidelige end ellers, da disse vil være kørt med lavere hastigheder end ellers. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

6 Databehandling fra rådata til hastigheder fordelt på vejsegmenter I SPF kørte de deltagende biler med udstyret i ca. 1,5 år i gennemsnit. FCD blev indsamlet med 1 Hz, og dækker i alt ca. 380 mio. observationer og 2,8 mio. kørte km. Det er kun et meget lille udsnit af disse FCD, der anvendes i nærværende undersøgelse. Filtreringen af FCD anvendt i denne undersøgelse foregår sådan: 1. FCD udvælges ud fra den tidsperiode den enkelte bil kørte med udstyret passivt 2. FCD udvælges ud fra deres koordinater, så kun FCD på relevante lokaliteter anvendes 3. FCD, der ikke ligger fortløbende på/tæt på gennemfartsvejen sorteres fra 4. Observationer fra den enkelte bil sorteres på tid for passagen 5. Ture identificeres (fortløbende observationer med maks. 10 sek. pause pga. GPS-udfald) 6. Ture, der ikke har hele deres forløb på gennemfartsvejen sorteres fra 7. Ture med større pauser sorteres fra (besøg ved bageren osv.) 8. Ture sorteres på kørselsretning Det skal bemærkes, at de første trin er anvendt til et noget større antal lokaliteter, for at afklare, om der var tilstrækkelig FCD på disse. Når turenes observationer er identificerede og den enkelte tur defineres, vægtes observationerne, så hver observation repræsenterer lige lang kørt distance. Gøres det ikke, vil observationer med lav hastighed vægtes for tungt, fordi jo langsommere en enhed kører, jo flere observationer er der pr. kørt distance. Det giver ikke mening at analysere geografisk på GPS-observationer, før de er stedfæstet i forhold til hinanden eller i forhold til f.eks. et vejsegment. Det kan gøres på i hvert fald to måder; dels kan MM tildele den rette vejstrækning dens respektive observationer, men det kan også gøres i forhold til en afstand til et givet punkt. GPS-positioner ligger i vilkårlig afstand fra et fast punkt pga. GPSens usikkerhed. Hvis der skal foretages beregninger på tværs af mere end én observation, skal observationerne derfor deles op i intervaller i forhold til afstanden. For at opstille et hastighedsprofil for en vejstrækning skal den opdeles i vejsegmenter. Her er hver vejstrækning opdelt i vejsegmenter på 12,5 meter, fordi ved FCD med 1 Hz svarer det til en gennemsnitshastighed på 45 km/t, hvilket antageligt afspejler den gennemsnitlige hastighed i bygennemfarter med bump. Hvis køretøjets hastighed er højere end 50 km/t, vil køretøjets hastighed ikke være registreret ved en række delsegmenter. Modsat vil der ved lave hastigheder være registeret flere observationer på et vejsegment. Hvis mere end én observation findes på et vejsegment, er den seneste observation valgt, og de resterende observationer fjernet. Hvis der ikke er en observation på et vejsegment, så anvendes den foregående igen. Disse principper fremgår af figur 3. Ved konsekvent at anvende samme metode ved alle hastighedsprofiler, mindskes betydningen af frasortering af data. Figur 3 Principskitse. Anvendelsen af FCD afhænger af køretøjernes hastighed. Øverst den registrerede hastighed, nederst den anvendte hastighed i hastighedsprofilet. FCD omfatter separate observationer af køretøjets hastighed i en specifik position. Sorteret efter tid giver observationerne samlet en oversigt over køretøjets hastighed på en vejstrækning. Figur 4 viser et eksempel på et hastighedsprofil med alle ture i sydlig retning igennem Vebbestrup. Når databehandlingen for alle ture for et vejsegment i en retning er gennemført, kan et hastighedsprofil optegnes. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

7 Vebbestrup - retning syd (30 ture) Hastighed (km/t) ,25 0,5 0,75 Længde (km) Ture Byport (s) Bremsehelle (s) Bremsehelle (n) Byport (n) Figur 4 Eksempel på hastighedsprofil for bygennemfarten i Vebbestrup Analysemetoder af hastighedsadfærd og hastighedsdæmpende tiltag De fundne resultater præsenteres på to måder. Dels udvælges enkelte karakteristiske gennemfartsveje, hvor udvalgte resultater fremhæves og sammenbindes med identiske resultater fra andre bygennemfarter. Desuden opstilles en statistisk model for sammenhængen mellem hastighedsadfærd og bygennemfarternes karakteristika. Der arbejdes med følgende fortolkninger af hastighedsadfærden: Middelhastigheden 85 % fraktil hastigheden (85 % fraktil) Den højeste hastighed For middelhastigheden og 85 % fraktilen gælder det at den kan beregnes på tre måder. Dels kan den beregnes for den enkelte passage af en bygennemfart. Dels kan den beregnes som middelhastigheden af samtlige passager af en bygennemfart. Endelig kan den beregnes for samtlige hastigheder, der er registreret på et givent vejsegment. Tilsvarende gælder for 85 % fraktilen. Sidstnævnte tilgang er den anvendte ved gennemgang af hastighedsprofiler. Resultater Repræsentative gennemfartsveje 50 km/t og kun byport I Ålbæk, der har en 50 km/t hastighedsgrænse, er der opstillet byporte, men ikke øvrige hastighedsdæmpende tiltag ved byzonens begyndelse. Centralt i Ålbæk er der etableret en rundkørsel. Middelhastigheden ved passage af bygrænserne er ca. 10 km over hastighedsgrænsen. Den reduceres frem mod rundkørslen. 85 % fraktilen ligger omkring 20 km/t for højt ved byzonegrænserne og over hastighedsgrænsen indtil godt 100 m fra rundkørslen, som i sagens natur reducerer hastigheden markant. Således køres der for hurtigt i det meste af byzonen. Middelværdi og 85 % fraktil for Ålbæk fremgår af figur 5. Ses der på enkeltture (ikke vist), er hastighedsspredningen stor, og de højeste hastigheder ved passage af bygrænsen er på 88 og 87 km/t ved henholdsvis ind- og udkørsel af byzonen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

8 Ålbæk - retning syd (24 ture) Hastighed (km/t) ,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Længde (km) Figur 5 - Hastighedsprofil for Ålbæk (sydlig regning). Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Byport (syd) Rundkørsel Byport (nord) Ses der bort fra rundkørslen, ligner gennemfartsvejen i Ålbæk meget tilsvarende gennemfartsveje, hvor der er 60 km/t hastighedsgrænse. 60 km/t og skiltede hastighedsgrænser Et næsten identisk kørselsmønster kan genfindes for bygennemfarterne med en 60 km/t hastighedsgrænse. I Stenild, hvor den af de undersøgte gennemfartsveje med flest ture findes, er middelhastigheden godt 67 km/t ved passage af 60 km/t skiltningen ved både ud- og indkørsel og den er på 64 km/t, hvor den er lavest. 85 % fraktilen ved 60 km/t skiltningen var ca. 76 km/t ved både ud- og indkørsel. Se figur 6. Denne reduceres til 71 km/t, hvor den er lavest. Den hurtigste tur på bygennemfarten blev foretaget med mindst 109 km/t og var reelt uændret på hele gennemfartsstrækningen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

9 Figur 6 - Hastighedsprofil for Stenild (østlig retning). Tilsvarende mønster kan findes for de øvrige undersøgte bygennemfarter med en 60 km/t hastighedsgrænse. Ved skiftene i hastighedsgrænsen er middelhastigheden 5-12 km/t hurtigere end det tilladte, og den ligger generelt over det tilladte på alle strækningerne. I Nielstrup passeres hele bygennemfarten med over 100 km/t for den hurtigste tur, mens de hurtigste passager i Biersted og Melholt ikke kommer under henholdsvis 77 og 83 km/t. 50 km/t og bremseheller ved ind- og udkørsel af byområdet Halvrimmens bygennemfart med 50 km/t hastighedsgrænse har bremseheller ved ind og udkørsel, men ikke andre hastighedsdæmpende tiltag. I Halvrimmen passeres byport/bremsehelle med en hastighed under hastighedsgrænsen uanset om der ses på middelhastighed eller på 85 % fraktil m indenfor bremsehellen ligger middelhastigheden på omkring 50 km/t ved indkørsel til byområdet, mens den på den tilsvarende distance frem mod udkørslen ligger på km/t. På den centrale del af gennemfartsvejen ligger den på km/t. 85 % fraktilen ligger generelt 5 km/t højere på strækningen. Se figur 7. De højeste registrerede hastigheder indenfor byskiltene (bortset fra omkring bremsehellerne) er 69 km/t og holder sig ellers på godt 60 km/t. Et tilsvarende mønster, men dog med lidt højere hastigheder efter passage af bremsehellen ind i byen, findes i østlig retning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

10 Halvrimmen - retning vest (35 ture) Hastighed (km/t) ,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 Længde (km) Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Byport (v) Bremsehelle (v) Bremsehelle (ø) Byport (ø) Figur 7 - Hastighedsprofil for Halvrimmen (vestlig retning). I Saltum og Vebbestrup er der ligeledes bremseheller ved ind- og udkørsel af byområdet og ikke øvrige hastighedsdæmpende tiltag. I Saltum ligner hastighedsprofilet meget det fra Halvrimmen. Det er dog en lavere hastighed i nordlig retning end i sydlig (henholdsvis 50 og 57 km/t som højeste middelhastighed) og der køres hurtigere på den sydlige del af gennemfartsvejen. Den højere hastighed i sydlig retning skyldes antageligt, at traceet hælder mod syd især på den sydligste del af gennemfartsvejen. I Vebbestrup ligger middelhastigheden lidt over 50 km/t, og der kan ikke genfindes en reduceret hastighed på den centrale del af strækningen. Brovst adskiller sig lidt, da der er et lysreguleret kryds i bymidten, og den østlige bremsehelle er erstattet af en rundkørsel. Ses der bort fra krydset, hvor hastigheden er markant lavere, så ligger middelhastigheden på lige under 50 km/t på det meste af strækningen og 85 % fraktilen ikke meget højere. Brovst er en lidt større by (ca indbyggere), og har en mere tætliggende randbebyggelse omkring bygennemfarten end de øvrige lokaliteter. Bremseheller og forskellige hastighedsdæmpende tiltag Der er etableret forskellige typer og tætheder af hastighedsregulerende tiltag på gennemfartsvejene i Søndre Rubjerg og Vittrup. I Vittrup reduceres middelhastigheden og 85 % fraktilen til under hastighedsgrænsen ved bremsehellerne. Alle tre bump reducerer middelhastigheden til under 50 km/t, mens det kun er det østligste, der også reducerer 85 % fraktilen til under 50 km/t. Afstanden mellem de hastighedsdæmpende tiltag i Vittrup er 155, 233, 210 og 285 m. Bortset fra det første stykke fra bremsehellen ind, når middelhastigheden højere op, jo større den indbyrdes afstand mellem de hastighedsdæmpende tiltag er. Generelt ligger 85 % fraktilen på km/t, hvor den er højest mellem bumpene. Det gælder dog ikke mellem Vittrups 2. og 3. bump, hvor den kun lige kommer over 50 km/t. Sidstnævnte kan antagelig henføres til en effekt af tæt randbebyggelse på denne delstrækning. Et tilsvarende mønster genfindes for turene i modsat retning. De højeste hastigheder i byområdet ligger på 66 km/t. Se figur 8. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

11 Figur 8 Hastighedsprofil for Vittrup i østlig retning Et tilsvarende mønster findes for Sønder Rubjerg, hvor afstanden mellem de hastighedsreducerende tiltag er m. Et af disse tiltag er en hævet flade, og den har noget ringere effekt på hastigheden end de øvrige (bump) har. De højeste hastigheder her ligger på 69 km/t. Tætliggende hastighedsreducerende tiltag Tornby - retning syd (12 ture) Hastighed (km/t) ,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 Længde (km) Figur 9 - Hastighedsprofil for Tornby i sydlig retning Middelhast. 85 % fraktil Fartgrænse Byport (syd) Bump Byport (nord) I Sæsing, Hundelev og specielt i Tornby ligger de hastighedsdæmpende tiltag tæt og stort set efter vejreglernes anbefaling (interval på ca. 150 m) (Vejregelrådet 2011). I Tornby ligger bumpene med et Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

12 interval på m. Her ligger middelhastigheden under 50 km/t og 85 % fraktilen stort set også. Se figur 9. De højeste hastigheder på strækningen ligger på godt 60 km/t (ikke vist). Et tilsvarende kørselsmønster kan genfindes for Sæsing og Hundelev. I Sæsing er afstanden mellem de fire bump mellem 170 og 200 m, mens afstanden mellem de hastighedsdæmpende foranstaltninger i Hundelev er m. Endvidere bemærkes det, at hastighederne forøges markant på ydersiden af de yderste bump i Tornby og i Sæsing, hvor der ikke er en bremsehelle ved ind- og udkørsel. Det er der i Hundelev, hvor hastigheden holdes omkring hastighedsgrænsen i hele bygennemfarten. Sammenfatning baseret på kørselsmønster på enkellokaliteter Såvel visuelle (skilte og byporte) som fysiske hastighedsdæmpende tiltag (bump, hævede flader og bremseheller) har en effekt. De visuelle tiltag reducerer hastigheden noget i forhold til kørsel i det åbne land, men middelhastigheden forbliver et pænt stykke over den skiltede hastighedsgrænse. Dette forhold genfindes også på gennemfarter, hvor de hastighedsdæmpende tiltag ikke er lokaliseret i forbindelse med byportene. Endvidere er der observeret enkelte passager med op til 50 km/t over hastighedsgrænsen på nogle af disse bygennemfarter. Kørslen i bygennemfarter med bremsehelle ved ind- og udkørsel har generelt en middelhastighed på nogle km/t over hastighedsgrænsen i periferien af byområdet, mens den ligger under hastighedsgrænsen på den centrale del af gennemfarterne. På gennemfarter med hastighedsdæmpende tiltag mellem bremsehellerne med mere end ca. 225 m interval når middelhastigheden mellem tiltagene op på omkring 58 km/t. På gennemfarter, hvor intervallet mellem de hastighedsdæmpende foranstaltninger er m overskrides hastighedsgrænsen kun i beskedent omfang. Fælles for mange af bygennemfarterne kan der konstateres en eller anden centrumeffekt, der antagelig skyldes randbebyggelsens udformning. I de centrale områder er randbebyggelsen mere koncentreret sammenlignet med yderområderne, hvor bebyggelsen ligger mere spredt. Et eksempel på det er randbebyggelsen omkring bygennemfarten i Halvrimmen på figur 10. Figur 10 - Randbebyggelsen omkring gennemfartsveje er oftest mere koncentreret i de centrale dele af byen i forhold til yderområderne, her eksemplificeret ved gennemfartsvejen i Halvrimmen (Kort & Matrikelstyrelsen 2011) Diskussion Når der ses på hastighedsadfærden på de enkelte bygennemfarter fremgår det, at effekten af de forskellige typer hastighedsdæmpende tiltag ikke er ens for alle lokaliteter. Generelt reducerer bremseheller Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

13 hastigheden mere end bump, der igen ser ud til at have bedre effekt end hævede flader. Det er endvidere rimeligt at antage, at forskellig alder, stand og udformning af de hastighedsdæmpende foranstaltninger har indflydelse på effekten. En opdeling i flere forskellige typer og evt. udformning af hastighedsdæmpende foranstaltninger kunne måske give et mere præcist billede af deres effekter. På den anden side er antallet af ture ikke stort. En opdeling i mange undergrupper vil medføre, at antallet af ture, som de undersøgte effekter bygger på, bliver lavt, med de usikkerheder, det måtte medføre. FCD er baseret på en stikprøve af chauffører, der indgik i SPF projektet. Disse chauffører er mindre risikovillige end gennemsnitbilisten. Rimeligvis kører de under visse forhold langsommere end gennemsnitsbilisten. Derfor er de overskridelser, der er fundet, antageligt mindre end dem, der reelt køres i bygennemfarterne. På den anden side gør en stor del af bumpene og især bremsehellerne det vanskeligt at køre meget hurtigere end det tilladte. Det betyder, at en eventuel undervurdering af hastighedsoverskridelser primært vil have betydning for resultatet mellem de hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvor hastighederne vil være højere med tilhørende større hastighedsvariation. Desuden vil det medføre betydeligt højere hastigheder i bygennemfarter med få eller ingen hastighedsdæmpende tiltag. Både tætliggende hastighedsdæmpende tiltag og en høj grad af bymæssig randbebyggelse reducerer hastighedsoverskridelsernes omfang markant. Det betyder dog ikke, at der ikke bør etableres hastighedsdæmpende tiltag med et passende lavt interval, hvor det er muligt. Det skyldes dels, at den hastighedsreducerende effekt af randbebyggelsen antagelig er mindre end den generelle hastighedsoverskridelse i bygennemfarterne. Endvidere viser gennemgangen af bygennemfarter uden hastighedsdæmpende tiltag, at de højeste hastigheder, der er registreret, er på næsten det dobbelte af den skiltede hastighed. Ydermere skal det huskes, at FCD alle kommer fra bilister, der ikke er fartgale, hvorfor den faktiske hastighedsreducerende effekt fra randbebyggelsen nok er lidt lavere end fundet i denne undersøgelse. Sammenfatning og konklusion Tidligere undersøgelser har vist, at bilister overskrider hastighedsgrænsen på bygennemfarter i mindre byer i Danmark. I danske bygennemfarter er der traditionelt anvendt bump, forsætninger og byporte for at undgå hastighedsoverskridelser. Det er dog usikkert, om de anvendte tiltag er tilstrækkelige til at reducere bilisternes hastighedsoverskridelser. Formålet med undersøgelsen har derfor været at undersøge, hvilken effekt bump, forsætninger og byporte har på bilisters kørselsadfærd i bygennemfarter i mindre byer/landsbyer. Effekten er blevet undersøgt i 14 bygennemfarter i Nordjylland med en hastighedsgrænse på 50 eller 60 km/t. Undersøgelsen er baseret på FCD fra et udsnit af bilister, som har kørt på bygennemfarterne, og der medgår data fra i alt 579 ture. Bilisternes deltog i det nordjyske forsøg med intelligent farttilpasning, Spar på Farten. På 50 km/t bygennemfarter er der etableret hastighedsdæmpende tiltag for at sænke bilisternes hastighed, oftest kun ved ind- og udkørslen til byzonen. På 60 km/t veje er der ikke etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger udover hastighedsskiltningen. For bygennemfarter uden hastighedsdæmpende tiltag ligger middelhastigheden 5-12 km/t over hastighedsgrænsen ved overgangen fra landzone. Den reduceres på de centrale dele af bygennemfarterne, men ligger generelt over hastighedsgrænsen. De hurtigste passager af disse bygennemfarter foretages med hastigheder, der er mindst km/t over hastighedsgrænsen. For bygennemfarter med bremseheller ved ind- og udkørsel af byområdet kan der konstateres en hastighed lavere end den tilladte ved bremsehellerne, mens den ligger i overkanten af det tilladte mellem bremsehellerne. Her spiller randbebyggelsen dog en rolle, og middelhastigheden er generelt omkring eller lige under hastighedsgrænsen, hvor randbebyggelsen er tættest. Det vil sige på de centrale dele af bygennemfarterne. De højeste registrerede hastigheder på disse bygennemfarter ligger på km/t over hastighedsgrænsen. For bygennemfarter med varierende afstand mellem hastighedsdæmpende tiltag Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

14 ligger hastigheden generelt over det tilladte, men reduceres omkring de hastighedsdæmpende tiltag. På disse bygennemfarter når den højeste hastighed op på 16 km/t over det tilladte. På bygennemfarter, hvor de hastighedsdæmpende tiltag ligger med omkring 150 m interval holdes hastigheden generelt omkring eller under hastighedsgrænsen, og de højeste hastigheder på disse bygennemfarter ligger på omkring 10 km/t over hastighedsgrænsen. Endvidere overskrides hastighedsgrænsen i betydeligt omfang ved passage af byportene, om end de har nogen hastighedsreducerende effekt. Det er først i forbindelse med passage af bremseheller, at middelhastigheden når under den tilladte. De fundne hastighedsoverskridelser i bygennemfarterne i undersøgelsen er antageligt i den lave ende. Det skyldes at de bilister, hvorfra FCD er indsamlet, generelt kører mere forsigtig end gennemsnitsbilisten. Derfor er det rimeligt at antage, at effekten af randbebyggelsen er lavere i virkeligheden, end hvad der er fundet i nærværende undersøgelse, hvilket understreger, at der bør etableres hastighedsdæmpende tiltag med en lav indbyrdes afstand i bygennemfarter, for at undgår for høj hastighed. De traditionelt anvendte virkemidler i Danmark i form af enkeltvise bump, byporte m.m. er ikke tilstrækkelige, hvis hastighedsoverskridelserne skal nedbringes i større omfang, så der kan opnås en væsentlig trafiksikkerhedsmæssig forbedring. Tak til Forfatterne vil gerne takke seniorforsker Tove Hels fra DTU Transport for input for konstruktive ideer til paperet. Endvidere rettes en tak til Camilla Sloth Andersen fra Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet samt fra Bahar Araghi fra Blip Systems, tidligere Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet for deres hjælp med databehandlingen. Referencer Agerholm Agerholm, N. Hastighedsregulerende effekter fra incitamentbaseret Intelligent Farttilpasning på kort og mellemlang sigt. Ph.d.-afhanding. ISBN: Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet. Agerholm et al Niels Agerholm, N., Tradisauskas, N., Klarborg, B., Lahrmann, H., Harms, L. SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat). Konferencebidrag på Trafikdage. Aalborg. ISSN Andersen, Pedersen Andersen, N. T., Pedersen, K. S. Metoder til trængselsopgørelse ved brug af GPSdata. Kandidatspeciale. Aalborg Universitet. Danmarks Statistik Danmarks Statistik. Færdselsuheld årgang. ISBN Danmarks Statistik Statistikbanken, Tabellen MOERKE [Online]. På: [Tilgængelig 29. Maj 2014]. Eksler et al Eksler, V., Popolizi, M., Allsop, R. How far from zero? Benchmarking of road safety performance in the nordic countries. European Transport Safety Council. ISBN NUMBER: Elliott Elliott, B. Road safety mass media campaigns: A meta analysis. Canberra: The Federal Office of Road Safety. Elvik Elvik, R. Area-wide urban traffic calming schemes: a meta-analysis of safety effects. Accident Analysis and Prevention, udgave 33, ss Elvik Elvik, R. The Power Model of the relationship between speed and road safety. Update and new analyses. Oslo: Transportøkonomisk Institutt. ISBN: Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

15 Holstrøm Holstrøm, C. Internationale erfaringer med anvendelse af GPS- eller GSM-systemet til indsamling af rejsetider fra flåder. Konferencebidrag på Trafikdage. Aalborg. ISSN ITS Platform ITS Platform. På [Tilgængelig 8. september 2013]. Kort & Matrikelstyrelsen Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen G Nilsson Nilsson, G. Traffic Safety Dimensions and the Power Model to Describe the Effect of Speed on Safety. Ph.d.-afhandling. Lunds Tekniska Högskola. Sverige. ISSN x. Tradisauskas et al Tradisauskas, N., Juhl, J., Lahrmann, H., Jensen, C. S. Map matching for intelligent speed adaptation. IET, Intelligent Transport Systems. Årgang 3. ss Várhelyi, A., Dynamic speed adaptation based on information technology - a theoretical background, Bulletin 142. Ph.d.-afhandling. Lund Universitet, Sverige. Vejdirektoratet, Vejdirektoratet. Miljøprioriterede gennemfarter - Effekter i 21 byer - Rapport 70. ISBN: Vejdirektoratet Vejdirektoratet. Uheldsstatistik Året 2012 Tabeller og Udvikling. ISBN: Vejdirektoratet Vejen i billeder VIS Vejdirektoratet.dk. Tilgængelig på [Tilgængelig 10. september 2013]. Vejregelrådet, Byernes trafikarealer - Hæfte 7 Fartdæmpere. Vejdirektoratet. ISBN: Vaa Vaa, T., Assum, T., Ulleberg, P., Veisten, K. Effekter av informasjonskampanjer på atferd og trafikkulykker - forutsetninger, evaluering og kostnadseffektivitet. Oslo: Transportøkonomisk Institutt. ISBN Wellis et al Wellis, W., Poul, G., Andersson, P. K., Lund, B. L. L., Ágústsson, L., Pedersen, B. W. 21 miljøprioriterede bygennemfarter - Den trafiksikkerhedsmæssige effekt Rapport 281. Vejdirektoratet. ISBN World Health Organization, Global status report on road safety - time for action. ISBN: Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler T RAFIKDAGE 2015 Robin Jensen Civilingeniør COWI Niels Agerholm Associate Professor Traffic Research Group Aalborg University

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU)

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU) Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Titel: Bygennemfarters effekt på privatbilisters hastighedsvalg. Tema: Afgangsprojekt

Titel: Bygennemfarters effekt på privatbilisters hastighedsvalg. Tema: Afgangsprojekt School of Engineering and Science Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik Fibigerstræde 11 DK - 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 8429 Titel: Bygennemfarters effekt på privatbilisters hastighedsvalg Tema:

Læs mere

Smalle kørespor på motorvej

Smalle kørespor på motorvej Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Fremtiden for sortpletarbejdet

Fremtiden for sortpletarbejdet Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2.

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE Trafik Side 1 af 19 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Skal potensmodellen lægges på hylden?

Skal potensmodellen lægges på hylden? Skal potensmodellen lægges på hylden? T R A F I K D A G E 2 0 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T K A T R I N E T E R P N I E L S E N, C O W I O G C A M I L L A S L O T H A N D E R S E N, A A U KATRINE

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump:

Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump: NOTAT Sagsbehandler: Jón Petersen Oprettet: 24-03-2014 Notat om vejbump I Danmark findes der fjorten typer fartdæmpere, som man almindeligvis anvender. Af disse er vejbump den type, som bruges hyppigst

Læs mere

Seniorforsker Tove Hels, ths@transport.dtu.dk, DTU Transport. Institutleder Niels Buus Kristensen, nbu@transport.dtu.

Seniorforsker Tove Hels, ths@transport.dtu.dk, DTU Transport. Institutleder Niels Buus Kristensen, nbu@transport.dtu. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan?

Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan? Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan? Niels Agerholm Lektor Trafikforskningsgruppen AAU Tanja K. O. Madsen Civilingeniør, Videnskabelig assistent Trafikforskningsgruppen AAU Tanja

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere