kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen"

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen Justeret 2008 Rettet 2009 Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for Arts and Cultural Studies Faculty of the Humanities University of Copenhagen

2 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kunsthistorie, 1998-ordningen 1. Indledning 1.1. Uddannelsesdel, fag og år: Den 2-årige kandidatuddannelse i kunsthistorie ordningen Indholds- og målbeskrivelse Kandidatuddannelsen uddyber og udbygger grundfagsstudiets historiske og teoretiske discipliner. Desuden kan der indgå et praksiselement, "Kunstpraktik", á 30 ECTS-point. Uddannelsen skal styrke kandidatens indsigt i kunstens historie og dens problemstillinger og udvikle evnen til at foretage en videnskabelig analyse. Gennem fortrolighed med kunstens historie og fagets metoder og problemstillinger skal kandidaten blive i stand til at arbejde selvstændigt med alle slags emner inden for faget og udnytte den videnskabelige litteratur. Praksiselementet skal kvalificere kandidaten til en praktisk behandling af visuelle og kunsthistoriske problemstillinger gennem egne erfaringer med kunstens teknikker og materialer. Den 2-årige cand.mag. uddannelse i kunsthistorie kvalificerer kandidaten til at bestride hverv inden for den offentlige og private sektor, hvor kunstforståelse og visuel kommunikation indgår, fx voksenundervisning, fagjournalistik i dagspresse, radio og TV samt konsulent-, udstillings- og forlagsvirksomhed Tilhørsforhold: Denne studieordning gælder for studiet under Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ikrafttræden og hjemmel: Studieordningen træder i kraft den 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen af 15. marts Studerende, der er optaget på bacheloruddannelsen med kunsthistorie som grundfag den 1. september 1996 eller senere, skal, såfremt de ønsker at tage en 2-årig kandidatuddannelse i kunsthistorie, studere efter denne ordning Adgang og indskrivning: Studerende med en BA-uddannelse fra et dansk universitet med kunsthistorie som grundfag har adgang til den 2-årige kandidatuddannelse i kunsthistorie under forudsætning af, at BA-uddannelsen omfatter mindst et halvt års studier (tilvalg) uden for grundfaget kunsthistorie. Såfremt den studerende kommer fra et universitet, hvor BA-uddannelsen ikke omfatter et halvt års studier uden for grundfaget kunsthistorie, kan den studerende optages med begrænsede rettigheder (se pkt. 1.6) på den 2-årige kandidatuddannelse, idet den studerende ved denne uddannelses start skal gennemføre et halvt års tilvalgsstudier uden for grundfaget kunsthistorie. Studerende med en BA-uddannelse i kunsthistorie fra et udenlandsk universitet har adgang til den 2-årige kandidatuddannelse i kunsthistorie, såfremt Studienævnet godkender, at den i udlandet gennemførte BAuddannelse svarer til studienævnets egen BA-uddannelse, hvad angår omfang, niveau og fordringer. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ikke i forbindelse med deres BA-uddannelse har opfyldt fagets krav om dansk sprog, skal inden studiestart have bestået Stu-

3 dieprøven i Dansk som andetsprog, hhv. kunne dokumentere beherskelse af det danske sprog på et tilsvarende niveau Indskrivning Studerende, der har bestået BA-uddannelsen i Kunsthistorie med det ovennævnte spredningskrav, kan anmode Studieafdelingen om indskrivning på den 2-årige kandidatuddannelse i kunsthistorie. Ligeledes skal den studerende meddele, hvis vedkommende ønsker at opholde med denne uddannelse Varighed Kandidatuddannelsen i Kunsthistorie er normeret til 2 årsværk, svarende til 120 ECTS-point Studiestrukturel indpasning: En 2-årig kandidatuddannelse i Kunsthistorie bygger oven på en 3-årig BA-uddannelse med kunsthistorie som grundfag og giver ret til betegnelsen cand. mag. i kunsthistorie. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset et-årigt tilvalgsfagstudium eller har været samlet om en emnemæssig enhed, giver uddannelsen ret til betegnelsen cand. mag. i kunsthistorie (med fx Renæssancestudier) Studieelementer: Kandidatuddannelsen i kunsthistorie kan gennemføres efter 4 forskellige modeller: Model I: 1. 2 emneopgaver á 15 ECTS-point inden for studieelementerne Kunstpraktik á 30 ECTS-point ( ). 3. Værkanalyse á 30 ECTS-point ( ). 4. Speciale á 30 ECTS-point ( ). Model II: 1. 4 emneopgaver á 15 ECTS-point inden for studieelementerne Værkanalyse á 30 ECTS-point ( ). 3. Speciale á 30 ECTS-point ( ). Model III: 1. 4 emneopgaver á 15 ECTS-point inden for studieelementerne Kunstpraktik á 30 ECTS-point ( ). 3. Speciale á 30 ECTS-point ( ). Model IV: 1. 6 emneopgaver á 15 ECTS-point inden for studieelementerne Speciale á 30 ECTS-point ( ). Model I: 1. Emneopgave 1. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 301 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 302 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 303 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen

4 304 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 305 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 306 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 2. Emneopgave 2. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 308 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 309 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 310 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 311 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 312 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 313 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 3. Kunstpraktik I: tegning, grafik & og fotografi ( ) 7,5 ECTS-point Intern censur 7-trins-skalaen 4. Kunstpraktik II: skulptur og maleri ( ) 7,5 ECTS-point Intern censur 7-trins-skalaen 5. Kunstpraktik III: formidlingsopgave ( ) 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 6. Værkanalyse ( ) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 7. Speciale ( ) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Model II: 1. Emneopgave 1. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 301 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 302 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 303 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 304 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 305 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 306 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 2. Emneopgave 2. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 308 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 309 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 310 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 311 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 312 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 313 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 3. Emneopgave 3. Der aflægges prøve i følgende studieelement:

5 314 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 4. Emneopgave 4. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 315 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Eller 5. Emneopgave 5. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 316 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 317 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 318 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 319 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 320 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgaverne kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. Der skal desuden være en rimelig spredning i tid, sted og emnevalg, idet mindst én opgave skal falde før Mindst én af opgaverne skal falde inden for dansk kunsthistorie, og op til to af opgaverne må falde inden for det nordiske område. Det anbefales desuden, at man gennem et par opgaver lægger et tyngdepunkt, der ikke er sammenfaldende med det følgende specialeemne, så man under studiet erhverver sig to særligt studerede områder. Eksamensmæssigt skal mindst én af prøverne være skriftlig og mindst én mundtlig. Den studerende kan til en af emneopgaverne 1-5 vælge prøveformen praktik. 5. Værkanalyse ( ) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 6. Speciale ( ) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Model III: 1. Emneopgave 1. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 301 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 302 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 303 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 304 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 305 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 306 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 2. Emneopgave 2. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 308 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 309 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 310 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 311 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 312 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 313 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen

6 3. Emneopgave 3. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 314 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 4. Emneopgave 4. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 315 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgaverne kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. Der skal desuden være en rimelig spredning i tid, sted og emnevalg, idet mindst én opgave skal falde før Mindst én af opgaverne skal falde inden for dansk kunsthistorie, og op til to af opgaverne må falde inden for det nordiske område. Det anbefales desuden, at man gennem et par opgaver lægger et tyngdepunkt, der ikke er sammenfaldende med det følgende specialeemne, så man under studiet erhverver sig to særligt studerede områder. Eksamensmæssigt skal mindst én af prøverne være skriftlig og mindst én mundtlig. Kunstpraktik I: tegning, grafik & og fotografi ( ) 7,5 ECTS-point Intern censur Kunstpraktik II: skulptur og maleri ( ) 7,5 ECTS-point Intern censur Kunstpraktik III: formidlingsopgave ( ) 15 ECTS-point Ekstern censur Speciale ( ) 30 ECTS-point Ekstern censur Model IV: 1. Emneopgave 1. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 301 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 302 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 303 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 304 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 305 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 306 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 2. Emneopgave 2. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen 308 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 309 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 310 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 311 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 312 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 313 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 3. Emneopgave 3. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 314 Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trinsskalaen

7 4. Emneopgave 4. Der aflægges prøve i følgende studieelement: 315 Metode/historiografi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 5. Emneopgave 5. Der aflægges prøve i et af følgende studieelementer: 316 Kunstteori/æstetik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 317 Visuel kommunikation/visuel kultur 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 318 Kunstindustri/design 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 319 Kunstformidling/kunstkritik 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 320 Museologi 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen 6. Emneopgave 6. Der aflægges prøve i følgende studieelementer: Kunsthistoriens perioder og kategorier 15 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgaverne kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. Der skal desuden være en rimelig spredning i tid, sted og emnevalg, idet mindst én opgave skal falde før Mindst én af opgaverne skal falde inden for dansk kunsthistorie, og op til to af opgaverne må falde inden for det nordiske område. Det anbefales desuden, at man gennem et par opgaver lægger et tyngdepunkt, der ikke er sammenfaldende med det følgende specialeemne, så man under studiet erhverver sig to særligt studerede områder. Eksamensmæssigt skal mindst én af prøverne være skriftlig og mindst én mundtlig. Den studerende kan til en af emneopgaverne 1-5 vælge prøveformen praktik. 7. Speciale ( ) 30 ECTS-point Ekstern censur 7-trins-skalaen Rækkefølgen: De enkelte studieelementer kan aflægges i vilkårlig rækkefølge, dog skal mindst to af studieelementerne under være bestået før prøverne under og kan aflægges Øvrige bemærkninger: Der må ikke være væsentlige emnemæssige sammenfald mellem prøverne under og mellem disse og Specialet ( ) må godt bygge videre på et emne, der tidligere er behandlet, men stoffet skal i det væsentlige være nyt. Tvivlsspørgsmål afgøres af studienævnet. 2. De enkelte studieelementer Studieelementerne er beskrevet udtømmende i fagets katalog over studieelementer Kunsthistoriens perioder og kategorier ( /307/314/321) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen Metode/historiografi ( /308/315) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen Kunstteori/æstetik ( /309/316) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen.

8 2.3. Visuel kommunikation/visuel kultur ( /310/317) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen Kunstindustri/design ( /311/318) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen Kunstformidling/kunstkritik ( /312/319) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen Museologi ( /313/320) (15 ECTS-point) Fri mundtlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen Kunstpraktik I: tegning, grafik & fotografi ( ) (7,5 ECTS-point ) Tre, delvis bundne, praktiske prøver, alle med intern censur. Hver prøve bedømmes efter 7-trinsskalaen, og der gives én samlet karakter beregnet som et gennemsnit heraf Kunstpraktik II: skulptur & maleri ( ) (7,5 ECTS-point ) To, delvis bundne, praktiske prøver, alle med intern censur. Hver prøve bedømmes efter 7-trins-skalaen, og der gives én samlet karakter beregnet som et gennemsnit heraf Kunstpraktik III: formidlingsopgave ( ) (15 ECTS-point) Fri, praktisk prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Værkanalyse ( ) (30 ECTS-point) Bunden mundtlig prøve med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Speciale ( ) (30 ECTS-point) Fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 3. Generelle eksamensbestemmelser Hvis den studerende ikke ønsker at gennemføre en tilmeldt prøve, skal den pågældende prøve afmeldes. Medmindre den 3.1. Eksamenstilmelding: Den studerende skal selv melde sig til de prøver, som ønskes aflagt i den forestående termin. Tilmelding kan kun ske i tilmeldingsperioden. Reglerne for tilmelding (herunder også oplysninger om tilmeldingsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin i Fakultetets lektionskatalog Eksamensafmelding: Hvis den studerende ikke ønsker at gennemføre en tilmeldt prøve, skal den pågældende prøve afmeldes. Medmindre den studerende bliver forhindret i at deltage pga. sygdom, vil der i tilfælde af udeblivelse blive registreret udeblevet, og den studerende vil have forbrugt et eksamensforsøg.

9 3.3. Afvikling af eksamen: Prøverne på universitetet aflægges i de af fakultetets fastsatte eksamensterminer, dvs. i januar måned og i juni måned Pensumopgivelser: Den studerende afleverer i forbindelse med de mundtlige eksaminer omkr. den 1. december, hhv. omkr. den 1. maj (jf. opslag på instituttet) en synopsis med litteratur godkendt af den relevante eksaminationsberettigede lærer. Litteraturlister til frie hjemmeopgaver skal ligeledes være godkendt af den relevante eksaminationsberettigede lærer senest 1 måned før afleveringsfristen, jf. opslag på instituttet Normalsideberegning: En normalside er både hvad angår pensum og omfanget af skriftlige hjemmeopgaver altid på typeenheder (bogstaver inkl. tegn og mellemrum). Illustrationer og tekster til disse indgår ikke i normalsideberegningen Gruppeprøver: Ved gruppeprøver skal hver enkelt deltagers præstation identificeres, og præstationen bedømmes for hver eksaminand for sig. Ved en gruppeprøve kan der højst deltage 3 eksaminander Censur: Prøver med ekstern censur bedømmes af eksaminator samt af en af Videnskabsministeriet beskikket censor. Prøver med intern censur bedømmes af eksaminator samt af en anden af fagets eksaminationsberettigede lærere, som af dekanen er udpeget som intern censor. Prøver, der bedømmes af eksaminator alene, betegnes som intern prøve uden censur Frist for bedømmelse: Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksaminationen er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og hjemmeopgaver meddeles resultatet ved opslag på Kunsthistorisk Instituts eksamensgang på et i fakultetets lektionskatalog nærmere angivet tidspunkt Omprøve: Hvis en prøve ikke bestås, kan den studerende indstille sig til samme prøve på ny. Studienævnet kan beslutte, at denne prøve afholdes i anden form end den ordinære prøve. Studerende, der bliver forhindret i at deltage pga. sygdom, vil i tilfælde af udeblivelse blive registreret udeblevet, og den studerende vil hav forbrugt et eksamensforsøg Sygeeksamen Såfremt en studerende pga. dokumenteret (ved lægeerklæring) sygdom må udeblive fra en tilmeldt prøve eller er forhindret i rettidigt at aflevere en tilmeldt hjemmeopgave, betragtes prøven ikke som påbegyndt. Den studerende kan i så fald enten afmelde prøven eller aftale sygeeksamen. Studienævnet kan beslutte, at denne prøve afholdes i anden form end den ordinære prøve Eksamenssprog Eksamenssproget er dansk.

10 3.13. Definitioner Synopsis: Synopsis: En sammenfattende præsentation af et emne/emneområde og dets studerede problemstillinger, udarbejdet som grundlag for en mundtlig prøve. Bunden prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet er fastsat af eksaminator. Fri prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet aftales mellem eksaminand og eksaminator. 4. Afsluttende bemærkninger Studerende der har studeret eller aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning efter særlige retningslinier fastsat af studienævnet. Efter år 2001 kan der ikke aflægges prøver under tidligere studieordninger.

11 Katalog over Studieelementer i kandidatuddannelsen i Kunsthistorie, ordningen Studieelement nr. 300 Kunsthistoriens perioder og kategorier ( ) (15 ECTS-point) - kandidatniveau demonstrere indsigt i kunsthistoriske sammenhænge og problemstillinger analysere og fortolke kunstneriske udtryk for disse ud fra konkrete værker med anvendelse af den relevante terminologi. Pensum: Der opgives normalsider pr. eksaminand. Omkring halvdelen af den opgivne litteratur skal være af almen karakter om emneområdet, den resterende halvdel skal være mere specialiseret i forhold til det/de emner, der især er arbejdet med. Aflægges prøven som praktikophold med praktikrapport afløses pensumopgivelserne af praktik (se nedenstående). Bestemmelser: Prøveform: A. Fri, mundtlig prøve uden forberedelse. B. Fri, skriftlig hjemmeopgave. C. Fri, skriftlig hjemmeopgave med afløsning. D. Praktikophold med skriftlig praktikrapport Censur: Prøverne A, B og C er alle med ekstern censur. Prøven D er uden censur. Bedømmelsesform: Prøverne A, B og C bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøven D bedømmes bestået/ikke-bestået. A. Fri, mundtlig prøve uden forberedelse: Prøven har form af en sagsfremstilling og diskussion på baggrund af godkendt synopsis og godkendt pensum. Eksaminanden forventes at indlede prøven med en redegørelse for centrale problemstillinger i synopsen. Redegørelsen efterfølges af en uddybende diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jf. fagets generelle eksamensbestemmelser. Omfang: Prøven varer ca. 60 minutter inkl. Votering. Ved gruppeprøver og kollektivprøver beregnes 20 min. pr. deltager til sagsfremstilling samt yderligere 20 min pr. deltager til den uddybende diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Hjælpemidler: En disposition på max 50 ord kan medbringes ved eksaminationen. Særlige bestemmelser: Den/de studerende skal inden tilmelding til eksamen have godkendt emnet af en eksaminationsberettiget lærer. Emnet skal have en vis bredde og kunsthistorisk tyngde. En arbejdsrapport/synopsis på 1-2 normalsider om de problemstillinger og indfaldsvinkler, der især er arbejdet med inden for emnets område samt endelig litteraturliste skal siden godkendes og afleveres i overensstemmelse med fristen herfor, jf. opslag på instituttet. B. Fri, skriftlig hjemmeopgave. Prøven skal demonstrere evne til i et grammatisk korrekt og klart forståeligt sprog at fremlægge et problemorienteret materiale på en veldisponeret og metodisk holdbar måde, med anvendelse af den relevan-

12 te videnskabelige litteratur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jf. fagets generelle eksamensbestemmelser. Omfang: Opgaven skal have et omfang af normalsider ekskl. Noter, litteraturliste, illustrationer etc. Ved gruppeprøve eller kollektiv prøve ganges sidetallet med antallet af deltagere. Hjælpemidler: Eksaminanden/-derne har alle hjælpemidler til sin/deres disposition. Særlige bestemmelser: Den/de studerende skal inden tilmelding til eksamen have aftalt opgavens formulering med en eksaminationsberettiget lærer og litteraturliste til opgaven skal være godkendt af samme senest 14 dage før afleveringsfristen, jf. opslag på instituttet. C. Fri, skriftlig hjemmeopgave med afløsning. Prøven skal demonstrere evne til i et grammatisk korrekt og klart forståeligt sprog at fremlægge et problemorienteret materiale på en veldisponeret og metodisk holdbar måde, med anvendelse af den relevante videnskabelige litteratur. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Gennem aktiv undervisningsdeltagelse reduceres omfanget af den afsluttende skriftlige opgave til normalsider ekskl. Noter, litteraturliste, illustrationer etc. Hjælpemidler: Eksaminanden har alle hjælpemidler til sin disposition. Særlige bestemmelser: Forudsætningen for at indstille sig til prøven er, at den studerende har deltaget aktivt i undervisningen, dvs. lavet en tilfredsstillende, mundtlig fremlæggelse af emnet for den skriftlige opgave. Den studerende skal inden tilmelding til eksamen have aftalt opgavens emne/emneområde med en eksaminationsberettiget lærer. Denne skal også have godkendt litteraturlisten til opgaven senest 1 måned før afleveringsfristen, jf. opslag på instituttet. D. Praktikophold med skriftlig praktikrapport Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve, jf. fagets generelle eksamensbestemmelser. Omfang: Praktikophold af en varighed svarende til mindst 8 ugers fuldtidsbeskæftigelse og efterfølgende skriftlig rapport på 15 normalsider. Særlige bestemmelser: Den studerende skal gennemføre et praktikophold ved en institution, der er godkendt af Studienævnet på baggrund af en kontrakt indgået mellem institutionen og Studienævnet. Praktikopholdet skal være af en varighed svarende til mindst 8 ugers fuldtidsbeskæftigelse. Det faglige indhold og den studerendes funktion på praktikstedet skal defineres i kontrakten. Ved kontraktens underskrivelse tildeler studienævnet den studerende en vejleder blandt fagets lærere. Ved praktikopholdets afslutning skal praktikstedet skriftligt attestere, at praktikopholdets varighed opfylder kravet om 8 ugers fuldtidsbeskæftigelse. Praktikstedets attest er en forudsætning for at prøven kan bestås. Når praktikken er afsluttet skal den studerende udarbejde en skriftlig rapport over praktikopholdet. Den studerende skal demonstrere færdighed i gennem praktik og i institutionel sammenhæng at arbejde med et defineret kunsthistorisk materiale og skal i praktikrapporten reflektere over dette arbejde. Praktikrapporten skal desuden reflektere relationen mellem praktikken og det emne i studieordningen, den studerende har valgt skal afløses som praktik. (Model II og IV). Kun 1 studieelement kan bestås gennem praktikophold med praktikrapport.

13 Studieelement nr. 301 Metode/historiografi ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i fagets historie og/eller metoder redegøre for og reflektere over fagets teoridannelser demonstrere en kritisk holdning til de tolkningsresultater, de muliggør og afsætter. Studieelement nr. 302 Kunstteori/æstetik ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af kunstteorier og/eller æstetiske problemstillinger redegøre for og reflektere over sådanne i deres teoretiske, historiske og praktiske udformninger. Studieelement nr. 303 Visuel kommunikation/visuel kultur ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af den visuelle kommunikations og/eller kulturs problemstillinger primært i det moderne samfund analysere masseproducerede billeder og genstande, især fra det 20. århundrede og fortrinsvis inden for områder som plakater, pressefoto, reklamer, design mm. med hensyntagen til mediets art, det tilsigtede publikum og kommunikationens mål.

14 Studieelement nr. 304 Kunstindustri/design ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale kunstindustrielle og designmæssige sammenhænge og problemstillinger i det moderne samfund analysere sådanne produkter. Studieelement nr. 305 Kunstformidling/kunstkritik ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale problemstillinger inden for kunstkritik og kunstformidling i videre forstand (museer, udstillinger, video mm.) behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 306 Museologi ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for institutionens historie og centrale problemstillinger behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 307 Kunsthistoriens perioder og kategorier ( ) (15 ECTS-point ) kandidatniveau demonstrere indsigt i kunsthistoriske sammenhænge og problemstillinger analysere og fortolke kunstneriske udtryk.

15 Studieelement nr. 308 Metode/historiografi ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse og af fagets historie kunstteorier og/eller æstetiske problemstillinger reflektere over fagets teoridannelse og demonstrere en kritisk holdning til de tolkningsresultater, de muliggør og afsætter. Studieelement nr. 309 Kunstteori/æstetik ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af kunstteorier og/eller æstetiske problemstillinger redegøre for og reflektere over sådanne i deres teoretiske, historiske og praktiske udformninger. Studieelement nr. 310 Visuel kommunikation/visuel kultur ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af den visuelle kommunikations og/eller kulturs problemstillinger primært i det moderne samfund analysere masseproducerede billeder og genstande, især fra det 20. århundrede og fortrinsvis inden for områder som plakater, pressefoto, reklamer, design mm. med hensyntagen til mediets art, det tilsigtede publikum og kommunikationens mål.

16 Studieelement nr. 311 Kunstindustri/design ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale kunstindustrielle og designmæssige sammenhænge og problemstillinger i det moderne samfund analysere sådanne produkter. Studieelement nr. 312 Kunstformidling/kunstkritik ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale problemstillinger inden for kunstkritik og kunstformidling i videre forstand (museer, udstillinger, video mm.) behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 313 Museologi ( ) (15 ECTS-point ) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for institutionens historie og centrale problemstillinger behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 314 Kunsthistoriens perioder og kategorier ( ) (15 ECTS-point ) kandidatniveau demonstrere indsigt i kunsthistoriske sammenhænge og problemstillinger analysere og fortolke kunstneriske udtryk.

17 Studieelement nr. 315 Metode/historiografi ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i fagets historie og/eller metoder redegøre for og reflektere over fagets teoridannelser demonstrere en kritisk holdning til de tolkningsresultater, de muliggør og afsætter. Studieelement nr. 316 Kunstteori/æstetik ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for kunstteorier og/eller æstetiske problemstillinger redegøre for og reflektere over sådanne i deres teoretiske, historiske og praktiske udformninger. Studieelement nr. 317 Visuel kommunikation/visuel kultur ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for den visuelle kommunikations og/eller kulturs problemstillinger primært i det moderne samfund. vise færdighed i analyse af masseproducerede billeder og genstande, især fra det 20. århundrede og fortrinsvis inden for områder som plakater, pressefoto, reklamer, design mm. med hensyntagen til mediets art, det tilsigtede publikum og kommunikationens mål.

18 Studieelement nr. 318 Kunstindustri/design ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for centrale kunstindustrielle og designmæssige sammenhænge og problemstillinger i det moderne samfund analysere sådanne produkter. Studieelement nr. 319 Kunstformidling/kunstkritik ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse af centrale problemstillinger inden for kunstkritik og kunstformidling i videre forstand (museer, udstillinger, video mm.) behandle sådanne, eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik. Studieelement nr. 320 Museologi ( ) (15 ECTS-point) kandidatniveau demonstrere indsigt i og forståelse for institutionens historie og centrale problemstillinger behandle sådanne eksempelvis eventuelt uddybet ved egne erfaringer/egen praktik.

19 Studieelement nr. 321 Kunsthistoriens perioder og kategorier ( ) (15 ECTS-point) - kandidatniveau demonstrere indsigt i kunsthistoriske sammenhænge og problemstillinger analysere og fortolke kunstneriske udtryk. Studieelement nr. 322 Kunstpraktik I: tegning, grafik og fotografi ( ) (7,5 ECTS-point) kandidatniveau Undervisning: Kurset i kunstpraktik I består af 3 forløb over 1. og 2. semester: et kursus i hvert semester + et kursus over to semestre (fotografi). Det enkelte kursus er på 70 konfrontations- og værkstedstimer (dvs. 14 uger á 5 timer), og der kræves en undervisningsdeltagelse på mindst 80 % på hvert forløb. gennem 3 delprøver dokumentere færdighed i at arbejde med forskellige materialer, have kendskab til deres særlige virkemidler og vise indsigt i kompositionelle problemer. For de enkelte delprøver gælder følgende faglige mål: Tegning: udarbejde kul-, tusch og pasteltegning. Grafik: udarbejde silketryk, linoleumstryk eller træsnit, ætsning, koldnålsradering og akvatinte. Fotografi: fremkalde, kopiere, forstørre i sort/hvid samt optagelse til farvedias. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen og der gives en samlet karakter for de tre delprøver. For hver af de tre delprøver fastsættes en karakter, og prøvens samlede karakter fastsættes som et samlet gennemsnit af de opnåede karakterer for hver af de tre delprøver. De tre delprøver skal hver for sig kunne bedømmes til en karakter på 02 eller der over. Bunden, praktisk prøve i tegning: Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Bunden, praktisk prøve i grafik: Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har

20 tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Bunden, praktisk prøve i fotografi: Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Omprøve: Kan det fremlagte/ophængte materiale ved en delprøve ikke bedømmes med en karakter på 6 eller der over, kan den studerende indstille sig til omprøve ved en efterfølgende eksamenstermin uden at have fulgt undervisningen. Ved omprøven fremlægges/ophænges eksempler på samtlige obligatoriske teknikker under den pågældende delprøve til belysning af de enkelte arbejdsprocesser. I en bunden dialog med faglæreren og en intern censor skal den studerende gøre rede for en eller flere af de anvendte teknikker. Omprøven skal tilmeldes inden for den almindelige eksamenstermin efter aftale med eksamenslederen og det materiale, som skal indgå i omprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Studieelement nr. 323 Kunstpraktik II: skulptur og maleri ( ) (7,5 ECTS-point) - Kandidatniveau Undervisning: Kurset i kunstpraktik II består af 2 forløb over 2. og 3. semester: et kursus i hvert semester. Det enkelte kursus er på 70 konfrontations- og værkstedstimer (dvs. 14 uger á 5 timer), og der kræves en undervisningsdeltagelse på mindst 80 % på hvert forløb. gennem 2 delprøver dokumentere færdighed i at arbejde med forskellige materialer, have kendskab til deres særlige virkemidler og vise indsigt i kompositionelle problemer. For de enkelte delprøver gælder følgende fordringer: Skulptur: arbejde med ler, glasurteknik, brænding, afstøbning, tredimensional form ved subtraktion og tredimensional form ved addition. Maleri: arbejde i akvarel-, gouache-, olie- og akrylmaling. Bestemmelser: Prøveform: Prøven består af delprøverne A og B: A. Bunden, praktisk prøve i skulptur B. Bunden, praktisk prøve i maleri

21 Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen og der gives en samlet karakter for de tre delprøver. For hver af de to delprøver fastsættes en karakter, og prøvens samlede karakter fastsættes som et gennemsnit af de opnåede karakterer for hver af de to delprøver. De to delprøver skal hver for sig kunne bedømmes til en karakter på 6 eller der over. A: Bunden, praktisk prøve i skulptur Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. B. Bunden, praktisk prøve i maleri Samtlige eksempler på de obligatoriske teknikker (se ovenfor) skal demonstrere, at den studerende har tilegnet sig kendskab til den tekniske fremgangsmåde og forståelse for dens brug gennem egne erfaringer. Faglæreren er garant for at alle obligatoriske teknikker er tilegnet i tilknytning til undervisningen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Der skal fremlægges mindst et eksempel på hver af de obligatoriske teknikker inden for disciplinen/kunstarten. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Det materiale, som skal indgå i delprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Omprøve: Kan det fremlagte/ophængte materiale ved en delprøve ikke bedømmes med en karakter på 6 eller der over, kan den studerende indstille sig til omprøve ved en efterfølgende eksamenstermin uden at have fulgt undervisningen. Ved omprøven fremlægges/ophænges eksempler på samtlige obligatoriske teknikker under den pågældende delprøve til belysning af de enkelte arbejdsprocesser. I en bunden dialog med faglæreren og en intern censor skal den studerende gøre rede for en eller flere af de anvendte teknikker. Omprøven skal tilmeldes inden for den almindelige eksamenstermin efter aftale med eksamenslederen, og det materiale, som skal indgå i omprøven, skal fremlægges/ophænges senest en uge før bedømmelsen. Studieelement nr. 324 Kunstpraktik III: formidlingsopgave ( ) (15 ECTS-point) - Kandidatniveau Undervisning: Formidlingsopgaven tager udgangspunkt i et af de 5 ovenstående kurser og aflægges ved den eksamenstermin under det samlede forløb, hvor den studerende finder det mest hensigtsmæssigt. Dog senest i tilknytning til undervisningsforløbets 3. semester.

22 gennem et frit valgt tema inden for emneområderne Tegning, Grafik, Fotografi, Skulptur og/eller Maleri præsentere en problemformulering kommentere processen i en beskrivelse af arbejdsforløbet. Bestemmelser: Prøveformer: Fri, praktisk prøve. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Afleveringsfrist: Projektet og arbejdsrapporten skal være tilgængelig for eksaminator og censor fra første hverdag efter den 15. januar og 15. juni. 1. stk. rapport følger projektet, 2. stk. rapport afleveres i instituttets sekretariat. Fri praktisk prøve: Formidlingsopgavens emne/tema udarbejdes i samråd med faglæreren fra et af grundkurserne. Opgaven skal demonstrere forståelse for at formidle et tema, f.eks. i en processuel form, gennem en række selvstændigt fremstillede arbejder. Det færdige materiale skal afleveres til bedømmelse i en form (ophængning, opstilling el. lign.), som afspejler problemformuleringen og hensigten med bearbejdningen af emnet/temaet. Studieelement nr. 325 Værkanalyse ( ) (30 ECTS-point) kandidatniveau analysere og karakterisere kunstværker i forskellige sammenhænge sætte fordele og ulemper ved de forskellige metodiske tilgange i relief må ud fra den opgivne litteratur diskutere fortolkningsproblematik i bredere forstand. Pensum: Der opgives seks værker/monumenter, heraf mindst et fra perioden før 1400, mindst to fra perioden og mindst et fra det 20. århundrede. Der skal være mindst et værk/monument inden for maleri, mindst et inden for skulptur og mindst et inden for arkitektur. Mindst et værk/monument skal være dansk og højst to værker/monumenter kan være nordiske. Til hvert af de seks værker/monumenter opgives normalsider omhandlende det specifikke værk/monument og den bredere kontekst (kunstner, genre, periode etc.) samt eventuel, særskilt metodisk litteratur. Der må tages hensyn til, at de samlede opgivelser præsenterer en sådan spredning af tilgange/synsvinkler på materialet, at væsentlige metoder i kunsthistorien er dækket ind. Bestemmelser: Prøveform: Bunden, mundtlig prøve med forberedelse. Censur: Prøven er med ekstern censor. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Bunden, mundtlig prøve med forberedelse: Prøven består i en besvarelse af et eller flere af eksaminator skriftligt formulerede spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse

23 sammen med det relevante billedmateriale. Eksaminanden forventes at indlede prøven med en besvarelse af det/de stillede spørgsmål (ca minutter). Fremstillingen efterfølges af en uddybende diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 60 min. inkl. votering, og der gives 45 minutters forberedelse. Der eksamineres i et af de 6 opgivne værker/monumenter. Hjælpemidler: Egne noter kan medbringes og benyttes under forberedelsen, men intet trykt materiale eller afskrift deraf. Til eksaminationen kan udfærdiges en kort disposition (max. 100 ord). Særlige bestemmelser: Værkerne/monumenterne skal være aftalt med en eller flere eksaminationsberettigede lærer(e) inden tilmelding til eksamen, og samme godkender for hvert af de opgivne værker/monumenter en litteraturliste samt en kort redegørelse (1/4 til _ normalside) for den/de særligt betonede synsvinkler/metodiske tilgange. Disse papirer afleveres i overensstemmelse med fristen herfor, jf. opslag på instituttet. Omprøve: Ved omprøve skal det eksaminerede værk/monument og endnu et erstattes med 2 helt nye værker/monumenter (anden kunstner, andet motiv og anden genre), mens evt. udskiftninger/justeringer af de andre opgivne værker foretages efter eget ønske og i samråd med relevant faglærer. Studieelement nr. 326 Speciale ( ) (30 ECTS-point) kandidatniveau formulere, afgrænse og operationalisere en problemstilling med relevans for faget planlægge og gennemføre en større kunsthistorisk videnskabelig undersøgelse ud fra et kritisk reflekteret, metodisk, teoretisk og fagligt udgangspunkt inddrage relevant historisk, kulturel og analytisk viden i undersøgelsen af det konkrete, kunsthistoriske videnskabelige spørgsmål præsentere resultaterne af undersøgelsen på en velargumenteret, velstruktureret og velformuleret måde, og med en sikker beherskelse af fagets terminologi behandle referencer i forhold til tydelige og ikke-misforståelige principper (akribi), der giver et væsentligt indblik i specialets grundlag. Bestemmelser: Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ved bedømmelsen udarbejder eksaminator og censor i fællesskab en skriftlig udtalelse om specialeafhandlingen. Denne udtalelse forelægges for eksaminanden inden fastsættelsen af karakteren og senest 3 måneder efter eksaminandens indlevering af specialeafhandlingen, hvorefter eksaminanden inden 14 dage kan afgive en skriftlig kommentar til udtalelsen; denne kommentar fremsendes til eksaminator. Snarest og senest 14 dage efter en eventuel indlevering af en skriftlig kommentar, og efter at have forholdt sig til denne, fastsætter eksaminator og censor karakteren. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som gruppeprøve af maksimalt 3 eksaminander. Hver enkelt deltagers præstation skal identificeres og være af nedenstående omfang, og præstationen bedømmes for hver eksaminand for sig. Omfang: En selvstændig afhandling på normalsider ekskl. illustrationer, noter, litteraturliste etc. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler.

24 Særlige bestemmelser: Regler vedr. tildeling af vejleder: Eksaminanden skal ved arbejdets begyndelse rette henvendelse til eksamenslederen. Denne vil, såfremt det af eksaminanden ønskede specialeemne falder inden for fagets område, anvise en specialevejleder med kompetence inden for det ønskede emneområde. Vejledningens omfang og art: I den periode, hvor eksaminanden arbejder med sin specialeopgave, har eksaminanden ret til 30 timers vejledning fra vejleder, efter nærmere aftale mellem eksaminand og vejleder. analysere masseproducerede billeder og genstande, især fra det 20. århundrede og fortrinsvis inden for områder som plakater, pressefoto, reklamer, design mm. med hensyntagen til mediets art, det tilsigtede publikum og kommunikationens mål. Godkendt af Studienævnet for Kunst og Kultur København d. 21. august 2008 Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 22. august Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab ordningen

Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab ordningen Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab 1998-ordningen under 1995-bekendtgørelsen Inkl. katalog over studieelementer Justeret 2008 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Bacheloruddannelser: Studieordning for Grundfagsstudiet af BA uddannelsen i. INDISK 2000-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Bacheloruddannelser: Studieordning for Grundfagsstudiet af BA uddannelsen i. INDISK 2000-ordningen Det Humanistiske Fakultets Bacheloruddannelser: Studieordning for Grundfagsstudiet af BA uddannelsen i INDISK 2000-ordningen ASIEN-INSTITUTTET Det humanistiske Fakultet Københavns Universitet 16. februar

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013 Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Dansevidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk 2004-ordningen Asiatisk Studienævn Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier - Sprog, Religion

Læs mere

DANSENS ÆSTETIK OG HISTORIE

DANSENS ÆSTETIK OG HISTORIE DANSENS ÆSTETIK OG HISTORIE Studieordning for Det 1-årige Tilvalgsfagsstudium (BA) Justeret 2002 Det 1/2-årige Sidefagsstudium 2002-ordning Katalog over Studieelementer 1998-ordning og 2002-ordning DANSENS

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen Revideret februar 2004 (oktober 2006) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning... 4 1.1. Uddannelsesdel, fag og år... 4 1.2. Indholds- og målbeskrivelse...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Godkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011

Godkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Østeuropastudier 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i Medier og Kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING for STUDIEMØNSTER I KOMMUNIKATION MED PRAKTIK

STUDIEORDNING for STUDIEMØNSTER I KOMMUNIKATION MED PRAKTIK STUDIEORDNING for STUDIEMØNSTER I KOMMUNIKATION MED PRAKTIK 2000-ORDNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning...4 1.1. Uddannelsesdel, fag og år:...4 1.2. Indholds- og målbeskrivelse:...4 1.3. Tilhørsforhold:...4

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Datalingvistik 2000-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Datalingvistik 2000-ordningen 1.9. Studieelementer: Kandidatuddannelsen i Datalingvistik består af følgende studieelementer: Grammatisk teori (1/4 årsværk) Studieordning for kandidatuddannelsen i Datalingvistik 2000-ordningen 1. Indledning

Læs mere

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Foreløbig version Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Formulering af studieelement til indsættelse i de respektive KA-studieordninger

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Kunsthistorie 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Tværhumanistisk tillvalgsstudium i Museologi på BA-niveau, 2007-ordningen.

Tværhumanistisk tillvalgsstudium i Museologi på BA-niveau, 2007-ordningen. 6NDEHORQIRU 6WXGLHRUGQLQJIRUWLOYDOJVVWXGLHWSn%$QLYHDXL 0XVHRORJL HWWY UKXPDQLVWLVNWLOYDOJYHG(WQRORJLRJ.XQVWKLVWRULH RUGQLQJHQ XQGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI &XUULFXOXPIRUWKH(OHFWLYH6WXGLHV LQ0XVHRORJ\DQLQWHUGLVFLSOLQD\VWXG\

Læs mere

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Sprogpsykologi 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies In the Psychology of Language

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: STUDIEORDNING for. Det 1/2-årige Kandidatstudium i Kvinde- og Kønsstudier ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: STUDIEORDNING for. Det 1/2-årige Kandidatstudium i Kvinde- og Kønsstudier ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: STUDIEORDNING for Det 1/2-årige Kandidatstudium i Kvinde- og Kønsstudier 2004-ordningen under Bekendtgørelsen om humanistiske uddannelser på universiteterne Nr.

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst og design 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1996 Senest revideret april 2007 2 Kandidatuddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere