Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006"

Transkript

1 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen

2 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man jo alligevel frugter? Det er ganske rigtigt. I tilgift får man med tiden et stort og stateligt træ på meters højde og omtrent lige så bredt. De bedste og allerfleste kirsebær vil til den tid sidde oppe i toppen, hvor de er vanskelige at nå for mennesker, men til gengæld har de en udsædvanlig stor signalværdi for fugle. Så hvis ikke man råder over meget høje stiger, som det stadig praktiseres i nogle nordtyske frugtplantager nær Elben, så må man prøve at begrænse træernes vækst. Det er desuden lettere at etablere netdækning mod fugle og eventuelt plastdækning mod revner i kirsebærrene, over træer, der ikke er så høje. I en intensiv sødkirsebærplantage er der endnu flere argumenter for og fordele af at beskære træerne. De kan ganske kort beskrives i følgende seks punkter. For at opnå tidlig bæring. For at opnå maksimal udnyttelse af dyrkningsrummet, dvs. udvikling af træet/kronen i forhold til den afsatte plads og i forhold til den forventede levetid af plantagen. Af hensyn til fornyelse af aktive grene. Det vil sige grene, der sætter og udvikler bær af den ønskede kvalitet og størrelse. Lys er en forudsætning for dannelse af knopper/blomsterknopper. For at sikre en eventuel hurtig tørring af bær og blade efter regn, og af hensyn til risiko for revnedannelse under modning. Af hensyn til nødvendig færdsel i plantagen, ved sprøjtning, ukrudtsbekæmpelse, plukning mv. Af hensyn til valg af plantagesystemet. Træform, plantetæthed mv. Figur 1. Et spindeltræ, her af sorten Lapins, er karakteriseret ved kun at have 1 central akse (hovedstamme). Beskæringen af spindeltræer skal sikre, at der dannes mange blomsterknopper og kortskud på sidegrenene. Pilen peger på en sidegren i toppen, der skal bortklippes ved korrektionsklipningen. Faktorer der har indflydelse på valg af beskæringssystem: For at opnå de ovenfornævnte fordele er der en række faktorer, som skal tages med i betragtning, når beskæringsstrategien skal lægges. Visse af faktorerne kan i nogen tilfælde stå alene, i andre tilfælde hænger de sammen, f.eks. valg af plantetæthed og plantagesystem. Sødkirsebærsorten. Er sorten kraftigvoksende, som f.eks. Summit, skal der regnes med kraftigere og hyppigere beskæring. Har sorten særlige tendenser mht. vækstformen, som f.eks. Lapins med meget stejle grenvinkler og lange uforgrenede skud, modsat Regina med flade grenvinkler og en god, naturlig forgrening, skal der beskæres på ganske bestemte tidspunkter af vækstsæsonen. Valg af grundstamme. Vælges kraftigvoksende grundstammer, som f.eks. Prunus avium eller Colt, dannes der mere grenmasse, som skal reguleres, end hvis der vælges svagtvoksende grundstammer som f.eks. Tabel Edabriz eller Gisela 5. Plantes træerne meget tæt, dvs. planteafstand under 1 meter kan de i mange tilfælde reducere hinandens vækstkraft. Plante- og rækkeafstand. Plantes der på lille rækkeafstand, skal træerne beskæres på bestemte tider af vækstsæsonen og som regel lige fra plantningen af. På stor plante- og rækkeafstanden skal der som regel også påbe-

3 gyndes en beskæring, inden grenene på nabotræerne i rækken begynder at røre ved hinanden, for at få dannet produktive sidegrene tæt ved stammerne. Træernes eller plantagens alder. Er det unge eller nyplantede træer, som endnu ikke har været beskåret eller er det træer, der har stået på voksestedet i mange år og som måske skulle have været beskåret for længe siden, eller er det blot gamle træer, som efterhånden er blevet for tætte i grenene. Plantagesystem. Skal plantagens træer stå som Spindeltræer (figur 1) efter den tyske frugtavlskonsulent Fritz Zahn s system, eller skal de Figur 2. Et kronetræ er karakteriseret ved at have flere hovedstammer. Her er det sorten Van på grundstammen Gisela 5. Denne træform kan let blive meget tæt med svag tilgang af lys til den centrale del af kronen. stå som modificerede spindeltræer eller ønskes træerne formet som kronetræer (figur 2) eller i espaliersystem. Plantagesystemet kan også tage hensyn til plukkevenlighed. Det betyder, at der beskæres, så plukkere har let adgang til frugtbærende grene og eventuelt kun behøver 2- eller 3- trins stiger, eller måske ønskes træerne så lave, at plukning fra stiger helt kan undgås. Frugtavleren. Beskæringssystemet, der er valgt på forhånd, modificeres i mange tilfælde under selve beskæringen, f.eks. hvis frugtavleren ikke nænner at bortskære en gren med mange blomsterknopper, selvom den ifølge beskæringsprincippet burde fjernes. Frugtavleren kan ligeledes tilpasse beskæringssystemet på baggrund af egne erfaringer med pågældende sort/grundstamme kombination på egen kendt jordtype. Tidligere praksis. Denne faktor gælder især beskæring af ældre, tidligere beskårede træer. Har et træ tidligere været beskåret som et almindeligt kronetræ (figur 2) eller som Spansk vase (figur 3) er det vanskeligt at ændre til et spindelformet træ (figur 1). Biologi/fysiologi Det er nødvendigt at kende nogle få grundlæggende biologiske faktorer for bedre at kunne forstå principperne i beskæringsstrategierne. Figur 3. En spansk vase, her med sorten Lapins, er karakteriseret ved, ligesom kronetræet,at have mange hovedstammer. Beskæringen skal sikre, at der altid er meget lys i den centrale del af træet, nede i vasen. Kirsebærknopper er simple knopper, det vil sige, at de enten er vegetative (bladknop) eller generative (blomsterknop). De kan ikke være begge dele. Knopperne sidder som hovedregel enkeltvis. På kortskud kan det dog se ud som om, at knopperne sidder i grupper (figur 4). Sødkirsebær har en kraftig apikal dominans, dvs. at knoppen i skudspidsen er dominerende og virker væksthæmmende på de knopper, der sidder længere nede på skuddet. Knopper på kortskud (sporer) har en længere effektiv bestøvningsperiode end knopper på langskud.

4 4 Knopper fra sporer har en bedre frugtsætning end fra knopper på langskud. Det kan hænge tæt sammen med argumentet ovenfor. Sporer kan danne nye blomsterknopper i op til 10 år. Hvis en endeknop danner blomsteranlæg, kan den ikke længere starte ny vækst. Det er en såkaldt blind knop, jf. det første argument. Beskæringen af kirsebærtræer kan i princippet ske hele året rundt. På grund af effekten på genvæksten sondrer man mellem sommer- og vinterbeskæring. Sommerbeskæring er beskæring i træernes aktive vækstperiode fra begyndende skudvækst til efter høst af kirsebærrene. Følgende faktorer er forbundet med en sommerbeskæring. Figur 4. En kirsebærgren med 3 aldre. 1 er den yngste del, og består af et svagtvoksende sideskud, der mest består af bladknopper A dog med enkelte blomsterknopper ved basis B. Den midterste del 2 er næstældst og består udelukkende af kortskud C med mange blomsterknopper og kun få bladknopper. Den ældste del af skuddet 3 er uden blomster- og bladknopper. Reducerer genvækst af topskud, hvad enten det er toppen på et sideskud eller toppen på en central stamme. Jo tidligere sommerbeskæringen finder sted, desto kraftigere virker vækstreduktionen (dette udnyttes især i tipping, se længere nede). Samtidig øges dannelsen af svagt voksende sideskud, som danner mange blomsterknopper. Hvis sommerbeskæringen er omfattende og anvendes på større grenpartier, vil denne beskæring reducere blomstringen efterfølgende år, fordi der fjernes en stor del af de blade, der danner knoppernes depotstoffer. Jo tættere en kraftig sommerbeskæring er på høsttidspunktet jo mindre reduktion af blomstermængden i det efterfølgende år. Kraftig sommerbeskæring, der iværksættes for at reducere træstørrelsen, kan reducere frugtstørrelsen, fordi det samlede bladareal samtidig bliver reduceret. Tipping (bud-tipping) eller pinching (bud-pinching; figur 5) dækker begge over den proces, hvor man fjerner knopper fra årsskuddet. Ved tipping fjernes de øverste 2-3 knopper ofte sammen med skudspidsen. Skudspidsen brækkes simpelthen af. Det rigtige tidspunkt for denne proces er, mens skudspidsen endnu er meget ung og så sprød, at den let knækker, f.eks. når skuddet er cm langt. Pinching er fjernelse af 2 til 3 knopper under en efterladt knop efter beskæring af årsskuddet. Pinching anvendes med størst fordel i forbindelse med vinterbeskæringen i det tidlige forår. Først reduceres længden af årsskuddet til ca. det halve ved et klip lige over en opadrettet knop, derefter fjernes 2-3 knopper neden under denne knop ved at gnide dem af med tommelfingeren. Den efterladte knop i spidsen af skuddet vil i løbet af vækstsæsonen danne et kraftigt skud, mens de knopper, der sidder længere nede vil danne svage sideskud med blomsterknopper. Det kraftige skud fjernes derefter under en sen sommerbeskæring. Begge metoder stimulerer sideskudsdannelsen og blomsterknopdannelsen. Metoderne er desuden vækstreducerende og anbefales især i de første år efter plantningen. Sen tipping øger dannelsen af sideskud, men er mere besværlig, jo mere forveddet sideskuddene bliver, fordi det ofte er nødvendigt, at bruge saks frem for blot at kunne brække skudspidserne af. Frugtstørrelsen kan øges, hvis tipping foretages umiddelbart før høst, fordi vand og næringsstoffer kan bruges til udvikling af bærrene i stedet for til skudvæksten.

5 5 Vinterbeskæring er beskæring i træernes hvileperiode, fra løvfald henover vinteren til blomstringen det efterfølgende forår. En vinterbeskæring er behæftet med følgende faktorer. Beskæring på dette tidspunkt øger risiko for spredning af bakteriekræft gennem beskæringssårene. Risikoen er størst, hvis der beskæres i perioden november til april. Risikoen kan reduceres, hvis sårene efter beskæringen smøres med beskyttende maling. Bedste tidspunkt for vinterbeskæring er under eller lige efter blomstringen, hvor saftspændingen vil medvirke til harpiksdannelse og dermed lukke beskæringssåret hurtigt. Beskæring på dette tidspunkt vil imidlertid beskadige mange blomsterknopper og blomster, hvorfor det optimale tidspunkt vil være omkring 1. maj, inden begyndende blomstring. Figur 5. Et årsskud pincheres ved først at reducere længden af skuddet med halvdelen eller en tredjedel. Der klippes lige over en opadrettet knop A derefter fjernes de 2 3 næste knopper B. Vinterbeskæring fremmer genvækst, så hvis et af formålene med beskæringen er at få dannet nye kraftige skud, f.eks. til fornyelse af ældre bærende grene, skal beskæringen foretages i vinterperioden. Let beskæring (korrektion af sommerbeskæringen) producerer flere blomster i forhold til både en kraftig vinterbeskæring og i forhold til sommerbeskæring generelt. Kraftig vinterbeskæring reducerer blomstringen mest også i forhold til en sommerbeskæring. Dobbelt beskæring er et system, der udnytter det dominerende knop/skuds apikale dominans til at reducere vækstkraften samt øge grenvinklen af de skud, der fremkommer under den øverste, terminale knop. Det skud, der dannes af den terminale knop, er kraftigt og jo mere den terminale knop peger mod den lodrette position, jo kraftigere og dominerende vil væksten være. Første år, f.eks. før blomstring reduceres årsskuddet med ca. halvdelen eller en tredjedel. Der klippes lige foran en knop, der peger opad. I løbet af vækstsæsonen vil skuddet fra denne knop danne en kraftig gren, mens knopperne under dette skud kun danner svagere sideskud. Efter høst, efterfølgende vinter eller først 2 år efter bortklippes dette skud, og efterlader de svagtvoksende skud, der har dannet mange blomsterknopper til den følgende sæson - deraf udtrykket, den dobbelte beskæring. Kombineres dobbelt beskæring med pinching (figur 6), dannes der oftest endnu svagere voksende sidegrene, med flade grenvinkler i forhold til hovedgrenen og med mange blomsterknopper og kortskud/sporer (figur 4). De vil derfor kunne bære store udbytter uden at knække eller revne i grenvinklen. Træform Kroneformen på kirsebærtræerne kan være bestemt af traditioner eller overbevisninger og er ofte forskellig fra land til land. I de senere år har især den slanke Spindel-form været anbefalet til fritstående træer. Opbinding og formning af sødkirsebærtræer i espalier eller såkaldte V- eller Y-systemer er igen begyndt at blive interessante. I disse systemer kombineres de basale beskæringsprincipper fra f.eks. Spansk vase med et opbindingssystem af vandrette tråde, hvor de kraftige sidegrene bindes op i 60 o vinkler, hvilket skulle reducere den apikale dominans og inducere blomsterknopdannelsen. Alle skud, der gror ind mod centrum af opbindingssystemet fjernes successivt under vækstsæsonen. Korte, vandrette sideskud

6 6 bindes til trådene, således at slutresultatet bliver en hel flade af frugtbærende, svagtvoksende skud i en meget plukkevenlig højde. De 3 mest almindelige træformer, er her kort beskrevet. I mange erhvervsplantager praktiseres imidlertid ofte modificerede former dvs. at de praktiserede træformer ofte låner lidt fra hinanden. Spindel (figur 1) Spindeltræer er karakteriseret ved at være slanke, kegleformede (juletræsformede) træer med én midterstamme. Der er efterhånden udviklet flere metoder til udformningen af spindeltræer. I den nordtyske model undlades beskæring af de nyplantede træer i de første 4-5 vækstår. Ideen bag dette er, at træerne selv skal udvikle balancen mellem skud- og blomsterknopdannelse. Det centrale skud beskæres aldrig og forventes at gå i vækstmæssig balance, når træet har nået en højde på 4-6 meter. Denne metode er kun egnet til de sorter, der selv er i stand til at producere tilstrækkeligt med sidegrene med flade grenvinkler, som f.eks. Regina og Starking, mens en sort som Lapins er uegnet. Den ungarske frugtavlsprofessor K. Hrotkó har beskrevet en modificeret metode til opbygning af spindeltræer, som vil kunne anvendes på stort set alle sødkirsebærsorter, som kunne tænkes plantet i Danmark. Princippet bygger på, en regelmæssig sideskuddannelse ved at tilbageskære, og at sideskuddene nedbindes til vandret. Opbygningen af spindelformen starter ved at tilbageskære den nyplantede pisk til ca. 80 cm omkring 1. maj. De sideskud, der dannes i løbet af vækstsæsonen, nedbøjes til vandret enten ved nedbinding eller ved at sætte en tøjklemme lige over skuddet, således at skuddets vækst tvinges ud til vandret. Næste vækstsæson omkring maj tilbageskæres topskuddet til ca. 80 cm over sidste års grenkrans. Sideskuddene fra sidste år dobbeltbeskæres og pincheres. Hvis der er dannet mere end 4 sidegrene, bortskæres de overskydende, gerne efterladende en stab på 5-8 cm. Det er de svageste sidegrene, der skal bevares, og de kraftigste, der skal bortskæres. I løbet af vækstsæsonen nedbindes de fremvoksende sideskud efter samme princip som året før. Meget kraftige sideskud, som har en opret vækst i konkurrence med topskuddet, fjernes i løbet af juli måned. Lodretvoksende skud fra sideskuddene tippes knibes af - til ca cm, mens de endnu er sprøde og kan knækkes mellem tommel- og pegefingeren. På den måde provokeres skuddene til at danne blomsterknopperne ved basis. Tredje år tilbageskæres topskuddet igen, omkring 1. maj, til ca. 80 cm over sidste års grenkrans og de nye skud, der dannes i toppen nedbindes som tidligere år. Sideskuddene fra sidste år dobbeltbeskæres og pincheres. De terminale skud på sidegrenene fra foregående år bortskæres, og hvis de nydannede skud stadig er for kraftigtvoksende, tilbageskæres de igen efter princippet om dobbeltbeskæring og gerne sammen med en pinching. Når træerne har nået den højde, som man har planlagt 2,5 meter eller 3 meter - lades topskuddet være. Fremover fjernes hele toppen lige over en svag sidegren, således at højden bevares. Den videre beskæring vil herefter bestå i at tynde ud i sidegrenene, så træerne ikke bliver for tætte. Alle svage sideskud, der kommer direkte fra den centrale stamme, har altid førsteprioritet og må aldrig bortskæres. De er i sig selv meget vækstsvage, men danner til gengæld mange blomsterknopper. Hvis store sidegrene efterhånden skal fjernes, kan man med fordel skære grenen tilbage til en stab på 5-10 cm. Denne vil gradvis tørre ind og dø, uden at forøge risikoen for f.eks. bakterieinfektion i beskæringssåret. I den hollandske model af spindeltræ-opbygningen er det vigtigste princip, at hovedstammen altid er synlig. Det skal tolkes på den måde, at sidegrene skal tyndes ud, så der altid

7 Figur 6. Dækning af kirsebærtræer med net mod fugle. Dette er den tyske model hvor mange rækker dækkes under samme net. Der anvendes et stillads af jernrør, der holdes på plads af både langsgående og tværgående ståltråde trukket i toppen af hvert jernrør og hæftet til jordankre hele vejen rundt om kirsebærplantningen. er lys nok helt ind til stammen. Sidegrene, der ofte dannes i stort antal i toppen af træerne fjernes helt (på stab) så de ikke kan danne skygge nedad til. På den måde sikres optimale vækstvilkår for de meget svagtvoksende og meget produktive sideskud, der hele tiden dannes på selve hovedstammen. Kronetræ (figur 2) Et kronetræ er et træ med en meget forgrenet, bred og lav kroneform. Derfor skal plante- og rækkeafstanden være større end til slanke spindelformede træer. Der anvendes typisk rækkeafstande på mindst 6 meter og planteafstande fra 3,5 4 meter og opefter. En typisk fransk opbygning af et kronetræ starter med en tilbageskæring af de nyplantede træer til en højde på mellem cm fra jordoverfladen. Der vil i løbet af første vækstsæson dannes 3-4 årsskud, lige under beskærestedet. Omkring 1.maj efterfølgende år tilbageskæres disse skud til ca. 40 cm fra stammen. Dette vil igen give anledning til dannelsen af 3-4 grene på hvert skud. I løbet af sommeren beskæres disse sideskud således, at der er ca. 7 skud tilbage pr træ. Tredje år foretages en nedbinding af sidegrenene til ca. 45 grader samt en udtynding eller fjernelse af grene og skud, der vokser ind i centrum af kronen. Følgende år beskæres således, at centrum holdes fri af skud, desuden udtyndes blandt de sideskud, der dannes på de nedbundne hovedgrene. For lavthængende grene fjernes, og der nedbindes eventuelt nye sidegrene til erstatning for udtjente sidegrene eller for at fylde dyrkningsrummet bedre ud. Der findes en modificeret dansk udgave af kronetræer, hvor sidegrenene starter ved første tilbageskæring i cm højde og hvor der ikke nedbindes, men blot ved beskæring formes en V- eller Y-formet krone ved at fjerne skud og grene, der vil vokse ind i kronens centrum. Højden af disse V- eller Y-formede træer holdes nede på ca. 3 meter. De færdigformede kronetræer kan sommerbeskæres for at tynde ud i mængden af grene og for at tillade mere lys og luft i kronen og for at opnå hurtigere tørring af bær og blade efter regn. Hvis der er brug for en større genvækst eller nyvækst f.eks. for at få en foryngelse af træet med mange nye sideskud kan træerne fra tid til anden beskæres omkring 1. maj.

8 8 Resume Beskæring af kirsebærtræer er nødvendig hvis man dels ønsker at holde træerne nede i en hensigtsmæssig plukke højde dels ønsker at optimere træets bærproduktion. Der hvor der er mest lys i træet vil der altid dannes flest blomsterknopper og dermed flest bær. Derfor vil der altid være flest bær i toppen af træet, hvis ikke man ved beskæring prøver at lave om på fordelingen af lys og skygge. Det er svært med det blotte øje at bedømme hvor meget grenene i toppen af et træ skygger for de grene der hænger nederst i træet. Lysmålinger foretaget på Forskningscentret har vist, at der kan være en forskel på 95 % af den mængde der rammer toppen af træet i forhold til det lys der når de nederste grene. Det er derfor vigtigt, at man ved hjælp af beskæring, får øget tilgangen af lys til de grene, der nederst i træet sidder i den mest bekvemme plukkehøjde og udgør et meget stort produktionspotentiale.. Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2006: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN Havebrug Forfatter: Bjarne Pedersen Afdeling for Havebrugsproduktion Forskningscenter Årslev 5792 Årslev Spansk vase (figur 3) er en særlig form for opbygning af et kronetræ, hvor kronen i stedet for at danne en Y-form holdes tættere, således at hulrummet i træets centrum kommer til at danne en høj slank U-form eller vaseform Disse træer formes ved at tilbageskære de nyplantede 1-års træer til cm fra jordoverfladen. Dette skulle gerne frembringe så mange sideskud, at der kan udvælges 3-5 ligeværdige sideskud i løbet af samme vækstsæson. Vasen opbygges herefter ved at lade disse 3-5 sidegrene være vasens hovedakser det eventuelle centrale skud fjernes omkring det hermed dannede hulrum i træets centrum. Disse sidegrene skal i princippet have lov at vokse uhindret og selv etablere balancen mellem dannelsen af blad- og blomsterknopper. Men da ikke alle sorter er lige villige til sideskuddannelse, kan det være nødvendigt at behandle disse 3-5 centrale skud efter samme princip som beskrevet under Spindeltræer med tilbageskæring om foråret, hvor der ønskes sidegrene og med efterfølgende nedbinding af de nydannede sideskud. Målet med denne beskæringsform er at få 3 til 5 hovedstammer med mange tynde og svagtvoksende vandrette sideskud. Derfor skal alle sideskud, der ikke følger dette princip f.eks. alle skud, der vokser lodret eller ind i vasens centrum, fjernes i løbet af sommeren f.eks. ved afrivning eller tipping. Der er især to store risici forbundet med dyrkning af sødkirsebær. Den ene er, revner i bærrene skabt på grund af regn under modningen, den anden er skader forvoldt af fugle. Den mest sikre metode til at undgå disse skader er ved at dække plantagen over med et interimistisk tag mod regn og et stort net mod fugle (figur 6). Begge dele både fordyrer og besværliggøre produktionen af disse højt værdsatte bær, der er indbefattet af dansk sol og sommer.

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Kombiner den rigtige sort og grundstamme Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet

Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet August 2008 Verrier palmette med 6 arme Beskrivelse. U indeni U i 3 etager og med 6 lodrette arme. Historie/ Oprindelse. En af de

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Espaliering af frugttræer

Espaliering af frugttræer Havebrug nr. 154 Oktober 2003 Espaliering af frugttræer Torben Toldam-Andersen, Hanne Lynge Jacobsen og Hanne Lindhard Pedersen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark. Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk

Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark. Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk Beskrivelse af dyrkede æblesorter i Danmark Kim Nielsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet Kim.nielsen@agrsci.dk Ahrista Ahrista kommer fra et forskningsinstitut i Ahrensburg i Tyskland, og er en

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december 1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.

Læs mere

Kvalitet og styrke. Følgende generelle retningslinier kan hjælpe dig til at få sat et hegn, som fungerer godt i mange år.

Kvalitet og styrke. Følgende generelle retningslinier kan hjælpe dig til at få sat et hegn, som fungerer godt i mange år. Kvalitet og styrke En indhegning med hjorte rummer store værdier og det er derfor nødvendigt at sikre sig at hegnet er opsat på rigtig måde, samt at de anvendte materialer er af bedste kvalitet. Følgende

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol DGI Skydning Hjælp på banen Pistol Indhold Nulpunktet 3 Det optimale sigte 4 Det rigtige fokus 5 Aftrækkerfingeren 6 Hovedplacering 7 Rekyloptag 8 Håndfatning 9 Vejrtrækning 10 Skydning med pude 11 Fokuspunkter

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0 DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to

Læs mere

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven.

Læs mere

Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.

Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. Generelt indtryk Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. 135mm f/2,8 er ikke et stort objektiv. Det vejer og fylder

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2014

TOMATSORTSFORSØG 2014 TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Det er jul! MBP netblad nr. 11, efterår 2003. Netblad nr. 11, efterår 2003. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. Miljø med murer.

Det er jul! MBP netblad nr. 11, efterår 2003. Netblad nr. 11, efterår 2003. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. Miljø med murer. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 11, efterår 2003 Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter

Læs mere

Placering for en målmand: Ny og uerfaren.

Placering for en målmand: Ny og uerfaren. MÅLMANDS ØVELSER Placering for en målmand: Ny og uerfaren. Stå i udgangsstilling med arme oppe hele tiden mens modstander kører bolden rundt. Arme skal falde naturligt med ned med spændte håndled (når

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

FÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg.

FÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg. FÆLLES GÅRDANLÆG I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg. Formålet er at forbedre trivsel og livskvalitet for beboerne i de tæt bebyggede områder

Læs mere

Træbeskæring uden brug af stige. Arbejd sikkert med begge ben på jorden

Træbeskæring uden brug af stige. Arbejd sikkert med begge ben på jorden Træbeskæring uden brug af stige Arbejd sikkert med begge ben på jorden WOLF-Garten bruger ikke stiger! Ved at arbejde med begge ben på jorden, vil du eliminere risikoen for at falde ned. Sig farvel til

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Når skellettet er klar til beklædning, dvs. skelettet er høvlet så der ikke er nogle skarpe kanterskelettet er lakeret med fortyndet lak

Læs mere

Opgaver til dommermødet den 20-3-2015. a) Ifølge WA Reglerne er det tilladt at skyde ender af seks pile på både 50 og 30 meter i 1440-runden.

Opgaver til dommermødet den 20-3-2015. a) Ifølge WA Reglerne er det tilladt at skyde ender af seks pile på både 50 og 30 meter i 1440-runden. Opgaver til dommermødet den 20-3-2015 Navn: Opgaverne vil blive en blanding af individuelle opgaver og gruppeopgaver 1-2 er individuelle opgaver 15 min: Herefter 15 min gennemgang. 1.- oplys om følgende

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang. Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.

Læs mere

Sødkirsebærsorter til erhvervsmæssig dyrkning

Sødkirsebærsorter til erhvervsmæssig dyrkning Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Sødkirsebærsorter til erhvervsmæssig dyrkning Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Prunus arter, der foruden kirsebær omfatter blommer, svesker, ferskner, abrikoser og nektariner,

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør

Læs mere

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Lav dit eget program med denne bog! Opvarmningsøvelser All-round øvelser Makkerøvelser Træningsformer Muskelgruppetræning En UWN træning starter normalt med opvarmning

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

I NV4000 Som broderimaskine.

I NV4000 Som broderimaskine. Hvis du kun ønsker at sætte et broderi på. Sådan påbegynder du et broderi: 1. Løft nålen ved at aktivere knappen på maskinen (billede nr. 1). 2. Tryk på knappen for at skifte til anden trykfod (billede

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere