Bakterier og virus i fisk og skaldyr
|
|
- Nicklas Max Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan være årsag til sygdom. De sygdomsfremkaldende bakterier, kan enten findes naturligt i vand, og på fisk og skaldyr. Eller forekomsten kan skyldes forurening fra mennesker. Sygdomsfremkaldende bakterier og viruspartikler kan ophobes i skaldyr som f.eks. østers, fordi de filtrerer store vandmængder for at få føde. Bakterier De fleste bakterier er ekstremt små. Man har brug for et meget kraftigt mikroskop for at se dem. Men nogle gange kan man se resultatet af, at de er der. Det gælder f.eks. fordærvelsesbakterier, hvor fisken bliver mindre og mindre frisk at se på. Sygdomsfremkaldende bakterier kan ikke ses, men afsløres ved forskellige mikrobiologiske undersøgelser. Nogle af bakterierne findes naturligt på fisk og skaldyr, mens andre skyldes forurening. Bakterier, der forekommer naturligt Bakterier, der forekommer naturligt i vandmiljøet, kan findes på enhver fisk og ethvert fiskeprodukt, som ikke har fået en behandling, hvor bakterierne er blevet dræbt. Antallet af den type bakterier vil normalt være lavt. Så for at bakterier kan være årsag til sygdom, skal der ske en opkoncentrering eller vækst. Det kan f.eks. ske ved forkert opbevaring. Clostridium botulinum Clostridum botulinum er en bakterie, der findes mange steder i naturen. Og altså også på fisk og skaldyr. Heldigvis er forgiftning med Clostridium botulinum (også kaldet botulisme) yderst sjælden. Clostridium botulinum er nemlig den farligste af alle madbakterierne, fordi den fremstiller et stærkt giftstof, der lammer musklerne i kroppen og i værste tilfælde medfører døden. Får man stillet den rette diagnose i tide, kan botulisme kureres med modgift. Men i nogle tilfælde kan det tage op til 1/2 år, før personen bliver helt rask. Botulisme kaldes også»pølseforgiftning«. I teorien kan man godt få botulisme af at spise sushi (rå fisk). Men da det typisk er under opbevaringen (forkert og for længe), at bakterierne formerer sig og producerer giftstof, vil sushi næppe udgøre nogen større risiko, hvis der er tale om frisk fisk. En opbevaring ved lave temperatur under 3 C hæmmer væksten af bakterien. Fersk og frossen fisk har, så vidt man ved, aldrig været skyld i botulisme, fordi det tager bakterien så lang tid at danne giftstof, at fisken når at fordærve inden. I letkonserverede fiskeprodukter som f.eks. røgede eller gravad fisk, hvor der ikke kommer ilt til produktet, og hvor det ikke er saltet og kølet nok, er der derimod en risiko. De fleste tilfælde af botulisme forårsaget af fisk eller fiskevarer ses i forbindelse med hjemmelavede fiskeprodukter, der ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet (kogt), syrnet eller saltet. Bakterien dræbes, og giftstoffet ødelægges ved kogning. Vibrio Vibrio er en gruppe bakterier, der findes naturligt i havvand. Der findes to Vibrio-arter, som kan give sygdom: Vibrio parahaemolyticus og Vibrio vulnificus. Infektion med Vibrio parahaemolyticus ses typisk i forbindelse med udlandsrejser til syden, mens man i Danmark ser infektioner med arten Vibrio vulnificus. Forgiftning med Vibrio parahaemolyticus giver symptomer som diarré, mavesmerter, kvalme, opkastninger, hovedpine, feber eller kulderys-
2 Kapitel 12 side 100 telser. Symptomerne starter som regel timer efter, man har indtaget fødevaren og går over af sig selv i løbet af 2-3 dage. I enkelte tilfælde kan medicinsk behandling være nødvendig. Forgiftning med Vibrio vulnificus ses næsten kun hos personer, der i forvejen er svækket af enten kronisk leversygdom, en blodsygdom, eller et dårligt immunforsvar. Det er kun sjældent, man ser symptomer som diarré og opkastninger i forbindelse med Vibrio vulnificus. Forgiftningen fører som regel til blodforgiftning. Herhjemme medfører det døden i helt op til 60% af de registrerede tilfælde. Man kan blive forgiftet med Vibrio, hvis man spiser bakteriefyldte fisk eller skaldyr, der enten er rå eller ikke er kogt eller stegt tilstrækkeligt. Østers, der oftest spises rå, er for eksempel hyppigt skyld i forgiftning med Vibrio vulnificus. I Danmark forekommer Vibrio-infektioner især i meget varme somre, hvor vandtemperaturen i længere tid kommer over 20 C. Bakterien kan til gengæld ikke vokse under 5 C. Infektion kan også ske fra fisk/skaldyr, der bliver forurenet efter tilberedningen - for eksempel, hvis man bruger de samme redskaber til de rå og de tilberedte madvarer. Listeria Listeria består af 5 forskellige bakteriearter, hvor arten Listeria monocytogenes giver sygdom hos mennesker. Listeria findes overalt i naturen både i dyr, i planter og i jorden. Af samme grund findes Listeria i alle fødevaretyper. Ferske fiskeprodukter vil dog nå at fordærve længe før listeria monocytegenes får nogen betydning. Men ved saltning, røgning og vakuum-pakning hæmmes de bakterier, der får fisk til at fordærve, og derved får listeria bedre vækstmuligheder. Listeria vokser ved temperaturer på 0-45 C og kan derfor vokse i køleskabet. Den vokser dog hurtigst ved C. sygdomstegn. Symptomerne kan minde om influenza med høj feber eller kvalme, opkastninger eller diarré, som ikke behøver udvikle sig yderligere. Listeriose kan føre til alvorlige tilstande som abort hos gravide, blodforgiftning og meningitis. Generelt er det ældre mennesker eller folk, der har et dårligt immunforsvar, som rammes af den alvorlige form for listeriose. Listeriose kan undgås ved varmebehandling dvs. ved at gennemstege eller gennemkoge fisken. Her er det også vigtigt at holde rå og tilberedte madvarer skarpt adskilte. Hvis først listeria bliver overført til den varmebehandlede vare, vil bakterien komme ind i et miljø uden konkurrerende mikroorganismer. Det betyder, at den kan vokse frit. Bakterier som skyldes forurening Denne gruppe bakterier findes ikke normalt i havmiljøet eller på fisk og skaldyr især ikke i tempererede egne som Danmark. Når denne type af bakterier alligevel kan ende på eller i fisk og skaldyr, er der flere forklaringer. Enten er levestedet forurenet, eller fisk og skaldyr forurenes af mennesker under håndteringen f.eks. pga. dårlig personlig hygiejne. Det er den slags bakterier, den mikrobiologiske kontrol (f.eks. egenkontrolprogrammet for rejekogere) kan afsløre. Salmonella Alle har formentlig hørt om salmonella. Og forbinder det nok ikke lige med fisk. Fisk er da Infektion med Listeria betegnes listeriose. Listeriose forårsaget af fiskeprodukter er sjældent. Det kan tage 2-21 dage, fra man bliver smittet med Listeria, til man mærker de første
3 Kapitel 12 side 101 også langt sjældnere forurenet med salmonella end andre fødevarer. Salmonella er en bakterie, der primært lever i tarmsystemet hos mennesker og varmblodede dyr. Den kan også findes i miljøer, som er forurenet med afføring fra mennesker eller dyr. Salmonella findes altså ikke naturligt i vandmiljøet, men kan findes i skaldyr fra forurenede områder. F.eks. findes salmonella-bakterier ofte på rejer, der er opdrættet i tropiske områder. Salmonella vokser bedst ved C og kan altså ikke vokse ved køleskabstemperatur (5 C). Der findes omkring forskellige salmonellatyper, der kan give tyfus, paratyfus og musetyfus. Tyfus og paratyfus er sjældne sygdomme i Norden, men ved de højere temperaturer sydpå kan bakterierne lettere formere sig og forurene vand og madvarer. Derfor kan man lettere få tyfus eller paratyfus sydpå. Der kan gå fra 12 timer op til flere døgn efter man har fået salmonella, til man bliver syg. Symptomerne er kvalme, opkastning, hovedpine, diarré og feber. Sygdomstilstanden kan strække sig fra 3 til 5 døgn, og i sjældne tilfælde kan sygdommen være længerevarende og livstruende. Salmonella dræbes ved varmehandling f.eks. kogning. De fleste skaldyr koges, før de spises, og risikoen for salmonellose er derfor lav medmindre der sker en forurening under eller efter tilberedningen. Forurening kan forebygges ved god personlig hygiejne. Stafylokokker Der findes omkring 20 forskellige slags stafylokokker, hvor arten Staphylococcus aureus er skyld i madforgiftning hos mennesker. Staphylococcus aureus findes næsten overalt i omgivelserne blandt andet i jord, støv, spildevand og drikkevand. Den findes dog først og fremmest i næse, svælg og hud hos mennesker og dyr, men findes også tit i betændte områder, som sår og bylder. Staphylococcus aureus-forgiftning er en meget almindelig sygdom fra fødevarer, der sandsynligvis forekommer ofte i Danmark. Det er især i varmebehandlede produkter, at bakterien kan være et problem. Der kan opstå kraftig vækst i forkogte fiskeprodukter f.eks. rejer, hvis retten forurenes efter kogningen og opbevares ved for høj temperatur. Forgiftningen skyldes i mange tilfælde, at bakterier fra menneskers sår, næse eller hænder bliver overført til de varmebehandlede madvarer, mens de forarbejdes. Forgiftning med Staphylococcus aureus skyldes i de fleste tilfælde det giftstof (enterotoksin A), som bakterien danner i madvaren. Allerede 2-4 timer efter man har spist den forgiftede fødevare, vil man få kvalme og voldsom opkastning eller mavekramper og diarré. Selv om symptomerne er voldsomme og meget ubehagelige, går de over af sig selv i løbet af 1-2 døgn. Denne bakterie vokser ved temperaturer på 8-45 C og kan derfor ikke vokse ved køleskabstemperatur (5 C). En grundig opvarmning af maden giver ingen garanti mod Staphylococcus aureus-forgiftning, fordi bakteriens giftstoffer tåler temmelig høj varme. Til gengæld vil en effektiv opvarmning af maden altid mindske risikoen for andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Forurening kan forebygges ved god personlig hygiejne. Escheria coli E. coli er en tarmbakterie, der findes hos dyr og mennesker. Der findes mest uskadelige arter, men enkelte arter af E. coli kan give diarré hos mennesker. De diarrégivende typer giver størst problemer i lande med dårlig hygiejne. Da E. coli ikke normalt findes i fisk og skaldyr, skal bakterien overføres ved kontakt med afføring. Det kan f.eks. være, hvis man ikke vasker hænder efter toiletbesøg og bagefter håndterer fisken. Det kan også være, at fisk eller skaldyr skylles i forurenet vand. Eller skaldyr, der lever eller dyrkes i forurenet område, hvor de kan ophobe de sygdomsfremkaldende bakterier. Der går almindeligvis 3-9 dage, før sygdommen bryder ud. Sygdommen varer 2-9 dage. I starten får man vandig diarré og smerter. Senere udvikles oftest mild til voldsom, blodig diarré oftest uden feber.
4 Kapitel 12 side 102 Bakterien vokser bedst ved 8-37 C. En enkelt art E. coli I skiller sig ud ved at kunne vokse i helt op til 44 C. E-coli er modstandsdygtig over for nedfrysning, men kan slås ihjel ved grundig gennemstegning eller kogning. Forurening forebygges bl.a. ved god personlig hygiejne. Virus Virus (f.eks norovirus og hepatitis A) udgør den vigtigste fare ved at spise levende muslinger. For sygdomsfremkaldende virus gælder det samme som for bakterier, der ikke findes naturligt i havmiljøet. Problemet opstår, hvis muslingerne er fisket eller dyrket i vand forurenet med f.eks. spildevand. Sygdomsfremkaldende virus kan ligesom sygdomsfremkaldende bakterier ophobes i muslingerne. Eller forureningen skyldes overførsel af virus ved tilberedning pga. dårlig personlig hygiejne. Rå østers har givet anledning til utallige infektioner med virus også herhjemme. I januar og februar 1996 blev mere end 200 mennesker i Storkøbenhavn syge efter at have spist irske/engelske østers, der indeholdt norovirus. Norovirus kan blandt andet være skyld i de maveinfektioner, vi kalder maveinfluenza, omgangssyge og Roskildesyge. Norovirus findes i smittede personers afføring. Symptomerne ved norovirus kommer efter timer. Det er typisk utilpashed, kvalme, diarré, opkastninger, mavesmerter og måske hovedpine og let feber. Sygdommen varer normalt fra 12 timer til tre dage og går over af sig selv. Alvorligere sygdomme som leverbetændelse forårsaget af hepatitis A virus er også set. Hepatitis A også kaldet gulsot eller smitsom leverbetændelse er den mest almindelige form for leverbetændelse. Hepatitis A findes i smittede personers afføring. Omkring 2 til 6 uger efter smitte får hud og øjne en gul farve en tilstand, der er bedre kendt som gulsot. Desuden bliver man træt, får kvalme og madlede, samtidig med at urinen bliver mørk og afføringen lys. Ofte vil der også optræde diarré. Der findes ingen medicinsk behandling af hepatitis A. Men med hvile, eventuelt en fedtfattig diæt og indtagelse af meget væske (ikke alkohol) vil sygdommen gå over af sig selv i løbet af få måneder. Har man været syg af hepatitis A, vil man være immun overfor sygdommen resten af livet. Virus er kun et problem i skaldyr, der spises rå, fordi de dræbes ved almindelig tilberedning som f.eks. kogning.
5 Kapitel 12 side 103 Histamin Histamin er ikke navnet på en bakterie eller virus, men derimod navnet på et giftstof, der dannes af bakterier. Histamin dannes i døde fisk, når bakterierne nedbryder aminosyren histidin. Nogle fiskearter har et særligt stort indhold af histidin. Det gælder især tun og makrel. Hvis fisken ikke nedkøles hurtigt efter fangst, kan der dannes så store mængder histamin, at det kan give forgiftninger. Histamin og fiskearter Histaminforgiftning forbindes ofte med fisk som tun og makrel. Der er også mange andre fiskearter og fiskeprodukter, hvori der kan dannes histamin og lignende stoffer under forkerte opbevaringsforhold. Det gælder f.eks. hornfisk, koldrøget laks og mange af de tropiske fiskearter, som nu importeres som kølede vakuumpakkede steaks eller som oparbejdes i Danmark til koldrøgede produkter. Der er flere bakterier, som er skyld i dannelse af histamin. Disse bakterier kan findes på de fleste fisk formentlig som følge af forurening efter fangsten. De kan vokse fint ved 10 C, mens væksten for de flestes vedkommende hæmmes ved 5 C. Der kan dannes store mængder histamin selv ved lave temperaturer, hvis fisken har været opbevaret ved højere temperaturer forinden. Dannelse af histamin fortsætter nemlig, selvom bakterievæksten er stoppet. Forklaringen er, at bakterierne har nået at danne så mange enzymer, at dannelsen af histamin fortsætter ved lav temperatur. Histamindannelse er kun et problem i ferske eller letkonserverede fiskeprodukter, fordi bakterierne vokser bedst ved neutralt ph-værdi. Histamin kan tåle varme, så kogning af fisken ødelægger ikke stoffet. Histamindannelse undgås mest effektivt ved at opbevare fisken ved lidt over 0 C. Histaminforgiftning giver rødmen og hævelse i huden. Eventuelt kommer der kvalme, opkastning, diarré, hovedpine og en prikkende eller brændende fornemmelse i munden. I visse tilfælde ses også kløe og svimmelhed på grund af fald i blodtrykket. Ved svære forgiftninger kan der opstå chok, smerter i lungerne og åndedrætsforstyrrelser. Tilstanden fortager sig normalt i løbet af få timer. Stoffernes giftvirkning kan forøges, hvis man samtidigt drikker alkohol eller tager bestemte former for medicin. Hvert år ses der enkelte tilfælde af histaminforgiftning i Danmark som følge af forkert opbevaring af fiskeprodukter dvs. ved for høj temperatur i for lang tid. Bakterier og histamin Af histaminproducerende bakterier kan nævnes Enterobacteriaceae, nogle Vibrio, få Clostridium og Lactobacillus sp. De mest potente histamin-producerende bakterier er Morganella morganii, Klebsiella pneumoniae og Hafnia alvei. Der findes også en type bakterier Photobacterium sp., der er kraftigt histaminproducerende selv ved lave temperaturer under 5 C.
6 Kapitel 12 side 104
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereSushi krav og kreativitet
Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen 40852 Sushi krav og kreativitet Udviklet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen af: Benny Løvholm
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs mereMikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail
Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereFødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland
Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereOfte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.
Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereSide 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereMADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE
6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereSPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.
Læs mereParasitter og sygdomme i fisk
Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereSymptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret
Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 7 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og holder dem varme indtil salg eller servering. F.eks. sovse, varme retter
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs merePepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereFangstbehandling af krebs- og bløddyr
Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger
Læs mereMikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereInfektioner og antibiotika blandt småbørn
Herlev og Gentofte Hospital Infektioner og antibiotika blandt småbørn En bog med viden til forældre Indledning Virus og bakterier Børn bliver syge, og mange forældre oplever, at deres barn nærmest altid
Læs mereTEAM LONGWOOD ROBOTECH
TEAM LONGWOOD ROBOTECH V i er et top-motiveret, arbejdsomt og dygtigt valgfagshold på Langeskov Skole, der for andet år i træk arbejder med naturvidenskab og robotter. Vores mission er at deltage i konkurrencen
Læs mereFredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk
Vejrmosegårds Strand Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Beliggenhed/farvand Strandens udstrækning, beskrivelse og faciliteter Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210
Læs mereSmåbørn, Infektioner og Antibiotika
Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Småbørn, Infektioner og Antibiotika - En bog med viden til forældre 1 Indledning
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereRotters smitterisiko
Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereIDA 25. Oktober 2016 Helhedssyn på fisk: Er der mikrobiologiske ricisi eller problemer med parasitter
IDA 25. Oktober 2016 Helhedssyn på fisk: Er der mikrobiologiske ricisi eller problemer med parasitter Paw Dalgaard Afdeling for Mikrobiologi og Produktion Danmarks Tekniske Universitet pada@food.dtu.dk
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles fryses med henblik
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist
1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereBilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse
Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid
INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereIntro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål
Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereINDLEDENDE SPØRGSMÅL. Hvad er din vægt i dag? Føler du dig klar til at få behandling?
INDLEDENDE SPØRGSMÅL SIDE 1 Hvad er din vægt i dag? Angiv antal kilo: Føler du dig klar til at få behandling? 001-0000000002-0001-01-00000-290615-26 OM KVALME SIDE 2 Har du haft kvalme? 001-0000000002-0001-02-00000-290615-48
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:
Læs mereStatens Serum Institut
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER
Læs mere- praktisk viden til skibets egenkontrol
Hygiejne i kabyssen - praktisk viden til skibets egenkontrol DEL 3 Til KABYS 1 Indholdsfortegnelse 2 1.0. Råvarer 6 2.0. Forurening af mad 10 3.0. Fødevarebåren sygdom og smittekilder 11 4.0. Mikroorganismer
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereHvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?
Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din
Læs mereFra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen
Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid
INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereIndhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF:
Indhold 1. Beskrivelse af Børnehuset 2. Varemodtagelse. 3. Opbevaring. 4. Produktion. 5. Rengøringsplan. 6. Personlig hygiejne. 7. Diverse skemaer. 8. Skemaer over mikroorganismer. 8. Skemaer med sygdomsfremkaldende
Læs mere