,QGKROG 'H QLWLRQHU DI KDQGLFDSV RJ V\JGRPPH MHUQHVNDGHU XGYLNOLQJVIRUVW\UUHOVHU RJ XGYLNOLQJVK PQLQJ V\NLVNH V\JGRPPH...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ",QGKROG 'H QLWLRQHU DI KDQGLFDSV RJ V\JGRPPH... 5 +MHUQHVNDGHU XGYLNOLQJVIRUVW\UUHOVHU RJ XGYLNOLQJVK PQLQJ... 7 3V\NLVNH V\JGRPPH..."

Transkript

1

2 ,QGKROG 'H QLWLRQHU DI KDQGLFDSV RJ V\JGRPPH MHUQHVNDGHU XGYLNOLQJVIRUVW\UUHOVHU RJ XGYLNOLQJVK PQLQJ... 7 ADHD... 7 Afasi... 8 Autismespektrumsforstyrrelse... 9 Epilepsi Hjerneskade V\NLVNH V\JGRPPH Angst og fobier Depression OCD (tvangstanker/-handlinger, bl.a. selvskadende handlinger) )\VLVNH KDQGLFDS V\JGRPPH Allergi Astma Bevægelseshandicap &\VWLVN EURVH Diabetes (sukkersyge) Fibromyalgi Gigt Muskelsvind Polio (børnelammelse) Psoriasis Rygmarvsskader Sclerose Spastisk lammelse Stomi-opererede P K IWHW Udgivet af Sammenslutningen af Unge Med Handicap $QVYDUVKDYHQGH UHGDNW U Sekretariatsleder Miriam Madsen /D\RXW Marianne Scheel Munk / 7U\N Danmark SODJ 500 stk. Hæftet er en del af værktøjskassen i projektet Handicappolitikker på uddannelsesinstitutionerne. Værktøjskassen er udarbejdet og redigeret af Maja Roesen. Dette hæfte er udarbejdet med økonomisk støtte fra Bevica Fonden og Egmontfonden..RPPXQLNDWLRQVKDQGLFDS Døvblindhed Døvblevne og svær hørehæmning Døvhed - medfødt Hørenedsættelse Ordblindhed (dysleksi) Stammen Synshandicap

3 I dette hæfte kan du læse om en række handicap og sygdomme. Der er tale om korte og generelle beskrivelser, som skitserer nogle typiske træk ved forskellige handicap og sygdomme. Teksterne er vejledende, fordi handicap og sygdom kan vise sig forskelligt hos personer, og betydningen ofte varierer fra person til person. Fx kan de følgevirkninger og skånehensyn, der bliver beskrevet, være centrale for nogle personer, mens de kan være af mindre relevans for andre. På samme måde kan en psykisk sygdom variere meget fra periode til periode, eller måske kun optræde en eller få gange i et livsforløb. Det er derfor meget vigtigt altid at tage udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle situation. Beskrivelserne er udviklet i samarbejde med de respektive organisationer:

4 ADHD Denne diagnose er en udviklingsforstyrrelse, hvor dele af hjernen ikke fungerer optimalt. Diagnosen er genetisk betinget. De biologiske årsager menes at være dysfunktion i to af hjernens kommunikationscentre. Diagnosen ses i form af at der er forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Diagnosen inddeles i tre forskellige former: Overvejende opmærksomhedsforstyrrelse Overvejende hyperaktivitet og impulsivitet Kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet Motorisk hyperaktivitet (konstant rastløshed og manglende evne til at være inaktiv) Opmærksomhedsforstyrrelse (distraheres let, kan ikke holde koncentrationen ved en opgave, glemmer aftaler og har svært ved at følge sammenhængen i en samtale) Svingende humør (svinger mellem neutralt humør, depression uden kropslige følgevirkninger, lettere opløftet stemning og særligt ophidselse kan vare fra timer til dage og opstår spontant eller som en reaktion på fx vanskeligheder ved socialt samvær) Hidsigt temperament (ofte kortvarige temperamentsudbrud, som personen fortryder bagefter) Stressoverfølsomhed (hverdagens almindelige udfordringer medfører en gentagen serie af kriser på grund af usikkerhed, forvirring, angst eller vrede personen reagerer ofte for meget eller forkert på dagligdagens problemer) Manglende evne til at organisere (tendens til at rode, afslutter ikke opgaver, fortaber sig i detaljer, springer fra opgave til opgave og har svært ved at færdiggøre uddannelse eller fastholde arbejde) Impulsivitet (træffer hurtige beslutninger uden tilstrækkeligt grundlag eller tanke for konsekvenser, taler uden at have tænkt, afbryder andre, foretager ofte impulskøb og sommetider ses meget hyppige skift af job eller partner)

5 En anden følgevirkning af ADHD kan være misbrug af alkohol, hash og narkotika som en form for selvmedicinering. Voksne med ADHD er desuden i risiko for at udvikle psykisk sygdom som fx angst, social fobi eller depression. Ved afasi er en normalt udviklet sprogfunktion blevet forstyrret af en hjerneskade - oftest i venstre hjernehalvdel. Afasi ses først og fremmest sammen med apopleksi (slagtilfælde), men afasi kan også være en følgevirkning af: En hjernesvulst Hjernebetændelse Et hovedtraume Afasi varierer fra person til person, alt efter hvilken hjernedel der er skadet. Der er således ikke to tilfælde af afasi, der er helt ens, og der må i behandlingen tages højde for de individuelle forskelle. Afasien kan dels ramme udtryksdelen af sproget og dels indtryksdelen. Ofte er begge områder ramt. Udtrykssiden (ekspression) er relateret til færdigheder som at kunne tale og skrive. Indtrykssiden (impression) er derimod relateret til at kunne læse og forstå, hvad andre mennesker siger. Mennesker, der har afasi, kan således have problemer med: At danne sætninger At læse At stave At forstå andres tale De sproglige begrænsninger medfører en stor forandring i personens livssituation, og det er ofte en voldsom omvæltning for personen. En personlig og følelsesmæssig krise er derfor ikke en usædvanlig reaktion. Ofte opstår også en følelse af magtesløshed og vrede ved et tilfælde af afasi. HjerneSagen Hjerneskadeforeningen Autismespektrumsforstyrrelse (ASF) er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der er medfødt og biologisk betinget. ASF viser sig typisk i barndommen, dog konstateres Aspergers syndrom til tider først hos personen i voksenalderen. Ifølge WHOs diagnosekriterier har en person ASF, hvis der er vanskeligheder inden for følgende tre områder (samlet set kaldet triaden): Vanskeligheder ved socialt samspil Vanskeligheder ved social kommunikation Der skelnes mellem følgende former inden for ASF: Infantil autisme Atypisk autisme Aspergers syndrom Generelt for ASF kan det siges, at udviklingsforstyrrelsen bl.a. påvirker i forhold til at kunne kommunikere socialt og til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Derfor har mennesker med ASF ofte svært ved at begå sig i almindelige sociale sammenhænge. Infantil autisme konstateres som regel inden 3-årsalderen og viser sig ved: Afvigelser i den sociale udvikling Afvigelser i kommunikationsevnen Stereotype handlingsmønstre 75 % af alle personer med infantil autisme er mentalt retarderede. Hos de bedst fungerende ses dog sommetider nogle særinteresser, hvortil der er knyttet højtudviklede færdigheder, fx usædvanlig god hukommelse, tegnefærdigheder eller musikalitet. Ved atypisk autisme forekommer kun ét eller to af kriterierne i ovennævnte triade. Ofte har personen kun få følgevirkninger og i mange tilfælde er et andet handicap/en anden sygdom dominerende hos personen. Tegn på afvigelser kan være svære at skelne fra svær udviklingshæmning, hvilket kan gøre det vanskeligt at stille diagnosen. Ved personer med Aspergers syndrom ses vanskeligheder inden for følgende områder: Socialisering Kommunikation

6 Forestillingsevne De synlige følgevirkninger kan fx være: Manglende eller begrænset evne til socialt samspil Begrænsede eller intense interesseområder (fx krigshistorie eller astronomi) Sproglige kommunikationsproblemer (inklusiv brug og forståelse af kropssprog) Tvangsmæssige eller specielle rutiner Motoriske eller sansemæssige vanskeligheder Problemer med tidsfornemmelse, planlægning etc. Før Aspergers syndrom er blevet påvist som den primære sygdom hos en person, er følgende ofte blevet konstateret: Lavt selvværd (kronisk) depression Angst OCD Hyperaktivitet/ADHD Tourettes Syndrom Skizoide lidelser Disse kan både være en sideløbende eller integreret del af Aspergers syndrom. Gennem- kan fastslås, hvilken gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der er tale om. Landsforeningen Autisme I Danmark har epilepsi. Det rammer bredt: børn, unge, voksne, ældre, udviklingshæmmede, nydanskere, mænd og kvinder. Epilepsi viser sig ved pludselige, gentagne anfald. Anfaldene udløses af unormale elektriske impulser i større eller mindre dele af hjernen. Anfaldene er forskellige fra person til person, Epileptiske anfald kan opdeles i to hovedgrupper: Man opdeler partielle anfald i simple og komplekse partielle anfald. Ved som bl.a. kan opleves som følgende: Ryk i ansigt, ben eller arme Påvirket kulde-varmefornemmelser, påvirket lugt-, smags-, syns- eller høreindtryk Perceptionsforstyrrelser, ændring i tidsopfattelse, hallucinationer, affektive symptomer som angst, depression og lystfølelse Bleghed, blussen, gåsehud, en opadstigende fornemmelse i maven og brystet Ved komplekse partielle anfald er personens bevidsthed påvirket. Personen kan udføre automatiske handlinger og formålsløse gentagne bevægelser, fx i form af at pille/røre ved ting omkring sig eller ved at lave tygge- eller smaskebevægelser. Efterfølgende kan personen være træt. Partielle anfald kan udvikle sig til generaliserede anfald. Ved generaliserede anfald er personen altid bevidstløs. Anfaldene kan vise sig som: Krampeanfald, her bliver musklerne først stive (toniske), og senere er der rykninger i arme og ben (kloniske) Atonisk anfald,- her falder personen sammen Absencer, meget kortvarige udfald. Personen stopper op i få sekunder og kan ikke kontaktes. Fordi anfaldet er så kortvarigt, falder personen ikke om, selvom han/hun er bevidstløs Efterfølgende falder personen ofte i søvn eller har brug for hvile og er ved opvågning muligvis øm, irritabel, glemsom, forvirret eller har hovedpine. Dette gælder ikke for absenceepilepsi, hvor personen hurtigt er tilbage og fortsætter upåvirket, hvad han/hun var i gang med inden anfaldet. Flere faktorer kan udløse anfald bl.a.: Træthed Alkohol Fysisk og psykisk stress Hormonelle forandringer ved fx menstruationscyklus Glemt medicin Hvordan hjælper man bedst en person med generaliserede anfald (ikke absencer): Partielle anfald anfaldene udspringer fra et afgrænset sted i hjernen Generaliserede anfald anfaldene kommer dybt inde fra hjernen og spreder sig hurtigt til hele hjernen Vær rolig, personen er ikke i livsfare Beskyt personen mod stød og slag. Læg gerne noget under hovedet på personen Når kramperne er ophørt, så forsøg at lægge personen på siden, at løsne stramt tøj og

7 sørg for at luftvejene er fri for spyt, slim mv. Tilkald kun læge, hvis kramperne har varet mere end fem minutter, anfaldene gentager sig, anfaldet sker under badning, eller personen er kommet til skade Bliv ved personen til bevidstheden er vendt tilbage, og personen kan klare sig selv Hvordan hjælper man bedst en person med partielle anfald: Vær rolig og sørg for at personen ikke skader sig selv Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og personen kan klare sig selv Mennesker, der får en hjerneskade, oplever ofte omvæltningen som en personlig og følelsesmæssig krise, og ofte opstår følelsen af magtesløshed og vrede. Hjerneskadeforeningen Forening HjerneSagen Dansk Epilepsiforening Et kranietraume, som følge af et kraftigt slag mod hovedet, er en hyppig årsag til hjerne- ulykker fx i hjemmet, på arbejdspladsen, på legepladsen og i forbindelse med vold. Apopleksi (slagtilfælde) er en anden hyppig forklaring på hjerneskade. Apopleksi opstår som følge af en blodprop eller blødning i hjernen, hvorved hjernen kan blive skadet. Også følgerne af infektioner (meningitis), svulster, iltmangel ved hjertestop, el- og drukneulykker samt forgiftninger med organiske opløsningsmidler kan være årsag til hjerneskade. nesker får dog efterfølgende gener som fx hovedpine samt hukommelses- og koncentrationsbesvær. En hjerneskade medfører derimod som regel en gennemgribende ændring i livssituationen for både den pågældende person og familien. En hjerneskade kan have en række forskellige følgevirkninger, som fx: Lammelser Problemer med at kommunikere Hukommelsestab Koncentrationsbesvær Problemer med at få nye idéer og lære nyt Opmærksomhedsproblemer Svært ved at holde sig vågen Svært ved at kontrollere følelser Svært ved at danne sig overblik Svært ved at tage beslutninger

8 Angst er en tilstand, der er kendetegnet ved uro og ængstelse. Dermed er symptomerne de samme, som når et menneske frygter eller er bange for en konkret situation eller begivenhed. Angst som psykisk lidelse er dog kendetegnet ved, at der ikke er sammenhæng mellem de ydre begivenheder og den psykiske reaktion, eller at den psykiske reaktion under alle omstændigheder er overdreven og uhensigtsmæssig. Angst som lidelse er også kendetegnet ved, at den bevirker en generel indskrænkning i personens livskvalitet. De primære angstlidelser er fobisk angst, panikangst og generaliseret angst. Derudover kropslige sygdomme. Fobisk angst dækker over følgende fobier: Agorafobi angst for at færdes alene uden for hjemmet, særligt på steder med mange mennesker, hvor det er svært at komme væk, fx i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet. Social fobi angst for sociale sammenhænge, hvor andre mennesker kan komme med kritik af eller observere en som person. vandskræk, tandlægeskræk eller skræk for edderkopper. Panikangst er kendetegnet ved pludseligt indsættende angstanfald, der i begyndelsen optræder uforudsigeligt men efterhånden også i særlige situationer, fx i supermarkeder, busser og blandt mange mennesker. Generaliseret angst er konstant angst, hvor personen er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne. Hertil kommer en vedvarende tendens til at bekymre sig unødigt og være alment ængstelig over for hverdagens begivenheder og problemer. Angstens præcise årsager og mekanismer kendes ikke, men der er tale om en kombination af biologiske og psykosociale faktorer. Formentlig arver nogle personer en særlig tilbøjelighed til kraftige følelsesmæssige reaktioner, der ved særlige belastninger i tilværelsen eller i samværet med andre mennesker kan udløse angstanfald. De fysiske følgevirkninger af angst kan fx være:

9 Hjertebanken Ondt i maven og kvalme Lufthunger En trykkende fornemmelse i brystet Kuldegysninger eller svedudbrud Svimmelhed Synkebesvær En prikkende fornemmelse i hænder og fødder De psykiske følgevirkninger af angst kan fx være: Ængstelse Depression Lavt selvværd Hypokondri Tvangstanker og -handlinger Selvmordstanker Alkohol- og medicinmisbrug De sociale følgevirkninger af angst kan fx være: Social isolation og ensomhed Problemer med at passe studie og arbejde (hvilket bl.a. bliver synligt ved fravær) Problemer med at passe forpligtelser i familien Landsforeningen Sind Ofte inddeles depression i forskellige typer som: Den almindelige/typiske depression Den ualmindelige/atypiske depression - kan være svær at diagnosticere (herunder vinterdepression) Den mandlige depression - ofte bliver personen fejldiagnosticeret som om, at der er tale om karakterafvigelse eller misbrug som det primære De eventuelle fysiske følgevirkninger af depression kan være: Hovedpine, svimmelhed og mavepine Appetitforstyrrelser og vægttab/vægtforøgelse Tørhed i munden Nedsat seksuallyst Hæmning (langsomme og uspontane bevægelser, langsom og tonløs tale) De psykiske følger af depression kan være: Tristhed og tomhedsfølelse samt manglende glæde og begejstring Svag identitetsfølelse Nedsat selvværdsfølelse samt selvbebrejdelser Koncentrations- og hukommelsesproblemer Søvnproblemer Rådvildhed og ubeslutsomhed Angst og indre uro Døgnvariation (følgerne kan fx være stærkest om morgenen og aftagende i løbet af dagen) Tvangs- og selvmordstanker De sociale følgevirkninger af depression kan være: En person, der lider af depression, er ofte trist, træt og energiløs. Det, som tidligere gav glæde eller lyst, forekommer nu ligegyldigt. Personen føler skyld over at mangle overskud til omgivelserne og har svært ved at forestille sig nogensinde at få det bedre. De præcise årsager til depression kendes ikke, men depression udløses ofte af en kombination af arv, miljømæssige påvirkninger gennem opvæksten samt ydre begivenheder, fx en fødsel, tab af job, dødsfald og skilsmisse. Depression kan også være en følge af en fysisk sygdom, fx hjerneblødning, blodprop i hjernen eller parkinsonisme, eller en psykisk lidelse, fx angst, alkoholmisbrug eller en emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Derudover kan visse former for medicin eller vinterårstiden også have betydning i forhold til udviklingen af en depression. Samværsproblemer - både på arbejdet og i fritiden Problemer med at varetage almindelige daglige gøremål - både på arbejdet og i fritiden Den almindelige/typiske depression er særligt karakteriseret ved: tristhed, tungsindighed, træthed vanskeligheder ved at overskue selv små valg koncentrationsproblemer søvnproblemer og nedsat appetit selvbebrejdelse, skyldfølelse og eventuelt tanker om selvmord Den ualmindelige/atypiske depression indebærer ofte: Massiv træthed Hovedpine, muskelsmerter og spændinger

10 Humørsvingninger og nærtagenhed Søvnproblemer og stor appetit Eventuelt følgevirkninger, der ligner demens Den mandlige depression har typisk følger som: Angst og indelukkethed Opfarenhed, aggressivitet og negativitet Ubeslutsomhed og irritation Bebrejdelse af omgivelserne Eventuelt ses et alkoholmisbrug Ofte kommer der tilbagevendende depressioner, og hos nogle mennesker bliver sygdommen kronisk. Landsforeningen Sind - OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangs- eller meget svær grad. Årsagen til OCD menes at være en kombination af psykologiske og neurobiologiske faktorer. Ofte synes sygdommen at blive udløst af ydre faktorer som fx forældres skilsmisse, problemer i skolen eller anden form for krise. OCD er en kronisk lidelse, men med den rette behandling kan mange mennesker blive delvist fri for følgevirkningerne i lange perioder af deres liv. Tvangstanker er tanker, som en person har igen og igen, selvom personen er klar over, at de er meningsløse eller overdrevne. På samme måde er tvangshandlinger noget, som en person foretager sig gentagne gange, selvom personen synes, at handlingerne er bizarre og muligvis skammer sig over dem. Modarbejder personen tvangstankerne og undlader at udføre tvangshandlingerne, oplever personen angst og ubehag. En udbredt tvangshandling er fx vaskeritualet, hvor personen vasker hænder i meget lang tid og mange gange om dagen. Springes ritualet over, plages personen af ængstelige tanker om at blive syg på grund af bakterier. En anden almindelig tvangshandling er gentagne gange at kontrollere, om døren er låst, og om komfuret er slukket, fordi personen ellers plages af tanker om, at der kan ske indbrud eller brand. Tvangstankerne kan også handle om frygt for at gøre andre skade. Det kan fx være en nybagt mor, der plages af frygt for at gøre sit barn skade, og som derfor må udføre bestemte handlinger for at undgå denne følelse. Selvskadende handlinger er en særlig form for tvangshandlin- ger, der går ud på at skade sig selv for at opnå psykisk lettelse. Det betyder, at personen føler psykisk ubehag, hvis de selvskadende handlinger ikke udføres. Selvskadende handlinger kan fx være: Cutting - at skære i sig selv Trikotillomani - at rive sit eget hår ud Onychophagia - kraftig neglebidning Skin picking - at pille sig selv i huden Medicinmisbrug - indtagelse af store mængder medicin Spiseforstyrrelser - fx at sulte sig eller overspise i ekstrem grad De selvskadende handlinger fører ofte til en form for afhængighed, der kan sammenlignes med fx et alkoholmisbrug. Personen oplever en ruslignende tilstand ved at udføre handlingerne og en form for abstinenser ved at lade være. Selvskadende handlinger er udtryk for en destruktiv copingstrategi. Det betyder, at de selvskadende handlinger er et forsøg på at håndtere vanskelige følelser, som personen ikke formår at håndtere på konstruktiv vis. Stress og andre psykiske belastninger kan øge hyppigheden af en persons selvskadende handlinger. Tvangstanker og -handlinger kan indgå i sammenhæng med fx: Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Angst Body Dysmorphic Disorder - personen opfatter sit udseende som defekt på trods af et almindeligt udseende. De tvangsprægede handlinger går bl.a. ud på at kigge sig i spejlet gentagne gange eller det modsatte, det vil sige helt at undgå at se sig selv i spejle, på billeder m.m. Der kan også være tale om, at personen plejer sin krop i ekstrem grad, fx barberer ben, reder håret, plukker øjenbryn igen og igen. Tourette Syndrome - personen har tics i form af ufrivillige bevægelser og lyde. Derudover forekommer der tit koncentrationsbesvær, hyperaktivitet, tvangstanker og -handlinger. Blandt mennesker med lidelsen OCD ses ofte en række samtidige lidelser, som fx: Spiseforstyrrelser - både anoreksi, bulimi og tvangsspisning Depression Angst - især fobier og panikangst Selvmordstanker og -handlinger Mennesker, der lider af tvangstanker og -handlinger, har ofte også tendens til at isolere sig socialt, hvilket bl.a. på sigt kan medføre arbejdsløshed. Landsforeningen Sind

11 Allergi knytter sig ofte til astma. Ved allergi reagerer en person på noget i omgivelserne, som andre mennesker normalt ikke reagerer på. Det kan fx være: Dyr Husstøvmider Pollen Bestemte fødevarer Allergi kan være arveligt, men ikke medfødt. Det betyder, at det er tilbøjeligheden til at udvikle allergi, der arves, og en person kan derfor udvikle allergi, selv om ingen andre i familien har det. Følgevirkningerne ved allergi kan fx vise sig i form af: Astma Høfeber Eksem Mavegener Nældefeber Astma-Allergi Forbundet Lungeforeningen Boserup Minde Astma er en lungesygdom, der kan opstå i alle aldre, men som oftest opstår i førskoleal- perioder ikke byder på gener eller behov for medicin. Astma kan være arvelig og kan skyldes allergi

12 Følgevirkningerne ved astma kan bl.a. være: Åndenød Besværet vejrtrækning Tør hoste Hoste med slim Hvæsende/pibende lyd på vejrtrækningen Trykken for brystet Astma-Allergi Forbundet - Lungeforeningen Boserup Minde - Bevægelseshandicap er som sådan ikke en særskilt diagnose. Mange sygdomme kan føre til bevægelseshandicap. Gruppen omfatter mennesker, der har en begrænset evne til at bruge arme og/eller ben. Bevægelseshandicap kan skyldes lammelser, deformiteter eller amputationer. Der kan være tale om en medfødt lidelse fx: Lammelser som følge af en medfødt rygmarvsskade Deformiteter Fysiske mangler Spasticitet En ulykke senere i livet kan også medføre bevægelseshandicap. Sygdomme som sclerose, gigt eller muskelsvind kan ligeledes medføre nedsat evne til at bruge bevægeapparatet. Følgevirkningerne afhænger naturligvis af det konkrete handicap og sværhedsgraden. En person, der er født med et bevægelseshandicap, har et andet udgangspunkt for at håndtere handicappet, end en person, der har fået et bevægelseshandicap senere i livet. Den konkrete situation kan være meget forskellig. Ved et bevægelseshandicap kan der i nogle tilfælde forekomme psykiske problemer som fx depressioner. Dansk Handicap Forbund ducerende kirtler i kroppen. Der fødes hvert år ca børn med sygdommen, og der er betydning for transporten af salte og vand over cellemembraner overvejende i lunger og i sekretet, hvilket fører til sej, klæbrig slim i luftveje og tarme. I fordøjelsessystemet foråsager den arvelige fejl, at optagelse af proteiner og fedtstoffer fra maden bliver utilstrækkelig. Dette resulterer i dårlig trivsel. Genfejlen medfører også CF-sukkersyge. Men den alvorligste del af sygdommen er lungeproblemerne, idet det seje sekret er grobund for bakterier. Dette medfører hyppige lungeinfektioner, som forsøges bekæmpet med antibiotika. behandling med inhalationer af bl.a. antibiotika samt lungefysioterapi for at bringe det seje slim op fra lungerne. De skal også dagligt have megen medicin og må ofte på hospitalet til kontrol for bl.a. lungekomplikationerne. hospitalsindlæggelse, da visse antibiotika skal gives intravenøst. Det betyder, at de tilbringer to måneder om året i hospitalsbehandling i en livslang behandling. diabetes (CFRD). vis Rigshospitalet og Århus Universitetshospital Skejby. Den gennemsnitlige levealder for CF-patienter er øget meget igennem årene og adskillige er nu i voksenalderen. Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose (Cystisk Fibrose Foreningen, CFF)

13 Diabetes er en tilstand, hvor kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) er forringet. Enten fordi kroppen ikke producerer tilstrækkeligt insulin, eller fordi virkningen af insulin i kroppen er nedsat. Diabetes er en kronisk sygdom, som varer resten af livet. Diabetes inddeles almindeligvis i to typer: Type 1 diabetes - immunforsvaret dræber, af endnu ukendte grunde, kroppens insulin- gange om dagen med insulinindsprøjtninger. Type 1 diabetes kan ikke forebygges. Type 2 diabetes - kroppen producerer i begyndelsen stadig insulin, men insulinen virker ikke efter hensigten. Type 2 diabetes behandles for det meste med diæt og tabletter. Ca. 80 % af de personer, som får type 2 diabetes, er overvægtige. Mange af disse tilfælde kan forebygges, da forkert kost, fysisk inaktivitet og overvægt spiller en vigtig rolle i udviklingen af type 2 diabetes. Pr. 31. december 2005 havde ca danskere fået konstateret diabetes. Af disse havde ca. 10 % type 1 diabetes. Tegn på uopdaget eller dårligt reguleret diabetes kan bl.a. være: Udtalt tørst og hyppig vandladning Hovedpine, mavesmerter og kvalme Vægttab Dårlig almen helbredstilstand Udtalt træthed Kløe på grund af svampeinfektion Hvis diabetes reguleres optimalt med insulin, tabletter og/eller livsstilsændringer som diæt, motion og evt. vægttab, kan personen leve godt med sygdommen. Med tiden kan der dog opstå forskellige følgesygdomme, hvoraf de hyppigst forekommende er: Hjerte-kar-sygdomme Neuropati (nervebetændelse) Fodsår Retinopati (nethindebetændelse) Nefropati (nyresygdom) Sygelig træthed Diabetesforeningen Fibromyalgi er en kronisk uhelbredelig sygdom, der medfører mange muskel- og ledsmerter, og som oftest rammer kvinder. Der er tale om en sygdom med reelle fysiske smerter, og sygdommen skyldes ikke psykisk sygdom. Fibromyalgi konstateres ved tryk på 18 tenderpoints samt nogle kontrolpunkter. Hvis smerterne har varet i over tre måneder, og der er smerter ved tryk på mindst 11 tenderpoints, kan diagnosen normalt stilles. om smerter, samtidig med at der er for få naturlige smertehæmmere i kroppen. MR-scanninger har vist, at der er tale om reelle fysiske smerter, som registreres i hjernen hos personer Sygdommen medfører kroniske smerter i led og muskler samt en markant udtrætning. Derudover er disse følger ofte en væsentlig del af sygdomsbilledet: Alvorlige søvnproblemer Koncentrationsbesvær Forskellige målbare forstyrrelser i centralnervesystemet Irritabel tyktarm Nedsat immunforsvar Svimmelhed Tørre slimhinder Tand- og kæbesmerter Smerter er en stor belastning for det enkelte menneske. Det kan forstærke belastningen, at smerterne ikke umiddelbart kan forklares. Derfor kan psykiske lidelser som fx depression Uden de rette skånehensyn er der risiko for en unødvendig forværring af tilstanden, som i mange tilfælde vil være af varig og uoprettelig karakter

14 Degenerative gigtsygdomme (fx slidgigt, rygsygdomme og hypermobilitet) Knoglesygdomme (fx osteoporose) toriske tarmsygdomme, urinsyregigt og bindevævssygdomme) Muskelsvind kan ikke helbredes, men der kan gøres meget for at mindske følgerne, som er forskellige, afhængigt af den konkrete muskelsvindsygdom. Den enkelte sygdoms symptomer, følgevirkninger, behandling og hjælpemidler er detaljeret beskrevet på hjemmesiden (RehabiliteringsCenter for Muskelsvind). For en person med gigt er hverdagen præget af både gode og dårlige perioder. Sygdom- Smerter Træthed Andre følgevirkninger ved gigtsygdomme kan være: Stivhed i led Ødelæggelse af led Muskelsvaghed Dårlig kondition Et stykke inde i sygdomsforløbet kan arbejdsmæssige og sociale begrænsninger medføre følelsesmæssige reaktioner som nedtrykthed og frygt. Gigtforeningen - Læs mere om de enkelte gigtsygdomme på Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der påvirker samspillet mellem nerver og muskler. Ved muskelsvind forsvinder muskelkraften gradvist fra enkelte muskler eller større muskelgrupper, og i mange tilfælde bliver musklerne samtidig tyndere. Der er stor forskel på, hvornår i opvæksten de enkelte muskelsvindsygdomme opstår, hvordan de udvikler sig, og hvilke fysiske handicap de medfører. Det skyldes, at sygdommene rammer forskellige steder i de dele af kroppen, der kontrollerer reaktionerne i musklerne. Næsten alle muskelsvindsygdomme opstår på grund af fejl i arveanlæggene. Muskelsvindfonden - RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Polio skyldes et virus, der angriber de motoriske nerveceller i rygmarven. Sygdommen er meget smitsom. Polio er i dag udryddet i Europa, men godt danskere har fortsat skader efter de store polioepidemier i 1940 erne og 1950 erne. Samtidig kommer der fortsat indvandrere til landet, der er blevet ramt af polio langt senere end de store polioepidemier. Mange personer, der har haft polio som barn, rammes desuden fortsat af postpolio. Følgevirkningerne afhænger af, om der er tale om varige følger, senfølger eller post-polio. Ved varige følger forstås blivende lammelser efter den akutte polio. Det kan resultere i: Nedsat eller ophævet muskelkraft Nedsat udholdenhed Svind af muskler Manglende stimulering af knoglevæksten medfører svagere og kortere knogler samt rygskævhed Lammelse af åndedrætsmusklerne medfører nedsat evne til at optage ilt i lungerne samt træthed Ved senfølger forstås nye følger, der indtræder senere i forløbet, det vil sige årtier efter den akutte polio. Senfølgerne kan fx være: Muskelsvækkelser Led- og muskelsmerter Slidforandringer i overbelastede led Vejrtrækningsproblemer Tegn på afklemning af nerver, fx til arm og hånd

15 Begrebet post-polio anvendes om de senfølgevirkninger, der indtræder og udvikler sig i løbet af en kortere periode (fra måneder til år). Post-polio skyldes svækkelse i musklerne og kan for et mindretal af mennesker med polio medføre: Psykiske problemer kan være en følge af psoriasis. Om der opstår psykiske problemer, kan bl.a. afhænge af personens alder, hvor på kroppen hudlidelsen er koncentreret, og hvor omfangsrigt et udslæt der er tale om. Fysisk træthed Funktionstab Åndedrætsproblemer i visse tilfælde Danmarks Psoriasis Forening - Der kan derudover i nogle tilfælde med fordel gøres brug af mulighederne for arbejdsredskaber og støtteordninger. Psoriasis er en arvelig sygdom, der er betinget af en genetisk defekt. Den mest udbredte form er psoriasis vulgaris, også kaldet almindelig psoriasis. Dråbeformet psoriasis (Guttat psoriasis) Pletpsoriasis (Plaque psoriasis) Hårbundspsoriasis Neglepsoriasis Hudfoldspsoriasis (Invers psoriasis). Psoriasis kan opstå alle steder på kroppen, men den ses typisk på albuer, knæ, negle, råder som fx armhuler, bryst og kønsorganer. Mild form - dækker mindre end 2 % af kroppen Moderat form - dækker 2-10 % af kroppen Svær form - dækker mere end 10 % af kroppen Graden af psoriasis kan således variere meget i nogle tilfælde viser den sig som en lille perioder. rygmarvsskade) eller som følge af sygdom (non-traumatisk). Ved en beskadigelse af rygmarven vil der næsten altid være symptomer både i form af lammelser og nedsat følesans. Jo i rygmarven, kan lammelsen være midlertidig. Skyldes den derimod et brud på rygmarven, er skaden permanent. Skadens omfang afhænger tillige af, hvor voldsomt rygmarven er beskadiget. Ved en komplet skade er følesans og bevidste muskelfunktioner helt ophævet fra bruddet og ned. Alle personer med komplet rygmarvsskade er afhængige af kørestol. Ved en inkomplet skade er der mere eller mindre bevaret nogle funktioner. Rygmarvsskadede opdeles i paraplegikere og tetraplegikere. Det betegner henholdsvis skade i bryst- og lændeniveau (paraplegi) og i halsniveau (tetraplegi). Paraplegikere har lammelser i benene og i større eller mindre dele af overkroppen. Tetraplegikere har tillige lammelser i armene og hænder. Derudover medfører en rygmarvsskade som regel lammelser af blære og tarm samt forstyrrelser af seksualfunktionen. Para- og tetraplegikere med inkomplette skader kan udvise store forskelle i funktionsniveau, lige fra en lille smule bevaret følesans til et næsten normalt funktionsnivau. RYK - foreningen for rygmarvsskadede i Danmark. Sclerose viser sig ofte i års alderen, og årsagen kendes endnu ikke. Sygdommen an

16 griber centralnervesystemet, det vil sige hjerne og rygmarv. Der opstår betændelse omkring nervetrådene og efterfølgende ar. Det betyder, at meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem. Sygdommen angriber de fedtskeder, der ligger omkring hjernen og rygmarvens nerver. Fedtskederne har en isolerende effekt, ligesom de har betydning for, hvor hurtigt nerveimpulserne løber gennem nerverne. Jo tykkere fedtskederne er, desto hurtigere løber impulserne. Ved sclerose ødelægges dele af fedtskederne, så ledningen af de elektriske impulser forringes eller helt forsvinder. De områder i hjernen eller rygmarven, hvor fedtskederne er blevet beskadiget, kaldes læ- Den attakvise form: Ca. 85 % af alle tilfælde af sclerose begynder med den attakvise form Attakvis sclerose medfører uforudsigelige attakker (angreb), hvor nye følgevirkninger opstår, eller eksisterende gener bliver værre Attakkerne kan vare fra enkelte dage til måneder følgerne forsvinder derefter delvist eller helt Det meste af tiden er sygdommen i ro Primær progressiv sclerose: Ca. 15 % af de mennesker, der lider af sclerose, har primær progressiv sclerose Primær progressiv sclerose begynder langsomt med en stadig forværring af følgevirkningerne Der er ingen klare forværringsepisoder tabet af førlighed sker gradvist Sekundær progressiv sclerose: Ca. 40 % af tilfældene med attakvis sclerose overgår til den sekundære progressive form I den sekundære progressive fase vil der i begyndelsen fortsat kunne opstå akutte forværringsperioder, men de bliver færre med tiden Sekundær progressiv sclerose medfører et gradvist tiltagende tab af førlighed på et tidspunkt i forløbet Godartet sclerose: Ses i ca. 20 % af alle sclerosetilfælde Begynder som attakvis sclerose, men efter nogle få sygdomsepisoder, hvor følgerne forsvinder helt, ses der ingen tegn på nævneværdig forværring Godartet sclerose kan kun bekræftes, når der er et minimalt tab af førlighed 10 til 15 år efter sygdomsdebut Godartet sclerose medfører ofte mindre alvorlige følgevirkninger i begyndelsen Forløbet og følgerne ved et tilfælde af sclerose varierer og afhænger af, hvilke dele af centralnervesystemet, der er berørt. De enkelte følgevirkninger kan synes harmløse til at begynde med, og ofte handler personen ikke på dem i starten. Nogle mennesker med sclerose oplever kun enkelte attakker, og de vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv. Andre mennesker kan blive stærkt invalideret af sclerose i løbet af en årrække. Debutfølgerne af sclerose kan være: at gå på vat. Føleforstyrrelser i benene vil kunne give usikker gang og balance Betændelse i synsnerven kan begynde som smerter bag det ene øje. Synet bliver gradvist svækket over dage eller uger. I sjældne tilfælde kan total blindhed opstå i løbet af få minutter. Der kan også forekomme periodevis tågesyn Lammelser der kan både være tale om nedsat kraft i musklerne og delvise lammelser Træthed kan både forekomme alene eller samtidig med andre følgevirkninger På længere sigt kan følgerne være: Problemer med blæren enten i form af hyppig vandladning eller besvær med at holde på vandet. Også tarmforstyrrelser i form af ufrivillig tømning af tarmen kan opstå Kognitive forstyrrelser sclerose kan på sigt svække hukommelsen og give koncentrationsbesvær. Hos nogle mennesker kan de intellektuelle funktioner blive svækket, og deres psyke blive ændret Tale- og synkeevnen påvirkes i nogle tilfælde På det tidspunkt, hvor sclerosen konstateres, er det umuligt at forudsige sygdomsforløbet. Derfor er usikkerheden om fremtiden ofte en af de største belastninger, og det kan være svært at håndtere psykisk. Udvikling af depression er ikke usædvanligt, da sclerose ofte indebærer ændringer i hele personens livssituation. Nyere forskning tyder derudover på, at depression hos mennesker med sclerose kan opstå som følge af skader i bestemte dele af hjernen, og dermed have en direkte biologisk årsag. Scleroseforeningen - Spastisk lammelse (cerebral parese) er den medicinske fællesbetegnelse for en tilstand Tilstanden opstår på baggrund af skader og forstyrrelser i den umodne hjerne, mens den er under udvikling. I ca. 90 % af tilfældene er der tale om en hjerneskade, som er opstået før fødslen (i 75 % af tilfældene opstår årsagen i graviditetsuge). Den hyppigste årsag

17 til spastisk lammelse skyldes ernæringsforstyrrelser i fostrets hjerne på grund af problemer med blod- og iltforsyningen internt i hjernens væv. Spastisk lammelse kan medføre mange forskellige grader af handicap, som fremtræder forskelligt fra person til person. Fælles for alle er, at der er tale om et fysisk motorisk handicap, der kan påvirke fx en arm, et ben, halvdelen af kroppen eller hele kroppen. Derudover er der for mange mennesker med spastisk lammelse tale om kognitive vanskeligheder, som fx: Manglende koncentration Hukommelsesproblemer Problemer med at løse opgaver Problemer med at fuldføre et forløb tages oftest på ældre mennesker eller på spædbørn født med misdannelser. Mange mennesker gør sig unødige bekymringer efter en stomi-operation, om hvorvidt de fx vil opnå accept fra andre mennesker, og om de vil kunne genoptage deres uddannelse eller arbejde. Disse bekymringer overvindes som regel med tiden. Nogle mennesker vælger dog at isolere sig efter en stomi-operation, da de ikke psykisk kan håndtere deres nye situation i sociale sammenhænge. Der kan derfor i nogle tilfælde forekomme psykiske reaktioner som en følge af en stomi-operation. Stomiforeningen COPA - Vanskeligheder med at tale, læse og kommunikere Nervøsitet, som kan medføre, at personen undgår samvær med andre mennesker Derudover kan der være ledsagehandicap som fx syns- og hørenedsættelse eller epilepsi. Hjerneskaden påvirker den samlede intellektuelle formåen, selvom der ikke er tale om nedsat intelligens. Spastikerforeningen - Stomi er ingen sygdom men en følge efter en operation. Stomi betyder, at afføringen eller urinen ledes ud gennem en åbning i bugvæggen. Overordnet set eksisterer der tre former for stomi: Kolostomi nederste del af tyktarmen og hele endetarmen er fjernet. Tyktarmen er lagt ud gennem bugvægen (en sigmoideostomi). Urostomi urinblæren er som oftest fjernet, og urinen ledes ud gennem et isoleret stykke tyndtarm (en Bricker-blære), som de to urinledere er indsyet i. Ileostomi hele tyktarmen og i mange tilfælde også endetarmen er fjernet, og tyndtarmen er lagt ud gennem bugvæggen i højre side. Særligt ileostomi-operationer foretages på personer i den arbejdsdygtige alder, da de oftest

18 Mennesker, der er døvblinde, har en alvorlig grad af kombineret syns- og hørenedsættelse. Nogle personer er helt døve og blinde, mens andre har en del af synet og/eller hørelsen i behold. Døvblindhed kan være arveligt eller skyldes fødselsskader, ulykker, øjen- og øresygdomme, alderdom med videre. Mennesker, der er døvblinde, kan inddeles i to hovedgrupper: Personer, der er født døvblinde det vil sige personer, som har en medfødt alvorlig syns- og hørenedsættelse, eller som rammes af dette før den sproglige alder Personer, der er døvblindblevne det vil sige personer, der har fået det ene eller begge sansehandicap senere i livet Disse to handicapgrupper er vidt forskellige hvad angår funktionsnedsættelse, anvendte kommunikationsformer samt psykiske, udviklingsmæssige og sociale problemer. De to gruppers livssituation er dermed ofte vidt forskellige fra hinanden. Døvblindhed medfører ekstreme vanskeligheder i dagligdagen bl.a. i forhold til familieliv og deltagelse i andre sociale sammenhænge. Mennesker, der er døvblinde, er i stor udstrækning udelukket fra livsvigtig samfundsinformation og deltagelse i kulturelle aktiviteter. Personer, der er døvblinde, kan ikke som personer, der er døve eller blinde, kompensere for tabet af den ene sans med den anden. Derfor kan de ikke uden videre drage fordel af foranstaltninger for mennesker, der er blinde, svagsynede, døve eller hørehæmmede. Der er behov for særlige hjælpemidler og metoder, for at de kan kommunikere og klare sig i hverdagen. Mennesker, der er døvblinde, har især problemer med informationstilegnelse, kommunikation og orientering i omgivelserne. Derfor er isolation en stor risiko, hvis der ikke træffes særlige foranstaltninger. Foreningen af Danske DøvBlinde

19 Opstået døvhed eller svær hørehæmming kan være en følge af forværret høretab, sygdomme og traumer. Personer, der er døvblevne eller svært hørehæmmede, har begrænset gavn af høreapparater. De kan betjene sig af: Høreapparater Tekniske hjælpemidler i form af: - Teleslynge - FM-anlæg - Telefonforstærker - Tolk (skrivetolk eller tegnstøttet kommunikation, TSK) - Alarmeringssystemer Personer, der er døvblevne eller svært hørehæmmede, bruger uforholdsmæssigt mange kræfter på kommunikation, og de har derfor meget mindre overskud. Følgevirkningerne kan bl.a. være: Udtrætning Hovedpine Høreforeningen - Se også døvblevne og svær hørehæmning Arvelige faktorer - ca. 10 % af de børn, der er døve, har forældre, der er døve Skader under svangerskabet Infektionssygdomme Ukendte faktorer Personer, der er døve, mangler enten helt hørelsen eller har så begrænset en hørerest, at den ikke kan bruges til at opfatte talesprog. Mennesker, der er født døve, har tegnsprog som deres primære sprog, og fx dansk som deres sekundære sprog. (Hvorimod døvblevne er opvokset med dansk som deres primære sprog). Mennesker med medfødt døvhed indgår ofte i sociale sammenhænge med andre, der er født døve, da det at have tegnsprog som sit primære sprog ofte skaber en særlig tilknytning til for mennesker, der er født døve. Mennesker, der er døve, kan udtrykke sig lige så godt ved hjælp af tegnsprog, som hørende forskellige former for tegnsprog, og der er således ikke et tegnsprog, der er internationalt. Tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik og opbygning, som er forskellig fra fx det danske sprog. En person kan derfor ikke uden videre tale tegnsprog og dansk samtidig. Tegnstøttet kommunikation er fællesbetegnelsen for forskellige blandingsformer af dansk og tegnsprog. Tegnstøttet kommunikation kan anvendes i kommunikationssammenhænge mellem mennesker, der er døve, og hørende mennesker, der har et vist kendskab til tegnsprog. Nedsat hørelse er et skjult handicap. Der skelnes mellem: Medfødt hørenedsættelse: personen er vokset op med sin hørenedsættelse og kan derfor have taget højde for den i sit valg af uddannelse/arbejde. Den nedsatte hørelse er normaliteten, et grundvilkår Erhvervet hørenedsættelse: personen skal tilpasse sin eksisterende situation til hørenedsættelsen Årsager til hørenedsættelse kan være: Arvelighed Støj, støjskader I mindre grad: skader ved ulykker, bivirkning ved medicin, følger af sygdomme Mennesker med nedsat hørelse betjener sig ofte af: Høreapparater

20 Tekniske hjælpemidler i form af: Ekspressivt mundtligt eller skriftligt sprog (aktiv sprogbeherskelse) Eller impressivt mundtligt eller skriftligt sprog (passiv modtagelighed) - Teleslynge - FM-anlæg - Telefonforstærker Ved hørenedsættelse er der ofte tale om bl.a. disse følgevirkninger: Den primære problematik er vanskeligheder ved at skelne lyde - derfor er personen afhængig af gode lytteforhold/god akustik, god belysning, tydelig tale og tekniske hjælpemidler Problemer med kundebetjening/telefonbetjening Udtrætning på grund af store krav til koncentrationen i alle former for kommunikation Problemer med social omgang på arbejdspladsen Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er almindelig Høretab kommer ofte snigende - derfor er det tit svært for personen selv at vurdere omfanget, og der kan ofte opstå misforståelser Høreforeningen - Der opstår problemer med læsning, stavning, skrivning, tale eller lytning. Problemerne medfører, at personer med ordblindhed ofte er kraftigt marginaliseret, fordi samfundet stiller store krav til læsning og skrivning i mange forskellige sammenhænge. Graden af ordblindhed har stor betydning for følgerne, ligesom det er af afgørende betydning, om den enkelte person har lært at håndtere sin ordblindhed, fx ved hjælp af studieteknik og hjælpemidler. Ordblindhed kan bl.a. vise sig hos unge mennesker, ved at de: Læser langsomt og upræcist Staver upræcist staver ofte samme ord forskelligt i samme stykke tekst Udsætter opgaver med læsning og undgår skrivning, hvilket kan begrænse ordforrådet Har problemer med at resumere tekster Har svært ved at besvare åbne spørgsmål til tekster Har en dårlig korttidshukommelse Har problemer med at tilpasse sig nye læsesituationer eller strategier Har svært ved at se detaljer eller fokuserer for meget på dem Misforstår information Har svært ved at færdiggøre opgaver Har problemer med planlægning af tid og opgaver Hos voksne mennesker med ordblindhed er der ofte tale om, at de: ordblindhed har problemer med at afkode enkeltord, samt med at omsætte sprog til tanke (som i lytning og læsning) eller tanke til sprog (som i skrift og tale). Årsagen skyldes afvigelser i hjernens struktur og funktion og dermed en manglende evne til at bearbejde den lydlige del af sproget. Skjuler læseproblemerne Staver dårligt og derfor er afhængig af andre menneskers hjælp Undgår læsning og skrivning Er gode til at formulere sig verbalt Stoler på deres hukommelse Har gode sociale og menneskelige egenskaber Arbejder langt under intellektuelt potentiale Har problemer med planlægning, organisering og tid Ordblindhed er ikke et resultat af nedsat intelligens og skyldes ikke generelle udviklingsmæssige forstyrrelser eller mangelfulde sansefunktioner. Ordblindhed opstår heller ikke på grund af handlingsmæssige, psykologiske, motivationsmæssige eller sociale forhold. Følelsen af nederlag, manglende selvtillid og sociale konsekvenser kan være en følge af ordblindheden. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark - Følgerne af ordblindhed er problemer med:

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED

BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED BAGGRUNDSVIDEN / OM HANDICAP I FORHOLD TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE SYNSHANDICAP Gruppen af synshandicappede består både af blinde

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed

Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Guiden Tjek på fysisk tilgængelighed Baggrundsviden om handicap i forhold til fysisk tilgængelighed Projekt Mainstreaming af handicapområdet www.handicapmainstreaming.dk v. Center for Ligebehandling af

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere