Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009"

Transkript

1 Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2009 Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet ved: Birgitte Andersen & Geo Clausen, Eva Maria Larsen og Henriette Ryssing Menå

2 Forord Dette års Masseeksperiment under DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2009 er blevet udviklet og gennemført i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling og DTU Byg samt DTU Systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Rigtig mange mennesker har været involveret i eksperimentet lige fra udvikling af forsøg og lærervejledninger, fremstilling af seks tusinde petriskåle med steril agar og til udarbejdelse af denne rapport. Først og fremmest vil jeg gerne sige en stor tak til de mange elever og lærere, som har gennemført eksperimentet ude i klassen og indberettet deres resultater på eksperimentets hjemmeside. Det er elevernes data, der ligger til grund for den viden, som bliver formidlet i rapporten her. En rigtig stor tak skal også lyde til forfatterne af denne rapport. Lektor Birgitte Andersen og lektor Geo Clausen, som har stået for at udvikle forsøgene og været ansvarlige for analysen af de mange data. Eva Maria Larsen og Henriette Ryssing Menå, begge specialestuderende ved DTU Byg, skal have en stor tak for deres omfattende og grundige arbejde med at analysere data og skrive denne rapport. Netværk for Miljølære ved Universitetet i Bergen, Norge får en stor tak for at stille websystem til registrering af data til rådighed. En særlig tak skal lyde til Brage Førland og Ole Edvard Grov for deres gode finjusteringer af systemet Og tak til Laboranterne på DTU systembiologi for specialfremstilling af de mange petriskåle til forsøget. Helle Houkjær Hansen og Mari-Ann Skovlund Jensen for udvikling af lærervejledninger og supplerende aktivitetsforslag. Charlotte Welin for kontakten til forskerne. Dafolo for pakning og udsendelse af forsøgskit. Nicolai Nystrømer, Lukas Alexander Mortensen og Caroline Mejer Knudsen for filmen om forskerne bag eksperimentet. Mikrolab Aarhus A/S for sponsorrabat på CO 2 -måleudstyr. Forskningsdagene I Norge og Forskarfredag i Sverige for samarbejde om gennemførelse af eksperimentet i alle tre lande. VILLUM KANN RASRUSSEN FONDEN, der financierer Lektor Birgitte Andersens forskning i skimmelsvampe i bygninger. Masseeksperiment 2009 er støttet økonomisk af Nordforsk, Danmarks Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening, som alle får tak. Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Baggrund Forsøgsdesign Del 1: CO 2 - og temperaturmåling Del 2: Kortlægning af skimmelsvampe Deltagere Resultater Del 1: CO 2 - og temperaturmåling Del 2: Kortlægning af skimmelsvampe Diskussion og konklusion (sammenfatning)

4 1. Introduktion Masseeksperiment 2009 blev gennemført i uge på skoler og gymnasier i hele Danmark som en del af DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL Masseeksperimentet er en fast aktivitet under festivalen, som løber af stabelen hvert år i uge 39. I 2007 gik elever på jagt efter bakterier i drikkevandet, og i 2008 testede eleverne deres egen smagssans. I dette års Masseeksperiment har eleverne undersøgt indeklimaet i klasselokaler på skoler og gymnasier overalt i Danmark. Eleverne har fået syn for sagen, når de har kunnet aflæse luftens mængde af CO 2 på særlige målerør og har nærstuderet skimmelsvampe, som er vokset frem på petriskåle, efter at de har været eksponeret til luften i klasselokalet. Formålet med Masseeksperimentet er to-delt. For det første understøtter eksperimentet undervisning, som tager afsæt i elevernes hverdag og den nære omverden. Helt konkret understøtter eksperimentet emner som sundhed, mikrobiologi og indeklima med særlig fokus på CO 2, temperatur og skimmelsvampe. For det andet er resultaterne fra de mange klasser med til at give forskerne ny og vigtig viden om indeklima på skoler i Danmark. Samtidig virker det engagerende for eleverne, at resultaterne skal bruges af forskerne. Ialt skole- og gymnasieklasser fra hele landet og fra alle klassetrin fordelt på 340 grundskoler og 44 gymnasier var tilmeldt årets eksperiment og fik tilsendt et forsøgskit. Heraf har ca. 80% indberettet deres resultater på masseeksperimentets hjemmeside. De tilmeldte lærere fra haft en brugerkonto på siden med login, hvilket har sikret, at kun disse lærere har kunnet indberette resultater. Via er der adgang til at se den enkelte skoles resultater samt deltagernes billeder af skimmelsvampe. De deltagende klasser har således mulighed for at sammenligne egne resultater med andres. I Norge og Sverige har skole- og gymnasieklasser ligeledes gennemført eksperimentet. I denne rapport præsenterer og diskuterer forskere fra Danmarks Tekniske Universitet elevernes resultater. Rapporten henvender sig til alle med faglig interesse i eksperimentet. Vi mener, det er vigtigt, at resultaterne præsenteres hurtigt efter målingernes afslutning, hvilket for denne rapport betød, at deadline for redaktionen var blot to dage efter de sidste data var indkommet. Men bearbejdningen slutter ikke her. Forskerne arbejder videre og forventer at kunne præsentere resultaterne af de egentlige videnskabelige analyser på i løbet af nogle måneder. Der er udarbejdet en kortere elevrapport, hvori der er taget særlig hensyn til at den lettere skal kunne læses af elever i grundskolens ældste klasser og gymnasiet. Elevrapporten kan downloades via 1

5 Hovedparten af analyserne omhandler forhold i de danske skoler. Dog er der sammenligninger med de foreløbige resultater over forholdene i de norske og svenske skoler for at perspektivere de danske resultater. De endelige analyser af de norske og svenske skoler var ikke færdige ved redaktionens deadline. I mange af figurerne i rapporten optræder n, der angiver antallet af klasser i en bestemt kategori. Den opmærksomme læser vil bemærke, at summen af n for de forskellige kategorier ikke svarer til antallet af deltagende klasser. Det skyldes, at nogle indberetninger var mangelfulde, eller at resultaterne var urealistiske (f.eks. CO 2 -koncentrationer under 350 ppm). Disse urealistiske målinger er ikke medtaget i opgørelserne. 2

6 2. Baggrund Indeklimaet i skoler er vigtigt, da et dårligt indeklima påvirker menneskers sundhed og velbefindende. Der er mange faktorer, der spiller ind, når indeklimaet i et lokale skal bedømmes -herunder temperatur, træk, fugt, luftkvalitet samt lyd- og belysningsniveau. Dårligt indeklima kan medføre forskellige gener som f.eks. lugtgener, hovedpine, irritation i øjne, næse og hals, manglende koncentrationsevne og andre symptomer. I et klasselokale er der mange forskellige forureningskilder, der kan påvirke luftkvaliteten. Forureningskilderne kan være personer, støv, elektronisk udstyr, møbler, bøger og andre materialer. Disse kilder afgiver alle forskellige synlige og usynlige stoffer og partikler, der kan påvirke os, når koncentrationen af dem bliver for høj. Ventilation er en vigtig parameter for at holde forureningsniveauet nede. Nogle af de nævnte kilder (herunder personer) afgiver også varme, som ligeledes skal kontrolleres med f.eks. ventilation, så temperaturen i lokalet ikke bliver for høj. En af forureningsparametrene indendøre er CO 2, der hovedsageligt afgives fra elever og lærere, når de ånder ud. CO 2 -koncentrationen i et lokale er et udtryk for, hvor godt et lokale er ventileret i forhold til hvor mange personer, der er i et lokale. Jo mere udeluft der tilføres, jo lavere vil CO 2 -koncentrationen være for et givet antal personer. CO 2 måles i enheden ppm (parts per million), hvilket angiver, hvor mange CO 2 -molekyler der er blandt én million molekyler i luften. Udendørs er luftens CO 2 -koncentration omkring 385 ppm, mens den indenfor typisk er højere. Her er koncentrationen ofte i intervallet fra 500 til 2500 ppm, men koncentrationen kan i enkelte tilfælde komme helt op på 5000 ppm. I et klasselokale bør CO 2 - koncentrationen ikke overstige 1000 ppm, hvis indeluften skal opleves som god af de fleste mennesker. CO 2 er i sig selv ikke skadeligt ved de koncentrationer, vi normalt oplever inden døre, men undersøgelser viser, at en stigende CO 2 -koncentration, dvs. mangelfuld ventilation, får indlæringsevnen hos mennesker til at falde. Flere detaljer om CO 2 ses i lærervejledningen (se bilag 1). Temperaturen i et lokale har stor betydning for, om en person føler sig veltilpas. Ofte vil indetemperaturen stige i løbet af en lektion. Dette skyldes, at mennesker og elektriske apparater, som computere og belysning afgiver varme. Derudover varmer solens stråler også lokalet op, og om vinteren bidrager varmeapparater til at holde en komfortabel indetemperatur. Om sommeren bør indetemperaturen ligge omkring C, og om vinteren omkring C. I efterårsperioden, hvor temperaturen typisk varierer meget, bør temperaturen ligge i intervallet C. Den største kilde til skimmelsvampesporer i udeluften er naturen selv. Cladosporium og Alternaria sporer dannes især på visne blade og varierer derfor med årstiden. Disse to svampeslægter kaldes udesvampe. Om foråret, hvor de fleste visne blade er blevet nedbrudt, er der ikke ret mange Cladosporium og Alternaria sporer i luften (i gennemsnit 30 sporer/m 3 ). Antallet af sporer i udeluften stiger i løbet af sommeren og topper i august med 800 sporer/m 3 i gennemsnit. Vejret spiller en stor rolle for, hvor mange Cladosporium og Alternaria sporer der frigives på én gang. På vindstille og solrige dage i sensommeren kan der frigives op til 8000 sporer/m 3. Penicillium og Aspergillus sporer findes også i udeluft, men niveauet er meget lavere (i gennemsnit 20 sporer/m 3 ), og tallet varierer kun lidt med 3

7 årstiden. Forholdet i antal sporer mellem [Cladosporium og Alternaria]/[Penicillium og Aspergillus] er ca. 80/3 i gennemsnit i udeluft. Antallet af sporer i indeluften varierer ikke så meget som udenfor. I gennemsnit kan man måle mellem 300 og 500 sporer/m 3 afhængig af, hvor mange forskellige forureningskilder der er i nærheden af lokalet. Også forholdet i antal sporer mellem [Cladosporium og Alternaria]/[Penicillium og Aspergillus] er noget anderledes end i udeluft. Indendørs er forholdet 7/3, hvilket betyder, at der er mange flere Penicillium og Aspergillus sporer i luften, og disse to svampeslægter kaldes for indesvampe. Kilden til Cladosporium og Alternaria sporerne i indeluft er udeluften, mens kilderne til Penicillium og Aspergillus sporerne som regel findes indendørs. Den største kilde er mugne madvarer såsom appelsiner/citroner, brød og løg. Derfor kan man måle op til 1000 sporer/m 3 i private hjem, hvor der opbevares og laves mad dagligt. Mange af de Penicillium og Aspergillus sporer, man kan måle i klasselokaler, stammer sikkert fra elevernes egne hjem og er slæbt med i skole på tøj, bøger og lignende. Det er meget normalt, og der er ikke ret meget, man kan gøre ved det. En anden kilde til Penicillium og Aspergillus sporer i indeluften er støv i lokalet. Sporerne er gode til at klæbe til støv, og jo længere støvet ligger jo flere sporer indeholder det. Sporerne frigives til luften igen, når der er bevægelse i lokalet og jo mere aktivitet, jo mere hvirvles støvet op og jo flere sporer i luften. Meget få mennesker er allergiske overfor skimmelsvampesporer sammenlignet med, hvor mange der er allergiske overfor pollen, fødevarer eller kæledyr. Svampesporer i sig selv er ikke skadelige ved de koncentrationer, man normalt finder indendørs, og hvis man er sund og rask og ikke er allergisk. Hvis der er mange svampesporer, og lokalet samtidig er lidt fugtigt, kan der godt begynde at lugte af "gammel kælder". Der er derfor mange gode grunde til at åbne vinduerne flere gange om dagen. 4

8 3. Forsøgsdesign Masseeksperiment 2009 bestod af to eksperimentelle dele: 1. Måling af CO 2 -indhold i luften samt bestemmelse af indetemperaturen 2. Kortlægning af skimmelsvampe 3.1. Del 1: CO2- og temperaturmåling Eleverne målte CO 2 -koncentrationen i deres klasselokale i slutningen af en lektion. Målingen foregik ved at trække luft vha. en sprøjte gennem et CO 2 målerør, som dermed viste CO 2 -koncentrationen på netop dette tidspunkt. Eleverne havde fået lov til at øve sig et par gange, før den endelige måling blev foretaget, således at de var fortrolige med udstyret og dermed forsøget. Derudover skulle eleverne måle indetemperaturen i lokalet både i starten og i slutningen af lektionen. Eleverne blev bedt om at holde vinduer og døre lukkede i den lektion, hvori målingen foregik. Hele forsøgsvejledningen ses i lærervejledningen (bilag 1) Del 2: Kortlægning af skimmelsvampe Eleverne skulle også kortlægge skimmelsvampesporerne i deres klasselokale, hvor det i løbet af lektionen ikke var tilladt at åbne vinduer eller døre. Kortlægningen foregik ved at eksponere to petriskåle med forskellige næringssubstrater for luften i lokalet i 60 minutter. De usynlige skimmelsvampesporer i luften dalede ned på skålene, spirede frem og voksede op til synlige svampekolonier i løbet af syv dage. Derefter blev svampekolonierne talt og identificeret efter udleverede bestemmelsesnøgler. Hele forsøgsvejledningen ses i lærervejledningen (bilag 1). Elever fra Amager Fælled Skole Foto: Carsten Andersen 5

9 4. Deltagere Der er i alt omkring 2500 skoler i Danmark fra 0. klasse til og med det sidste år i ungdomsuddannelserne (HTX, gymnasier m.fl.). Af disse har 796 klasser fordelt på 330 skoler indtastet resultater til Masseeksperiment 2009, hvilket betyder, at undersøgelsen dækker 13 % af landets skoler. Fordelingen af deltagende skoler og klasser i regionerne ses på Danmarkskortet i Figur 1. Figur 1. Fordelingen af deltagende skoler og klasser i regionerne 6

10 Fordelingen af deltagende klasser på klassetrin er vist i Figur 2. Figur 2. Fordelingen af klassetrin for de 615 deltagende klasser der havde angivet klassetrin Der er flest deltagende klasser fra grundskolen, men de gymnasiale uddannelser er også godt repræsenteret. Det ses, at der er flest 6. og 8. Klasser, der har indtastet måleresultater, og at der kun er én 10. klasse, der har deltaget. 7

11 5. Resultater Målingerne blev udført i perioden 14. september til 2. oktober I denne periode var udetemperaturen høj i forhold til årstiden, da der mange dage blev målt en udetemperatur, som var over 20 C (kilde: DMI). En højere udetemperatur medfører sædvanligvis, at der oftere bliver åbnet for vinduerne. I mange af klasselokalerne i denne undersøgelse var der således bedre ventilation end om vinteren, hvor det ofte er for koldt til at åbne for vinduerne i timerne. De følgende resultater er således ikke worst case, idet tilsvarende undersøgelser udført om vinteren sandsynligvis ville give højere koncentrationer af CO 2, mens resultaterne for skimmelsvampene sandsynligvis ville være lavere på grund af færre skimmelsvampesporer udendørs Del 1: CO2- og temperaturmåling I denne del vises resultaterne fra CO 2 - og temperaturmålingerne. Der er mange faktorer, der spiller ind, når det drejer sig om CO 2 -koncentration og temperatur i et lokale, f.eks. antallet af personer, personernes størrelse og aktivitetsniveau, lokalets volumen og luftskiftet (udelufttilførslen divideret med lokalets volumen). Grænsen for, hvornår CO 2 -koncentrationen er acceptabel, er sat til 1000 ppm som Arbejdstilsynet anbefaler. Temperaturen bør ligge indenfor intervallet C, 26 C, da målingerne er foretaget om efteråret, hvor udetemperaturen kan variere meget. I de følgende figurer vises CO 2 -koncentrationerne og temperaturerne afhængig af en række forskellige parametre. I Figur 3 er vist fordelingen af CO 2 -målingerne i hele Danmark. Desuden viser figuren gennemsnittet tet af de målte temperaturer samt de laveste og højeste temperaturer, der er målt hhv. i starten og slutningen af den lektion, hvor forsøget blev udført. CO 2 -koncentrationer for hele landet (743 klasser, 320 skoler) ppm (Acceptabelt niveau) ppm ppm ppm 14% 6% 36% 44% Temperatur [ C] Temperaturer for hele landet 35 n=740 n= Gennemsnit 15 Start forsøg Slut forsøg Figur 3. CO 2 -koncentration for hele landet for 743 deltagende klasser (til venstre) samt minimum-, maksimum- og gennemsnitstemperaturer temperaturer for hele landet for hhv. 740 og 500 deltagende klasser (til højre) Som det ses af CO 2 -koncentrationerne i Figur 3, har kun 44 % målt en CO 2 -koncentration lavere end det maksimale acceptable niveau. Resten ligger over denne grænse og nogle klasser har målt helt op til 4000 ppm, som var den maksimale koncentration, målerøret kunne registrere. I Figur 3 ses det desuden at gennemsnitstemperaturen i starten af forsøget er 22,3 C og i slutningen af forsøget er den 23,1 C, hvilket betyder at temperaturen stiger i løbet af lektionen. 8

12 Figur 4 viser fordelingen af de målte temperaturer. De blå søjler viser temperaturen i starten af lektionen, og de røde søjler viser temperaturen i slutningen af lektionen. Den observerede stigning er ved første øjekast beskeden, men hvis temperaturstigningen fortsætter resten af dagen, vil der i nogle tilfælde opnås for høje temperaturer. I nærværende undersøgelse udførte 65 % af klasserne målingerne om formiddagen, mens de resterende 35 % udførte målingerne efter frokost. 25 Temperaturfordeling % klasser Start forsøg Slut forsøg Temperatur [ C] Figur 4. Fordelingen af start og slut temperaturer for hhv. 740 og 500 deltagende klasser Figuren viser, at langt hovedparten af temperaturmålingerne, ca. 94 %, lå i det acceptable område. 9

13 Figur 5. CO 2 -koncentrationer i regionerne I Figur 5 er vist fordelingen af CO 2 -koncentration i de fem regioner. Værst ser det ud i Region Nordjylland, hvor kun 36 % af de deltagende klasser havde en acceptabel CO 2 -koncentration. I Region Sjælland ser situationen lidt bedre ud, idet over halvdelen af klasserne har målt en CO 2 -koncentration lavere end 1000 ppm. Der er flest deltagende skoler og klasser i Region Hovedstaden og færrest i Region Nordjylland. 10

14 I Figur 6 vises de laveste og højeste CO 2 -koncentrationer, der er målt på hvert klassetrin. Ydermere ses gennemsnittene af de målte CO 2 -koncentrationer for hvert klassetrin. n angiver det samlede antal af deltagende klasser på hvert klassetrin. Figur 6. CO 2 -koncentration fordelt på klassetrin for 570 deltagende klasser (minimum, maksimum og gennemsnit). n angiver antallet af de deltagende klasser på hvert klassetrin Ud fra figuren ses det, at gennemsnittene af de målte CO 2 -koncentrationer ligger over 1000 ppm for alle klassetrin. Gennemsnittene ligger generelt set mellem 1100 og 1700 ppm, når der ses bort fra 10. klasse, hvor der kun er én deltagende klasse. Jo ældre og dermed større eleverne er, jo mere CO 2 afgiver de. Dette vil umiddelbart medføre, at gennemsnittet af CO 2 målingerne vil være højest i de ældre klasser. Aktivitetsniveauet spiller imidlertid også en rolle for, hvor meget CO 2 eleverne afgiver, og dette vil ofte være højere i de yngre klasser, hvor eleverne leger og bevæger sig mere end i de ældre klasser. Dette kan være årsag til, at der ikke er nogen umiddelbar forskel på gennemsnittene for klasserne i grundskolen og de gymnasiale klasser. 11

15 Figur 7 viser CO 2 -koncentrationen som funktion af rumvolumen pr. person. Figur 7. CO 2 -koncentration fordelt på rumvolumen pr. person for 655 deltagende klasser (minimum, maksimum og gennemsnit). n angiver antallet af de deltagende klasser Gennemsnittene af de målte CO 2 -koncentrationer er i alle tilfældene over det maksimale acceptable niveau på 1000 ppm. Jo større lokalet er i forhold til antallet af personer, desto lavere er gennemsnittet af CO 2 -målingerne. Dette er helt som forventet. Da CO 2 afgivet fra eleverne blandes med den omkringliggende luft i lokalet, betyder et større rumvolumen pr. person, at koncentrationen stiger langsommere. % over 1000 ppm CO 2 -koncentration og ventilation n=223 Udsugning og indblæsning n=133 Kun udsugning n=380 Naturlig ventilation Figur 8. Procentfordelingen af klasser med CO 2 -koncentration over 1000 ppm fordelt på ventilationstype for 736 deltagende klasser. n angiver antallet af de deltagende klasser 12

16 Figur 8 viser hvor stor procentdel af klasserne, der har en CO 2 -koncentration på over 1000 ppm afhængig af, hvilken slags ventilation der er. Det ses, at CO 2 -koncentrationen i klasselokalerne med mekanisk ventilation (enten udsugning eller både udsugning og indblæsning) er lavere, end når der er naturlig ventilation. Gennemsnittet af CO 2 målingerne for de forskellige typer af ventilation er 1076 ppm for udsugning og indblæsning, 1364 ppm for kun udsugning og 1736 ppm for naturlig ventilation. CO 2 - koncentrationerne er altså højest i de naturligt ventilerede lokaler, som 52 % af de deltagende klasser har. % over 1000 ppm CO 2 -koncentration og byggeår n=76 n=53 n=226 n=208 n=157 Byggeår Figur 9. Procentfordelingen af klasser med CO 2 -koncentration over 1000 ppm fordelt på byggeår for 720 deltagende klasser. n angiver antallet af de deltagende klasser Figur 9 viser procentdelen af de klasser, der har målt en CO 2 -koncentration over 1000 ppm i forhold til, hvornår skolen er bygget. Det ses, at der i de nyere skoler er en mindre procentdel, der har målt en CO 2 - koncentration over 1000 ppm. Umiddelbart skulle man tro, at de ældste bygninger ville have lavere CO 2 - koncentrationer, da gamle bygninger ofte er ret utætte, dvs. at mere luft udskiftes naturligt gennem bygningens facade. Årsagen til at det dog viser sig at være bedre i de nyere skoler kan være, at de nyere bygninger oftere er udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg (enten udsugning eller både indblæsning og udsugning) end ældre bygninger. Dette viser sig ved, at kun omkring 20 % af klasserne med et byggeår før 1950 har mekanisk ventilation, hvorimod 75 % af klasserne bygget senere end 1990 har mekanisk ventilation. 13

17 På samme måde som i Danmark, er der i Sverige og Norge ligeledes målt CO 2 -koncentrationer i lignende masseeksperimenter. Sammenligning af de nordiske landes resultater ses i de følgende figurer. Figur 10. CO 2 -koncentrationer i Skandinavien 14

18 Figur 10 viser, at CO 2 -koncentrationerne i de danske skoler er væsentlig højere end i de norske og svenske skoler, hvilket sandsynligvis er som følge af mindre ventilationen i de danske skoler. Procentdelen af de deltagende klasser med en acceptabel CO 2 -koncentration er omkring 80 % i både Sverige og Norge, mens den er 44 % i Danmark. 100 CO 2 -koncentration og ventilation % over 1000 ppm n=380 n=133 n=223 n=15 n=27 n=16 n=23 n=195 n=84 Udsugning og indblæsning Kun udsugning Naturlig ventilation 0 Danmark Sverige Norge Figur 11. Procentfordelingen af klasser med CO 2 -koncentration over 1000 ppm i Skandinavien (foreløbige tal fra Sverige og Norge) Figur 11 viser, hvor stor en andel af de deltagende klasser i de forskellige lande, der har målt en CO 2 - koncentration på over 1000 ppm alt efter, hvilken type ventilation de har. Tendensen er den samme i de tre lande: De naturligt ventilerede skoler er ofte utilstrækkeligt ventilerede, mens det ser lidt bedre ud for de mekanisk ventilerede skoler. Gennemsnittet af CO 2 -målingerne for landene er 1477 ppm for Danmark, 887 ppm for Sverige og 941 ppm for Norge. Temperatur [ C] n=740 n=500 Temperaturer i Skandinavien n=441 n=237 n=76 n=1 Gennemsnit Figur 12. Temperaturer (minimum, maksimum og gennemsnit) i Skandinavien Figur 12 viser temperaturstigningerne i den lektion hvori eksperimentet blev udført. For alle tre lande var den gennemsnitlige stigning beskeden, men det ses af figuren at det største variationsområde blev målt i danske skoler. 15

19 5.2. Del 2: Kortlægning af skimmelsvampe Fordelingen af svampetyper for hele landet 759 klasser, 324 skoler 9% 13% 5% 6% 12% 12% 29% 14% Cladosporium (C) Penicillium (P) Aspergillus (S) Alternaria (L) Trichoderma (T) Eurotium (E) Gær (G) Andre svampe Figur 13. Fordelingen af forskellige svampeslægter for hele landet aflæst på DG18 Figur 13 og 14 viser de forskellige svampeslægter fordelt på landsplan, og delt ud på regioner. På landsplan er fordelingen indendørs mellem udesvampe [Cladosporium og Alternaria] og indesvampe [Penicillium og Aspergillus] ca. 5/3, hvilket er lidt skævt sammenlignet med andre undersøgelser, hvor fordelingen er 7/3. Dette skyldes, at Aspergillus er meget sværere at identificere end de andre svampeslægter, og at eleverne nok har talt for mange andre kolonier som værende Aspergillus. Som det ses på Figur 14, adskiller Region Nordjylland sig fra resten af regionerne ved at have færre Cladosporium sporer og flere gærsvampe i forhold til landsgennemsnittet. Dette er der ikke nogen god forklaring på. 16

20 Figur 14. Fordelingen af forskellige svampetyper i regionerne aflæst på DG18 17

21 Figur 15. Gennemsnit af totalt antal svampe aflæst på DG18, delt ud på regionerne På Figur 15 ses gennemsnittene af det totale svampetal (alle talte svampekolonier), udesvampene (Cladosporium og Alternaria) og indesvampene (kun Penicillium) for de forskellige regioner. Aspergillus er ikke lagt sammen med Penicillium, selvom det er en indesvamp, da tallene nok er misvisende. Som det kan ses, er der i gennemsnit talt flere svampesporer på Sjælland, end der er i Jylland og på Fyn. Figur 16. Totalt antal svampe på DG18 fordelt på klassetrin (minimum, maksimum og gennemsnit), n angiver antallet af klasser, der har indtastet data for hvert klassetrin Figur 16 viser det totale antal og gennemsnittet af svampekolonier fordelt på de enkelte klassetrin. Som det kan ses, ligger det totale antal svampekolonier på en petriskål for nogle klasser langt over de 30 kolonier, som er en tommelfingerregel for, hvad der må antages at være normalt. På landsplan er der ca. 34 % af klasserne, der har talt mere end 30 svampekolonier på deres DG18 petriskåle. 18

22 Antal svampe Vind og vejr Indesvampe Udesvampe Total Figur 17: Gennemsnit af antal svampe på DG18 afhængig af vejret Figur 17 viser gennemsnittene for det totale antal svampe, udesvampe og indesvampe i klasselokalerne under forskellige vejr- og vindforhold udendørs. Her kan man se, at der frigives mange flere svampesporer fra udesvampene, når det er vindstille og solskin, som så suges ind i klasselokalerne. Man kan også se, at der er færre udesvampesporer i indeluften, når det har regnet. Man kan sige, at regnen har vasket luften, så den er lidt renere, når den suges ind i klasselokalerne. 35 Ligger skolen nær grønne områder? Antal svampe Indesvampe Udesvampe Totalt 0 Ja Nej Figur 18: Gennemsnit af antal svampe på DG18 afhængig af om skolen ligger nær grønne områder I figur 18 ses en sammenligning af skolernes beliggenhed i forhold til grønne områder. Man kan se, at der i gennemsnit er flere svampesporer indendørs (både totalt og udesvampe) i de grønne områder end i dem, der ikke har træer og buske i nærheden. Til gengæld er antallet af indesvampe næsten det samme, uanset om man går i en skole i grønne områder eller på stenbroen. 19

23 Antal svampe og ventilationstype Antal svampe Indesvampe Udesvampe Totalt 0 Indblæsning og udsugning Udsugning Naturlig ventilation Figur 19. Gennemsnit af antal svampe på DG18 afhængig af ventilationstype Figur 19 viser gennemsnittene af det totale antal svampe, udesvampe og indesvampe fordelt på de forskellige ventilationstyper. Som det ses, er gennemsnittene af det totale svampetal og udesvampene højere for klasser, der ikke har nogen form for mekanisk ventilation, mens gennemsnittene er ens for de to typer af mekanisk ventilation. Også her kan man se, at antallet at indesvampe er næsten det samme for alle tre ventilationstyper. Over 30 svampekolonier % over 30 svampekolonier n=231 n=134 n=387 Indblæsning og udsugning Udsugning Naturlig ventilation Figur 20. Procentfordelingen af klasser med et totalt antal svampekolonier på over 30 på DG18 fordelt på ventilationstype for i alt 752 deltagende klasser. n angiver antallet af de deltagende klasser for hver ventilationstype I Figur 20 kan man se, hvor mange klasser der har over 30 svampekolonier på deres petriskåle sammenlignet med, hvilken type ventilationsanlæg de har. Der er i gennemsnit 33 sporer pr. petriskål i klasser med naturlig ventilation, 28 sporer pr. petriskål i klasser med kun udsugning og 27 pr. petriskål i klasser med både indblæsning og udsugning. Dette betyder, at eleverne i klasselokaler med naturlig ventilation generelt har flest svampesporer i indeluften. 20

24 Antal svampe og byggeår Antal svampe Indesvampe Udesvampe Totalt Byggeår Figur 21. Gennemsnit af antal svampe på DG18 i forhold til byggeår Skolens alder spiller en mindre rolle for hvor mange svampesporer, der er i indeluften. Der er dog færre svampesporer i gennemsnit på skoler, der er bygget før 1930 og flest på dem, der er bygget i perioden

25 Figur 22. Fordelingen af svampe i Danmark og Norge 22

26 35 Antal svampe i Danmark og Norge Antal svampe Indesvampe Udesvampe Totalt 0 Danmark Norge Figur 23. Gennemsnit af antal svampe på DG18 i Danmark og Norge Sammenligner man tallene fra Norge med de danske i Figur 22, kan man se, at fordelingen mellem svampeslægter er nogenlunde den samme i Danmark og Norge. Men når man ser på Figur 23, kan man se, at der er 3-4 gange flere svampesporer i danske klasselokaler end i de norske. Dette tyder på, at ventilationen spiller en stor rolle for antallet af svampesporer, der findes indendørs, idet vi ved at lokalerne i de norske skoler generelt er bedre ventileret end danske. 23

27 6. Diskussion og konklusion (sammenfatning) I årets Masseeksperiment har ca børn målt vigtige parametre i forhold til indeklimaet i deres klasselokale. Efterfølgende har rigtig mange klasser diskuteret betydningen af et godt indeklima, og hvad man kan gøre for at sikre, at indeklimaet er godt. Næsten 80 % af de 1000 deltagende klasser indtastede deres resultater, hvilket vidner om en meget stor interesse for området. Et slående resultat af undersøgelsen er, at CO 2 -koncentrationerne i de danske skoler og gymnasier i mere end halvdelen af tilfældene er over det maksimale acceptable niveau på 1000 ppm. Årsagen er for lidt ventilation i forhold til antallet af personer i klasselokalerne. I forhold til vores nabolande Sverige og Norge, der har meget lavere niveauer af CO 2, ser det ud til at Danmark halter betydeligt bagefter med hensyn til ventilation af vores skoler. En væsentlig årsag til forskellen er, at der i langt højere grad benyttes mekanisk ventilation i Sverige og Norge. Kan man gøre noget for at forbedre indeklimaet? Ja, ventilationen kan forbedres på forskellig vis. I nærværende rapport fremstår naturlig ventilation som den store synder, idet de målte CO 2 - koncentrationer er højest i klasser med denne type ventilation. Her er det det dog vigtigt at fastslå, at begrebet naturlig ventilation dækker over mange forskellige ting. Minimumsløsningen, hvor der ikke er gjort noget som helst for at sikre et acceptabelt luftskifte, men hvor luften blot siver gennem tilfældige utætheder, duer ikke i skoler. Men hvis der i stedet er tale om automatisk styrede vinduer eller ventilationsåbninger med forvarmning af luften, kan det i nogle tilfælde være en attraktiv løsning. Den optimale løsning for den enkelte skole identificeres bedst efter en konkret vurdering af fagfolk. Nu der imidlertid ingen grund til at læne sig tilbage og afvente at nye tekniske installationer sørger for et godt indeklima. Man kan naturligvis selv gøre noget. CO 2 -koncentrationen stiger i løbet af en lektion, og det er derfor vigtigt at åbne vinduerne i klasselokalet regelmæssigt. Eleverne bør derudover forlade klasselokalet i frikvartererne, så CO 2 -koncentrationen kan nedbringes før starten af næste lektion. Masseeksperiment 2009 viser også, at niveauet af svampesporer ligger højere end de 30 svampekolonier pr. petriskål, der er sat som en tommelfingerregel for den anvendte analysemetode. For omkring 30 klasser er niveauet endda over 100. Dette kan skyldes flere ting. For eksempel at ventilationen i lokalerne ikke er tilstrækkelig til fjerne de svampesporer, som slæbes ind med elever og lærere, eller at der er en kilde til svampesporer i klasselokalet. Desuden er der flere svampesporer i luften om efteråret, hvor målingerne blev gennemført, og dette kan være en medvirkende årsag til de generelt høje svampesporetal. Svampesporetallet kan holdes på et rimeligt niveau i et klasselokale, det vil sige under 30, hvis ventilationen er god. Dette ses tydeligt ved at sammenligne de danske tal med de norske. I Norge ligger niveauet på et rimeligt leje. Ved at filtrere udeluften forhindrer man svampesporer i overhovedet at komme ind i klasselokalerne, hvilket har en stor effekt på det totale antal sporer. Dernæst kan en bedre rengøring af klasselokalerne medvirke til at indslæbte svampesporer fjernes sammen med støv og nullermænd. Sidst men ikke mindst bør man altid kontrollere, om et lokale har fugt- eller vandskader, der kan give anledning til skimmelvækst og dermed et øget antal svampesporer. Især Penicillium sporer kan forekomme i høje tal i vandskadede bygninger. 24

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1 Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009

LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2009 FORORD Tak fordi du vil deltage i Masseeksperimentet 2009. Masseeksperimentet er en fast aktivitet under Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber af stabelen

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af tre dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag.

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af to dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Kapitler Indledning Gennemførelse af

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser F O A F A G O G A R B E J D E Indeklima i skoler Status og konsekvenser Udarbejdet af: Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed. Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! I N S T I T U T I O N E R O G M A G A S I N O M

Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed. Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! I N S T I T U T I O N E R O G M A G A S I N O M Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! Dårligt indeklima giver træthed, koncentrationssvigt og et utilfredsstillende arbejdsmiljø... Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed M A G A S I N O M B E D R

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Indeklimaklassificering

Indeklimaklassificering Indeklimaklassificering Firkanten I 1, 2630 Taastrup Konsulent Lasse Michaelsen / BK Consult / 19.09.2011 1 af 14 Beskrivelse af ejendommen Gadenavn Firkanten I 1 Postnr. og by 2630 Taastrup Kommune Høje

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

VEJEN TIL FREM- TIDEN

VEJEN TIL FREM- TIDEN VEJEN TIL FREM- TIDEN Idékatalog til ungdomsuddannelser Inspiration og aktiviteter 22.-26. sep. 2014 Hvem står bag Dansk Naturvidenskabsfestival er non-kommerciel og arrangeres af Danish Science Factory

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Komfortabelt indeklima uanset årstiden

Komfortabelt indeklima uanset årstiden Komfortabelt indeklima uanset årstiden VPL by nilan Varme og køl i ét anlæg med varmegenvinding Gør hjemmet til din komfort-zone Mærkbare fordele Tag et aktivt skridt mod et behageligt indeklima i hjemmet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige 1 2 Karakteristika for indeklimaet Kilder til luftforurensning i innemiljøet - karakterisering, vurdering og tiltak Rikke Bramming Jørgensen Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse NTNU Mange

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Generende både når de vokser og når de tørrer ud Svamperesterne

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig. Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj August 2014 Okt/nov 2014 Tilpasning til de nye forhold - hvad kan kredsen og arbejdsmiljørepræsentanten gøre hvornår? Arbejd for at få en retningslinje jf. MEDaftalen om, at Arbejdstilsynets vejledninger

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Skimmelsvamp i boliger

Skimmelsvamp i boliger Skimmelsvamp i boliger Byggeskadefondens orienteringsmøde oktober/november 2006 v. Ole Munck www.protox.dk Forudsætninger for skimmelvækst kst Skimmelsvampesporer Fugt > 80% RF Kan gro påp materialet Normal

Læs mere

sundt miljø i boligen

sundt miljø i boligen sundt miljø i boligen Indholdsfortegnelse Et godt indeklima er vigtigt... 4 Luft ud... 4 Sørg for ventilation... 5 Sæt varme på... 6 Gode råd... 7 Begræns fugtkilderne... 8 Hold boligen ren... 11 Skimmelsvamp

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SLOTSHOLM A/S RÅDHUSSTRÆDE 6 1466 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK I SAMARBEJDE MED CENTER FOR INDEKLIMA OG ENERGI VED DANMARKS TEKNISKE

Læs mere

koncentration og smag - resultater

koncentration og smag - resultater koncentration og smag - resultater Dansk Naturvidenskabsfestival 2012 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund... 6 Deltagere... 6 Resultater... 7 Konklusion... 17 Bilag 1: Baggrund for koncentrationsdelen...

Læs mere