SBMI november Direktør, biolog, ph.d. Claus Lundsgaard og speciallæge Kåre Stahl Jacobsen

Transkript

1 SBMI november 2013 Direktør, biolog, ph.d. Claus Lundsgaard og speciallæge Kåre Stahl Jacobsen

2 SBMI hvem er vi 30 år med rådgivning og analyse inden for indeklima samt farlige stoffer og materialer i bygninger. Arbejder videnbaseret og tværfagligt, og vi beskæftiger biologer, læger geologer og bygningsingeniører. Tværfagligheden udnyttes bl.a. ved komplicerede problemstillinger inden for indeklima, bygningsproblemer og sundhed. Løsning af indeklimaproblemer ud fra et mål om at få mest sundhed for pengene SBMI 2

3 Sessionens program Hvad er et godt indeklima Subjektivt og objektivt Hvordan tager vi temperaturen på indeklimaet Delområder af indeklima Indeklimastandard Udvalgte parametre PAUSE Indeklimasymptomer og sygdomme Allergi, hypersensitivitet, MCS, SBS... Hvornår er der brug for tværfaglig ekspertise Case 1 Uspecifikke klager over indeklima Case 2 Pludselig svampepanik Spørgsmål og diskussion 15 min. 25 min. 10 min 20 min. 25 min. 20 min SBMI 3

4 Hvad er et godt indeklima lægeligt set v. Kåre SBMI 4

5 Hvad er et godt indeklima? Når folk er sunde? ikke syge? ikke klager? SBMI 5

6 Hvornår er man sund? WHO: Sundhed er når en person er fuldstændig velbefindende både fysisk psykisk socialt SBMI 6

7 Er der nogen sunde tilstede? I praksis må skelnes mellem Subjektiv sundhed Objektiv sundhed SBMI 7

8 Er der nogen sunde tilstede? Subjektivt du synes du er helt sund og rask Objektivt dine kliniske tests ligger indenfor det normale Hvornår er man normal? SBMI 8

9 På samme måde med indeklimaet Subjektivt bedst indeklima: Alle er glade! Objektivt bedst: Indeklimamålinger viser optimale værdier (når standarden er overholdt?) SBMI 9

10 Praktisk anvendbart sprog: Komfortgene: Direkte relateret til eksposition Medfører ikke varig sygdom eller skade Ophører når ekspositionen ophører Har et omfang, der kan tolereres af de fleste under normale forhold Helbredsgene/sygdom: Kan medføre varig skade eller sygdom Ophører ikke nødvendigvis når ekspositionen ophører Er ikke altid direkte relateret til eksposition Har et omfang, der ikke kan tolereres af de fleste under normale forhold SBMI 10

11 Subjektiv bedst indeklima - udfordring? Der er altid nogen der klager Ved optimale forhold: 5% (10%) klager I en stor gruppe: Mon alle har været eksponeret for det samme? Vægtning af klager der skal ikke så mange dødsfald til SBMI 11

12 Objektivt bedst indeklima - udfordring? Baseret på den menneskelige variation og opfattelsen af det normale Kan ikke tage højde for alle behov og ønsker Vanskeligt at etablere dosis-respons forhold, baseres ofte på befolkningsundersøgelser Pærer og bananer vanskeligt at sammenholde støjgener overfor lugt over kræftfremkaldende risiko SBMI 12

13 En indeklimahistorie fra gamle dage Flügge ca. år 1900: Lavede interventionsforsøg med indånding af udeluft versus indeluft. Modsat datiden eksperters overbevisning viste studiet, at folks klager IKKE stammede fra indånding af indeluften. Pointe: Observationsdata er væsentlig mere usikre end interventionsdata SBMI 13

14 Indeklimasymptomer og sygdomme Evidensniveauet er ofte lavt Usikker årsag/virkning Symptomer ofte diffuse Usikker diagnose Symptomer ligner ofte eller overlapper meget med en række andre sygdomme, ikke mindst stress!! SBMI 14

15 Evidenspyramiden ikke et levn fra fortiden! SBMI 15

16 Hvordan tager vi temperaturen på indeklimaet? Ved Claus SBMI 16

17 Indeklimaparametre Iflg. WHO Visuelt indeklima Akustisk indeklima Mekanisk indeklima Termisk indeklima Atmosfærisk indeklima SBMI 17

18 Visuelt, akustisk, mekanisk og termisk Visuelt indeklima Fx lysstyrke, dagslys, refleksioner, flimrende lys Akustisk indeklima Fx støj, kraftige lyde, god/dårlig talegenkendelse, rumklang Mekanisk indeklima Fx ergonomi, vibrationer og infralyd Afhænger ofte af indretning frem for bygning. Termisk indeklima Fx kulde/varme, træk Subjektivt og regulerbart Termisk indeklima samspil med atmosfærisk indeklima. Gener: Komfortgener, præstations-, koncentrations- og søvnpåvirkning. Måske alvorligere kombinationseffekter SBMI 18

19 Atmosfærisk indeklima Påvirkninger fra luften via luftveje, slimhinder, hud Partikler, organiske gasser, vanddamp, radon, CO 2 (hundredevis af stoffer) Stor variation i gener og i dosis-respons for de forskellige stoffer. Fra komfortgener til alvorlige helbredsgener SBMI 19

20 Indeklimaparametre WHO indeklimatype Visuelt Akustisk Mekanisk Termisk Atmosfærisk DS 3033 Indeklimaklassificering Dagslys, kunstig belysning (måling og vurdering) Efterklang (måling) Termiske forhold (vurdering, spørgeskema) Radon (måling) Formaldehyd (måling) Fugt og skimmel (træfugtmåling, vurdering, MycoMeter Air ) CO2 (beregning) Partikler (vurdering) Ventilation (måling) ikke tilstandsvariabel, men modificerende faktor SBMI 20

21 Skimmelsvampe Skimmel er mikrosvampe vokser som celletråde på overflader spreder sporer Er vigtige nedbryderorganismer Findes alle steder, især hvor plantemateriale / andet organisk Spreder sporer effektivt Spredes til boliger med udeluft, støv og jord Kræver fugtighed for at kunne vokse Vokser i boliger hvis der er fugt og egnede overflader (næring) SBMI 21

22 Eksponeringveje Via Luft Direkte hudkontakt Fødevarer SBMI 22

23 Stoftyper fra skimmel Cellemateriale (sporer, celletråde, mikrofragmenter af disse) Incl. cellevægge, cellevæsker, allergener, mykotoksiner, enzymer Vigtigste stoftype for reaktioner i indeklima Stoffer udskilt til substratet Nedbrydningsenzymer, antibiotika, mykotoksiner Påvirker ved berøring, indtagelse med føde eller afrensning af inficeret materiale (arbejdsmiljøproblem) Organiske gasser (mvoc er) Flygtige gasser afgivet under vækst Lugter, men uden alvorligere sundhedsgener i indeklima (jf. SST) Muligt arbejdsmiljøproblem i industri eller ved skimmelsanering SBMI 23

24 Skimmel hvordan vurderes det Sundhedsstyrelsens vejledning Er der gener? Er der synlige eksponerede skimmelflader? omfang? (fra bagatelagtigt til omfattende) Er der indikation på skjult vækst og gener - bør forekomst og betydning vurderes. Mulig aktion: ingen øget bolighygiejne minimering af lokalebrug udflytning af beboer SBMI 24

25 Skimmelforekomst på flader Metoder: Visuel inspektion for vækstflader samt arealopgørelse Mikroskopering (tapeaftryk) Dyrkning (identifikation) Enzymaktivitet (MycoMeter ) DNA-analyse (identifikation) Metodevalg efter formål: Skelne vækstflade fra støv? - mikroskopering Artssammensætning? - dyrkning, DNA-analyse, mikroskopering Aktuel eller gammel vækstflade? mikroskopering Bolighygiejne (støv-, skidt- og svampemængde)? alle metoder, men ingen perfekte Rengøringskontrol? - enzymaktivitet og andre metoder SBMI 25

26 Skimmeleksponering i luft Formål: Kvantificering eller kildeopsporing Husk referencemåling: Udeluft - normalt største kilde Luft ved potentiel kilde vs. luft i indeklima Analysemetoder til materiale opsamlet fra luftprøver: Mikroskopering (tælling og karakterisering) Dyrkning (identifikation) Enzymaktivitet (MycoMeter Air) DNA-analyse (identifikation) Metodevalg efter formål: Aktuel eksposition eller worst case (+/- ophvirvling af støv)? Sum levende og døde sporer? - mikroskopering Skimmelsammensætning? - dyrkning, DNA-analyse, mikroskopering Bolighygiejne - enzymanalyse eller mikroskopering efter ophvirvling SBMI 26

27 Skjult skimmelvækst! Betydning for beboer afhænger af: Lokalitet og skimmelomfang Føringsveje Transportmekanismer (trykforskelle) Brugere (følsomhed, opholdstid) Aktuel vækst/gammelt materiale Fokus på partikelspredning ikke på diffusion af gasser (mvocer) SBMI 27

28 Skjult skimmelvækst! Undersøges hvis: Skimmelrelaterede gener, men ukendt kilde Høj eksposition i indeklima, men ukendt kilde Begrundet mistanke om skjult skimmel (vandskade eller lignende) Valg af undersøgelsesmetode: Afhængigt af formål: Kildeopsporing Vurdering af kildestyrke Verificering af spredning Skånsomme vs. destruktive metoder SBMI 28

29 Fugt Fugt korrelerer bedre end skimmel med gener Direkte mekanismer er ikke afdækket Fugt indvirker på biologiske og kemiske processer Vurdering i luft: Relativ luftfugtighed: Påvirker biologien direkte (skimmelvækst: >70-80 % RF) Absolut fugtighed (g/m 3 ): Massebalance (til- og fraførsel) Vanddampoverskud og fugtbelastningsklasser Skimmelrisiko ved kuldebroer SBMI 29

30 Fugtbelastningsklasser Ref. SBI-anvisning 224, DS SBMI 30

31 Vanddampoverskud og kuldebroer Måling af overfladetemperaturer (termografering): acceptabelt vanddampoverskud kan beregnes Måles vanddampoverskud og overfladetemperatur kan skimmelrisiko vurderes SBMI 31

32 Partikeleksponering DS 3033: Vurdering ud fra brændeovne og trafiknærhed. Måling: Direkte måling, optisk detektion med partikelmåler: størrelsesklasser fra 0,02 µm til 10 µm Partikelopsamling fra luftprøver til senere analyse (asbest, malingstøv, husstøv, sporer, pollen, sod og røg) Vurderingsgrundlag: mange, fx EU anbefalinger til baggrundsniveauer i udeluft. Grænseværdier for specifikke stoffer SBMI 32

33 Organiske gasser VOC er herunder opløsningsmidler og formaldehyd mvoc er fra mikrobiel stofomsætning svoc sværtflygtige organiske gasser (PAH, PCB, svampetoksiner??) Vurderingsgrænser: Specifikke grænser for de enkelte stoffer Metoder: Direkte måling: total VOC (til screening og kildeopsporing), formaldehydsensor. Opsamling i adsorptionsmedium til laboratorieanalyse (PAH er, VOC analysepakker, PCB er) SBMI 33

34 VOC luftanalyse uddrag MILANA ALS Environmental Analyseresultater for luftprøver jf. BEK / og ATvejledning Stof CAS nr. På cancerliste P.1 ID: /12 UDE, afkast ovnhal P.2 ID: /12 INDE, kontor P09 AT grænseværdi Afledt indeklima maks. værdi (1/40) Anm [μg/m³] [μg/m³] [μg/m³] [μg/m³] 1 n Pentane ,0 0, E 2 n Hexane ,3 1, E 3 2 Methylhexane X* 21 3,8 4 n Heptane ,3 0, E 5 Cyclohexane <0,10 <0, E 6 Methylcyclohexane ,8 1, n Octane ,5 1, Ethylacetate <0,10 <0, n Nonane ,6 0, n Decane ,9 0, Methyl 2 Pentanone <0,10 <0, EH 12 iso Butylacetate <0,10 <0, alpha Pinene X* 11 4,6 14 n Butylacetate <0,10 <0, Hexanal X* <0,10 <0,10 16 iso Butanol <0,10 <0, LH 17 n Undecane ,4 <0,10 18 beta Pinene X* 1,3 0, Butanol X* <0,10 <0, LH 20 α Terpinene <0,10 <0,10 21 n Dodecane ,5 0,8 22 Limonene X* 9,1 2,3 23 2/3 Methyl 1 butanol X* <0,10 <0, Ethyltoluene ,3 <0, Ethyltoluene ,5 0, Ethyltoluene X* 0,3 <0,10 27 n Tridecane ,4 28 1,2,3 Trimethylbenzene ,1 0, E 29 T t d SBMI 34

35 Indeklima - symptomer, syndromer og sygdomme Irritation, overfølsomhed/allergi SBS MCS Stress depression forhøjet blodtryk Hovedpine / migræne / træthed Infektioner Cancer SBMI 35

36 Irritation, overfølsomhed eller allergi? Irritation Beskadigelse af overflade, forårsaget af en irritant (ikke overfølsomhed). Kan kemisk, fysisk, termisk m.m. Overfølsomhed (hypersensitivity) Kan være allergisk eller ikke-allergisk Definition: Overfølsomhed medfører objektivt reproducerbare symptomer, udløst af stimuli ved en dosis, der tåles af normale individer. Allergi: Overfølsomhedsreaktion, med immunologisk baggrund (oftest IgE antistoffer) SBMI 36

37 Svampeangreb? SBMI 37

38 Skimmel er det farligt? Ja! Nej! Ved ikke? SBMI 38

39 Svampesporer i luft farlig eksponering? (typiske målinger i sporer/m 3 ) Udeluft Rumluft boliger Savværker, gartnerier, landbrug op til De fleste tåler over uden akut sygdom Allergikere kan reagerer på lave niveauer SBMI 39

40 SBMI 40

41 Skimmel hvad gør det ved os? Afhænger af hvem man spørger En svampebuster vil ofte forklare at den skjulte skimmel nemt kan medføre Hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, svimmelhed, kløende øjne, tilstoppet næse, hæshed, rødme eller brændende hud, høfeber, øjenkatar, astma, eksem. Det kan være svært at sige sig fri for de hyppigt anførte symptomer på skimmelsvamp ligner meget symptomer på andre indeklimagener SBMI 41

42 Skimmel hvad gør det ved os? Spørger du din læge om skimmelsvamp vil han oftest anføre: Kan medføre irriterede slimhinder og øjne dog oftest i samspil med en række andre faktorer Man kan få allergi for skimmelsvamp, dog ualmindeligt Meget få børn får allergi for skimmel Kan give alvorlig sygdom i lunger, bihuler m.m. det er dog meget sjældent i Danmark Der er en dårlig/uklar dosis-respons relation og bla. derfor højst usikker diagnosemulighed SBMI 42

43 Skimmel og indeklimaet hvad er vigtigst? Værst og vigtigst er: Fugt, fugt og atter fugt!! Når bygninger/indeklimaet er meget fugtigt bliver man syg! Dårlig sammenhæng mellem mængde af skimmel og symptomer! Hyppigt anførte skimmelgener kan være vanskelige at adskille fra Stress / depression symptomer andre psykologiske symptomer Afgassede mykotoksiner meget sjældent et problem i indeklimaet mvocer meget sjældent et problem i indeklimaet Rygning overskygger let alt andet! SBMI 43

44 Skimmel proportioner hvad er bagateller jf. Sundhedsstyrelsen: Mindre områder med fugt/skimmelsvampevækst i våde rum som fx badeværelser (typisk fugerne), hvor årsagen ikke er bygningsmæssige mangler men rummets brug og manglende udluftning/ vedligeholdelse. Mindre områder op til nogle håndfladers størrelse med fugt/skimmelsvampevækst i rum, som ikke anvendes til ophold, fx et bryggers, og hvor årsagen er fx kuldebroer på grund af manglende isolering. Mindre områder med fugt/skimmelsvampevækst langs vindueskarme og i vinduesrammerne, som skyldes lokaliserede kuldebroer og hvor der samlet set ikke er grundlag for at skride ind over for bygningens vedligeholdelsesstandard. Andre sager, hvor områder med fugt/skimmelsvampevækst åbenlyst skyldes uhensigtsmæssig adfærd som medfører, at luftfugtigheden i boligen/ institutionen er vedvarende høj, fx som følge af tøjtørring SBMI 44

45 Skimmel proportioner hvad er betydeligt??? SBMI 45

46 Allergener Stoffer der udløser en allergisk reaktion, kan være Oftest proteiner Kan være kulhydrater Sjældent små molekyler som f.eks. isocyanater Visse lægemidler, kan blive genkendt af T-celler Lav-molekylære forbindelse, f. eks. nikkel eller krom ved dermatitis, haptener reagerer med T- celler SBMI 46

47 Måder at teste for allergi på Priktest Plasterprøver Lappetest Allergen provokation konjunktival, nasal, bronchial Specifik antistof måling Hvad er sandheden? SBMI 47

48 Mount Allergy Himmelrummet de formentlig > ukendte allergener Bjerget de ca beskrevne allergener Græsset de ca. 665 allergener vi kan teste for SBMI 48

49 De særligt følsomme Eller uegnede? Omkring 5% af befolkningen er udtalt allergisk følsomme Vil have problemer stort set lige meget hvor de arbejder eller bor SBMI 49

50 De særligt følsomme Når du har allergi, er der en tærskelværdi Et jordbær er ikke nok, måske ti? De særligt følsomme Bare at smage på et jordbær er nok Følsomheden varierer - hvordan man har det, stress, depression, infektioner m.m SBMI 50

51 Allergi bliver det værre? Som med de fleste sygdomme er der store individuelle forskelle Generelt: Allergierne er værst i ungdommen Nogen allergier kan forsvinde med alderen Man er aldrig for gammel til at få en ny allergi Nogen allergier kan forværres med alderen SBMI 51

52 Hyposensibilisering Vokser man op i en kostald, bliver man ikke allergisk overfor ko! SBMI 52

53 Sick Building Syndrome SBS Ingen specifik sygdom eller årsag kan umiddelbart påvises Samling af typiske indeklimasymptomer som irritation af øjne/slimhinder svimmelhed hovedpine kvalme unaturlig træthed Symptomerne er oftest direkte relaterede til ophold i bygningen og svinder kort efter bygningen er forladt Kan variere fra lette gener til uudholdelige gener, der umuliggør ophold i bygningen Årsag oftest en kombination af en række faktorer, som fugt, afgasninger/vocer, svampe, ozon, psykologi m.fl SBMI 53

54 Multiple Chemical Sensitivity, MCS Duft/kemikalie overfølsomhed Kendetegnet ved en række ofte diffuse symptomer Hovedpine, svimmelhed, irriterede slimhinder, træthed, koncentrationsbesvær m. fl. Personen forbinder symptomerne til luftbårne stoffer, som man normalt ikke reagerer overfor Personen reagerer oftest på samme måde overfor placebo Anerkendes ikke som en sygdomsenhed Kan være svært invaliderende med isolation til følge Ingen sikker diagnosemulighed eller behandling Relation til kronisk trætheds syndrom 90% kvinder SBMI 54

55 Radon the silent killer Farveløs, lugtfri radioaktiv gas, især fra undergrunden Øger risikoen for lungekræft betydeligt, især for rygere Skønnet: Medfører 300 nye lungekræft tilfælde årligt i Dk Kilde: Sundhedsstyrelsen SBMI 55

56 Indeklima sundhedsproportioner vi ved jo ikke alt, men man må have næse for det SBMI 56

57 Indeklima sundhedsproportioner vi ved jo ikke alt, men bedste bud pt er Slår indeklimaet os ihjel? Ja (radon, 300 nye lungekræfttilfælde årligt) Sjældent (infektioner, især Legionella, derudover miljøgifte m.m.) Gør indeklimaet os alvorligt syge? Sjældent (især fugtrelateret, derudover bly, pcb, pah, formaldehyd og øvrige miljøgifte) Medfører indeklimaet hyppige helbredsgener? Af og til (især fugtrelateret, skimmel, formaldehyd m.m.) SBMI 57

58 Eksempler på løsning af indeklimasager de gode, de onde og de virkeligt grusomme Ved Claus og Kåre SBMI 58

59 Mål for løsning af indeklimaopgaver Skabe mest sundhed for pengene Prioritering af løsningstiltag, så der bliver gjort det der er sundhedsmæssigt nødvendigt. Sondere mellem problemløsning relateret til brugersundhed og problemløsning, som kræver anden type argumentation. Skabe et dokumenteret beslutningsgrundlag herunder bestemmelse af ekspositionsforhold i indeklimaet. Beslutningstagning på vidensbaseret grundlag SBMI 59

60 = 5 (kvalitetssikret af SBMI) SBMI 60

61 = 5 (kvalitetssikret af SBMI) Spørgsmålet bag ovennævnte resultat: Hvorfor er der brug for tværfaglig ekspertise? SBMI 61

62 Hvornår er der brug for tværfaglig ekspertise Ved en kompliceret opgave: Når det ikke er lykkedes lokalt at løse indeklimaproblemerne Når der er uenighed om hvad problemet er hvordan problemerne skal løses hvornår problemer skal løses hvor meget er nødvendigt SBMI 62

63 Hvornår er der brug for den lægefaglige ekspertise? Inddrages fra starten til dialog med de generede patienter Internt udredningsarbejde i projektgruppen Kommunikation af løsninger til bygningsbrugere generelt eller udvalgte generede brugere SBMI 63

64 Case 1 Uspecifikke klager over indeklima Meldinger fra en eller flere personer i et byggeri om: Gener Frygt for gener Generne tilskrives forhold i indeklimaet Ingen eller mangelfuld objektiv dokumentation for indeklimaproblemer SBMI 64

65 Case 1 Uspecifikke klager over indeklima et detektivarbejde Trin 1 Vi danner os et billede af problemet. Inspektion af lokaliteterne og samtale med de implicerede Gennemgår eventuelt skriftligt materiale Tværfaglig indsats, og lægelig ekspertise inddrages til dialog med de generede brugere Mål med trin 1: Skaber ro og tillid Vurdering af problemets størrelse, påkrævet indsats og hvad opgaven kan bære Opstilling af hypoteser om problemet, som kan efterprøves ved undersøgelse SBMI 65

66 Case 1 Uspecifikke klager over indeklima Trin 2 Relevante undersøgelser som kan dokumentere problemer eller mangel på problemer. Trin 3 Evaluering af resultater. Enten identificeres behov for supplerende undersøgelser, eller mulige løsninger. Trin 4 Gennemføre løsninger. SBMI kan være involveret i formidling af resultater til bygningsbrugere eller udvalgte generede personer kontrolmålinger efter tiltag SBMI 66

67 Case 1 Uspecifikke klager over indeklima lægen på banen? indeklimapatienter savner ofte at blive hørt nok (af lægerne) savner ofte at føle sig forstået af lægerne mangler ofte proportioner af helbredsgenen eller sygdomsrisikoen ofte forvirret af til en vis grad modstridende budskaber fra lægerne lægelig vurdering / samtale giver ofte vurdering af omfanget Ubetydeligt problem / komfortgene ro på! Sundhedsfare behov for øjeblikkelig aktion / flytning! Uafvendeligt problem måske er personen bedst tjent med at blive boende? SBMI 67

68 Case 2 Pludselig svampepanik Lille boligselskab Tilfredse beboere En følsom beboer med gener SBMI 68

69 Case 2 Pludselig svampepanik fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse beboere En følsom beboer med gener SBMI 69

70 Case 2 Pludselig svampepanik fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener SBMI 70

71 Case 2 Pludselig svampepanik Kommune, bygningsafdeling fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener SBMI 71

72 Case 2 Pludselig svampepanik Embedslæge Kommune, bygningsafdeling Tekniske rådgivere fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener SBMI 72

73 Case 2 Pludselig svampepanik fortsat ingen ekspositionsmålinger eller lægelig vurdering af gener Embedslæge Kommune, bygningsafdeling Tekniske rådgivere fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener SBMI 73

74 Case 2 Pludselig svampepanik fortsat ingen ekspositionsmålinger eller lægelig vurdering af gener fokus på terrændæk Tekniske undersøgere og rådgivere Lille boligselskab Embedslæge kondemnering Kommune, bygningsafdeling Tilfredse, men nervøse beboere nyt fugtsikret gulv En følsom beboer med fortsatte gener Tekniske rådgivere SBMI 74

75 Case 2 Pludselig svampepanik Embedslæge Tekniske undersøgere og rådgivere kondemnering Lille boligselskab Kommune, bygningsafdeling Tilfredse, men nervøse beboere. Nogle flytter grundet usikkerheden. Tekniske rådgivere genhuset En følsom tidligere beboer med fortsatte gener SBMI 75

76 Case 2 Pludselig svampepanik ingen renoveringsstøtte til kondemneret afdeling Embedslæge Fond Tekniske undersøgere og rådgivere kondemnering Lille boligselskab Kommune, bygningsafdeling Tilfredse, men nervøse beboere. Nogle flytter grundet usikkerheden. Tekniske rådgivere genhuset En følsom tidligere beboer med fortsatte gener SBMI 76

77 Case 2 Pludselig svampepanik ingen renoveringsstøtte til kondemneret afdeling Embedslæge Fond Tekniske undersøgere og rådgivere indeklimamålinger og ekspositionsvurdering: ikke grund til kondemnering, men anbefalinger til udbedringer kondemnering Lille boligselskab Kommune, bygningsafdeling Tilfredse, men nervøse beboere. Nogle flytter grundet usikkerheden. Tekniske rådgivere genhuset En følsom tidligere beboer med fortsatte gener Indeklimarådgiver med lægelig ekspertise SBMI 77

78 Case 2 Pludselig svampepanik Aktuelt - Sagen har kurs ud af Bermudatrekanten: Renoveringsplan beskrives ud fra indeklimaundersøgelse og tekniske undersøgelser Akutte afhjælpninger i udvalgte boliger Fondsstøtte stilles i udsigt til renoveringsplanen Kommunen lover ud fra vurdering af renoveringsplanen at frafalde kondemneringskravet Lære, hvis tværfaglig ekspertise havde været inddraget tidligt: undgået kondemnering sparet penge hjulpet den syge beboer undgået utrygge og flygtende beboere igangsat renoveringsplan SBMI 78

79 Så er der tid til spørgsmål SBMI 79

80 Tak for i dag! SBMI 80