Ortopædkirurgisk specialeredegørelse Region midt - DK August 2007

Transkript

1 Ortopædkirurgisk specialeredegørelse Region midt - DK August /29

2 Indholdsfortegnelse Indledning, vision og resumé 1. Specialebeskrivelse a. Indledning side 3 b. Håndkirurgi side 6 c. Skulder- og albuekirurgi side 7 d. Rygkirurgi side 8 e. Hoftekirurgi side 9 f. Knækirurgi side 10 g. Ankel- og fodkirurgi side 10 h. Børneortopædi side 12 i. Ortopædisk onkologi side 12 j. Sportstraumatologi side 12 k. Sår og infektioner samt amputationskirurgi side 13 l. Traumatologi side Skadestue- og traumefunktioner side Lands- og landsdelsfunktioner (LLD) side Rehabilitering side Demografiske data status og udvikling side Forskning og udvikling side Personale/faggrupper side 19 a. Læger side 19 b. Sygeplejersker, sygehjælpere og social- og Sundhedsassistenter side 19 c. Fys- og ergoterapeuter side 20 d. Sekretærer side 20 e. Konsulenter og andre tilknyttede side Geografiske enheder side 21 a. Regionshospitalet Silkeborg side 21 b. Hospitalsenhed Vest side 21 c. Regionshospitalet Viborg side 21 d. Regionshospitalet Randers Sygehus (inkl. Grenå) side 21 e. Regionshospitalet Horsens (inkl. Brædstrup og Odder) side 22 f. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus side Afgrænsning af ortopædkirurgien side Planlægningsmæssige udfordringer side Fremtidig organisering af specialet side 29 2/29

3 1. Indledning, vision og resume Som følge af sammenlægningen af de fire amter, har der været behov for at udarbejde en samlet hospitalsplan for Region Midt. Denne plan forventes at foreligge i slutningen af Som et led i denne proces, er det besluttet at indlede forløbet med at gennemføre udredninger af samtlige lægelige specialer. Det ortopædkirurgiske specialeråds forretningsudvalg har gennemgået regionens eksisterende ortopædkirurgiske afdelinger og vil i det følgende redegøre for status for aktivitetsniveauet samt for hvorledes specialerådet ser den fremtidige ortopædkirurgiske funktion i Region Midtjylland set i lyset af Sundhedsstyrelsens akutplan og regionens allerede givne udmeldinger. 1a. Indledning Ortopædkirurgien er et speciale der i særlig grad er karakteriseret ved mange forskellige sygdomskategorier indenfor mange forskellige lokalisationer af bevægeapparatet og omfattede mange forskellige slags vævs/organfunktioner. Af denne grund er specialet karakteriseret ved en høj grad af subspecialisering i forskellige fagområder. Ortopædkirurgien er samtidigt karakteriseret ved at behandle ikke bare elektive patienter men også et betydeligt antal akutte lidelser. Behandlingerne foregår typisk i samarbejde med andre specialer, herunder ikke mindst det anæstesiologiske speciale. Endelig er Ortopædkirurgien i Midtjylland præget af et aktuelt stort antal ortopædkirurgiske afdelinger, hvor mange har akut modtagelse, og en stor international anerkendt specialiseret enhed ved universitetshospitalet i Århus. Specialerådet har valgt at tilkendegive en markant enighed på tværs af de eksisterende afdelinger, hvad angår visionen for den fremtidige ortopædkirurgiske funktion i regionen, samt fremlægge en systematisk gennemgang af fagområdernes produktion på de forskellige eksisterende afdelinger. I forhold til de indhentede produktionstal fra de forskellige hospitaler i regionen kan der sættes spørgsmålstegn ved om alle disse tal er indbyrdes sammenlignelige. Det er konstateret, at der på tværs af afdelingerne i regionen er forskellige standardregimer, der kan give sig udtryk i forskellige behandlingsfrekvenser; forskellig registreringspraksis ved kodning af procedurer og diagnoser; og forskellig praksis, hvad angår indplaceringen af den betydelige mængde traumatologi i diverse fagområder. På regionssygehuse er traumatologi typisk blevet registreret under de elektive fagområder omhandlende den pågældende anatomiske region. På den specialiserede enhed i Århus udgør traumesektoren en selvstændig og stor enhed. Tallene er dermed ikke indbyrdes sammenlignelige og dermed ikke egnede til en økonomisk detaljeplanlægning. Da Afdeling E i Århus både fungerer som hovedsygehus for eget optagelsesområde og samtidig varetager specialiseret behandling på lands-/landsdelsniveau har specialerådet valgt, at lade Århus indgå på lige fod med de øvrige sygehuse i opgørelserne over hovedfunktionsbehandlingerne angivet under de enkelte fagområder; samt at lade afdeling E præsentere en supplerende illustration af de specialiserede behandlinger i et separat afsnit sidst i rapporten. For alle de angivne behandlinger gælder således, at tallene ikke er fuldt indbyrdes sammenlignelige, og at de angivne behandlinger kun udgør eksempler eller indikatorer på omfanget af den samlede produktion. 3/29

4 Arbejdet er afsluttet den 16. august 2007 i samarbejde med sundhedsstaben i Region Midt. 1b. Vision Specialerådets forretningsudvalg er enig om følgende: 1. Samling af akutkirurgi i fælles akutmodtagelser Specialerådet ser gerne en udvikling i retning af færre og større akutte modtageenheder. Vi bakker op om regionsrådets reducering til 4 eller 5 akutsygehuse Specialerådet anbefaler varmt, at man sigter mod en komplet funktionel og geografisk samling af ortopædkirurgien til disse enheder. 2. Komplette ortopædkirurgiske afdelinger Alle ortopædkirurgiske afdelinger bør rumme flest mulige fagområder indenfor ortopædkirurgien og varetage såvel akutte som elektive behandlinger. Inden for hvert fagområde bør en sektor bemandes med minimum 2 speciallæger af hensyn til daglig optimal drift og gensidig kontinuerlig faglig opkvalificering. Specialerådet anerkender, at man i en overgangsperiode placerer elektive funktioner på hospitaler, der er placeret geografisk i en uhensigtsmæssig afstand til akutsygehuset og dermed relativt isoleret og fagligt smalt i forhold det større, brede faglige fællesskab. Specialerådet finder det både fagligt og driftsmæssigt uhensigtsmæssigt på længere sigt at satse på enkelte rent elektive enheder. 3. Tæt samarbejdsrelation hovedfunktionssygehusene og den specialiserede afdeling i Århus. Århus Sygehus er hovedsygehus for lokalbefolkningen i Århus Kommune og rummer samtidigt regionens specialiserede ortopædkirurgiske afdeling. Specialerådet anerkender, at afdeling E udvikler og validerer nye og gamle behandlinger, varetager en udvidet forsknings- og undervisningsforpligtelse samt fungerer som bagstopper for specialiserede behandlinger (lands-/landsdelsbehandlinger), der henvises fra regionens hovedsygehuse. Der er enighed om, at sjældne tilstande og behandlinger henvises til Århus mhp. at skabe tilstrækkeligt patientgrundlag til forskning, udvikling og opbyggelse af rutine. Afdeling E anerkender på den anden side, at de styrkede afdelinger omkring akutsygehusene kontinuerligt overtager nye behandlingsformer, hvor der i faglig sammenhæng er konsensus om at behandlingen kan varetages på hovedsygehusniveau. 4. Traumatologiske enheder på akutsygehusene. Ved reduktion af antallet af akutte modtageenheder, og dermed samling af både de akutte traumatologiske patienter og ortopædkirurgiske læger med interesse i traumatologi, bliver der fagligt og bemandingsmæssigt grundlag for at oprette specialiserede traumatologiske enheder/sektorer på de ortopædkirurgiske enheder på hovedfunktionsniveau. Dette vil kunne medføre en gradvis styrkelse af den traumatologiske behandlingskvalitet. Disse veldefinerede traumatologiske enheder kan lokalt indgå i et interdisciplinært fagligt samarbejde med andre akutte specialer og fagområder i den fælles akutmodtagelse, de lokale elektive kirurger samt traumesektoren i Århus. Sundhedsstyrelsens akutplan tilsigter at svært kvæstede patienter enten modtages på akutsygehusenes akutte modtagelser eller indbringes primært eller sekundært til traumecentrene. I Danmark varetages traumemodtagelse begge steder inspireret af anbefalingerne fra The American College of Surgeons. Der er således nationalt en høj grad af homogenicitet i 4/29

5 traumemodtagelsen som en konsekvens af et udbredt og ensartet højt uddannelsesniveau. Denne uddannelse varetages af ATLS-Danmark. Ledelsen af traumemodtagelsen er i Danmark en delt funktion mellem det anæstesiologiske og det ortopædkirurgiske speciale, idet anæstesiologerne har konkrete opgaver vedrørende den umiddelbare livreddende behandling og ortopædkirurgerne er de koordinerende team-ledere. Specialerådet anbefaler at Sundhedsstyrelsens akutplan om tilstedeværelsesvagt for ortopædkirurgiske speciallæger følges. 5. Elektive enheder på akutsygehusene. Hovedsygehusenes elektive sektorer bør bemandes med minimum 2 subspecialiserede speciallæger mhp. kontinuerlig drift, styrket fagligt niveau samt høj faglig udvikling. De elektive sektorer fungerer i et samarbejde med de relevante sektorer på de andre hovedsygehuse i regionen og med den specialiserede afdeling i Århus mhp. ensartet behandlingsregimer og gensidig supervision. 1c. Resumé Rapporten om ortopædkirurgien i Region Midt viser, at der er tale om et stort speciale med ambulatoriebesøg og udskrivninger pr år (i -tal). Udviklingen i specialet forventes at betyde en væsentlig stigning i antallet af patienter. Fagområder, hovedfunktion og specialiseret funktion. Specialet består af 11 fagområder, hvoraf de 10 varetages på alle hospitaler i regionen, idet kun tumorpatienterne udelukkende behandles på universitetsafdelingen i Århus. De 10 fagområder varetages således på hovedfunktionsniveau på alle ortopædkirurgiske afdelinger i regionen. Rygkirurgi foretages eksempelvis på forskelligt kompetenceniveau i både Århus, Silkeborg og Viborg samt i aftagende antal i Vestjylland. Specialiseret funktion indenfor alle 11 fagområder varetages dog kun på afdelingen i Århus. Under de enkelte fagområder beskrives de enkelte afdelingers/enheders profil samt tal for aktiviteten på en række områder. Den specialiserede afdeling i Århus bidrager dels til ovennævnte aktivitetsangivelse hvad angår hovedfunktionsbehandlingerne, men også en angivelse af enkelte højt specialiserede behandlinger i et separat afsnit sidst i rapporten. Akutte og elektive funktioner. Foruden opdelingen i fagområder kan de ortopædkirurgiske patienter også opdeles i elektive og akutte patienter. I det ortopædkirurgiske specialeråds kommentarer til akutplanen for Region Midtjylland af 13. juni 2007 fremgår: Specialeplanlægningen og akutplanen for Region Midt skal sikre balance i antallet af den fælles akut modtageenheds afdelings elektive og akutte ortopædkirurgiske patienter og samtidigt sikre bred faglighed og specialisering indenfor det ortopædkirurgiske traumespeciale på hver akut modtageenhed. Det skal fremhæves, at samtlige akutte enheder fremover har behov for at have tilknytning til elektive funktioner - uanset om der er tale om hovedfunktion eller specialiseret funktion - idet akut ortopædkirurgisk traumatologisk behandling foregår i en tæt interaktion med specialisterne indenfor de elektive fagområder. Ortopædkirurgisk traumatologi udgør en stor del af de ortopædkirurgiske afdelingers patientmasse ikke mindst ved påtænkt koncentrering på egentlige akutsygehuse. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de elektive funktioner/afdelinger med tiden placeres geografisk i tilslutning til de akutte afdelinger af hensyn til optimale patientforløb med få patientflytninger, interdisciplinær sparring, minimeret udefunktion, reducere behov for dublering af utensilier og udstyr etc. 5/29

6 Samlingen af funktionerne bedrer samtidig mulighederne for at rekruttere og fastholde speciallæger, yngre læger og øvrigt nødvendigt personale. Samlingen muliggør endvidere at uddannelse, forskning og udvikling optimeres. Det er specialerådets opfattelse at akutte og elektive funktioner samles i een organisatorisk enhed. Ved en midlertidig organisation med betydende geografisk afstand mellem akutsygehuse og deres tilknyttede elektive funktioner bør behandlingskapaciteten på både de akutte og de elektive afdelinger være tilstrækkelig til at dække behandlingsbehovet for akut og elektiv behandling i optagelsesområdet. Ved budgetlægning under en imidlertidig ordning med geografisk afstand mellem akutsygehus og den elektive afdeling bør der tages højde for at DRG takster i elektive produktioner med optimal drift oftest giver en bedre dækningsgrad af de reelle udgifter end det er tilfældet på et akut sygehus med svingende antal akutte patienter med vekslende helbredsstatus. 2. Specialebeskrivelse på hovedfunktionsniveau Indledning Ortopædisk kirurgi er et stort grundspeciale, hvor der inden for specialet har udviklet sig en række ekspertområder. Specialet omfatter forebyggelse, undersøgelse og behandling af medfødte og erhvervede sygdomme i bevægeapparatet, såvel af traumatisk som af ikke traumatisk art, ved hvilke operative indgreb eller bandagering er et væsentligt led. Befolkningsgrundlaget med stadigt flere ældre betyder, at der må forventes en stigning i antallet af patienter med knoglebrud, især i hofteregion, håndled, ryg og skuldre samt et øget behov for kunstige led. Desuden er der i befolkningen et stigende aktivitetsniveau og et øget behandlingskrav. Stigningen må forventes at blive betydelig i de kommende årtier. På de ortopædisk kirurgiske afdelinger, der har akut aktivitet, indlægges % af patienterne akut. De ortopædkirurgiske afdelinger har almindeligvis ansvaret for skadestuefunktionerne. Ortopædisk kirurgi varetager som følge af ansvaret for skadestuerne også den primære modtagelse og visitation af den svært tilskadekomne patient. Som følge af dette er der et tæt samarbejde med anæstesiologi og andre kirurgiske specialer. Der er et tværfagligt traumecenter på Niveau 1 til modtagelse af svært tilskadekomne patienter på Århus Sygehus. Ortopædisk kirurgi har et tæt samarbejde med anæstesi, karkirurgi, reumatologi, rehabilitering, billeddiagnostik, neurologi, neurokirurgi og pædiatri samt fysio- og ergoterapi. Ortopædisk kirurgi er ikke opdelt i subspecialer, men den tiltagende specialisering inden for specialet har medført dannelse af en række fagområder. Der er 11 fagområder med varierende patientunderlag. Hovedparten af de mindre omfangsrige højt specialiserede fagområder (men ofte ressourcetunge) varetages på lands-landsdelsafdelingerne. Nedenfor beskrives kort de enkelte fagområder samt behandlingernes placering på de nuværende afdelinger. 2b. Håndkirurgi Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling, forskning og uddannelse indenfor sygdomme og skader på hånden, i håndleddet samt på underarmen. Der inkluderes normalt alle anatomiske strukturer i selve hånden og håndleddet, bløddele i underarm og nervefunktion op til plexusniveau. Området omfatter foruden congenitte deformiteter, reumatiske sygdomme med affektion af hånden, slidgigt, kuskehånd og dysfunktioner i nerver og sener. De akutte tilstande, især frakturer og åbne læsioner indtager en stor del af det håndkirurgiske virksomhedsfelt. Håndkirurgien er en naturlig del af ortopædkirurgisk afdeling, og der er tæt samarbejde om genoptræning med ergoterapiafdelingerne. Desuden er der tæt samarbejde med de reumatologiske afdelinger, der viderevisiterer en række patienter. I samarbejde med de klinisk neurofysiologiske afdelinger og neurokirurgiske afdelinger udredes patienter med tegn på nervepåvirkning, lige som børn med congenitte deformiteter henvises af børneafdelinger. 6/29

7 I 2007 varetages specialiseret håndkirurgi på Århus Sygehus, medens hovedfunktion varetages på regionshospitalerne i Randers, Viborg, Vestjylland, Silkeborg og Horsens. Hovedfunktion er især behandling af håndledsnære frakturer og andre skader, ganglier, springfingre, carpaltunnelsyndromer og Dupuytrens kontrakturer, hvor de håndledsnære frakturer ressourcemæssigt fylder meget. Replantationskirurgi visiteres til landsfunktionen i Odense. Tabel 1: Udvalgt håndkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i Indlagt regi Hospital Herning Holstebro Ringkøbing Horsens Viborg Silkeborg Randers Grenå Århus* Håndledsbrud KNCJ(0-9)(1,2,5,7,8) Dupuytren KNDM19 Senelæsioner KNDLxx Nervelæsioner uoplyst KACB2(1,2,3) * Specialiseret kirurgi jvf. side 27 Tabel 2: Udvalgt håndkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i Deldøgns regi Hospital Herning Horsens Viborg Silkeborg Randers Århus* Holstebro Ringkøbing Grenå Carpaltunnel KACC51 Springfingre KNDM49 Ganglier KNDM39 Dupuytren KNDM19 * Specialiseret kirurgi jvf. side 27 2c. Skulder- og albuekirurgi Skulder-albuekirurgien beskæftiger sig med diagnostik, behandling, forskning og uddannelse i lidelser i bevægeapparatet, der lokaliserer sig til skulderbæltet, overarmen og albueregionen. I de seneste år er der pågået en tiltagende subspecialisering af ortopædkirurgien, hvor det skulder-albuekirugiske fagområde har udviklet sig betydeligt i samme periode. Der er sket en markant stigning i tilgængelige behandlingstilbud på såvel skulder - som albueniveau, specielt hvad angår alloplastik kirurgien på skulder-albueniveau, men også de artroskopiske behandlingstilbud udvikles konstant. Oprettelse af skulder- og albuekirurgiske enheder har betydet et kvalitativt løft af behandlingsresultaterne. Skulder-albuekirurgien er organisatorisk naturligt placeret som en del af Ortopædkirurgisk afdeling. De naturlige samarbejdspartnere er de øvrige ortopædkirurgiske afdelinger i regionen, samt de reumatologiske afdelinger der viderehenviser relevante patienter. Desuden kræves samarbejde med specialiseret anæstesiologisk afdeling med kompetence i regionale blokanlæggelser og specialiseret radiologisk afdeling samt fysioterapi med kompetence i rehabilitering af skulder og albue lidelser. Behandlingen af skulder/albue-traumepatienter sker ofte ved skulder/albuespeciallæger eller i et samarbejde med de ortopædkirurger der er ansvarlige for traumerne. 7/29

8 Juli 07 findes skulder/albue -hovedfunktion i henhold til ovenstående på regionshospitalerne i Randers, Viborg, center Vest, Silkeborg og Horsens. Derudover en tilsvarende funktion på Århus sygehus. Her udføres dog også de specialiserede funktioner på området i regionen. Mindre åbne og artroskopiske indgreb udføres derudover på friklinikken i Brædstrup samt på et efterhånden stort antal privatklinikker. Hovedfunktion er især behandling af visse smertetilstande (dekompressioner) og rotatormanchetlidelser i skulderområdet. Samt indsættelse af skulderproteser og en stor gruppe af ikke mindst ældre med frakturer i området. Specialfunktion er omhandlende lidelser og patienter med en vis kompleksitet (færre end 20 i regionen). Tabel 3: Udvalgt skulder og albue aktivitet på regionens hospitaler i Indlagt regi Hospital Herning Horsens Viborg Silkeborg Randers Århus* Holstebro Ringkøbing Grenå Skulder Alloplastikker KNBBxx Albue Alloplastikker KNCBxx KNCC40 Rotator cuff KNBL49 Decompression KNBH51 Skulderfrakturer KNBJxx * Specialiseret kirurgi jvf. side 26 Tabel 4: Udvalgt skulder og albue kirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i Deldøgns regi Hospital Århus* Herning Holstebro Ringkøbing Horsens Viborg Silkeborg Randers Grenå Rotator cuff KNBL49 Decompression KNBH51 * Specialiseret kirurgi jvf. side 26 2d. Rygkirurgi Fagområdet omfattter behandling af degenerative lidelser i rygsøjlen, herunder operation for diskusprolaps, spinalstenose, stivgøringsoperationer og proteseindsættelse. Endvidere varetages frakturkirurgi og tumorkirurgi på rygsøjlen samt behandling af scolioser. Operationer varetages kun under indlæggelse. Rygkirurgi varetages i nogen grad også af neurokirurger. Der er et tæt samarbejde med rheumatologer om udredning af rygpatienter samt med de billeddiagnostiske afdelinger. I 2007 varetages specialiseret rygkirurgi på afdelingen i Århus, hvor der er rygvagt i samarbejde mellem neurokirurgisk og ortopædkirurgisk afdeling, og hvor fraktur- og tumorkirurgi samt scoliosekirurgi foretages. Rygkirurgi på hovedfunktionsniveau foretages i Silkeborg og Viborg, medens den er under afvikling i Vestjylland (Holstebro). 8/29

9 Tabel 5: Udvalgt rygkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i Indlagt regi Hospital Herning Horsens Viborg Silkeborg Randers Århus* Holstebro Ringkøbing Grenå Prolaps og Spinalstenoser Deser ** Scolioser Frakturer Tumorer Spondylitter * Specialiseret kirurgi jvf. side 25 ** Samarbejde mellem Århus og Silkeborg 2e. Hoftekirurgi Fagområdet varetager diagnostik, behandling, forskning og uddannelse indenfor sygdomme og skader på hoften. Området omfatter hovedsagelig behandling af hofter med degenerative lidelser, herunder reumatiske lidelser, ekstraartikulære lidelser som intern og ekstern springhofte, hoftedysplasi samt akutte hoftenære frakturer og følger efter disse(hoftefrakturer behandles typist af traumelæger). Hos børn omfatter området behandlingen af kongenit hofteskred, Morbus Calve-Pethes og epifysiolysis capitis femoris. Hoftekirurgien er et meget stort område indenfor ortopædkirurgi og der er tæt samarbejde om genoptræningen med fysioterapien. I 2007 varetages hovedfunktion af hoftekirurgien på regionshospitalerne i Randers, Viborg, Vestjylland, Silkeborg og Horsens. Hovedfunktionen er behandling af degenerative lidelser og hoftenære frakturer og følger efter disse. Behandlingen består for disse sygdommes vedkommende overvejende af proteseindsættelse og udskiftning af slidte og løse protesekomponenter. Specialiseret hoftekirurgi varetages på Århus Sygehus og omfatter hovedsagelig behandlingen af hoftedysplasi. Tabel 6: Udvalgt hoftekirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i indlagt regi Hospital Primær Hoftealloplastik KNFB(20,30,40) Sekundær Hoftealloplastik KNFC(20,21,22,30,31,32,40,41,42) Ganz KNET49 Herning Holstebro Horsens Viborg Silkeborg Randers Grenå Århus* Ringkøbing Hoftenære Frakturer DS720,DS721,DS722 * Specialiseret kirurgi jvf. side 27 9/29

10 2f. Knækirurgi Fagområdet varetager diagnostik, behandling, forskning og uddannelse indenfor sygdomme og skader på knæet. Området omfatter hovedsagelig behandling af knæ med degenerative lidelser, herunder reumatiske lidelser, beskadigelser af korsbånd og menisk, akutte lednære frakturer og følger efter disse samt bruskskader i knæet. Knækirurgien er et meget stort område indenfor ortopædkirurgi og varetages af alloplastikkirurger, idrætsmedicinske kirurger og traumatologer i et tæt samarbejde om genoptræningen med fysioterapien. I 2007 varetages alloplastikkirurgien på regionshospitalerne i Randers, Viborg, Vestjylland, Silkeborg, Horsens samt Århus Sygehus og er behandling af degenerative lidelser og følger efter lednære frakturer ved knæet. Behandlingen består for disse sygdommes vedkommende overvejende af proteseindsættelse og udskiftning af slidte og løse protesekomponenter og for yngre patienters vedkommende af osteotomier. Udskiftningsalloplastikker med stort knogletab bør foretages på få og specialiserede enheder. Tabel 7: Udvalgt knækirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i Indlagt regi Hospital Herning Horsens Viborg Silkeborg Randers Århus* Holstebro Ringkøbing Grenå Primær Alloplastik KNGBxx Sekundær alloplastik KNGCxx Fracturer KNGJ(0-9)(0-1) * Specialiseret kirurgi jvf. side g. Ankel- og fodkirurgi Beskrivelse af fagområdet Det fod/ankelkirurgiske fagområde omfatter udredning og kirurgisk behandling af fod/ankellidelser på basis af traumatiske, degenerative, inflammatoriske eller medfødte lidelser samt forskning og uddannelse. Hovedfunktionen omfatter udredning af kirurgiske lidelse i forfod, mellemfod, bagfod og ankel. Kirurgisk behandling omfatter: forfodskirurgi hvad angår erhvervede og medfødte deformiteter, slidgigt og andre degenerative tilstande samt traumatologi; mellemfodskirurgi hvad angår erhvervede deformiteter, slidgigt og andre degenerative tilstande samt traumatologi; bagfodskirurgi hvad angår behandling af slidgigt og degenerative tilstand i det omfang indgrebet ikke kræver korrektion af væsentlig fejlstilling samt traumatologi, som ikke kræver høj specialisering; ankelkirurgi; hvad angår behandling af instabilitet, primær behandling af osteokondritter og impingement, behandling af slidgigt med stivgøringsoperation i det omfang der ikke skal ske korrektion af væsentlig fejlstilling samt traumatologi i det omfang, som ikke kræver høj specialisering. Hovedfunktionen omfatter endvidere behandling af fodsår og betændelsestilstande i foden i en tværfaglig organisation. Der skal være adgang til perifer BT-undersøgelse på tæer. Desuden bør der være adgang til diabetologisk og karkirurgisk service. 10/29

11 Den specialiserede funktion omfatter: behandling af degenerative lidelser og følger efter medfødte tilstande i bagfod og ankel, som indebærer vanskelig korrektion af fejlstilling; behandling af slidgigt i anklen med indsættelse af ankelledsprotese; rheumakirurgi på mellemfod, bagfod og ankel ved vanskelig korrigerbar fejlstillet fod, eller hvor der skal indsættes ankelledsprotese; behandling af neuromuskulære foddeformiteter; tilstande, der som følge af deres sjældenhed, bør behandles et sted i regionen for, at der kan erhverves og bevares den nødvendige ekspertise. Land/landsdels-funktionen omfatter special rheumakirurgi, indsættelse af ankelledsproteser, fodkirurgi ved hæmofili, særlige problemstillinger til udredning og behandling efter henvisning fra ortopædkirurgisk afdelinger i andre regioner. For såvel enheder med hovedfunktion og enheden for specialiseret funktion bør der ske en funktionsmæssig afgrænsning til traumatologi, idrætstraumatologi, børneortopædi, tumorkirurgi samt sårcenterfunktioner. Tabel 8: Udvalgt ankel- og fodkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i Indlagt regi Hospital Herning Holstebro Ringkøbing Horsens Viborg Silkeborg Randers Grenå Århus* Ankelbrud KNHJ(0-9)(0-3) Hallux** valgus KNHK57 KNHK58 KNHK59 KNHG44 Hallux rigidus KNHG46 KNHH52 KNHK19 Deser i fod** KNHGxx Ankel alloplastik KNHBxx KNHCxx * Specialiseret kirurgi jvf. side 24 ** tal for både dese Hallux valgus og deser i fod. 11/29

12 Tabel 9: Udvalgt ankel- og fodkirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i Deldøgns regi Hospital Herning Horsens Viborg Silkeborg Randers Århus* Holstebro Ringkøbing Grenå Hallux valgus KNHK57 KNHK58 KNHK59 KNHG44 Hallux rigidus KNHG46 KNHH52 KNHK19 Ganglier KNHM Uoplyst Hammertæer KNHG49 KNHK67 * Specialiseret kirurgi jvf. side h. Børneortopædi Børneortopædien omfatter principielt ortopædkirurgisk diagnostik og behandling af alle børn i alderen 0 16 år. Onkologi og operativ behandling af skolioser varetages dog af specialsektorerne. Der kan foreligge lokale aftaler om behandlingen af børnetraumer og andre akut behandlingskrævende lidelser på regionssygehuse med pædiatrisk afdeling. Kerneydelsen er diagnostik og behandling af medfødte og udviklingsmæssige deformiteter og sygdomme i skelettet, samt ortopædkirurgisk behandling af neuromuskulære lidelser. Den elektive børneortopædi er et specielt område som i operativ henseende kun finder sted i Århus og i en vis udstrækning i Herning, hvor en satellitfunktion i børneortopædi er under opbygning. Visse af de andre af regionens hospitaler har stadig nogle år frem lægelig ekspertise til ambulant vurdering af børn med klumpfod, congenit hofteluksation mv. men det må forudses at indenfor få år vil denne ekspertise forsvinde fra nogle af regionens hospitaler. Den akutte børneortopædi (traumerne) behandles i regionens hospitaler af traumelæge i samarbejde med relevante læger fra de forskellige interesseområder. 2i. Ortopædisk onkologi Den kirurgiske behandlingen af kræft i bevægeapparatet finder kun sted i Århus, men regionens øvrige ortopædkirurgiske afdelinger er i vid udstrækning involveret i den primære diagnostik. Patologiske brud bl.a. i de lange rørknogler samt benigne tumorer behandles på alle ortopædkirurgiske afdelinger. 2j. Sportstraumatologi Fagområdet beskæftiger sig med diagnostik, behandling og forskning i lidelser i bevægeapparatet. Behandlingen begrænser sig til lidelser som kan behandles artroskopisk eller som traditionelt opfattes som hørende til under sportstraumatologien. Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi har gennemgået en kraftig udvikling de seneste 20 år, hvor behandlingstilbudene er øget markant dels som en følge af teknologiske tiltag, men også som følge af mere avancerede operationsteknikker, herunder øget anvendelse af rekonstruktions teknikker. Området omfatter foruden artroskopier i de større led som ankel, knæ(talmæssigt langt det største område), hofte, albue og skulder også mere sjældne indgreb i form af endoskopier af sener og bursae. Sportsortopædien henhører under fagområdet og hermed 12/29

13 menes forståelse af de anatomiske, biomekaniske og patologiske forhold som kan adskille idrætskader fra den almene traumatologi, samt særlige færdigheder i kliniske undersøgelsesteknikker. Desuden indbefattes visse traumatiske tilstande på ledbånd, sener og muskler i fagområdet. Der er idrætstraumatologi og idrætsklinikker på regionshospitalerne (hovedfunktion) som en naturlig del af de ortopædkirurgiske afdelinger. Derudover har afdelingen i Århus udefunktion på dagklinikken i Odder hvor man laver artroskopiske knæindgreb. Den specialiserede idrætstraumatologi varetages på Århus sygehus. Området har traditionelt været en stor ressource både på friklinikken i Brædstrup og på de private klinikker. Tabel 10: Udvalgt knækirurgisk aktivitet på regionens hospitaler i Deldøgns regi Hospital Herning Horsens Viborg Silkeborg Randers Århus* Holstebro Ringkøbing Grenå ACL PCL Artroskopisk ** Kirurgi iøv.*** KNGA(0-9)1 KNGD(0-9)1 KNGF(0-9)1 KNGH(0-9)1 * Specialiseret kirurgi jvf. side 27 ** Odder tal ikke medregnet *** Omfattende aktivitet i fagområderne knækirurgi og idrætstraumatologi 2k. Sår, infektioner samt amputationskirurgi Sårbehandling er gennem mange år blevet henlagt til de ortopædkirurgiske afdelinger og hvad angår traumatiske sår ligger det naturligt inde under det ortopædkirurgiske speciale, hvorimod sår som følge af tryk (decubitus), arteriosclerose og åreknuder falder mellem specialer som ortopædkirurgi, karkirurgi, plastikkirurgi og dermatologi. Infektioner i seneskeder, led og knogler er en naturlig del af det ortopædkirurgiske speciale, som traditionelt endvidere har taget sig af abscesser på alle andre dele af kroppen fraset regionen omkring anus og genitalier. Amputationer foregår på alle afdelinger i regionen i varierende omfang. Det drejer først og fremmest om amputationer på ben og fødder med baggrund i arteriosclerose, diabetes mellitus og knogle- og bløddelssarcomer. Øvrige amputationer på højere niveau og på arme og hænder sker navnlig efter traumer og sarcomer. Kirurgien som følge af sarcomer foregår på specialafdeling i Århus. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter samt bandagister. Specialiseret behandling jf. side Tabel 11: Udvalgte amputationer foretaget på regionens hospitaler i indlagt regi Hospital Herning Horsens Viborg Silkeborg Randers Århus* Holstebro Ringkøbing Grenå Fod og tæer KNHQxx Underben +knæ KNGQxx Lårben/Hofte/Bækken KNFQxx KNEQxx * Specialiseret kirurgi jvf. side 26 13/29

14 2l. Traumatologi Fagområdet udgør det største patientantal inden for ortopædisk kirurgi og består af et bredt spektrum af patienter. Dette omfatter ansvaret for almindelige skadestuebehandling med et meget stort antal behandlinger, behandling af akut tilskadekomne under indlæggelse samt behandling af skadernes senfølger. Desuden varetages modtagelse af svært tilskadekomne. Dette foregår i et samarbejde med andre fagområder. Traumebehandling på Niveau 1 udføres på Århus Sygehus. Niveau 2 traumecentre findes på Herning og Holstebro regionshospitaler, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg regionshospitaler. De enkelte fremtidige fælles akutmodtagelser skal bemandes med speciallæger i ortopædisk kirurgi eller læger i den sidste fase af speciallægeuddannelsen i tilstedeværelse på hospitalet i døgnets 24 timer, hvorved en balanceret speciallægetilstedeværelse i alle specialerne i den fælles akutmodtagelse sikres. Det ortopædkirurgiske speciale vil fortsat have ansvar for modtagelse, behandling og visitation af: 1. a. Svært kvæstede patienter. b. Patienter med traumatologiske ortopædkirurgiske enkeltlæsioner. c. Skadestuepatienter. 2. Forskning, udvikling og kvalitetssikring af ortopædkirurgisk traumatologi. 3. Undervisning, uddannelse og kompetenceudvikling indenfor ortopædkirurgisk traumatologi Skadestuerne integreres i den fremtidige fælles akutmodtagelse i regionen. Den fælles akutmodtagelse skal kun være tilgængeligt for patienter, der forudgående er blevet lægefagligt visiteret. Det findes derfor fortsat nødvendigt at sikre en entydig visitation til de fremtidige fælles akutmodtagelser. Denne visitation skal foregå via egen læge, vagtlæge eller 112. Det ortopædkirurgiske speciale anser fortsat, at den primære behandling af akut tilskadekomne, der ikke kan håndteres af primærsektoren, sker i skadestuer i ortopædkirurgisk regi under ortopædkirurgisk ledelse. Visiterede skadestue patienter bør overvejende være ortopædkirurgiske skader, hvorfor skadestuerne fortsat skal være ortopædkirurgisk ledede af uddannede traumatologiske ortopædkirurger. Den højtspecialiserede akut modtagelse på Århus Universitetshospital (herunder traumecenterfunktionerne) indeholder normalt samme funktioner som den fælles akutmodtagelse og er integreret i denne, men rummer også flere specialerne (thoraxkirurgi, cardiologi, neurokirurgi) samt flere tværfaglige teams til kritisk syge patienter Den traumatologiske modtagelse er ledet af et ortopædkirurgisk ledet tværfagligt traumeteam og er en integreret funktion i Skadestuen. Der er speciallægedækket døgnbemanding indenfor ortopædisk kirurgi for alle ortopædkirurgiske skadestuepatienter samt traumepatienter. Specialeplanlægningen og akutplanen for Region Midtjylland skal sikre balance i den fælles akut modtageenheds afdelings elektive og akutte ortopædkirurgiske patienter og samtidigt sikre bred faglighed og specialisering indenfor det ortopædkirurgiske traumespeciale på hver akut modtageenhed. Der skal sikres høj præhospital service og faglighed for at sikre en entydig og ensrettet visitation til de fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland og traumecenteret i Århus. Herunder forventes det ortopædisk traumatologiske speciale fortsat at deltage i den Akut Medicinsk Koordinationsenhed, der er placeret i Århus, samt medvirke og deltage i den fremtidige regionale Akut Medicinsk Koordinations enhed i Århus. 14/29

15 3. Skadestuer og traumefunktioner Tabel 12 Amt Skadestuer Skadestuebesøg Antal ptt. Århus Viborg Ringkøbing Århus Odder Silkeborg Randers Grenå Viborg Skive Holstebro Ringkøbing Herning Traumekald Åben/visiteret Antal ptt Ca også Ikke visiteret Alle er telefonvisiterede ved sygeplejersker, men selvhenvendere modtages Alle er lægevisiterede Vejle Horsens Ikke visiteret Århus Skadestuen og traumefunktionen i Århus er forankret i ortopædkirurgisk afdeling med en skadestuesektor med selvstændig ledelse med speciallæger, der er ansvarlig for skadestuebehandling og akutmodtagelse af alle akutte patienter samt en traumesektor med speciallæger med selvstændig ledelse, der er ansvarlig for den initiale traumemodtagelse og behandling af de svært tilskadekomne patienter på level 1 niveau. Skadestuen, der er døgnåben, er telefonisk sygeplejevisiteret med opkald pr. år, heraf afsluttes ¼ med telefonkonsultation, hvorefter øvrige tilskadekomne bookes til skadestuebehandling på skadestuerne i det tidligere Århus Amt. Overordnet er traumefunktionen på et højt specialiseret niveau og organiseret i et traumecenter i en murstensløs organisation med egen daglig ledelse og repræsentation ved alle specialer omkring den akutte traumatiserede patient. Skadestuen er organiseret med specifikke modtagelses- og behandlingsteams for akutte medicinske-, kirurgiske-, skade- og traumepatienter. Center for Voldtægtsofre er ligeledes placeret i skadestuen. Silkeborg Skadestuen i Silkeborg er under ortopædkirurgisk ledelse og har døgn åbent og er lægebetjent hele døgnet. Skadestuen modtager patienter efter telefonvisitation, men begge modtager et stort kontingent af patienter som selvhenvendere. Skadestuen modtager endvidere mange patienter fra andre specialer navnlig medicinske patienter. Randers-Grenå Skadestuen i Randers og Grenå er under ortopædkirurgisk ledelse og begge skadestuer har døgn åbent og er lægebetjent hele døgnet. Begge skadestuer modtager patienter efter telefonvisitation, men begge modtager et stort kontingent af patienter som selvhenvendere. Skadestuerne modtager endvidere mange patienter fra andre specialer navnlig medicinske patienter. Skadestuen i Randers er kategoriseret og bemandet til traumeniveau 2. 15/29

16 Viborg I Viborg er døgnåben skadestue ledet af en traumatologisk overlæge og en afdelingssygeplejerske under ortopædkirurgisk afdelingsledelse. Neuro- og thoraxkirurgiske skader viderevisiteres til Århus og Aalborg efter behov og forudgående konsultation med disse afdelinger. Skadestuen yder telemedicinsk hjælp til skadeklinikken i Skive og kontrollerer ved skadekonference røntgenbilleder taget der og den dertil ydede behandling. Der er tæt samarbejde med lægevagten i Viborg, hvor der er fælles indgang til lægevagt og skadestue. Herning-Holstebro-Ringkøbing Ortopædkirurgisk afdeling i Hospitalsenhed Vest omfatter klinikkerne Herning, Holstebro og Ringkøbing. Der er skadestue ved klinik Herning og Holstebro, aktuelt med døgnåbningstid begge steder og til modtagelse af alle typer skader. Begge skadestuer udvikles i henhold til akutplanen. I klinik Ringkøbing er der pr en skadeklinik med åbningstid 8-16 for mindre skader af < 24 timers alder. Horsens-Odder Skadestuerne i Horsens og Odder hører ledelsesmæssigt under ortopædkir.afd.ledelse. Mens Horsens har døgnåbent og er en helt åben skadestue der er lægebemandet, er skadestuen i Odder kun åben Skadestuen i Odder er kun sygeplejebemandet og behandler kun småskader. Over længere tid har der kun være 1 pt. i denne skadestue pr døgn. I Horsens var der i alt i skadestueptt., heraf ortopædkir.ptt. Der var i 120 traumekald.(level 2) 4. Lands- og landsdelsfunktioner I vejledningen Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet har Sundhedsstyrelsen defineret en række ortopædkirurgiske diagnoser og behandlinger som lands- og landsdelsfunktioner (LLD-funktioner), dvs. fagområder, hvor diagnostik og behandling bør centraliseres. I vejledningen angives hvilke ortopædkirurgiske afdelinger, der varetager de forskellige LLD-funktioner. Angivelserne har karakter af vejledninger. Blandt de mest omfattende landslandsdelsfunktioner er behandling af kræft i bevægeapparatet, behandling af brud på rygsøjle og bækken og speciel håndkirurgi. Hertil kommer mindre omfattende områder især inden for børneortopædien, som fx. behandling af klumpfod og medfødt hofteledskred og behandling af børn med spastisk lammelse. 5. Rehabilitering Rehabilitering er en tværfaglig indsats, som i hospitalsregi involverer alle faggrupper med henblik på, at patienten genopnår det højest mulige niveau af fysisk og mental funktion, så de kan indgå i sociale, arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige relationer. I den tværfaglige rehabilitering af de ortopædkirurgiske patienter er den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske genoptræning et centralt element i hovedparten af forløbene. Genoptræning kan evt. iværksættes inden operation mhp. optimering af funktionsniveau forud for indgrebet. Genoptræning efter operation sker mange steder i accelererede forløb med sigte på, at patienterne hurtigst muligt kan udskrives fra sygehuset. I forbindelse med udskrivelsen udarbejdes genoptræningsplan. Inden for nogle af fagområderne har den tværfaglige rehabiliteringsindsats en særlig plads. På det håndkirurgiske område sker rehabiliteringen i et tæt samarbejde mellem håndkirurger og ergoterapeuter. På børneområdet indgår fysio- og ergoterapeuter sammen med speciallæger og bandagist i en tværfaglig funktion. Inden for det 16/29

17 idrætsmedicinske felt samarbejder læger og fysioterapeuter om en tværfaglig udredning og diagnosticering. 6. Demografiske data Befolkningsfremskrivningen for Region Midtjylland for de kommende år viser samme tendens, som der ses på landsplan generelt: at antallet af ældre borgere over 59 år stiger betydeligt. Fra 2007 til 2012 forventes antallet af ældre over 59 år således at stige med 13,5 procent, og i perioden fra 2007 til 2017 vil antallet af ældre ligeledes stige væsentlig således at der i 2017 vil være 31 procent flere ældre over 59 år. Denne udvikling er også gældende for perioden fra 2007 til 2023, hvor antallet af ældre over 59 år vil stige med 54 procent. Denne udvikling er samtidig medvirkende til at der generelt i regionen vil ske en stigning i antallet af indbyggere, dog ikke i samme grad, som der sker stigning i antallet af ældre. Sideløbende med stigningen i antallet af ældre, falder antallet af yngre således, hvor den samlede befolkningstilvækst for Region Midtjylland kun vil stige med 6 procent fra 2007 til Specialerådet har, i et forsøg på at give et bud på den forventelige udvikling i specialet, taget udgangspunkt i de data, der er tilgængelige fra Sundhedsstyrelsen i publikationerne Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i historiske data for hele landet, idet det er specialerådets opfattelse, at den udvikling der har været på landsplan også har gjort sig gældende på regionsniveau. Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser, at der på landsplan i perioden , har været en udvikling i den ortopædkirurgiske aktivitet på landsplan, der indebærer at antallet af patienter behandlet under indlæggelse, er steget med 31 %, antallet af producerede sengedage er faldet med 1,3 %. antallet af besøg i de ortopædkirurgiske ambulatorier er steget med 210 %, Det samlede billede af den historiske udvikling er således en voldsom stigning i efterspørgsel, samtidig med en betydelig effektivisering og omlægning af ydelser til ambulant behandling. Det er specialerådets opfattelse, at der også i de næste 10 år må forventes en betydelig stigning i efterspørgselen af ortopædkirurgiske ydelser. Specialerådet vurderer derfor, at der fortsat må forventes en stigning i den ortopædkirurgiske aktivitet, som vil være af samme forholdsmæssige størrelsesorden, som i den anførte 8 års periode. Dvs. en stigning på op mod 40 % i udskrivninger, over 200 % i ambulante ydelser og et fortsat mindre fald i antal producerede sengedage. Stigningen i antallet af ældre forventes at påvirke udviklingen i specifikke ortopædkirurgiske diagnose-/operations-grupper, eksempelvis forventes en stigning i dels antallet af faldfrakturer, herunder hoftenære brud og dels antallet af proteseoperationer. Specialet har allerede i vidt omgang foretaget omlægning af driften, hvilket illustreres af ovennævnte data, og det er arbejdsgruppens opfattelse, at en tilsvarende omlægning ikke vil kunne forventes i de kommende år, idet en stor del af den potentielle rationaliseringsgevinst allerede er indhentet. Specialet står derfor over for betydelige udfordringer i den nye region. Den ændrede lovgivning på genoptræningsområdet med overdragelse af genoptræningsopgaver til kommunerne medfører betydelige udfordringer. 17/29

18 En aktuel status for den ortopædkirurgisk aktivitet gives i tabel 13 fordelt på regionens hospitaler Tabel 13: Den ortopædkirurgiske aktivitet på regionens hospitaler i Hospital Herning Horsens Viborg Silkeborg Randers Århus I alt Holstebro Ringkøbing Odder Grenå Udskrevne Heraf akutte Sengedage Ptt. opereret i indlagt regi Ptt. opereret i deldøgns regi Ambulante besøg Skadestuebesøg Forskning og udvikling Vedr ortopædkirurgisk forskning i Region MIDT: Forskningen er centreret omkring de 2 professorater i Århus ved Kjeld Søballe og Cody Bünger. Den centrale forskningsenhed er Ortopædisk Forskninglaboratorium i Bygning 1, der rummer avanceret testudstyr inden for molekylærbiologi, biomekanik, in vitro celle laboratorium med bioreactor tissue engineering, BMC måling, hårdtvævslaboratorium og kvantitativ og kvalitativ histologisk analyse inklusive confugal microskopi. Laboratoriet er i tæt samarbejde med Klinisk Institut, Skejby Sygehus, hvor de fleste in vivo forsøg foregår. Der er i øjeblikket tilknyttet 35 Phd studerende og et antal forskningsårsstuderende samt flere post docs på matriklen. En betydelig forskningsaktivitet finder sted omkring de nationale ortopædiske databaser og de lokale databaser på afd.e. Et internationalt forskningsnetværk er udviklet gennem de sidste 10 år, med akser til USA, Kina, Tyskland, Holland, Frankrig, Sverige og Finland. Mange Phd studerende har haft lærerige tider i netværket. Et tværfagligt samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet (inano) og industrielle virksomheder som Danfoss, Coloplast Medtronic, Biomet, Zimmer og Depuy har resulteret i historisk store bevillinger til Ortopædisk forskning i Aarhus. Mærsk McKinney Møller og Hustru s fond har støttet opbygningen af laboratoriet med et 2 cifret millionbeløb. Senest er laboratoriet involveret i flere EU ansøgninger i 7. rammeprogram. Sats-områder i øjeblikket er: 1. Drugdelivery via Nanopartikler til individualiseret behandling af dgeneration og cancer 2. Tissue engineering via bioreaktorer 3. Implantatforskning 4. Vævs Regeneration 5. Klinisk forskning inklusive måling af livskvalitet og cost/effectiveness vurderinger 6. Klinisk forskning med RCT studier inden for idrætstraumatologi, implantatforskning og rygkirurgi. Ved Århus Sygehus er der endvidere oprettet en traumatologisk forskningsenhed. Forskningssamarbejdet i den nye region Midt vil naturligt centreres omkring tilknytningsaftaler (pt. Holstebro og Silkeborg), hvor regionen og Århus Universitet støtter oprettelse af specielle 18/29

19 forskerstillinger med reduceret klinisk funktion og en samarbejdsakse til et af professoraterne. Holstebro Regionssygehus har bl.a. opbygget en forskningsenhed omkring klinisk forskning under ledelse af klinikchef Torben Bæk Hansen. 8. Personale/faggrupper Mange faggrupper er tilknyttet afdelingerne i ortopædisk kirurgi. En række faggrupper er ansatte på afdelingerne. Andre er ansatte på sygehusene og andre igen har en konsulentfunktion eller samarbejder med afdelingerne som private firmaer. Nedenfor fremgår de respektive faggrupper: Læger Sygeplejersker, Sygehjælpere og Social- og sundhedsassistenter Fys og Ergoterapeuter Sekretærer Konsulenter eller tilknyttede(beskrives ikke nærmere) Bandagister Skomagere Fodterapeuter 8.a. Faggruppen - læger status for uddannelse og kompetencer De yngre læger, som er tilknyttet ortopædkirurgiske afdelinger i regionen, er ansat i hhv. turnusstillinger, introduktionsstillinger til kirurgi, almen blok eller hoveduddannelse. Læger med specialistkompetence er ansat som afdelingslæger, overlæger med faglige specialområder og overlæger med ledelsesmæssigt ansvar. Derudover er der et mindre antal uklassificerede stillinger, der bl.a. anvendes til opnåelse af autorisation for tredje lands læger. Uddannelsens indhold er bestemt af Sundhedsstyrelsen. Læger ansat på ortopædkirurgiske afdelinger i turnus-, blok-, introduktionsstilling varetager sundhedsfaglige opgaver i skadestue, ambulatorier og som assistenter ved operationer. Læger ansat i hoveduddannelsesforløb superviserer i skadestue, passer sengeafdeling i vagtdøgnet og oplæres i operative indgreb. Speciallæger planlægger selvstændigt udredning og behandling herunder operative indgreb. Speciallægerne er ansvarlige for afdelingen i vagtperioden. Fremtid, rekruttering og fastholdelse af læger Den fremtidige lægelige videreuddannelse i regionen bør planlægges i samarbejde mellem afdelingerne. Der bør anvendes moderne uddannelsesprincipper og teknologi for at kunne rekruttere og fastholde læger i fremtiden. Lokale laboratorier for kliniske færdigheder bør udvikles efter samme koncept. Mere avanceret og kostbar teknologi fx simulerede operationsteknikker, etableres på mindst en adresse i regionen og vil kunne anvendes af læger fra alle afdelinger. Uddannelse bør anskues som et konkurrence-parameter i forhold til de øvrige regioner. Ansættelser skal planlægges, således at de muliggør rotation i regionen. Ny bekendtgørelse og målbeskrivelse for turnusuddannelsen, begge med ikrafttrædelse til august 2008, vil medføre ændringer i afdelingernes bemanding af f.eks. skadestuer og i kompetenceniveauet for reservelæger efter turnus. Afkortning af turnus fra 18 til 12 måneder vil dels medføre færre turnuskandidater til rådighed for afdelingerne dels medføre kortere varighed af de turnusansættelser, som vil ske på de ortopædkirurgiske afdelinger. En samtidig ændring i karakteren af kompetencer i den nye målbeskrivelse mod mere basale lægefærdigheder medfører et lavere specifikt kompetenceniveau i ortopædkirurgi efter endt turnus. 8.b. Faggruppen sygeplejersker, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter status for uddannelse og kompetencer 19/29

20 De fremtidige kompetencebehov vil, på baggrund af de faglige, patient- og samfundsmæssige krav til ortopædkirurgien, have behov for en ændret profil. Kortere patientforløb (strukturerede/optimerede forløb) vil kompetencemæssigt kræve mere inden for områderne kommunikation med patient og pårørende, administration af patientforløb, ortopædkirurgisk viden, pædagogisk indsigt og uddannelsesniveau hos både medarbejder og leder. Grundlæggende vil opgaven styre hvilke kompetencer, der skal løse både basis- samt landsog landsdelsfunktioner. Fremtid, rekruttering og fastholdelse Det vil kræve flere og mere nuancerede udviklings- og uddannelsesmuligheder for alle faggrupperne. Her vil en specialerettet ortopædkirurgisk uddannelse for sygeplejersker i regionen komme stærkt i fokus. Uddannelsen skal kunne dække flere formål, hvilket indholdet i uddannelsen må synliggøre. Overordnet skal den skabe øgede muligheder for rekruttering til specialet, sikre en udvikling og fastholdelse af medarbejdere, samt skabe sikre forløb for patienten. Såfremt der ikke iværksættes en specialerettet uddannelse forudses det, at specialet vil løbe ind i rekrutterings- og fastholdelsesproblemer for faggruppen sygeplejersker. Andre parametre der bør lægges vægt på i forbindelse med rekruttering og fastholdelse er øget fokus på de nye bachelorsygeplejersker, som kommer med kompetencer, der kan udnyttes bedre. Derudover bør der lægges vægt på god faglig ledelse, uddannelsesmuligheder og rum til at bruge det lærte (herunder indflydelse på egen arbejdssituation inkl. det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde). 8.c. Faggruppen fysioterapeuter/ergoterapeuter status for uddannelse og kompetencer Kompleksiteten i den samlede opgavevaretagelse inden for det ortopædkirurgiske område kræver specialviden inden for de enkelte fagområder. Denne specialviden opnås til dels gennem intern kompetenceudvikling, sidemandsoplæring, kollegial og tværfaglig supervision. Derudover er der behov for ekstern udannelse i form af bl.a. postgraduate teori- og metodekurser og/ eller diplom og kandidatuddannelser inden for de respektive fagområder. Fremtid, rekruttering og fastholdelse af fysioterapeuter/ergoterapeuter Der er ikke aktuelt problemer med at rekruttere fysioterapeuter og ergoterapeuter til specialet. En række fagområder kræver specifikke kompetencer og specialeefteruddannelse. Det er vanskeligt at rekruttere fysioterapeuter og ergoterapeuter med disse kompetencer. Der bør derfor ske en opprioritering inden for uddannelse, faglig udvikling og forskning dels inden for de to faggruppers kerneopgaver, dels i forhold til det tværfaglige og det tværsektorielle samarbejde. Den tiltagende specialisering inden for ortopædkirurgien stiller endvidere krav om en koordineret uddannelsespolitik i relation til både turnusordninger mellem de enkelte sygehuse og en formaliseret efter - og videreuddannelse. 8d. Faggruppen - sekretærer -status for uddannelse og kompetencer Lægesekretæruddannelsen indbefatter for mange offentlig forvaltning, kontoruddannelse og mange specielle kompetencer og evt. lederuddannelser m.m. Fremtid, rekruttering og fastholdelse af sekretærer: For at fastholde og rekruttere sekretærer fremover kan gruppen foruden de almindelige lægesekretæropgaver tilbydes muligheden for at blive ressourcepersoner som fx DRGansvarlige, databaseansvarlige, ansvarlige for frit sygehusvalg, superbrugere inden for diverse registreringssystemer, lønindberetning og planlægning af vagtskemaer. Derudover kan de blive ansvarlige for medarbejderudviklingssamtaler, brandsikkerhed, hjertestopundervisning, kvalitetsarbejdet, koordinatorer for patientforløb, operationsprogram, klagesager m.v.. 20/29