Oprettet d Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d Behandling af kvalme
|
|
- Victoria Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling af kvalme Side 1 af 7 Oprettet d Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d Behandling af kvalme Godkendt d Af HLE Skal revideres d Af KIG 2 Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme. Anvendelse Ved behandling af kvalme hos patienter med fremskreden cancersygdom. Anvendelsesområde Ved fremskreden cancersygdom er kvalme hyppigt forekommende, og ofte er der flere medvirkende årsager, hvorfor det er vigtigt at gennemgå mulige udløsende årsager systematisk. Årsager til kvalme: 1. Udløst af CNS Bivirkning fra medicin. Eks opioider, kemoterapi, NSAID og Digoxin Uræmi Strålebehandling Hypercalcæmi Leverinsufficiens/levermetastaser Hjernemetastaser Forøget intrakranielt tryk Smerter 2. Udløst fra G-I kanalen Obstipation Svampeinfektion i mundhule og spiserør Forsinket ventrikeltømning Tumortryk Ventrikelirritation, eks. medicin, mavesyre, stråleterapi Subileus/ileus 3. Psykiske årsager Angst Depression 4. Reversible årsager Anæmi Dehydrering
2 Behandling af kvalme Side 2 af 7 Definition Kvalme og opkastning er biologisk set en af kroppens forsvarsmekanismer mod toksiske stoffer. Det stof, som giver anledning til kvalmen kan tilføres udefra eller dannes i kroppen i forbindelse med sygdommen. Mange cancerpatienter er plaget af kvalme uden, at de kaster op. Gennemførelse Kvalmeanamnese Formålet er at klarlægge de faktorer, som kan medføre kvalme samt synliggøre faktorer, som har indflydelse på patientens erfaringer, opfattelse og mestring af kvalme/opkastning. Subjektive udtryk: Konstant eller intermitterende Hvornår optræder kvalmen Hvor længe har kvalmen varet Hvad kan gøre kvalmen værre Hvad lindrer Kan patienten spise Patientens reaktion på sygdommen Hvem er tæt på patienten, støtter patienten Forventninger Objektiv vurdering: Er patienten kakektisk, dehydreret eller obstiperet Har patienten sved på panden/overlæben Ingen appetit Nervøsitet, uro Infektion/icterus Medicinsk historie. Tidligere sygdomsforløb Aktuelle medicin Infektioner
3 Behandling af kvalme Side 3 af 7 Årsager til kvalme problematikken afdækkes bedst muligt og behandles Medicinudløst kvalme overvejelse om præparatskifte Obstipation laksantia i fast dosering, udtømning. Der tilstræbes daglig afføring Smerteudløst kvalme bedre analgesi Svampeinfektion antimycotika (Diflucan, Fluconazol) Hypercalcæmi bisfosphonat Syre problemer Syrepumpehæmmer ( Lanzo, Nexium) Hjernemetastaser Corticosteroider ( Prednisolon 100 mg) Dehydrering/anæmi væske/transfusion Klinisk billede: Mulige årsager: Behandling: Kemisk induceret Medikamenter (incl. opioider) Metoclopramid (Emperal, Primperan) Vedvarende, ofte svær Haloperidol (Serenase) kvalme. Metabolisk ex. 5HT3-antagonist (Zofran, Ofte kun let lindring af Organsvigt Kytril) opkastning Toxiner Regurgitation Dysfagi. Let kvalme. Lindring efter fødepassage. Tumortryk/stræk i indre organer/serosa Kvalme af og til opkastning Gastrisk parese/ventrikelretention Intermitterende kvalme ofte lindret af opkastning Tumor i oesofagus eller mediastinum Levermetastaser Retroperotoneale metastaser Ureterobstruktion Opioider/antikolinergika Lokal tumor Dysfunktion af autonome nerver Hepatomegali Ascites Antiemetika (ofte ineffektiv) Stent/laserbehandling Radio/kemoterapi Prednisolon mg x 1 dgl ved tumortryk Syresekretionshæmmende Prednisolon mg x 1dgl. Cyclizin (Marzine) Peristalstikfremmende: Metoclopramid(Primperan) Domperidon(Motilium) Ved tumor tryk: Prednisolon mg x 1 dgl. Syresekretionshæmmende
4 Behandling af kvalme Tarmobstruktion Partiel/intermitterende initialt. Kvalme bedres ofte efter opkastning +/- kolik +/- fækulent opkastning ved komplet obstruktion/ileus Intraabdominal tumor Autonom neuropati * Obstipation Medicinsk behandling hvis kirurgi/stent ikke er muligt Hovedtyper: Side 4 af 7 Manglende peristaltik: Metoclopramid(Primperan) **Komplet mekanisk Obstruktion: Evt. nasogastrisk sonde Solumedrol 80 mg x 1 dgl.s.c Intrakraniel sygdom/behandling Hovedpine +/- nerveudfald Ofte uprovokeret opkastning +/- kvalme Forhøjet intrakranielt tryk Radioterapi rettet mod cerebrum Affektion af hjernestamme/meninges Ved kolik : Butylscopolamin (Buscopan s.c) Haloperidol (Serenase) Syresekretionshæmmer: (Lanzo, Nexium) Ved forhøjet ICP / tumortryk/ødem: Prednisolon mg x 1 dgl. Cyclizin (Marzine) 5HT3-antagonist(Zofran) Haloperidol (Serenase) Cyclicin (Marzine) Bevægelsesrelateret Påvirkning af vestibulære apparat +/- kvalme Multifaktoriel Usikker/mangfoldig Metoclopramid (Primperan) Prednisolon 25 mg x i dgl. 5HT3-antagonist(Zofran) Haloperidol(Serenase) Cyclicin(Marzine) Angst, uro Uspecifikke symptomer Psykologisk Benzodiazepin i lav dosis Kemoterapi/ stråleterapi 5HT3-antagonister( Zofran, Kytril) * Obstipation skal behandles med laksantia ** Komplet tarmobstruktion er ofte vanskelig at symptomlindre. Det er oftest nødvendigt ved subkutan administration at kombinere forskellige antiemetika og opioid med præparater, der virker antikolinergt og fører til hæmning af tarmsekretionen. Svært traktable symptomer kan evt. lindres med let sedering med Midazolam. Bør konfereres med palliativt team
5 Behandling af kvalme Anbefalede doser: Side 5 af 7 Præparat Fast dosis Start dosis/p.n. Dosis ved s.c. pumpe/24 t Metoclopramid p.o/supp./s.c mg (Max.120mg/døgn) mg Primperan, Emperal mg hver 6 8 time Domperidon p.o mg hver 6 10 mg(max 80 mg/døgn) Motilium 8 time 5HT3-antagonist p.o/s.c 4-8 mg hver 4 mg( max 16 mg/døgn) Ondanzetron, Zofran 12.time Supp. 16 mg x 1 Haloperidol p.o/s.c 0,5-1 mg 0,5 mg (Max.3mg/døgn) 1 3 mg Serenase hver 12.time Cyclizin p.o 50 mg hver 50 mg (Max. 150 Marzine Butylscopolamin Buscopan Octreotid Sandostatin 8.time s.c 20 mg hver 6.time mg/døgn) 20mg(max.100mg/døgn) mg mikrogram Steroid kan gives s.c omregnet til ækvipotente doser. Syresekretionshæmmer kan ligeledes gives s.c Vær opmærksom på: Primperan/emperal kan give extrapyramidale bivirkninger( eks. tremor, indre uro). Risiko størst ved yngre. Akineton kan anvendes ved extrapyramidale bivirkninger. Serenase kan give extrapyramidale bivirkninger(eks. rigiditet eller tremor) oftest ved høje doser eller længere tids brug. Kontraindiceret ved Parkonsonisme. Zofran/Kytril virker ofte obstiperende. Forsigtighed ved leverinsufficiens. Steroid skal gives før kl. 14. Evaluer effekten og reducer til laveste effektive dosis. Effekten kan klinge af efter nogle ugers behandling. Steroiddosis bør reduceres/seponeres efter højst 4 døgn ved manglende effekt. Steroiddosis kan undtagelsesvis deles i to(morgen og middag),hvis det ikke dækker hele døgnet. Buscopan bivirkninger urinretention/dobbeltsyn
6 Behandling af kvalme Sygeplejetiltag ved kvalme: Antiemetika før måltiderne. Helst ordineret som s.c de første 3 dage. Medicin gives EFTER måltiderne (Ikke antiemetika) Pose til opkast og servietter indenfor rækkevidde. Hyppig mundpleje Mindske lugtgener. God udluftning. Kolde klude på pande og/eller hals. Musikterapi Nærvær /ro Akupunktur Massage / motion. Side 6 af 7 Måltider, kost, ernæring ved kvalme: Små hyppige måltider, anrettet indbydende. Friske drikkevarer Bolsjer, syrlige eller pebermynte (står i æske i medicinrum) Salt-, eller salmiakpastiller (står i æske i medicinrum) Let mad, frugt, let syrlig mad/drikke Undgå stærkt krydret mad Kræsekost Spis langsomt. Tyg maden grundigt. Tør kiks, ristet brød. Aperitif (Æblemost, hvidvin eller øl) CocaCola Ingefær-, eller pebermynte the (står i medicinrum) Sukkerknald Sodavandsis. Dokumentationsform : Journal og medicinskema Sygeplejersken dokumentere for læst og forstået procedure på det særskilte signeringsskema. Ansvar : Ordinerende læge og behandlende sygeplejerske Det er sygeplejerskens ansvar at være opdateret ift. proceduren. Litteraturhenvisning/Kilde Febr.2007 Læge Janne Bække, Palliativt Team Fyn. Bentley A and Boyd k. Use of clinical pictures in the management of nausea an vomiting prospective audit. Pall.med. 2001
7 Behandling af kvalme Side 7 af 7 Glare p.,priere G.Kristianson LJ et al. Systematically review of the efficacy of antiemetics in treatment of nausea in patients with advanced cancers. Supportive care in cancer Jordhøy MS, Aass N, Svensen R. et al.kvalme, opkast og obstipation i palliasjonsbehandling. Tidskrift for Nor. Lægeforen Mannix K. Palliation of nausea and vomiting in palliative care. Clin.Med. 2006,Vol 6,No.2 Mar/Apr
Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme.
Sygehus Sønderjylland - Anæstesi og operation SHS - 7 Palliativ Team Anæstesi og operation SHS Emne: Dokumentbrugere: Læseadgang: Alle Forfatter: Kvalme, behandling af Dokumentansvarlig: Dokumentnummer:
Læs mereBehandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter
Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Medicinsk behandling af kvalme og opkastning hos patienter med palliative behov. Patientens helhedssituation vurderes. Man starter ikke væsketerapi
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereKVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid.
Udarbejdet af:lsi,vst dato: sept. 2010 Revideret af: VSt dato: okt.2014 Godkendt af:lan,san dato: okt.2014 2010 Revideres igen: om max 2 år KVALMEBEHANDLING Kvalme er en subjektiv oplevelse, som ofte ledsages
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereKVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen
KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereGorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
Læs mereINFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I KEMOTERAPI
INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I KEMOTERAPI Udarbejdet af: SIG EMESIS 2013 Forord Denne information er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker,
Læs merePraktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereOBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereINFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN. KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING
INFORMATION TIL HJEMMEPLEJEN. KVALMEBEHANDLING TIL PATIENTER I MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING 1 Forord Denne information er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereDYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.
Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mere1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling SIDE 2
April 2011 SIDE 2 SPRØJTEPUME VEJLEDNING: 7 1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling DET PALLIATIVE
Læs mereHospice Sydfyn Skovsbovej 100 5700 Svendborg Tlf.: 63 20 30 40 Mail: hospicesydfyn@hospice.rsyd.dk
Hospice Sydfyn Skovsbovej 100 5700 Svendborg Tlf.: 63 20 30 40 Mail: hospicesydfyn@hospice.rsyd.dk Retningslinje for håndtering af obstipation på HS/HF Maj 2014 HD, CF Hospice Sydfyn KO, SA Hospice Fyn
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereVEJLEDNING I FOREBYGGELSE OG BEHANDLING af kvalme og opkastning hos børn og unge i kemoterapi og stråleterapi
Titel: FOREBYGGELSE OG BEHANDLING af kvalme og opkastning hos børn og unge i kemoterapi og stråleterapi Udarbejdet af : catherine rechnitzer, Henrik Schrøder, Mimi Kjærsgaard Drøftet under: 4. DAPHOs samarbejdssymposium
Læs mereDIABETISK GASTROPARESE
DIABETISK GASTROPARESE Ka r ina S c h jødt o g M et te W Klinge A a r h u s Universitet shospital N ovember 2 01 8 PRÆSENTATION Karina Schjødt Sygeplejerske Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk palliation i terminalfasen juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef III Målgruppe Læger og plejepersonale ved Arresødal Hospice Baggrund Palliativ
Læs merePlanlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard
Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereTRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek
TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter
Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder
Læs mereBilag 10: Evidenstabel
Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats
Læs mereDet palliative forløb almen praksis rolle
Det palliative forløb almen praksis rolle Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen, Lægerne Søborg Torv Foto: Anna W Indhold De palliative
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs mereDen sidste tid når døden nærmer sig
Udarbejdet af:mlu,kda dato: Juni 2011 dato: Revideret af: VSt dato:okt. 2014 Godkendt af: LAn dato:juni 2014 2010 Revideres igen: om max 2 år Den sidste tid når døden nærmer sig I forbindelse med, at en
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereDen døende patient Lægedage
Velkommen til Den døende patient Den døende patient Målene i den sidste fase er, at patienten dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mere17-08-2014. Gruppe A Fordøjelse og stofskifte. Tyndtarmen
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe A Fordøjelse og stofskifte
Læs mereALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt ALS og palliativ sedering 14.03.17 Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Amyotrofisk
Læs merePROCEDURE Hospice Sønderjylland
Hospice Sønderjylland Obstipation Oprettet d. 20.09.08 af Sidst revideret d. 07.09.2011 af: TS BAJ BET Godkendt d. 27.09.2011af : HLE, Skal revideres d. 27.09.2013 af souchef Formål: Sikre den nødvendige
Læs mereRationel farmakoterapi i den palliative indsats
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats Polyfarmaci hvad er problemet? Hvad ønsker borgeren? Gevinsten er mindre Effekten er uforudsigelig Hyppigere bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Autonomien
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs merePALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
Læs merePsykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital
Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,
Læs mere1. Baggrund... 2. 2. Forskellige nåletyper... 2. 3. Hvor kan den subcutane nål anlægges... 3. 4. Anlæggelse af subcutan nål... 4
Det Palliative Team, Århus. De sidste levedøgn - Subkutan behandling 1. Baggrund... 2 2. Forskellige nåletyper... 2 3. Hvor kan den subcutane nål anlægges... 3 4. Anlæggelse af subcutan nål... 4 5. Hvilke
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereFORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer
FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk
Læs mereOverlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam
Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter
Læs mereFordøjelse og stofskifte Hovedgruppe A Mavesyre Mavesår Kvalme Forstoppelse Diarré Hæmorroide Diabetes
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Fordøjelse og stofskifte
Læs mereRetningslinje for identifikation og behandling af delirium.
Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereTræthed hos patienter i den palliative fase på Anker Fjord Hospice
Definition på kronisk træthed: Kronisk træthed opfattes af patienter som en ubehagelig, usædvanlig, unormal eller overvældende tilstand, der involverer hele kroppen. Kronisk træthed opleves som manglende
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs merePROCEDURE (Mundpleje)
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,
Læs merePantoloc pulver til injektionsvæske, opløsning 40 mg
Pantoloc pulver til injektionsvæske, opløsning 40 mg Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller på apoteket
Læs mereSymptomlindring i palliativ behandling
PALLIATION 1283 Symptomlindring i palliativ behandling Anders Bonde Jensen, Bodil Jespersen, Torben W. Jespersen & Mette Asbjørn Neergaard I artiklen gennemgås behandlingen af de mest almindeligt forekommende
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs merePALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs merePROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure: Sondeernæring
Hospice Sønderjylland Procedure: Sondeernæring Oprettet d. 03/08-2007 af: TS Sidst revideret d. 01.07.2013 af: HLE Godkendt d. 01.07.2013 af: HLE /IAB Skal revideres d. 01.07.2015 af: KIG Formål: At ernæring
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereMASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom
MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereKliniske retningslinjer for mundpleje
KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling Dato: 10/10 2013 Godkendt af: Niels Brunsgaard Side 1 5 Bilag 1 Udarbejdet af: Annette Petersen Lisbeth Halager Kliniske retningslinjer for mundpleje
Læs merePostoperativ kvalme og opkastning (PONV) - kan det forebygges (hvordan og hvornår)?
Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) - kan det forebygges (hvordan og hvornår)? Berit Ahlmann Thomsen Ortopædkirurgisk afdeling T Herlev Hospital FSOS Landskonferencen 2013 1 Postoperativ kvalme og
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER Obstipation
1 KLINISKE RETNINGSLINIER Obstipation Ved klinisk oversygeplejerske Susan Rydahl Hansen og sygeplejerske Anne Koblen Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital Revideret januar 2005, godkendt af
Læs mereThomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Læs mereJan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereIntroduktion til den palliative indsats i Danmark
Introduktion til den palliative indsats i Danmark Tine Busch Davidsen Fysioterapeut Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Region Syddanmark August 2013 Palliativt Team Fyn (PTF) 6 læger 5 sygeplejersker
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mere